Magnus Chase afværgede Ragnarok ved at overvinde Fenrisulven og Ildjætten – men nu er Thors hammer forsvundet. Igen. Tordenguden har en tvivlsom vane med at miste sit våben – den stærkeste kraft i de ni verdener. Og denne gang er hammeren ikke bare væk, den er faldet i fjendens hænder.
2
Hvis Magnus Chase og hans venner ikke skaffer den tilbage i en fart, vil menneskenes verden være forsvarsløs over for jætternes angreb. Ragnarok vil begynde, og de ni verdener vil brænde op. Kun én kan hjælpe dem med at få hammeren tilbage, men han er gudernes værste fjende. Loke. Og Loke gør ikke noget gratis ...
2 9
788711 565582
Af samme forfatter Percy Jackson og olymperne 1: Lyntyven 2: Uhyrernes Hav 3: Titanens forbandelse 4: Slaget i labyrinten 5: Den sidste olymper Kane Arkiverne 1: Den røde pyramide 2: Den flammende trone 3: Slangens skygge Olympens helte 1: Den fortabte helt 2: Neptuns søn 3: Athenes udvalgte 4: Hades’ Hus 5: Olympens blod Magnus Chase og de nordiske guder 1: Kampen om sommersværdet Apollons prøvelser 1: Det skjulte orakel
Magnus case bind2_TRYK.indd 2
17/02/2017 11.49
MAGNUS CHASE og DE NORDISKE GUDER (2)
Rick Riordan
Thors hammer
PÃ¥ dansk ved Vibeke Nielsen
Magnus case bind2_TRYK.indd 3
17/02/2017 11.49
Magnus Chase og de nordiske guder 2 – Thors hammer Oversat fra amerikansk af Vibeke Nielsen efter ‘Magnus Chase and the Gods of Asgard – The Hammer of Thor’ Copyright © Rick Riordan, 2016 All rights reserved. No part of this book may be reproduced or transmitted in any form or by any means, electronic or mechanical, including photocopying, recording, or by any information storage and retrieval system, without written permission from the publisher. Permission for this edition was arranged through the Nancy Gallt Literary Agency and Ia Atterholm Agency Første gang udgivet af Hyperion Books, Disney Omslagsdesign af Puffin Omslagsillustration © Rhett Podersoo Dansk udgave © Forlaget Carlsen, 2017 Sat med ITC Galliard hos BogGrafisk og trykt hos Livonia Print, 2017 ISBN 9788711565582 1. udgave, 1. oplag, 2017 Printed in Latvia www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont
Magnus case bind2_TRYK.indd 4
17/02/2017 11.49
Tilegnet J.R.R. Tolkien, der ĂĽbenbarede den nordiske mytologis verden for mig.
