JOBY WARRICK har været journalist på The Washington Post siden 1996. To gange har han vundet Pulitzerprisen, første gang for en artikelserie i The Washington Post, anden gang i 2016 for bedste non-fiction udgivelse for Sort flag. Han har tidligere udgivet The Triple Agent – The al-Qaeda Mole Who
Infiltrated the CIA.
Den jordanske regering gav i 1999 amnesti til en gruppe politiske fanger. Blandt dem var Abu Musab al-Zarqawi, den fremtidige arkitekt bag en islamisk bevægelse opsat på at erobre Mellemøsten. Joby Warrick viser, hvordan en enkelt mands ildhu sammen med strategiske misforståelser foretaget af vestlige regeringer førte til, at IS’ sorte flag blev hejst over store dele af Syrien og Irak. Ved at trække på højtstående efterretningskilder fra hele verden væver Warrick gribende detaljer fra konkrete operationer sammen med udtalelser fra diplomater, spioner, generaler og statsoverhoveder. Mange af dem forudså faktisk, at en trussel værre end al-Qaeda var på vej, og prøvede desperat at standse den. SORT FLAG er den ultimative historie om, hvordan IS blev født, fortalt gennem nøglepersoner og centrale begivenheder.
FOTO: MARVIN JOSEPH/THE WASHINGTON POST
LINDHARDTOGRINGHOF.DK
Joby Warrick
I en dramatisk fortælling optrevler Pulitzerprisvinder Joby Warrick, hvordan den militante gruppe bag Islamisk Stat (IS) opstod i et fjernt jordansk fængsel og blev til den største ekstremistiske trussel mod verden i dag.
„Der er masser af grunde til at trænge dybere ind i fortællingen om IS. Det har aldrig været mere påtrængende at finde ud af, hvem det er, der de seneste år har sat dagsordenen både herhjemme og i Mellemøsten – for de kommer til at gøre det i lang tid fremover.“ Fra bogens danske forord af mellemøstkorrespondent Puk Damsgård, forfatter til bl.a. Hvor solen græder og Ser du månen, Daniel.