Nu er vækstsæsonen forbi, og det er tid til at få ladet batterierne op, inden en ny starter. For ligegyldigt hvad der sker i Danmark eller anden steds, og ligegyldigt om vi er i en hybridkrig og klimaet udfordrer os, ja så kommer der en ny vækstsæson i 2026.
Hvis man kunne lukke alt støj ude og kun fokusere på de gode ting, ja så går det da egentligt helt godt for os her i Sønderjylland. Hvordan vi lader batterierne op her hen over efterår og vinter er jo forskelligt fra menneske til menneske, men med et økonomisk godt resultat er der også plads til at ”investere ” lidt i sig selv.
Vise ord
Der er grænser for, hvor meget et enkelt menneske kan rumme i hovedet, inden der er fyldt op, og man bliver udbrændt. Der er selvfølgelig meget stor forskel på, hvad et menneske kan rumme, men med den nuværende hetz mod danske landmænd, er det godt at have en lille buffer på printpladen, så vi ikke tager alt, hvad der bliver sagt om os, for personligt.
Brev fra formanden
Der er ingen, der siger tak, når du
har slidt
dig selv op
Vintertid og et snarligt årsskifte er en god anledning til eftertanke. LHN’s formand opfordrer til, at man investerer noget i at passe på sig selv som landmand.
I den forbindelse tænker jeg tit på, hvad en ældre landmand engang sagde til mig; det var noget i retningen af, at der ingen der siger tak, når du har slidt dig selv op.
Det var vise ord, men hvordan omsætter man dem til en travl hverdag, hvor en driftig landmand tit står selv med det meste af ansvaret på ejendommen? Det mest nærliggende svar er at uddelegere nogle af ens arbejdsopgaver til en dygtig ansat. Med et økonomisk godt resultat i ryggen, er muligheden der måske nu.
Knivskarp og på stikkerne
Hjemvendt fra årets L&F Delegeretmøde i Herning, undrer det mig, hvor lidt modstand der er imod den Grønne Trepart, en ny kvælstofreguleringsmodel eller overløb fra rensningsanlæg.
Måske er det, fordi landmænd er begyndt at tro på, at alt, hvad eksperterne siger om os, er rigtigt. Måske har nogle tjent mange penge, og derfor må alt være godt – eller også har de bare givet op. Jeg håber ikke, at det
sidste er tilfældet. Her i LHN giver vi i hvert fald aldrig op.
Man kan jo også have en ide om, at fornuften altid sejrer til sidst. Det har jeg da selv nogle gange. Men når det nu er så vigtigt for alle involverede parter, at vi opnår de meget ambitiøse mål, der er blevet sat, og det drejer sig om udgifter på mere end 50 mia. kr., ja så er jeg da bange for, at fornuften går fløjten, hvis målsætninger ikke nås. Og helt ærligt, ville det ikke være klogere at starte med fx én fjord, og så se om målsætningerne kan nås, i stedet for at lave hele Danmark om til et usikkert storskalaforsøg.
Jeg kan kun gentage og understrege det LHN’s bestyrelse skrev i årets første udgave af LHN Magasinet.
Det er tvingende nødvendigt, at vi laver de indsatser, som reelt giver effekt og reducerer vores udledning. Vi må IKKE stå om et årti og indse, at vi har taget alt for mange alt for forkerte beslutninger, som har kostet landbruget uforholdsmæssigt
meget samtidig med at den ønskede og krævede effekt er udeblevet.
Lige så tvingende nødvendigt er det, at løftet om en reduktion af de målrettede virkemidler (reguleringen af vores markdrift) indfries, hvis vi kommer i hus med de kollektive virkemidlermed udtagningen af landbrugsjord som den mest indgribende indsats. Her skal bestyrelserne i landbrugsforeningerne og Landbrug & Fødevarer være knivskarpe og på stikkerne. Vi har for tit oplevet, at bekendtgørelser og lovgivning pludselig udstikker andre rammer og regler, end vi først var stillet i udsigt. Det må ikke ske.
