Issuu

21,5 mm

Spiloppo omslag.indd 1

carlsen

9 788711 510230

INGEN TAGER EN KLOVN ALVORLIGT

Hvordan holder man op med at være en klovn, når man altid har været en? Og hvad gør en klovn, når hans egen far bliver uskyldigt fængslet? Og kan klovne egentlig opklare forbrydelser? Hæsblæsende børnekrimi om klovnen Arthur og hans multiallergiske søster Fie, som sætter sig for at finde den rigtige forbryder, da deres far kommer i fængsel for smykketyveri.

KRISTIAN MØRK & OLIVER ZAHLE

K RI ST I A N M Ø RK & OLI V ER Z A HLE

INGEN TAGER EN KLOVN ALVORLIGT carlsen

12/01/2016 13.53

Spiloppo.indd 6

12/01/2016 13.54

Kristian MĂ¸rk & Oliver Zahle

Spiloppo.indd 5

12/01/2016 13.54

KAPITEL 1

”Showtime,” hviskede Arthurs far, som han altid gjorde, lige inden tæppet gled til side, og musikken begyndte. Sammen trådte de op på scenen. Godt, det var sidste gang. I hvert fald den her sommer. Arthur skævede til sin far, der vinkede ud til publikum med begge hænder. De gule og røde sko var for store, og den venstre havde et gabende hul foran. På kroppen havde han noget, der mest af alt lignede en hvid sparkedragt med røde striber, og på det skaldede hoved sad en minimal og meget grøn bowlerhat. Hans far så med andre ord ud, som han plejede. ”Mine damer og herrer. Børn og voksne i alle aldre. Det er os. Klovnene Bum Bum og Spiloppoooooo!” råbte far begejstret ind i mikrofonen, så det hylede i højttalerne, og folk holdt sig for ørene. Arthur kneb øjnene sammen i det skarpe lys fra eftermiddagssolen. Der havde samlet sig en pæn gruppe tilskuere foran blokvognen, der fungerede som scene for klovne, tryllekunstnere, slangemennesker og andet godtfolk i Torbens omrejsende tivoli.

Spiloppo.indd 7

12/01/2016 13.54

Et højlydt nys fortalte ham, at hans lillesøster var blandt publikum. Fie havde altid haft de mærkeligste allergier. Hun kunne ikke tåle hverken savsmuld, sminke eller popcorn for bare at nævne nogle stykker. Derfor var hun heller aldrig med, når Arthur og deres far hver sommer rejste rundt i landet og optrådte som klovneparret Bum Bum og Spiloppo. I stedet boede Fie hos bedstemor i det lille rækkehus, hvor hun spiste boller med smør og læste krimier om barske privatdetektiver og dødbringende damer i lange kjoler. Arthur læste mest tegneserier og så film om superhelte, men han ville give hele sin samling væk for bare en sommer at få lov til at blive hos bedstemor i stedet for at bo i cirkusvognen. ”Atjuuu!” Fies andet nys rev Arthur ud af dagdrømmene. Det var tid til at komme i gang med showet. Arthur satte sig op på sin ethjulede cykel og kørte i cirkler på blokvognen, mens han jonglerede med fire bolde. Bagefter prøvede Arthur og hans far at slå et bord op, der hele tiden faldt sammen på de underligste måder. Så var det stolens tur. Den var lige så umulig som bordet, og jo mere Bum Bum og Spiloppo forsøgte at samarbejde, jo mere blev de viklet ind i stolen, bordet og hinanden.

