4 Cathy Cassidy
Coco har travlt med at redde forsømte dyr. Hendes veninder vil hellere tale om drenge og fester. Men Coco giver ikke op. Hun mener, at man bare skal arbejde hårdt, så skal man nok få det, som man vil have. Men det er ikke alle, der har det lige som Coco. Meget mod sin vilje bliver hun nødt til at arbejde sammen med den sure, indelukkede Lawrie, der opfører sig, som om han hader Coco. Han er bare ikke til at finde ud af – og snart går det op for Coco, at man ikke altid kan få det, som man vil have, og at det ikke kun er dyr, der har brug for at blive reddet.
Fjerde bind i serien om Chokoladesøstre. Læs også: Kirsebærkys og kaos (1) Stokroser og skumfiduser (2)
4
Sommerdrømme (3)
9 788711 565193
Chokoladesøstre 4 cover SC.indd 1
Carlsen 17/09/2016 13.02
Sommerfugle-serien er udviklet til piger mellem 9 og 14 år. Tema og sprog og følelser er nøje tilpasset læserne i målgruppen, og der er lagt vægt på kvalitet i udvælgelsen af historierne til serien. Da målgruppen til denne serie er forholdsvis bred, er titlerne fordelt i to grupper. Én sommerfugl markerer, at der er tale om en titel, der henvender sig til den yngre del af målgruppen (9-11 år), og to som’ merfugle markerer, at titlen henvender sig til den ældre del af målgruppen (12-14 år).
Chokoladesøstre 4: Karamelknas og ponykoks Original titel:The Chocolate Box Girls, Coco Caramel På dansk ved Randi Bjerre Høfring Copyright © Penguin Books Ltd, 2013 Tekst © Cathy Cassidy, 2013 Denne udgave © Forlaget Carlsen, 2017 Omslagsdesign: Nathan Omslagsfoto: Anne-Lise Dugat Grafisk tilrettelægning: Kat·Art 2. udgave, 1. oplag Printed in Latvia 2017, Livonia Print Sia ISBN: 9788711565193 Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtog ringhof.dk Forlaget Carlsen -et forlag under Lindhardt og Ringhof Folrag A/S et selskab i Egmont Følg ‘Forlaget Carlsen’ på Facebook og på Instagram
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 2
19/09/2016 17.20
Cathy Cassidy
Chokoladesøstre
K aramelknas og ponykoks På dansk ved Randi Bjerre Høfring
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 3
19/09/2016 17.20
I Chokoladesøstre-serien: Chokoladesøstre 1: Kirsebærkys og kaos Chokoladesøstre 2: Stokroser og skumfiduser Chokoladesøstre 3: Sommerdrømme Chokoladesøstre 4: Karamelknas og ponykoks
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 4
19/09/2016 17.20
Hejsa … Har du nogensinde haft lyst til at forandre verden? Det er faktisk, hvad Coco Tanberry forestiller sig, at hun måske kan, kun bevæbnet med en gammel violin, en lodden pandahat, en rygsæk fuld af cupcakes og en MASSE beslutsomhed. Desværre har hun forestillet sig det uden at tage den sure enspænder Lawrie Marshall med i betragtning, og det lader til, at Lawrie synes, at alt, hvad Coco foretager sig, er latterligt. Så det kan ikke undgå at skabe nogle problemer, da de to ender med at måtte arbejde sammen om at redde nogle misrøgtede ponyer … Coco er en drengepige med store planer og uudtømmelig entusiasme. Hun bekymrer sig om så utroligt mange ting og vil helst løse alle problemer, men hun er impulsiv – hun tænker sig ikke altid om, før hun handler. Mens hun har travlt med at redde verden, er hendes egen familie ved at falde fra hinanden – men Coco kan ikke hjælpe den storesøster, som hun elsker, uden at folk bliver opmærksomme på hende selv og det rod af løgne og bedrag, som hun har skabt for at dække over en farlig risiko, som hun løber. Coco minder mig meget om mig selv, da jeg var tolv år gammel. Jeg er stadig helt skør med dyr og hader alle former for uretfærdigheder … og ligesom Coco ville jeg helt sikkert prøve at redde verden med kage, hvis jeg kunne! Karamelknas og ponykoks er det fjerde bind i serien Chokola-
desøstre… Det er en historie om at blive ældre og om at finde modet til at gøre det rigtige, selv om ”det rigtige” viser sig at være noget andet, end man først havde forestillet sig. Find en hyggelig krog, slå dig ned med en kold chokolademilkshake, og lad eventyret begynde … Knus og kram Cathy Cassidy
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 5
19/09/2016 17.20
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 6
19/09/2016 17.20
Kapitel 1 Man siger, at familier er ligesom fyldte chokolader – de fleste er søde, men der kan være et par mærkelige stykker imellem. I min er der tale om mere end et par stykker … og så siger de, at det er mig, der er mærkelig? Ih ja, helt sikkert. Man siger også, at livet er ligesom en æske chokolader, og at man ikke kan forvente, at alle de chokolader, man vælger, er præcis, som man gerne ville have dem. Det har jeg altid syntes lød lidt fjollet – og min mor og min stedfar Paddy har en chokoladevirksomhed, så … ja, jeg tror faktisk, at jeg har rimelig godt styr på det. Man skal bare vælge sine yndlingschokolader, også selv om man ikke får dem i en lækker æske. Hvis man bare planlægger lidt, kan man få dem, man vil have, uden nogen grimme overraskelser. Helt enkelt. Jeg læner mig tilbage mod træstammen og lægger violinen i mit skød. Jeg er lige blevet færdig med at øve. Jeg har kun spillet i et år, og eftersom min familie ikke er særlig musikalsk eller tolerant over for begynderviolinister, må jeg ikke spille indenfor.
