„En ekstremt velskrevet bog. Et stridsskrift. En skamstøtte“ – Politiken Hvidbogen er skrevet i kølvandet på finanskrisen og det massive bankkrak på Island i 2008. Gennem 12 essays retter Einar Már Guðmundsson en skarp kritik mod den frygt og elendighed, det økonomiske system har skabt, korruptionens mange ansigter og den lovbefalede egoisme, grådighed og løgnagtighed, der kom til at koste det islandske folk så dyrt.
ESSAYS
LINDHARDT OG RINGHOF
Hvidbogen
Hvidbogen.indd 1
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016: Frankensteins kup. Digte, 1981 Ridderne af den runde trappe. Roman, 1984 Vingeslag i tagrenden. Roman, 1986 Regndråbernes epilog. Roman, 1988 Røde dage. Roman, 1991 Universets engle. Roman, 1995 Orkanens øje. Digte, 1996 Fodspor på himlen. Roman, 1999 Drømme på jorden. Roman, 2001 Måske er posten sulten. Noveller, 2002 Navnløse veje. Roman, 2003 Beatlemanifestet. Roman, 2005 Jeg skyder genvej forbi døden. Digte, 2007 Sindets tremmer. Roman, 2008 Hvidbogen. Essays, 2009 Bankstræde nr. 0. Essays, 2011 Betragtninger over fortællekunsten. Poetik, 2012 Islandske konger. Roman, 2013 Hundedage. Roman, 2015 På sporet af den zoologiske have. Noveller, 2016
EINAR MÁR GUÐMUNDSSON er en af Islands største nulevende forfattere, modtager af bl.a. Nordisk Råds Litteraturpris, Karen Blixen-medaljen og Det Svenske Akademis nordiske pris, også kaldet ”Den lille nobelpris”. Med i alt tyve værker, herunder romaner, noveller, digte og essays, står forfatterskabet som en milepæl i den nordiske fortælletradition.
Hvidbogen.indd 2
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Einar Mรกr Guรฐmundsson
Hvidbogen Essays
Oversat fra islandsk af Erik Skyum-Nielsen
Lindhardt og Ringhof
Hvidbogen.indd 3
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Denne udgivelse har fået støtte fra Nordisk Ministerråd, A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, Lademanns Fond og Eimskip. Forlaget ønsker at takke Mathilde Friese, Mikkel Henssel, Caroline Kamp Jørgensen, Astrid Ellehammer Kristensen, Ninna Lange, Liv Charlotte Lindhardt, Sandra Stauersbøll Nielsen, Louise Ardenfelt Ravnild, Rikke Kühn Riegels og Sonya de Souza Schmidt-Madsen. En særlig tak skal også gives til Forlagið og Islands Ambassade, ambassadør Benedikt Jónsson og kulturkonsulent Stefanía Kristín Bjarnadóttir.
Hvidbogen Oversat fra islandsk efter: Hvíta Bókin Oversat af Erik Skyum-Nielsen Copyright © 2009 Einar Már Guðmundsson og Mál og menning Første gang på dansk © 2009 Informations Forlag Denne udgave © 2016 Lindhardt og Ringhof Forlag A/S Rettigheder forhandlet gennem: Copenhagen Literary Agency Omslag: Simon Færch Trykt hos: Livonia Print 3. udgave, 1. oplag 2016 Denne bog har ISBN 978-87-11-55588-0 Sælges kun i forbindelse med Einar Már Guðmundssons samlede værker 1981-2016 ISBN 978-87-11-48582-8 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan og kun inden for de rammer, der er nævnt i aftalen. www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof A/S, et selskab i Egmont.
Hvidbogen.indd 4
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Hvidbogen.indd 6
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Kampråb fra nord
Du som har dit hjem på en ø i hjertet og himmelrummets vidder, et fortov under dine fødder: Ræk mig nordlysene! Jeg vil danse med den yngling der holder på stjernerne. Vi flår skindet af mørket og skærer hovedet af elendigheden.
