Issuu

ryg 25 mm

2 Cathy Cassidy

Skye og Summer er enæggede tvillinger og har altid været tæt knyttet, men for tiden føler Skye, at hun står i skyggen af sin perfekte og populære tvilling. Under en oprydning på loftet finder familien breve, tøj og ting fra Clara, en afdød slægtning, og disse ting fra fortiden påvirker Skyes tanker og handlinger. Er hendes natlige drømme om en mørkhåret sigøjnerdreng et ekko fra fortiden – og et bevis på, at Clara forsøger at kontakte hende? Som om det i forvejen ikke er svært nok at være teenager med dominerende søstre, en fjollet klassekammerat, en synsk postdame, en far i Australien og så en dreng, der dukker op i ens drømme igen og igen … Andet bind i serien om Chokoladesøstrene.

Læs også Kirsebærkys og kaos

9 788711 469637

Chokoladesøstre 2 cover.indd 1

Carlsen

30/09/15 12.43

Chokoladesøstre: Stokroser og skumfiduser Originaltitel:The Chocolate Box Girls, Marshmallow Skye Copyright © Puffin Books, 2011 Tekst © Cathy Cassidy, 2011 Denne udgave © 2015, Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont Alle rettigheder forbeholdt På dansk ved: Randi Bjerre Høfring Grafisk tilrettelægning: Kat·Art 1. udgave, 1. oplag Trykt af Livonia, Letland, 2015 ISBN: 9788711469637 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Følg Carlsen på Facebook og Instagram www.facebook.com/ForlagetCarlsen@forlagetcarlsen

Chokoladesøstre 2.indd 6

25/09/15 15.35

Cathy Cassidy

Chokoladesøstre

Stokroser og s kumfiduser På dansk ved Randi Bjerre Høfring

Chokoladesøstre 2.indd 7

25/09/15 15.35

ChokoladesĂ¸stre 2.indd 8

25/09/15 15.35

Kapitel 1 Jeg tror ikke på spøgelser. Men jeg tror på gulvbrædder, der knirker, og pludselige, kolde trækvinde og uhyggelige hylende lyde, når vinden piber ind under tagudhænget, for når man bor i et stort, gammelt hus som Tanglewood, er den slags bare en del af pakken. Jeg har altid boet på Tanglewood. Min mor og far tog hertil for at slå sig ned, da min storesøster, Honey, stadig var en baby, for bedstefar døde meget ung, og bedstemor Kate giftede sig igen med en franskmand, der hed Jules. De ville gerne bo i Frankrig, men bedstemor Kate ville helst ikke sælge familiens hus, så hun gav det til os. Tanglewood er et stort victoriansk hus, og det ligger kun et stenkast fra stranden, og jeg synes, at her er helt utrolig dejligt. Nogle folk synes, at det er en lille smule spøgelsesagtigt – og jeg kan godt se hvorfor. Huset ligner faktisk noget, som godt kunne være hjemsøgt. Vedbend klynger sig til de røde mursten, og de høje og buede vinduer har blyindfattede ruder. Det er sådan nogle vinduer, hvor man godt kunne forvente at få øje på et ansigt, der iagttager en: en

Chokoladesøstre 2.indd 9

25/09/15 15.35

bleg skygge med triste øjne fra fortiden. Man kommer til at tænke på den slags ting, som man læser om i bøger – historier om at klokken slår tolv, og man vågner op til mystik og hemmeligheder, og folk i raslende kjoler, som går lige igennem en, som om man slet ikke er der. Før i tiden håbede jeg på, at sådan noget ville ske for mig. Jeg ville gerne træde ind i fortiden og se den med egne øjne. Jeg har hørt masser af spøgelseshistorier, mens jeg voksede op, og sammen med mine søstre har jeg brugt somre på at jage åndesyn og uhyggelige gengangere … men jeg har aldrig set noget som helst. Den eneste slags spøgelser, som jeg tror på nu om dage, er halloween-udgaven: små, med klistrede ansigter og hvide lagener – og med plasticposer fulde af kandiserede æbler og frugtkarameller knuget i næverne. ”Skye! Summer!” råber min søster Coco og stikker hovedet ind ad døren. ”Er I to ikke klar endnu? Cherry venter nedenunder, og jeg har også været klar i evigheder, og hvis ikke vi får fart på, går vi glip af festen! Skynd jer!” ”Slap af,” siger Summer og giver sit perfekte hår et skud hårlak. ”Vi har masser af tid, Coco. Det begynder først klokken syv! Gå ned og leg med et græskar eller sådan noget!” ”Skye!” hyler min lillesøster. ”Sig, at hun skal skynde sig! Få hende til det!”

