FORORD bygrænser og hegnspæle, den flytter ind, hvor den vil. Der er slavehandel, selvmordsbombere, trekantsdramaer og heftig romantik i den nære danske natur. Der er zombie-myrer, bæredygtigt landbrug og organisk internet. Det er simpelthen så vildt!
Med denne bog vil jeg dele min begejstring for og kærlighed til den danske natur. Ikke kun de sjældne og svært tilgængelige dyr og planter, men også dem, du ser og overser hele tiden. Dette er håndbogen om den helt nære natur, som er lige uden for døren, og hvor du mindst venter den. Uanset om du går og kigger på sprækkerne i fortovet eller stirrer lidt opgivende på den uklippede ligusterhæk, så vrimler det med liv. I byens baggårde og parker og i villakvarterenes havedamme og græsplæner. For at kunne skrive denne bog har jeg tilbragt 18 fornøjelige måneder i naturen. Jeg har siddet i haver og kigget på myrer og bier. Jeg har jaget biller rundt i indre København. Og jeg har overnattet og er stået op i skove og ved søer, fuld af forundring. Det har været en fryd. Ofte er jeg selv blevet overrasket over skønheden i det helt almindelige. Farverne i et flueøje, der langt overgår den fineste udstilling på Statens Museum for Kunst. Vildskaben i en skolopender, der kæmper mod en edderkop. Og lige så spændende har det været at komme hjem og researche på de dyr, jeg så. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at jeg flere gange har tænkt, at det, jeg netop havde lært om naturen, umuligt kunne være sandt. Jeg håber, at du som læser vil sidde med samme oplevelse, når du læser om – og forhåbentlig finder – de utrolige væsner, der lusker rundt derude. Med denne bog får du en guide til naturoplevelser året rundt, uanset hvor du er. Din have er Serengeti i matrikelstørrelse. På regnvejrsdage kan du gå på edderkoppesafari i dit eget hjem. Og når vinterkulden virkelig trykker sin isklædte næve rundt om Danmark, kan du nyde foderbrættets magtkampe, som på alle måder kan måle sig med Game of Thrones. Du behøver ikke tage til Great Barrier Reef eller Amazonas for at få vildt liv – det venter lige derude … Ja, ofte derinde: i kældre, cykelskure og pulterrum. Naturen respekterer ikke
I bogen beskriver jeg nogle hemmelige sider af de mest almindelige dyr og planter i Danmark. Men der er også blevet plads til nogle af de mere eksotiske dyr herhjemme. Det er dem, du ikke finder, hver gang du går ud ad din dør, men som du må knokle lidt for. Dem har jeg, inspireret af storvildtjægerne i Afrika, valgt at kalde ”Big5”. Det er dyr, der kræver lidt mere, men som bare er det hele værd, når man finder dem. Alle 250 dyr og planter i bogen her har jeg set med jævne mellemrum. Jeg undskylder på det kraftigste til alle dem, der ikke er kommet med, bare fordi jeg ikke kiggede ordentligt efter eller ikke genkendte dem. Der skal også lyde en undskyldning til alle de fantastiske skabninger, der ikke er blevet plads til. Men i Danmark lever der omkring 40.000 forskellige arter, hvis vi tager havet med. Der var desværre ikke plads til dem alle, og mange af dem ser man meget sjældent. Så undskyld til rødbenet ninja og flæsketerning, til ulv og til bæver. I er også fantastiske, men I var ikke almindelige nok. Det har været vigtigt for mig, at bogen ikke bare er en samling af skrivelser om dyr – den bog er skrevet af flere dygtige biologer før mig. Det har været min mission at fange et glimt af dyrenes sande væsen, det skæve og overraskende, det sjove og underholdende, kogt ind til én side i en bog. Samtidig skal det være en bog, man kan bruge til noget. Tit står man i naturen og ved ikke helt, hvor man skal starte. Med denne bog i hånden kan du forhåbentlig vride endnu flere vidunderlige ople-
8
Naturbogen_Indhold.indd 8
30/07/2019 10:35
Forår, Sommer og Vinter. Efteråret kan for dyr og planter deles op i sensommer og førvinter. Derfor varer vinteren og sommeren i denne bog lidt længere end normalt, og efteråret er helt forsvundet. Som tommelfingerregel kan du gå efter, at: FORÅRET er perioden fra cirka marts til maj. SOMMEREN varer til oktober – til der ikke kan presses mere varme og føde ud af naturen. VINTEREN går fra november, og til frosten slipper jorden igen.
