Issuu

Patrick Modiano

DORA BRUDER

P책 dansk ved Karsten Nielsen

Lindhardt og Ringhof

Dora Bruder.indd 1

11/05/15 15.03

Dora Bruder er oversat fra fransk af Karsten Nielsen efter Dora Bruder Copyright © Gallimard 1997 All rights reserved Dansk copyright © 2015 Lindhardt og Ringhof A/S, København Omslag: Harvey Macauley/Imperiet Bogen er sat med Garamond hos Lymi DTP-Service og trykt hos UAB Print it, 2015

ISBN 978-87-11-45942-3 1. udgave, 1. oplag 2015

Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer.

Bag i bogen findes der en kort liste over navne m.m., som forekommer i bogen og ikke kan forudsættes bekendte for en dansk læser. O.a.

www.lindhardtogringhof.dk Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont

Dora Bruder.indd 2

11/05/15 15.03

å side tre i en gammel avis, Paris-Soir fra den 31. december 1941, faldt jeg for otte år siden over en spalte med overskriften “Fra i går til i dag”. Nederst stod der: PARIS Vi efterlyser en ung pige, Dora Bruder, 15 år gammel, 1,55 høj, med ovalt ansigt, gråbrune øjne, en kort, grå frakke, vinrød pullover, marineblå nederdel og hat, brune snøresko. Alle henvendelser til hr. og fru Bruder, boulevard Ornano 41, Paris. Jeg har været stedkendt i kvarteret omkring boulevard Ornano i mange år. I min barndom tog min mor mig med på loppemarkedet i Saint-Ouen. Vi stod af bussen ved porte de Clignancourt og nogle gange foran rådhuset i det 18. arrondissement. Det var altid lørdag eller søndag eftermiddag. Om vinteren stod den tykke fotograf med klump3

Dora Bruder.indd 3

11/05/15 15.03

næsen og de runde briller altid på fortovet i strømmen af forbipasserende uden for Clignancourt kaserne med sit apparat på en trefod og tilbød at tage et “souvenirfoto”. Om sommeren slog han sig ned på træpromenaden i Deauville foran bar du Soleil. Her var der kunder. Men derimod så det ikke ud til, at de forbipasserende ved porte de Clignancourt havde lyst til at blive fotograferet. Han var iklædt en gammel overfrakke, og en af hans sko var hullet. Jeg kan huske de øde boulevarder Barbès og Ornano en solrig søndag eftermiddag i maj 1958. På alle gadehjørner var der posteret gendarmer på grund af begivenhederne i Algeriet. Jeg kom også i kvarteret vinteren 1965. Jeg havde en veninde, som boede i rue Championnet. Telefon Ornano 49-20. Allerede dengang måtte strømmen af forbipasserende om søndagen foran kasernen have ført den tykke fotograf med sig, men jeg gik aldrig derhen for at undersøge det. Hvad havde kasernen været brugt til? Jeg havde fået fortalt, at den husede kolonitropper. Januar 1965. Ved sekstiden faldt mørket på, hvor rue Championnet krydser boulevard Ornano. Jeg var intet, jeg gik i ét med tusmørket og gaderne. Den sidste café nede for enden af boulevard Ornano, på den side af gaden med de lige numre, hed “Verse Toujours”. På venstre hånd, på hjørnet af boulevard Ney, lå der en anden café, som havde en 4

Dora Bruder.indd 4

11/05/15 15.03

jukeboks. I krydset Ornano-Championnet lå tillige et apotek, og på hjørnet af rue Duhesme to cafeer, den ene noget ældre end den anden. Hvor jeg dog ofte sad og ventede på disse cafeer ... Tidligt om morgenen, når det endnu ikke var blevet lyst. Ud på eftermiddagen, når mørket faldt på. Og senere, ved lukketid ... Søndag aften holdt der altid en gammel sort sportsvogn – en Jaguar, mener jeg at kunne huske – parkeret i rue Championnet ud for børnehaven. Den havde et skilt bagpå: G.I.G. Grand invalide de guerre, krigsinvalid. Det undrede mig, hvorfor denne bil befandt sig i kvarteret. Jeg spurgte mig selv, hvordan dens ejermand mon så ud. Efter klokken ni om aftenen lå boulevarden øde hen. Jeg kan stadig genkalde mig lyset fra nedgangen til metrostationen Simplon og, næsten lige overfor, den oplyste facade på biografen, der lå på boulevard Ornano 43. Ejendommen i nummer 41, lige inden biografen, havde jeg aldrig lagt mærke til, selvom jeg i månedsvis, ja, i årevis gik forbi den. Fra 1965 til 1968. Alle henvendelser til hr. og fru Bruder, boulevard Ornano 41, Paris.

