10
MASSER AF NYE ORD
HHHHH »Sjov, sød, underfundig, præcis, satirisk, charmerende, velskrivende, sprogekvilibristisk.« Ekstra-Bladet
NATIONAL BESTSELLER Anders Lund Madsens ÆØÅ er for længst blevet en klassiker inden for ordbøger, idet den ikke blot beskriver alle de ting og fænomener, der ikke findes ord for, men også alle de ord, der ikke findes ting for! Balutre (v) At kysse én på en højskole – ikke fordi vedkommende er ubegribelig sød eller smuk eller klog, men fordi vedkommende er der, og solen snart står op, og alle andre er enten gået, blevet syge eller sover. Liminat (a) Næsten det samme som laminat. Bare uden laminats transparente egenskaber. Hvis man liminerer sit kørekort for eksempel, kan man lige så godt smide det ud, for ingen kan se, hvad der står. Til gengæld kan man liminere snart sagt hvad som helst og efterfølgende hævde, at det er et kørekort.
ANDERS LUND MADSENS
E
AV . UDG
ANDERS LUND MADSENS
Nyle (v) At pille så overdrevent længe ved mønter i lommen, at det tangerer kæleri. Zirps (s) Vasket valuta. Ikke i overført betydning, men pengesedler som rent faktisk har været en tur i vaskemaskinen, og nu står du og bøvler over for en kioskmand, der nægter at tro, at dine zirps engang har været en halvtredser.
Anders Lund Madsen (f. 1963) har boet i Mørkhøj, men har aldrig vundet Nobelprisen i litteratur.
LINDHARDT OG RINGHOF
Anders Lund Madsens
ÆØÅ Ordbog over ting, som der sjovt nok endnu ikke findes ord for. Også med ord, som der sjovt nok endnu ikke findes ting for.
Lindhardt og Ringhof
Forord
Kikod golöna ol no ko mi? no ko mi ol golöna fal-o ko mi kikod golöna ol no ko mi nevelo ko mi nevelo is. Hvorfor går du ikke med mig? ikke med mig du går ikke længere med mig Hvorfor går du ikke med mig? aldrig med mig? aldrig her. – Fra sangen LEVOKA SÖL af rockbandet September
Menadé bal! Püki bal! Et menneske! En verden! – Volapüks motto
Indledning
Tag det roligt. Denne bog er din ven. Men tillad mig først et par bemærkninger af generel karakter:
Om Volapük Historien om kunstsproget Volapük sluttede, da venstreorienterede byguerillaer fra rote Armé Fraktion i 1977 dræbte den tyske arbejdsgiverforenings formand, dr. Hanns Martin Schleyer. Men den begyndte 98 år tidligere, da Hanns Martins bedstefader pastor Johann Martin Schleyer hen ad aften den 31. marts 1879 i præsteboligen i Litzelstetten ved Konstanz i Baden satte pennen mod papiret for at skabe verdenshistoriens første kunstige sprog: Volapük. Vi ved ikke, hvad der gav pastor Schleyer ideen til Volapük, men gentagne og anstrengende rejser gennem de da multisprogede Habsburg-monarkier har uden tvivl været medvirkende, ligesom hans enorme ører samt en nærmest besættelseslignende fiksering på centraleuropæisk romantisk lyrik menes at have spillet en vis rolle. Men først og fremmest var det håbet om at skabe fred og ro i en hektisk og stadig mere kompleks verden, der drev ham. Telegrafen, dampskibet og forladegeværet havde gjort verden mindre, men tusindvis af sprog forpurrede stadig enhver mulighed for, at Jordens folkeslag virkelig kunne tale ud med hinanden og i det hele taget have noget at være sammen om. Og pastor Schleyer ville samle, ville han. Han ville skabe et redskab, så alle mennesker omsider kunne være lige og lige gode. Han ville skabe et verdenssprog. Og han skabte Volapük. Som ligefrem betyder verdenssprog. På Volapük. 3
Den første lærebog i Volapük udkom året efter, i 1880, og verden reagerede med en blanding af ligegyldighed og apati. Aldrig før havde nogen forsøgt at opfinde et helt nyt sprog, og aldrig før havde nogen oplevet så fantastisk komplicerede og uudsigelige ord. For Voläpuk var ret indviklet. Dlatavivot betød for eksempel trådnet, nepal betød faderløst barn, kim binóm flen? betød hvem er en ven?, og sådan var det hele vejen igennem. Måske var det derfor, Volapük aldrig rigtig slog an blandt de brede masser. Enten var verden ikke klar til Volapük, eller også var Volapük ikke klart nok til verden. Vi ved det ikke. Men pastor Schleyers kunstsprog blev under alle omstændigheder meget hurtig glemt, og det eneste, som overlevede, var selve navnet, der i dag er et internationalt skældsord for vrøvlet og uforståelig tale. Dette er pastor Schleyers skamfulde monument.
