Leah på offbeatet læseprøve

::���:� �·

,:..•,:.·,•,:;:-_·,,.

.. .

r

+

/,';_·\:·.. \ ,

�.. ,. ..

.· . •

�·

,,

DEN PRISVINDENDE FORFATTER TIL

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 1

15/03/18 3:18 pm

Andre bøger af Becky Albertalli: Simon vs. verdens forventninger Fordelen ved hemmelige forelskelser

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 2

15/03/18 3:18 pm

PÅ DANSK VED RANDI BJERRE HØFRING

CARLSENPULS

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 3

15/03/18 3:18 pm

Leah på offbeatet er oversat fra engelsk efter ‘Leah on the Offbeat’ af Randi Bjerre Høfring Copyright © Becky Albertalli 2018 All rights reserved including the rights of reproduction in whole or in part in any form. Dansk udgave © Forlaget Carlsen 2018 Omslagsillustration © Chris Bilheimer 2018 Omslagsdesign: Sarah Creech Grafisk tilrettelægning af dansk omslag: Christian Bach Bogen er sat med Adobe Garamond Pro og trykt hos Livonia Print 1. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2018 ISBN 9788711900048 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk Forlaget Carlsen – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 4

15/03/18 3:18 pm

Til lÌserne, som vidste, at der foregik et eller andet, allerede før jeg selv var klar over det

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 5

15/03/18 3:18 pm

1

DET ER IKKE FOR AT OVERDRIVE,

men jeg vil hellere dø end at

lade Morgan vælge vores sætliste. Den pige er en forstadsfars midtvejskrise i en high school-elevs krop. Som nu for eksempel: Hun sidder på knæ på gulvet og bruger keyboardskamlen som bord, og hvert eneste nummer på hendes liste er en middelmådig, klassisk rocksang. Jeg er et meget tolerant menneske, men som amerikaner, som musiker og som et levende individ med respekt for sig selv er det både min pligt og min ret at nedlægge veto hele vejen rundt. Jeg læner mig frem for at se hen over skulderen på hende. „Drop Bon Jovi. Drop Journey.“ „Hvad, seriøst?“ siger Morgan. „Men folk elsker ’Don’t Stop Believin’’.“ „Folk elsker også meth. Skal vi begynde at tage meth?“ Anna løfter øjenbrynene. „Leah, sammenlignede du lige …“

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 7

15/03/18 3:18 pm

„Sammenlignede jeg lige ’Don’t Stop Believin’’ med meth?“ Jeg trækker på skuldrene. „Jamen, ja. Det gjorde jeg da.“ Anna og Morgan sender hinanden et blik med stort B. Det er et Blik, der siger okay, nu skal hun igen bare være stædig. „Men det er jo rigtigt. Sangen hænger slet ikke sammen. Teksten er latterlig.“ Jeg giver lilletrommen et let slag for at understrege min holdning. „Jeg kan godt lide teksten,“ svarer Anna. „Den er optimistisk.“ „Det handler ikke om, hvorvidt den er optimistisk. Det handler om det vanvittigt usandsynlige ved – og jeg citerer – ’a midnight train going’ – og her kommer det – ’anywhere’.“ De sender hinanden et Blik mere, denne gang med små skuldertrækninger. Oversættelse: Det har hun selvfølgelig ret i. Oversættelse af oversættelsen: Leah Catherine Burke er faktisk genial, og vi bør aldrig tvivle på hendes musiksmag. „Måske skal vi vente med at sætte noget nyt på listen, indtil Taylor og Nora er tilbage,“ medgiver Morgan. Og hun har ret. Taylor og Nora har været optaget af prøver til skolemusicalen siden januar. Og selv om vi andre har mødtes et par gange om ugen, er det noget lort at øve uden vores sanger og lead guitarist. „Okay,“ siger Anna. „Så er vi vel færdige her?“ „Skal vi ikke øve mere i dag?“ Piv. Jeg skulle nok have holdt kæft med Journey. Okay, jeg er med. Jeg er hvid. Det er meningen, jeg skal elske dårlig klassisk rock. Men jeg troede ligesom, at vi alle sammen nød vores livlige debat om musik og meth. Men måske kørte det af sporet 8

