Issuu

PIGEN FRA BROOKLYN

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 1

15/01/18 4:53 pm

Af samme forfatter OPKALD FRA EN ENGEL CENTRAL PARK

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 2

15/01/18 4:53 pm

Pigen

PÃ¥ dansk ved Anders Juel Michelsen

LINDHARDT OG RINGHOF

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 3 Pigen fra - titelside.indd 1

15/01/18 4:53 pm 12/01/2018 11.01

Og hun flygtede fra mig â€¦

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 7

15/01/18 4:53 pm

Antibes, onsdag den 31. august 2016 Tre uger før vores bryllup tegnede denne lange weekend sig til at blive en dyrebar pause, en kort stund hvor vi kunne hellige os hinanden i sensommerens sol på Côte d’Azur. Aftenen var begyndt godt med en udflugt til den gamle bys fæstningsmure, et glas merlot på en fortovscafé og en spaghettiret med venusmuslinger indtaget under Michelangelos kvaderstenshvælvinger. Vi havde talt lidt om dit arbejde, om mit arbejde og om den kommende vielse, som skulle finde sted under meget private former med to venner som vidner og min søn Théo til at fejre os. På tilbagevejen ad La Corniche sagtnede jeg farten i den lejede cabriolet, så du kunne nyde udsigten over kysten og næssets forrevne form. Jeg husker udmærket det øjeblik: klarheden i dit smaragdgrønne blik, dit bohemelook med skødesløst opsat hår, din korte nederdel, din læderjakke over den gule T-shirt med sloganet „Power to the people“ skrevet tværs over brystet. I svingene betragtede jeg dine gyldenbrune ben, mens jeg gearede ned, vi udvekslede smil, du nynnede en gammel slager af Aretha Franklin. Det var dejligt vejr. Luften var lun og livsbekræftende. Jeg husker udmærket det øjeblik: guldkornene i dine strålende øjne, dit glade ansigt, dine flagrende lokker i vinden, dine slanke fingre, som slog takten på instrumentbrættet. Villaen, vi havde lejet, lå i Perlefiskerbebyggelsen, en elegant samling huse bygget på en klippe, som hang ud over 9

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 9

15/01/18 4:53 pm

Middelhavet. Da vi gik op ad grusstien gennem den duftende fyrreskov, spilede du øjnene op ved synet af det forbløffende panorama, som omgav os. Jeg husker udmærket det øjeblik: den sidste gang, hvor vi var lykkelige. * Cikadernes sang. Brændingens vuggevise. Den lette brise, der bortvejrede luftens silkebløde fugtighed. På terrassen, som skød frem fra klippesiden, havde du tændt duftlys og lamper, som skulle holde myggene væk, jeg havde lagt en cd på med Charlie Haden. Ligesom i en roman af Fitzgerald blandede jeg os en cocktail i den udendørs bar. Din foretrukne, en Long Island Iced Tea med masser af isterninger og en skive grøn citron. Jeg havde sjældent set dig så glad. Vi kunne have haft en dejlig aften. Vi burde have haft en dejlig aften. Men i stedet var jeg plaget af en tilbagevendende tanke, som havde kørt rundt i mit hoved i nogen tid, men som jeg havde ignoreret indtil nu: „Anna, vi skal ikke have hemmeligheder for hinanden.“ Hvorfor mon denne frygt for ikke at kende dig rigtigt meldte sig netop den aften? Skyldtes det vores kommende bryllup? Frygten for at tage springet? At vi så hurtigt havde besluttet at binde os til hinanden? Sikkert en blanding, og så min personlige erfaring med at blive forrådt af mennesker, jeg havde troet, jeg kendte. Jeg rakte dig et glas og satte mig over for dig. „Jeg mener det alvorligt, Anna, jeg vil ikke leve på en løgn.“ 10

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 10

15/01/18 4:53 pm

„Det passer mig fint, for det vil jeg heller ikke. Men ikke at leve på en løgn betyder ikke, at man ikke kan have hemmeligheder.“ „Så du indrømmer, at du har hemmeligheder!“ „Alle har jo hemmeligheder, Raphaël! Og det er fint nok. Vores hemmeligheder definerer os. De er en del af vores identitet, af vores historie, af vores mysterium.“ „Jeg har ingen hemmeligheder for dig.“ „Nå, men det burde du have!“ Du var skuffet. Også jeg. Al glæden og den gode stemning fra tidligere på aftenen var forsvundet. Samtalen kunne være standset her, men jeg kunne ikke lade være med at bore i det og forsøgte fortsat at få svar på det spørgsmål, som plagede mig. „Hvorfor kniber du udenom, hver gang jeg spørger om din fortid?“ „Fordi fortid per definition er fortid. Man kan ikke ændre den.“ Jeg blev vred. „Fortiden forklarer nutiden, det ved du udmærket godt. Hvad fanden er det, du prøver at skjule?“ „Jeg skjuler ikke noget, som kan true os. Hav nu tillid til mig! Hav tillid til os!“ „Drop de klichéer!“ Jeg slog næven i bordet, så du for sammen. Fortvivlelsen i dit smukke ansigt ændrede sig langsomt til frygt. Jeg var vred, fordi jeg havde brug for at blive beroliget. Jeg havde kun kendt dig i et halvt år, og jeg havde elsket alt ved dig, siden vi mødtes første gang. Men noget af det, der havde tiltrukket mig i starten – din gådefuldhed, din reser11

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 11

15/01/18 4:53 pm

vation, din diskretion, din enspændernatur – var blevet en kilde til angst, der ramte mig som en boomerang. „Hvorfor skal du absolut ødelægge alt?“ spurgte du med meget træt stemme. „Du ved, hvilket liv jeg har haft. Jeg har taget fejl før i tiden. I dag kan jeg ikke længere tillade mig at tage fejl.“ Jeg vidste, hvor ondt jeg gjorde dig, men jeg havde en følelse af at være i stand til at høre alt, udholde alt af kærlighed til dig. Hvis du havde noget smertefuldt at tilstå over for mig, ville jeg lindre denne smerte ved at dele din byrde. Jeg burde have opgivet og droppet emnet, men jeg kørte på. Og jeg skånede dig ikke. For jeg kunne mærke, at du denne gang ville give mig noget. Så jeg plantede mine banderillaer i dig, igen og igen, indtil du var så udmattet, at du ikke længere kunne forsvare dig. „Jeg søger kun sandheden, Anna.“ „Sandheden! Sandheden! Det er det eneste, du kan sige, men har du nogensinde tænkt på, om du vil kunne klare at høre sandheden?“ Den skarpe meningsudveksling fyldte mig med tvivl. Jeg kunne ikke kende dig længere. Din eyeliner var løbet, og en flamme, som jeg aldrig havde set før, brændte i dine øjne. „Du vil altså vide, om jeg har en hemmelighed, Raphaël? Svaret er ja! Du vil vide, hvorfor jeg ikke kan tale med dig om den? Fordi når du kender den, vil du ikke alene holde op med at elske mig, du vil også komme til at afsky mig.“ „Det passer ikke. Jeg kan klare at høre alt.“ Det var jeg i hvert fald overbevist om i dét øjeblik: At intet af det, du ville røbe for mig, kunne ændre min opfattelse. 12

