䴀䤀 䌀䠀䄀䔀䰀 䬀䄀吀娀
䬀刀䔀䘀䔀䰀䐀 䨀唀䰀䔀一 䔀刀 䐀�䐀
一伀嘀䔀䰀䰀䔀 אּ 䰀䤀 一䐀䠀䄀刀䐀吀 伀䜀 刀䤀 一䜀䠀伀䘀
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 7 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
michael katz krefeld Julen er død Kapitel 1 Den store grønne radarskærm oplyste svagt kommandorummet i det mørklagte kontroltårn. Bortset fra den konstante summen fra de enorme computere, der overvågede luftrummet, var der helt stille. Flyvelederen sad med fødderne oppe på kontrolpulten og bladrede sløvt i et julekatalog fra Magasin. Han havde været på vagt hele natten og glædede sig til, at han skulle hjem. Fra pultens højttaler lød der en advarende hyletone. Han skævede op over kataloget og tjekkede radarskærmen. Et lysende ikon af et fly blinkede midt på den. Flyet var tydeligvis på kollisionskurs med flere af de andre indkommende fly. »Niels? Niels, kom lige.« »Hvad nu, Mogens?« svarede hans chef og kom sjoskende over til ham. Niels så sløvt på det blinkende lys. »Hvorfor har du ikke for længst kaldt ham op?« »Fordi han pludselig dukkede op ud af ingenting.« Niels rynkede panden. »Virkelig?« »Skal jeg foreslå kursændring?« spurgte Mogens. 7
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 8 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
»Det vil nok være en meget god idé, inden der daler vragstumper ned over hele hovedstaden.« Mogens greb ud efter headset’et, men i det samme forsvandt det blinkende lys fra skærmen, og den advarende hyletone stoppede. Der blev helt stille i kontroltårnet. Mogens drejede i stolen og så op på sin chef. »Hvad fanden ... Den forsvandt bare. Hvad skal jeg skrive i logbogen?« »Ingenting.« »Ingenting?« Niels kneb øjnene sammen. »Vil du skrive, at vi har haft besøg af en UFO? Glem det. Jeg er sikker på, at snevejret har skabt et falsk ekko på radaren.« Han vendte sig om og gik tilbage på sin plads. »O.k. Hvis du siger det,« svarede Mogens. Erling satte det blå udrykningsblink op på taget og tændte for sirenen, så bilisterne foran ham trak ind mod de høje snedriver i rabatten og gav ham fri bane. »Far, jeg troede kun, at det var, når man skulle fange røvere, man måtte bruge blinket.« Erling skævede op i bakspejlet til Lasse, der sad på bagsædet i sin flyverdragt og med skoletasken ved siden af sig. »Man må også godt bruge det i nødstilfælde.« Kristina, der sad ved siden af Erling, så op fra sin mobiltelefon og lavede en boble med sit tyggegummi. »Og hvad er det så for en nødsituation?« 8
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 9 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling snuppede tyggegummiet ud af munden på hende og smed det i askebægeret. »At vi er femogfyrre minutter for sent på den, og jeres mor står og venter.« »Du er so busted,« svarede Kristina med et smil og vendte tilbage til sin sms. Et kvarter efter var de ude af byen og susede op ad Bernstorffsvej. Erling parkerede bilen foran den store patriciervilla. »Vi ses på fredag, unger.« I det samme åbnedes hoveddøren, og Alice kom ned mod dem. Erling trak vejret tungt. »Jeg sagde, du var busted, held og lykke.« Katrine gav ham et kram og steg ud af bilen. Erling åbnede døren og hilste på Alice. »Travl morgen?« sagde hun og nikkede mod den roterende lampe på taget. Erling smilte forlegent og fik den slukket. »Der er noget, jeg gerne vil drøfte,« sagde hun lavt og kiggede efter Lasse og Kristina, der allerede var oppe ved hoveddøren. »Jeg er ked af, at jeg kom for sent, men det er jo ikke min skyld, at det sner mere end på Nordpolen.« Alice rystede på hovedet. »Det er helt o.k. Jeg skriver bare en seddel til skolen.« Erling så overrasket på hende. »O.k. Fint. Men hvad er det så?« »Julen,« svarede hun tungt. 9
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 10 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling smilte overskudsagtigt og slog ud med armene. »Den har jeg styr på. Mig og ungerne får en fest. Jeg laver selv anden i år og risalamanden, træet henter jeg på onsdag, så det kan nå at blive pyntet inden weekenden, og gaverne er næsten alle sammen købt ...« »Det er ikke det ...« Hans mobiltelefon ringede i det samme. Erling slog sig på lommen. »Og den her bliver pakket helt væk.« »Erling ...« Han smilte til hende. »Tag det roligt, Alice. De får en jul, de aldrig glemmer.« »Erling!« Alice trak vejret dybt, mens hun ledte efter ordene. »Jeg er glad for, at vi er enige om, at ungerne skal have en fantastisk jul. At det er deres fest. Derfor må du heller ikke blive sur nu.« »Sur? Hvorfor skulle jeg blive sur?« »Christian har inviteret os alle sammen ... altså mig og børnene til Barbados. Club Med, superlækkert med alle mulige aktiviteter for dem. De får det skønt.« Erling så måbende på hende. »Bar ... bar ... Barbados?« »Ja, Club Med.« »Det kan du da ikke ... det er min tur til at holde jul med dem. Er Christian derinde?« Han pegede energisk mod døren. »Nej, lad nu være, Erling. Vi to må kunne tale om det.« 10
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 11 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