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 8

15/03/18 3:18 pm

et eller andet sted, for Morgan pakker keyboardet væk, og Anna sms’er til sin mor om at komme og hente hende. Så det er vel game over. Der er tyve minutter, til min mor kommer, så jeg bliver hængende i musiklokalet, efter at de andre er gået. Jeg har egentlig ikke noget imod det. Det er faktisk rart at tromme alene. Jeg lader stikkerne føre an, fra stortrommen til lilletrommen om og om igen. Nogle fills på tammerne. Nogle chhh chhh chhh på hihat’en og så crash. Crash. Crash. Og et mere. Jeg hører ikke engang min mobil summe, før et ding fortæller mig, at der ligger en besked på telefonsvareren. Den er selvfølgelig fra min mor. Hun ringer altid og sms’er kun som en sidste udvej. Man skulle tro, hun var halvtreds eller en million år gammel, men hun er femogtredive. Jeg er atten. Værsgo – så kan man selv regne det ud. Jeg er i bund og grund skolens overvægtige Slytherin Rory Gilmore. Jeg lytter ikke til beskeden på telefonsvareren, for hun skriver altid til mig bagefter – og ganske rigtigt, et øjeblik efter: Jeg er virkelig ked af det, skat – men jeg ligger vandret her. Kan du tage bussen i dag? Ja, selvfølgelig, skriver jeg tilbage. Du er en stjerne. Kysse-emoji.

Mors chef er en ustoppelig, mekanisk arbejdsnarkoman-­ advokat, så det her sker tit. Det er enten det, eller også er hun 9

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 9

15/03/18 3:18 pm

på en date. Det er ikke særlig sjovt at have en mor, som får mere sex, end jeg gør. Lige nu ser hun en fyr, der hedder Wells. Han er skaldet og rig og har bittesmå ører, og han er vist nærmest halvtreds. Jeg har mødt ham en enkelt gang i tredive minutter, og han lavede seks ordspil og sagde „åh, for filan“ to gange. Nå, men før i tiden havde jeg en bil, og så gjorde det ikke den store forskel – hvis jeg nåede hjem før mor, lukkede jeg bare mig selv ind gennem garagen. Men mors bil døde sidste sommer, så min bil blev hendes bil, hvilket betyder, at jeg må tage bussen hjem med femogtredive unger fra første år. Ikke at jeg er bitter. Vi skal være ude af musiklokalet klokken fem, så jeg skiller trommesættet ad og bærer det ind i depotet, tromme for tromme. Jeg er den eneste, der bruger skolens trommer. Alle andre spiller på deres egne trommesæt i de færdigbyggede kældre i deres private paladser. Min ven Nick har et customizable Yamaha DTX450K-sæt, og han spiller ikke engang. Det ville jeg aldrig, aldrig nogensinde få råd til. Men sådan er Shady Creek. Der er en halv time, til den sene bus går, så jeg kan vel lige så godt give den som teater-groupie. Der er aldrig nogen, som tager sig af, at jeg kommer ind, mens de øver, ikke engang selv om forestillingen har premiere på fredag. For at være helt ærlig vader jeg så tit ind til prøverne, at folk formentlig glemmer, at jeg ikke er med i stykket. De fleste af mine venner er med – selv Nick, der aldrig havde aflagt prøve til noget som helst før det her. Jeg er rimelig sikker på, at han udelukkende gjorde det for at kunne være sammen med sin irriterende bedårende kæreste. 10