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 12

15/01/18 4:53 pm

„Nej, Raphaël, det er bare ord! Som i dine romaner, men virkeligheden overgår ordene.“ Der var vendt op og ned på noget. Et dige var brudt. Nu så jeg det klart, du spurgte også dig selv om, hvad jeg egentlig var værd. Du ville også gerne vide det. Om du stadig elskede mig. Om jeg elskede dig nok. Om granaten, som du skulle til at afsikre, ville ødelægge vores forhold. Så rodede du i din taske og tog din tablet-pc op. Du tastede adgangskoden og åbnede fotoappen. Du lod langsomt billederne rulle forbi for at finde det, du søgte efter. Derefter så du direkte på mig, mumlede nogle ord og rakte mig tabletten. Og dér betragtede jeg den hemmelighed, som jeg lige havde presset ud af dig. „Det er mig, der har gjort det der,“ gentog du. Jeg studerede fortumlet skærmen med sammenknebne øjne, indtil et kvalmeanfald fik det til at vende sig i mig og tvang mig til at kigge væk. Jeg fik kuldegysninger over hele kroppen. Mine hænder rystede, blodet dunkede i tindingerne. Jeg havde ventet mig alt. Jeg troede, jeg var forberedt på alt. Men jeg havde aldrig forestillet mig det der. Jeg rejste mig op med benene rystende under mig. Jeg blev svimmel og vaklede, men tvang mig selv til at forlade stuen med faste skridt. Min rejsetaske stod ude i entréen. Jeg tog den uden at værdige dig et blik og forlod huset. * Chok. Gåsehud. Sure opstød. Sved i øjnene, som hæmmede mit syn. 13

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 13

15/01/18 4:53 pm

Jeg smækkede døren til cabrioleten i og kørte rundt i natten som en robot. Vrede og bitterhed rasede i mine årer. Min hjerne var i oprør: det voldsomme billede, uforståenhed, følelsen af, at mit liv styrtede sammen. Efter nogle kilometer fik jeg øje på Fort Carrés firskårne bygningskorpus øverst på en klippe, solidt at se på med sine befæstninger, det sidste sømærke, inden man forlod havnen. Nej. Jeg kunne ikke bare skride på den måde. Jeg fortrød allerede. Chokket havde fået mig til at miste besindelsen, men jeg kunne ikke bare forsvinde uden at høre din forklaring. Jeg bremsede hårdt op og vendte om midt på gaden, pløjede noget af midterrabatten op og var tæt på at ramme en motorcyklist, der kom fra den modsatte retning. Jeg måtte yde dig støtte og hjælpe dig med at jage dette mareridt ud af dit liv. Jeg måtte være den, jeg havde lovet mig selv at være, den, som kunne forstå din smerte, tage del i den og hjælpe dig med at overvinde den. Jeg kørte tilbage i fuld fart hen ad boulevard du Cap, til Ondes-stranden, Olivette-havnen, Batterie du Graillon, og tog derefter den smalle vej, der førte til Perlefiskerbebyggelsen. Jeg parkerede bilen under pinjerne og skyndte mig hen til huset, hvor hoveddøren stod på klem. „Anna!“ råbte jeg og styrtede ind i entréen. Der var ingen i stuen. Gulvet var overstrøet med glasskår. En reol med nipsgenstande var væltet og havde knust sofabordet af blæst glas, som var gået i tusind stykker. Midt i alt det rod lå nøgleknippet, som jeg havde givet dig for nogle uger siden. „Anna!“ 14

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 14

15/01/18 4:53 pm

Det store panoramavindue stod åbent. Jeg trak gardinerne, som flagrede i vinden, til side og gik ud på terrassen. Jeg råbte dit navn igen ud i den tomme luft. Jeg trykkede dit mobilnummer, men der blev ikke svaret. Jeg faldt på knæ og tog mig til hovedet. Hvor var du? Hvad var der sket i de tyve minutter, jeg havde været væk? Hvilken Pandoras æske havde jeg lige åbnet ved at rode op i fortiden? Jeg lukkede øjnene, og for mit indre blik så jeg brudstykker af vores liv sammen. Et halvt års lykke, som jeg fornemmede var tabt for altid. Løfter om en fremtid, en familie, et barn, som aldrig ville blive indfriet. Jeg var fuld af fortvivlelse. Hvad nytter det at foregive, at man elsker nogen, hvis man ikke er i stand til at beskytte dem?

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 15

15/01/18 4:53 pm

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 16

15/01/18 4:53 pm

Første dag

Lære at forsvinde

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 17

15/01/18 4:53 pm

1 Papirets mand Så snart jeg ikke sidder med en bog, eller ikke drømmer om at skrive en, fyldes jeg med lede. Livet er kun tåleligt for mig, hvis man tryller det væk. Gustave Flaubert

1. Torsdag den 1. september 2016 „Min kone falder i søvn hver aften sammen med Dem, men jeg er heldigvis ikke jaloux!“ Den parisiske taxachauffør morede sig meget over sit vittige indfald og blinkede til mig i bakspejlet. Han satte farten ned og viste af for at tage motorvejen, der førte væk fra Orly lufthavn. „Hun er sgu heller ikke sart. Jeg har også selv læst et par af Deres bøger,“ fortsatte han og strøg sit overskæg. „Det er meget spændende, men det er sgu lidt for barsk for mig. Alle de mord og al den vold … Med al respekt, monsieur Barthélémy, så synes jeg, at De har et grimt syn på menneskeheden. Hvis man mødte lige så mange psykopater i virkeligheden som i Deres romaner, ville vi sgu være på den.“ 19

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 19

15/01/18 4:53 pm

Jeg havde blikket limet til mobilskærmen og lod, som om jeg ikke havde hørt ham. Det sidste, jeg havde lyst til denne morgen, var at snakke litteratur eller diskutere verdenssituationen. Klokken var 8.10, og jeg havde taget det først mulige fly hjem til Paris. Jeg fik Annas telefonsvarer, straks jeg ringede. Jeg havde lagt en halv snes beskeder, havde undskyldt og sagt, at jeg var urolig, og bedt hende om at ringe til mig. Jeg var rådvild. Vi havde aldrig rigtig skændtes før. Jeg havde ikke lukket et øje den nat, men brugt al tiden på at lede efter hende. Jeg havde først forhørt mig hos portvagten i bebyggelsen, som havde fortalt, at flere biler var kørt ind på området, mens jeg havde været væk, deriblandt en teletaxa. „Chaufføren sagde, han var blevet ringet op af Anna Becker i villa Les Ondes. Jeg ringede over hustelefonen, og hun bekræftede sin bestilling.“ „Hvordan ved De, at det var en teletaxa?“ havde jeg spurgt. „Den havde det foreskrevne skilt i forruden.“ „Og De har ingen idé om, hvor hun kan være blevet kørt hen?“ „Hvor skulle jeg vide det fra?“ Chaufføren havde kørt Anna til lufthavnen. Det var i det mindste det, jeg var nået frem til nogle timer senere efter at have koblet mig op på Air Frances hjemmeside. Da jeg indtastede vores rejseoplysninger – det var mig, der havde købt billetterne – så jeg, at passageren Anna Becker havde ændret sin hjemrejsebillet, så hun kunne tage det sidste fly fra Nice til Paris samme aften. Flyet skulle være lettet 21.20, men kom først af sted 23.45 på grund af almindelig ferietravlhed 20

