FRANÇAIS FORMIDABLE #5
Fabienne Borresen & Mie Schrøder
Français Formidable #5 Guide pédagogique
Français Formidable #5 Livre/Web Elevens flergangsbog med mundtlige, kommunikative opgaver og lege Cahier Elevens engangshæfte med lytteøvelser og skriftlige opgaver Guide pédagogique/Web Lærerens oversigt over didaktiske overvejelser, vejledning til de enkelte kapitler samt facitliste til Cahier francaisformidable.alinea.dk På hjemmesiden ligger lyd, kopiark, interaktive spil og links
9 788723 512468
alinea.dk
9788723512468_omslag.indd 1
Fransk · 5. klasse · Lærervejledning · Web
23/05/2017 13.06
Français Formidable #5 Guide pédagogique/Web Fabienne Borresen Mie Schrøder
Alinea
1
9788723512468_indhold_001-013.indd 1
09/10/15 13.56
Français Formidable #5 Guide pédagogique/Web Fabienne Borresen, Mie Schrøder © 2015 Alinea, København - et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copy-Dans regler. Forlagsredaktion: Lise Nerlov Grafisk tilrettelægning: Lumina Datamatics Omslagslayout: Mette Plesner Omslagsillustration: Anja Gram Tryk: Akaprint 1. udgave, 1. oplag 2015 ISBN 9788723512468 Français Formidable #5 består af: Livre/Web Cahier Guide pédagogique/Web www.alinea.dk
francaisformidable.alinea.dk
9788723512468_indhold_001-013.indd 2
14/10/15 10.25
Indhold Rundt om Français Formidable #5 4 Livre kapitel 1-5 5 Collage 5 Ma commode à sons 5 À vous maintenant
Opgaverne i Livre 6 J’écoute et je répète 6 Je réfléchis 6 Chanson 6 On joue 6 CL-aktiviteter 7 Grammaire/Dictionnaire
Cahier 8 Opbygning og mål 8 Opgaverne i Cahier 8 Evaluering
Hjemmesiden 9 Læringsmål og tegn på læring 9 IWB 9 Kopiark 9 Interaktive spil
Didaktiske overvejelser 10 Det grundlæggende princip i Français Formidable #5 11 Progressionen i Français Formidable #5 12 Læringsmålstyret undervisning 12 Leg og bevægelse i 5. klasse 12 Forenklede Fælles Mål
Undervisningsforslag og facitliste 14 Kommentarer til de enkelte kapitler 1-5 56 Facitliste Cahier 63 Lydmanus Cahier
9788723512468_indhold_001-013.indd 3
09/10/15 13.56
Rundt om Français Formidable #5 Français Formidable #5 til eleverne
• Grundbogen Français Formidable # 5 – Livre inkl. hjemmeside med elevressourcer. • Elevhæftet Cahier med lytteøvelser, skriveøvelser, krydsord samt evaluering. • På hjemmesiden finder eleverne alle lydindtalinger, som kan afspilles direkte eller downloades. Eleverne bruger deres uni-login for at få adgang til siden. • Hjemmesiden indeholder desuden interaktive spil og links.
Français Formidable #5 til læreren • Trykt lærervejledning inkl. hjemmeside med lærerressourcer. • Lærervejledningen indeholder overvejelser omkring materialet i forhold til Forenklede Fælles Mål, en klar beskrivelse af de enkelte kapitlers indhold og opgavetyper, kommentarer og beskrivelser af udvalgte opgaver og lege, lydmanus og facitliste. Desuden grundig baggrundsinformation til fotocollager samt øvrige emneområder, der berører kultur- og samfundsforhold. • I lærervejledningen og på hjemmesiden findes også en oversigt over indholdet i Livre i forhold til kommunikative mål, ordforråd, grammatiske områder, fonetiske områder samt kultur- og samfundsforhold. Se Indholdsoversigten side 11. • Hjemmesiden indeholder oversigt over læringsmål og tegn på læring til hvert kapitel, evalueringsark til både lærer og elev med tegn på læring, kopiark, lydfiler, IWB-forløb samt links.