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 10

15/03/18 3:18 pm

Men eftersom han både er fantastisk og enestående, lykkedes det ham at kapre hovedrollen. Jeg tager gangen, der fører om bag scenen, og smutter ind ad døren. Selvfølgelig møder jeg allerførst muslingen selv, min bedste bro, den legendariske Oreo-gnasker: Simon Spier. „Leah!“ Han står i kulisserne ved siden af scenen, halvvejs i kostume og omgivet af drenge. Jeg aner ikke, hvordan det lykkedes Ms. Albright at overtale så mange drenge til at aflægge prøve i år. Simon går lidt væk fra dem. „Du kommer lige i tide til at høre mit nummer.“ „Det var selvfølgelig med vilje.“ „Var det?“ „Nej.“ „Jeg hader dig.“ Han giver mig en albue i siden og krammer mig så. „Nej, jeg elsker dig.“ „Det forstår jeg godt.“ „Det er helt uvirkeligt, at du skal høre mig synge.“ Jeg smiler bredt. „Ja, alle snakker om det.“ Der bliver hvisket et eller andet utydeligt, og drengene stiller op i kulisserne – anspændte og parate. Jeg kan seriøst ikke engang se på dem uden at komme til at grine. De opfører Joseph and the Amazing Technicolor Dreamcoat, og alle Josefs brødre har store, kunstige skæg på. Jeg ved ikke hvorfor. Måske står det i Bibelens kostumeoversigt eller sådan noget. „Du må ikke ønske mig held og lykke,“ siger Simon. „Sig knæk og bræk.“ „Du må nok hellere komme derud, Simon.“ 11

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 11

15/03/18 3:18 pm

„Okay, men hey – du skal ikke tage bussen hjem. Vi tager på Waffle House bagefter.“ „Tjek.“ Drengene defilerer ud på scenen, og jeg går længere frem i sidekulisserne. Nu hvor flokken er væk, kan jeg se Cal Price, scenemesteren, der sidder ved et bord mellem scenetæpperne. „Hey, Røde.“ Det kalder han mig, selv om jeg nærmest ikke er rødhåret. Det er fint – Cal er jordens sødeste – men jeg får et jag i brystet, hver gang han gør det. Før i tiden kaldte far mig altid for Røde. Det var dengang, han kaldte mig noget overhovedet. „Har du set det her nummer?“ spørger Cal, og jeg ryster på hovedet. Han smiler og peger med hagen mod scenen, så jeg tager et par skridt fremad. Drengene tumler rundt. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal beskrive det. Korlederen hamrer en eller anden fransklydende melodi ud på klaveret, og Simon træder frem med hånden på hjertet. „Do you remember the good years in Canaan …“ Hans stemme ryster, bare en lille smule, og hans franske accent er katastrofal. Men han er pissesjov derinde – han går på knæ, tager sig til hovedet og stønner – og jeg er ikke ude på at oversælge det eller noget, men det er måske den mest fremragende fortolkning nogensinde. Nora dukker op ved siden af mig. „Prøv at gætte, hvor mange gange jeg har hørt ham synge den på værelset.“ 12

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 12

15/03/18 3:18 pm

„Vær sød at sige, at han ikke aner, du kan høre ham.“ „Han aner ikke, jeg kan høre ham.“ Beklager, Simon, men du er simpelthen bare for kær. Hvis du ikke var bøsse og optaget, ville jeg gifte mig med dig. Og lad os bare være ærlige: Det ville være fantastisk at blive gift med Simon – og ikke kun fordi jeg var ulykkeligt og hemmeligt forelsket i ham i det meste af 5.-6.-klasse. Det er mere end det. Jeg er totalt klar på at blive en Spier, for det er en perfekt familie. Jeg ville få Nora som svigerinde, plus en fantastisk, ældre svigerinde på college. Og hele familien bor i et enormt og skønt hus, som ikke flyder med tøj og tingeltangel over det hele. Jeg elsker endda deres hund. Sangen slutter, og jeg lister mig ud og om til de bagerste pladser i auditoriet, som blandt dramaeleverne håbefuldt er kendt som Kysserækkerne. Men jeg er helt alene her og kun halvvejs opmærksom. Jeg iagttager handlingen på afstand. Jeg har aldrig været med i en forestilling, selv om mor altid forsøger at få mig til at aflægge prøve. Men sagen er bare, at man kan bruge flere år på at lave dårlige fantegninger på skitseblokke uden at behøve at vise dem til nogen. Man kan tromme alene i musiklokalet, indtil man er god nok til at spille for et publikum. Men med skuespil har man ikke rigtig mulighed for at øve sig i flere år og fejle helt for sig selv. Man har et publikum, før der overhovedet er et publikum. Musikken sætter i gang. Abby Suso træder frem iført en gigantisk perlebesat krave og en Elvis-paryk. Og hun synger. Hun er selvfølgelig fantastisk. Hendes stemme er ikke så vild som Nicks eller Taylors, men hun synger rent, og hun er 13