velser ud af livets mangfoldighed. Bogen falder i 4 dele, som dækker de steder, hvor de fleste danskere har mulighed for at løbe ind i den vilde natur. HAVEN handler om græssletterne og de uigennemtrængelige regnskove af buske og hække ved parcelhusene og villaerne, der spreder sig over hele landet og samlet set dækker et areal på størrelse med Fyn, hvis man regner bygningerne fra. BYEN handler om det eksotiske dyre- og planteliv i betonjunglen, der med højere temperaturer og bjergmassiver i form af bygninger og underjordiske huler tiltrækker et liv, som ellers ikke har noget levested i vores flade land. SKOVEN handler om det vilde liv i den dybe, stille ro. Danmark er et landbrugsland, men siden 1800-tallet er skovene og parkerne faktisk blevet flere og flere. Landet er i dag dækket af 14 % skov, så du er aldrig langt fra park- og skovturenes behagelige overraskelser. SØEN handler om alt det, der gemmer sig under overfladen i havedammen og gadekæret. Vand bringer liv overalt. Om det er en pyt med vand i en tagrende eller en smukt anlagt havedam – bare det skvulper, så myldrer det med liv, og få steder tiltrækker så utroligt et væld af fantastiske fugle og insekter som vandhullet. Derudover har jeg inddelt bogen i 3 sæsoner. For mange af dyrene og planterne har Danmark nemlig kun tre sæsoner. De hedder Opvågning, Sex og Søvn – eller som vi mennesker kalder dem:
Hvis du kun orker at læse én naturbog, så tror jeg, at denne vil være et godt bud. Den kommer hele året rundt og omfavner alle de steder, hvor vi mennesker deler plads med naturen. Den beskriver selvfølgelig ikke alle Danmarks dyr, men med cirka 200 dyr og cirka 50 planter er den et rigtig godt sted at starte. Jeg siger starte, fordi jeg er sikker på, at bogen vil give dig lyst til at læse meget mere om vores fantastiske natur, når du først kommer i gang. Du kan bruge bogen som opslagsværk, uden at have erfaring med at bruge håndbøger. Så længe du ved, hvilken tid på året det er, og om du står i en have eller i en sø, kan du slå op og finde inspiration til at gå på jagt efter nogle dyr og planter, der er lette at finde. Og finder du ikke det dyr eller den plante, du søger efter i bogen, kan det sagtens tænkes, at jeg har placeret opslaget i et andet kapitel. Bagest i bogen finder du derfor et register, så du hurtigt kan finde vej.
9
Naturbogen_Indhold.indd 9
30/07/2019 10:35
24 6
Naturbogen_Indhold.indd 246
30/07/2019 10:39
SKOVEN VINTER
247
Naturbogen_Indhold.indd 247
30/07/2019 10:39
Naturbogen_Indhold.indd 248
30/07/2019 10:39
VINTER / SKOVEN
Nu falmer skoven trindt om land, og det hele er så smukt. Lidt mindre smukt er det, når man tænker på, at falmende blade måske er træers måde at skrige ad bladlusemødre på. Hovedpointen med farveskiftet er helt sikkert at spare på energien og trække det grønne farvestof, klorofyl, der alligevel ikke får noget solskin de næste mange uger, tilbage fra bladene og ind i kviste og grene. Men visse træer efterlader dyrt producerede røde, orange og gule farvestoffer ude i bladene, og hvorfor nu det? Måske som et signal om eget overskud. Lidt ligesom en guldkæde på en gangster signalerer, at han er så rig, at han kan tillade sig at købe ligegyldige, grimme og usmagelige smykker, fortæller træet, at det har overskud. Ikke bare til at spilde farvestoffer i bladene, men også til at nakke plageånder, der kunne finde på at ville æde dem næste år. Det er endnu kun en teori, men undersøgelser viser, at de træer, der har de mest farvestrålende blade i efteråret, har færrest bladlus og larver det følgende forår. Så hvis du ikke kan sige det med blomster, kan du skrige det med farvede blade. Træerne ved, hvornår det er tid til at holde øje med