Elevbog/Web Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Ida Toldbod Lisbeth Vive
ALINEA
Natur/teknologi
Elevbog/Web Anders Artmann Jørgen Løye Christiansen Peter Jepsen Ida Toldbod Lisbeth Vive
ALINEA
S
Sig’natur 5: Elevbog/Web Forfattere: Anders Artmann, Jørgen Løye Christiansen, Peter Jepsen, Ida Toldbod og Lisbeth Vive © 2014 Alinea, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Line Gylling Forlagets billedredaktion: Anna Hosbjerg Nordlund Sprogpædagogisk konsulent: Ruth Mulvad Grafisk tilrettelægning: andresen design Omslagslayout: andresen design Illustrationer: Teis Caspersen Forsidefoto: Scanpix, NASA astronaut Mike Hopkins, d. 24 december 2013. Astronauten udfører udvendige reparationer på den Internationale Rumstation ISS. Tryk: Livonia Print 1. udgave, 1. oplag 2014 978-87-23-50226-1 www.alinea.dk Webressourcerne finder du på sig-natur.dk, der tilgås med UNI-login.
N
Indhold
SĂĽdan lĂŚser du bogen
4
Planter
6
Istidens landskaber
16
Magneter og elektricitet
26
Hjernen og sanserne
36
Vores solsystem
46
Bionik
56
Kort
66
Skoven
76
Stikord
86
Sådan læser du bogen
P
å disse sider får du at vide, hvordan bogen er bygget op, og hvordan den kan læses. Bogen har otte kapitler, og hvert kapitel består af: en intro, tre kurser og en opsamling. Intro
• Forsøg med spiring
Kursus 1
Kursus 2
Kursus 3
Opsamling
Undervejs i bogen er der grønne bobler. De viser, at her er der en øvelse, du skal lave. Øvelsen findes på den hjemmeside, der hører til bogen (sig-natur. dk).
Intro
Overskrift
Introen fortæller, hvad kapitlet handler om. Introen har en overskrift og en introtegning om kapitlets emne. I boksen ”Lær om”, står der, hvad du skal lære. Nederst på introtegningen står et spørgsmål til emnet, som også står i opsamlingen. Prøv at svare på spørgsmålet før og efter, I har gennemgået kapitlet. Der er sikkert forskel på svarene, fordi I lærer en masse undervejs. I introen findes også ”Den gode historie”. Den fortæller om kapitlets emne på en anderledes måde.
Introtegning God historie
Spørgsmål til emnet
4
Du skal lære
Afsnit
Kurser I kurserne lærer du om ting inden for kapitlets emne. I overskriften og boksen med ”Du skal lære” står der, hvad du skal lære. I boksen ”Du har lært” nederst på siden står der, hvad du har lært, når du er færdig med kurset. Teksten i kurset er delt op i afsnit med overskrifter, som fortæller, hvad afsnittet handler om. På nogle sider findes faktabokse, hvor du kan læse mere om emnet og blive ekstra klog. Der kan også stå spørgsmål til teksten, som I kan besvare i fællesskab. Bogens mange tegninger og fotos hjælper dig med at forstå det, du læser. Ved tegning eller foto står der en billedtekst, som forklarer, hvad du ser.
Du har lært
FAKTA
Kornstørrelser: Ler < 0,0002 cm Silt (0,0002 cm – 0,006 cm) Sand (0,006 cm – 0,2 cm) Grus (0,2 cm – 2cm) Sten (2 cm – 20 cm) Blokke (mere end 20 cm)
Opsamling Opsamlingen samler op på kapitlets emne. I boksen ”Du skal vise” står der, hvad du skal vise, du har lært. Det viser du fx, når du snakker om billederne på siden og laver øvelser på hjemmesiden.
Rensdyr
Smeltevandsslette i Island
Du skal vise
Billeder
5
Planter Lær om Planters opbygning. Planters livsbetingelser. Planters formering.
• Pressede planter
P
lanter har ingen mund! Det er fordi, de kan vokse uden at spise, sådan som dyr og mennesker gør. Som de eneste levende organismer opbygger de selv det stof, de består af. Det eneste, de behøver, er vand, luft og energi fra sollyset. Det gør planter til noget helt særligt. De fleste planter formerer sig også uden at bevæge sig omkring. De står med rødderne fast i jorden, og alligevel lykkes det dem at få blomsterne befrugtet af en anden plante, der står et stykke derfra. Planter kan også den kunst at stå stille og alligevel få deres frø spredt langt omkring.