Christian Kock Formand LHN
Overvejer du at sælge din ejendom?
Få en helt uforpligtende og vejledende snak med en af vores erfarne mæglere om, hvordan du opnår det mest optimale salg.
Vi har en bred kontaktflade til mange potentielle købere og mere end 50 års erfaring med salg af skov- og landbrugsejendomme i Danmark.
Dine strategiske overvejelser
har
aldrig været vigtigere end nu
De kommende år kræver skærpet fokus på vejen frem, hvis man selv vil styre den, og et livssyn som italesætter det halvfyldte glas frem for det halvtomme, siger LHN’s forretningschef Poul Erik Hedegaard.
Det er vigtigt at skabe tid og rum til refleksion som selvstændig landmand: Hvor vil du gerne hen med din bedrift og dit liv som selvstændig. Lige præcis nu er der et væld af udefrakommende ting at tage hensyn til, når strategien for de kommende år lægges.
Kvælstof og arealomlægning
Den traditionelle kvælstofkvote pr. afgrøde forsvinder og bliver afløst af en ny udledningsbaseret arealregulering, som har til hensigt at fokusere på den faktiske udledning af kvælstof. Vi skifter altså fra at regulere input til at regulere output. Det skulle være med til at give størst miljøeffekt for pengene.
For landmænd og rådgivere kræver det en hel ny måde at tænke på.
Den politisk indgåede aftale om Grøn Trepart indeholder også en omlægning af 400.000 ha landbrugsjord til natur og 250.000 ha til skov. Derudover skal CO2 reduceres ved at lægge en afgift på især køer.
For at mindske arealregulering og CO2-afgift kræves effektivitet og brug af nye virkemidler, som vi i dag ikke kender omfanget eller den fulde effekt af.
EU støtteloft
Så er der Cap-reformen 202834. Forhandlingerne er i fuld
gang. Her tales der om støtteloft (Capping) på 100.000 euro pr. bedrift. Pengene vil man i stedet bruge på klima, miljø og unge, som gerne vil etablere sig. Bl.a. ligger der et forslag om muligheden for en etableringsstøtte på op til 300.000 euro for den enkelte unge landmand.
Støtteloftet menes at være mere retfærdigt, men det kommer til at ramme større og effektive bedrifter, som der er rigtigt mange af i Danmark.
Skærpet fokus
Af alle ovenstående grunde er det vigtigere end nogensinde før at se muligheder frem for
Sammen høster vi værdierne
Vi tilbyder professionel rådgivning og sparring til landbruget omkring:
• Landbrugsbyggeri
• Myndighedsopgaver
• Lovliggørelser
• Lagerfaciliteter
• Skadesopgørelser
• Markmaskiner
• Maskinkøb og salg
• Foderteknik
begrænsninger og måske tænke alternative og nye måder at drive landbrug på.
Kontakt
Forretningschef Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk
Næste step i Grøn Trepart – nu skal projekterne i hus
2025 lakker mod enden, og det samme gør fristen for kommunerne og de 23 lokale grønne treparter og deres arbejde med arealomlægningsplanerne.
31. december skal alle omlægningsplaner være principvedtaget i alle berørte kommunalbestyrelser. Her ved redaktionsslut medio november er status i det syd- og sønderjyske, at de lokale grønne treparter Vadehavet, Vidå-Kruså og Lillebælt/Jylland alle har indgået aftale om en omlægningsplan.