døgnets længde. Endnu et eksempel på, at træer har mere at byde på, end man lige går og forestiller sig. Det er dog ikke kun for at skrige ad plageånder, at bladene skifter farve. Der skal ikke spildes resurser, og bladene skal helst af. Hvis de sidder, når sneen falder, er der fare for, at den ekstra vægt vælter træet i løbet af vinteren. Nåletræer, der ikke smider løvet, er derfor meget ofte kegleformede, så sneen kan rutsje af. Nede i rødderne slukker træerne for tørsten. Det er ikke smart at slubre vand ind, hvis det kan fryse til is, hvornår det skal være. Det vand, der er i cellerne, bliver pumpet ud, så det i det mindste ikke giver celleskader, hvis det fryser. Samtidig har mange træer et ekstra højt sukkerindhold om vinteren. Sukkervand fryser ved lavere temperaturer end postevand. Naturen er genial. Vinteren er kold for dyrene i skoven, især de små
hvirvelløse, men der er liv derude. Især i granskovene, hvor de stedstegrønne træer giver ly og levesteder til de allermindste. Indimellem inviterer vi dette liv ind i vores hjem i form af juletræer og kan så i få uger glæde os over, at vi har været gæstfri nok til at have op til 28.000 små gæster med til julemiddag. De dør dog hurtigt og er derfor meget lettere at nyde ude i skoven. Men de kan være svære at finde, og derfor er det ekstra imponerende, at Danmarks mindste fugl, fuglekongen, strengt taget finder en hvert sekund alle døgnets lyse timer … og hvis den ikke gør det, så dør den.
249
Naturbogen_Indhold.indd 249
30/07/2019 10:39
FORÅR / BYEN HONNINGBI Apis mellifera STØRRELSE Arbejdere: 12-15 mm. Dronninger: 20 mm. LEVEALDER Dronningen kan leve 8 år, arbejderne et par måneder. ÆDER Nektar og pollen. HER SER DU DEN I blomster. HER STØDER DU OGSÅ PÅ DEN I haven, i skoven, ved søen. FORVEKSLING Mange af de vilde bier.
Med et lille hørbart puf dør hannen på den nøgne jord på en byggeplads i byen. Det er lyden af hans allerførste og allersidste knald. Hans penis er eksploderet, efter at han har været heldig nok til at komme til at parre sig med en hun. Hans penis ligner lidt en omvendt stumtjener, og han ejakulerer med så voldsom kraft, at han eksploderer. Forår betyder blomster og bier, og alle bør tage den samtale på et tidspunkt, men ikke for at forklare, hvor små menneskebørn kommer fra. Blomsternes og biernes erotiske samspil er en virkelig dårlig lignelse for menneskelig forplantning, medmindre man tror, at børn kommer til verden, fordi et stort, loddent monster først lander på en transseksuel far og derefter fragter hans sæd hen til en hermafroditisk moder. Det er sådan, blomster gør det med bier. Men det gør det jo ikke mindre fascinerende, og samspillet mellem blomster og bier er et smukt forårsfænomen. Når årets første erantis titter frem
mod solen gennem sneen, er det ikke kun de gule farver midt i den grønne krave, der trækker bestøvende bier til. Også ultraviolette kulører på støvbladene og frugtlegemet frister den sultne bi. Og på krokus er det varmen, der lokker, for blomsten suger solens varme til sig og gør nektaren til en varm fornøjelse for bien i det kølige forår. Honningbierne er også nogle fine dyr i sig selv, og så gør det måske ikke noget, at de i virkeligheden ikke er vilde dyr i Danmark, men mere små, lodne, flyvende køer sat ud af mennesker. Boet forsvarer bien mod alle fjender, og fjender er der mange af. Gedehamse, fugle og endda mus. Men ve den mus, der bliver opdaget. Den bliver stukket til døde og så mumificeret i voks og propolis – nøjagtigt som de gamle egyptere gjorde. Du finder rent faktisk i ny og næ små mumie-mus indkapslet i bistadet. Det er ikke for dekorationens skyld, men for at undgå bakterieangreb, når den døde mus rådner.