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 20

15/01/18 4:53 pm

og et it-nedbrud, der standsede al trafik med luftfartsselskabets fly i over en time. Denne opdagelse havde beroliget mig lidt. Anna var så rasende på mig, at hun havde smadret et sofabord og fremskyndet sin hjemrejse til Paris, men hun var i det mindste i god behold. Taxaen forlod motorvejen og dens triste, graffitiovermalede tunneler og kørte ud på ringvejen. Trafikken var allerede tæt og gik næsten i stå ved porte d’Orléans. Bilerne kørte kofanger mod kofanger, fastlåst i de sorte, fedtede uddunstninger fra lastbiler og busser. Jeg rullede vinduet op igen. Udstødningsgas, kræftfremkaldende partikler, dyttende horn, overfusninger, PARIS … Min første indskydelse havde været at bede chaufføren køre mig til Montrouge. Selvom vi var flyttet sammen for nogle uger siden, havde Anna beholdt sin lejlighed, en toværelses i en moderne ejendom på avenue Aristide-Briand. Hun var stadig knyttet til det sted og havde efterladt de fleste af sine ting der. Jeg havde et velbegrundet håb om, at hun i sin vrede var vendt tilbage dertil. Bilen kørte ind i Vache-Noire-rundkørslen og tog en runde i sneglefart, inden den kunne komme samme vej tilbage. „Så er vi fremme,“ meddelte chaufføren mig og standsede ved fortovet foran en charmeforladt, nyere ejendom. Han var trivelig og rundrygget, med skaldet isse, et varsomt blik og tynde læber, og hans stemme lød ufrivilligt komisk. „Venter De lige her?“ spurgte jeg. „Selvfølgelig. Jeg lader bare taxameteret køre.“ Jeg smækkede bildøren i og skyndte mig ind i ejendommen, idet en dreng med skoletaske på ryggen kom ud. Som 21

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 21

15/01/18 4:53 pm

så ofte før var elevatoren i stykker. Jeg gik de tolv etager op uden at standse, bankede hårdt på døren til Annas lejlighed og stod derefter stakåndet med hænderne støttet mod knæene. Ingen reagerede. Jeg spidsede ører, men kunne ikke høre en lyd. Anna havde ikke taget nøglerne til min lejlighed med sig. Hvis hun ikke var hjemme hos sig selv, hvor havde hun så tilbragt natten? Jeg ringede på alle dørene på etagen. Den eneste nabo, der lukkede op, var ikke til nogen hjælp. Intet set, intet hørt, det er sådan, man bor sammen i højhuse. Jeg gik skuffet ned på gaden igen og opgav min adresse på Montparnasse til taxachaufføren. „Hvornår udkom Deres seneste roman, monsieur Barthélémy?“ „For tre år siden,“ svarede jeg med et suk. „Har De en ny på vej?“ Jeg rystede på hovedet. „Ikke lige straks.“ „Det bliver min kone skuffet over at høre.“ Jeg ville have en ende på samtalen og bad ham om at skrue op for radioen, så jeg kunne høre nyhederne. Radioen var tunet ind på en populær kanal, som bragte de korte nyheder klokken 9. På denne torsdag den 1. september skulle tolv millioner elever begynde i skolen igen. François Hollande glædede sig over en svag fremgang i den økonomiske vækst, få timer før transfervinduet blev lukket købte PSG en ny centerforward, mens det Republikanske Parti i USA forberedte sig på at nominere deres kandidat til det næste præsidentvalg … 22

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 22

15/01/18 4:53 pm

„Jeg forstår det ikke helt,“ blev taxachaufføren ved. „Har De bevidst valgt at holde en pause, eller er det angsten for det tomme papir?“ „Det er mere indviklet end som så,“ svarede jeg og kiggede ud ad vinduet.

2. Sandheden var, at jeg ikke havde skrevet så meget som en linje i tre år nu, for livet havde indhentet mig. Jeg led hverken af en skriveblokering eller mangel på inspiration. Jeg havde fortalt mig selv historier inde i mit hoved, siden jeg var seks år, og forfatterskabet havde, siden jeg var teenager, været det centrale i min tilværelse, et middel til at få udløb for min overstrømmende fantasi. Fiktionen var en flugtvej. Den billigste flybillet til at undslippe den trælse hverdag. Gennem alle årene havde den fyldt al min tid og alle mine tanker. Hvad enten jeg sad med en notesblok eller min bærbare pc, skrev jeg konstant og alle vegne: siddende på offentlige bænke eller på caféer, stående i metroen. Og når jeg ikke skrev, tænkte jeg på mine romanpersoner, på deres kvaler og deres kærlighedsliv. Der var ikke andet, der betød noget. Verdens middelmådighed kom ikke rigtig mig ved. Jeg levede altid ligesom forskudt i forhold til virkeligheden, tilbagetrukket i en fantasiverden, som jeg selv skabte. Siden 2003 – det år, min første roman udkom – havde jeg udgivet en bog om året. For det meste kriminalromaner og thrillere. Når jeg blev interviewet, plejede jeg at sige, at jeg arbejdede hver dag undtagen juledag og på min fødselsdag 23

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 23

15/01/18 4:53 pm

– det svar havde jeg hugget fra Stephen King. Men ligesom hos ham var det en løgn: jeg arbejdede også den 25. december, og jeg så ingen gyldig grund til at holde fri på min fødselsdag. For jeg havde sjældent bedre at tage mig til end at sætte mig foran min skærm i selskab med mine romanfigurer. Jeg elskede mit „arbejde“, og jeg befandt mig godt i dette univers fyldt med spænding, mord og vold. Ligesom børn – tænk bare på Den bestøvlede kat, Tommeliden, uhyret Blåskæg eller Lille Rødhætte – kan voksne godt lide at lade sig skræmme for sjov. De har også brug for eventyr til at uddrive deres rædsler. Takket være læsernes begejstring for krimier havde jeg oplevet ti fantastiske år, hvor jeg var blevet en del af den snævre kreds af forfattere, som kunne leve af at skrive. Hver morgen, når jeg satte mig ved mit arbejdsbord, vidste jeg, at jeg var begunstiget, fordi folk i hele verden ventede på min næste roman. Men denne magiske cyklus af succes blev brudt for tre år siden på grund af en kvinde. Under en boglancering i London havde min pressekoordinator præsenteret mig for Natalie Curtis, en ung, engelsk forsker i biologi. Hun var tilknyttet en medicinalvirksomhed, som udviklede „intelligente“ kontaktlinser, der var i stand til at spore forskellige sygdomme ud fra indholdet af glukose i øjenvæsken. Natalie arbejdede atten timer om dagen. Hun jonglerede med forbløffende lethed med dataprogrammering, overvågning af kliniske forsøg, udarbejdelse af businessplaner og tidsforskellene, når hun rejste kloden rundt for at aflægge rapporter til fjerne finansielle partnere. 24