Dette er digtet „Kampråb fra nord“. Jeg skrev det på Færøerne for mange år siden. Eller for at være helt præcis: Jeg befandt mig på Sømandshjemmet i Klaksvík i februar 1993. På det tidspunkt var der bankkrise på Færøerne. Min rolle havde dog ikke det mindste at gøre med banker. Jeg skulle præsentere mit lands digtekunst og kultur 7
Hvidbogen.indd 7
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
og havde derfor andre bøger end bankbøger med i bagagen. Jeg nævner dette, selv om jeg ikke har tænkt mig at blande færingerne ind i dén økonomiske krise, der nu går hærgende hen over Island. Den er i sandhed international og vedrører også færingerne, selv om den forhåbentlig vil behandle dem skånsomt. Os islændinge har den givet en ordentlig endefuld, ja, gør det stadig, og det gør ondt. Vores samfund er i opløsning. Det er ikke desto mindre passende at indlede denne bog med netop dette digt, for i det viser sig den omstrejfende gruppe af ideer, som jeg i det seneste års tid har syslet med i kommentarer, artikler, skriverier og epistler. Ja, jeg har forsøgt at flå skindet af mørket og skære hovedet af elendigheden, men ikke altid haft held med det, lige så lidt som andre af litteraturens omvandrende riddere. Ser man på et land som Island, er det bare en lillebitte, sølle klippeknold på verdenscivilisationens græsmark, men holder man et forstørrelsesglas op mod denne klippeknold, kan det meget vel være, at man får øje på selveste verdenscivilisationen. Faktum er nemlig, at jo mere lokal en forfatter bliver, jo nærmere kommer han verdenscivilisationens hjerte. Der er derfor al mulig grund til, at du, kære læser, tager ordene i hånden og lader dem føre dig til dette lands kyster, hvor stolene bliver trukket frem og historier fortalt om, hvordan det var, hvad der skete, og hvordan det er i dag. Nogle vil jeg muligvis gøre vrede, andre vil glæde sig over de sandhedens guldkorn, der er kommet til mig under den store 8
Hvidbogen.indd 8
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
omvæltning, revolutionen af gryder såvel som grydeskeer, hvor bankerne gik fallit og korruptionen vældede op af liberalismens vulkankrater, op af et kapitalistisk system, som har lagt menneskeslægten i lænker. Her har de herskende stået i ynkelig afklædthed og forsøgt at dække deres blusel med lovparagraffer og udspekulerede udflugter, netværk af åndelig gæld, sindets kreditværdighed og andre pjalter, som man under ét må kalde løgn. Meget af dette minder om Mamá Grandes begravelse af Gabriel García Márquez, andet om Jon og bønnestagen, og ustandselig stikker eventyret om Kejserens nye Klæder hovedet frem. Det virker, som om eventyrdigteren har ramt hovedet på sømmet for længe siden. Derfor vil jeg skrive dette med hjertet, ind i tiden, ind i verdens sind. Jeg har ikke tænkt mig at fortie noget og opgive det hele. Jeg gemmer ikke mine ord i et skattely, stikker dem ikke ned i en skuffe eller opretter krydsejerskabsforbindelser med andre forfattere. Gode digtere stjæler, dårlige digtere aber efter, sagde T.S. Eliot og tog så de bedste bidder fra Homer og smed dem i Themsen. Her har jeg tænkt mig at stille spørgsmål og komme med svar. I kan ringe ind og høre vores stemme i disse ord. Jeg kan have ret, jeg kan have uret, og indimellem har jeg måske slet ingen beviser. I et skelsættende værk i islandsk litteratur, Brev til Laura fra 1924, siger Þórbergur Þórðarson, at han til ære for hende griber penneskaftet med begge hænder, og nu, knap et århundrede senere, sidder jeg og hamrer i tastatu9
Hvidbogen.indd 9
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