I det samme skrattede politiradioen inde fra bilen. »HS til Erling Høeg, kom ind.« »Der er overhovedet ikke noget at tale om. Lasse og Kristina holder jul i Danmark, hos mig.« »Er du ikke lidt egoistisk nu?« Han skulle til at sige noget, men tog sig selv i det. »HS til Erling Høeg, er du der?« »Jeg henter ungerne på fredag.« Han satte sig ind i bilen og tog receiveren. »Høeg til HS«, sagde han og spejdede efter Alice, der gik op ad havegangen. Hun smækkede hoveddøren i efter sig. »De har fundet et lig ude i Nordhavnen. Bizar sag forlyder det allerede, kigger du derud?« Erling trak vejret tungt. »Er der ikke en anden, der kan tage den?« »Negativ, det ligner en sag for Høgen.« Erling kørte ad H.C. Andersens Boulevard forbi Rådhuspladsen og det store tændte juletræ. Diskussionen med Alice irriterede ham. Barbados havde han hvislet ud mellem fortænderne hele vejen tilbage til byen. Det havde ikke været nogen nem skilsmisse. Slet ikke for Lasse og Kristina, som først nu havde accepteret tingenes tilstand. Han vidste godt, at da de boede sammen, havde han ikke været der, hverken for Alice eller ungerne. At der havde været juleaftener, fødselsdage, skoleafslutninger, som jobbet havde afskåret ham fra. Det 11
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 12 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
var også derfor, det var blevet vigtigt for ham ikke længere at svigte ungerne. Han håbede, at sagen her ville være nem – en af dem, der kunne ekspederes i ekspresfart, så efterforskningen ikke bragte hans og ungernes juleaften i fare. »Barbados,« snerrede han. Der var allerede ankommet en del patruljevogne, som holdt parkeret foran de store gamle pakhuse i Nordhavn. Et par uniformerede betjente var ved at spærre området af. Erling steg ud af bilen og gik hen til dem. Den ene af betjentene hilste hurtigt. »Det er helt sindssygt,« sagde han og pegede ind i gyden. »Jeg har aldrig set noget lignende.« Erling skrævede hen over afspærringen og fortsatte ned mellem pakhusene. Blitzlyset fra teknikernes kameraer lynede længere nede, og han kunne skimte opløbet af betjente og ambulancefolk. Han blev opmærksom på pakken med det kulørte gavepapir, der lå op langs husmuren. Teknikerne havde allerede markeret den med et lille skilt. Længere henne lå der endnu flere pakker spredt ud over gyden. »Høeg,« hilste kriminalassistent Quist, der stod sammen med betjentene. »Man tror sgu ikke sine egne øjne.« Erling mønstrede dem kort, og de trak til side, så han kunne komme forbi. Foran ham lå resterne af en 12
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 13 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
enorm sort kane. Mederne var brækket og stak op i luften som to forvredne jernskulpturer. Han fortsatte rundt om kanen, og synet foran fyldte ham med kvalme. Seks rensdyr lå lemlæstede i sneen viklet ind i remmene fra deres seletøj. Den forreste var stadig i live, og dampen fra dens ånde tegnede sig fra næseborene. »Hvem fandt dem?« »Et par lagerarbejdere,« svarede Quist. »Nogen vidner til selve dyremishandlingen?« Quist rystede på hovedet. »Det er fandeme noget af en grovkornet joke det her.« »Ikke for ham her,« sagde en lys stemme bag ham. Erling vendte sig om og genkendte Rikke Smidt fra Retsmedicinsk. Hun stod bøjet over en livløs skikkelse, som hun var i færd med at undersøge. Han gik hen til hende og så ned på skikkelsen. »Er han død?« »Ja, brækket halsen. Det skulle ikke undre mig, om obduktionen vil vise flere indre blødninger.« »Nogen id på ham?« Hun smilte. »Ses det ikke tydeligt, hvem han er?« Erling så ned på den kraftige mand. Han var iklædt et eksklusivt julemandskostume i rød velour og med hvide hermelinbesætninger på ærmer og krave. Fra mandens ene mundvig løb en rød stribe af blod ned gennem det store hvide fuldskæg. 13
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 14 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
»Jeg har glemt min humoristiske sans i dag. Hvad har vi med at gøre? Drab? Selvmord? Ulykke?« Rikke trak på skuldrene. »Umiddelbart ser det ud, som om han har pådraget sig skaderne ved en voldsom kollision.« Erling gned sine tindinger, sagen gik ham allerede på. – »Quist, hvad siger teknikerne?« »Ikke så meget endnu, men de umiddelbare spor tyder på et havari.« Han lod hånden dale ned. »Det bliver en trist jul uden Santa,« sagde han og så bedrøvet på Erling. Erling trak vejret dybt. »Han kan jo ikke bare være tiltet ned fra himlen, vel?« Der var ingen, der svarede. »I tror sgu da ikke, at det er selveste julemanden, der er forulykket?« Der var stadig ingen, som svarede. Han rystede på hovedet. »Rikke, vi skal have obduceret ham med det samme. Quist, du tjekker efterlysningerne herhjemme, og hvis det ikke giver bonus, kontakter du Europol.« Han så sig omkring. »Få teknikerne til at arbejde på højtryk, jeg vil have at vide, hvordan den kane er havnet her ... i dag!« Han gik tilbage til kanen. »Er der nogen, som har ringet efter dyrlægen, så vi kan få aflivet den sidste?« »Han er på vej,« svarede en betjent. »Men sneen har forsinket ham.« 14