Chokoladesøstre 2.indd 10

25/09/15 15.35

Men det er lidt svært at tage Coco seriøst, for hun har malet sig grøn i ansigtet, gjort nogle af sine tænder sorte og sat håret op i spidse totter med neongrønt gelé. Hun har en af Paddys, mors kærestes, gamle tweedjakker på, og jeg tror nok, at hun skal forestille Frankensteins monster. ”Ti minutter,” lover jeg hende. ”Vi kommer ned lige om lidt!” Coco himler med øjnene og tramper ned ad trappen. Summer griner. ”Hun er såååå utålmodig!” ”Bare spændt,” siger jeg til min tvilling. ”Sådan var vi også, kan du ikke huske det?” ”Vi er stadig sådan, Skye,” svarer Summer, mens hun glatter sin pjaltede, hvide kjole. ”Men lad være med at sige det til Coco! Jeg elsker halloween, gør du ikke også? Det er så cool … ligesom at være lille igen!” Jeg smiler. ”Ja, det føles faktisk sådan, ikke?” Og Summer ved selvfølgelig præcis, hvordan jeg har det … hun kender mig bedre end nogen anden i hele verden. Hun ved, hvordan jeg har det med en hel masse ting, for det meste af tiden har hun det på samme måde. Og at klæde sig ud … ja, det er noget, som vi begge to elsker. Jeg bøjer mig frem mod spejlet og tager en hårbørste op. Jeg er ikke lige så god til hår og makeup som min tvilling,

Chokoladesøstre 2.indd 11

25/09/15 15.35

men jeg elsker magien – det øjeblik, hvor man kigger op og i bare et splitsekund ser en helt anden. Pigen i spejlet er bleg og spøgelsesagtig. En skyggepige. Under hendes store, blå øjne er der blæksorte og udtværede mærker, som om hun ikke har sovet i en uge, og i hendes uglede og vilde hår slynger vedbendblade og sorte fløjlsbånd sig. Hun ligner en pige fra gamle dage, en pige med en forhistorie, en hemmelighed. Hun er sådan en pige, som kan få en til at tro på spøgelser. ”Fedt,” siger jeg smilende, og pigen i spejlet smiler også. ”Du ser supergodt ud,” siger Summer, da jeg vender mig væk fra spejlet. ”Tror du, at du finder sammen med en eller anden lækker vampyrdreng til festen?” ”Man får vildt ondt i halsen af vampyrdrenge,” svarer jeg. Summer griner, men i virkeligheden er vi stadig på det stadie, hvor man drømmer om drenge i bøger, drenge i film og drenge i bands. Ingen af os har en kæreste. Jeg kan godt lide, at det er sådan, og det tror jeg også, at Summer kan. Og desuden så er drengene på Exmoor Park Mellem skole altså virkelig ikke noget særligt. De er barnlige og irriterende og helt klart ikke nogen, som man bliver forelskede i – tag nu for eksempel Alfie Anderson, klassens klovn, som stadig synes, at det er sjovt at smide med pomfritter i kantinen og tænde stinkbomber på gangene.

Chokoladesøstre 2.indd 12

25/09/15 15.35

Så flot! Summer sidder på kanten af sin seng og er i gang med at stryge sølvglimmer langs kindbenene og male læberne sølvfarvede. Vores kjoler er ens: nederdele lavet af flossede lag af fiskenet, chiffon og iturevne lagener, som er syet hurtigt fast på gamle hvide undertrøjer. På Summer ser det smukt ud, helt uden at hun gør noget for det. Men da jeg igen kigger mig i spejlet, kan jeg se, at jeg narrede mig selv – på mig ser det bare lettere forstyrret og skørt ud. Jeg er ikke nogen spøgelsespige, bare et barn, som klæder sig ud, og jeg gør det ikke helt lige så godt som min søster. Sådan har det nok bare altid været. Summer og jeg er enæggede tvillinger. Mor har faktisk et scanningsbillede, fra da hun var gravid, hvor vi ligger og trykker os ind mod hinanden, ligesom kattekillinger. Det ser ud, som om vi holder hinanden i hånden. Billedet er uskarpt og gråt, ligesom en fjernsynsskærm, når signalet er dårligt, og alting ser nistret og skævt ud, men alligevel – det er det mest fantastiske billede. Summer kom først til verden, hele fire minutter før mig. Hun var noget særligt og sej og fast besluttet på at stråle og imponere. Jeg kom efter, hylende og rød i hovedet. De vaskede os og tørrede os og svøbte os i ens tæpper og lagde os i mors arme, og hvad var det første, vi gjorde?