At nå hertil er en milepæl, men det er også kun begyndelsen. For når principvedtagelsen af omlægningsplanerne i kommunalbestyrelsen er godt overstået, venter næste skridt: konkrete skitseprojekter. I mange kommuner er første prioritet reduktion af kvælstof, og det vil være lodsejere med relevante arealer i forhold til dette, som vil blive kontaktet først, vurderer LHN’s
udtagningskonsulent Louise Hedegaard Riemann. Samtidig vil der også fra start blive set på områder i omlægningsplanerne med mange positive lodsejertilkendegivelse. Louise H. Riemann opfordrer til, at du som lodsejer tager fat i kommunen eller en udtagningskonsulent, hvis du er positiv overfor et projekt, og endnu ikke har tilkendegivet dette.
Vær nysgerrig
Alle projekter skal gennemgå både en ejendomsmæssig og en teknisk forundersøgelse. I forundersøgelserne afdækkes om dit areal er egnet til etablering af et reelt projekt, hvor stor en del af dit areal, der kan vådlægges, hvordan fremtidige problemer med vand uden for projektom-
rådet undgås og om alle involverede lodsejere kan og vil indgå i projektet. Louise H. Riemann lægger vægt på at understrege, at begge forundersøgelser er 100 procent uforpligtende. -Det er derfor ufarligt at være med i en forundersøgelse, og undersøgelsen giver dig et bedre beslutningsgrundlag for efterfølgende dit ja eller nej til projektet, påpeger udtagningskonsulenten.
Lodsejer – hvad kan du gøre Louise H. Riemann understreger dermed frivilligheden. Samtidig opfordrer hun til at landbrugene i et givent opland husker, at de har en fælles interesse i at opnå udtagningsmålene og dermed rulle en eventuel markregulering tilbage.
-Vi håber, at du som landmand både har et åbent sind og en åben dør og byder velkommen indenfor, når en medarbejder fra Naturstyrelsen, Kommunen, en rådgiver, en jordfordeler eller en udtagningskonsulent banker på døren. Vi kan kun alle være interesserede i en god dialog, fastslår udtagningskonsulenten og fortsætter.
-Og vi takker for den store og positive interesse som hundredvis af lodsejere viste ved de mange lodsejermøder, der blev holdt i forbindelse med udarbejdelsen og efterfølgende præsentationen af omlægningsplanerne. Der er skabt en tro på og et grundlag for et godt samarbejde hele vejen rundt.
Gratis rådgivning
Som lodsejer kan du få gratis råd fra en udtagningskonsulent; hvad er dine muligheder, screening af dine arealer, hjælp til opstart af projekter og sparring i forbindelse med igangværende projekter, hjælp til dialog med kommuner og Naturstyrelse og som noget nyt kan du også få skatterådgivning i forbindelse med jordsalg. Se mere om dine muligheder på udtagningskonsulenterne.dk og kontakt LHN’s udtagningskonsulent.
Kontakt Udtagningskonsulent Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915 E-mail lhr@lhn.dk
Forenet om landbruget
I det foreningsejede Nykredit har vi specialiseret os i at yde helhedsrådgivning for landbrugskunder på tværs af privat og erhverv. Det giver os mulighed for at tilbyde de bedste løsninger til dig – både når det gælder finansiering af din bedrift, private aktiver, investering og pension.
Skal vi også hjælpe dig? Ring til landbrugsdirektør Freddy Hansen på 44555735 eller skriv til frha@nykredit dk.
Strukturudviklingen raser – genbesøg din strategi
Markedsvilkår, Grøn Treparts rammesætning og den kommende CAP-reform fremmaner risikoelementer for landbruget. Det er tid til at kigge på forventninger og måske justere på retningen, siger Poul Erik Jørgensen.
I november havde LHN i forbindelse med sit årlige økonomimøde besøg af Poul Erik Jørgensen, som i næsten 40 år var landbrugsdirektør i Nykredit. I 2024 stoppede Poul Erik Jørgensen i Nykredit og gik på pension. Han bruger dog stadig tid på erhvervsaktiviteter i sit firma ”Poul Erik Jørgensen Consult”, hvor han beskæftiger sig med bestyrelsesarbejde og ledelsessparring og har været engageret i traditionel og nye ejer- og driftsformer i landbruget samt operationalisering af landbrugets samlede bæredygtighedsdokumentation- og udvikling.