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 13

15/03/18 3:18 pm

sjov. Det er det helt afgørende. Hun er en decideret gøgler på scenen. På et tidspunkt skraldgriner Ms. Albright faktisk. Hvilket alligevel siger noget – ikke bare fordi jeg ikke vidste, at folk rent faktisk skraldgriner i virkeligheden, men fordi Ms. Albright har set det tusind gange allerede. Men så god er Abby bare. Selv jeg ser hypnotiseret på hende. Da stykket slutter, samler Ms. Albright skuespillerne på scenen for at følge op på folks optrædener. Alle smider sig rundt omkring, men Simon og Nick rykker ned bagved, ved siden af Abby. Selvfølgelig. Nick lægger armen om hendes skuldre, og hun putter sig ind til ham. Selvfølgelig. Der er ingen wi-fi i auditoriet, så der er ikke andet at lave end at lytte til Ms. Albrights instruktioner efterfulgt af en uopfordret ti minutter lang monolog fra Taylor Metternich om at glemme sig selv og gå i ét med sin karakter. Jeg har en teori om, at Taylor bogstavelig talt tænder på at høre sig selv snakke. Jeg er rimelig sikker på, at hun får bittesmå hemmelige orgasmer lige for øjnene af os. Endelig siger Ms. Albright tak for i dag, og alle strømmer ud af auditoriet og napper deres rygsække på vejen ud – men Simon, Nick og Abby venter i en klynge tæt ved orkestergraven. Jeg rejser mig og strækker mig og går ned ad midtergangen for at møde dem. Og en del af mig har lyst til at rose dem vildt og inderligt, men et eller andet holder mig tilbage. Måske er det bare lidt for ulideligt oprigtigt, lidt for Leah-i-5.-klasse. For slet ikke at tale om, at tanken om mig, der falder helt i svime over Abby Suso, giver mig kvalme. 14

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 14

15/03/18 3:18 pm

Jeg stikker Simon en highfive. „Du var super.“ „Jeg vidste ikke engang, at du var her,“ siger Abby. Det er svært at vide, hvad hun mener med det. Måske er det en skjult fornærmelse. Som i Hvorfor er du overhovedet her, Leah? Eller måske: Du er så ligegyldig, at jeg slet ikke så dig. Men måske lægger jeg for meget i det. Det ville ikke være første gang, når det drejer sig om Abby. Jeg nikker. „Jeg hørte, at I ville tage på Waffle House?“ „Ja, jeg tror bare, vi venter på Nora.“ Martin Addison går forbi. „Hey, Simeon,“ siger han. „Hey, Ruben,“ svarer Simon og kigger op fra sin mobil. Det er deres karakterers navne. Og ja, Simon spiller en fyr, der hedder Simeon, for Ms. Albright kunne nok bare ikke lade være. Ruben og Simeon er to af Josefs brødre, og jeg er sikker på, at det alt sammen ville være nuttet, hvis ikke Martin Addison var en del af det. Martin går videre, og Abbys blik lyner. Det er seriøst virkelig svært at pisse Abby af, men Martin gør det alene ved at være i live. Og ved at gøre sig umage for at tale til Simon, som om sidste år ikke skete. Det er så fucking frækt. Simon taler i virkeligheden ikke særligt meget med Martin, men jeg hader, at han gør det overhovedet. Altså, jeg skal selvfølgelig ikke bestemme, hvem Simon taler med. Men jeg ved – jeg kan bare mærke det – at det generer Abby lige så meget, som det generer mig. Simon kigger igen ned på sin mobil, tydeligvis i gang med at skrive til Bram. De har været kærester i lidt over et år, og de er et af de der kvalmefremkaldende lykkelige par. Altså, de 15