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 24

15/01/18 4:53 pm

Vi bevægede os i forskellige verdener. Jeg var en papirets mand, hun var en digital kvinde. Jeg levede af at opfinde historier, hun levede af at udvikle småbitte mikroprocessorer. Jeg var sådan en, der havde haft græsk i gymnasiet, som elskede Aragons digte og skrev kærlighedsbreve med fyldepen. Hun var sådan en totalt connected kvinde, som følte sig hjemme i lufthavnenes kolde og grænseløse hubs. Set i bakspejlet forstod jeg stadig ikke, hvad det var, der havde kastet os i armene på hinanden. Hvorfor havde vi lige i det øjeblik i vores liv bildt os selv ind, at der kunne være nogen fremtid i vores sælsomme forhold? „Man vil gerne være det, man ikke er,“ skrev Albert Cohen. Det er måske derfor, at man undertiden forelsker sig i personer, som man intet har til fælles med. Det kan være, at denne trang til at komplementere hinanden vækker håbet om en forvandling, en metamorfose. Som om samværet med den anden ville gøre os mere hele, mere rige og mere åbne individer. På papiret er det en smuk tanke, men sådan er det sjældent i virkeligheden. Illusionen om kærlighed ville hurtigt have fortaget sig, hvis ikke Natalie var blevet gravid. Udsigten til at stifte familie havde holdt liv i luftspejlingen. I hvert fald hvad mig angik. Jeg havde forladt Frankrig for at flytte ind i den lejlighed, hun lejede i London i Belgraviakvarteret, og jeg havde gjort mit bedste for at støtte hende under hendes graviditet. „Hvilke af Deres romaner kan De selv bedst lide?“ Journalisterne spurgte altid om det samme. Jeg havde i årenes løb knebet udenom og blot svaret lakonisk: „Det er umuligt for mig at vælge. Mine romaner er jo som mine børn.“ 25

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 25

15/01/18 4:53 pm

Men bøger er ikke børn. Jeg var med på fødestuen, da vores søn blev født. Da jordemoren rakte mig Théos lille krop, så jeg kunne tage ham i mine arme, blev jeg på ét sekund klar over, i hvor høj grad den påstand gentaget under så mange interviews var en løgn. Bøger er ikke børn. Bøger har et særkende, som grænser til magi: De er en adgangsbillet til andre verdener, en storslået flugt. De kan være en hjælp i nødens stund til at gøre front imod livets prøvelser. Som Paul Auster skriver, er de „det eneste sted i verden, hvor to fremmede kan mødes på en intim måde“. Men de er ikke børn. Intet kan sammenlignes med et barn.

3. Til min store overraskelse var Natalie begyndt at arbejde igen blot ti dage efter at have født. På grund af sine lange arbejdstider og mange rejser havde hun dårligt kunnet nyde de første magiske såvel som skræmmende uger efter fødslen. Det syntes ikke at have berørt hende særlig meget. Jeg forstod hvorfor, da hun en aften, mens hun klædte sig af i det tilstødende værelse, meddelte mig med mat stemme: „Vi har taget imod et tilbud fra Google. De vil opkøbe en aktiemajoritet i firmaet.“ Jeg blev helt paf, og der gik flere sekunder, før jeg endelig svarede: „Mener du det alvorligt?“ 26

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 26

15/01/18 4:53 pm

Med fraværende mine havde hun taget sine højhælede sko af, masseret en øm ankel og til sidst ladet bomben falde: „Absolut. På mandag rejser jeg med mit hold til Californien.“ Jeg havde set fortumlet på hende, som om det var mig, der var ramt af jetlag. „Sådan en beslutning kan du ikke træffe alene, Natalie! Vi må snakke om det! Vi må …“ Hun havde sat sig modløs på sengekanten. „Jeg ved godt, at jeg ikke kan bede dig om at tage med.“ Jeg var flippet helt ud. „Men jeg er da nødt til at tage med dig! Må jeg minde dig om, at vi har en tre uger gammel baby?“ „Lad være med at råbe! Jeg er selv ret forfærdet over det, men jeg kan bare ikke, Raphaël.“ „Kan ikke hvad?“ Hun var brudt ud i gråd. „Være en god mor for Théo.“ Jeg havde forsøgt at sige hende imod, men igen og igen havde hun sagt de ord, der røbede hendes inderste følelser: „Jeg er ikke skabt til det der. Jeg er ked af det.“ Da jeg havde spurgt hende, hvordan hun helt konkret forestillede sig vores fremtid sammen, havde hun sendt mig et usikkert blik, og så afslørede hun endelig, hvad hun havde i tankerne. „Hvis du vil opdrage Théo i Paris, alene, så ser jeg ikke noget problem i det. Jeg tror ærlig talt, at det er den bedste løsning for os alle.“ Jeg havde indvilliget, stum og forbløffet over den kolossale lettelse, jeg kunne se i hendes ansigt. Og hun var mor til 27

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 27

15/01/18 4:53 pm

mit barn! Derefter havde en blytung tavshed sænket sig over vores soveværelse, og Natalie havde slugt en sovepille, inden hun lagde sig i halvmørket. To dage efter var jeg rejst tilbage til Frankrig og min lejlighed på Montparnasse. Jeg kunne have ansat en barnepige, men det gjorde jeg ikke. Jeg var fast besluttet på at se min søn vokse op. Og samtidig frygtede jeg at miste ham. Hver gang telefonen ringede de følgende mange måneder, ventede jeg at høre Natalies advokat meddele mig, at hans klient havde skiftet mening og nu krævede at få fuld forældremyndighed over Théo. Men det mareridtsagtige opkald kom aldrig. Tyve måneder var gået, uden at jeg havde hørt noget fra Natalie. Tyve måneder, der føltes som et enkelt åndepust. Hvor min hverdag før havde været styret af mit skrivearbejde, var den nu tilrettelagt efter sutteflasker, babymad, bleskift, ture i parken, 37 grader varme bade og gentagen tøjvask. Dertil kom manglen på søvn, bekymringen ved det mindste lille feberudbrud og frygten for ikke at være opgaven voksen. Men jeg ville ikke have byttet den oplevelse mod noget som helst i verden. Som det fremgik af de fem tusind fotos, der var lagret i min mobil, havde de første måneder i min søns liv ført mig ud på et fascinerende eventyr, mere som en medvirkende end en iscenesætter.