125
Naturbogen_Indhold.indd 125
30/07/2019 10:37
FORÅR / BYEN EGERN Sciurus vulgaris STØRRELSE Krop 20 cm og en ditto hale. LEVEALDER 15 år i fangenskab, men i naturen lever de ikke så længe. ÆDER Nødder, men også svampe, æg og fugleunger. HER SER DU DEN I hasseltræer og nåletræer. HER STØDER DU OGSÅ PÅ DEN I haven, i skoven. FORVEKSLING Nej.
Egernhunner er sjældent kræsne og parrer sig gerne med den første og den bedste, selv familiemedlemmer. Senere sidder de i saksen, for livet som enemor om foråret er hårdt for et egern uden nødder. Heldigvis får stressede egernmødre stærkere børn. Til gengæld dør de tidligt. Lev stærkt, dø ung. Fødselsrederne er fantastiske konstruktioner formet som en stor fodbold og flettet sammen af grene og blade, indtil de er helt vandtætte. Inderst er der et ekstra lag af fine strimler af bark rundt om selve sovekammeret. Hver aften lukkes udgangen med blade og bark, før øjnene lukkes. Ungerne er små, lyserøde og hjælpeløse, men efter ganske kort tid får de pels og bliver grebet af den rastløse nysgerrighed, der er så karakteristisk for egern. At være egernmor er et fuldtidsjob.
I det tidlige efterår ser du egern nede på jorden i pendulfart fra træernes spisekammer til græsplænen. Der skal gemmes til vinteren, og små forråd bliver gravet ned overalt. Mange forråd glemmer egernet i løbet af vinteren, og de vokser op som egetræer og nøddebuske i årene, der følger. Men egernet kan, selvom det kan virke urimeligt ukoncentreret, danne sig et mentalt kort over sine skatte. Så selv senere, når omgivelserne har ændret sig markant, og sneen dækker jorden, kan de finde deres forråd.
127
Naturbogen_Indhold.indd 127
30/07/2019 10:37
FORÅR / BYEN DAGPÅFUGLEØJE Aglais io STØRRELSE Vingefang: 5-6,5 cm. LEVEALDER 1 år. ÆDER Nektar. HER SER DU DEN På blomster og tidligt på året i cykelskuret. HER STØDER DU OGSÅ PÅ DEN I haven, i skoven. FORVEKSLING Nej, ikke med de øjne.
Når de smukkeste øjne i byen åbner sig i april, er det i sandhed forår. For at se dem skal du gøre i nælderne eller i det mindste kigge blandt de brændende blade, for dagpåfugleøje elsker brændenælder, når æggene skal lægges. På alle byggepladser, hvor ukrudtet har fået fred, flakser Danmarks måske smukkeste sommerfugl rundt efter en hård vinter, efter at den har overvintret på lofter og i cykelskure. Selv i søvne kan den forsvare sig ved at vise sine vinger og udsende en høj, ultrasonisk lyd, som nok især skal skræmme små mus væk. Æggene bliver lagt i maj måned, og de små larver er nydeligt fløjlssorte med hvide perleprikker på hele kroppen. Er du heldig, kan du følge hele sommerfuglens udvikling fra æg til larve hen over puppe, til en ny generation af påfugleøjer langsomt og forsigtigt folder sig ud en sommerformiddag i en
af de mest mirakuløse processer på hele planeten. Zoomer du ind på vingerne, ser du, at de er skælklædte som en vikingekriger i fuld rustning, der er taget til Copenhagen Pride. Skællene lyser i alle regnbuens farver. Reelt er de brune, men når deres krystaloverflade spreder lyset som prismer, opstår magien, og pludselig glemmer du, at du kigger på et flyvende insekt med leddelt krop og lidt for mange ben. Øjnene på vingerne er måske det smukkeste, men i virkeligheden er de et højt, farverigt skrig. Når vingerne foldes ud, og øjnene afsløres, er det sommerfuglens måde at sige: ”Skrid, og lad mig være.” I solstrålerne kæmper hannerne om de bedste territorier i tre dimensioner mod alle andre sommerfugle og til tider også fugle.