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 15

15/03/18 3:18 pm

opfører sig ikke upassende. De rører faktisk knap nok hinanden i skolen, sikkert fordi folk er præhistoriske pikhoveder, når det kommer til alt, der har med bøsser at gøre. Men Simon og Bram sms’er og øjeknepper hinanden hele dagen – de kan ikke engang klare fem minutter uden kontakt. For at være helt ærlig er det svært ikke at blive jaloux. Ikke på grund af ægte-kærlighed-hjerter-i-øjnene-kan-slet-ikke-holde-hænderne-fra-hinanden-eventyrmagien. Men fordi de kastede sig ud i det. De havde nosser nok til at sige fuck det her, fuck Georgia, fuck alle jer homofobiske røvhuller. „Møder Bram og Garrett os der?“ spørger Abby. „Yup. De er lige blevet færdige med fodbold.“ Simon smiler. Jeg ender med at sidde på forsædet ved siden af Simon. Nora sidder på bagsædet og er i gang med at rode sin rygsæk igennem. Hun har opsmøgede jeans på, hun er dækket af maling, og hendes krøller er sat op i en rodet knold. Det ene øre er piercet hele vejen op, og hun har en lillebitte blå næsestift, som hun fik i sommer. Hun er simpelt hen for nuttet. Jeg elsker, at hun ligner Simon så meget, og jeg elsker, at de begge ligner deres storesøster. De er den vildeste copy-paste-familie. Endelig kommer Noras hånd op fra rygsækken med en gigantisk, uåbnet pakke M&M’s. „Jeg er hundesulten.“ „Vi er jo bogstavelig talt på vej på Waffle House. Lige nu,“ siger Simon, men han rækker alligevel om bagved for at få ­nogle. Jeg tager en håndfuld, og de er perfekt smeltede – hvilket vil sige, at de ikke er helt smeltede. Bare lidt bløde indeni. „Nå, men det var da ikke vildt dårligt, vel?“ spørger Simon. 16

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 16

15/03/18 3:18 pm

„Stykket?“ Han nikker. „Nej, overhovedet ikke. Det var fedt.“ „Ja, men folk kan stadig ikke deres replikker, og vi har premiere på fredag. Og åndssvage Potifar fuckede et helt nummer op i dag. Shit, hvor har jeg brug for vafler.“ Jeg tager min mobil frem og tjekker Snapchat. Abby har lagt en superlang historie op fra prøven, i stil med en montage fra en romantisk komedie. Der er en snap af Nick og Taylor, der synger på scenen. En mega closeup-selfie af Abby og Simon. Et billede, endnu tættere på, af Simons ansigt, hvor hans næsebor ser så store ud, at Abby har sat en pandagrafik ind i et af dem. Og Abby og Nick, om og om igen. Jeg stikker mobilen tilbage i lommen. Simon drejer ud på Mount Vernon Highway. Jeg føler mig nervøs og mærkeligt utilpas – som om et eller andet generer mig, uden at jeg kan huske hvad. Det er som et lillebitte nålestik i baghovedet. „Jeg kan ikke finde ud af, hvad det er for et nummer, du spiller,“ siger Nora. Der går et øjeblik, før jeg forstår, at det er mig, hun taler til, og endnu et øjeblik, før det går op for mig, at jeg har trommet på handskerummet. „Øh, nej. Det ved jeg heller ikke.“ „Det er sådan her,“ siger Nora og markerer fire slag bag på mit sæde. Boom-tap-boom-tap. Hi-hatten kører ottendedele, hurtigt og tight. Mine tanker fylder omgående resten ud. Det er ’Don’t Stop Believin’’. Min hjerne er et røvhul.