Poul Erik Jørgensen gav økonomimødets deltagere en lang række indspark og overvejelser i forhold til strukturudviklingen, jordpriser og den kommende CAP-reform 2028-2034. Samme indspark og overvejelser deler han nedenfor med LHN Magasinets læsere.
Intet nyt under solen
Det går stærkt med strukturudviklingen i landbruget, siger vi. Og det er rigtigt. Men det er ikke nyt. Antallet af bedrifter er faldet konstant gennem mange år. Hvis vi går helt tilbage til 1960, var der næsten 200.000 bedrifter. Nu er der ca. 29.000 tilbage i alt. Heraf 5.817 fuldtidsbedrifter. Alene fra 2023 til 2024 er antallet af fuldtidsbredrifter faldet med 477, så det går stærkt, og vi er formentlig under de oprindelig forventede 5.000, når vi når til 2030.
Samtidig er arealet, der bortforpagtes, steget. Det udgør nu næsten 1,1 mio. ha. Typisk sker bortforpagtning jo til en fuldtidsbedrift, og mange ejen-
domme er involveret, da mere end 50 procent af landbrugsejendommene har bortforpagtet hele eller dele af deres areal.
Kapitaldræning og begrænset merværdi
Faldet i antal bedrifter betyder ikke, at produktionen falder –tværtimod i de fleste sektorer. Merværdien fra driftsændringerne er dog begrænset, da en stor andel af jorden allerede er forpagtet af effektive producenter. Dermed er merværdien fra driftsændringerne begrænset.
Der er en udfordring i, at investeringerne i mere end 10 år har været mindre end nedslidningen - bortset fra 2024, hvor der kom lidt større investeringer.
Når investeringsomfanget opgøres, tæller jordkøb og ejendomshandler i det hele taget ikke med. Det er godt nok en investering for den enkelt jordbruger – men ikke for erhvervet samlet, da der jo ikke kommer ny produktionskapacitet ved handlerne.
Med ejerstrukturen i landbruget dræner handler også erhvervet for kapital i hver generation. Naturligt nok, at sælger har brug for at tage nogen penge med – og i øvrigt må dele nogen af dem med skattemyndighederne.
Men det betyder, at den nye ejer må forrente en yderligere gæld eller have en stor egenkapital i forvejen. Det har mange så fra en eksisterende ejendom, hvor der kan lånes til at finansiere yderligere konsolidering med én eller flere ejendomme hen gennem disse år.
Det kan i en række tilfælde være vanskeligt at gennemskue, hvordan man beregner sig til, at nuværende jordpriser forbedrer rentabiliteten af den samlede bedrift. Nogle af handlerne må - set udefra - forventes at trække likviditet ind fra eksisterende bedrift eller helt udefra, hvis der maksimalt lånefinansieres.
De stigende jordpriser
Der er nok mange årsager til de aktuelt stigende jordpriser. Nogen begrunder udviklingen med, at der jo mistes landbrugsjord samlet med trepartsprocessen. Og det ”skal” den enkelte bedrift kompensere ved jordkøb.
Nogen steder kan det være nødvendigt for at fastholde en god sammenhæng mellem animalsk produktion og areal. Men det gælder langt fra alle steder. Det må vurderes, om det er billigere at reducere maskinkapaciteten end at købe nye arealer betydeligt over forrentningsevnen.
Forventninger om fremtidige stigninger på landbrugsjord kan relevant spille ind, men det er alene relevant, hvis der kan skaffes likviditet til at finansiere hele ventetiden, og der er jo nok også en spekulationsorienteret begrundelse.
Dertil kommer, at det må forventes, at indkomstbidraget fra EU’s landbrugspolitik reduceres de kommende år fra 2028 og fremefter. Dermed kan indtjeningspresset på planteavlen blive presset yderligere.