Chokoladesøstre 2.indd 13

25/09/15 15.35

Rigtig gættet.Vi tog hinanden i hånden. Sådan har det faktisk altid været.Vi lignede hinanden på en prik, som hinandens spejlbilleder, hver især en perfekt gengivelse af den anden. Lige fra begyndelsen af vidste vi, hvad den anden tænkte. Vi afsluttede hinandens sætninger, fulgtes ad overalt, delte håb og drømme såvel som legetøj og mad og tøj og venner. Vi var hinandens bedste ven. Nej – mere end det. Vi var hinanden. ”Er de ikke fantastiske,” plejede folk at sige. ”Er de ikke bare det sødeste, du nogensinde har set?” Og så gav Summer min hånd et klem og lagde hovedet på skrå, og jeg gjorde det samme, og så grinede vi og løb væk fra de voksne, tilbage til vores egen lille verden. I virkelig, virkelig lang tid var jeg ikke helt klar over, præcis hvor Summer sluttede, og jeg begyndte. Jeg så på hende for at finde ud af, hvordan jeg havde det, og hvis hun smilede, smilede jeg også. Hvis hun græd, tørrede jeg hendes tårer væk og lagde armene om hende og ventede på, at det, som gjorde ondt indeni, forsvandt. Det lyder lamt, at hvis hun havde ondt, havde jeg også ondt. Jeg troede, at det ville være på den måde for altid, men sådan er det ikke alligevel.

Chokoladesøstre 2.indd 14

25/09/15 15.35

Vi gik begge to til ballet dengang – vi var helt syge med ballet. Vi havde lyserøde ballettasker, små lyserøde balletsko og lyserøde hårelastikker, bøger fulde af ballethistorier, og derhjemme havde vi en hel kasse fyldt med strutskørter og fevinger og tryllestave. Når jeg nu tænker tilbage på det, tror jeg, at jeg nok altid var lidt gladere for det med at tage fint ballettøj på end for selve dansen, men det tog mig noget tid at forstå, at jeg kun var vild med ballet, fordi Summer var. Jeg så hendes begejstring for dans og troede, at jeg havde det på samme måde … men i virkeligheden var jeg bare en spejlpige, der gengav min tvilling. Jeg begyndte at blive træt af balleteksamenerne, hvor Summer vandt udmærkelser, og jeg kæmpede for bare lige at klare mig igennem; jeg begyndte at blive træt af danseforestillinger, hvor Summer havde en hovedrolle, mens jeg blev gemt væk bagerst i balletkorpset. Hun havde talent for at danse, det havde jeg ikke … og lidt efter lidt gik det ud over min selvtillid. Efter en af de forestillinger, hvor alle kom hen til Summer og sagde, hvor fremragende hun var, fandt jeg endelig modet til at indrømme, at jeg ikke længere ville gå til ballet. Det var det år, hvor far flyttede, og alting forandrede sig. At lave om på én ting mere syntes ikke at være noget særligt, ikke for mig i hvert fald. Men Summer forstod det ikke. ”Du kan ikke holde op,

Chokoladesøstre 2.indd 15

25/09/15 15.35

Skye!” argumenterede hun. ”Det er, fordi du er ked af, at far rejser, er det ikke? Du elsker ballet!” ”Nej,” sagde jeg til hende. ”Og det her har ikke noget med far at gøre. Det er dig, der elsker ballet, Summer. Ikke mig.” Summer kiggede på mig, og hendes ansigt var helt sønderknust og forvirret, som om hun ikke forstod hele ideen med dig og mig. Okay, men jeg var også først selv ved at få styr på det. Indtil da havde det altid været vi. På det seneste har jeg spekuleret på, om hele den der danse-ting måske faktisk var begyndelsen på det. Når man ændrer på én ting, falder hele mønsteret nogle gange fra hinanden, knust som de små stykker i et kalejdoskop. Jeg ruskede nok op i rigtig mange ting mellem min tvilling og mig, og tre år senere venter vi stadig på, at støvet skal lægge sig. Jeg vender tilbage til spejlet, og et kort øjeblik kan jeg igen se spøgelsespigen med masser af vildt hår og sørgmodige, plagede øjne og adskilte læber, som om hun forsøger at fortælle mig noget. Så er hun væk.

