Imperiets børn læseprøve

Page 23

KAPITEL 1

En hemmelig hastesag 1952

Få dage i Grønlands historie har været så afgørende som den 9. september 1952. Mellem ribberne i seminariets gul- og rødmalede gymnastiksal i Godthåb var en lille kreds af grønlandske mænd forsamlet. Det var 12 af koloniens 13 landsrådsmedlemmer, som blot ét år forinden var valgt for første gang af befolkningen. Faktisk var demokratiet i Grønland endnu så ungt, at Landsrådet ikke havde en egentlig rådssal at samles i til sit årlige møde. Godt nok var der i byen en bygning beregnet til formålet, men den havde den danske administration i begyndelsen af Anden Verdenskrig inddraget, og den blev nu anvendt som kontorbygning for handelsinspektøren og hans underordnede. Formanden for Landsrådet var modsat de andre medlemmer ikke valgt af befolkningen. Den 42-årige Poul Hugo Lundsteen var dansk jurist og embedsmand, og regeringen i København havde i 1950 ud­ peget ham til den nyoprettede stilling som landshøvding i Grønland og dermed formand for det unge grønlandske parlament. Lundsteen havde kortklippet, kæmmet hår, som var delt i en sideskilning. En rynke mellem øjenbrynene understregede et fast, stålsat blik. Landshøvdingen var født på Frederiksberg, havde studeret i København og været dommerfuldmægtig i Aalborg, men havde ingen forudgående erfaring med Grønland, da han pludselig stod 23

Content_9788711995563.indd 23

05/05/21 4:37 PM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.