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 15 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling så ned på det lidende dyr, der hev efter vejret. Han trak sin tjenestepistol og afsikrede den. Skuddet rungede ud over Nordhavn og op mod den grå himmel, hvor sneen faldt tungt. Det var en lortesag den her – en af dem, som ville sætte hele afdelingen på den anden ende. De første pressefolk var ankommet. Han kunne allerede se avisernes forsider for sig: Julemanden dræbt – politiet står uden spor. Kapitel 2 »Erling, har du set aviserne de seneste par dage?« lød det fra Alice i den anden ende af hans mobil. Erling var sammen med Quist på vej over Knippelsbro mod Retsmedicinsk Institut. Han holdt røret en smule væk fra øret. »Ja, jeg har læst aviserne, og nej, jeg har ikke bedt dem om at sætte mig på forsiden.« »Ikke desto mindre kom Lasse grædende hjem fra nulte i går! De andre børn mobbede ham med, at hans far har dræbt Rudolf.« »Jeg aflivede et dyr, der led, længere er den ikke. Aviserne overdriver.« »Prøv at forklare det til en dreng, der er blevet traumatiseret.« »Så er det vist heller ikke værre. Jeg bliver nødt til at løbe nu, Alice.« 15
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 16 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Snefaldet tog til, og Erling satte vinduesviskerne i gang. »Har du tænkt over, hvad jeg sagde med hensyn til juleferien? Både Lasse og Katrine vil have godt af at komme væk. Der er 28 grader på Barbados lige nu.« Han bed sig i læben. »Den sag er afgjort. Ungerne holder jul hos mig i år. På Nørrebro.« »Så går jeg ud fra, at du som lovet allerede har købt træet.« Han trak vejret tungt. »Du skuffer dem ikke igen, Erling, det tilgiver jeg dig ikke.« »Farvel, Alice.« Han slukkede mobiltelefonen og puttede den i lommen. Hans humør var ikke blevet bedre af, at den bizarre sag var blevet sat til offentligt skue og optog hele landet. En flyveleder fra lufthavnen var stået frem og havde fortalt, at han, samme aften som liget var fundet, havde observeret et uidentificeret flyvende objekt på sin radarskærm. Det havde kun øget presset på efterforskningen. Men endnu havde de tekniske spor fra findestedet ikke givet noget svar på, hvordan en fem hundrede kilo tung kane med seks rensdyr og en ældre mand i julemandsdragt var landet midt mellem to pakhuse ude i Nordhavn. Teknikerne havde undersøgt de omkringliggende hustage og kunne udelukke, at kanen var styrtet ned derfra. 16
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 17 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Quist skævede over til ham. »Skilsmissejul er sgu aldrig sjov, hva’?« Erling brummede. Han ønskede ikke at indvie kriminalassistenten i sit privatliv. »Er Europol vendt tilbage med listen over forsvundne personer?« Quist nikkede. »Ja, men der er ingen, som tilnærmelsesvis matcher vores mand.« Erling brummede igen. »I øvrigt er det forkert, hvad aviserne skriver om dig,« sagde Quist og sendte ham et opmuntrende smil. »Det var ikke Rudolf, du skød – dyret havde jo ikke rød næse.« Han så eftertænksomt ud gennem forruden. »I virkeligheden er det springende punkt, hvad julemanden egentlig lavede ude så tidligt i december.« »Jeg vil sætte stor pris på, at du ikke omtaler vores dræbte som julemanden.« »Naturligvis,« svarede Quist. Retsmediciner Rikke Smidt trak båren med det overdækkede lig ud fra kølerummet og kørte det hen til Erling og Quist. Ligets mave ragede op som en bjergtop foran dem. Hun flåede ligklædet af, og Quist stønnede. Liget af den hvidskæggede mand lå nøgent med et Ysnit, der strakte sig fra brystbenet og ned til navlen, hvilket fik ham til at ligne en opsprættet fisk. »Hvad kan du fortælle, Rikke?« spurgte Erling. 17
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 18 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
»Den dræbte er firs år gammel, muligvis ældre, han er af kaukasisk afstamning. Manden har omfattende brud på begge ben, brystkassen er trykket ind og halsen brækket to steder ved de nedre hvirvler. Han er inden for få minutter død af sine kvæstelser.« »Hvad indikerer dødsårsagen?« »Det er sandsynligt, at han har pådraget sig skaderne ved et voldsomt styrt. Det vidner de omfattende brud på begge ben og den forskudte rygsøjle om.« Erling bukkede sig ned og betragtede liget. Han bed mærke i et par dybe sår på venstre lår. »Hvordan har han fået dem?« »Jeg har fjernet en del fremmedlegemer; træsplinter, der alle stammer fra kanen.« Han vendte blikket mod hende. »Er der noget, som tyder på, at liget og kanen er blevet flyttet? At han har pådraget sig skaderne andetsteds og så efterfølgende er blevet placeret ude i Nordhavn?« Rikke rystede på hovedet. »Nej, han styrtede formentlig ned på findestedet.« »Andet, jeg skal vide?« »Undersøgelse af mavesækken viser, at hans sidste måltid bestod af risengrød og mjød.« »Hvorfor undrer det mig ikke?« Rikke klappede ham på skulderen. »Den toksiske rapport kommer fra laboratoriet senere i dag; jeg ringer, når jeg har den.« 18
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 19 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling og Quist kørte tilbage mod politigården. Quist var helt bleg og havde ikke sagt et ord, siden de forlod Retsmedicinsk Institut. »Hvad tænker du på?« spurgte Erling. »Jeg ved godt, at jeg ikke må omtale den afdøde som julemanden, men du må da indrømme, at der er et par ligheder mellem de to.« Erling trak på skuldrene. »Offeret har da i hvert fald haft en temmelig kraftig julefetich.« Han klodsede pludselig bremserne, så bilen skred ud. »Hvad sker der?« Erling svarede ikke, men svingede ind på den lille parkeringsplads, hvor der blev solgt juletræer. Han parkerede bilen og steg ud. Et par minutter efter var han tilbage med en ædelgran i favnen. »Vi bliver nødt til at have det her træ med. Det er til ungerne,« sagde han og begyndte at presse træet ind i bilen. »Selvfølgelig,« mumlede Quist ud gennem grangrenene. Ti minutter efter var de tilbage på politigården og på vej ned til den største af garagerne, som teknisk afdeling havde inddraget. Erling skød porten op og trådte ind i den kraftigt oplyste hal. Midt inde i hallen lå kanen på den ene side med de ødelagte meder i vejret, præcis som den var blevet fundet. En række teknikere i hvide heldragter og støvmasker var i gang med at un19