7
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 7
19/09/2016 17.20
Vores hus, Tanglewood, er et pensionat, og mor siger, at mit violinspil kan forstyrre gæsterne, og at hun ikke har råd til at miste kunder på grund af det. Det viser bare, hvor meget jeg må finde mig i, for der har faktisk kun været en eller to gæster, som har klaget, og det var for evigheder siden, da jeg lige var begyndt. Jeg er meget bedre nu, og det lyder overhovedet ikke som en kat, der bliver trukket i halen, når jeg spiller. Der har ikke været helt så meget fokus på pensionatet på det seneste, ikke nu hvor der virkelig er ved at komme gang i chokoladevirksomheden, så jeg fatter faktisk slet ikke, hvorfor der er nogen, som bekymrer sig om at miste en gæst eller to, som formentlig alligevel er tonedøve. Men ikke desto mindre er jeg forvist fra huset og må øve udenfor, siddende i mit yndlingsklatretræ, en eg. Det er et meget komfortabelt træ, for der er en bred gren, som vokser ud fra træstammen næsten helt vinkelret. Jeg har tilføjet en pude fra en af havestolene, og hvis man har lyst, kan man trække benene op og læne sig tilbage, som om man sidder i en bulet, gammel lænestol. Eller man kan lade benene hænge og dingle, sådan som jeg gør lige nu, og se ned gennem egeløvet på jorden nedenunder. Det er oktober, i slutningen af efterårsferien, og bladene er i hundredvis af forskellige nuancer af guld og brændt orange og mørkerød. Der er en tydelig kulde i
8
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 8
19/09/2016 17.20
luften, og jeg har et tørklæde, en sweater og en beanie på. Det er ikke helt koldt nok til vanter endnu, men det varer ikke længe. Og hvis man nogensinde har prøvet at spille violin iført rød- og sortstribede uldvanter, så ved man, at det ikke er så let. Man skulle tro, at min familie ville få medlidenhed med mig og lade mig øve indendørs, men det kommer ikke til at ske. Nogle gange tror jeg slet ikke, at de forstår kultur. Mine venner i skolen synes, at min familie er cool, men de kender den heller ikke rigtigt. Mor og Paddy er altid forjagede og irritable, mens de jonglerer med både pensio natet og chokoladebestillinger og ideer til nye trøfler og design til de håndmalede. Og med hensyn til at have fire søstre … tja, det kan faktisk være virkelig hårdt arbejde, især når man er den yngste. Som jeg sagde – de fleste i min familie er skøre. Honey, min ældste søster, er helt afgjort mere sur end sød – hun er køn og charmerende på ydersiden, men indvendig er hun en ren oprører. Det er, som om hun ikke har nogen grænser, ingen regler. I sommer var hun ved et uheld skyld i en brand og forsøgte at stikke af hjemmefra. Et par uger senere kom hun slet ikke hjem om natten og pjækkede fra første skoledag. Alle troede, at hun var stukket af igen, og både politiet og de sociale myndigheder blev blandet ind i det. Ret vildt. Honey lader til at være
9
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 9
19/09/2016 17.20
faldet lidt til ro nu, men spørgsmålet er, hvor længe det mon varer? Min stedsøster Cherry er cool, men da hun kom hertil sidste år, havde hun i begyndelsen lidt problemer med at skelne fantasi fra virkeligheden. Hun havde også et problem med at holde sig væk fra Honeys kæreste, og nu er de to kærester. Det er super for Cherry, men ikke helt så super for Honey – efter at Shay dumpede Honey, har hun været kærester med stort set hver eneste dreng i Somerset, jo mere upassende, jo bedre. Cherry og Shay slog for nylig op i en uges tid, og ifølge rygtet var Honey skyld i det … men nu er de sammen igen og stærkere end nogensinde. Altså, jeg kan virkelig godt lide Cherry, det er der ingen tvivl om, men jeg kan alligevel ikke lade være med at ønske, at hun ikke var faldet for Shay Fletcher. Og – så er der min søster Skye, der godt kan lide at klæde sig i døde pigers kjoler eller ”vintagekjoler”, som hun kalder dem. Sidste år var hun forelsket i en eller anden spøgelsesfantasidreng – i år har hun en langdistancekæreste oppe i London, og de skriver og sms’er og mailer hele tiden til hinanden. Hvis nogen gad høre min mening, synes jeg, at hun skulle have holdt sig til spøgelsesdrengen. Og hvad Summer angår, Skyes tvilling – før i tiden syntes jeg, at hun havde det hele kørende for sig: Hun så godt ud, var dygtig og populær, havde store drømme og var
10
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 10