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 17

15/03/18 3:18 pm

2

PÅ PARKERINGSPLADSEN VED WAFFLE

House er der et hav af

biler, jeg genkender fra skolen. Simon slukker for motoren og ser kort på sin telefon. Det første, jeg ser, da jeg står ud af bilen, er Taylors lyshårede hoved. „Leah! Jeg vidste ikke, du kom. Jeg troede kun, det var dramafolk, men yay!“ Hun trykker på sin nøgle, og hendes bil bipper to gange. Lidt spøjst – jeg husker det ikke, som at Taylor kører i en jeep. Især ikke en med testikler dinglende fra kofangeren. „Din bil har meget realistiske kugler, Taylor.“ „Ja, det er virkelig pinligt, ikke?“ Hun følges med mig hen mod Waffle House. „Min bror er hjemme på ferie, og han holdt i vejen for min bil. Jeg var nødt til at tage hans.“ „Åh – dér nossede han op.“

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 18

15/03/18 3:18 pm

„Ja, han testikler virkelig min tålmodighed,“ svarer hun. Jeg indrømmer det gerne: Nogle gange elsker jeg fandeme Taylor. Hun holder døren, og jeg følger efter Simon og Nora indenfor. Jeg elsker lugten af Waffle House. Det er en perfekt blanding af smør, ahornsirup, bacon og måske løg? Uanset hvad det er, burde de komme det på flaske og hælde det i en duftsprittusch, så jeg kan tegne lækre mangafigurer, der lugter af vafler. Jeg får med det samme øje på en masse dramafolk, som sidder i hjørnet. Inklusive Martin Addison. „Der sidder jeg ikke.“ Jeg vender mig mod Nora. Hun nikker kort. „Enig.“ „På grund af Martin?“ spørger Taylor. „Vi sætter os bare herovre,“ siger jeg stramt. Jeg ved godt, at det med Martin skete for længe siden, og at jeg måske burde se at komme videre. Men det kan jeg ikke. Det kan jeg helt seriøst ikke. Martin outede bogstavelig talt Simon sidste år. Faktisk fandt han ud af, at Simon var bøsse, han afpressede ham, og så fucking outede han ham. Jeg har knap nok sagt et ord til ham siden, og det har Nora heller ikke. Eller Bram. Eller Abby. Jeg sætter mig ved siden af Nora i en bås tæt ved døren, og Taylor rykker ind på pladsen, som Simon tydeligvis har ­spærret til Bram. Da servitricen kommer for at tage vores ­første bestillinger, bestiller alle andre vafler. Jeg vil bare have en cola. „Er du på kur?“ spørger Taylor. „Undskyld?“

19

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 19

15/03/18 3:18 pm

Seriøst, hvem siger det? For det første har jeg lige spist tyve tons M&M’s. Og for det andet: Hold din kæft. Folk kan bare ikke rumme tanken om en tyk pige, som ikke er på kur. Er det så svært at tro på, at jeg måske rent faktisk kan lide min krop? Nora puffer til mig med albuen og spørger, om jeg er okay. Måske ser jeg lidt muggen ud. „Åh shit, er du syg?“ spørger Taylor. „Nej.“ „Jeg er super paranoid over at blive smittet med et eller andet. Jeg har drukket så meget te, og jeg sparer selvfølgelig på stemmen, når vi ikke er til prøver. Kan I forestille jer, hvis jeg mistede stemmen den her uge? Jeg ved ikke engang, hvad Ms. Albright ville gøre.“ „Nej.“ „For altså, jeg er jo med i næsten alle numrene.“ Hun griner skingert. Jeg kan ikke afgøre, om hun er nervøs og lader, som om hun ikke er det, eller om det er den anden vej rundt. „Måske skulle du spare på stemmen,“ foreslår jeg. Jeg sværger, at hun er lettere at have med at gøre, når vi øver med bandet. Og desuden er mine lydisolerede høretelefoner virkelig gode. Taylor åbner munden for at svare, men så kommer Abby og drengene væltende. Garrett rykker ind ved siden af mig, Bram sætter sig ved siden af Taylor, og Abby og Nick tager hver sin ende af båsen. Og det er sjovt, for Taylor har siddet her med sin sædvanlige ranke catwalk-i-Paris-holdning, men nu læner hun 20

