ELIN ER SEKSTEN ÅR , da hun dræber en mand
i selvforsvar. Som hævn bliver hendes bror kidnappet af den dødes familie. Elin må tage ud for at forhandle om brorens frihed - med stor risiko for, at de begge bliver dræbt. Elin lever i et fremtidigt Sverige, der har været udsat for en enorm miljøkatastrofe. Dele af landet er ubeboelige, regeringen kontrollerer alt ved hjælp af overvågning og censur, og politiet samarbejder med kriminelle bander. Det er alle mod alle, og Elin må kæmpe for at overleve.
Rytterne cover ny.indd 1
. : : | | : MATS: WAHL: | | : : .
CARLSEN
9 788711 325704
: | | : MATS: WAHL: | | : RYTTERNE
: | første del i serien Blodregn | :
26/08/15 10.10
Mats Wahl
RYTTERNE På dansk ved Kamilla Jørgensen
Rytterne indhold.indd 3
26/08/15 10.11
Blodregn 1: Rytterne Originaltitel: Blodregn 1: Ryttarne af Mats Wahl Copyright © Mats Wahl and Natur och Kultur, Stockholm 2014 Først udgivet af Natur & Kultur, Stockholm, 2014 Copyright dansk udgave © Forlaget Carlsen 2015, – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Omslag: Sara R. Acedo Foto: Istock Grafisk tilrettelægning: Kat-Art Bogen er sat med Minion ISBN 978-87-1132-570-4 1. udgave, 1. oplag 2015 Printed in Latvia 2015, Livonia Print Sia Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. www.carlsen.dk www.lindhardtogringhof.dk
Rytterne indhold.indd 4
26/08/15 10.11
Digtet på side 150: Philip Larkin: This Be The Verse fra Collected Poems, Farrar Straus & Giroux, 2001 Digtet på siderne 172, 173 og 177: Gustav Fröding: Der var dans bort i vägen for guitar og trækharmonika, 1891
Rytterne indhold.indd 5
26/08/15 10.11
Rytterne indhold.indd 6
26/08/15 10.11
1 Vinden tuder, og noget rammer vinduet. Pigen drejer hovedet, mens hun trækker i natkjolen og lader den falde ned over læggene. Hun ryster af kulde, klaprer med tænderne og sender moren et blik. ”Hvad var det?” Moren er lille og tynd og har skulderlangt, blåsort hår. ”Måske en fugl. Fryser du?” Pigen kravler ned under dynen og trækker den op til hagen, og kvinden, hvis navn er Anna, sætter sig ved hendes fødder. Lyset i lampen kommer og går. Det bliver aldrig helt mørkt, men af og til kaster den kun et blegt, flimrende skær over det lille værelse. Så vender lyset tilbage og er en stund stabilt, før det sitrer og flimrer et øjeblik for igen at vende tilbage med fyld styrke. ”Kan den ikke gå i stykker?” ”Det er panserglas. Det holder.” 7
Rytterne indhold.indd 7
26/08/15 10.11
Pigen bider sig i underlæben. ”Fortæl om sneen.” ”Du har hørt det hundrede gange.” ”Fortæl det en gang til.” Kvinden tager tilløb, før hun begynder. ”Jeg var på din alder, og vi boede i det gamle hus. Det begyndte at sne lige efter jul. Ikke meget, men det var sne.” Pigen spærrer øjnene op, som om hun aldrig før har stillet spørgsmålet. ”Hvad gjorde I?” ”Rullede snebolde og stablede dem. Pind til næse, kogler til øjne.” ”Det blev en snemand!” jubler pigen. Kvinden smiler. ”Var det dig og Karin?” spørger barnet. ”Ja.” ”Jeg vil også bygge en snemand. Tror du, at jeg kommer til det engang?” ”Måske,” lyver kvinden og stryger dynen over pigens ben. Pigen skubber pandehåret til side, mens hun ser på morens ansigt. ”Tænker du tit på din søster?” ”Ja.” ”Ved du ikke, hvor hun er?” ”Nej.” ”Hvad sker der, hvis politiet får fat i hende?” Kvinden trækker dynen op til pigens hage. ”Sov nu.” Barnet lægger hovedet på puden og hvisker. 8
Rytterne indhold.indd 8
26/08/15 10.11