4 På avenue du Général-Leclerc begyndte trafikken at flyde. Taxaen satte farten op med Saint-Pierre-de-Montrouges høje klokketårn i sigtelinjen. Fra place d’Alésia kørte vognen ned ad 28

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 28

15/01/18 4:53 pm

avenue du Maine. Solglimt mellem grenene. Hvide husfacader i kvadersten, et mylder af små butikker og billige hoteller. Jeg havde regnet med at være væk fra Paris i fire dage, men var nu tilbage kun et lille døgns tid efter min afrejse. For at meddele min tidlige ankomst tastede jeg en sms til Marc Caradec, den eneste mand, som jeg stolede nok på til at betro min søn i hans varetægt. At være far havde gjort mig paranoid, som om alle de historier om mord og bortførelser, som jeg iscenesatte i mine krimier, kunne smitte af på mit familieliv. Siden Théos fødsel havde jeg kun givet to mennesker lov til at passe ham, nemlig Amalia, viceværten i min ejendom, som jeg havde kendt i næsten ti år, og Marc Caradec, min nabo og ven, en gammel strømer fra kriminalpolitiet, som besvarede min sms umiddelbart efter: Bare rolig. Guldlok sover stadig. Jeg våger over ham med alt parat: har renset sutteflaskerne, taget frugtgrøden ud af køleskabet og justeret barnestolen. Du må fortælle mig, hvad der er sket. Vi ses lige om lidt.

Jeg forsøgte lettet at ringe til Anna igen, men fik igen kun hendes svarer. Slukket mobil? Fladt batteri? Jeg afbrød og gned mig i øjnene, stadig lidt knockoutet af den fart, hvormed min vished var blevet til uvished. Inde i mit hoved afspillede jeg episoden fra dagen før, og jeg vidste ikke længere, hvad jeg skulle tro. Var den boble af lykke, som vi havde levet i, blot et falsk skin, der dækkede over en lidet strålende virkelighed? Skulle jeg være bekymret for Anna eller tage mig i agt for hende? Tanken 29

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 29

15/01/18 4:53 pm

om det sidste gav mig gåsehud. Det var svært at tænke på hende på den måde, når jeg blot få timer forinden havde været overbevist om at have fundet den rette, hende, jeg havde ventet på i årevis, og med hvem jeg var fast besluttet på at få flere børn. Jeg havde mødt Anna en nat i februar et halvt år tidligere på børneakutafdelingen på Pompidou-hospitalet, hvor jeg var ankommet ved ettiden om natten. Théo var blevet ramt af en voldsom og vedholdende feber. Han krummede sig sammen og nægtede at spise noget. Jeg var faldet for den absurde fristelse at gå på nettet for at søge på alle hans symptomer. Og nettets svar havde overbevist mig om, at han led af en dødelig meningitis. Da jeg trådte ind på den overfyldte skadestue, var jeg helt ude af mig selv af bekymring. Der var lang ventetid, og jeg beklagede mig i modtagelsen: Jeg havde brug for at blive beroliget straks, jeg ville have, at man tog sig af min søn nu. Han kunne gå hen og dø, han … „Tag det roligt, monsieur.“ En ung, kvindelig læge var dukket op som ved et trylleslag. Jeg var fulgt med hende til et undersøgelsesrum, hvor hun havde tjekket Théo i alle ender og kanter. „Deres søns kirtler er hævede,“ havde hun konstateret efter at have følt på hans lille hals. „Han har betændte mandler.“ „Er det bare en halsbetændelse?“ „Ja. Besværet med at synke forklarer, hvorfor han ikke vil spise noget.“ „Kurerer man det med antibiotika?“ „Nej, det er en virusinfektion. Fortsæt med at give ham paracetamol, så er han rask igen om nogle dage.“ 30

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 30

15/01/18 4:53 pm

„De er sikker på, at det ikke er meningitis?“ havde jeg stædigt spurgt, mens jeg spændte en udmattet Théo fast i sin autostol igen. Hun havde smilet. „Hold Dem fra at søge diagnoser på nettet. Det skaber kun mere frygt.“ Hun havde ført os tilbage til modtagelsen. Lettet over at det ikke stod så slemt til med min søn havde jeg peget hen mod kaffeautomaten og spurgt: „Må jeg byde på en kop?“ Efter at have tøvet lidt havde hun givet sin kollega besked om, at hun holdt en pause, og vi havde sludret sammen et kvarters tid. Hendes navn var Anna Becker. Hun var femogtyve år, kandidat på klinisk ophold på andet år på børneafdelingen, og bar sin hvide kittel, som var det en Burberryregnfrakke. Alt ved hende var elegant uden at virke hovmodigt, den stolte måde, hun holdt hovedet på, hendes fine træk, stemmens blide og varme klang. Stemningen i hospitalets store forhal skiftede mellem rolige øjeblikke og hektisk aktivitet, og det hele lå badet i et uvirkeligt lys. Min søn var faldet i søvn i sin autostol. Jeg så Anna glippe med øjnene. Det var længe siden, at jeg var holdt op med at tro, at der bag et engleansigt nødvendigvis måtte gemme sig en smuk sjæl, men jeg lod mig ikke desto mindre fortrylle af hendes lange, buede øjenvipper, hendes hud, der havde farve som kostbart træ, og hendes glatte hår, der faldt symmetrisk ned til begge sider af ansigtet. „Jeg må se at komme tilbage til arbejdet,“ havde hun sagt og peget på væguret. 31

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 31

15/01/18 4:53 pm

Selvom hun skulle skynde sig tilbage, havde hun insisteret på at følge os hen til taxaholdepladsen tredive meter fra udgangen. Vi stod midt om natten i den bidende vinterkulde. Snefnug hvirvlede rundt omkring os. Ved at mærke Anna ved min side havde jeg i et sælsomt glimt følt, at vi allerede var et par. Endog en familie. Det var, som om alt var faldet i hak. Som om vi alle tre skulle hjem nu. Jeg havde spændt autostolen med Théo fast på bagsædet og vendte mig så om mod Anna. Gadelygternes lys gav den dampende ånde, der undslap hendes mund, et blåligt skær. Jeg havde prøvet at finde på noget, der kunne få hende til at le, men i stedet havde jeg spurgt, hvornår hendes vagt var slut. „Om ikke så længe … klokken otte.“ „Hvis De har lyst til lidt morgenmad … Bageren på hjørnet i min gade laver nogle superlækre croissanter …“ Jeg havde givet hende min adresse, og hun havde smilet. Min invitation havde svævet i den iskolde luft uden at blive besvaret. Jeg kørte væk i taxaen, og på hjemvejen spekulerede jeg på, om vi begge havde oplevet det samme, hun og jeg. Den nat sov jeg dårligt, men næste morgen havde Anna ringet på min dør, netop som min søn blev færdig med sin sutteflaske. Théo havde det allerede bedre. Jeg gav ham en hue og flyverdragt på, og for at holde ord gik vi alle tre ud for at købe morgenbrød. Det var en søndag morgen. Paris lå begravet i sne. Fra den metallisk skinnende himmel kastede vintersolen sit lys over endnu helt snehvide fortove. Efter den første magiske morgen fandt vi sammen og havde siden ikke været adskilt. Seks idylliske måneder var der gået nu: den lykkeligste tid nogensinde i mit liv. 32

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 32

15/01/18 4:53 pm

Jeg skrev ikke længere, men jeg levede. At opfostre et lille barn og være forelsket havde forankret mig til det virkelige liv og gjort mig bevidst om, at fiktionen alt for længe havde kannibaliseret mit liv. Gennem mit forfatterskab havde jeg påtaget mig mange forskellige personers identitet. Ligesom en hemmelig agent havde jeg kunnet leve hundredvis af forskellige liv. Men alle de opdigtede liv havde fået mig til at glemme det eneste, unikke liv, som virkelig eksisterede, nemlig mit eget.

