Skip to main content

Selma 1 – Aldrig mere venner – læseprøve

Page 1

ALDRIG MERE VENNER

carlsen.dk

Aldrig mere venner

SELMA 1

9 788711 901205

Puk Krogsøe

Selma er blevet uvenner med sin bedste veninde, Maja, over en dum, lille ting. Faktisk finder Selma ud af, at der er flere ting ved Maja, der bare ikke er i orden. Men hvordan klarer man sig i klassen, når man pludselig ikke er venner med den populære pige længere? Og er det godt eller skidt, at der starter en ny dreng i klassen? SELMA-bøgerne er en serie om at være sig selv blandt venner ... og uvenner.

e ø s g o r K k u P

SELMA

1

CARLSEN


Selma 1.indd 4

10/09/2018 13.08


Aldrig mere venner

Selma 1.indd 5

10/09/2018 13.08


Bøger i Selma-serien: Aldrig mere venner (1) Kærester? (2)

Puk Krogsøe Selma 1: Aldrig mere venner Tekst: © Puk Krogsøe og Forlaget Carlsen, 2018 Coverdesign: Studio Sabine Brandt & Mai-Britt Amsler Grafisk tilrettelægning: Flemmer Grafisk Design Bogen er sat med Apollo MT, Nippon Note 1. udgave, 1. oplag ISBN 9788711901205 Trykt hos Livonia 2018 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Besøg Forlaget Carlsen på forlagsliv.dk, facebook og instagram

Selma 1.indd 6

10/09/2018 13.08


Puk Krogsøe

Aldrig mere venner

CARLSEN

Selma 1.indd 7

10/09/2018 13.08


Selma 1.indd 8

10/09/2018 13.08


Jakken Selma står ved vinduet. De er der igen. Hun orker det ikke. Med jævne mellemrum rejser de sig op bag hækken. Bare så hun lige kan se toppen af deres hoveder. Hun kan ikke engang blive fri for dem herhjemme. Selma tager et glas vand og går væk fra vinduet igen. Hendes mor kommer hjem om lidt, så plejer de at gå. Matematikopgaven ligger foran hende på spisebordet. Men hun magter ikke at lave den. Hun følte sig så dum i dag, da Peter, deres matematiklærer, stillede et spørgsmål. Hun havde ikke hørt efter, hvad han havde gennemgået. Så sad hun der. Maja fnisede i baggrunden sammen med Ditte. Øv. I virkeligheden er Selma en af de bedste i klassen til matematik. ”Hej, skat. Har du haft en god dag?” Selmas mor kommer ind ad døren med to tunge bæreposer. ”Den har været okay,” lyver Selma. Faktisk har hun overvejet at brænde sin nye jakke 9

Selma 1.indd 9

10/09/2018 13.08


og riste skumfiduser over det bål, der ville komme. Det var jo den, der startede det hele. Hun gider ikke sige noget til sin mor. Så ringer hun bare til Sanne, deres klasselærer, og så skal de snakke sammen i klassen. Det vil bare gøre det hele værre. ”Jeg så Ditte og Maja ude på vejen. Der var også nogle af drengene. Har de været her?” spørger hendes mor. ”Næh.” Selma forsøger at virke ligeglad. ”Og Maja har fået den samme jakke som dig, kunne jeg se. Det er da lidt sjovt, ikk’?” Hendes mor smiler, mens hun sætter flåede tomater ind i skabet. Selma ruller med øjnene bag hendes ryg. MEGAsjovt mor! Hvad regner du med? ”Jeg synes, det er lidt irriterende,” prøver hun forsigtigt. ”Ej, pyt da med det.” Hendes mor kigger overrasket på hende. ”Det er jo bare, fordi hun synes, at din jakke er pæn. Er det derfor, du er lidt mut?” ”Glem det.” Selma går ind på sit værelse. Hun lader være med at smække med døren, selvom hun har lyst. Hvis hun gør det, kommer hendes mor bare rendende. Hun gider ikke snakke med hende om det. Hendes mor fatter jo tydeligvis ingenting. Man køber ikke den samme jakke som sin veninde. Sådan er det bare. Det 10

Selma 1.indd 10

10/09/2018 13.08


ved alle da. Alligevel gjorde Maja det. Og nu går hun rundt og siger, at det var hende, der fik den først. At hun bare havde den liggende derhjemme, før hun begyndte at bruge den. Det er så meget løgn! Selma samler det stride hår i nakken, deler det i tre og fletter. Det gør ondt i armene til sidst, og hun tager fletningen om foran brystet og fletter færdig. Hvem der bare havde blødt og blankt hår, som i reklamerne. Da hun var lille, kaldte mormor hende for troldeunge på grund af håret. I spejlet vrænger hun ad sig selv. Hun kan ikke vente, til hun får lov til at farve sit hår. Det ligner leverpostej. Selma åbner Instagram. Maja har postet et billede af sig selv i jakken. Flere af de andre har skrevet, at jakken er flot. At hun ser godt ud. Alt det der pis. Selma får kvalme. Hun orker det ikke. Hun slukker, før hendes finger forvilder sig hen og liker billedet. Hun gør det ikke.

