18 mm
120 mm
Naturisterne Lige på og hårdt De ensomme ørlere Ingen sex til Sigrid
seks historier om sex
Jernsengen
120 mm
18 mm
Thorstein Thomsen
Ser en fisse sådan ud?
16,5 mm
s hist ek s o Thor
rier
stein Thom
sen
om
sex
Carlsen 9 788711 493762
ThorsteinThomsen_6HistorierOmSex_ok.indd 1
24/11/15 09.03
Seks historier om sex.indd 2
02/11/2015 09.24
s eks
hist o Thor stei rier n Thom
sen
om
sex Carlsen
Seks historier om sex.indd 3
02/11/2015 09.24
Thorstein Thomsen Seks historier om sex Tekst © 2016 Thorstein Thomsen Udgivet 2016 af Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Omslag: 2016 Malene Henssel Grafisk tilrettelægning: Kat·Art Bogen er sat med Candida 1. udgave, 1. oplag, 2016 Trykt hos Livonia, 2016 ISBN 9788711493762 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Følg Carlsen på Facebook og Instragram: www.facebook.com/ForlagetCarlsen @forlagetcarlsen
Seks historier om sex.indd 4
02/11/2015 09.24
Indhold 1. Ser en fisse sådan ud? 2. Naturisterne
23
3. Lige på og hårdt 4. Jernsengen
Seks historier om sex.indd 5
7
53
81
5. De ensomme ørlere
105
6. Ingen sex til Sigrid
137
02/11/2015 09.24
Seks historier om sex.indd 6
02/11/2015 09.24
SER
EN
FISSE
SÅDAN UD? Christoffer var genert, og det var Fie også, men de var det på hver deres måde. Christoffer afslørede sig ikke. Han viste ingenting. Han så ikke efter pigerne med særlig stor interesse. Han lod, som om bryster og baller ikke eksisterede, selvom han tænkte på dem hele tiden. Han var skudt voldsomt i vejret det sidste halve år, men han var ikke særlig tilfreds med resultatet og følte endnu mindre nu, at der var nogen grund til at se efter ham, hvis man var en pige. Den eneste pige, han havde et forhold til, var Fie, men det var venskab. De havde kaldt hende kaninen i 5. klasse, og han havde været den 7
Seks historier om sex.indd 7
02/11/2015 09.24
eneste, der forsvarede hende, og når de andre så havde vendt sig mod ham og sagt, at nåh, du er nok vild med Fie, havde han svaret: ”Hun er sød, ja, det er hun, selvom hun måske ikke er den smukkeste, men derfor kan hun jo godt være sød, ikke?” Og han kunne se ironisk på én af dem og sige: ”Eller hvad? Selvom du er grim, kan du vel også være sød nok. Bortset altså fra at du ikke er sød, men kun grim.” Her lo klassekammeraterne. Christoffer var hurtig i hovedet og ret morsom. I den retning var han modig nok, men over for pigerne var han ekstremt genert. Fie havde været en af de ikke-attraktive piger i klassen. Sådan havde det altid været, selv i den periode, hun var bedsteveninde med Ursula. Men det havde ændret sig nu. Hvorfor vidste hun godt. Det var hendes krop. Hendes ansigt var stadigt langt og hendes fortænder store. Når hun lo, satte hun en hånd for munden for ikke at afsløre sit tandkød, og stadig var der nogle af drengene, der ikke var så søde, men det var, fordi de var kiksede og latterlige. Resten så på hende på en ny måde. Tiden fra sommerferien og til efterårsferien havde været den bedste skoletid nogensinde. Usikkerheden sad stadig i hende, men det 8
Seks historier om sex.indd 8
02/11/2015 09.24
var umuligt for hende ikke at blive glad, når hun mærkede interessen fra drengene, også dem fra 9. Så kunne hun se koldt på dem, måske med et lille smil, og føle en magt, som kildede i hende. Hun ville allerhelst få det til at kilde endnu mere, hun ville allerhelst smide tøjet og stille sig op foran dem og se ind i deres skinnende øjne, men det var kun noget, hun drømte om, når hun lå alene i sin seng. Det var slet ikke på grund af lækkerhed og sex, at hun havde sat sig ved siden af Christoffer, da de startede i 8. Det var den gamle, trygge følelse af, at han beskyttede hende. Sådan havde hun haft det i flere år, men aldrig før havde hun turdet sætte sig ved siden af ham, først nu, og det gjorde hende let indvendig, det gjorde hende tilfreds med sig selv. Hun kunne simpelthen gøre det nu uden at blive beskyldt for at være en klæbende kanin eller et eller andet åndssvagt udtryk, hun ikke gad tænke på. Og det var heller ikke med bagtanker, at hun havde inviteret ham hjem den onsdag. Det var meget mere simpelt. Han hjalp hende i skolen med matematik, og hun hjalp ham med sprog, selvom han måske sagtens kunne have klaret det uden hende. Og nu havde hun bare sagt til 9
Seks historier om sex.indd 9
02/11/2015 09.24