Livre og Cahier • Livre indeholder fem kapitler, som fokuserer på mundtlig kommunikation i form af korte dialoger, rollespil og lege. • Hvert kapitel afsluttes med en fotocollage, en opgave i udtale samt et elevprodukt. • Cahier er direke forbundet med Livre og har fokus på skriftlig kommunikation. Her øver eleverne sig på det nyindlærte ordforråd ved blandt andet at skrive korte sætninger, løse krydsord, finde skjulte ord og sætte sætninger i rigtig rækkefølge.
Livre kapitel 1-5 De fem kapitler tager udgangspunkt i elevernes egen, nære verden og har til formål at lære dem at kommunikere på fransk helt fra starten af forløbet. Indholdet er struktureret med en tydelig koncentrisk progression, så eleverne løbende lærer nye ord, men samtidig mindes om vigtigheden af at genanvende ord og udtryk fra de forrige kapitler. Det er vigtigt, at eleverne bliver fortrolige med betydningen og udtalen af det grundlæggende ordforråd, så de hele tiden kan vende tilbage til det. Kapitlerne er opbygget med bevidst udvidelse af ordforråd, og det er derfor ikke nødvendigt, at eleverne selv søger nye ord og udtryk. Væn eleverne til at kommunikere indbyrdes på fransk ved hyppigt at lade dem anvende de indlærte ord og udtryk, fx i starten og slutningen af hver time, og prøv så vidt muligt at give instruktioner på fransk. De grammatiske områder er integreret i kapitlerne og skal ikke ses som isolerede størrelser. Eleverne skal se grammatikken i en kommunikativ sammenhæng og langsomt vænnes til at forstå sprogets opbygning. Det er helt oplagt at trække på elevernes viden om og erfaring med andre sprog for på den måde at lade dem opdage og sammenligne sproglige sammenhænge. I kommentarer til de enkelte kapitler fremgår det, hvilke grammatiske områder, der er i spil.
4 Rundt om Français Formidable #5 4
9788723512468_indhold_001-013.indd 4
13/10/15 15.00
Det sidste opslag i hvert kapitel byder på en fotocollage, udtaleøvelser samt et afsluttende elevprodukt.
Collage Fotocollagen følger op på kapitlets tema og præsenterer et område inden for kultur- og samfundsforhold. Collagerne inviterer eleverne til at tage afsæt i egen viden og erfaring og tale om deres umiddelbare indtryk og holdninger og lægger op til sammenligning med fx danske forhold. Der er baggrundsinformation til alle collager i afsnittet Kommentarer til de enkelte kapitler.
Ma commode à sons Eleverne skal fra starten forstå vigtigheden af en god udtale, og nye ord og udtryk skal øves mange gange, så de når at opdage de meget forskellige, nye lyde. I Livre er der bevidst fokus på mundtlig kommunikation, hvorimod Cahier har fokus på skriftligt arbejde. Den franske stavemåde er svær i begyndelsen, og det er en udfordring for mange elever at se sammenhængen mellem lyd og skrift. Derfor er det vigtigt, at der afsættes tid til arbejdet med udtale – både i klassen og derhjemme. For nogle elever er det en stor hjælp at skrive deres egen lydskrift ved siden af de franske ord, men det forudsætter, at de ret hurtigt får bygget et system, der virker, så de ikke får øvet og lært sig selv en forkert udtale. Andre elever har brug for kun at skulle forholde sig til de nye lyde og har ikke gavn af også at fokusere på lydskrift. Det må derfor være op til den enkelte lærer at vurdere, hvordan arbejdet med egen lydskrift bedst integreres. Ma commode à sons fokuserer på en række forskellige lyde. I hvert kapitel trækkes en skuffe ud, og eleverne arbejder med konkrete bogstavkombinationer og lyde ved at lytte til og læse de tilhørende sætninger højt.
À vous maintenant Som afslutning på hvert kapitel laver eleverne et kreativt produkt. Opgaverne giver dem mulighed for at demonstrere i hvor høj grad, de har lært det nye ordforråd og er i stand til at anvende det i forskellige kommunikative sammenhænge og på forskellige niveauer. Nogle elever vil selvstændigt kunne kombinere tidligere indlærte kundskaber i nye sammenhænge, mens andre vil løse opgaverne ved blot at genanvende færdige sætninger fra pågældende kapitel. Hovedsagen er, at alle kontinuerligt oplever fransk som en levende størrelse, og at alle vænner sig til at høre sig selv og andre tale fransk. I de fem opgaver bliver eleverne bedt om at opføre rollespil, lave mundtlige præsentationer og videooptagelse samt gennemføre et interview. Samtlige fremvisninger kan med fordel optages, så eleverne efterfølgende kan være med til at evaluere produktet.