”Fortæl om sneen.” Moren ser fraværende ud, som om hun tænker på noget andet, som om hun tænker på søsteren. ”Den var våd og blev liggende i tre dage.” ”Blæste det allerede?” ”Det blæste hele tiden. Skoven herfra og til Forsa var væltet.” Pigen er tavs et øjeblik, og moren tror, at hun er faldet i søvn. Men hun er vågen. ”Var der biler, som kørte herop?” ”Den sidste bil kom den sidste snedag. Der var hjulspor i sneen. Dagen efter var der spor i mudderet. Så kom varmen, næsten som om sommeren, selv om det var midt om vinteren.” ”Og det blæste hele tiden,” tilføjer pigen. ”Ja, det blæste hele tiden.” ”Og bilen havde cementen med.” ”Den havde ståldørene, vinduerne, skodderne, mølletårnet, vingerne og en masse andet med.” ”Og så rev morfar det gamle hus ned,” siger pigen. ”Var det ikke sørgeligt?” ”Det var trist, men huset kunne ikke blive stående. Stormen havde blæst taget af. Det slog en af hundene ihjel, da det faldt ned i kartoffelbedet. Desuden var der meget i det, som kunne sælges. Alt træet, radiatorerne, fyret.” Døren til værelset går op, og manden kommer ind. Han er så høj, at han er nødt til at bøje sig, da han går ind ad døren, og han er bred over brystet og har store hænder. Sengen knager, da han sætter sig, bøjer sig forover og stryger pigen over kinden. Hånden dækker hele pigens ansigt. 9
Rytterne indhold.indd 9
26/08/15 10.11
”Sov godt,” hvisker han. Pigen lukker øjnene. ”Sov godt,” siger kvinden. Manden og kvinden rejser sig, og da de forlader værelset, slukker kvinden lampen. ”Hvor meget blæser det?” spørger hun og trækker døren til, så der kun er en sprække mellem dør og karm.
Rytterne indhold.indd 10
26/08/15 10.11
2 Den syvårige vågner, lytter til lydene fra køkkenet og ser sig om. Det er stadig mørkt. Hun står op og lister over det kolde gulv, løfter dynen, kravler ned ved siden af sin søster og trykker sig ind mod natskjorteryggen. Hun stryger håndfladen over det bløde bomuld. Katten, der har sovet ved den store piges fødder, rejser sig og skyder ryg, strækker forbenene, kradser i dynen og springer ned på gulvet. ”Vågn op,” hvisker den lille pige og klapper den stores ryg. Men den store lader ikke til at have lyst til at vågne. ”Vågn op,” gentager den lille. ”Vågn op, Elin!” Elin drejer hovedet. Stemmen er morgenhæs og rusten. ”Hvad er der med dig?” ”De kommer snart.” Elin krummer sig sammen på siden og trækker knæene op mod brystet. 11
Rytterne indhold.indd 11
26/08/15 10.11
”Lad mig være. Det er for tidligt.” ”Det varer ikke så længe.” ”Gå hen og læg dig i din seng, Lisa.” ”Kan jeg ikke ligge her, indtil de kommer?” ”Kun hvis du er stille.” Den lille pige er stille et øjeblik, før hun hvisker: ”Når jeg bliver seksten, får jeg mormors halskæde. Det har Vagn lovet.” ”Ti nu stille. Lad mig sove.” ”Blev du ked af det, da du tabte din?” ”Hvad tror du?” ”De kommer snart. Jeg kan høre dem i køkkenet.” Så bliver døren åbnet, og manden og kvinden, der sad på den lille piges seng aftenen før, kommer ind i værelset. Kvinden går først, og manden har en kage i hænderne med seksten lys i. ”Ja, hun skal leve!” synger de. Bag manden og kvinden kommer en ung mand, blot en dreng. Han er lige så høj som manden og har næsten lige så store hænder. Han er rødhåret og fregnet, klædt i cowboybukser, der er blevet lappet og repareret, og han har en grå T-shirt på, som er lidt for lille. På venstre fod ser man halespidsen af en tatoveret slange, som snor sig ind under buksebenet og forsvinder op mod knæet. Han ser søvndrukken ud, som om han nærmest stadig sover. Bag drengen kommer en olding, lille, tynd og hvidhåret. Han bærer på et mindre bord med en tekande, en tekop og en asiet med en ske. Den lille pige er stået op og holder sin mor i hånden. 12
Rytterne indhold.indd 12
26/08/15 10.11
Den gamle sætter sig ved bordet over for Elin, og manden med de store hænder stiller kagen på bordet. Elin sætter sig op, knapper en knap i skjorten, læner sig frem mod lysene, trækker vejret dybt ind og puster. Da de seksten lys slukkes, og der bliver mørkt i værelset, kommer de to hunde luskende ind ad døren. Det er en gravhund og en spidshund. Dyrene nærmer sig bordet, savlende af forventning. Gravhundens hale pisker mod den gamles ben.