Spiloppo.indd 8

12/01/2016 13.54

Spiloppo.indd 9

12/01/2016 13.54

Første del af nummeret sluttede med, at Arthur lod, som om han faldt over sine egne ben og tabte en flødeskumslagkage lige i hovedet på sin far. Børnene grinede højt, mens Bum Bum jagtede Spiloppo rundt på scenen. De voksne klappede. ”Og nuu til slut stur stur nummer,” sagde Arthurs far med den overdrevne cirkusstemme, han altid brugte, når han var Bum Bum. ”Men vi har bruu for hjælp,” fortsatte han. ”Er der modig dreng eller pige, der vil hjælp Bum Bum og Spiloppo med stur stur nummer?” Flere rakte hånden op. Arthurs far spejdede med overdreven mimik rundt blandt tilskuerne. Hans søgen stoppede ved kanten af scenen, hvor fem drenge på Arthurs alder stod og så ud, som om de kedede sig, mens de spiste candyfloss. ”Hva’ me’ dig? Vil du hjælpe Bum Bum og Spiloppo med stur stur nummer?” spurgte far og pegede på den største af drengene. Det så han ikke ud til at have meget lyst til, men de andre drenge hujede og klappede, så til sidst hoppede han op på blokvognen. Det gav et sug i maven, da Arthur genkendte ham. Det var Sebastian. Ikke bare klassens, men hele skolens værste bølle. Ligesom alle andre vidste Sebastian intet om, at

Spiloppo.indd 10

12/01/2016 13.54

Arthur turnerede landet rundt hver sommer som klovnen Spiloppo. Og sådan måtte det gerne blive ved at være. Sebastian gik lige hen mod ham. Om lidt ville han sige noget i retning af: ”Hvad fanden, Arthur, er det dig? Nu forstår jeg bedre, hvorfor du altid er sådan en kæmpe klovn!” og alle ville grine højt. Og det ville bare være begyndelsen. I morgen ville alle på skolen vide, at Arthur var noget så kikset som klovn i et omrejsende tivoli, og Sebastian og hans venner ville drille ham endnu mere, end de plejede. Arthur måtte væk. Langt væk fra scenen og tivolilivet. Hen til et sted, hvor han bare kunne være en helt almindelig dreng med en helt almindelig familie og en masse helt almindelige venner. Men han kunne ikke flytte sig så meget som en millimeter. I stedet stod han som forstenet og så Sebastian komme nærmere og nærmere. Uden et ord stillede Sebastian sig lige ved siden af Arthur med spredte ben og et surt udtryk i ansigtet. Arthur lukkede øjnene og ventede på det udbrud fra Sebastian. Men intet skete. Efter et par sekunder åbnede han det ene øje og drejede hovedet mod Sebastian. ”Hvad glor du på?” vrissede Sebastian uden at vise det mindste tegn på genkendelse. Arthur åbnede munden for at sige noget, men i det

Spiloppo.indd 11

12/01/2016 13.54

samme råbte hans far: ”Ska vi ik gi modig dreng en stur stur hånd?” Mens folk klappede, gik det op for Arthur, at han var blevet reddet af sin makeup. Arthur havde ellers altid hadet det omstændelige arbejde med at klæde om og sminke sig til rollen som Spiloppo, men en overdrevent optegnet rød mund og enorme øjenbryn gjorde sammen med en knaldrød næse og den regnbuefarvede paryk, at Sebastian ikke kunne genkende ham. Arthur åndede lettet op. Nu skulle han bare huske at lave sin stemme om, hvis han blev tvunget til at sige noget. Arthurs far smilede og viste publikum, hvordan han hældte vand i en spand. I næste nu vendte han bunden i vejret på spanden over Sebastians hoved. Sebastian fór sammen, men der kom intet vand ud. Arthurs far så meget overrasket ud og vendte så spanden over sig selv og fik alt vandet i hovedet. Folk grinede. ”Det var mærkeligt,” sagde Arthurs drivvåde far. ”Skal vi prøve igen?” ”Jaaaaa,” skreg børnene. ”Måske det virke bedre med saftevand. Spiloppo. Du prøve.” Arthurs far rakte ham spanden. Nu var det så meningen, Arthur skulle gøre det samme, og så ville sommerens sidste forestilling være slut. Selvom Arthur havde gjort det hundrede gange før,