Opgaverne i Livre
De fem kapitler består hvert af fire opslag, hvoraf det sidste som nævnt ovenfor skiller sig ud med blandt andet fotocollage og elevprodukt. De øvrige opslag indeholder en række opgavetyper, som eleverne fra starten skal gøres fortrolige med, så de kan arbejde selvstændigt både i klassen og derhjemme. Følgende opgaver går igen i alle fem kapitletr: • J’écoute et je répète • Je réfléchis
Rundt om Français Formidable #5 5
9788723512468_indhold_001-013.indd 5
09/10/15 13.56
• Chanson • On joue • Quiz og byt
J’écoute et je répète Denne opgave er elevernes indgang til arbejdet med lyd og billede. I opgaven lytter eleven til en række samtaler eller ord og læner sig op ad illustrationer for bedre at kunne følge med. Først lytter de og gætter på, hvad der tales om. Herefter lytter de til korte sekvenser og gentager dem flere gange. Endelig overfører de deres nye viden og gengiver mundtligt de danske udtryk på fransk. Udtrykkene skal de typisk arbejde parvis med i de efterfølgende opgaver, så det er vigtigt, at de indøves grundigt.
Je réfléchis Her får eleverne mulighed for at reflektere over sproglige forhold, som har tæt forbindelse til opgaven J’écoute et je répète. Eleverne arbejder individuelt og skal selv nå frem til svarene og give forklaringer på de sproglige sammenhænge.
Chanson Eleverne hører sange i alle kapitler og får mulighed for at lytte, synge og se ord og vendinger i nye sammenhænge. Opgaven er et afbræk i undervisningen, som er med til at gøre sproget levende og autentisk, og som virker motiverende i forhold til fx at lære et omkvæd udenad eller følge med i teksten i et videoklip. I Livre ser eleverne et lille uddrag af hver sang. Dette uddrag kan være optakten til, at de lytter til hele sangen og ser det tilhørende videoklip. Det er ikke meningen, at eleverne skal gå i dybden med teksterne, men de vil formodentlig kunne gætte sig til dele af indholdet, idet sangene indeholder ord og udtryk fra de pågældende kapitler, fx repetition af ugedage og farver (kapitel 2), skoleting og præpositioner (kapitel 3) eller aktiviteter og familienavne (kapitel 5). I kapitel 1 og 4 har vi valgt at præsentere eleverne for den franske version af sange, de kender i forvejen, nemlig Lille Peter Edderkop (L’araignée Gypsie) og fødselsdagssangen Happy birthday to you (Joyeux anniversaire).
On joue Dette er endnu en opgavetype, som giver eleverne mulighed for at bruge sproget i ny sammenhæng, idet de skal lege og bevæge sig. Opgaverne er tilpasset indholdet i Livre og løses i den rækkefølge, de er indsat. Lege og sange er en vigtig del af sprogindlæringen, idet de introducerer nye arbejdsmåder og skærper elevernes opmærksomhed. Når eleverne bruger kroppen og sanserne i arbejdet med nyt stof, skærpes deres motivation og lyst til at lære, og der bringes naturligt variation ind i undervisningen. Opgaverne egner sig især til ordforrådstilegnelse, træning af sproglige forhold eller repetition.