Dora Bruder.indd 5

11/05/15 15.03

ra i går til i dag. På årenes afstand bliver perspektiverne slørede, den ene vinter toner over i den anden. Den i 1965 og den i 1942. I 1965 kendte jeg ikke noget til Dora Bruder. Men i dag, tredive år senere, forekommer det mig, at al den tid jeg sad og ventede i cafeerne omkring krydset ved boulevard Ornano, disse spadsereture, som altid fulgte samme rute – jeg gik ad rue du Mont-Cenis helt op til hotellerne på Montmartre-højen: Hôtel Roma, l’Alsina eller Terrass ved rue Caulaincourt – samt disse flygtige indtryk, som jeg har bevaret: en forårsaften, hvor det genlød af stemmer under træerne på square de Clignancourt, og endnu en gang vinteren, når man gik ned mod Simplon metrostation og boulevard Ornano, alt dette hændte ikke ved en ren tilfældighed. Måske var jeg på sporet af Dora Bruder og hendes forældre, selvom jeg stadig ikke føler mig helt overbevist om det. Men de var der, et sted i baggrunden. 6

Dora Bruder.indd 6

11/05/15 15.03

Jeg prøver at finde nogle tegn så langt tilbage i tiden som muligt. Da jeg var omkring de tolv, og min mor tog mig med til loppemarkedet ved Clignancourt, var der en polsk jøde, som solgte kufferter, inde til højre, i starten af en af rækkerne med stande, Maliks stadeplads, Vernaisons stadeplads ... Luksuskufferter i læder og krokodilleskind, men også eksemplarer i pap, rejsetasker, skabskufferter med etiketter fra transatlantiske rejseselskaber – i bunker oven på hinanden. Hans stade var under åben himmel. Han havde altid en cigaret i mundvigen, og en eftermiddag bød han mig en. Jeg gik af og til i biografen på boulevard Ornano. Både i Clignancourt Palace nede for enden af boulevarden, i nærheden af “Verse Toujours”. Og i Ornano 43. Jeg fandt senere ud af, at Ornano 43 var en meget gammel biograf. Den var blevet ombygget i trediverne og havde fået en facade, der skulle lede tankerne hen på en oceandamper. Jeg kom igen på de kanter i maj 1996. Nu lå der en forretning i stedet for biografen. Man går ad rue Hermel og kommer så til ejendommen boulevard Ornano 41, den adresse, som blev nævnt i forbindelse med efterlysningen af Dora Bruder. En femetagers bygning fra slutningen af det 19. århundrede. Sammen med nummer 39 danner den en blok, der omkranses af boulevarden, rue Her7

Dora Bruder.indd 7

11/05/15 15.03

mels udmunding og rue du Simplon, som løber bag de to ejendomme. De er ens. Nummer 39 har en inskription, som angiver navnet på arkitekten, en vis Richefeu, samt datoen for opførelsen: 1881. Nummer 41 er tydeligvis bygget samme år. Før krigen og lige indtil starten af halvtredserne var boulevard Ornano nummer 41 hotel, ligesom nummer 39, der hed Hôtel du Lion d’Or. I nummer 39 lå der ligeledes før krigen en café-restaurant ejet af en vis Gazal. Jeg har ikke kunnet finde navnet på hotellet i nummer 41. I starten af halvtredserne ligger der på adressen et Société Hôtel et Studios Ornano, telefon Montmartre 12-54. Og ligesom før krigen en café, hvis ejer hed Marchal. Cafeen eksisterer ikke længere. Lå den på højre eller venstre side af porten? Når man åbner den, er der en temmelig lang gang. Nede for enden går en trappe op til højre.

Dora Bruder.indd 8

11/05/15 15.03

jødiske pige Dora Bruder efterlyses. Ved hjælp af personlige erindringer og uddrag fra officielle dokumenter graver Modiano i Doras historie for at nærme sig gåden om hendes forsvinden. ”Stemningen af Paris, skyggernes Paris, er aldeles fremragende fanget.” – Ekstra Bladet

Det bringer ham gennem et besat Paris, byen, der

”Modiano er og bliver mageløs.” – Politiken

PATRICK MODIANO blev i 2014 tildelt Nobelpri-

forbinder ham og Dora på tværs af tid og Historien.

sen i litteratur “for den erindringskunst, med hvilken han har fremmanet de mest uhåndgribelige menneskeskæbner og afdækket besættelsens livs-

i Paris-Soir fra 1941, hvori den kun femtenårige

PA T R I C K M O D I A N O Dora Br uder

I december 1988 læser Patrick Modiano en notits

NOBELPRISEN I L I T T E R A T U R 2 0 14

Patrick

MODIANO Dora Bruder

verden”.

PATRICK MODIANO (f. 1945) er blevet kaldt vor tids Marcel Proust. Han har mere end 20 romaner bag sig, hvoraf de fleste har Paris og erindringen som ramme. Hans værker er oversat til mere end 30 sprog, og i 2014 blev han tildelt Nobelprisen i litteratur.

”Modiano antyder mere, end han beskriver, og alligevel skaber han et gådefuldt univers med mange nerveknuder.” ”Nobelpristageren Patrick Modiano er en voluminøs minimalist, der fanger erindringens dybder i det enkle og kortfattede.” – Jyllands-Posten ”Viser med al tydelighed, hvorfor han fortjente sin Nobelpris i litteratur.” – Berlingske

– Lars Bonnevie, Weekendavisen om Et forbasket forår & Smertepunktet

L I N D H A R D T O G R I NG H O F. D K

– Politiken om Askeblomster

– Politiken om Et forbasket forår & Smertepunktet

LINDHARDT OG RINGHOF OMSL AG: HARVEY MAC AUL AY / IMPERIET