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 20 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
dersøge den minutiøst. Henne ved bordene langs den ene væg var et tilsvarende hold teknikere forsigtigt i færd med at åbne de mange pakker, der var blevet fundet omkring kanen. Erling gik hen til Schrøder ved det forreste bord. »Hvad har I fundet?« Schrøder, der var chef for teknikerne, løftede sin støvmaske og satte den op i panden. »En masse antikt legetøj som den her,« svarede han og pegede ned på en brandbil i træ. »Museumsfolkene, vi har tilkaldt, siger, at det er en formue værd.« Han nikkede mod de to ældre herrer, der stod længere henne. Erling så ned ad bordet, der var fyldt med tinsoldater, adskillige legetøjsbiler og bamser i alle størrelser. »Kan det stamme fra en privat samling?« Schrøder trak på skuldrene. »I hvert fald er det i ualmindelig god stand, næsten som var det blevet fabrikeret i går.« »Hvad med kanen?« »Bygget af ibenholt, alle beslag og hængsler er af sølv.« Erling så utålmodigt på ham. »Jeg tænkte mere på, om I havde fundet nogen fingeraftryk.« Schrøder rystede på hovedet. »Kun et par aftryk fra den afdødes vanter.« »Nogen idé om, hvor kanen stammer fra?« »Nej, det må du hellere spørge museumsdrengene om.« 20
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 21 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling vendte sig om og gik hen og hilste på de to museumsinspektører. »Jeg har brug for oplysninger om kanen.« »Ahh ja, kanen,« sagde de to mænd i kor. »Hvor stammer den fra?« »Ikke til at sige,« svarede den ældste af inspektørerne. »Vi bevæger os stilmæssigt mellem noget russisk, måske preussisk,« fortsatte den anden. »Men udskæringerne på siden indicerer samtidig også noget osmannisk. Det er et fantastisk fund.« »Umuligt helt at datere.« Erling så frem og tilbage på de to. »Jo, men hvem sælger sådan noget?« Inspektørerne så forurettet på Erling. »Hr. kommissær,« sagde den ældste. »De får det til at lyde, som om man bare går ind i det nærmeste stormagasin og tager den ned fra hylden. De må forstå, at kanen her er unik. Vi er ikke engang sikre på, at der findes en magen til i verden.« De betragtede ham begge, som var han en ubegavet elev. »Okay, men så må det være let at finde ejeren.« »De misforstår. Kanen er ikke set før. Beskrevet ja, i alverdens folkefortællinger. Men set i virkeligheden, nej, aldrig.« Inspektøren stirrede henført ud i luften. »Det er som at have fundet Pagtens Ark eller fanget en enhjørning.« 21
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 22 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling smilte diplomatisk. »Javel ja, tak for hjælpen.« I det samme kom Quist hen til ham. »Jeg har nyt om rensdyrene,« sagde han forpustet. »Hvilket?« svarede Erling træt. »Jeg har været i kontakt med de zoologiske haver ...« »Og?« »Der er ingen af dem, som mangler nogen af deres rener. Faktisk har et par i Aalborg Zoo lige fået en unge,« svarede Quist en smule rørt. »Tillykke,« sagde Erling ironisk og begyndte at gå. Quist fulgte lige i hælene. »Til gengæld har Landbohøjskolen ringet angående artsbestemmelsen.« Han tøvede et kort øjeblik. »De omkomne rener er alle fra Grønland.« »Ved vi, hvilke hjortefarmere der importerer grønlandske rener?« »Ingen. De få kuld, der er i landet, stammer alle fra Finland.« Et lille smil bredte sig i Quists ansigt. »Det er lige før, at man tror på, at det er ham, der er forulykket.« »Man tror, at det er hvem?« »Julemanden,« svarede Quist lavt. Erling standsede og så på ham. »Quist, jeg er millimeter fra at få fjernet dig fra sagen.« I det samme ringede Erlings mobil. Det var fra Retsmedicinsk. »Rikke, hvad har du til mig?« »Sidder du ned?« 22
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 23 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
»Kom med det.« »Det er angående din julemand.« Han bed sig i læben. »Jeg ville ønske, at folk lod være med at kalde ham det. Hvad er der med afdøde?« »Han er blevet myrdet.« »Hvad mener du?« Erling plirrede nervøst med øjnene. »Sagde du ikke, at han var omkommet ved et styrt?« »Jo, men den toksiske rapport viser store mængder af arsenik i hans krop. Manden er blevet forgiftet over længere tid. Hvis han ikke allerede var død, da han styrtede, så var det i hvert fald tæt på.« »Og det er sikkert?« »Yep. Nogen har sgu dræbt nissefa ...« Han lagde røret på. »Hvad sker der, Høeg?« spurgte Quist. Erling svarede ikke. Sagen var gået fra slem over værre til helt og aldeles uudholdelig. Der ville lyde et ramaskrig, når det her kom frem. Uden vidner og uden nævneværdige spor ville sagen trække i langdrag. Måske aldrig blive løst. I hvert fald ikke på denne side af julen. Det var lige før, han havde lyst til at ringe til Alice og bede hende tage ungerne med til Barbados. Lige før, at han selv ville booke en plads på det næste fly ud af landet.