Cooperative learning En overordnet betegnelse for en kommunikativ sprogundervisning, hvor eleverne indgår i et samspil med hinanden ud fra nogle bestemte principper. De kommunikative øvelser finder sted i et struktureret par-, gruppe- eller klassearbejde, og alle elever er aktive i forhold til at tale, lytte og indgå i dialog. Strukturen gør alle elever til aktive deltagere, som hver især har en klar ide om, hvad de skal. Ud over den sproglige træning rummer disse aktiviteter oplevelsesmuligheder, der kan styrke
6 Rundt om Français Formidable #5 6
9788723512468_indhold_001-013.indd 6
09/10/15 13.56
sammenholdet og de sociale relationer, idet eleverne arbejder sammen med skiftende makkere og sættes i situationer, hvor de er indbyrdes afhængige af hinanden for at lykkes med opgaverne, og hvor de har fokus på at lytte til hinanden, hjælpe hinanden og eventuelt give konstruktiv feedback. I Livre arbejder eleverne med CL-strukturerne Quiz og byt og Mix og match. TiI begge aktiviteter hører kopiark med kort, som skal printes og klippes ud. Kopiarkene ligger på hjemmesiden i lærerdelen. Under Kommentarer til de enkelte kapitler er der gengivet et eksempel på, hvordan eleverne skal bruge de enkelte kort, men overordnet set er strukturen altid den samme: Quiz og byt: Alle elever får et kort med tekst eller illustration. 1. Alle rejser sig, går rundt mellem hinanden og finder en partner. 2. A stiller sit spørgsmål. 3. B svarer med en hel sætning. 4. A hjælper eller roser, fx Très bien ! 5. Byt roller, så B spørger, og A svarer. 6. Byt kort, sig farvel, og find en ny partner. Start forfra fra trin 2. Mix og match: Alle elever får et kort med tekst eller illustration. Kortene passer sammen to og to. 1. Læreren siger ”Mix”, og eleverne går rundt mellem hinanden og bytter kort. Eleverne skal kigge på kortet, inden de bytter, så de får set så mange kort som muligt. 2. Læreren siger ”Match”, og eleverne finder den person, der har det kort, der matcher deres eget. 3. Når alle har fundet deres match og tjekket kortene, siger læreren igen ”Mix”, og aktiviteten starter forfra.
Grammaire/Dictionnaire Oversigten giver eleverne et samlet overblik over de områder, de arbejder med i 5.klasse. Den består af en grammatisk del, som viser eksempler på de gennemgåede områder, samt en illustreret ordbog, herunder også en liste med vigtige udtryk og spørgsmål. Som nævnt skal grammatikken integreres i forløbene og ikke ses som en isoleret størrelse. Det er vigtigt, at eleverne får lov til at stille spørgsmål til grammatikken, hvis de opdager sammenhænge, som ikke er nævnt, eller hvis de ser det som en fordel at sammenligne med andre sprog, men materialet lægger ikke op til en egentlig grammatisk gennemgang, selvom mange grundlæggende områder berøres allerede i 5. klasse.
Lyd Foruden de egentlige lytteøvelser er alle dialoger i Français Formidable #5 indtalt på fransk, og lyden ligger på hjemmesiden. Idet begynderundervisningen har fokus på, at eleverne vænner sig til at lytte til det nye sprog og tilegne sig en god, fransk udtale, er der en tæt forbindelse mellem lydindtalingerne og illustrationerne. Eleverne skal opmuntres til at arbejde grundigt med lyden – også selvom de måske forstår indholdet ved de første gennemlytninger og ser sig selv i stand til at gentage de forskellige udtryk. Det er vigtigt allerede fra starten at tale om, at en vellykket kommunikation i langt højere grad afhænger af en korrekt udtale end af grammatisk korrekthed. Desuden er det en fordel for eleverne at forstå og tilegne sig de grundlæggende udtaleregler, så de får større overskud til at anvende det nye ordforråd i sætninger og korte dialoger uden at skulle bekymre sig for meget om udtalen. Arbejdet med udtale giver eleverne en bedre forståelse af egen faglig kunnen og synliggør, hvad de hver især skal arbejde videre med.
Rundt om Français Formidable #5 7
9788723512468_indhold_001-013.indd 7
09/10/15 13.56
Cahier
Hvor Livre fokuserer på det mundtlige arbejde ved kommunikative øvelser, ordforrådsindlæring samt bevægelse og leg, så er Cahier indgangen til elevernes skriftlige arbejde. Cahier er elevernes eget hæfte, som skal støtte dem, efterhånden som sproget udbygges.