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 20

15/03/18 3:18 pm

sig så hårdt ind mod Nick, at hun praktisk talt ligger hen over bordet. „Hey, jeg hører, at du og Simon tager til Boston i forårsferien.“ Taylor. Du har siddet klistret op ad Simon i tyve minutter. Men selvfølgelig kunne du ikke spørge om det, før Nick kom. „Yup,“ svarer Nick. „Vi skal besøge de sidste skoler – Tufts og BU først, og så Weslyan, NYU, Haverford og Swarthmore. Så vi flyver til Boston, lejer en bil og flyver hjem fra Philadelphia.“ „Roadtrip,“ siger Simon og læner sig frem til en highfive. „Med jeres moar og moar,“ siger Abby. Det er ufatteligt, hvor mange penge folk er villige til at bruge på det her. Der er flybilletter, hoteller, billeje, alt muligt – og de ved ikke engang, om de er kommet ind på de her skoler endnu. For slet ikke at tale om, at Simon har brugt hundredvis af dollars på ansøgningsgebyrer alene, selv om han er fast besluttet på, at han vil læse på NYU. Hvilket jeg er sikker på, ikke har noget som helst at gøre med, at Bram er blevet forhåndsoptaget på Columbia. „Det er så fedt!“ siger Taylor og smiler. „Jeg skal til Cambridge og se på Harvard. Vi burde mødes!“ „Ja, måske,“ siger Nick. Simon er lige ved at blive kvalt i en tår vand. „Overvejer du også at finde et uni mod nordøst, Abby?“ spørger Taylor. „Niks.“ Abby smiler. „Jeg skal læse på Georgia.“ „Vil du ikke gerne være i nærheden af Nick?“ 21

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 21

15/03/18 3:18 pm

„Jeg har ikke råd til at være i nærheden af Nick.“ Det er lidt mærkeligt at høre hende sige det højt. Især fordi jeg skal læse på præcis det samme uni af præcis samme årsag. Jeg har ikke søgt andre steder end University of Georgia. Jeg blev optaget for flere måneder siden. Jeg får Zell Miller-stipendiet. Det hele er allerede afgjort. Men jeg ved aldrig rigtig, hvordan jeg skal have det med at have noget til fælles med Abby. Og jeg ved især ikke, hvordan jeg skal have det med, at vi skal læse samme sted. Jeg vil vædde med, at hun kommer til at lade, som om hun ikke kender mig. Så begynder Garrett at fable om, hvor meget bedre Georgia Tech er end Georgia. Jeg er faktisk ligeglad, men det er nok meget godt, at Morgan ikke er her. Det er sjovt – Morgan er så nørdet optaget af social retfærdighed, at man ikke skulle tro, at hun rent faktisk kommer fra en hardcore University of Georgia Athletic-familie. Alt handler om football, hele tiden. Hele huset er indrettet i rødt og sort, med bulldog-ansigter på alt, og hendes familie griller altid med de andre fans på parkeringspladsen foran stadion før kampene. Jeg kommer aldrig til at forstå alt det med football. Altså, jeg har ingen problemer med football, men jeg går mere op i undervisningsdelen af college. Jeg vil helst bare ignorere Garrett og tænke på noget andet, men han bliver ved med at drille mig. „Okay, her er en. Leah, hvad er de længste tre år af en UGA-studerendes liv?“ „Det ved jeg ikke.“ „Rus-året.“ „Haha.“ 22

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 22

15/03/18 3:18 pm

Garrett Laughlin. Hver dag. Til sidst begynder alle at snakke om Bram og Garretts fodboldkamp sidste weekend. Nick ser lidt vemodig ud, og jeg forstår ham fuldt ud. Det er ikke, fordi han aldrig kommer til at spille fodbold igen. Han kommer tilbage på banen, så snart stykket er færdigt i næste uge. Men det er surt, når livet går videre uden en selv. Nogle gange føler jeg mig tilovers, når livet går videre uden mig. Servitricen kommer forbi igen for at tage imod anden runde af bestillinger, og i løbet af tyve minutter har vi et bjerg af mad. Simon er i gang med et længere foredrag om stykket, så jeg stjæler et stykke bacon fra hans tallerken, da han kigger væk. „Og jeg har bare sådan en dårlig fornemmelse af, at det hele falder fra hinanden, nu hvor vi endelig har orkestret og kulisserne. For altså, undskyld, men kulisserne skulle jo have været færdige for en uge siden.“ Nora ser vredt på Simon. „Og det ville de måske også have været, hvis der havde været andre end Cal og mig, der arbejdede på dem.“ „Tag den,“ siger Garrett. „Men i sidste ende,“ siger Taylor, „er det jo ligegyldigt med kulisserne. Det er skuespillet, der er det vigtige.“ Nora sukker og smiler stramt. Vi bliver hængende lidt, da vi er færdige med at spise, og så kommer servitricen med individuelle regninger til os alle sammen. Det er ret cool af hende. Jeg hader fællesregninger, for der er altid en eller anden, som vil dele regningen lige over – og det 23