ret som en anden organist og printer ud og kradser med pennen. Naturligvis kunne det være sjovt at komme med en lige så dristig erklæring som den, hvormed Þórbergur indleder brevet. Heri siger han, at han vil bruge digterens fantasi, vismandens viden, drømmesindets dulgte mystik, den galsindedes gysen, den ordsnildes retoriske overskud, humoristens latter, spottefuglens spidse ord, idealistens syner, reformatorens revsende anklage, menneskevennens mægtige kraft, den oprigtiges uskyldsmod og mere endnu. Þórbergur ville udrette store ting og gennemførte dem. Jeg vil give tavsheden stemme og erindre om det glemte, også jeg hører stemmer „gennem kursfaldet og proletarernes råb fra vor arme, plagede jord“, men jeg siger ikke De til jorden, tror ikke på økonomiske tabeller og omgås virkeligheden varsomt. I hele det opbrud, som finder sted lige nu, er det på sin plads at spørge: Havde Karl Marx mon ret? En af mine venner, der ejer samtlige bind af Kapitalen, og har læst dem, fortæller mig, at den situation, som tegner sig nu, bliver taget op til behanding i tredje bind, som få vist har læst, fordi der er så meget matematik i bind to. Det siger min ven, som ikke nøjes med at eje alle bind af Kapitalen, men også læser i dem, hvad der er mere, end jeg og de fleste andre har gjort. Denne min ven fortæller, at i tredje bind taler Karl Marx om poetisk rigdom, om fiktiv kapital, hvor der ikke ligger nogen værdifrembringelse bag profitten, men hvor der blot cirkulerer værdiløse papirer 10
Hvidbogen.indd 10
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
rundt mellem folk, værdiløse i den forstand, at de ikke har basis i nogen frembringelse af værdier. En sådan svikmølle frembragte de islandske kapitalister, som tit blev kaldt „ekspansionsvikinger“ og anset for at være seje og smarte. De dukkede op som halvguder i de aviser, de selv ejede, de blev opfattet som fortalere for gode og sunde anliggender, og deres koner viste omsorg for børnene i Afrika. De islandske kvinder sagde, at de ville dele ud af deres rigdom, fordi det gik dem så godt, fordi deres mænd var så dygtige til deres arbejde og så heldige med snart sagt alt, hvad de foretog sig. Disse mænd købte sig ind i selskaber, fik majoriteten i dem, oprettede nye selskaber og solgte dem til hinanden og strøg værdierne fra de gamle selskaber, aktionærernes værdier. Dette var svikmøllen. Sådan gik det med mange værdifulde fimaer. Bagefter dukkede de igen op i deres aviser, havde købt sig skibakker i Alperne, luksus lejligheder på Manhattan og lystyachter i Florida. De var simpelt hen lykkens pamfiliusser. Bemærk, at jeg brugte ordet svikmølle. Det er imidlertid ikke det rigtige ord, for det hele skete i overensstemmelse med markedets love og med dets velsignelse. Der var ingen love og regler til at lægge hindringer i vejen for finansfyrsternes dispositioner. Landets politikere snorksov, trak på skuldrene og skålede med finansfyrsterne, ja, blev tilmed fornærmede, hvis ikke de blev inviteret med til festerne, der havde Hollywoodskær over sig, med glitter og glamour. 11
Hvidbogen.indd 11
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Til yderligere oplysning indskyder jeg her en beskrivelse, som økonomen Þorvaldur Gylfason har givet af aristokratiets overflod. Han skriver i en artikel i efterårs nummeret af Skírnir 2008: „Det burde have stået lysende klart for ethvert fornuftigt menneske, at foretagsomheden hos ekspansionsvikingerne og deres venner i bankerne og den politiske verden var helt ud i det blå. Ingen erhvervsvirksomheder kan bære et så åbenlyst vanvid. Tag for eksempel kvotekongen, der købte sig en helikopter, fordi planen for ruteflyet mellem øerne og fastlandet ikke passede ham. Tag bankejeren, der byggede sig et hus i Reykjavik med skudsikre ruder i vinduerne og en komplet udstyret operationsstue inde i sin bolig. Tag alle de mennesker, der købte hundedyre huse blot for bagefter at sprænge dem i luften og bygge endnu dyrere huse på grundene ... Bankernes tøjlesløse grådighed gik ud over alle grænser. Bankernes ejere stillede politikere op på række rundt om sig, efter alt at dømme for at købe sig fred.“ Af citatet fremgår, at selv økonomer kan lade sig forbløffe i en sådan grad, at de lyder som moralprædikanter, men sådan bliver alting vendt på hovedet; digtere bliver økonomer og økonomerne filosoffer. Når liberalister taler om markedet, benytter de et religiøst ordvalg. De siger: „Det styrer markedet.“ Eller: „Det lader vi markedet tage sig af.“ Man behøver bare udskifte ordet „marked“ med ordet „Gud“, så bliver liberalismens 12