Entydige dilemmaer
Så risikoelementerne er synlige, og det er vist aktuelt for alle at genbesøge strategien og opdatere forventninger og udefra kommende rammer. Dilemmaerne er entydige, for uden udvikling går en bedrift reelt i stå og begynder måske direkte sin afvikling. Og investeringer i de usikre rammevilkår – og markedsvilkår – gør beslutninger vanskelige.
Tiden og det vedvarende pres for at øge produktionen for at kompensere for det ”sædvanlige” fald i bytteforholdet gælder vist i alle produktionserhverv. Og Identifikation af risici og muligheder for den enkelte bedrift samt søgning efter optimal timing er vist mere afgørende end det har været i mange år.
Sandsynligheden for succes øges af et godt strategiarbejde den kommende tid. Og fokus på at sikre likviditeten i investeringen bør efterfølgende vægtes højt i beslutningsprocesserne.
Poul Erik Jørgensen.
Jan-Ole og Jesper Jürgensen driver en kvægejendom, der måske ikke er egnet til mange års drift, men den er et ideelt afsæt til at samle erfaring og et godt økonomisk fundament til næste skridt i deres landmandsliv.
Da brødrene Jan-Ole og Jesper Jürgensen overtog gården Kallemose ved Klovtoft i 2022, var de kun 21 og 24 år. De vidste fra starten, at ejendommen ikke var optimal til mange års drift, men de så et potentiale og en mulighed for at komme i gang som selvstændige. Og her kunne de få erfaring med at drive en kvægbesætning effektivt og skaffe kapital til næste kapitel som selvstændige landmænd.
Samtidig kunne de strikke en drift sammen på Kallemose, der også giver plads til andre interesser end landbrug. Når man starter op som 21- og 24-årig har man stadig et ungdomsliv, man vil have noget ud af.
Nøgleordet er effektivisering Jan-Ole og Jesper har fra starten haft fokus på at effektivisere, og de bruger nu også teknologien
som hjælp i hverdagen. Den største forandring kom, da de i december 2024 installerede to brugte malkerobotter.
-Før brugte vi tre timer hver morgen og aften i malkestalden. Robotterne har altså frigivet seks timer hver dag. Tid vi nu fx kan bruge på køer, der faktisk har brug for os og på vedligehold af inventar, bygninger og maskiner, fortæller Jesper og fortsætter.
-Investeringen var fornuftig og til at overskue, fordi det var brugte robotter. Og efter lidt indkøringsudfordringer kører de nu, som de skal, og køerne har vænnet sig til de nye rutiner. Faktisk malker vi næsten samme antal kilo mælk med 30 køer mindre. Før havde vi 170 køer, og nu er vi på 140. Det har givet mere plads i stalden til den enkelte ko og dermed også mere
trivsel - samtidig med at vi kan have alle køer i én stald. Før kørte vi frem og tilbage mellem to stalde med vores goldkøer, hvilket kostede tid og ressourcer.
Også køernes sundhed overvåges nu via teknologi, og det spiller rigtigt godt sammen med robotmalkningen og effektiviseringstankegangen.
-Via en sensor i koens netmave, som måler temperatur, aktivitet og drøvtygning, kan vi holde øje med, hvordan koen har det. Det betyder, at vi opdager symptomer på sygdom meget tidligere nu, samtidig med at hverken vi eller vores dyrlæge længere bruger tiden på at tjekke raske dyr, fortæller Jesper og tilføjer.
-Før da jeg malkede, så jeg alle køer hver dag. Nu med robotterne kan der være en ko, jeg
ikke ser i 14 dage, hvis alt kører, som det skal. Det er jo egentlig sådan, det skal være.
Jan-Ole supplerer. -På den måde løfter vi ”bunden” af vores besætning; vi optimerer samtidig med at vores processer bliver mere effektive.