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 23

15/03/18 3:18 pm

er ikke, fordi jeg vil være en nar eller noget, men der er jo en grund til, at jeg ikke bestilte en sandwich til tyve dollars. Vi skiftes til at gå op til kassen og betale, og så lægger vi drikkepenge i en bunke på bordet. Og selvfølgelig lægger Garrett, som bestilte vafler med pølser og brasekartofler med løg og ost, ikke mere end en dollar. Det fatter jeg ikke. Giv dog ordentlige drikkepenge. Jeg smider et par ekstra dollars for at opveje det. „Det er rimelig mange drikkepenge for en cola,“ siger Abby, og jeg undertrykker et smil. De andre er på vej mod døren, men hun bliver stående og knapper sin jakke. „Min mor var servitrice før i tiden.“ „Okay, men det er alligevel rigtig pænt af dig.“ Jeg trækker på skuldrene og smiler, men mine læber føles spændte. Jeg opfører mig altid mærkeligt, når Abby er i nærheden. Jeg har nok bare et problem med hende. For det første kan jeg ikke fordrage folk, der ser så godt ud. Hun har Disney-øjne og mørkebrun hud og bølgende, mørkt hår og de vildeste kindben. Og hendes naturlige ansigtsudtryk er det modsatte af bitchy. Grundlæggende er Abby bare sukkerpopcorn i menneskeform. Hun er helt okay i små doser – men hvis man får for meget, kaster man op af sødme. Hun giver mig et lille smil, og vi går begge ud. Taylor og hendes klunker er væk, og Garrett er allerede kørt til klaverundervisning. Alle andre bliver bare hængende. Simon og Bram holder hinanden i hånden, sådan da, men kun deres fingerspidser er flettet ind mellem hinanden. Og vildere bliver det ikke for de to, når der er andre i nærheden. 24

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 24

15/03/18 3:18 pm

Til gengæld lægger Nick armene om Abby, som om han skal indhente den time, han sad på den modsatte side af båsen. Typisk. Så vi har åbenbart gang i noget elskovssyge-par-foran-Waffle-House. Måske burde Nora og jeg snave, bare for at være med. Men Abby gør sig fri af Nick og kommer hen til mig. „Den er virkelig smuk,“ siger hun og peger på mit telefoncover. Det er faktisk en af mine mangategninger – Anna overraskede mig med det til min fødselsdag sidste år. „Du har selv tegnet den, ikke?“ „Jo.“ Jeg synker en klump. „Tak, Abby.“ Hendes øjne bliver store, som om jeg på en eller anden måde har forvirret hende alene ved at sige hendes navn. Vi taler nok bare ikke så meget sammen. Os to alene. Ikke længere. Hun blinker og nikker. „Men hey. University of Georgia.“ „Er en skole.“ „Ja.“ Hun griner – og pludselig får hun store Bambi-øjne og tøver. „Jeg havde tænkt mig, at jeg ville spørge dig …“ En bil dytter, og vi ser begge op. Jeg genkender Abbys bil – eller Abbys mors bil er det vel – men i dag er chaufføren en ung fyr med de mest fantastiske kindben, jeg nogensinde har set, og han har store øjne, brun hud og er måske først i tyverne. „Oh my god, min bror er kommet hjem! Han skulle først være kommet i aften.“ Abby smiler og rører let min arm. „Okay, vi tager den senere. Snakkes i morgen.“ Et øjeblik efter kysser hun Nick farvel. Jeg ser hurtigt væk og kniber øjnene sammen mod solen.

LEAH PAA OFFBEATET_indhold_trykklar.indd 25

15/03/18 3:18 pm