Hvidbogen.indd 12
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
religiøse indhold tydeligt. Markedets usynlige hånd bliver til Guds vilje, og dette helt uafhængigt af hvad folk ellers synes om Gud, for Mammon er udspekuleret og kan iklæde sig utallige skikkelser. Ekspansionsvikingerne, finansfyrsterne, de islandske kapitalister, eller hvad man nu vil kalde dem, gjorde altså ikke andet end at bringe markedet eller Mammon deres ofre. Spillereglerne fandtes, og de benyttede sig af dem. Oven i det kom så de gigantiske lønninger, aftalerne om retten til aktiekøb på særlig fordelagtige vilkår, bonusbetaling og meget andet sjovt. Der opstod en ny klasse på Island, de stenriges klasse, der forvandlede medlemmerne af middelklassen til tiggere og gjorde underklassen til rene pjok. Alle målestokke brast. Almindelige jobs, som for eksempel lærererhvervet, ansås for ynkelige. Ingen gad længere tage en bus. Alle satte sig ind i nye biler, selv biler, som de ikke selv ejede, men skyldte væk fra dækkene til toppen af antennen. Bankdirektørerne i de privatiserede banker var rigtig store i slaget. De betragtede deres arbejde som så gevaldig en bedrift, at de beregnede sig en månedsløn svarende til en Nobelpris. Og hvis man bebrejdede dem den flothed, de viste sig selv, satte de en sur mine op og truede med at forlade landet. Man skulle hellere have gjort som i Sagaen om Grettir den Stærke: ønsket dem en god rejse og bedt dem om aldrig at komme igen. Men de sagde, at der var en så kolossal efterspørgsel på dem i udlandet, og at de havde så tungt et ansvar 13
Hvidbogen.indd 13
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
at bære, de var privatiserede, og risikoen var deres. Det lå tilmed ligefor at forestille sig, at de kunne klones, så hele verden bagefter kunne bade sig i deres herlighed. Så manglede Islands Genetiske Institut kun at finde misundelsesgenet hos dem, der tillod sig at kritisere dem. Én af disse mænd lod et ord falde om, at han ville sætte en doktorand til at forske i den misundelse, danskerne nærer over for islændingene. Jeg kommer nærmere ind på dette om lidt, for nu vil Karl Marx gerne have, at jeg yder hans synspunkter lidt større retfærdighed. Forskellen på Karl Marx og de fleste af nutidens økonomer siges at være, at han havde historisk overblik, at han opfattede historien som et klasseværelse og uddrog lærdomme af den. I den hen seende var hans arbejdsmetoder ikke så forskellige fra episke forfatteres metoder, de befandt sig blot på et andet plan. Sandheden er konkret, sagde Marx, på omtrent samme måde som en romanforfatter, der forsyner sig med kendsgerninger og bearbejder dem. Her handler det om overensstemmelser i slægt med, hvad vi finder i den moderne litteratur, hvor forskellige niveauer har deres indbyrdes paralleller eller „correspondancer“. Karl Marx har formentlig erkendt virkeligheden bag den fiktive kapital ud fra den krise, der opstod midt i det 19. århundrede, så vidt jeg husker i 1859. Denne krise var nok den dybeste, der har ramt det borgerlige samfund, sammen med den store krise i 1930 og så den, der hærger 14
Hvidbogen.indd 14
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