Hvordan kan planter vokse og formere sig? 6
Planter
Kæmpe åkanden med verdens største blade Det er næsten ikke til at fatte, at et blad kan være så stort, men kæmpe åkanden kan få blade, der er tre meter fra den ene kant til den anden Bladene ˊ\der på vandet som en stor, ˊad båd, oJ faktisk kan man seMle i dem Det kræver doJ, at man læJJer en plade som en fast bund, oJ at den, der seMler af sted, ikke veMer over kJ Blomsterne Kos kæmpe åkanden er oJså Kelt specielle De er store, næsten en Kalv meter i diameter, oJ så skifter de farve De er Kvide, når de åbner siJ den fºrste nat, men natten efter bliver de pinkfarvede Det sker efter, at de er blevet bestºvet af en nataktiv vandbille, der svºmmer Ken til åkanderne oJ kravler ind i blomsten.
Der er mange dyr, der bestøver blomster. Hvilke kender du til?
• Start en planteskole
7
KU
Du skal lære
U RS S
Sådan er planter bygget
1 P
Hvad planten bruger sin rod, stæn-
lanter er bygget forskelligt alt efter, hvor og hvordan de lever. Planter, der lever på land, har rødder, som holder planten fast og optager vand og næring. De har også en stængel, som holder planten oprejst, og de har blomster og blade. Planter, der lever i vand, kan også have blade og blomster, men har fx ikke altid en stængel eller rødder. De kan fx flyde frit rundt i vandet eller sætte sig fast på sten og klipper.
gel, blade, blomst og frø til. Hvad fotosyntesen er, hvor den foregår, og hvad den medfører.
Stænglen
• Forskel på planter og dyr
Stænglen sørger for, at bladene kan komme op, hvor der er mest sollys. Stænglen kan forgrene sig, og hos træerne bliver den til en stamme. Træstammer er dækket af et lag bark, som beskytter dem. Hos planter, der kun lever et enkelt år, bliver stænglen ofte ved med at være grøn og bøjelig. Blomst
Blade Planternes blade er som regel grønne og flade, men findes også i andre former, som fx grannåle eller torne på en kaktus. Deres grønne farve skyldes, at de er fyldt med grønkorn. Grønkornene er det sted, hvor planten kan udnytte energien fra solens lys til at opbygge sukkerstoffer. Dertil skal den også bruge vand og kuldioxid fra luften. Denne proces kaldes for fotosyntesen. Den er grundlaget for alt det liv, vi kender. Fotosyntesen opbygger ikke bare sukkerstoffer, men danner også det oxygen, der er så livsnødvendigt for os. Blad Fotosyntesen Stængel
Kuldioxid (6CO2) Rod
8
+
Vand
Sukker
(6H2O)
(C 6H 12O 6)
+
Oxygen (6O2)
Planter
Blomsten Det er i blomsten, befrugtningen finder sted. I blomsten mødes plantens ægceller med pollen fra andre planter af samme art. Pollen danner sædceller, som kan befrugte ægcellen, og når det er sket, visner det meste af blomsten bort. Tilbage er kun de dele, hvor frøene udvikles og modnes. På den måde er blomsten begyndelsen på det, som sikrer, at der kommer nye generationer af planter.
Blomsten bagerst er visnet, og frøene er ved at modnes. Den forreste solsikke venter på bestøvning.
Frøet Frø er den del af planten, der kan spire og blive til nye planter, når forholdene er til det. De modne frø kan se vidt forskellige ud. Det er fx kernerne i et æble, stenen i et kirsebær, korn fra hvede, kokosnødder, bønner eller egetræets agern.
Ikke alle planter har blomster. Bregner formerer sig med sporer, som sidder under bladene.
Du har lært Græskarfrø, der spirer
At rod og stængel holder planten fast og oprejst samt optager vand og næring.
Agern
At blade opfanger sollys, som bruges i fotosyntesen. At fotosyntesen omdanner vand og kuldioxid fra luften til sukkerstoffer og ilt.
• Forsøg med spiring
At planter bestøves i blomsten, som danner frø til spiring.
• Forskel på stængler • Fotosyntese og kuldioxid
9
KU
Du skal lære Hvad en plante har brug for, og hvordan den skaffer sig det.