Magnus case bind2_TRYK.indd 5
17/02/2017 11.49
Magnus case bind2_TRYK.indd 6
17/02/2017 11.49
indhold
1. Lad lige være med at slå min ged ihjel
11
2. Klassisk forfølgelsesscene hen over hustage tilsat talende sværd og ninja
22
3. Mine venner beskytter mig ved at fortælle mig absolut ingenting. Tak, venner!
31
4. Jeg bliver løbet over ende af en gepard
40
5. Mit sværd har et federe liv end mig
51
6. Vild med væselsuppe
60
7. Har du eller nogen i din omgangskreds nogensinde lidt af lindorm?
65
8. At blive dræbt redder mig fra den visse død
73
9. Tag aldrig karbad med en halshugget gud
78
10. Den mest akavede Hawaii-vikingefest nogensinde
87
11. Hvad skal man efterhånden gøre for at få et stående bifald?
95
12. Samirah er ikke ligefrem landet på den grønne gren
105
13. Rolig nu, det er bare en lille spådom om snarlig død
115
14. Sarkofagligt møde
123
15. Alle, der stemmer for at slagte Magnus, siger ja
131
16. Hearthstone slipper sit indre kreatur løs
142
17. Onkel Randolph kommer så meget på min minusliste
147
7
Magnus case bind2_TRYK.indd 7
17/02/2017 11.49
18. Jeg skal lære mange, mange flere bandeord på tegnsprog
156
19. Skal man blive nervøs, når piloten begynder at bede?
164
20. Gå roligt til nærmeste nødudgang i tilfælde af djævlebesættelse
174
21. Vagabondering frabedes på det kraftigste
183
22. Hearthstones far er garanteret et konapperrumvæsen 191 23. Jeps, han har helt afgjort en ufo i garagen
197
24. Nå, ville du også trække vejret? Det koster tre guldstykker til
205
25. Hearthstone, den hjerteknuser
212
26. Vi bomber alle fiskene
218
27. Slip mig øjeblikkelig, ellers gør jeg dig til milliardær
228
28. Og ikke nok med det: Du får også en forbandet ring med i købet!
236
29. Nøk-nøk 248 30. Der, hvor regnbuen ender, foregår der virkelig forkvaklede ting
257
31. Heimdal tager en selfie med stort set alle
271
32. Godzilla sender mig en vigtig besked
282
33. Falafelpause? Ja tak!
289
34. Vi besøger mit yndlingsmausoleum
296
35. Vi får et Mini-problem
304
36. Problemløsning med ekstremmode
315
37. Vi har lejrbål her
319
38. Du gætter aldrig nogensinde Blitzens kodeord
329
39. Elvis har forladt bowlingtasken
336
8
Magnus case bind2_TRYK.indd 8
17/02/2017 11.49
40. Så kan Lille Billy lære det
343
41. Hvis alt andet glipper, så bliv til et bideinsekt
354
42. Alternativt kan man blænde folk med sin stråleglans
364
43. Der er vist ret delte meninger om, hvad ordet hjælp betyder 371 44. Vi hædres med runer og rabatkuponer
380
45. Aldrig har rottehaler set så skræmmende ud
389
46. Bryllups- og/eller snigmordsmarch
398
47. Jeg gør mig klar til diskokamp
405
48. Alle om bord på Ostefajitaekspressen
415
49. Trym! 424 50. Lidt frisk gift i ansigtet, hr.?
433
51. Hej, paranoia, gamle ven
444
52. Min onkel får støttevokaler
452
53. Så falder fars hammer! (Nogen skulle jo sige det …)
462
54. Man skal ikke skue egernet på hårene
473
55. Margeritter i form af en alf
482
56. Lad os prøve det der “mødes til kaffe” igen
490
57. Jeg indløser et par tjenester
495
Ordliste 501 Runeoversigt 509
Magnus case bind2_TRYK.indd 9
17/02/2017 11.49
Magnus case bind2_TRYK.indd 10
17/02/2017 11.49
ET
LAD LIGE VÆRE MED AT SLÅ MIN GED IHJEL
Så kan jeg lære det: Hvis man går på café med en val-
kyrie, kommer man både til at hænge på regningen og et kadaver. Jeg havde ikke set Samirah al-Abbas i næsten seks uger, så da hun ringede mig op ud af det blå og sagde, at der var noget livsvigtigt, vi skulle tale om, slog jeg til med det samme. (Teknisk set er jeg allerede død, hvilket betyder, at det med det livsvigtige ikke rigtig gjaldt, men … ikke desto mindre lød Sam urolig.) Hun var ikke ankommet endnu, da jeg trådte ind i Thinking Cup på Newbury Street. Caféen var som sædvanlig fyldt til randen, så jeg stillede mig i kaffekøen. Et øjeblik efter kom Sam flyvende – bogstavelig talt – hen over hovedet på cafégæsterne. Ingen fortrak en mine. Almindelige dødelige er heldigvis ikke særlig gode til at kapere trolddom, for ellers ville Bostons indbyggere løbe rundt det meste af tiden i vild panik over jætter, trolde, orker og einherjer med stridsøkser og caffe latte. 11