Chokoladesøstre 2.indd 16

25/09/15 15.35

Kapitel 2 Køkkenet lugter af karamel og chokolade. Mor står ved komfuret, hvor hun spidder æbler og dypper dem ned i en gryde med gylden, smeltet karamel, så vi kan tage dem med til festen, og Paddy har taget en portion trøffelblanding med æble og karamel med over fra værkstedet, som vi skal smage. ”Prøv lige at smage,” siger han. ”Det her kunne være hittet, den smag, som sender os direkte mod berømmelse og rigdom …” Paddy og hans datter Cherry flyttede ind hos os i sommer, og det føles, som om de hører til. De er ligesom et par puslespilsbrikker, som vi ikke vidste, at vi manglede. Der er stadig et takket hul, der hvor far plejede at være, men vi bliver bedre til at gå rundt om det, og det hjælper på en eller anden måde, at Paddy og Cherry er her. Cherry er cool og sød og sjov, som en blanding mellem en søster og en ven. Paddy griner meget og spiller violin, og han har lavet den gamle stald om til værksted for den virksomhed, som han og mor har startet – Chokoladeæsken. Nu om dage lægger lugten af smeltet chokolade

Chokoladesøstre 2.indd 17

25/09/15 15.35

sig over huset, og det kan aldrig nogensinde blive en dårlig ting. Mor og Paddy skal giftes til juni, og så bliver vi en rigtig familie. Cherry og Paddy gør alting bedre. Eller, næsten alting. Vi samles for at smage på blandingen: to spøgelsespiger, en bredt grinende Frankenstein (Coco) og en heks (Cherry). Trøffelblandingen smager fuldstændig som halloween. Den er mørk og sød og efterårsagtig. Cherrys kæreste, Shay Fletcher, er her også. Han har en varulvemaske med en kæmpestor grå pels på, og han lader, som om han vil bide vores hund, Fred. Jeg er lidt overrasket over at se ham. Før i tiden var han kæreste med min storesøster, Honey, men da Paddy og Cherry flyttede ind, forandrede alt sig, og Shay endte sammen med Cherry. For sådan er det, ikke? Drenge laver rod i alt, selv søde drenge som Shay. Hvis ikke han var faldet for Cherry, så ville Honey og Cherry måske have haft bare en lille chance for at komme godt ud af det med hinanden. Måske. Det hele ville i hvert fald være meget lettere her i huset, hvis de gjorde. Honey var ikke glad, da Cherry og Shay fandt sammen. Hun græd og råbte og låste sig inde på sit værelse i dagevis, og da hun kom ud igen, havde hun klippet sit smukke, lyse hår, som gik hende helt ned til taljen, af med

Chokoladesøstre 2.indd 18

25/09/15 15.35

køkkensaksen, så det nu stak op i små totter på hendes hoved. De fleste piger ville have lignet et fugleskræmsel med ”gør det selv-hår” som det, men det lykkes altid Honey at se model-cool og smuk ud, med blændende, drømmende øjne og evig trutmund. Jeg sagde, at Paddy og Cherry gjorde alting bedre, men det ville Honey ikke give mig ret i. Shay har af indlysende årsager holdt sig fra huset på det seneste. Jeg ville heller ikke have lyst til at være i hans sted – eller Cherrys – hvis Honey fanger dem sammen. ”Jeg går ud fra, at Honey ikke er hjemme i aften?” spørger Summer og læser mine tanker. ”Det tror jeg ikke,” svarer Cherry og retter nervøst på sit outfit. ”Hun sagde, at halloweenfesten ville være tam, og at hun skulle noget, der var meget bedre …” ”Det er jo lige meget.” Shay trækker på skuldrene og skubber varulvemasken tilbage. Hans sandfarvede hår stritter ud, og hans havfarvede øjne ler. ”Vi bliver jo nødt til at møde hende på et eller andet tidspunkt. Der er gået to måneder nu – det er på tide at give slip og komme videre.” ”Mmm, helt sikkert,” svarer jeg. Jeg er ikke sikker på, at Honey ville have lyst til at give slip eller komme videre, hvis hun så Shay Fletcher i vores køkken lige nu. Jeg tror, at hun måske ville have lyst til at tage fat om halsen på ham og holde meget, meget hårdt fast,