23
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 24 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Kapitel 3 »Vi står over for en både intelligent, følelseskold og meget farlig drabsmand,« sagde Erling og så rundt på kriminalassistenterne. Der var helt stille i drabsafdelingen. Erling stod ved tavlen, hvor han havde optegnet gerningsstedet. »Hvordan offeret er havnet her, ved vi på nuværende tidspunkt ikke noget om. Men der er intet, som tyder på, at hverken kanen eller rensdyrene havde magiske kræfter.« Kriminalassistenterne grinte, undtagen Quist, der sad bagerst og så bedrøvet ud. »Jeg er til gengæld overbevist om, at drabsmanden lige nu fryder sig over, at han kan drive gæk med os og sætte hele landet på den anden ende. Så lad os gemme den del af efterforskningen for en stund og koncentrere os om det, vi ved.« Kriminalassistenterne nikkede, og Erling fortsatte: »Flyvelederens observation af et uidentificeret flyvende objekt i tidsrummet for styrtet er blevet bekræftet af radarens elektroniske log. At det har noget at gøre med vores sag, kan endnu ikke udelukkes. Jens, hvad har du fundet frem til med hensyn til kanens oprindelse?« Den unge kriminalassistent fandt sit notat frem. »Jo, den blev oprindelig fremstillet til zarfamilien, derefter har kanen blandt andet tilhørt shahen af Iran, der brugte den som seng, men i 1986 blev den solgt på 24
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 25 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Christie’s Auktion i London til en anonym køber. Prisen var over 1 million pund.« Der gik et sus gennem lokalet. »Hvad med pakkerne, Leif?« »Teknisk afdeling har desværre ikke fundet fingeraftryk på dem. Til gengæld er de blevet vurderet og når en samlet værdi af omkring halvanden million kroner. Alene en af bamserne var 300.000 værd. Vi har talt med antikvitetshandlere, der har specialiseret sig i gammelt legetøj, men foreløbig uden resultat. Effekterne er muligvis købt på udenlandske auktioner eller gennem private samlere.« »Godt arbejde, bliv ved med at lede efter en mulig sælger,« svarede Erling. »De seks dræbte rensdyr ved vi stammer fra Grønland; det må både have været kostbart og besværligt at anskaffe sig dem,« sagde Erling. »Hvad siger alt det her om vores drabsmand?« Han så rundt i lokalet, men der var ingen, som havde mod på at svare. »At drabsmanden er dedikeret. Der er intet tilfældigt ved den her sag. Intet tilfældigt ved de spor, han har ladet os finde. Hvilket bringer os til liget.« Han gik hen og stillede sig ved planchen med billederne fra obduktionen. »Vi har endnu ikke kunnet fastslå offerets identitet. Jeg tror, offeret alene er valgt ud fra sin fysiske lighed med en vis herre.« Han pegede hen på posen med julemandskostumet, som netop var kommet tilbage fra 25
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 26 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
laboratoriet. »At vi har fundet mjød og risengrød i maven på offeret, er heller ikke tilfældigt. Det er endnu et morbidt spor fra vores gerningsmand. Det samme med drabsmetoden. Hvornår har der sidst været en drabssag, der involverede brug af arsenik?« »I 1933!« svarede Jens hurtigt. »Sagen om lægen fra Hjørring, der dræbte sig selv og hele sin familie.« »Præcis. Og hvorfor optræder giftstoffet ikke hyppigere? Fordi arsenik er et af de nemmeste toksiner at spore. Med den store omhu, vores drabsmand har udvist, må vi derfor gå ud fra, at selve drabsmetoden er bevidst valgt.« »Men hvilket sygt menneske kan få sig selv til at gøre alt dette?« spurgte Quist ud i luften. Han så helt bleg ud. »Hvad skulle motivet være?« Erling trak på skuldrene. »Det er det, vi skal finde ud af. Mit bud er, at nogen hader julen i en sådan grad, at de gerne så den død.« »Julen ... død?« Quists stemme bævrede. Erling nikkede. »Præcis. Men en sådan psykose udvikles ikke fra den ene dag til den anden. Den er bygget op over længere tid, i årevis. Måske startende med en forkvaklet barndom. Der må have været fortilfælde, sager om dyremishandling, forsøg med giftstoffer, overfald på julemænd eller andre, der symboliserer julen. Vi skal gennemse tidligere sager af den type – sager, som er sket op mod jul.« 26
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 27 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
»Hvor lang tid skal vi gå tilbage?« spurgte Jens og så allerede træt ud. »Så langt tilbage, som det kræver,« svarede Erling tørt. Grantræet fyldte det meste af Erlings dagligstue. Det var allerede begyndt at tabe nålene, og den knækkede top hang sørgeligt ned til den ene side. Erling satte et kræmmerhus på grenen og skævede hen mod Katrine og Lasse. »Har I slet ikke lyst til at være med?« »Vi taler ikke til dig, før du har givet os lov til at rejse,« svarede Katrine uden at se op fra den sms, hun skrev. »Nemlig«, supplerede Lasse, der spillede på sin Nintendo. »Katrine, skat, det er muligt, at du synes, jeg er fucking nederen, men i år holder vi tre altså jul sammen. Så må jeres mor selv holde den på Barbados.« Han var rasende på Alice over, at hun havde været så respektløs og bedt ungerne spørge ham om lov, når han nu allerede havde sat sig imod rejsen. Det var ren afpresning. »Er du klar over, hvad du gør ved min sociale status?« »Din hvad?« »En tur til Barbados ville være et mega upgrade på min position i klassen. Jeg er i forvejen under totalt pres. Og hvad med Lasse, han ligner skummetmælk, han trænger virkelig til en colourgrading.« 27