Rytterne indhold.indd 13
26/08/15 10.11
3 Beboelseshuset er bygget i beton og knap tre meter højt. Ståltaget hælder svagt mod syd og er beklædt med liggende solfangere. Bag beboelseshuset ligger stalden, også det med ståltag beklædt med solfangere. Der er ti meter mellem bygningerne, og man kan gå ad en korridor, der er indhegnet af et trådhegn med pigtråd foroven. Taget over korridoren er af halvtommetykke planker beklædt med tagpap. Oven på stalden sidder vindmøllen på et femten meter højt gittertårn. Stalden er kantet med pigtrådsruller. Den, der vil op til møllen uden at skulle igennem lemmen i staldtaget, bliver nødt til at klippe sig igennem pigtråden. Rundt om huset ligger den raserede skov. De træer, der ikke er faldet, vokser på højderyggens nordlige skrænt en halv kilometer sydpå. Der hvor stormene har fældet skoven, har man plantet graner. De en halv meter 14
Rytterne indhold.indd 14
26/08/15 10.11
høje buske står som grønne lys på de gråbrune skovtæpper, hvor det fældede kun delvist er ryddet. Men skovens dyr er hårde ved de små graner. Ved hjælp af lysfølsomme kameraer kan man se omkring fem hundrede meter til alle sider fra huset, også når det er mørkt. Fugle, harer og ræve udløser dem ikke, men rådyr, elge og vildsvin sætter alarmen i gang. Og mennesker. Familien sidder ved bordet i køkkenet og spiser midt på dagen. Det højtopløste billede, der dækker en hel væg, viser, hvad kameraerne opfanger. I øverste højre hjørne vises afstanden 492 meter, retningen 187 grader og hastigheden 9 kilometer i timen. Kameraerne skifter mellem tre positioner. Overblik, nærbillede og ekstremt nærbillede. Hver billedposition holdes i fire sekunder. Hele familien vender sig mod væggen, hundene vejrer og knurrer. Den gamle famler efter sine briller. ”Kan du se, hvem det er, Gunnar?” Den store mand lægger gaflen fra sig. ”Torsons,” mumler han. Den gamle fisker brillerne op af skjortens brystlomme. ”Hvad kan være deres ærinde? Er det mon et efterspil efter balladen i rådet?” ”Altid problemer med Björn Torson,” sukker Gunnar og rejser sig, går hen til væggen ved siden af hoveddøren og spænder et bælte med et pilekogger om livet. Han tager den største armbrøst fra væggen og fanger den gamles blik. 15
Rytterne indhold.indd 15
26/08/15 10.11
”Det er ikke usandsynligt, at det er et efterspil. De ser stridslystne ud. Gå du ud til dem.” Gunnar trækker en høj skammel hen, stiller den ved siden af døren og træder op. Under loftet åbner han en stållem, som er en halv meter lang og tyve centimeter bred. Den sidder langs tagfoden ved siden af døren og udgør det sydvendte skydeskår. ”Skal jeg lukke skodderne?” spørger drengen, som har rejst sig og er gået hen til vinduet. ”Det behøves ikke,” mener Gunnar, spænder armbrøsten med løftestangen og lægger en pil på strengen. På skærmen ses rytterne nærme sig. Retningen er stadig 187 grader. Afstanden er 260 meter. Den gamle tager en jakke med lammeskindsfor på, knapper den, åbner den tunge dør, går ud på gårdspladsen og stiller sig med korslagte arme og venter. Den mønjemalede dør er blevet lukket bag ham. Det blæser, så det hvide hår står lige ud. Hundene gør inde i huset. Drengen med det tatoverede ben er også gået hen til døren og har spændt et pilekogger på. Han tager en armbrøst fra krogen på væggen og spænder strengen med løftestangen, samtidig med at Elin gør det samme. De fire ryttere rider frem mod den gamle. ”Hej du, Frans!” hilser den første, og ridedyret pruster og ryster på hovedet. Blæsten er hård, og hesten har fået noget i højre øje. Den ryster det store hoved og skraber med en hov. Det er en vallak med en blis, der ligner kridt. Resten af dyret har samme farve som kakao. 16