Opbygning og mål Cahier følger strukturen fra Livre med samme målsætning inden for de fem kapitler. De to bøger er uløseligt forbundet, og eleverne skifter løbende mellem de to. Cahier er underlagt Livre, idet den aldrig introducerer noget nyt, men i stedet uddyber og nuancerer det indlærte ordforråd ved forskellige skriftlige opgaver, og dermed også forbereder eleverne på de efterfølgende opgaver i Livre. De forskellige skift mellem de to bøger er nøje overvejet, og det er derfor vigtigt, at Cahier ikke ses som et ekstrahæfte eller en samlet opsummering af hvert kapitel, som eleverne frit kan arbejde med i eget tempo. De skal fra starten vænnes til at arbejde med materialerne sideløbende og acceptere, at der kan være flere skift i en time. Det er tydeligt markeret, hvornår der arbejdes i Livre, og hvornår der skiftes til Cahier.
Opgaverne i Cahier De fem kapitler består hvert af tre til fire opslag, hvoraf den sidste side er en evalueringsside. Opgaveinstruktionerne består af en enkel linje, og eleverne kan arbejde selvstændigt med hæftet både i klassen og derhjemme. Foruden en række opgaver i lytning og læsning samt opgaver, der knytter sig til sangene i Livre, går følgende opgavetyper igen i Cahier : • Skriv det rigtige ord i taleboblerne. • Sæt dialogen i rigtig rækkefølge med tallene 1-6. • Skriv i de tomme felter. • Byt rundt på ordene, og skriv de korrekte sætninger. • Forbind ord og billeder. • Løs krydsogtværsen. • Sæt streg under det ord, der ikke passer sammen med de andre. • Find de skjulte tal/farver.
Evaluering Til hvert kapitel i Cahier hører en evalueringsside med læringsmål, som adskiller sig en smule fra Livre, idet det skriftlige arbejde også er medtænkt. Eleverne markerer først med smileys, hvordan de vurderer eget niveau i forhold til læringsmålene, og herefter løser de siden, som består af følgende fire gennemgående opgaver: A. Réponds aux questions. Eleverne svarer skriftligt på to spørgsmål formuleret på fransk. B. Traduis les questions. Eleverne oversætter fra dansk til fransk. C. Fais un match ! Eleverne sætter en dialog i rigtig rækkefølge ved at sætte streger mellem tal og bogstaver. D. Prononce bien ! Eleverne indtaler en række sætninger og har fokus på udtale og intonation. Denne sidste del giver både elev og lærer et godt overblik over hvilke områder, der især skal fokuseres på i forhold til arbejdet med fransk udtale.
8 Rundt om Français Formidable #5 8
9788723512468_indhold_001-013.indd 8
09/10/15 13.56
Hjemmesiden
Læringsmål og tegn på læring Til hvert kapitel følger en oversigt over læringsmål og tegn på læring samt evalueringsark med tegn på læring. Herudover har læreren adgang til en overordnet oversigt over hvilke færdigheds- og vidensmål, de enkelte kapitler berører.
IWB Til hvert kapitel hører en introduktionsside, som gennemgås i fællesskab. Siden lægger op til følgende: • Fælles indledende arbejde med forforståelse. Der gives et overblik over transparente ord i hvert kapitel, som lægger op til samtale om elevernes viden og erfaring, og som er med til at gøre dem bevidste om sammenhængen mellem fransk og andre sprog. • Fælles indledende arbejde med læringsmålene for hvert kapitel. Eleverne bliver bevidste om, hvilke emneområder, de skal arbejde med og hvilke mål, der er sat for kapitlet. De ser desuden, hvilket afsluttende produkt, de arbejder hen imod, så de kan forberede denne del løbende, fx ved at øve udtalen af svære ord, have fokus på intonation eller overveje hvilke nye ord, de kunne tænke sig at bruge i deres produkt.
Kopiark Når eleverne skal arbejde med CL-opgaverne Quiz og byt eller Mix og Match, skal de bruge en række kort med tekst eller billede. Arkene kan printes fra lærersiden og anvendes i klassen. Eleverne kan også arbejde videre med dem derhjemme og repetere de forskellige ord og vendinger.
Interaktive spil På hjemmesiden finder eleverne flere forskellige spil, som de kan arbejde med i klassen eller derhjemme på tablet eller computer, blandt andet Bingo, Memory og Domino. Instruktionerne til spillene findes på hjemmesiden.