nu, „Finanskrisen“ som den bliver kaldt. Hvis disse kriser er vulkanudbrud, så er andre kriser jordskælv, nogle af dem efterskælv, nogle kun lokale rystelser. I midten af det 19. århundrede var der storstilede trafikale anlægs arbejder under opførelse i Europa, som brød sammen med lige så stort rabalder, som finanssektoren gør nu. Vi ved, at krisen i 1930 var en overproduktionskrise, og at den krise, der begyndte i 2008, er en overinveste ringskrise, som derfor tager sin begyndelse i finans institutioner og banker. Og selvfølgelig står folk m ålløse over for den grådighed, der er fulgt med det netop sammenstyrtede finanssystem. Eksempelvis er flere af de islandske finansfyrster dukket op på lister over de rigeste mænd i verden. De har suset rundt i private jetfly og kappedes om at overtrumfe hinanden med alt muligt forfængeligt tant. Orkestre som Duran Duran har spillet til nytårsselskaber, og Elton John sunget til deres fødselsdage. Jeg skal ikke give mig til at diskutere deres musiksmag som sådan, men visse kunstnere er blevet deres hofpoeter og hofmalere. Præsidenten er tilmed rejst med dem ud, den halve klode rundt, måske blot for at overvære en enkelt fodboldkamp, ligesom han i skåltaler har sammenlignet dem med helte og prist dem for deres dristighed. Videre har de i deres bukselomme båret Socialdemokratiets ledere, der har optrådt som kapitalisternes bugtaler dukker, for i sagens natur har pengemændene behøvet en modstander og fundet ham i Davíð Oddsson, der har 15
Hvidbogen.indd 15
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
beklædt næsten alle de poster, man kan beklæde, været borgmester, ministerpræsident og nationalbankdirektør. Han blev sat fra sidstnævnte bestilling i slutningen af februar 2009 efter store stridigheder. Nu giver han sig ifølge udenlandske aviser af med træplantning og novelleskrivning. Baugurfolkene, eller kapitalisterne i Baugur Group, har givet Davíð Oddsson skylden for finanskrisen og uhæmmet anvendt deres massemedier til dette formål. Denne naragtige harme har socialdemokraterne overtaget, blandt andet deres tidligere leder Ingibjörg Sólrún Gísladóttir, og abet efter rigmændene, der råber op om personlig forfølgelse af familien, når man forsøger at holde dem fast på deres ugerninger og deres mangel på moral. Davíð Oddsson har anklaget dem for grådighed og korruption, kaldt dem „uordenens folk“ og anvendt al sin veltalenhed på at få dem til at fremstå som idioter. Men Davíð Oddsson glemmer én ting, nemlig at han og hans politiske parti, Selvstændighedspartiet, banede vejen for disse mænd gennem privatisering af bankerne og en total mangel på regler omkring deres aktiviteter. Heri har også Fremskridtspartiet, det tidligere liberale bondeparti, en væsentlig andel. Disse to partier har sammen udgjort højre og midten i islandsk politik. Valgerður Sverrisdóttir, minister for bankvæsen og en af lederne af Fremskridtspartiet, sagde i forbindelse med bankernes privatisering ved årsskiftet 2002: „Dette er et 16
Hvidbogen.indd 16
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
meget betydningsfuldt fremskridt, for det er den største privatisering i Islands historie.“ Og bankernes privatisering var hende så magtpåliggende, at sommerhuse og en værdifuld malerisamling fulgte med, ganske gratis. Da nogen tillod sig at kritisere hende, begyndte hun at bruge mund. Alle, der tillod sig at kritisere dette system, blev mistænkeliggjort. Enten blev de kaldt misundelige eller også bare gammeldags. Det er disse to politiske partier, Selvstændighedspartiet og Fremskridtspartiet, der bærer hovedansvaret for dette system, og grunden under det lagde de med fiskeriets gavekvotesystem, hvorved det blev muligt at sælge fisk, der endnu ikke var fanget, og derigennem berige sig på naturressourcer, der var nationens ejendom. Folk fra deres rækker havde i den forbindelse meget på spil. Politikerne spiller således rollen som Dr. Frankenstein, mens rigmændene er monsteret, der fuldstændig er vokset det økonomiske system over hovedet og har pantsat nationen i en sådan grad, at hvis man på hele sagen anlægger en moralsk målestok gældende for republikken som sådan, så er det ordet „landsforræderi“, der dukker op i tankerne. Og derfor kan der, i den situation, som landet nu er i, ikke være tale om andet end at konfiskere disse personers ejendom ene og alene for at lade dem betale af på gælden, den gæld, de selv har skabt. Dette synes imidlertid ikke at være på dagsordenen, for ingen love er blevet krænket. Man har talt om uagtsomt landsforræderi, og der verserer endeløse skandalehisto17