Magnus case bind2_TRYK.indd 11
17/02/2017 11.49
Sam landede ved siden af mig iført sin skoleuniform – hvide gummisko, kakifarvede bukser og en langærmet, marineblå bluse med King Academy-logoet på. Hendes hår var dækket af en grøn hijab. I bæltet hang der en økse. Jeg var ret sikker på, at øksen ikke var en del af den reglementerede påklædning. Hvor glad jeg end var for at se hende, kunne jeg ikke undgå at bemærke, at hun havde mørke rande under øjnene. Hun stod og svajede lidt. “Hej,” sagde jeg. “Du ser helt forfærdelig ud.” “Også dejligt at se dig, Magnus.” “Nej, jeg mener … ikke forfærdelig som i anderledes end ellers-forfærdelig. Bare forfærdelig som i udmattet.” “Skal jeg hente noget spinat, du kan jokke lidt mere i?” Jeg stak hænderne i vejret og overgav mig. “Hvor har du været den sidste halvanden måned?” Hun trak skuldrene op om ørerne. “Jeg er helt i knæ over arbejdsbyrden det her semester. Efter skole arbejder jeg som hjælpelærer. Og så er der, som du nok husker, også lige mit deltidsjob med at indsamle de dødes sjæle og tage på tophemmelige missioner for Odin.” “Ungdommen nu til dags og deres fortravlede liv.” “Oven i alt det … så går jeg på flyveskole.” “Flyveskole?” Vi sjokkede frem i køen. “Altså som i flyvemaskiner?” Jeg vidste, at det var Sams drøm at blive professionel pilot en dag, men jeg var ikke klar over, at hun allerede var begyndt at tage timer. “Kan man overhovedet det som sekstenårig?” Hendes øjne funklede af begejstring. “Mine bedste forældre ville aldrig have haft råd, men familien Fadlan 12
Magnus case bind2_TRYK.indd 12
17/02/2017 11.49
har en ven, der har en flyveskole. De fik til sidst overbevist Jid og Bibi …” “Aha!” Jeg smilede smørret. “Timerne var altså en gave fra Amir.” Sam rødmede. Hun er den eneste teenager, jeg kender, med en trolovet, og det er lidt sødt, hvor befippet hun bliver, når hun snakker om Amir Fadlan. “Flyvetimerne var det mest betænksomme, generøse …” Hun sukkede længselsfuldt. “Men nok om det. Jeg kom ikke for at snakke om mit stramme program. Vi skal mødes med en meddeler.” “En meddeler?” “Det her kan være det gennembrud, jeg har ventet på. Hvis hans oplysninger holder stik …” Sams mobil brummede. Hun fiskede den op af lommen, så på skærmen og bandede. “Jeg er nødt til at smutte.” “Jamen du er jo lige kommet.” “Valkyrieanliggender. En mulig kode 381: heltemodig død i gang.” “Det der er noget, du står og finder på.” “Vel er det ej.” “Påstår du seriøst, at nogen, der tror, de er ved at dø, sender dig en ‘Døden nær! Akut brug for valkyrie!’-sms med en masse flæbe-emojier, eller hvad?” “Så vidt jeg husker, førte jeg din sjæl til Valhal. Du sms’ede ikke.” “Nej, men jeg er også noget særligt.” “Sæt dig nu bare ved et bord udenfor,” sagde hun. “Og mød min meddeler. Jeg er tilbage så hurtigt som muligt.” “Jeg ved jo ikke engang, hvordan din meddeler ser ud.” 13
Magnus case bind2_TRYK.indd 13
17/02/2017 11.49
“Du vil ikke være i tvivl,” forsikrede Sam mig. “Fat mod. Og bestil en scone til mig.” Hun fløj ud af caféen som en anden Supermuslima og lod mig stå tilbage med regningen for bestillingen. Jeg købte to store kopper kaffe og to scones og fandt et bord udenfor. Foråret var kommet tidligt til Boston. Der lå stadig plaklignende driver af beskidt sne i vejkanten, men kirsebærtræerne bugnede af rød-hvide knopper. Pastelblomstret tøj stod i fuldt flor i de dyre butikkers vinduer. Turister spadserede rundt og nød solen. Som jeg sad der udenfor, veltilpas i nyvaskede jeans, T-shirt og denimjakke, slog det mig, at det var det første forår i tre år, hvor jeg ikke havde været hjemløs. Sidste marts var jeg nødt til at skralde i containere. Jeg sov under en bro i Botanisk Have, hang ud med mine kammerater Hearth og Blitz, undgik politiet og forsøgte bare at overleve. For to måneder