19/09/2016 17.20
målrettet. Hun fik en plads på en balletkostskole i det her skoleår … men hun kunne ikke klare presset og mistede det hele igen. Hendes drøm blev til et mareridt, og hun prøver stadig at komme fri af det. Summer er som en skyggepige for tiden, svag, skrøbelig og fortabt. Hun stikker til sin mad, som om hun tror, at den kunne være forgiftet, og vi må alle sammen gå rundt på listefødder omkring hende og lade, som om der slet ikke er noget galt, selv om vi alle sammen ved, at det er rigtig galt. Summer hænger hele tiden ud med Alfie Anderson, som er så langtfra cool, som man overhovedet kan være. Han er sådan en dreng, der kommer salt i ens varme chokolade i stedet for sukker og synes, at det er rigtig sjovt. Det synes jeg overhovedet ikke, at det er, og jeg aner ikke, hvad Summer ser i ham. Drenge giver ikke andet end problemer – hvis de forsvandt fra jordens overflade lige nu, ville Honey, Cherry, Skye og Summer sikkert være en hel del gladere og meget sjovere at være sammen med. For mit eget vedkommende synes jeg, at dyr er langt mere pålidelige, og man får meget mere ud af at være sammen med dem. Jeg kigger ned gennem bladene på vores hund Fred, der tålmodigt venter for foden af træet, mens mit kælelam Humbug gumler græs i nærheden. Og det er jo præcis det, jeg mener: Dyr er trofaste. De er ligeglade med, at man
11
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 11
19/09/2016 17.20
spiller et par falske toner, når man øver violin. De dømmer aldrig en, og de svigter ikke en. Folk kan lære en masse af dyr. Jeg ved, at mine søstre ikke er perfekte, men jeg elsker dem, og jeg er loyal over for dem. Hvis nogen andre siger bare det mindste om dem, forsvarer jeg dem til det sidste. Problemet med at være den yngste er, at folk ikke tager en seriøst. Man sidder fast i rollen som familiens rolling, og det kan være superirriterende. Men jeg skal nok vise dem. Jeg har fuldstændig styr på, hvad der skal ske i resten af mit liv, og jeg er rimelig sikker på, at det bliver fantastisk. Jeg vil arbejde med dyr – jeg vil lave frivilligt arbejde og redde truede dyrearter. Jeg er allerede begyndt på det, for vi bliver simpelt hen nødt til at se i øjnene, at tiden er ved at løbe ud. Jeg har planlagt at sælge kage på skolen til fordel for truede pandaer, og før ferien startede jeg en underskriftindsamling for at redde det hvide næsehorn. Jeg indsamlede to hundrede og treogtredive underskrift er og sendte dem alle af sted til regeringen som A-post. Når jeg så har reddet pandaen, det hvide næsehorn og en masse andre truede dyr, vil jeg uddanne mig til dyrlæge, og hen ad vejen vil jeg bo i et stort hus ved vandet (lidt ligesom Tanglewood) og have mine egne heste og spille violin, når som helst jeg vil. Indenfor og udenfor.
12
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 12
19/09/2016 17.20
Jeg ved, hvad jeg vil, og jeg synes faktisk ikke, at det er for meget at forlange. Hvis livet er ligesom en æske fyldte chokolader, vil jeg sikre mig, at jeg vælger omhyggeligt. Hvorfor spilde tiden på nougat og stenhård karamelknas, hvis man kan få noget, som man virkelig elsker? Jeg kan lide de fleste af de trøfler, som min stedfar Paddy laver til forretningen, Chokoladeæsken, men den trøffel med blød karamel, som han opfandt til mig til min tolvårs fødselsdag for noget tid siden, er uden tvivl den bedste af dem alle sammen. Hvis mit liv skal være som en æske chokolader, vil jeg tænke fremad og sikre mig, at jeg vælger blød karamel, lækker og glat og sød, hver eneste gang.
Chokoladesøstre 4 ombr SC.indd 13
19/09/2016 17.20
4 Cathy Cassidy
Coco har travlt med at redde forsømte dyr. Hendes veninder vil hellere tale om drenge og fester. Men Coco giver ikke op. Hun mener, at man bare skal arbejde hårdt, så skal man nok få det, som man vil have. Men det er ikke alle, der har det lige som Coco. Meget mod sin vilje bliver hun nødt til at arbejde sammen med den sure, indelukkede Lawrie, der opfører sig, som om han hader Coco. Han er bare ikke til at finde ud af – og snart går det op for Coco, at man ikke altid kan få det, som man vil have, og at det ikke kun er dyr, der har brug for at blive reddet.
Fjerde bind i serien om Chokoladesøstre. Læs også: Kirsebærkys og kaos (1) Stokroser og skumfiduser (2)
4
Sommerdrømme (3)
9 788711 565193
Chokoladesøstre 4 cover SC.indd 1
Carlsen 17/09/2016 13.02