Rytterne indhold.indd 16
26/08/15 10.11
Den hvidhårede løfter en hånd. ”Fred være med jer, Björn. Familien er på udflugt, ser jeg.” Den gamle møder kort de andre rytteres blikke, og Björn Torson viser sine dårlige tænder. Læberne er mørke, som om han har proppet sig med blåbær. ”Man går jo ikke gerne ud alene for tiden. Borlängebanden er set ved elvbroen, og man har bevæbnede vagter ved informationsposten.” ”Det er sandt, man er nødt til at passe på. Har I det godt på Torp?” ”Vi klarer os.” Björn Torsons Ida rider frem og holder hesten an ved siden af farens. Hun er høj og tynd og sidder rank i sadlen, mens hun klør hestens man med armbrøstens kolbe. Læderjakken har frynser op ad ærmerne, og i bæltet har hun en lang kniv. Som sin far har hun uregelmæssige tænder, læberne er tynde, og øjnene vagtsomme. Ridedyret har samme farve som havregrød. Frans stryger hånden gennem håret, mens vinden tuder og flår i det. Han, der hedder Björn, trækker læberne tilbage. Hans smil er ikke venligt, da han peger på Frans. ”Ser ud, som om vinden er ved at rive håret af dig. Man bør have hue på i din alder.” Frans stryger sig over nakken og fnyser. ”Hvis du er kommet for at give mig tøjråd, er jeg bange for, at du må ride hjem med uforrettet sag. Jeg har andre folk til at tage sig af min garderobe.” 17
Rytterne indhold.indd 17
26/08/15 10.11
Björn Torson ser forbi den gamle hen mod huset og betragter den lukkede dør. ”Jeg ser, at Gunnar står og glor i glughullet. Spejder han efter vildsvin, eller er han blevet genert? Eller skammer han sig over, hvordan han har opført sig ude blandt folk?” Den gamle snerper munden sammen og kniber øjnene i, da en støvhvirvel kommer dansende i vinden. ”Man går som sagt ikke gerne ud på egen hånd nu om stunder, og når jeg står med væbnede folk foran mig, har jeg ikke lyst til at føle mig alene. Hvad er dit ærinde?” Ida læner sig frem over den havrefarvede hest, stryger den mellem ørene og skuler vredt til Frans. ”Inviterer du os ikke indenfor? Det er blæsende på din gårdsplads, og vi er jo næsten naboer.” ”Efter hvad jeg ved, blæser det lige så meget hos jer, og er I redet helt herhen, kan I nok også sidde lidt i min gårdblæst.” Den bagerste rytter råber. Det er Björns ældste, høj som søsteren og med et lille hageskæg i en vippende dusk. ”Du er ikke gæstfri, Frans!” ”Det har du ret i, Norman!” råber Frans tilbage. ”Gæstfrihed har andre vilkår for tiden.” ”Det begynder snart at regne!” råber Norman. Ridedyret, en fuks med fyldig hale, kaster med hovedet. Frans fanger Björn Torsons blik. ”Kommer du så frem med dit ærinde, inden det begynder at regne?” Björn udveksler blikke med datteren. Så rømmer han sig. ”Du havde Strisser Olson her i efteråret.” 18
Rytterne indhold.indd 18
26/08/15 10.11