Hvidbogen.indd 17
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
rier, men man foretager sig slet ingenting, der bliver ikke truffet nogen politiske beslutninger, der bliver ikke foretaget lovændringer, nej, lovene bliver tværtimod brugt til ingenting at gøre. Måske er sagens kerne den, at man med en vis ret kan sige, at erhvervslivet har taget magten i landet. Til dette formål benyttede det sig af liberalismens livsfilosofi og en institution, som hedder Erhvervsrådet. Og enten havde dette erhvervsråd et godt tag på lovgivningsmagten, eller også sov lovgivningsmagten på sin post. Måske var det faktisk også meningen, at den skulle sove, sådan at søvnen både var dens rolle og dens opgave. I en hensigtserklæring fra Erhvervsrådet hedder det: „Argumenterne imod offentlig regulering og kontrol af finansmarkedet er mere overbevisende end argumenter til fordel for en sådan offentlig indblanding. Det ville være langt fornuftigere at overlade det til markedets parter at fastsætte deres egne regler og følge dem.“ Og om resultatet af denne kurs hedder det: „En undersøgelse foretaget af Erhvervsrådet viser, at i 90 % af tilfældene har Altinget helt eller delvist fulgt rådets anbefalinger.“ Ifølge dette kan man se sådan på tingene, at Erhvervsrådet her har gennemført en art magtovertagelse, uden at nogen bemærkede det. Der behøvedes ikke noget militærkup og ingen vold, tværtimod gled ideerne som smurt igennem Altinget, uden at noget stod dem i vejen. Nej, det virker snarere, som om lovgivningsmagten har været ansat af Erhvervsrådet, 18
Hvidbogen.indd 18
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
for halvfems procent af dets sager blev vedtaget, skønt dets bestyrelse består af en række af de samme personer, som har haft nær tilknytning til finanssammenbruddet. Her må man samtidig huske på, at de fleste massemedier ejedes af de samme parter, og at de derfor, direkte eller indirekte, kunne styre debatten, holde ubehagelige informationer tilbage og andre frem i lyset. Selvstændighedspartiets udtalelser på landsmøder og konferencer er som fotokopier af udtalelser, der kom fra Erhvervsrådet. På overfladen virker Davíð Oddssons måde at fremstille tingene på, med uordenens korrupte og grådige mænd, ganske præcis, for uordentligheden og ødsel heden har været uden sidestykke, men den konklusion, som Selvstændighedspartiet er nået frem til, er, at der er tale om, at enkeltpersoner har svigtet, ikke den politiske linje. Sådan prøver liberalister over hele verden at undskylde den korruption, som deres system har skabt. Jeg vil ikke påstå, at man skal tilbage til Romerriget for at finde paralleller, mere nærliggende vil det være igen at gå tilbage til 20’erne, the roaring twenties, hvor den store Gatsby gjorde sig kraftigt gældende og romanpersoner som Babbitt blev født. Babbitt har netop det til fælles med mange af finansfyrsterne, at det er en mand, der i sig selv vækker medlidenhed, men er styret af samme grådighed og materialistiske overfladiskhed. Men vi kan også gå tættere på vores egen tid. Josef Stiglitz, Clintons finansrådgiver, nobelpristager i økonomi, en liberalist, der fandt, at liberalismen gik for vidt, skrev bogen The 19
Hvidbogen.indd 19