Rundt om Français Formidable #5 9
9788723512468_indhold_001-013.indd 9
09/10/15 13.56
Didaktiske overvejelser
Det grundlæggende princip i Français Formidable #5 Materialet er bygget op med ønsket om at imødekomme følgende grundprincipper: • Fokus på en kommunikativ sprogundervisning med eleven som aktiv og selvstændig deltager. Eleverne arbejder med dialoger, mundtlige præsentationer og CL-strukturer for at træne deres kommunikative færdigheder. • Illustrationer og autentisk fransk er udgangspunkt for elevens egen mundtlige sprogproduktion. • Eleverne vænnes til at reflektere over sproglige sammenhænge og anvende deres viden fra andre sprog. • Eleverne udvikler et grundlæggende kendskab til udtale og intonation, inden tekstlæsning for alvor introduceres. Alle elever skal turde sige noget fra starten ud fra det, de hører, og de skal have oplevelsen af, at der hele tiden kommer nye ord ind i deres sprog. Med afsæt i illustrationerne får alle mulighed for at sammenkoble ord og indhold og bevæge sig i flere forskellige retninger end i en mere låst tekst. • Det skriftlige arbejde integreres fra starten og understøtter den mundtlige sprogfærdighed. • Eleverne møder stor variation i forhold til bevægelse, leg og kreativitet. • Kulturforståelse integreres i undervisningen. Eleverne tilegner sig viden om forhold i den frankofone verden og opfordres til at forholde sig til forskelle og ligheder i forhold til egen kultur. • Elever og lærere arbejder ud fra tydelige læringsmål og evaluerer kontinuerligt ud fra tegn på læring.
10 Didaktiske overvejelser
9788723512468_indhold_001-013.indd 10
09/10/15 13.56
Didaktiske overvejelser 11
9788723512468_indhold_001-013.indd 11
09/10/15 13.56
Sige goddag og farvel Præsentere sig; Je m’appelle Spørge hvordan det går; Ça va ? Ønske god weekend og sige hvornår man ses; Bon week-end et à mardi !
Sige hvor gammel man er; J’ai… Fortælle hvor man bor; J’habite à…, Hvilken nationalitet man har; Je suis… Sige hvilke farver, man kan lide; Je préfère
At fortælle hvad man har; Voici mon/ ma… At spørge hvor og hvad noget er; Où est/ qu’est-ce que c’est ? Fortælle hvor noget er; Il/elle est sur/ dans/sous…/ je sais pas/j’ai oublié Fortælle hvilke fag man har; Lundi, j’ai maths Udtrykke sin holdning til noget; J’adore
Præsentere sin familie; Voici mon père… Fortælle hvem man bor sammen med; J’habite avec… Spørge ind til personer; C’est qui ? Il est comment ? Følge regler i et spil; Je voudrais, pioche, voilà, à ton tour, gagné !
Sige hvad man kan lide og ikke kan lide; J’aime/j’aime pas les… Tilbyde nogen frugt og is; Tu veux… Tale om sine fritidsinteresser; Tu fais quoi ? Je fais / je joue