• Hvor meget kan en plante tåle?
U RS S
Planters livsbetingelser
2 F
or at en plante kan vokse, må den have lys, vand og kuldioxid til sin fotosyntese. Men det er ikke helt nok. Den har også brug for næring fra en række andre stoffer, som vi kalder næringssalte. Dem henter planten op fra jorden. Hvis bare én af tingene: lys, vand, kuldioxid eller næringssalte mangler, så trives planten ikke.
Lys Planter får lys fra solen og bruger deres blade som små grønne solfangere. Derfor må bladene op, hvor der er mest lys. Når der står mange planter sammen, er det de højeste, der får deres blade op i lyset og vokser bedst. Træerne er de højeste planter og derfor også dem, der vil vinde de fleste steder, hvis ikke mennesker blander sig og fælder dem.
Vand Det vand, som en plante skal bruge, suger den op fra jorden gennem sine rødder. Fra rødderne løber vandet i nogle særlige rør i stænglen op til plantens blade. Store planter, som træer, har brug for meget vand, og de har rødder, der når dybt ned i jorden. Græsset på en plæne har ikke så dybe rødder. Hvis det ikke regner i lang tid, bliver græsset gult eller brunt, fordi det går ud. Vandplanter og alger i en sø eller i havet har ikke problemer med at få vand nok.
Bladudsnit
Ledningsstrenge
Træet henter vand op fra jorden og transporterer det op og ud i bladene
Overhud
Celler med grønkorn
10
Ledningsstreng
Planter
Kuldioxid Kuldioxid er en luftart, der også skrives CO2. Den findes overalt i luften, og den skal ind i planterne til deres grønkorn, for at de kan lave fotosyntese. Derfor har bladene små huller i overfladen, som kan lukke luften ind. De små huller kaldes spalteåbninger, og de kan åbnes eller lukkes.
Næringssalte
Spalteåbninger set i mikroskop
De næringssalte, planterne har brug for, findes i jorden. De bliver optaget af rødderne og transporteret op i planten sammen med vandet. Det er forskelligt, hvor mange næringssalte der findes i forskellig slags jord. Hvis der er mange, kaldes jorden frugtbar. Det gælder for fede muldjorde, mens sandjorde kaldes magre eller næringsfattige.
Frugtbar jord
Mager jord
Du har lært At planter har brug for lys, vand, kuldioxid og næringssalte for at vokse. At planter henter vand og næringssalte gennem deres rødder, kuldioxid fra luften og lys fra solen.
• Plantelaboratorium • Planter bruger vand
11
KU
Du skal lære
U RS S
Blomster og frø
3
Hvordan en blomst er bygget op. Hvordan planter formerer sig.
B
lomsten er tit det, vi først får øje på, når vi ser en plante. Blomsten skal nemlig fange opmærksomheden hos de dyr, der skal komme og bestøve den. Efter bestøvning begynder frøene i blomsten at udvikle sig og ender måske som nye planter.
Kronblade og bægerblade De store farvestrålende blade i blomsten kaldes kronblade. Indtil blomsten springer ud, ligger kronbladene foldet sammen inde i blomsterknoppen, godt pakket ind af de grønne blade, der kaldes bægerblade. Kronbladene har nogle gange streger, der viser, hvor bierne kan finde nektar i blomsten.
• Byg en blomst
Støvblade Det er støvbladene, der danner pollen (med sædceller). Pollen er den hanlige del af blomsten. De er bittesmå korn, ikke større end støvkorn. De sætter sig på insekter, som fx bier, når de roder i blomsten efter nektar. På den måde kommer bien til at tage pollen med over til den næste blomst, den besøger. Blomstens farver signalerer: Kom og spis min lækre nektar!
Støvfang
Støvfang og frugtknude Plantens hunlige del er støvfanget og frugtknuden. De sidder som regel lige midt i blomsten. Når en bi kommer på besøg, vil den ofte gnide lidt pollen af på støvfanget. Herfra finder sædcellerne i pollenkornene ned til frugtknuden, hvor ægcellerne sidder. Når sædcellen har befrugtet ægget, kan udviklingen af frøet gå i gang.
Støvblade
Kronblade
Frugtknude Bægerblade
12
Pollen sætter sig fast på bien
Planter
Udvikling af frø Der går nogen tid fra befrugtningen, og indtil frøet er udviklet færdigt. Der skal nemlig først opbygges en slags madpakke, som frøet har brug for, når det skal spire frem og selv danne rødder, stængel og blade.