Chokoladesøstre 2.indd 19

25/09/15 15.35

indtil han falder om og dør. Og efter det ville hun måske ’komme videre’ til Cherry. Men jeg siger ikke noget af det højt. ”Hey,” siger jeg i stedet for og forsøger at få samling på flokken. ”Vi har en fest, som vi skal til, og vi skal møde Millie og Tia uden for festsalen. Jeg gider ikke, at de skal stå og vente!” ”Enig!!” siger Coco. ”Kom nu, hoveder!” Alle taler og griner og tager overtøj på, men vi er ikke hurtige nok. Honey dukker op i døren, og latteren dør. Atmosfæren er så iskold, at man ville få brug for en issyl for overhovedet at lave en ridse i den. Jeg kan bogstavelig talt se istapperne danne sig omkring mig. Hun er klædt som vampyrpige i en sød, højrød minikjole, og hendes ansigt og hals er pudret blege. Nederst på halsen, lige over kravebenet, har hun malet to røde bidemærker. Det er en rimelig god udklædning – for min søster er ikke så sød, som hun ser ud til. Lige siden far rejste fra os, har hun vekslet mellem tårer og raseri og lige præcis nok lillepige-charme til at holde resten af os snoet om lillefingeren. Så droppede Shay hende, og far bekendtgjorde, at han havde fået en forfremmelse og skulle flytte til Australien for at åbne en afdeling af den virksomhed, som han arbejder for. Han tog af sted for et par uger siden.

Chokoladesøstre 2.indd 20

25/09/15 15.35

Det er ikke, fordi far var særlig god til fødselsdage eller jul eller weekendbesøg – det var han overhovedet ikke. Men der er kun én ting, der er værre end at have en håbløs far, og det er at have en håbløs far på den anden side af jorden. Jeg kan i hvert fald ikke selv helt tilgive ham. Og med alt det, der er sket med Shay og far, der er flyttet til udlandet, har hun fuldstændig droppet at lade, som om hun besidder nogen som helst form for charme. Nu om dage er hun som en hvirvelvind af ’jeg er da ligeglad’og ’du kan rende mig’-attitude. Honey skæver til Shay, og han krymper sig under hendes blik. ”Hvad tror du, at du laver her, taber?” spørger hun med is i stemmen. Mor vender sig brat om fra komfuret. ”Honey!” siger hun. ”Ligegyldigt hvad du mener om Shay, så taler man ikke til gæster på den måde!” Det lader ikke til, at Honey hører hende. Resten af os står bare akavet. ”Det er okay, Charlotte,” siger Shay til mor. ”Undskyld. Det ser ud til, at jeg har fejlvurderet situationen. Jeg havde tænkt, at det var på tide, at vi begravede stridsøksen …” Honey smiler, og jeg er rimelig sikker på, at hvis der lå en stridsøkse her et eller andet sted, så ville hun vide præcis, hvor den skulle begraves.

Chokoladesøstre 2.indd 21

25/09/15 15.35

”Jeg troede ikke, at du skulle med til festen, Honey!” siger mor og prøver at føre samtalen ind på mere sikker grund. ”Som om,” snerrer Honey. ”Jeg skal ind til byen med Alex.” ”Alex?” gentager mor, men Honey ignorerer spørgsmålet. Hun skæver til Cherry, hvis heksekostume består af en sort T-shirt, en mininederdel og stribede tights. Hun har legetøjsedderkopper i håret og en kost, som hun selv har lavet af birketræskviste bundet fast på en kroget gren. Honey hæver et øjenbryn. ”Er det ikke meningen, at man skal klæde sig ud?” spørger hun ondskabsfuldt, og Cherry bliver rød i kinderne. Så lyder der en brølen fra en motorcykel udenfor, og min storesøster løber ud i mørket. ”Hov, vent lige lidt!” råber Paddy efter hende, men hun smækker døren i hovedet på ham. Vi hører motorcyklen drøne væk, og derefter er der stille. ”Hvem er den her Alex-fyr?” spørger mor. ”Og hvor gammel er han?” ”Gammel nok til at have en motorcykel,” svarer Paddy med rynket pande. ”Honey er fjorten!” hyler mor. ”Hun er jo kun et barn! Og vi har ladet hende køre af sted ud i natten på en motorcykel med en dreng, som vi aldrig har mødt!”

Chokoladesøstre 2.indd 22

25/09/15 15.35

”Du kunne ikke have stoppet hende, mor,” siger jeg. Sådan er Honey – man kan ikke stoppe hende. Før i tiden var hun jordens sejeste søster, men nu er hun helt uden for rækkevidde, et fremmed væsen med alt for meget mascara og lipgloss og en uendelig række af skræmmende kærester. Hun skejer helt ud – og vi kan overhovedet ikke stille noget op.

Chokoladesøstre 2.indd 23

25/09/15 15.35

ryg 25 mm

2 Cathy Cassidy

Læs også Kirsebærkys og kaos

9 788711 469637

Chokoladesøstre 2 cover.indd 1

Carlsen

30/09/15 12.43