9
T
IN
788711 321645
Håndbogen åndbogen NANA TORP
M
FIL V LA
D PÅ
E L B TA
NANA TORP
Filmhåndbogen
Animation
H Håndbogen åndbogen NANA TORP cover_bog_livonia_02.indd 1
TIL BØRN OG UNGE, DER ALLEREDE LAVER FILM ELLER HAR LYST TIL AT BEGYNDE
12/06/15 12.43
” FILM ER VERDENS SMUKKESTE BEDRAG.” Jean-Luc Godard
4
filmbook_content_livonia02.indd 4
12/06/15 13.17
sådan bruger du bogen Bogen her er tænkt som en håndbog. Du behøver ikke at læse den fra ende til anden, men kan springe lige ind der, hvor du synes, det er sjovest. Jeg ved, der er nogle sindssygt seje filmbørn derude, som laver mange, fantastiske og avancerede film. Til jer er der baggrundsviden og prof teknikker, I kan prøve af. Til jer der aldrig har prøvet det før, er der inspiration til konkrete scener og opskrifter, som måske kan give jer idéer til at begynde at lave film. Opskrifterne her i bogen er tænkt som i en kogebog – her står alt, hvad du skal bruge og ret præcist, hvad du skal gøre. Og når du først har lavet retten én gang, kender du den og kan skifte ingredienserne ud. Idéen med opskrifterne her er, at du ændrer dem, så de passer til netop din film. Og derfra kan du så begynde at brygge dine helt egne nye tricks og kneb. Jeg har forsøgt at lave så mange af opskrifterne som muligt med ting, man kan få i supermarkedet, eller som er lette at skaffe. Hvis du har dyrt, fedt udstyr, bruger du selvfølgelig bare det. Men på en tablet kan du alt, hvad du har brug for, og med ganske få, billige ting kan du komme meget langt. Jeg har altid elsket film. At se film er som at se gennem et vindue til en magisk verden. Film gør, at du kan leve en lille bid af andres liv, film bringer dig ud på en rejse til steder, du ikke vidste fandtes, film kan få dig til at se verden med nye øjne. Film er en drømmefabrik.
Da jeg så selv begyndte at studere film, var der pludselig en masse af de ting, jeg tidligere havde set på film, som jeg selv kunne få til at ske. Og jeg fandt ud af, at det er en masse greb, kneb, Nana Torp tricks og fiduser, der får filmene til at virke. Måder man kan gøre scener spændende på, brugen af kamera, klip, lyd og design til at skabe en filmoplevelse. Usynlige, magiske ingredienser, der gør filmens univers levende. Nogle af de greb og tricks, vil jeg dele med jer i denne bog. Når man laver film, er der ikke noget, der er rigtigt eller forkert – der er kun oplevelsen af filmen. Der er masser af regler for, hvordan man skaber gode film, men de er allesammen til for at blive udforsket og bøjet. For der er ingen andre end jer, der kan skabe lige netop jeres film. Publikum vil gerne opleve, hvordan der ser ud i jeres krøllede hjerner. De forskellige kneb, måder at fortælle på og klassiske filmgreb kan hjælpe jer med at få den idé, I har inde i hovedet, til at blive til virkelighed på skærmen. Og husk at se masser af film! Hvis du vil lave film, skal din indre filmskaber fodres med film. Fede ting der virker, underlige ting der ikke virker, nye idéer og fremfor alt opturen over film. Jeg håber, det bliver rigtig sjovt, og at du får lyst til at eksperimentere med dine film. God fornøjelse! KH
filmbook_content_livonia02.indd 5
12/06/15 13.17
BEGYNDELSEN Hvad er film? Filmens historie Udstyr Gode apps At fortælle på film
s.39 s.9
s.40
s.11
s.41
s.14
s.42
s.17
s.44
s.19
s.45 s.46
GENRE
Tricks til dine genrefilm Ask Hasselbalch
s.21
s.47
s.22
s.48
s.27
s.50 s.52
DEN GODE HISTORIE
Dine karakterer Kenneth Bøgh Andersen Dit forløb Kim Fupz Aakeson Per Fly Chok og Suspense Opskrift på suspense-scene