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 33

15/01/18 4:53 pm

2 Professoren Masken er så indtagende, at jeg ræddes for ansigtet. Alfred de Musset

1. „Far! Far!“ Lige så snart jeg trådte ind gennem døren, modtog min søn mig med overraskede glædesskrig. Théo stolprede hen mod mig med ivrige, usikre skridt. Jeg greb ham i flugten og knugede ham i mine arme. Det var hver gang den samme følelse af samhørighed, den samme befrielse, den samme lettelse. „Du kommer lige til morgenmaden,“ sagde Marc Caradec og skruede sutten på flasken, som han lige havde opvarmet. Den gamle politimand boede i et tidligere kunstneratelier, som vendte ind mod baggården til min ejendom midt på Montparnasse. Lejligheden havde et stort glastag og var lys og enkel med afhøvlet gulv, voksbehandlede reoler, et rustikt bord skåret ud af en knudret træstamme. Henne i et 34

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 34

15/01/18 4:53 pm

hjørne førte en åben trappe op til en hems med fritliggende loftsbjælker. Théo snuppede sin sutteflaske og kravlede op i sin skråstol. Hele hans opmærksomhed blev straks fanget af den varme mælk, som han grådigt drak, som om han ikke havde fået mad i evigheder. Jeg udnyttede det fredelige øjeblik til at slutte mig til Marc i køkkenkrogen, der lå ud mod gårdspladsen. I begyndelsen af tresserne, stålblåt blik, kortklippet, strittende hår, buskede øjenbryn, gråsprængt skæg. Alt afhængig af hans humør kunne hans ansigt skiftevis give udtryk for stor blidhed eller ekstrem kølighed. „Skal jeg lave en espresso til dig?“ „En dobbelt, mindst!“ sukkede jeg og satte mig på en af barstolene. „Nå, fortæl mig så, hvad der er sket.“ Mens han tilberedte kaffen, fortalte jeg ham alt – næsten. Om Anna, der forsvandt efter vores skænderi, om at hun nok var vendt tilbage til Paris, men ikke befandt sig i sin lejlighed i Montrouge, om hendes slukkede eller døde telefon. Jeg undlod med vilje at fortælle om fotoet, som hun havde vist mig. Inden jeg nævnte det for nogen, måtte jeg først selv skaffe mig mere viden. Den gamle strømer sad koncentreret, med rynket pande, og lyttede til mig – jeg havde hans fulde opmærksomhed. Klædt som han var i almindelige jeans, en sort T-shirt og et par luvslidte lædersnøresko, lignede han stadig en politimand. „Nå, hvad mener du?“ spurgte jeg, da jeg havde talt færdig. Han skar en grimasse og sukkede. 35

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 35

15/01/18 4:53 pm

„Ikke så meget. Jeg har kun sjældent haft lejlighed til at tale med din elskede. Hver gang jeg er stødt på hende nede i gården, har jeg haft en følelse af, at hun gjorde alt for at undgå mig.“ „Sådan er hendes natur. Reserveret og lidt genert.“ Marc stillede en kop skummende kaffe på bordet foran mig. Hans bryderkrop og tyrehals aftegnede sig i modlyset. Før Caradec var blevet såret i en ildkamp under et røveri på place Vendôme og måtte lade sig pensionere før tid, havde han været elitestrømer, en af heltene fra de gyldne år på afdelingen for bekæmpelse af organiseret kriminalitet. I halvfemserne og nullerne havde han deltaget i nogle af de mest medieomtalte sager: optrævlingen af forstadsbanden i det sydlige Paris, anholdelsen af bevæbnede røvere fra The Dream Team, der overfaldt pengetransporter, uskadeliggørelsen af banden kaldet „pølsemagerne“, der udvalgte deres ofre i Who’s Who, og klapjagten på Pink Panther, den berømte bande fra Balkan, som gennem ti år havde begået røverier mod de største juvelerforretninger i verden. Over for mig havde han indrømmet, at han havde haft svært ved at acceptere sin tvungne pensionering. Det gav ham en slidt mine, som rørte mig. „Hvad ved du om hendes forældre?“ spurgte han, da han satte sig over for mig og greb en kuglepen og en blok, som han plejede at bruge til indkøbslister. „Ikke særlig meget. Hendes mor er fransk, men kommer fra Barbados. Hun døde af brystkræft, da Anna var tolv-tretten år.“ „Hendes far?“

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 36

15/01/18 4:53 pm

„En østriger, som ankom til Frankrig i slutningen af 1970’erne. Han døde for fem år siden ved en arbejdsulykke på skibsværftet i Saint-Nazaire.“ „Enebarn?“ Jeg nikkede. „Kender du hendes nærmeste venner?“ Jeg gennemgik i tankerne de personer, som jeg måske kunne kontakte. Det var en beskeden, for ikke at sige ikke- eksisterende, liste. Da jeg tjekkede kontakterne i min mobil, fandt jeg nummeret på Margot Lacroix, en kandidat, som havde været i praktik på Robert-Debré-hospitalets gynækologiske afdeling samtidig med Anna. En måned før havde hun inviteret os til sin housewarming, og vi var kommet godt ud af det med hinanden. Det var hende, Anna havde ønsket som vidne til vores bryllup. „Ring til hende,“ rådede Caradec mig til. Jeg prøvede lykken og trykkede hendes nummer. Margot var på vej på arbejde, da hun svarede. Hun fortalte, at hun ikke havde hørt noget fra Anna de sidste to dage. „Jeg troede, I var taget til Côte d’Azur på kærlighedsferie! Er alt vel?“ Jeg veg uden om spørgsmålet, takkede hende og lagde på. Jeg tøvede, men spurgte så Marc: „Det kan vel ikke nytte noget at gå til politiet?“ Marc sank sin sidste slurk espresso. „På det her stadium kan de ikke rigtig gøre noget, det ved du lige så godt som jeg. Anna er en voksen kvinde, og intet tyder på, at hun er i fare, så …“ „Kan du hjælpe mig?“

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 37

15/01/18 4:53 pm

Han sendte mig et skråt blik. „Hvad forestiller du dig egentlig?“ „Du kan udnytte dine kontakter i politiet til at spore Annas mobil, få adgang til hendes sms’er, overvåge hendes kreditkort og bevægelser på hendes konto, få analyseret hendes …“ Han løftede hånden for at standse mig. „Er det ikke lidt ude af proportioner? Hvis alle strømere gjorde det her, hver gang de havde skændtes med deres kæreste …“ Jeg rejste mig fra min taburet med en hidsig bevægelse, men han holdt mig tilbage i ærmet. „Ikke så hastig! Hvis du gerne vil have, jeg hjælper dig, må du fortælle mig hele sandheden.“ „Jeg er ikke med.“ Han rystede på hovedet og udstødte et langt suk. „Du skal ikke spille idiot over for mig, Raphaël. Jeg har afhørt folk i tredive år. Jeg ved, når nogen lyver for mig.“ „Jeg har ikke løjet for dig.“ „Ikke at sige hele sandheden er det samme som at lyve. Der må være noget meget vigtigt, som du ikke har fortalt mig, ellers ville du ikke være så urolig.“