De daglige opgaver Effektiviseringen handler ikke kun om teknik, men også om at prioritere tiden rigtigt. Før brugte brødrene en time eller mere om dagen på klovbeskæring. Nu overlader de arbejdet til en professionel beskærer. -Han kommer hver fjerde måned og tager det hele på én gang. Vi tager kun de akutte selv, og det sparer rigtigt meget tid, forklarer Jesper.
De har også haft deres ensilage i kikkerten i forhold til at spare tid. Pt. har de deres ensilagestak på marken, hvilket koster tid hver dag i forhold til læsning og kørsel. Lige om lidt er det slut med det, da de sidste græsslæt er blevet presset til rundballer, som opbevares lige ved kostalden og dermed hurtigt kan hentes ind, når der skal fodres.
Indsatser og fremtiden
Brødrene er ved at være der investeringsmæssigt, hvor de gerne vil være. De har investeret i dyrevelfærd og effektivisering i så høj en grad som det er rentabelt med de rammer, de har på Kallemose. Nogle ting kan og vil de ikke ændre på nu som fx et foderbånd, der ikke er lovligt fra 2034, en manglende asfalteret ensilageplads, begrænset stald-
plads og manglende udvidelsesmuligheder. Det er også derfor, at gården med dens nuværende rammer er et midlertidigt kapitel.
Næste step på bedriften er derimod fokus på ydelsen. Selvom de næsten ikke er faldet i mælkemængde efter de skar i antallet af køer, er deres mål at få nogle kilo mere om dagen ud af den enkelte ko. -Vi kigger derfor på fodringen og har for første gang søgt rådgivning hos en kvægbrugskonsulent for at optimere på vores foderplaner, fortæller Jesper.
-Vi har et rigtigt godt udgangspunkt for at tjene penge de næste 8 år med bedriften, som den ser ud i dag. Vi skal i gang med strategien for tiden efter 2034.
Og så står vi klar til næste skridt, når vi når der til, siger Jan-Ole og Jesper samstemmigt.
Og de er enige om, at de også kommer til at tage næste skridt i fællesskab.
Brødrene og bedriften
Jan-Ole og Jesper Jürgensen købte Kallemose 1. september 2022. Gården ligger lige op ad den sønderjyske landsby Klovtoft, hvilket også begrænser dens udviklingsmuligheder. Brødrene er vokset op på egnen på en økologisk grisebedrift, som nu drives med ren planteavl, en halv kilometer fra Kallemose.
Da de overtog Kallemose, havde bedriften 170 malkekvæg. Dette reducerede brødrene til 140 malkekvæg i december 2024, da de indsatte to malkerobotter.
Brødrene driver 80 ha med grovfoder til de 140 køer. Markarbejdet sørger en lokal maskinstation for. Derudover lejer de ca. 20 hektar ud til en frøproduktionsvirksomhed og 15 hektar til deres far.
Brødrene har 1 medarbejder ansat, som passer stalden fra 6 til 12 hver dag og hver anden weekend.
Jan-Ole er 27 år. Han blev faglært landmand i 2019 og jordbrugsteknolog i 2023. Årene indimellem blev tilbragt på bl.a. landbrug i Tyskland og Australien. Jan-Ole arbejder pt. på fuldtid i stalden på en nabokvægbedrift for at de kan have en medarbejder på Kallemose, hvilket giver brødrene en værdsat frihed og fleksibilitet.
Jesper Jürgensen er 24 år. Han blev faglært landmand i 2021 og læser lige nu til produktionsleder på Gråsten Landbrugsskole. Dette afslutter han januar 2026. Han har arbejdet på landbrug i Danmark og Tyskland og har også snust til landbruget i Australien.
Brug
Smittebeskyttelse –
forebyg i stedet for at slukke ildebrande
Smittebeskyttelse bliver ofte først en prioritet, når skaden er sket. Den burde i stedet være en integreret del af den måde, man arbejder på, siger kvægfagdyrlæge Malene Budde.