filmbook_content_livonia02.indd 6
s.29
s.54
s.30
KAMERA
Afstand Opskrift på western showdown Billedkomposition Håndholdt kamera og p.o.v. Skabelon Hella Joof Kamerabevægelser Opskrift på kamerastativer Dialog-guide Lys på film Tricks i kameraet
s.31
s.57
KLIP
s.32
s.58
s.33
s.59
s.34
s.60
s.36
s.61
Fortællende billeder Langtrukkenhed og sammenhæng Typer af klip Opskrift ”klip et blodigt mord”
s.37
12/06/15 13.17
LYD OG MUSIK
Hans-Erik Philip Gode lydoptagelser Foley-lyde Opskrift ”lev videre i et dyr” Anders Morgenthaler
s.63
s.5
s.62
s.6
s.64
s.7
s.65
s.8
s.66
s.10
s.67
s.12 s.14
DESIGN
Location Kostumer Make-up Masker Byg et sværd Vejret Farver Titelsekvens
SPECIAL EFFECTS
s.69
s.16
s.70
s.18
s.72
s.20
s.74
s.21
s.76
s.22
s.80 s.82 s.83
s.84 s.85
SKUESPIL
s.94
s.86 s.88 s.89 s.90 s.91 s.92
s.96 s.98 s.99
STORE PRODUKTIONER
s.100
DOKUMENTARFILM
s.102
PREMIERE
s.103
GODE SIDER OG STEDER
s.104
filmbook_content_livonia02.indd 7
Den enkleste model Gode apps 2D stopmotion 3D stopmotion Shane Brox Store produktioner Jannik Hastrup Lav en animationsfigur Ansigtsudtryk Claymation Pixelation
s.78
Anders Lerche Dybe sår og hudafskrabninger Kunstig sten Sukkerglasskår Digitale special effects Green screen Gysertricks
Rebecca Emilie Sattrup Stunts Lasse Spang Olsen
ANIMATION
12/06/15 13.17
Foto : Eadweard Muybridge
En film spiller som regel 24 billeder pr. sekund. De seneste par år er man begyndt at lave film, der spiller hele 48 billeder pr. sekund. Det skulle give en endnu mere virkelig effekt. Den første film var The Hobbit instrueret af Peter Jackson. Men mange biografgængere sagde, at de blev køresyge, svimle og endda kastede op af at se filmen i 3D.
8
filmbook_content_livonia02.indd 8
12/06/15 13.17
BEGYNDELSEN
Hvad er film? Film på YouTube, film i biografen, film på kunstudstilling, reklamefilm, film i tv, film på streaming. Film er snyd og bedrag, og film er over det hele. Men HVAD er film?
flydende bevægelse. På den måde oplever man levende billeder. Og hjernen tilføjer oplevelsen af følelser og betydningen af billederne, så vi oplever film næsten, som om vi selv var der.
Film er en serie af enkelte billeder, man afspiller hurtigt efter hinanden. Billederne er en lille smule forskellige, så det ser ud, som om billedet bevæger sig.
Det er den samme teknik, man bruger i tegnefilm, her bruger man bare tegninger.
Vores hjerne kan ikke nå at forstå, at der faktisk er mellemrum mellem billederne. Derfor koger den det hele sammen, og vi oplever figuren i en
I gamle dage var en film lange strimler af billeder, som man kører hurtigt igennem en fremviser. I dag ser og laver vi mest digitale film, hvor de mange billeder er lagret på en harddisk, men princippet er helt det samme.
9
filmbook_content_livonia02.indd 9
12/06/15 13.17
Foto : George MeliĂŠs
10
filmbook_content_livonia02.indd 10
12/06/15 13.17
Filmens Historie DRØMMENES OPFINDELSE Forestil dig en verden uden film. Ingen tv, ingen biografer, ingen smartphones. Dengang var tryllekunstneren kongen af underholdning. Tryllekunstnerne kunne ved hjælp af røg og spejle save en mands hoved af, lægge det på en bakke, mens det stadig talte, og kroppen gik rundt på scenen. De brugte lys, røg og projektioner til at skabe levende skeletter og spøgelser. Alt det blev lavet med sindrigt udtænkte tekniske apparater, der fik illusionen til at ligne virkelighed for publikum. Da filmen blev opfundet, tog tryllekunstnerne hurtigt den nye opfindelse til sig og gjorde film til en del af deres show – de magiske levende billeder.