Spiloppo.indd 12

12/01/2016 13.54

rystede hans hænder, da han hældte alt for meget saftevand op i spanden. Ud af øjenkrogen kunne han se Sebastian stå med et hånligt grin og armene over kors. Tricket var, at når man hældte vandet til den ene side i spanden, blev det fanget indeni. Hældte man til den anden side, kunne vandet frit løbe ud. Et lille, sort mærke markerede, hvordan spanden skulle vende. Arthur forsøgte at kigge så lidt som muligt på Sebastian, da han gik hen imod ham. ”Klar?” spurgte han med dyb stemme. Sebastian nikkede og grinede ud til sine venner. Så vendte Arthur spanden fuld af saftevand over hovedet på skolens værste bølle. Først da han havde lukket døren ind til cirkusvognen, kunne Arthur trække vejret normalt igen. Cirkusvognen var egentlig bare en ældgammel, rusten autocamper, som Arthurs far havde malet i gule, grønne og røde farver og stoppet så fuld af kostumer og rekvisitter, at der kun lige akkurat var plads til, at Arthur og hans far kunne spise og sove derinde. Arthur kastede sig ned på en af stolene ved bordet. Sebastian havde ikke genkendt ham, men resten havde været en total katastrofe. Arthur ville ønske, at han lå under

Spiloppo.indd 13

12/01/2016 13.54

dynen på sit værelse og læste tegneserier om superhelte og spiste chokoladekiks. ”Nå, der er du. Jeg kunne ikke finde dig,” sagde Arthurs far glad, da han trådte ind i cirkusvognen. Bag ham stod Fie. ”Hej, Arthur,” sagde Fie og satte sig ved siden af ham. ”Hej, Fie.” Selvom Fie også kunne være irriterende og tit troede, at hun vidste bedre, var hun også det klogeste barn, Arthur kendte, og hans allerbedste ven. Det var dejligt at tale med hende igen. ”Hvor er Bedste?” ”Hun er kørt hjem,” svarede Fie og nøs højt. ”Jeg tror, jeg er allergisk over for pailletter.” Det skulle nok passe. Arthur kiggede træt op på det glitrende kostume, der hang mellem alle de andre på væggen over bordet. ”Er du o.k.?” spurgte Fie. ”O.k.? Selvfølgelig er han o.k.!” sagde far henne fra sminkebordet, hvor han var ved at forvandle sig fra Bum Bum til far. ”Hvorfor skulle han ikke være det?” ”Var det ikke en af dine klassekammerater oppe på scenen før?” spurgte Fie. ”Jo,” mumlede Arthur. ”Hold da op. Han blev godt nok våd, hva’?” smilede Fie forsigtigt og lagde hånden oven på Arthurs. ”Og sur.”

Spiloppo.indd 14

12/01/2016 13.54

Han nikkede. ”Vendte du spanden forkert?” Arthur nikkede igen. ”Var det en af dine venner, vi havde oppe på scenen?” spurgte far. ”Hvorfor sagde du ikke det?” ”Jeg havde ikke lyst.” ”Ikke lyst! Hvad mener du? Jeg ved godt, nummeret gik galt. Den slags sker, men det ville da have været sjovt at møde en af dine venner. Du har aldrig nogen med hjem. Vi kunne have lånt ham noget tørt tøj og vist ham hele tivoliet. Det ville han da synes, var spændende.” ”Du fatter det bare ikke, gør du vel?” Arthur kunne næsten ikke genkende sin egen stemme. Han var træt og ked af det, og selvom han ikke ville såre sin far, kunne han alligevel ikke tie stille. ”Jeg har ikke nogen med hjem, fordi jeg ikke har nogen venner. Jeg er bare en latterlig klovn. En latterlig klovn i et latterligt, lille tivoli. Og ikke engang det kan jeg finde ud af. Og hvis Sebastian og hans venner finder ud af det, vil de bare drille mig endnu mere, end de gør i forvejen.” ”Åh, Arthur …” sagde hans far og rejste sig. ”Nej, lad mig være. Jeg hader at være en klovn!” Hverken Arthur, Fie eller far havde sagt noget længe, da de senere rullede hen over festpladsen i cirkusvognen.