129
Naturbogen_Indhold.indd 129
30/07/2019 10:37
BYEN / FORÅR BÆVREASP (POPPEL) Populus tremula
En hviskende, raslende lyd som et vandløb, hvor en strøm af sølvgrønne blade stille risler gennem byen. Bævreaspens blade i vinden er en dejlig lyd på en stille dag. De cirkelrunde, glatte blade bevæger sig i den mindste brise. Det er helt genialt, for det øger optagelsen af CO2, og sammen med solens energi giver det vækst til træet. Bladstilken er helt flad, og det er blandt andet det, der giver de bævrende blade, som er så karakteristiske. I byerne har vi plantet bævreaspen langs alleer og veje, men den er faktisk et af de mest oprindelige danske træer. Bævreaspen indvandrede kort efter istiden for 12.000 år siden og er dermed Skandinaviens ældste skovtræ. Og lige siden har de stået blidt hviskende, og nu kan du nyde dem, når forårsbrisen blidt smyger sig langs husmurene. Vinden hjælper også bævreaspen med at sprede
sine frø. De er små og meget fnuggede, og der er mange af dem. Op til 10 millioner. Det bliver potentielt til mange aspe-unger. Selvom du ikke kender bævreasp, har du med stor sandsynlighed haft den mellem fingrene. Den er nemlig meget populær, når der skal laves tændstikker. Et enkelt træ kan blive til 400.000 af dem.
130
Naturbogen_Indhold.indd 130
30/07/2019 10:37
TEMA
DU ER ALDRIG ALENE Mens du sidder og læser disse ord, er der god chance for, at du er alene, medmindre du læser bogen op for nogen selvfølgelig. Men fortvivl ej, du er aldrig alene. Du er tæt befolket med bakterier, gærceller, mider – og orm. Ja, på en måde er du tættere befolket end jordkloden. Mindst 8 mia. væsener møfler rundt på og i dig lige nu. De fleste er harmløse, men nogle parasitter er ikke ligefrem høflige. Men du skal bare være glad for, at du ikke er snegl. De er hårdt plagede af parasitter, især af fladormene. Og de snyltende fladormes liv er i sandhed bizart. Tag bare leveriktens. Leverikten (se billedet) er et dyr, der kan gennemhulle en snegl som en schweizerost, forvandle leveren på et rådyr til en blendet budding – eller lave myrer om til zombier. Leverikten er et uhyggeligt væsen. En lille, grådig parasit, der modsat mange andre snyltere ikke stiller sig tilfreds med at nasse på et enkelt offer. For at komme igennem alle stadier på livets vej skal leverikten have været inde i et rådyr, blive hostet ud af en snegl og få en myre til at bide sig fast i toppen af et græsstrå. Alt i alt en sær livsbane. Iktens liv starter, når æggene falder ud af rådyret og lander i græsset sammen med faldet – sådan hedder rådyrets pøller. Der bliver de spist af snegle, der elsker dampende ekskrementer i skumringen. Inde i sneglen klækker æggene, og næste skridt på livets rejse ligger for fødderne af den lille ikte. Nu vil den ud af sneglen, men hvordan kommer den det? Den gnaver sig gennem den stakkels snegls mavesæk og borer sig frem til dens lunge. Hvilket er så irriterende for sneglen, at den hoster små slimkugler op. Og inde i dem sidder ikten. Nu skal den ind i en myre, og det er nemt, for myrer elsker slimkugler, der lugter af snegl. Inde i myren er der ofte mange ikter. En af dem overtager myrens hjerne. Den stjæler simpelthen kontrollen med myrens nerver og får det stakkels dyr til at gøre sære ting. For eksempel at kravle op i et græsstrå og bide sig fast. Her sidder den stakkels myre og kan ikke åbne munden. Til sidst kommer et rådyr og spiser græs og myre. Og vupti, ikten er tilbage i et rådyr, og det hele kan begynde igen.