Foto : Institut Lumière
Det var to brødre i Frankrig, der opfandt det apparat, der kunne spille billeder hurtigt efter hinanden, så det blev til film. De hed Lumiére.
En kold decemberaften i 1895 ville de vise, hvad deres nye apparat kunne for et publikum. Der fandtes ikke biografer endnu, så de satte nogle stole frem på en café i Paris.
De skulle have noget at vise, så de havde optaget forskellige små film af hverdagen. Toget var jo rimelig nyt og stadig meget spændende på det tidspunkt. Så de havde stillet deres nyopfundne filmkamera på en togperron og filmet et tog, der kørte ind på en perron, og folk der stod ud. Bare det. Filmen havde hverken farver eller lyd. Men den dag i Paris, da de viste deres film på væggen i en café, blev folk bange. De råbte, skreg, gemte sig under stolene, og i det hele taget blev biografvisningen rent kaos. Folk troede simpelthen, at toget kom kørende ud af væggen og hen imod dem. De kunne ikke skelne film fra virkelighed. Men for tryllekunstnerne var film jo oplagt – med denne nye teknik kunne man virkelig chokere publikum. Især én filmskaber – George Meliés – brugte filmens fantastiske nye muligheder til at skabe magi. Han lavede trick-film, hvor folk forsvandt i et klip og fantasifulde sets, hvor han byggede en syret version af månen. Han lavede også en film med et tog, men i hans film kørte toget ud i verdensrummet og endte i munden på solen, som var et kæmpestort ansigt. Folk havde aldrig set noget lignende, og det blev en kæmpe succes. For filmen kunne vise drømme i levende live. Ved hjælp af billeder kunne man få det utrolige til at ske; man kunne skabe følelser hos publikum, man kunne rejse rundt i hele verden og vise dem forskellige universer fra det inderste af ens fantasi – som om det var virkelighed. Filmen blev hurtigt populær. Og efterhånden begyndte man at fortælle historier på filmene. 11
filmbook_content_livonia02.indd 11
12/06/15 13.17
DANMARK ER FILMVERDENENS NAVLE Der er ikke mange, der ved det – men på det tidspunkt var Danmark verdensberømt for sine film. De fleste film, og dem med størst succes, blev lavet på Nordisk Film i Valby. Et af filmhistoriens største navne, den danske instruktør Carl Th. Dreyer, arbejdede her.
Den danske skuespillerinde Asta Nielsen var verdens første filmstjerne. Asta Nielsen var smuk og vild. Dengang var det meget uartigt ikke at have strømper på, næsten som at være nøgen i dag. Da Asta skulle indspille en kærlighedsscene, hvor hun danser tæt op ad sin elskede, havde hun taget både undertøj og strømper af under sin stramme kjole. I stedet havde hun malet sine ben med kaffe, så det så ud, som om hun havde strømper på. På den måde gjorde hun sin medskuespiller helt elektrisk, og scenen i filmen slår stadig gnister, når man ser den i dag.