Spredning af frø Frøene skal ikke blive siddende på planten, men spredes ud i verden til steder, hvor de har mulighed for at spire frem og blive til nye planter. Nogle frø bliver ført med vinden, når de er modne. Måske er de udstyret med små vinger, som blæsten kan få fat i, eller de har en lille fnuglet faldskærm, som fx mælkebøttens frø. Der er også en del frø, som bliver pakket ind i noget spiseligt, som fx et bær. Hvis frøene kan tåle at komme ned i maven på fx en fugl og ud igen i den anden ende, så kan de blive spredt meget langt omkring.
Sangdrossel med rønnebær i næbet
Du har lært Valnød
Mælkebøtte
At blomster er bygget op af bægerblade, kronblade, støvfang og frugtknude. At blomster bestøves af pollen, så der udvikles frø.
• Blomsternøgle
At frø bliver spredt på mange forskellige måder.
• Frøspredning • Pollen i former og farver
13
Opsamling Du skal vise At du ved, hvordan en plante er opbygget. At du kender fotosyntesen, og ved hvad der skal til, for at planter trives. At du kan beskrive, hvordan planter formerer sig.
Hvordan kan planter vokse og formere sig? H Planter har evnen til at opbygge nyt stof ved hjælp af fotosyntesen. De vokser af sig selv, bare der er lys, vand, kuldioxid og næringsstoffer til stede. Derfor vil planter altid være det første led i en fødekæde. Andre former for liv, som fx svampe og dyr, lever kun, fordi de kan spise eller nedbryde planter. Derved bidrager de med næringssalte til jorden. Desuden hjælper mange dyr med til at bestøve planterne og sprede deres frø. På den måde er alle levende væsner afhængige af hinanden.
Kan du se:
• Lukket økosystem • Frø fra modne frugter • Hvad er det, vi spiser?
14
• hvordan de forskellige planter er tilpasset til at klare sig? • hvor der er lidt vand? • hvor dyr og planter har gavn af hinanden? • hvor der er kamp om lyset? • hvor frøene spredes med vind eller dyr?
Planter
Linné og planternes navne )or omkrinJ 00 år siden beJ\ndte en svensker ved navn &arl von Linn« at skabe orden i blomsterne oJ deres navne. +an talte stºvblade oJ lavede s\stemer, så planter, der var opb\JJet på samme måde, kom i samme familie eller slæJt. Den måde at opb\JJe et s\stem på, er blevet bruJt i Kele verden liJe siden. Det var oJså Linn«, der fandt på, at alle planter oJ d\r skulle Kave latinske navne. Det viste siJ at være en Jod id«, for på den måde kan forskere i forskelliJe lande arbeMde sammen oJ være sikre på, at de taler om samme plante eller d\r. )or eksempel Kedder almindeliJ mælkebºtte ȣL¸ven]aKnȣ på t\sk oJ ȣmaskrosȣ på svensk, men alle er eniJe om, at den hedder ”7DUD[DFXP RIˉFLQDOH” på latin.
15
S
N
Sig’natur 5 henvender sig til 5. kl. i faget natur/teknologi. Udgivelsen er en del af grundsystemet Sig’natur, der fuldt udbygget dækker fagene natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. Systemet har en konsekvent og tydelig progression gennem hele forløbet. Elevbogens kapitler er bygget op omkring faglige kurser med synlige læringsmål og lægger op til mange aktiviteter med mulighed for refleksion og perspektivering af stoffet. Faglig læsning er en integreret del af systemet samtidig med, at det også er genstand for kurser og øvelser. Sig’natur 5 arbejder med: • Planter • Istidens landskaber • Magneter og elektricitet • Hjernen og sanserne • Vores solsystem • Bionik • Kort • Skoven Sig’natur er udviklet til brug i en kombination af elevbog, hjemmeside med aktiviteter samt interaktiv tavle. På hjemmesiden arbejder eleverne videre med stoffet fra elevbogen, og dokumenterer løbende deres læring. Lærervejledningen rummer faglig baggrundsviden til systemets fagemner og forslag til, hvordan undervisningen kan gennemføres. Hjemmeside: sig-natur.dk
ISBN 978-87-23-50226-1
9 788723 502261
www.alinea.dk