siden døde jeg så i kamp mod en ildjætte. Jeg vågnede på Hotel Valhal som en af Odins einherje-krigere. Nu gik jeg i rent tøj. Jeg tog bad hver dag. Jeg sov i en blød seng om natten. Jeg kunne sidde her ved cafébordet og spise mad, jeg rent faktisk havde betalt for, uden at bekymre mig om, hvornår personalet ville jage mig væk. Siden min genfødsel havde jeg skullet vænne mig til en masse syrede ting. Jeg havde rejst i de ni verdener og mødt nordiske guder, alfer, dværge og alle mulige uhyrer med navne, jeg ikke kunne udtale. Jeg havde scoret et fortryllet sværd, der lige nu hang om halsen 14
Magnus case bind2_TRYK.indd 14
17/02/2017 11.49
på mig i form af et runestensvedhæng. Jeg havde endda haft en hjernenedsmeltende samtale med min kusine Annabeth om de græske guder, der holdt til i New York og gjorde hendes liv besværligt. Nordamerika var åbenbart befængt med oldtidsguder. Infektionen var på et kritisk niveau. Alt det havde jeg lært at godtage. Men at være i Boston igen på en dejlig forårsdag og hænge ud som en helt almindelig, dødelig teenager …? Dét føltes underligt. Jeg spejdede efter Sams meddeler blandt fodgængerne. Du vil ikke være i tvivl, havde hun forsikret mig. Gad vide, hvad for nogle oplysninger han havde, og hvorfor Sam mente, de var livsvigtige. Mit blik landede på en butiksfacade for enden af gaden. Oven over døren proklamerede det skinnende skilt i sølv og messing stadig: BLITZENS BEDSTE, men der var skodder for udstillingsvinduerne. På indersiden af glasdøren var der klistret en seddel op med en hastigt skriblet besked med rød tusch: Under ombygning. Genåbner snart! Det ville jeg have spurgt Samirah om. Jeg anede ikke, hvorfor min gamle ven Blitz var forsvundet fra det ene øjeblik til det andet. En dag for et par uger siden kom jeg forbi butikken og opdagede, at den var lukket. Siden da havde hverken Blitzen eller Hearthstone givet lyd fra sig, hvilket overhovedet ikke lignede dem. Tankerne om det distraherede mig så meget, at jeg først fik øje på meddeleren, da han var nået næsten helt hen til mig. Sam havde haft ret: Meddeleren skilte sig temmelig meget ud. Det er trods alt ikke hver dag, man ser en ged i lang frakke. 15
Magnus case bind2_TRYK.indd 15
17/02/2017 11.49
Geden havde kilet en fladpuldet hat ned mellem sine krumme horn og taget et par solbriller på. Den viklede hele tiden bagklovene ind i frakkeskøderne. På trods af den listige forklædning genkendte jeg den. Jeg havde dræbt og spist netop denne ged i en anden verden, hvilket er en af de ryste-sammen-oplevelser, man ikke glemmer lige med det første. “Otis,” sagde jeg. “Shhh,” sagde geden. “Jeg er inkognito. Kald mig … Otis.” “Jeg tror ikke helt, det er sådan, inkognito fungerer, men okay.” Otis, alias Otis, kravlede op på stolen, der stod klar til Sam. Den satte sig på bagpartiet og anbragte forklovene på bordet. “Hvor er valkyrien? Er hun også inkognito?” Geden lurede på den nærmeste bagerpose, som om Sam eventuelt skjulte sig i den. “Samirah skulle indsamle en sjæl,” sagde jeg. “Hun er snart tilbage.” “Det må være dejligt at have en mening med livet.” Otis sukkede. “Nå, men tak for maden.” “Det er ikke til …” Otis hapsede Sams sconepose og gav sig til at spise den med papir og det hele. Ved bordet ved siden af kiggede et ældre par over på min gedeven og smilede. Måske opfattede deres dødelige sanser den som et kært barn eller en sjov hund. “Nå …” Det var pinagtigt at se Otis fortære bag værket, så krummerne stod til alle sider og dryssede ned på frakkens revers. “Var der noget, du ville fortælle os?” Otis bøvsede. “Det handler om min herre.” 16
Magnus case bind2_TRYK.indd 16
17/02/2017 11.49