Om nærværende bog Indtil i dag. Med nærværende bog agter jeg at rense Johann Martin Schleyers navn og lissom peppe hans kunstsprog en smule op, så det matcher vor moderne verden. For der er intet galt med Volapük. Det gik op for mig, da jeg dybt inde i det Kongelige Biblioteks magasiner fandt det eneste eksisterende eksemplar af Volapük-dansk Ordbog fra 1889. Volapük er et mageløst sprog! Ordene er som fløjl på tungen! som solsortesang ved daggry i april! Det er blot betydningerne, der halter. Pastor Schleyers fejl var simpelt hen, at alle de betydninger, han klistrede på sine fine ord, i forvejen var optaget af andre og ganske udmærkede ord. »Kaffe« er jo for eksempel et storartet og ganske dækkende ord for kaffe. Men Schleyer kaldte det »käd«. Og man kan ikke drikke käd! det hænger ganske enkelt ikke sammen. Men jeg har løst Schleyers problem. For samtidig med, at der findes en masse udmærkede ord, som beskriver en lignende mængde udmærkede ting, handlinger 4
og fornemmelser, så findes der også en imponerende mængde ting, handlinger og fornemmelser, som ikke hedder noget! Vi ved alle, hvorledes det er at befinde sig i en situation, som alle kender, men som er umulig at beskrive, fordi der ikke eksisterer noget ord for den. For eksempel den dårlige samvittighed, du havde glemt alt om, indtil den dag du finder et gammelt brev i skuffen, og det hele kommer ramlende ned over dig. Den fornemmelse findes der intet ord for. Indtil i dag. Nu hedder det »nebalad«. For jeg har taget Schleyers Volapük og givet ordene nye betydninger. Nogen skal jo gøre det. Og derved har jeg slået tre fluer med ét smæk: Schleyers sprog er kommet til ære og værdighed. De navnløse ting, handlinger og fornemmelser har fået et hjem. Og jeg tjener nogle penge. Det manglede da bare. Jeg giver jer nu mit og Schleyers sprog i varetægt. Behandl det pænt og brug det frit. Må Volapük leve nu og for evigt. Om ikke andet så for at tage røven på de der kvajpander fra Rote Armé Fraktion. Den, der ler sidst, ler bedst.
Om det tekniske Johann Martin Schleyer var temmelig fascineret af bogstavet »l«. Anden forklaring kan jeg ikke finde på, at netop dette bogstav fylder så stor en del af ordbogen. Men »l« er da også et dejligt bogstav. Til gengæld virker han skeptisk over for bogstavet »h«, mens bogstavet »w« overhovedet ikke findes på Volapük, hvorfor det heller ikke findes her. (s) betyder substantiv (navneord). (v) betyder verbum (udsagnsord). (adj) betyder adjektiv (tillægsord). (adv) betyder adverbium (biord). (s.d.) betyder »se denne«. 5
Om tyveri Nägaciner (se ordbogen) af nærværende bog er loinet (se ordbogen) fra forfatterne douglas Adams og John Lloyds bog The Deeper Meaning of Liff fra 1990. Dette er ikke gjort for at stjæle andre folks arbejde. Det er gjort for at anerkende de herrers enorme pionértjeneste i den ædle kunst at navngive unavngivne ting, handlinger og fornemmelser. Thi de var her først, og selv om de begik den store og afgørende fejl at benytte allerede eksisterende bynavne i deres ordbog, så har de formuleret mange af disse ting, handlinger og fornemmelser på så dygtig og dreven facon, at omformulering ville være en forbrydelse. Derfor er denne bog også en hyldest til dem. God fornøjelse
A Agraf (s) Også kaldet barns første sygedag – bare uden egentlig syge børn.