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Roaring Nineties, der handler om nøjagtig det samme, som har fundet sted i islandsk finansliv, lige bortset fra at derovre blev folk som mændene fra Enron stillet til regnskab, hvorimod finansforbryderne på Island bliver inviteret til middag hos præsidenten på Bessastaðir, for at de kan hilse pænt på den kvindelige finansforbryder Martha Stewart, der siges at være personlig veninde med præsidentfruen, Dorrit Moussaieff. En og anden kunne måske vente, at præsidenten forklarede dette for os, sit folk, men der kommer ikke mange forklaringer fra ham, og der har ikke været tale om, at han ville sige undskyld til os eller gå af. Når jeg siger, at socialdemokraterne har været i lommen på kapitalisterne, er der ikke tale om bagvaskelse af dem. For socialdemokraternes situation har i de senere år ændret sig i den forstand, at de er gledet fra venstre til højre. De er blevet liberalismens pakæsler uden at gøre sig det klart og derved blevet ansvarlige eller medansvarlige for det system, der er beskrevet ovenfor. Tony Blair er den oprindelige inkarnation af denne linje, og Gordon Brown, der nu har sat islændingene under terrorlovgivning, uden at vi, landets befolkning, får at vide hvorfor, ligger i klar forlængelse af ham. Tony Blair lokkede opbakning fra venstre til sig, men gennemførte en klar og tydelig højrepolitik. Den mand var det foretrukne idol hos de islandske socialdemokrater og deres ledere. 20
Hvidbogen.indd 20
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Denne udvikling er ikke et spørgsmål om en hurtig ændring i holdningerne, men har sine rødder i historiske begivenheder såsom Berlinmurens fald og den nye virkelighed, der fulgte i kølvandet herpå og er blevet kaldt postmodernisme. Intet er entydigt længere, alt derimod relativt, højre og venstre er forældede og så videre. Denne situation går hånd i hånd med arbejderbevægelsens forfald, aftagende sammenhængskraft og solidaritet. Det udkrystalliseres i, at socialdemokraterne ikke har en politik at byde på, men noget, som de kalder „samtalepolitik“, der har sit modsvar i postmodernismens holdningsløshed. Ved sidste valg sagde jeg til en socialdemokrat, at det var sørgeligt, så lidt hans parti bekymrede sig om arbejderne. Socialdemokraten kiggede på mig og sagde: „Arbejderne! Hvad for nogle arbejdere? Det er bare nogle udlændinge.“ Man kan ikke forvente storhed over en politik i en atmosfære, hvor den slags holdninger svæver over vandene. Men det er præcis denne situation, der har givet talsmændene for kapitalisme og liberalisme fuldstændig fred og uhæmmet albuerum til at gøre, som det passede dem. Nogle af de ledende politikere i Samlingsfronten (de islandske socialdemokrater) har berømmet matadorerne, støttet dem i deres selvmedlidende jamren og snart sagt gjort det til deres politik, at matadorerne skulle have lov at bestemme over det hele, ikke bare over forretningsliv og handel, men også over massemedier. I denne atmosfære har der ikke været nævneværdig 21
Hvidbogen.indd 21
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
modstand mod Irakkrigen, israelernes terror i Gaza eller imod noget som helst. Politikerne har fået lov til at vade fra det ene talkshow videre til det næste nærmest som skuespillere, der aflirer deres rolle, og en stor del af de unge er sunket ned i dyrkelsen af tekniske dippedutter og pengesnobberi. Fordummelsen har grasseret, kriminalromanen er blevet dagens højeste form for litteratur, tiljublet af overfladiskhedens trofaste dyrkere. Lad mig her tilføje, at jeg refererer til krimien som litterær genre ikke til bestemte forfattere, som i mange tilfælde kan være udmærkede skribenter. Hvad der er i gang, er ikke kun en finanskrise, som får landets familier til at skælve og ryster hele nationens grundlag, det er også en dybtgående åndelig krise, som bevirker, at det bliver endnu vanskeligere at møde den finansielle krise, eller rettere sagt: Overklassen vil slippe med skrækken, mens nationen havner i kløerne på Den Internationale Valutafond, IMF, som at dømme efter sin tidligere virksomhed vil kræve yderligere privatisering, bede om adgang til uudnyttede naturressourcer og forlange, at velfærdssystemet bliver brudt endnu mere ned, end det allerede er. Vi har befundet os midt i et eventyr, der hedder Kejserens nye Klæder, og væverne har sagt, at „hvis ikke I kan se, hvor ferme vi er, så er I dumme“, og ikke bare dumme, men også misundelige, hvad der i grunden er værre end at være dum, for de dumme, dem kan man sende på kur22