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 28 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling rystede på hovedet. »Jeg forstår overhovedet ikke, hvad du siger. Men hvis I ikke hjælper med at pynte, så er der ingen gaver i år.« Lasse sprang op med det samme. »Jeg mener det, Katrine.« Katrine rejste sig sløvt fra stolen. »Du forstår virkelig at skabe julestemning. Først kommer du to timer for sent hjem med julepynt, du har købt på en Statoil tank, og så skal vi tvinges til at hænge det op på et træ, som ligner noget, der er løgn.« Erling tog kærligt om hende, og Katrine lod sig modvilligt kysse oven på hovedet. »Jeg forstår dig ikke, far. Du har aldrig før haft tid til at holde jul med os, og pludselig er det bare blevet supervigtigt for dig.« Erling så væk. »Det da vigtigt for os ... alle sammen. Jeg vil bare gerne have, at vi hygger os.« Erlings mobil ringede i det samme. Det var Quist. »Høeg, kollegaerne på vestegnen har gjort et usædvanligt fund på en mark i Avedøre. De beder os om at komme derud med det samme.« Erling trak vejret tungt. »Hvor vigtigt er det?« »Forsvarets efterretningstjeneste står allerede derude og tripper.« Erling så tøvende på Katrine. Hun gjorde sig fri af ham. »Gå nu bare, far, jeg skal nok tage mig af Lasse.« Erling nikkede som tak, så skyndte han sig ud i en28
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 29 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
tréen og tog sin jakke. Øjeblikket efter var han ude ad døren. Fra den fjerneste ende af den sneklædte mark lyste to kraftige projektører. På landevejen, der stødte op til marken, holdt politi og hjemmeværnsfolk de nysgerrige tilskuere på behørig afstand. Erling og Quist forcerede de høje snedriver og begyndte at trave hen over marken. »Jeg håber, at det er turen værd,« mumlede Erling og betragtede sine gennemblødte ruskindssko. Da de nærmede sig projektørlyset, kunne de skimte otte-ti personer, der stod ved siden af et panserkøretøj. Da de nåede helt derhen, blev de mødt af en høj mand i uniform. »Oberst Mørk, Forsvarets Efterretningstjeneste.« Erling hilste kort. »Hvad er der blevet fundet?« Obersten stirrede på Erling som for at sikre sig, at han havde hans fortrolighed. »Det, I nu skal se, er tophemmeligt. Som jeg har forklaret dine kollegaer, er det af betydning for den nationale sikkerhed og tåler ikke offentlighedens kendskab. Forstået?« »Javel,« svarede Quist. Erling nøjedes med at nikke. »Det eneste, jeg håber, er, at I har fundet noget, der kan bidrage til min efterforskning, så jeg ikke spilder tiden.« »Det tror jeg godt at jeg kan love,« svarede oberst Mørk. »Træd nærmere.« 29
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 30 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Han førte dem hen forbi panserkøretøjet. På jorden foran dem strakte et langt, hvidt og glinsende stykke stof sig over 20-25 meter. »Det blev fundet for to timer siden.« Erling stirrede ned på stoffet. Så vendte han sig om mod oberst Mørk. »Og hvordan skulle noget, der ligner et meget stort kondom, kunne bidrage til min efterforskning?« »Hvad du ser foran dig er Helios X-18. Det er et tophemmeligt projekt, vi sammen med en privat leverandør har arbejdet på i over fem år. Det er et af forsvarets mest mørklagte projekter, som ikke engang vores samarbejdspartnere i NATO kender eksistensen af.« »Aha,« sagde Erling uimponeret. »Men hvad er formålet med den ud over at kunne yde prævention til en blåhval?« Oberst Mørk så lettere irriteret på ham. »X-18 er en fjernstyret drone. En meget ny og højteknologisk type af slagsen.« »Den kan flyve?« spurgte Erling for første gang interesseret. Oberst Mørk trådte hen og løftede op i stoffet. Det glinsede metallisk i hans hånd og virkede spindelvævstyndt. »Selve dronens krop er lavet af et nanoteknisk materiale, der både er ekstremt stærkt og ultralet. Det fyldes op med en heliumblanding, lidt som et luftskib. Men det, der gør X-18 unik, er dens seks 30
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 31 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
avancerede elektromotorer.« Han pegede på en af motorerne, der lå på jorden foran dem og lignede en tørretumbler. »Med disse soldrevne motorer kan fartøjet svæve over Jorden i månedsvis. Opnå højder lige omkring stratosfæren, og det med en ualmindelig god bæreevne.« Erling rynkede panden. »Hvor god?« »Den vil uden problemer kunne løfte Piranhaen.« Oberst Mørk pegede hen mod det tonstunge panserkøretøj. »Hvad laver dronen her?« »Nogen har taget en uautoriseret tur med den, selv samme nat som din julemand drattede ned.« Erling gned sine skægstubbe. »Det er interessant.« »Ikke så meget som det her.« Obersten løftede op i stoffet og trak en sort læderrem frem. »Vi har fundet ligene af tre rensdyr, som var spændt fast. Det forreste dyrs næse var malet rød.« »Rudolf,« mumlede Quist. Erling vejede remmen fra seletøjet i hånden. Den var identisk med dem, der var fæstnet til kanen. »Hvem har adgang til den tingest?« »Kun en meget lille kreds af ingeniører hos den private leverandør.« »Og hvem er leverandøren?« Obersten tøvede, så svarede han lavt: »Halberstadt.« 31
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 32 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling så overrasket på ham, »Halberstadt? Den gamle skibsreder?« Obersten nikkede. »Halberstadt-koncernen har mange forskellige afdelinger. Flere af dem hemmelige.« »Quist, kom.« Erling nikkede farvel til obersten og vendte sig om. Sagen havde taget en uventet drejning, og han var ikke længere sikker på, at hans profilering af drabsmanden holdt. Obersten så efter ham. »Pas på, hr. kommissær. Mange vigtige interesser står på spil. Du har ikke lyst til at træde forkert.« Kapitel 4 Erling førte kortegen af politibiler an mod Halberstadts domicil. I lommen havde han en ransagningskendelse. Rigsadvokaten havde i første omgang nægtet at udstede kendelsen, før der var frembragt flere beviser for, at der var en forbindelse mellem drabssagen og Halberstadt-koncernen, men Erling havde presset på. Alligevel kunne han ikke undgå at bekymre sig om den gamle skibsreder Halberstadts magtfulde forbindelser. Opklaringen af drabssagen var kun blevet vanskeligere. »Tror du virkelig, at skibsreder Halberstadt har noget med det her at gøre?« spurgte Quist. Erling trak på skuldrene. »Han eller nogle af hans 32