Selma 1.indd 11

10/09/2018 13.08


Den nye dreng Selma kommer i tanke om det på vej til skolen. Det er i dag, at den nye dreng starter. Hun kan allerede se for sig, hvordan Maja og Ditte kommer til at vimse rundt om ham. Især, hvis han ser godt ud. Ellers er de nok ligeglade. Han er vist flyttet ind i bjælkehytten i udkanten af skoven. Det er den eneste bjælkehytte i hele byen. Den minder lidt om en spejderhytte, hvor klassen engang var på hyttetur. Det var dengang, de alle sammen stadig var venner. Dengang det hele var lidt nemmere, og mor og far stadig var sammen. Selma presser øretelefonerne længere ind i ørerne, da hun har sat sin cykel i stativet. Musikken bølger ind i hende. Den gør hende rolig. Så behøver hun ikke tale med nogen. Hun kigger ned i asfalten, da hun går det sidste stykke hen til skolen. Da hun når frem til klasseværelset, hænger hun sin jakke op ved siden af Majas. 12

Selma 1.indd 12

10/09/2018 13.08


Hun hader virkelig den jakke. Men hendes mor siger, at de ikke har råd til en ny. Nu må hun bruge den her. Selma lader blikket løbe rundt i lokalet. Hendes plads er heldigvis nede bagi. De andre sidder spredt i små grupper. Ditte ser på hende, mens hun hvisker noget til Maja. Selma kigger væk. Dittes blik kradser hende i ryggen. Musikken flyder, indtil klokken skærer igennem det hele og kalder til første time. Selma hiver øretelefonerne ud og finder sit pennalhus frem. Da hun ser op, står han der. Det er, som om han suger alle lydene til sig. Der bliver helt stille i lokalet. Sanne står ved siden af ham. ”Her har vi så Hjalte,” siger hun og smiler. ”Du skal sidde nede ved Benjamin.” Benjamin rækker hånden op som hilsen. ”Hej, alle sammen,” siger Hjalte og går med lange, gyngende skridt ned mod Benjamin. Hans mørke hår bølger ned i panden, og han laver et ryk med hovedet, så det kommer væk fra øjnene. Hænderne har han dybt begravet i lommerne på de sorte jeans. Han smiler til Selma og kigger hende lige ind i øjnene, før han sætter sig foran hende. Selma ved ikke, hvor hun skal kigge hen. Ditte fniser oppe fra forreste række, og Selma bliver bragt tilbage til virke13

Selma 1.indd 13

10/09/2018 13.08


ligheden. Godt så. Hun har ikke en chance. Ham sætter Ditte og Maja sig på, før dagen er omme. Da det ringer ud til første pause, sætter Selma musikken i ørerne igen. Hun ser, at Ditte og Maja følger efter Hjalte og Benjamin ud på gangen. Det er helt, som hun forventede. Maja har endda taget Ditte under armen. Det er for meget. Selma går ind på en af sine favoritsider og kigger på sko. Hun har fået lov til at få et par nye til efteråret. Hun kan være i fred, hvis hun bliver herinde. Det er kun ude i skolegården, de er efter hende. ”Har du fået ny jakke?” råbte Ditte fnisende i går, da Selma ved en fejl var gået ud for at nyde det gode vejr i skolegården. De andre grinede med. Alle Majas latterlige slaver. Når først Maja ser sig sur på én, får hun alle de andre med. Selma må finde på noget. Hun orker ikke at gå gennem hele efteråret med den jakke. Hun scroller ned over siden og finder et par sko, hun synes om. De er ikke som alle de andres. Hun gemmer siden under favoritter. Hun skal til volley i eftermiddag. Der er hun heldigvis fri for dem fra klassen. Hun har slet ikke opdaget, at Hjalte er kommet ind, før han står lige foran hende og roder i sin taske. Han 14

Selma 1.indd 14

10/09/2018 13.08


smiler og siger noget. Hun hiver øretelefonerne ud og piller ved en knap på computerens tastatur, mens hun mærker varmen brede sig i kinderne. ”Hva’ så? Hvorfor sidder du her?” spørger han. ”Jeg holder pause,” svarer hun kækt. ”Okay. Må jeg holde pause med dig så?” Selma nikker. Han sætter sig ned. Ikke sådan lige at slå ud, kan Selma regne ud. Meget sejt. ”Hvorfor er du ikke ude med de andre?” vil han så vide. ”Jeg orker ikke helt … de andre.” Selma ser ham lige i øjnene. ”Nå, de virker da ellers meget søde, Benjamin og Maja og dem.” Han smiler, og stemmen er sød som sukker, men Selma synes, at ordene er bitre som kaffe. I det samme vælter Maja og de andre grinende ind ad døren. Selma tager øretelefonerne i igen og vender tilbage til siderne med sko. Det kan han godt glemme. Hun gider ikke sidde og høre på, at Maja og de andre er ’meget søde’.

Selma 1.indd 15

10/09/2018 13.08


ALDRIG MERE VENNER

carlsen.dk

Aldrig mere venner

SELMA 1

9 788711 901205

Puk Krogsøe

Selma er blevet uvenner med sin bedste veninde, Maja, over en dum, lille ting. Faktisk finder Selma ud af, at der er flere ting ved Maja, der bare ikke er i orden. Men hvordan klarer man sig i klassen, når man pludselig ikke er venner med den populære pige længere? Og er det godt eller skidt, at der starter en ny dreng i klassen? SELMA-bøgerne er en serie om at være sig selv blandt venner ... og uvenner.

e ø s g o r K k u P

SELMA

1

CARLSEN


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Selma 1 – Aldrig mere venner – læseprøve by Lindhardt og Ringhof / Forlaget Carlsen - Issuu