Hvidbogen.indd 22
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
sus i vores fortrinlige skoler. Ja, lad os få fiskebankerne, lad os få de andre banker, og vandet, og vandfaldene og energiselskaberne, så rejser vi med præsidenten ud i verden og siger: „Vi er de bedste i hele verden, og hvis ikke I kan se det, er I ikke bare dumme, men også misundelige.“ Måske er Island et eksperimentelt laboratorium for det, som kan komme, og hvis ikke, da en ekstrem udgave af tingenes tilstand, krisen, hvad der bedst ses af, at finansfirmaernes gældsætning er bruttonational produktet ganget med tolv. Jeg vil senere komme nærmere ind på det eksperimentelle laboratorium og tilmed siden hen i denne beretning selv anstille nogle eksperimenter over det islandske finanssystems storhed og fald. Dog erindrer jeg svagt, at det første, der skete, var, at den amerikanske ejendomsfinansiering ramlede sammen i sommeren 2007, og en tommelfingerregel, der er både gammel og ny, siger, at når de nyser i Amerika, bliver hele verden forkølet, blot er den islandske økonomi ikke kun blevet forkølet, den har fået en lungebetændelse, som angriber alle dens indre organer. Samtidig bliver det stadig tydeligere, at det amerikanske boligsystem, der skvattede sammen, og det islandske banksystem, der nu også er skvattet sammen, snarere er dobbeltgængere fra litterære værker end enkeltstående mysterier, selv om der da bestemt er store mysterier på færde. Inden for det islandske finanssystem var tilliden for længst forduftet, inden boligsystemet i USA væltedes over ende. 23
Hvidbogen.indd 23
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Dog er det for tidligt at sige, hvad krisen betyder, og hvad fortsættelsen bliver. Mange ting sker, og mange ting er sket. Fremkomsten af alle mulige grupperinger, en revolution af gryder og grydeskeer. Ikke desto mindre synes mange af os, at der sker for lidt, og at det sker alt for langsomt. Klart er det, at masser af mennesker står ruinerede og rådvilde tilbage, og at festen er forbi. De tømmermænd, der følger efter, bliver langvarige, men har systemet virkelig nået sin bund, kan man forvente, at det vil lysne. Man kan betragte grådigheden som en narkomani, et konstant forbrug, hvor imaginære penge bliver sprøjtet ind i det økonomiske system og narkomanerne kræver mere og mere, og der ingen vej er tilbage, før det hele styrter sammen. Som situationen er nu, vil Den Internationale Valuta fond sandsynligvis få til opgave at fiske de fedeste stykker ud af velfærdssystemet, privatisere energikilderne og sundhedssystemet og således fuldende liberalismens projekt. Det foregår i samarbejde med de ledende politikere, eller rettere sagt: Fonden styrer politikerne. Men man kan aldrig vide, om ikke den fede tjener tager sig sammen nu, hvor han er blevet en gennemtævet træl. Så vil digtets ord dække virkeligheden. Du som har dit hjem på en ø i hjertet og himmelrummets vidder, et fortov under dine fødder:
24
Hvidbogen.indd 24
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
Ræk mig nordlysene! Jeg vil danse med den yngling der holder på stjernerne. Vi flår skindet af mørket og skærer hovedet af elendigheden.
Hvidbogen.indd 25
27/05/1938 SAKA 10:52 pm
„En ekstremt velskrevet bog. Et stridsskrift. En skamstøtte“ – Politiken Hvidbogen er skrevet i kølvandet på finanskrisen og det massive bankkrak på Island i 2008. Gennem 12 essays retter Einar Már Guðmundsson en skarp kritik mod den frygt og elendighed, det økonomiske system har skabt, korruptionens mange ansigter og den lovbefalede egoisme, grådighed og løgnagtighed, der kom til at koste det islandske folk så dyrt.
ESSAYS
LINDHARDT OG RINGHOF