ham, at det dér med ligninger havde hun aldrig forstået en skid af, for det var noget åndssvagt pis, og så havde han sagt, at det ikke var så åndssvagt, for det gav faktisk ret god mening, det dér x og y, og det kunne man jo bare se ved en almindelig førstegradsligning. Og så havde han sagt noget mere, som hun ikke forstod, og så havde han sagt, at hun blokerede, fordi hun blev forvirret af det, og så havde hun sagt, at hvis det er så skidelet, så vis mig det. Kom hjem til mig i aften og vis mig det. Det kunne han ikke, og så var de blevet enige om i overmorgen, og det var altså så en onsdag, hvor hendes mor gik på aftenskole, og det var et tilfælde, det var det virkelig, men når det nu var sådan, så kunne hun lige så godt gøre noget ud af det, købe et par breezere og nogle kiks og sådan. Så da han kom lige efter aftensmad, og hendes mor var gået, havde hun dækket bordet inde på sit værelse, ikke skrivebordet, men bordet foran sengen. Og dér sad de nu og tegnede, for han sagde, at før de gik over til computeren, ville han godt vise det på et stykke papir. Så han tegnede og fortalte, og det gav faktisk ret god mening, for på sådan en linje kunne man gå lige ind og se prisen på 451 æbler, når man vidste, hvad ét 10
Seks historier om sex.indd 10
02/11/2015 09.24
æble kostede, og det var ideen med sådan en graf, der bare var en anden måde at vise en førstegradsligning på. I virkeligheden var en graf og en formel det samme. Sådan havde hun aldrig set på det, men hun var også virkelig dum til matematik, og det vidste hun godt. Og han sagde, at nej, hun var ikke spor dum. Hun blokerede bare. Og så skete der det, at mens han sad og tegnede, pressede hun sit venstre bryst mod hans højre overarm for bedre at kunne se, og han blev helt elektrisk over det hele, specielt et bestemt sted. Og han fortalte mere, men han forstod ikke rigtigt, hvad han selv sagde, og hun sagde bare ja, men det var, som om hun tænkte på noget andet. Og så var det, hun sagde: ”Du. Har du lyst til at gå i biffen i morgen?” ”Hvad går der?” ”Det ved jeg ikke.” ”Nåh, men den vil jeg gerne se.” Han sagde det med et skævt smil. ”Nåh, men så siger vi det.” Og nu var han klar over, at hun var interesseret i ham, og så ringede det på døren. De sad fuldstændig urørlige begge to, indtil hun sagde: ”Vi bliver altså nødt til at lukke op.” 11
Seks historier om sex.indd 11
02/11/2015 09.24
Hun havde stadigvæk sit bryst presset ind mod hans overarm. ”Arj. Det er lige meget.” ”Hvad, hvis det er noget vigtigt?” ”Så ringer de på igen.” Det ringede igen. Hun så forskrækket på ham. ”Det er noget vigtigt.” ”Arj,” sagde han. ”Det tror jeg altså ikke.” ”Hvorfor ikke?” ”Fordi …” ”Måske er der nogen, der er død. Min mor eller min storesøster.” Det var svært for Christoffer at finde et godt argument, selvom han styrtede af sted gennem mørket i sine hjernevindinger for at finde det rigtige svar, men så var det for sent. Hun var sprunget op. Han gik efter hende ud i den lille entre. Hun åbnede. Udenfor stod to mænd. Den ene var ung. Der sad en lige skilning i hans pæne, flade frits. Hans pande skinnede, og hans øjne var lyseblå og lyste af lykke og naivitet. Den anden var en gammel tynd mand, der så træt ud. Den unge førte ordet, mens den gamle stod og nikkede. ”Goddag. Jeg hedder Henrik Hansen,” sagde 12
Seks historier om sex.indd 12
02/11/2015 09.24
den unge og stirrede på Fies hals, som var det noget farligt. ”Vi er fra Jehovas Vidner, og vi ville gerne give dig noget at læse i og tale lidt om Jesus.” Fie sagde: ”Min mor er her ikke.” ”Er du alene hjemme?” spurgte han og så lidt forvirret ud, måske fordi Christoffer stod lige bag hende. ”Nej, min kæreste er her også.” Det gav et ryk i Christoffer, da hun sagde min kæreste. Den unge smilte blidt og flyttede blikket op på hendes pande. ”Der er ikke noget så smukt som kærlighed. Kærlighed er som et lys … som en lygte … en stavlygte, man altid har i lommen, og som …” Og så standsede han brat og blev rød i ansigtet. Den gamle bag ham sagde: ”I husker, at sex før ægteskabet er en stor synd.” Fordi Fie havde kaldt Christoffer for sin kæreste, følte han, at han kunne tillade sig at blande sig. Han spurgte: ”Er du gift?” Den gamles læber bevægede sig en lille smule i forskellige retninger, før han trak vejret dybt og sagde: ”Nej, den rette har endnu ikke vist sig.” Christoffer så på den unge. Hans ansigt lyste. 13
Seks historier om sex.indd 13
02/11/2015 09.24
18 mm
120 mm
Naturisterne Lige på og hårdt De ensomme ørlere Ingen sex til Sigrid
9 788711 493762
ThorsteinThomsen_6HistorierOmSex_ok.indd 1
seks historier om sex
Jernsengen
120 mm
18 mm
Thorstein Thomsen
Ser en fisse sådan ud?
16,5 mm
s hist ek s o Thor
rier
stein Thom
sen
om
sex
Carlsen
24/11/15 09.03