2. „Færdig, far! Færdig!“ råbte Théo og rystede sin sutteflaske, mens han så på mig. Jeg satte mig på hug ved siden af min søn for at tage flasken fra ham. 38

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 38

15/01/18 4:53 pm

„Er der andet, du vil have, sønnike?“ „Kado! Kado!“ råbte den lille dreng for at få sit yndlingsslik: Mikado-chokoladekiks. Jeg lagde en dæmper på hans begejstring. „Nej, min ven, Mikado er eftermiddagsguf.“ Da Théo forstod, at han ikke ville få sine kiks, fik hans engleansigt et skuffet, vredt udtryk. Han knugede hårdt om tøjhunden Fifi, som han aldrig slap, og skulle lige til at briste i gråd, da Marc Caradec rakte ham et toastbrød, som han lige havde ristet. „Så, din lille bølle, tag en skive brød i stedet!“ „Skibrø! Skibrø!“ udbrød barnet glad. Det var ubestrideligt: Den barske strømer, specialist i røverier og gidseltagninger, havde et ganske særligt tag på børn. Jeg havde kendt Marc Caradec, lige siden han var flyttet ind i min ejendom fem år tidligere. Han var en atypisk politimand, vild med litteratur, klassisk musik og film. Jeg havde straks syntes om ham, og vi kom hurtigt godt ud af det med hinanden. På afdelingen for organiseret kriminalitet havde hans intellektuelle side skaffet ham øgenavnet „Professoren“. Jeg havde ofte spurgt ham til råds, mens jeg skrev på min seneste thriller. Han var aldrig nærig med anekdoter fra sit gamle job, havde givet mig talrige gode ideer og havde sagt ja til at læse og redigere i mit manuskript. Vi var blevet venner lidt efter lidt. Vi fulgtes ad til Parc des Princes, næsten hver gang PSG spillede på hjemmebane. Og mindst en gang om ugen tilbragte vi en aften sammen udstyret med et fad sushi og to Coronaer foran min hjemmebiograf, hvor vi så koreanske krimier og gamle 39

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 39

15/01/18 4:53 pm

film af Jean-Pierre Melville, William Friedkin eller Sam Peckinpah. Ligesom Amalia, ejendommens vicevært, havde Marc været en stor hjælp og støtte i opdragelsen af Théo. Det var ham, der passede ham, når jeg havde et ærinde i byen. Det var ham, der havde givet mig de bedste råd, når jeg var fortabt. Det var især ham, der havde lært mig det vigtigste, nemlig at have tillid til ens barn, lytte til ham, inden man opstillede regler, og ikke være bange for ikke at være opgaven voksen.

3. „’Det er mig, der har gjort det der.’ Det var det, Anna sagde, da hun viste mig et foto på sin iPad.“ „Et foto af hvad?“ spurgte Marc. Vi sad begge ved bordet i hans køkken. Han havde lavet to nye kopper kaffe. Hans koncentrerede blik slap ikke mit. Hvis jeg ville have hans hjælp, havde jeg ikke andet valg end at fortælle ham sandheden. Den frygtelige sandhed. Jeg sænkede stemmen af hensyn til Théo, selvom han var ude af stand til at forstå det. „Et billede, der viser tre forkullede lig.“ „Tager du pis på mig?“ „Nej. Tre lig, der ligger ved siden af hinanden.“ En gnist blev tændt i strømerens øjne. Lig. Død. En makaber iscenesættelse. Nu bevægede vi os fra de ægteskabelige skærmydsler og ind på hans territorium. „Var det første gang, Anna talte om sådan noget?“ „Selvfølgelig.“ 40

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 40

15/01/18 4:53 pm

„Du har altså ingen idé om, på hvilken måde hun er involveret i det her?“ Jeg rystede på hovedet. Han blev ved: „Sagde hun bare dét, uden nogen nærmere forklaring?“ „Jeg gav hende jo ikke tid, har jeg sagt. Jeg var i chok. Himmelfalden. Fotoet var så forfærdeligt, at jeg forlod hende uden at spørge om noget. Og da jeg kom tilbage, var hun gået.“ Han så på mig med et underligt blik, som om han tvivlede på, at det var gået nøjagtigt sådan for sig. „Og ligene? Var det voksne eller børn?“ „Det er svært at sige.“ „Og hvordan var det sted, de lå? Ude i det fri? På et obduktionsbord? På …“ „Jeg ved det ikke, for helvede! Jeg kan kun sige, at de var sorte som kul, fortæret af ild. Fuldkommen forkullede.“ Caradec pressede på. „Prøv at være mere præcis, Raphaël. Se scenen for dig. Giv mig flere detaljer.“ Jeg lukkede øjnene for at kalde billedet frem i min erindring og genfandt det hurtigt sammen med den kvalmende fornemmelse, som fotoet havde givet mig. Kraniebrud. Sønderflængede brystkasser. Opsprættede maver, som indvoldene faldt ud af. Caradec blev ved med at spørge, og jeg gjorde mit bedste for at beskrive ligene med deres forvredne lemmer, deres forkullede og sprukne hud. De kridhvide knogler, der stak ud gennem kødet. „Hvad lå de på?“ „Umiddelbart ville jeg sige på jorden. Måske et lagen …“ „Er din Anna clean, så vidt du ved? Ingen stoffer? Ingen psykiske sygdomme? Ingen psykiatriske indlæggelser?“ 41

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 41

15/01/18 4:53 pm

„Må jeg lige gøre dig opmærksom på, at du taler om den kvinde, som jeg står for at skulle giftes med.“ „Er du rar at svare på mit spørgsmål?“ „Nej, intet af den slags. Hun er ved at være færdiguddannet som læge. Hun er knalddygtig.“ „Hvorfor havde du så dine tvivl angående hendes fortid?“ „Du kender jo min fortid, for pokker! Du ved, hvordan mit sidste forhold sluttede!“ „Men hvad var det præcis, der gjorde dig urolig?“ Jeg remsede op: „En vis tøven, når hun kom ind på sin fortid, lidt som om hun hverken havde haft en barndom eller ungdom. En kolossal tilbageholdenhed. En trang til at undgå opmærksomhed, der virkede som en del af hendes natur. Modvilje mod at blive fotograferet. Og helt ærligt, hvor mange unge kvinder på femogtyve år kender du, som ikke har en Facebook-konto og ikke er med i nogen som helst sociale netværk?“ „Ja, det er sært,“ medgav strømeren, „men det er stadig for spinkelt et grundlag at indlede en undersøgelse på.“ „Er tre lig et spinkelt grundlag?!“ „Rolig nu. Vi ved intet om de lig. Hun er jo læge, det kan være noget, hun er stødt på under sine studier.“ „Så meget desto mere grund til at undersøge sagen, ikke?“