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 33 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
folk. Der er for mange spor, som peger i deres retning, til at jeg kan se, hvem det ellers skulle være.« Quist nikkede. »Men motivet? Hvorfor skulle han dog sætte alt det her i værk?« »Halberstadt har altid været en ondskabsfuld særling. Måske det endelig er slået klik for ham. Hvis nogen skulle være grusom nok til at ødelægge julen, er det Halberstadt. Manden er jo berygtet for sin konstante omgåelse af loven og mangel på samvittighed, hvad enten det gælder skatteunddragelser, våbensmugling eller dumpning af giftaffald. Der går tilmed et rygte om, at der under politigården findes et særligt arkiv med sager, som Halberstadt-koncernen er involveret i. Problemet er bare, at ingen tør åbne det af frygt for, at han flytter sin milliardforretning til udlandet.« En midaldrende sekretær viste Erling og Quist ind på skibsreder Halberstadts kontor. Kontoret lå øverst oppe med udsigt ud over byen. En lille trind mand i nålestribet jakkesæt tog imod dem. »Advokat Rohde.« »Vi skulle tale med hr. Halberstadt,« svarede Erling, »vi har en ransagningskendelse.« Han rakte kendelsen til advokat Rohde, der så misbilligende på den. »Ja, det forklarer jo, hvorfor Deres folk tramper rundt. Hvad ønsker politiet?« »Vi vil gerne tale med Halberstadt.« 33
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 34 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
»Skibsreder Halberstadt er ikke til stede.« »Hvor træffer vi ham så?« »På hans yacht.« Erling så tvivlende på ham. »Det virker som et temmelig koldt sted at opholde sig på den her tid af året.« »Yachten er i Caribien, nær Barbados.« Erling fik en trækning ved øjet. »Men hvad det her end drejer sig om, kan De drøfte det med mig. Jeg er trods alt den administrerende direktør.« »Jeg vil gerne have at vide, hvem der har adgang til X-18-dronen og sendt den op med ni rensdyr og en forgiftet julemand.« Rohde blev pludselig helt bleg. »De tror da ikke, de to ting har noget med hinanden at gøre?« »Jo.« Han satte sig tungt ned i stolen. »Det ... jeg ...« Han rømmede sig. »For en måned siden havde vi indbrud ovre i en af samlehallerne, hvor dronen blev stjålet. En meget uheldig sag for virksomheden.« Erling mønstrede ham. »Hvorfor er det ikke blevet meldt til politiet?« »Vi ønskede at klare sagen selv, i diskretion.« »Men nu er det her en drabssag. Vi skal have en fuldstændig afdækning af tyveriet«, tordnede Erling. »Naturligvis.« Advokat Rohde fortalte, hvad han vidste om tyveriet, og at tyvene var forsvundet, før 34
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 35 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
vægterne var nået frem. Endnu var der ingen spor af gerningsmændene. »Det lyder næsten som et insiderjob. Vi skal afhøre alle medarbejdere, der har haft med projektet at gøre.« Rohde nikkede. »Naturligvis.« Et par timer efter var Erling færdig med afhøringerne af de fem medarbejdere, der havde arbejdet på dronen. Det virkede, som om advokat Rohde på forhånd havde fortalt dem, hvad de skulle svare. I hvert fald kunne ingen af dem fortælle yderligere om tyveriet, og alle havde et alibi for den pågældende nat. Ransagningen af samlehallerne gav heller ikke nyt til efterforskningen, hverken i forhold til det forsvundne fly eller kanen. Det ærgrede Erling, at teknikerne ikke engang havde fundet den mindste smule rensdyrlort. Erling og Quist satte sig ind i bilen. Mørket var ved at falde på, og de fleste i Halberstadt-koncernen var på vej hjem. Erling skulle til at starte, da det bankede på sideruden. Han rullede vinduet ned. Udenfor stod sekretæren, som havde vist dem ind på Halberstadts kontor. Hun virkede bange. »Ja?« sagde Erling. »Jeg vil jo nødig blande mig, men ...« Hun så sig hurtigt omkring. »Når advokat Rohde siger, at Manfred ... jeg mener hr. Halberstadt ... er på ferie, er det ikke sandt.« 35
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 36 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
»Hvad mener du?« »Jeg har arbejdet for skibsrederen i mere end fyrre år, han har aldrig holdt ferie, aldrig haft en sygedag. Jeg er bange for, at han er forsvundet.« Erling målte hende kort. »Siden hvornår?« Hun så sig atter omkring. »Længe før den de´r tingest forsvandt. I månedsvis.« »Tak,« svarede Erling. Den midaldrende sekretær skyndte sig væk, og Quist så på Erling. »Skal jeg få fat på advokat Rohde?« Erling rystede på hovedet. »Nej, jeg har en bedre idé. Han gassede op og kørte ud ad porten.« »Barber skægget af ham!« sagde Erling. »Er du seriøs?« spurgte retsmediciner Rikke Smidt og så ned på det skæggede lig, som de havde fundet ved kanen. Erling nikkede, og Rikke gik i gang med at fjerne skægget. »Han virker bekendt,« sagde hun og betragtede det glatte ansigt. »Ja,« svarede Erling. »Bemærk ørnenæsen, de smalle læber, de buskede øjenbryn og forestil jer ham så tyve, tredive kilo lettere.« »Det ... Det er Halberstadt!« svarede Quist. Rikke nikkede. »Jeg tror sgu, du har ret. Godt gået, Høeg.« 36
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 37 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Quist støttede sig til stålbordet. »Men ... hvem kan have gjort det mod ham?« »Nogen, som måske gerne ville have ham til at ligne julemanden?« sagde Rikke. »Med Halberstadts skrupelløse fortid fornemmer man næsten et hævnmotiv,« svarede Quist. »Hvem arver ham?« »Ingen,« svarede Erling. »Den gamle gnier har overlevet hele familien.« Erling gik eftertænksomt rundt om liget. »Rikke, hvorfor vil man forgifte nogen med arsenik, når nu det kan opdages så let?« »Måske fordi man ikke ved bedre?« »Kom med et andet bud.« Hun trak på skuldrene. »Fordi arsenik hverken kan smages eller lugtes. Man kan forgifte sit offer hen over en lang periode, uden at offeret aner uråd, før det er for sent.« »Og hvis Halberstadt ikke var styrtet ned, var han heller ikke blevet obduceret. Så var gerningsmanden sluppet af sted med drabet?« Rikke nikkede. »Ja, det er muligt.« »Så du tror, Halberstadt selv har villet agere julemand?« spurgte Quist. Erling trak på skuldrene. »Vi bliver nødt til at finde ud af, hvor han har holdt til.«