2 J’habite à Lyon
3 Je vais à l’école
4 J’habite avec ma famille
5 J’aime le week-end !
Kommunikative mål
1 Je m’appelle Clara
Kapitel
Indholdsoversigt Ordforråd
Fruits : pomme, poire, orange, cerise, prune, banane, fraise, pêche Glaces : vanille, chocolat, citron, pistache, caramel, fraise, orange, melon Passe-temps et sport : camarades, activité Je fais du cheval/du karaté/de la natation/de la danse/du roller/du piano Je fais mes devoirs Je joue au foot/basket/tennis/golf/volley/ badminton/handball Je joue à l’ordinateur C’est génial/intéressant/drôle/très bien
Famille : père, mère, frère, sœur, grand-père, grandmère, oncle, tante, cousin, cousine, demi-frère, demi-sœur, beau-père, belle-mère, parents, divorcés Substantifs : semaine, chat, photographe, aujourd’hui Adjectifs : sportif, créatif, cool, drôle, gentil, grand, petit, mignon Les nombres 20-60
Matériel scolaire : un livre, un cahier, un crayon, une gomme, un cartable, une trousse, un stylo, une règle, un ipad, un taille-crayon Demander : Qu’est-ce que c’est ? C’est un..., je ne sais pas Les matières : les maths, français, danois, histoire, anglais Les endroits : un cinéma, un parc, une école, un zoo, un musée, une église, un café, une gare, la poste
Demander l’âge : Tu as quel âge ? ; J’ai 12 ans, Il/ elle a quel âge ? ; Il/elle a douze ans Nationalité : Danois, Français, Anglais, Espagnol Les couleurs : rouge, jaune, bleu, blanc, vert, gris, rose, noir, marron, violet, orange Les nombres 1-20 Substantifs : soleil, pomme, canari, fraise, feu, nuit, cordeaux, âne, nuage, mer, ciel, le monde
Salutations : Salut, Bonjour, Et toi ?, Tu t’appelles comment ? Ça va bien, très bien, super bien, comme ci comme ça, merci, madame, monsieur, mademoiselle, fille, garçon, les jours de la semaine
Progressionen i Français Formidable #5
Verberne aimer, faire, jouer, vouloir (voudrais), détester, Artsartiklen le/les
Flertals-s Præpositionerne à côté de, derrière, devant Placering af adjektiverne grand, petit Konjunktionerne et, mais (parce que)
Verberne regarder, aller, adorer Ubestemte artikler un, une, des Qu’est-ce que c’est ? Il y a Placering af farveadjektiver Pronomenerne mon/ma, ton/ ta, mes Præpositionerne sur, dans, sous Spørgeordene Où ? Quoi ? Combien ? Intonation ved spørgsmål.
Verberne avoir, être, habiter, préférer Pronomenerne elle, il, on Spørgeordene Quelle ?, Qui ?
Verbet s’appeler Spørgeordet Comment ? Pronomenerne tu og je
Grammatik
ch (chocolat) gy (gymnastique) gé (génial) gr (grande) gl (glace) on (melon) an (danse)
è (père, mère) é (Chloé, côté) in (Martin) ill (famille) eur (sœur)
i/y (six, stylo) c (combien) ai (aime) t (ta, trousse) oi (danois)
eu (deux) ou (douze) in (Vincent) j (j’aime) h (Hugo)
u (Lucie) on (bonjour) an (dimanche) i (Marie) oi (mademoiselle)
Fonetik
Les Bleus Le Tour de France
Sangen Toute la famille
S’il te plaît S’il vous plaît
Jeu des sept familles Sangen Joyeux anniversaire
Sangene Dans mon cartable Quand je vais à l’école
Digtet Crayons de couleur Sangene Dans Paris à vélo og Je mets des couleurs Le Tricolore
Fransktalende lande i Europa At hilse på folk man kender og ikke kender Franske fornavne Franske byer Sangene L’araignée Gypsie og Les jours de la semaine
Kultur og samfundsforhold
Interview om blandt andet familie og fritidsinteresser
Eget stamtræ med mundtlig præsentation
Video hvor eleverne viser og fortæller hvad de har i deres skoletaske og fortæller om deres fag
Venn-diagram med mundtlig præsentation
Rollespil
Elevprodukt
Livre p. 38-45 Cahier p. 28-33
Livre p. 28-35 Cahier p. 22-27
Livre p. 22-27 Cahier p. 16-21
Livre p. 14-21 Cahier p. 8-15
Livre p. 6-13 Cahier p. 2-7
Side
FRANÇAIS FORMIDABLE #5
Fabienne Borresen & Mie Schrøder
Français Formidable #5 Guide pédagogique
Français Formidable #5 Livre/Web Elevens flergangsbog med mundtlige, kommunikative opgaver og lege Cahier Elevens engangshæfte med lytteøvelser og skriftlige opgaver Guide pédagogique/Web Lærerens oversigt over didaktiske overvejelser, vejledning til de enkelte kapitler samt facitliste til Cahier francaisformidable.alinea.dk På hjemmesiden ligger lyd, kopiark, interaktive spil og links
9 788723 512468
alinea.dk
9788723512468_omslag.indd 1
Fransk · 5. klasse · Lærervejledning · Web
23/05/2017 13.06