4. „Har din rengøringsdame ikke været her endnu?“ „Hun skal først komme over middag.“ „Fint!“ sagde Marc. 42

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 42

15/01/18 4:53 pm

Vi var gået over gårdspladsen til min lejlighed og stod nu i mit køkken, som vendte ud mod gadehjørnet med rue Campagne-Première til den ene side og brostenene og de kulørte vinduesskodder i passage d’Enfer til den anden. Théo og Fifi sad på gulvet og morede sig med at sætte magnetiske dyr på køleskabsdøren og tage dem ned igen. Efter at have inspiceret køkkenvasken åbnede Caradec opvaskemaskinen. „Hvad leder du egentlig efter?“ „Noget, som kun Anna kan have rørt ved. Koppen, som hun drak sin kaffe af i går morges for eksempel.“ „Hun drikker te af den der,“ oplyste jeg og pegede på et turkisfarvet krus med en tegning af Tintin på, som hun havde haft med hjem fra et besøg på Hergé-museet. „Har du en kuglepen?“ Det var da noget sært noget at spørge en forfatter om, tænkte jeg og rakte ham min rollerpen. Marc brugte pennen til at løfte kruset op i hanken og hen på et stykke køkkenrulle, som han havde lagt på bordet. Derefter lynede han et lille etui af blødt læder op, hvorfra han tog en glastube frem, der indholdt et sort pulver samt en pensel, en rulle tape og et stykke pap. Kriminalteknisk grej. Med øvede bevægelser stak han spidsen af penslen i pudderet og penslede kruset i håb om, at jern- og kulpartiklerne ville afsløre Annas fingeraftryk. Det var en scene, som jeg havde beskrevet i en af mine romaner. Men det her var virkelighed. Og personen, som vi var på jagt efter, var ikke en forbryder, men kvinden, jeg elskede. 43

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 43

15/01/18 4:53 pm

Strømeren pustede på kruset, så overskydende pulver blev blæst af, og tog så sine briller på for at undersøge overfladen. „Kan du se det her aftryk? Det er din elskedes tommelfinger,“ sagde han tilfreds. Han klippede et stykke tape af og brugte det med stor forsigtighed til at fiksere fingeraftrykket på pappet. „Tag et foto,“ bad han mig. „Med hvilket formål?“ „Jeg har ikke længere ret mange kontakter på afdelingen for organiseret kriminalitet. De fleste af mine gamle kolleger er pensionerede nu, men jeg kender en fyr på Krim, Jean-Christophe Vasseur. En håbløs nar og dårlig strømer, men hvis vi kan få et brugbart fingeraftryk og stikker ham 400 euro, vil han gå med til at lade det analysere i FAED.“ „Fingeraftryksregisteret? Helt ærligt, jeg tvivler på, at Anna nogensinde har været impliceret i nogen forbrydelse eller strafbar handling. Eller at hun har siddet i fængsel.“ „Vi bliver måske overraskede. Alt det, du har fortalt mig om hendes sygelige behov for diskretion, får mig til at tro, at hun har noget at skjule.“ „Vi har vel alle noget at skjule.“ „Drop nu dine romanreplikker. Tag det foto, som jeg bad dig om, og send det til mig på mailen, så kan jeg kontakte Vasseur.“ Jeg tog flere billeder med min mobil og brugte så fotoappen til at modificere eksponeringen og kontrasten, så aftrykket fremstod så tydeligt som muligt. Mens jeg gjorde dette, betragtede jeg fascineret rillerne og kammene, der slyngede sig, hvirvlede rundt, viklede sig ind i hinanden og dannede en enestående og mystisk labyrint uden nogen ariadnetråd. 44

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 44

15/01/18 4:53 pm

„Hvad gør vi så nu?“ spurgte jeg og sendte billedet til Caradecs mailadresse. „Vi tager hjem til Anna i Montrouge igen. Og vi bliver ved med at lede, lige indtil vi finder hende.“

Musso PIGEN FRA BROOKLYN_indhold_trykklar.indd 45

15/01/18 4:53 pm

F R A N K R I G S B E D S T S Æ LG E N D E F O R FAT T E R

03 04 07 08 09 10

”Det her er en vild roman, som du ikke slipper, når du først er i gang.”

”Det er min første Musso, og jeg er meget begejstret. En spændende historie, som jeg slet ikke kunne slippe.”

Pigen fra Brooklyn

”Fremragende roman. Jeg anbefaler til alle fans af Musso.”

”Jeg har læst mange bøger af Musso, men den her er altså en af hans bedste.”

”Jeg havde høje forventninger til Mussos nye bog, og jeg blev ikke skuffet!”

❤❤❤❤❤❤

— Femina om Central Park

”Læs den. Den er fremragende.” — Nice Matin

”En fantastisk roman, der blander action med fortidens hemmeligheder.”

”Meget effektiv.” — France Inter

13 15

”Endnu et mesterværk fra Musso. Jeg havde heller ikke forventet andet. Velskrevet og velgennemtænkt plot. Hver gang jeg troede, jeg havde regnet den ud, skete der et twist.”

14 16

er Frankrigs absolut bedst sælgende forfatter. Han er den franske konge af underholdning og har udgivet 14 bøger, som alle har ligget øverst på de franske bestsellerlister. Bøgerne er oversat til 38 sprog, har solgt over 22 millioner eksemplarer verden over, og flere er filmatiseret. På dansk er udkommet Opkald fra en engel og Central Park.

LÆSERNE PÅ GOODREADS OM PIGEN FRA BROOKLYN

Jagten fører Raphael til New York, men der venter overraskelser og uventede afsløringer undervejs.

G U I L L A U M E M U S S O (f. 1974)

MUSSO

Raphael og Anna er forlovede og har kun kendt hinanden i seks måneder. På en miniferie i Sydfrankrig udspørger Raphael Anna om hendes fortid. Han fornemmer, at hun bærer på en mørk hemmelighed. Modvilligt viser hun ham et billede med et chokerende motiv og forsvinder derefter ud af døren. Da hun ikke kommer tilbage eller er at finde i deres lejlighed i Paris, begynder en hektisk jagt på Anna og sandheden om hende.

Pigen fra Brooklyn

”En thriller med højt tempo. Endnu en gang forvirrer og fascinerer Musso.” — Le Parisien

”Jeg holdt vejret under store dele af læsningen og havde svært ved at lægge bogen fra mig.”

”Jeg kan aldrig forudsige, hvad der vil ske i mine romaner. Det eneste, jeg ved med sikkerhed, er, at jeg vil underholde mine læsere.” — Guillaume Musso

”Jeg kan virkelig godt lide Pigen fra Brooklyn. Det er en fascinerende historie, og slutningen skuffer ikke. Jeg anbefaler varmt.”

lindhardtogringhof.dk

S PÆ N D I N G S R O M A N

L I N D H A R DT O G R I N G H O F

layout: thomas@eyelab.dk +45 51 84 51 51

09/01/2018 20.09

Pigen fra Brooklyn OMS SOFT-FLAP 153x226 okt 2017.indd 1

Pigen fra brooklyn læseprøve