HOLLYWOOD Under 1. verdenskrig blev det svært at lave film i Europa. I New York havde Thomas Edison købt rettighederne til alt filmudstyr, og han ville have penge, hver gang nogen ville lave film. Dem, der ville lave film, flyttede derfor til den anden ende af USA, så han ikke kunne holde øje med, om de brugte hans udstyr eller ej. Desuden skinnede solen mere på østkysten, og selvom man havde elektrisk lys, havde man brug for sollys til filmoptagelserne. Det blev begyndelsen til Hollywood. Da krigen i Europa sluttede i 1918, var Hollywood blevet filmverdenens centrum. Her blev de store filmstudier grundlagt og filmstjerner dyrket som idoler. Og publikum strømmede i biografen. LYDFILM Indtil nu havde der siddet en mand og spillet klaver foran lærredet for at skabe den rette stemning. I 1927 lavede man den første film med lyd i USA. Og det bredte sig hurtigt. Det ændrede filmverdenen fuldstændig. Mange af de skuespillere, der havde været store stjerner i stumfilmtiden, kunne slet ikke finde ud af at lave film med lyd. Nogle var gudesmukke, men havde alt for skingre eller underlige stemmer. Andre blev helt forvirrede over at skulle tale ind i en mikrofon, samtidig med at de spillede skuespil. Størstedelen af de berømte stumfilmsskuespillere, der tidligere havde været så magiske på lærredet, blev arbejdsløse.
12
filmbook_content_livonia02.indd 12
12/06/15 13.17
HITCHCOCK Hollywood voksede og voksede. Mange af de dygtige filmskabere fra Europa flyttede derover, for at lave film. En af dem var stjerneinstruktøren Alfred Hitchcock. Han brugte på mesterlig vis filmen til at skabe iskolde gys i biografsæderne. Han gjorde det en gang for alle underligt at gå i brusebad, når man er alene hjemme, med filmen Psycho, og fik fugle til at virke utilregnelige i filmen Fuglene. Mange af de greb, han fandt på, er blevet klassiske i gyserfilm i dag.
HOLLYWOD I KRISE Men så skete der noget. Fjernsynet blev opfundet i 1948. Pludselig var filmen ikke længere naturligt kongen af underholdning. Hollywood forsøgte at lave større og dyrere film – men det virkede ikke rigtig. I Europa begyndte man at lave nogle helt nye typer af film – mærkelige, kunstneriske film. Helt uden den lige ud af landevejen-historie, man indtil nu havde dyrket i USA. Filminstruktørerne ville eksperimentere og lave kunst. Her var selve filmoplevelsen i højsædet, man kan sige, at man ville lave filmdigte, hvor kameraet var lige så frit som en digters ord. NYE MÅDER AT FORTÆLLE PÅ De nye europæiske eksperimenter inspirerede også filminstruktørerne i Hollywood til at fortælle historier på nye måder, og Hollywood rejste sig igen fra asken. En af de helt store succeser er filmen Jaws fra 1975. Der handler om en gigantisk haj, der angriber en dejlig badestrand. Det særlige ved
filmen er, at den er vildt uhyggelig, selvom man først ser hajen efter 45 minutter. Idéen opstod, fordi de 3-4 mekaniske hajer, man møjsommeligt havde fået bygget, aldrig virkede. De gik hele tiden i stå midt i en scene. Det var både dyrt og træls, og til sidst blev man nødt til at lave filmen uden. I stedet brugte man kameraet til at vise, at noget ondt svømmede gennem vandet, og man lavede det berømte lille stykke musik, der fortalte, at hajen var på vej. På den måde fik man publikum selv til at forestille sig monsteret. Det viste sig at være det bedste, der kunne ske for den film. For det man selv forestiller sig, er ofte langt mere uhyggeligt end robotter og special effects. Jaws blev den første verdenssucces – en film, som alle over hele kloden havde set og talte om. DIGITALE EFFEKTER I dag er vi vant til, at alt kan lade sig gøre på film, men før computeren kom, skulle alt bygges og konstrueres i hånden. Nu er de digitale effekter overalt, også i realistiske film, hvor vi ikke tænker over det. En skuespiller kan få nyt computerhår, og mange store kulisser bliver kun bygget halvt og resten tilføjet i computeren. I filmen Gladiator skulle man eksempelvis bruge et gigantisk publikum, så man hyrede en gruppe statister og fordoblede dem digitalt, så det så ud, som om der var flere hundrede tusinde mennesker. Det filmudstyr, der før var stort, dyrt og krævende, kan nu betjenes af alle. Hvis man har en smartphone eller en tablet, kan man lave film. Og den kan let lægges på nettet, så folk fra hele verden se den. Alle kan lave film. 13
filmbook_content_livonia02.indd 13
12/06/15 13.17