Ikke kun myrers psyke er under angreb. Vi mennesker kan også blive ramt. I 1980 konstaterede man i forskningen, at katteejere havde forøget risiko for at udvikle skizofreni. Senere blev paranoia, biluheld og et eksotisk sexliv føjet til listen, og i dag ved vi, at skurken er en lille parasit ved navn Toxoplasma gondii, som lever i mus. Parasitten påvirker hjernen på musen, så den bliver dumdristig i nærheden af katte. Og så ender musen i katten og senere i kattebakken, og på den måde ender Toxoplasma gondii i katteejeren. I mennesker fremkalder parasitten ikke et ekstremt mod, når der skal skiftes kattebakke, men meget tyder på, at den gør andre slemme ting. Det er langtfra alle katteejere, der er sære … men risikoen er der. En anden parasit, som de fleste af os kender til, er bændelormen. Dem er der mange af, og en af dem, du kan være så heldig at støde på, er svinebændelorm. Det er især, hvis du går og roder i griseafføring. Er du heldig, kan du opleve noget fantastisk: en lille, hvid, flad orm, som vrider sig, når du prikker til den. Den ligner mest en slatten nudel, men den er meget mere spændende. Du skal dog holde fingrene fra den. Den smitter også mennesker, og kan føre mange modbydeligheder med sig, herunder epilepsi. Det er langtfra hele ormen, du har opdaget, bare et stykke af den, som er proppet med æg. Resten af ormen er stadig inde i grisen. Med kroge har den boret sig ind i grisens tarm, og selvom den hverken har mund eller tarme, æder den nu grisens mad. Bændelorme kan optage næring bare ved at få mad på huden. Maden får selvfølgelig bændelormen til at vokse. Det sker ved, at den laver nye led. Den bliver længere og længere, og de led, der er tættest på grisens bagdel, er de ældste, og de er fyldt med æg. Når ægpakken er røget ud af grisen – eller hvem bændelormen ellers bor i – eksploderer den. Æggene spredes i alle retninger, og med lidt held bliver nogle af dem spist af en ny gris eller et menneske. Så starter det hele igen. Bændelorme er utrolige dyr.
308
Naturbogen_Indhold.indd 308
30/07/2019 10:40
SOMMER / SØEN
309
Naturbogen_Indhold.indd 309
30/07/2019 10:40
NATUREN ER VILD OG SMUK Men bedst af alt: Den er lige der, hvor du bor. Det vrimler med liv i villakvarterets græsplæner og byens baggårde, i skoven og ved vandet. De mest utrolige dyr og planter venter derude, PINDSVIN Erinaceus europaeus STØRRELSE En lille rund fyr på omkring 25 cm og med 7.000 pigge. LEVEALDER Op til 12 år, men det er sjældent. ÆDER Alle smådyr, den kan snøfte op.
HER SER DU DEN Om natten drøner den rundt i haven, ellers sover den et mørkt sted. HER STØDER DU OGSÅ PÅ DEN I skoven. FORVEKSLING Så skal det være en meget mørk nat.
Pindsvinet er nattens konge i haven. Snøftende tøffer det rundt og æder insekter, edderkopper
når først du ved, hvad du skal kigge efter. Biolog og naturformidler Anders Kofoed gør i denne bog de store naturoplevelser lette at gå til. Det er en brugsbog til børn, forældre og bedsteforældre, fuld af nyttige fakta og små, sjove fortællinger om både sjældne og helt almindelige dyr og planter.
og snegle. Mange sætter derudover mælk ud til pindsvin, og det er jo alt i alt en sympatisk tanke. Men desværre er mælk ikke noget for pindsvin. Nyfødte pindsvin drikker mælk hos deres mor og kan derfor godt nedbryde mælkesukker. Men voksne pindsvin er laktoseintolerante. Især om
ANDERS KOFOEDS STORE BOG OM N AT U R E N
ANDERS KO FO E D S STORE BOG OM N AT U R E N 2 5 0 FA N TA S T I S K E DY R O G P L A N T E R , D U F I N D E R I D E N DA N S K E N AT U R
efteråret er det meget vigtigt for et pindsvin at tage godt og grundigt på i vægt, så det kan komme levende gennem vinterhiet. Det betyder, at du virkelig har gjort pindsvinet en bjørnetjeneste, hvis du har sat mælk ud. I stedet for at gøre det mere velnæret, har du givet det dårlig mave og diarré, så det rent faktisk har tabt sig.
lindhardtogringhof.dk
LINDHARDT OG RINGHOF
ANDERS KOFOED er biolog med speciale i evolutionær økologi, men nok mere kendt fra TV2, hvor han er Go’ morgen Danmarks faste ekspert i alt om dyr. Han har også arbejdet med eksotiske dyr for bl.a. Den Blå Planet, København Zoo og Knuthenborg Safaripark.