37
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 38 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling betragtede drabsafdelingens store oversigtskort. Han havde sat e´n nål ud for findestedet i Nordhavn og e´n ud for marken i Avedøre, hvor dronen var styrtet ned. »Hvor registrerede lufthavnens radar det uidentificerede fly?« Quist bladrede i rapporten. »Ved Holmen,« svarede han. »Hvorfor?« »Hvis Halberstadt legede julemand, ønskede han sikkert at foretage en testflyvning inden juleaften. Under flyveturen døde han så af sin forgiftning, hvorefter rensdyrene rev sig løs, og dronen blev taget af vinden og styrtede ned. Kursen passer med vindretningen den dag. Lad os finde ud af, om Halberstadt ejer noget nordøst for radarobservationen, som kan huse både drone, kane og rensdyr.« Det tog dem en times tid at gennemgå koncernens ejendomme. På Amager fandt de fire beboelsesejendomme og et indkøbscenter, men ikke noget, som egnede sig til Halberstadts foretagende. Erling lænede sig tilbage i stolen. »Der må være noget, vi har overset.« Quist rystede på hovedet. »Vi har været det hele igennem. Ud over de fem bygninger er der kun den gamle gasbeholder på Sundvænget.« Erling nikkede eftertænksomt. »Jeg kender området. Fiskede derude som barn. Den beholder har ikke været 38
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 39 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
i brug i en menneskealder. Hvad mon Halberstadt vil med den?« Quist trak på skuldrene. »Ingen anelse.« Den gamle gasbeholder rejste sig majestætisk mod nattehimlen. Erling parkerede bilen ved indgangen, hvor en sort BMW holdt. »Nogen er kommet os i forkøbet,« sagde Erling og løb hen til døren. Han trak sin pistol og gik ind i den store gasbeholder. I hallen stod den ene reol efter den anden stablet med legetøj. Længere henne var der indrettet et område med stalde, og bag dem et lille køkken, et spisebord og en stor seng. »Hold da kæft,« hviskede Quist. »Vi er havnet i julemandens værksted.« Erling så op, bygningen havde intet tag, og stjernerne funklede over dem. »Det må være her, Halberstadt er fløjet fra.« De fortsatte forbi de høje reoler og videre ind i hallen, hvor der brændte et stort bål. En skikkelse kastede manisk legetøj ind i flammerne. »Politiet!« råbte Erling. Skikkelsen tøvede, så smed han legetøjet fra sig og flygtede hen mod den nærmeste dør. Erling spurtede efter ham. Ved bålet fandt han en gyngehest på gulvet og slyngede den efter manden. Gyngehesten ramte manden i ryggen, og han faldt forover. Erling var hur39
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 40 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
tigt derhenne og fik lagt ham i håndjern. Han genkendte manden. Det var advokat Rohde. »Sletning af bevismateriale er ulovligt, ligesom drab er det. Hvorfor slog du Halberstadt ihjel?« Rohde så opgivende op på Erling. »Se dig omkring,« svarede han. »Det var et medlidenhedsdrab. Halberstadt var blevet sindssyg.« »Fordi han ville lege julemand?« Rohde nikkede. »Halberstadt var begyndt at angre fortidens gerninger. Først i det små; med donationer til alverdens nødhjælpsorganisationer. Så forærede han den ene kulturinstitution efter den anden til staten. Men det var ikke nok til at dulme hans dårlige samvittighed. Halberstadt var til sidst overbevist om, at hvis han kunne få folk til at tro, at han var julemanden, så ville de tilgive ham hans synder. Derfor begyndte han på sin sindssyge plan. Han var ikke til at stoppe, tænkte slet ikke på firmaet, på aktionærerne, på mig og på alt det, vi i fællesskab havde bygget op.« »Så du forgiftede ham med arsenik.« Rohde trak på skuldrene. »Det var ikke svært med al den grød, han til sidst åd.« Erling placerede Rohde på bagsædet af patruljevognen og lukkede døren. »Tillykke,« sagde Quist. »Du nåede at løse sagen inden juleaften.« 40
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 41 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
Erling nikkede. »Vi gjorde. Godt gået, Quist.« Quist smilede og så ud over byen. »Så bliver det alligevel en dejlig jul.« Næste dag parkerede Erling foran Alices hus. Han tog ungernes gaver under armen og gik op og ringede på. Katrine åbnede døren, og Lasse smøg sig forbi hende. Han stirrede henrykt på alle pakkerne. »Er det vores gaver?« Erling nikkede. »Hvorfor har du taget vores gaver med?« spurgte Katrine. »Fordi jeg synes, at I skal tage dem med til Barbados.« Katrine spærrede øjnene op. »Du lader os tage af sted?« »Selvfølgelig.« Erling forsøgte at smile overskudsagtigt. »Jeg gider da ikke være en nederen far.« Hun kastede sig om halsen på ham. »Du er top nice, du er. Næste år så holder vi jul hos dig.« »Ja ja, hav nu en god tur.« Erling gav dem gaverne, og ungerne løb ind igen. Han så på Alice i køkkenvinduet og hilste, hun vinkede tilbage og mimede et tak. Så vendte han tilbage til bilen. »Far ...« råbte Lasse og kom løbende. »Her. Jeg har
41
JOBNAME: 4. korrektur PAGE: 42 SESS: 23 OUTPUT: Tue Sep 20 12:35:23 2011 /first/Lindhardt_og_Ringhof_Dansk_Skonlitteratur/ODT2/1605_Flere_bitre_mandler_115x178/Materie
selv lavet den. Men den er ikke pakket ind. Det er en abe. En orangusang.« Erling tog den lille orange lerfigur. »Tak, skat. Den er lige, hvad jeg har ønsket mig.«
42