“Thor.” Otis krympede sig. “Ja, ham.” Hvis jeg havde arbejdet for tordenguden, ville jeg også have krympet mig ved lyden af Thors navn. Otis og dens bror, Marvin, trak gudens kærre. De forsynede også Thor med et uendeligt forråd af gedekød. Hver eneste dag slagtede og spiste Thor dem til aftensmad. Hver eneste morgen vakte Thor dem til live igen. Det er derfor, uddannelse er så vigtigt – så man har andre muligheder som voksen end at arbejde som fortryllet ged. “Jeg har endelig fundet ud af noget,” sagde Otis, “om den der ting, min herre mangler.” “Mener du hans ham…” “Du må ikke sige det højt!” afbrød Otis mig. “Men ja … hans ham.” Jeg fik et flashback til januar, hvor jeg mødte tordenguden første gang. Hyggestunderne omkring bålet til lyden af Thor, der fes, snakkede om sine yndlings-tv-serier, fes, brokkede sig over sin forsvundne hammer, som han brugte til at dræbe jætter med og se sine yndlings-tvserier på, og fes. “Er den stadig forsvundet?” spurgte jeg. Otis klaprede på bordet med klovene. “Ja, selvfølgelig ikke officielt. Hvis jætterne fik vished om, at Thor ikke havde sin du-ved-nok-hvad, ville de invadere de dødeliges verden, jævne den med jorden og sende mig helt ned i kulkælderen. Men uofficielt … ja. Vi har ledt i månedsvis uden held. Thors fjender bliver dristigere. De fornemmer svaghedstegn. Jeg sagde til min psykolog, at det minder mig om dengang, da jeg var kid i gedefolden, og bøllerne så mig an.” Otis fik et fjernt blik i de gule 17
Magnus case bind2_TRYK.indd 17
17/02/2017 11.49
øjne med vandrette pupiller. “Jeg tror, det var dér, min traumatiske stressforstyrrelse blev grundlagt.” Det var mit stikord til at bruge de næste par timer på at snakke om Otis’ følelser, men som det forfærdelige menneske, jeg er, sagde jeg bare: “Nederen,” og holdt mig til emnet. “Otis,” sagde jeg, “sidste gang vi sås, fandt vi Thor en fin jernstav at bruge som reservevåben. Han er ikke ligefrem forsvarsløs.” “Nej, men staven er ikke lige så god som … ham men. Den indgyder ikke samme frygt i jætterne. Og så bliver Thor gnaven, når han prøver at se serier på staven. Skærmen er lillebitte, og opløsningen er forfærdelig. Jeg bryder mig ikke om, når Thor er gnaven. Det gør det svært for mig at finde indre ro.” Det gav ikke rigtig mening: hverken at Thor skulle have så svært ved at lokalisere sin egen hammer, at det på nogen mulig måde var lykkedes ham at hemmeligholde tabet så længe for jætterne, eller at geden Otis kunne være i stand til at opnå indre ro. “Thor vil altså gerne have vores hjælp,” gættede jeg på. “Ikke officielt.” “Naturligvis ikke. Vi skal alle sammen trække i lange frakker og blå briller.” “Det er en fremragende idé,” sagde Otis. “Nå, men jeg lovede valkyrien at holde hende ajour, eftersom det er hende, der står i spidsen for Odins … specialstyrke. Det her er de første solide oplysninger, jeg har fundet, om, hvor den der genstand befinder sig. Min kilde er pålidelig. Det er en anden ged, der har samme psykolog som mig. Han overhørte noget snak hjemme på gården.” 18
Magnus case bind2_TRYK.indd 18
17/02/2017 11.49
“Du vil altså have os til at forfølge et spor baseret på noget gårdsladder, du hørte i psykologens venteværelse.” “Ja tak, det ville være fint.” Otis lænede sig så langt frem, at jeg frygtede, den ville dratte ned af stolen. “Men I skal være forsigtige.” Kun benhård viljestyrke forhindrede mig i at grine. Jeg havde spillet lava-baseball med ildjætter. Jeg havde ørnesurfet hen over Bostons hustage. Jeg havde halet verdensslangen op af Massachusetts-bugten og overvundet Fenrisulven med et garnnøgle. Og nu sad geden og sagde, at jeg skulle være forsigtig. “Nå, men hvor er hammen så?” spurgte jeg. “Jotunheim? Niflheim? Thorfisenheim?” “Nu driller du.” Otis’ solbriller gled ned ad mulen. “Men hammen befinder sig et andet farligt sted. I Provincetown.” “Provincetown,” gentog jeg. “På spidsen af Cape Cod.” Jeg havde et vagt minde derfra. Min mor tog mig med derhen en sommerweekend, da jeg var omkring otte. Jeg kunne huske strande, saltkarameller, hummersandwich og en masse kunstgallerier. Det farligste, vi stødte på, var en havmåge med irritabel tyktarm. Otis sænkede stemmen. “Der er et dyssekammer i Provincetown – et åndevæsens dyssekammer.” “Er det et soveværelse, hvor man bliver dysset til ro?” “Nej-nej. Et åndevæsen …” Otis gøs. “Ja, et åndevæsen er en mægtig dødningeskabning, der ynder at samle på våben. Et åndevæsens gravhøj kaldes for et … et dysse kammer. Undskyld, men det er svært for mig at tale om åndevæsener. De minder mig om min far.” 19