Aabäb (s) En person som ændrer sit navn for at komme forrest i telefonbogen. Adas (adj) At være ubeslutsom omkring hvorvidt man bør vælge fuldt eller halvt skyl efter besøg på et miljøtoilet. Adasat (s) En person der stadig i en alder af 47 år insisterer på at blive kaldt det kælenavn, han strengt taget burde have taget afsked med, da puberteten indtrådte. Svenning Dalgaard er en oplagt adasat. Addanaut (s) En nyuddannet folkeskolelærer som stadig tror på viden og kreativitet og børns uendelige nysgerrighed. En addanaut holder omtrent tre uger, så indtræder voladaneringen (s.d.). Adelo (s) Den klæge klump som klamrer sig til gevindet i toppen af en ketchupflaske på ulækre grillbarer. Adüpo (s) En sætning man sidder fast i, når man læser en bog. Jo flere gange, man læser en adüpo, jo mindre forstår man den. Adyö (s) Det særegne mønster af svensk opkast og tomme flasker der præger voldanlægget omkring Kronborg hvert år i maj. En adyö har umiddelbart diffus karakter, hvor de enkelte elementer (adyöser) er afleveret tilsyneladende vilkårligt i terrænet, men Dansk Folkemindesamling har i en stadig stærkt omdiskuteret rapport fra 1979 hævdet, at adyöer set ovenfra har en så stor lighed med runer, at tilfældigt sammenfald synes udelukket. En 8
særlig interessant adyö fra befrielsesjubilæet i 1995 er fotografisk dokumenteret i månedsskriftet Skalks septembernummer samme år og siges oversat at rumme sætningen »Göran gjorde det här – Fy fan.« i runer. Afilik (s) En »forkert« lugt. Når en smuk kvinde lugter af urin, eller når vasketøj lugter af kanel. Eller lugten, når man står og venter på bussen, som pludselig får alting til at minde en om et besøg hos skolesygeplejersken for længe siden. Ag! (adv) Hemmeligt udråb der benyttes butiksdetektiver imellem, når de vil henlede hinandens opmærksomhed på en mulig butikstyv uden at vække dennes mistanke. Når nogen råber ag! i Netto, så er det på tide at tømme lommerne. Agraf (s) Også kaldet barns første sygedag – bare uden egentlig syge børn. Aibonedel (s) Et pubeshår på en håndsæbe. Hvorledes er det endt dér? Aidunön (adj) At være desorienteret, adspredt og lettere flov. Svarer ret nøje til det udtryk, man ser i ansigtet på en person, som ganske tydeligt har glemt, hvad du hedder. Aikel (s) En prut i et badekar. Aiöfe (v) At snøvle en kvindes bryster rundt på en måde, som overhovedet ikke bibringer hende nogen nydelse.
9
Airpul (s) Et samleje på toilettet i en Boeing 767. Albanister (s) En fodboldtræner der nægter at træde tilbage, selv om ingen helt åbenlyst hører efter, hvad han siger, fordi ingen længere forstår, hvad han siger, fordi han er blevet bimlende dement. Äl (s) Den sidste sjat mælk i bunden af en karton, som ingen vil drikke. Alif (s) En lille rød hævelse som teoretisk kan være enten en begyndende bums eller et insektbid. Alik (s) En alif der er så stor og frastødende, at du er nødt til at dække den med plaster og påstå, at du har skåret dig under barberingen. Alim (s) Det hvide puds der kommer ud af en alif, når man trykker den for tidligt.
»Vandet løb, spejlet var dækket af alim, og inde i stuen sad Frederik med et nyt plaster på sin alik. Alt var kaos.« – Fra »En ækel dag« af Mads Brenøe.