Spiloppo.indd 15

12/01/2016 13.54

”Hej-hej. Vi ses til næste år,” råbte tryllekunstneren Den Utrolige Zurbal ind gennem den åbne siderude. I virkeligheden hed han Hassan og arbejdede i sin fars grønthandel det meste af året. ”Det håber jeg ikke,” mumlede Arthur surt på trods af, at Hassan altid havde været flink mod ham og endda afsløret flere af sine tricks, selvom han også havde fortalt, at det gør tryllekunstnere aldrig. Heldigvis hørte Hassan ham ikke. Der var stadig masser af liv på festpladsen. Børnene flokkedes om forlystelserne i Torbens Tivoli, mens forældrene sad ved madboderne og snakkede. Senere skulle der være koncert på udendørsscenen. ”STOOOP!” skreg Fie. Far hakkede bremserne i så pludseligt, at de alle tre var ved at slå hovedet ind i instrumentbrættet. ”Er der sket noget, Fie? Har du slået dig?” spurgte far nervøst. ”Nej, nej. Se,” svarede hun og pegede frem for sig. Arthur syntes ikke, han kunne få øje på noget, der retfærdiggjorde hans lillesøsters ophidsede udbrud. ”Se!” sagde hun igen. ”Det er Nikki Joe!” Nikki Joe var landets mest populære popsanger. De fleste piger elskede hans musik. Åbenbart også hans søster, der ellers mest læste kriminalromaner. Og nu stod han rigtig nok lige foran cirkusvognen.

Spiloppo.indd 16

12/01/2016 13.54

”Nå ja, det er da Nikki,” sagde far og stak hovedet ud ad vinduet. ”Hej, Nikki.” Sangeren vinkede og gik hen mod autocamperen. ”Kender I ham?” spurgte Fie med store øjne. ”Ja, Nikki har optrådt i mange af de samme byer som os den her sommer, og så støder man jo på hinanden.” Fie så ud, som om det var den største nyhed, siden internettet blev opfundet. ”Hejsa,” sagde Nikki Joe og lænede sig ind ad vinduet i Arthurs side. ”Hej, Arthur. Jeg havde slet ikke set, at det var jer. Er det din lillesøster, som du har fortalt så meget om?” Arthur nikkede. Fie smilede fra det ene øre til det andet, men sagde ingenting. ”Hør, Nikki,” begyndte far. ”Fie her lader til at være en af dine mange fans, så du giver vel ikke en autograf?” ”Selvfølgelig,” grinede Nikki og fandt et flot fotografi af sig selv frem fra lommen. ”Hvad med dig, Arthur? Skal du også have en autograf?” Arthur skulle lige til at sige nej tak, men så fik han en ide. Efter en hel sommer i cirkusvognen på den ene markedsplads efter den anden føltes Arthurs værelse kæmpestort. Og meget stille. Han lå under dynen og kiggede op på plakaterne med

Spiloppo.indd 17

12/01/2016 13.54

superhelte, der hang over hans seng. I morgen begyndte skolen, og Arthur glædede sig. Også selvom Sebastian og nogle af de andre måske ville drille. Det var trods alt bedre end at være Spiloppo og køre land og rige tyndt. Og så var der jo Josephine. Hvad mon hun havde lavet? Hele sidste år prøvede Arthur at samle mod til at invitere hende ud på en is eller måske en tur i biografen. ”I morgen gør jeg det,” hviskede Arthur og tænkte på fotografiet af Nikki. Til Josephine, en dejlig pige. Fra Nikki Joe og hans ven, Arthur, stod der med skrå bogstaver, og nedenunder havde Nikki sat en sej autograf. ”I morgen gør jeg det,” gentog han som en slags trylleformular. ”Det bliver en god dag.” Det var ikke første gang, Arthur tog fejl. Heller ikke den sidste.

Spiloppo.indd 18

12/01/2016 13.54

21,5 mm

Spiloppo omslag.indd 1

carlsen

9 788711 510230

INGEN TAGER EN KLOVN ALVORLIGT

KRISTIAN MØRK & OLIVER ZAHLE

K RI ST I A N M Ø RK & OLI V ER Z A HLE

INGEN TAGER EN KLOVN ALVORLIGT carlsen

12/01/2016 13.53