Magnus case bind2_TRYK.indd 19
17/02/2017 11.49
Det lagde op til en masse spørgsmål om Otis’ barndom, men jeg besluttede at overlade dem til hans psykolog. “Er der mange dødningevikingehuler i Provincetown?” spurgte jeg. “Kun én, så vidt jeg ved. Men det er også rigeligt. Hvis den der genstand er der, bliver den svær at få fat i – nede under jorden og bevogtet med stærk trolddom. Du får brug for dine venner – dværgen og alfen.” Det ville have været super, hvis jeg havde haft nogen anelse om, hvor de venner var. Jeg håbede, Sam vidste mere end mig. “Hvorfor tager Thor ikke bare op og tjekker det dysse kammer selv?” spurgte jeg. “Øjeblik … lad mig gætte. Han vil ikke tiltrække sig opmærksomhed. Eller han vil give os lejlighed til at være heltemodige. Eller det er hårdt arbejde, og han er bagud med sine serier.” “Retfærdigvis skal det siges, at den nye sæson af Jessica Jones lige er blevet lagt på nettet,” sagde Otis. Det er ikke gedens skyld, sagde jeg til mig selv. Den har ikke fortjent et par på hovedet. “Godt så,” sagde jeg. “Vi må tale strategi, når Sam kommer tilbage.” “Det er nok bedst, jeg ikke venter her sammen med dig.” Otis slikkede krummer af reverset. “Jeg burde have nævnt det før, men ser du, der er nogen … eller noget … der forfølger mig.” Hårene rejste sig i nakken af mig. “Tror du, de fulgte efter dig hertil?” “Det ved jeg ikke,” sagde Otis. “Forhåbentlig virkede forklædningen efter hensigten.” Super, tænkte jeg. 20
Magnus case bind2_TRYK.indd 20
17/02/2017 11.49
Jeg kiggede op og ned ad gaden, men så ingen, der åbenlyst luskede rundt. “Fik du set ordentligt på den der nogen/noget?” “Nej,” indrømmede Otis. “Men Thor har alle mulige fjender, der vil gøre alt for at forhindre os i at få hans … hans ham tilbage. De ville ikke bryde sig om, at jeg delte oplysninger med dig, især ikke det sidste her. Du må advare Samirah om, at …” GONK. Livet i Valhal havde vænnet mig til dødbringende våben, der kom susende ud af det blå, men jeg blev alligevel overrasket, da der pludselig spirede en økse frem af Otis’ behårede bringe. Jeg kastede mig hen over bordet for at hjælpe geden. Som søn af Frej, gud for frugtbarhed og livskraft, kan jeg udføre ret imponerende førstehjælpstrolddom, hvis jeg har tid nok. Men så snart jeg rørte Otis, kunne jeg mærke, at det var for sent. Øksen havde ramt hjertet. “Du godeste.” Otis hostede blod op. “Jeg tror … jeg dør … nu.” Hovedet sank bagover. Den fladpuldede hat trillede hen ad fortovet. Damen bag os stak i et hyl, som om hun først nu opdagede, at Otis i virkeligheden ikke var en sød hundehvalp, men en død ged. Jeg lod blikket glide hen over tagryggene på den anden side af gaden. Efter øksens vinkel at dømme måtte den være blevet kastet et sted deroppefra … Ja. Jeg fik et glimt af bevægelse, lige da attentatmanden smuttede ud af syne – en skikkelse i sort med en metalhjelm af en slags på. Det var så dén kaffehygge. Jeg rev det fortryllede vedhæng af min halskæde og spurtede efter gedesnigmorderen.
Magnus case bind2_TRYK.indd 21
17/02/2017 11.49
Magnus Chase afværgede Ragnarok ved at overvinde Fenrisulven og Ildjætten – men nu er Thors hammer forsvundet. Igen. Tordenguden har en tvivlsom vane med at miste sit våben – den stærkeste kraft i de ni verdener. Og denne gang er hammeren ikke bare væk, den er faldet i fjendens hænder.
2
Hvis Magnus Chase og hans venner ikke skaffer den tilbage i en fart, vil menneskenes verden være forsvarsløs over for jætternes angreb. Ragnarok vil begynde, og de ni verdener vil brænde op. Kun én kan hjælpe dem med at få hammeren tilbage, men han er gudernes værste fjende. Loke. Og Loke gør ikke noget gratis ...
2 9
788711 565582