Alinalik (s) Stor klump biler på motorvejen som alle kører præcis 110 km/t, fordi den ene af dem er en politibil. 10
Alose (v) At sparke til luften ved siden af fodbolden med stor kraft. Aneito (s) Den tilstand mellem nærdød og nærliv som ligger lige før det schwedensborgske rum. Visse dødssyge patienter har beskrevet aneito som noget i retning af »en vibrerende grøn klat på en cementvæg til tonerne af mandoliner«. Ingen har så vidt vides ønsket at blive i denne tilstand specielt længe, undtagen ét registreret tilfælde, nemlig fhv. Dyrehandler P.d. Lindsén fra Stockholm-bydelen Södermalm der bagefter over for flere uafhængige vidner erklærede, at aneito var »rart«. Lindsén døde to dage senere og efterlod alt til en rigtig pæn sten, der lå i haven. Anik (s) Det første stykke absolut pletfrie toiletpapir der annoncerer afslutningen på en tørring. Anu (s) En anu er en person, som fra sin sofa brokker sig over, hvor nemme spørgsmålene er i Hvem vil være millionær. Apod (s) En hurtig og rykvis gangart som var rigtig udbredt i starten af det 20. århundrede, og som gik af mode nogenlunde samtidig med fremkomsten af talefilmen. Artrare (v) At synge med på en sang, som man ikke kender teksten til, så det mest af alt lyder, som om man har ondt i maven. Asklod (s) Ethvert objekt mod hvilket en piberyger af vanemæssige årsager banker sin pibe. 11
Asliko (adj) Den fornemmelse man får, når man bryder en eller anden ukendt japansk tradition og derved fornærmer nogle japanere. Assam (s) Når sorte bluesmusikere har afleveret en særlig god solo på deres instrument, så kan de godt finde på at træde et lille skridt frem mod publikum og ligesom knække en smule sammen i knæene, mens de lukker øjnene et øjeblik. Denne gestus kaldes blandt fagfolk en assam. Ataflanik (s) Den irrationelle men uundgåelige difference mellem den mængde indsamlede penge og det nødvendige beløb, når en større gruppe mennesker efter middagen forsøger at betale en restaurationsregning i fællesskab. Attrappe (s) En falsk trappe. Avianat (s) Pyt af kondensvand på cementen under et gennemsnitligt ruteflys jetmotorer. Det siges, at avianat kan fjerne ringorm, men det er ikke undersøgt endsige efterprøvet af nogen fagkundskab. Avigo (s) En kammerat som man af en eller anden udefinérlig årsag ikke vil låne penge. Ayelo (adj) Den særlige gule nuance som får dig til at ønske, du havde malet den pågældende dims i en anden farve.
10
MASSER AF NYE ORD
HHHHH »Sjov, sød, underfundig, præcis, satirisk, charmerende, velskrivende, sprogekvilibristisk.« Ekstra-Bladet
NATIONAL BESTSELLER Anders Lund Madsens ÆØÅ er for længst blevet en klassiker inden for ordbøger, idet den ikke blot beskriver alle de ting og fænomener, der ikke findes ord for, men også alle de ord, der ikke findes ting for! Balutre (v) At kysse én på en højskole – ikke fordi vedkommende er ubegribelig sød eller smuk eller klog, men fordi vedkommende er der, og solen snart står op, og alle andre er enten gået, blevet syge eller sover. Liminat (a) Næsten det samme som laminat. Bare uden laminats transparente egenskaber. Hvis man liminerer sit kørekort for eksempel, kan man lige så godt smide det ud, for ingen kan se, hvad der står. Til gengæld kan man liminere snart sagt hvad som helst og efterfølgende hævde, at det er et kørekort.
ANDERS LUND MADSENS
E
AV . UDG
ANDERS LUND MADSENS
Nyle (v) At pille så overdrevent længe ved mønter i lommen, at det tangerer kæleri. Zirps (s) Vasket valuta. Ikke i overført betydning, men pengesedler som rent faktisk har været en tur i vaskemaskinen, og nu står du og bøvler over for en kioskmand, der nægter at tro, at dine zirps engang har været en halvtredser.
Anders Lund Madsen (f. 1963) har boet i Mørkhøj, men har aldrig vundet Nobelprisen i litteratur.
LINDHARDT OG RINGHOF