Frans nikker. ”Han solgte sine sidste rullelejer til dig.” Frans fortsætter med at nikke. ”Vi har brug for et nyt,” fortsætter Björn. ”Vi tænkte, at du ville sælge os et. Jeg betaler godt.” Frans holder sine tomme hænder frem, som om han vil vise, at han ingenting har. ”Lejerne er af dårlig kvalitet for tiden, og de går hurtigt i stykker. Vi har et, der sidder i møllen, og et i reserve. Det er, hvad vi har, og det er, hvad Strisser Olson solgte os. To lejer. Vi kan ikke undvære noget.” ”Strisser Olson sagde noget andet til os,” mumler Björn og bliver dyster. ”Han påstod, at han havde solgt alle sine lejer til dig.” Björns hest kaster med hovedet og skraber med højre hov. Den vejrer den fare, der vokser mellem mændene. Hesten vrinsker, og det lyder som et skrig. ”Det er rigtigt,” siger Frans. ”Han solgte de få lejer, han havde, men han havde kun to. Derfor kan jeg ikke hjælpe dig. Du må bestille hos Wong.” Det begynder at regne. Dråberne bliver hurtigt større, og rytterne ifører sig regnslag og ponchoer, som de har haft fastbundet bag sadlerne. Den, der er hurtigst til at få regnslaget på, er den yngste af dem. Han er lige så høj som sine søskende, gråbleg om kinderne og mørk under øjnene. Han ser ikke rask ud, hedder Harald og er kun en smule ældre end Elin. ”Så du vil ikke sælge til os?” fnyser Björn Torson inde fra det plasticslag, han netop har taget over hovedet. 19
Rytterne indhold.indd 19
26/08/15 10.11
”Som jeg sagde, vi har ikke noget at sælge.” ”Du er ikke meget værd som nabo,” siger kvinden på den gråbrune hest, der strækker mulen frem og napper efter Frans’ hår. Frans klapper den på panden, og hesten trækker overlæben tilbage og viser de gule tænder. Det ser ud, som om den griner. ”Hvad hedder hesten?” Svaret lyder som et bjæf. ”Kalyps.” ”Det her skal jeg huske!” råber Björn. ”Jeg kom til dig og ville dele din overflod. Du gav mig ingenting, selv om jeg havde tænkt mig at betale godt. Men jeg har altid vidst, at i det her hus bor skidtfolk. Det kunne også mærkes i rådet før jul, da Gunnar førte sig frem og talte dårligt om mig over for de andre. Det eneste, jeg ville dengang, er det, som er bedst for egnen.” Han spytter på jorden. Så vender han brat om på hesten, og de tre mænd rider deres vej svøbt i utilfredshed og flagrende plasticslag, mens Ida bliver siddende vendt mod huset. Det skarpe og vagtsomme blik vandrer mellem huset og den gamles furede ansigt. Først da hendes far og bror er kommet lidt væk, kruser hun læberne i et hånligt smil, hugger hælene i dyrets flanker og følger efter. Regnen bliver hele tiden kraftigere, men vinden løjer af, så regnen falder lige ned i stedet for at piske ind fra siden. Den gamle vender om på hælen, og går hen mod døren med håret hængende i tjavser ned over ansigtet.
Rytterne indhold.indd 20
26/08/15 10.11
ELIN ER SEKSTEN ÅR , da hun dræber en mand
i selvforsvar. Som hævn bliver hendes bror kidnappet af den dødes familie. Elin må tage ud for at forhandle om brorens frihed - med stor risiko for, at de begge bliver dræbt. Elin lever i et fremtidigt Sverige, der har været udsat for en enorm miljøkatastrofe. Dele af landet er ubeboelige, regeringen kontrollerer alt ved hjælp af overvågning og censur, og politiet samarbejder med kriminelle bander. Det er alle mod alle, og Elin må kæmpe for at overleve.
Rytterne cover ny.indd 1
. : : | | : MATS: WAHL: | | : : .
CARLSEN
9 788711 325704
: | | : MATS: WAHL: | | : RYTTERNE
: | første del i serien Blodregn | :
26/08/15 10.10