Kvægfagdyrlæge ved SEGES Innovation Malene Buddes budskab er klart. -Forebyg i stedet for at slukke ildebrande, og det gør du ved at tænke smittebeskyttelse ind i den daglige drift.
Kvægfagdyrlægen er heller ikke i tvivl om begrundelsen. -Der er store økonomiske udfordringer forbundet med at få en smitsom sygdom ind på en bedrift, og en masse bøvl. Og så handler det også om arbejdsglæde. Det er da trods alt sjovere at passe sunde, raske dyr.
Malene Budde ved, hvad hun taler om. De sidste 6 år har hun arbejdet med salmonellasanering, forebyggelse og smittebeskyttelse i SEGES-regi, og inden da arbejdede hun 15 år som kvægpraktiserende dyrlæge i det midtjyske.
En mindre hær af sygdomme
Specielt salmonella er en udfordring i de danske mælkekvægsbesætninger. Lige nu er mere end 13 procent af de mælkeleverende bedrifter ramt af sygdommen. Der er store geografi-
ske forskelle. I det sydvestjyske og det sønderjyske er der områder, hvor hver tredje mælkeproduktion er ramt.
Malene Budde oplister en række andre sygdomme, man skal være obs på. Mykoplasma, som kan give yver-, lunge- og ledbetændelse. Mund- og klovsyge som i år er konstateret i Tyskland, Ungarn og Slovakiet. Lumpy Skin Disease som der er tilfælde af i Spanien, Frankrig og Italien. En sygdom, der udover at smitte ved direkte kontakt også smitter via insekter, hvilket gør det svært i forhold til smittebeskyttelse. Ligesom det er tilfældet med Bluetongue. Sidst men ikke mindst er der nu en besætning i Danmark, som er blevet smittet med BVD (Bovin Virus Diarre). En sygdom Danmark var erklæret fri for.
Hvor starter man
Et godt sted at starte er, ifølge Malene Budde, at få lavet et godt oversigtskort over bedriften. -Sæt dig med dine medarbejdere og tegn ruter ind. Det er
ikke altid - og slet ikke når man kører på bedriften i det daglige - at man har overblik over, hvordan trafikruterne på ejendommen er. Ideelt set skal al intern fodertrafik holdes væk fra den eksterne trafik - især afhentningsstedet for dybstrøelsen, slagtedyr og døde dyr, gyllekørsel og parkering for besøgende.
-På nogle bedrifter kan man ret nemt gøre noget, andre steder er det knap så nemt. Her kunne man overveje, om man skulle lave nye trafikveje. På ejendomme, hvor der hen ad årene er sket knopskydninger, kan det være rigtigt svært. Her kan man med et oversigtskort blive opmærksom på sine hotspots, sætte ind der hvor det er muligt og så ellers kigge på, hvordan man derudover kan mindske risikoen ved fx at sørge for at få gjort rent efter kørsel af gylle, foreslår kvægfagdyrlægen.
Også når man bygger nyt på bedriften, skal smittebeskyttelse tænkes ind fra start. -Få miljørådgiveren, dyrlægen, kvægbrugs-
konsulenten og byggekonsulenten med i den indledende fase, så der tænkes smittebeskyttelse med ind i fx bygningsindretning og placering, pointerer Malene Budde.
Grundprincipper
Man kan gribe fat i en række håndtag, når det handler om forebyggelse og effektiv smittebeskyttelse. Malene Budde kalder dem grundprincipper. Her nogle eksempler:
Undgå at købe dyr udefra, hvis du kan. -I 2024 købte 27 procent af mælkeproducenterne dyr ind, og 44 procent købte færre end 5 dyr. Var de indkøb virkelig nødvendige, spørger Malene Budde og fortsætter. -Når du så køber
dyr, skal du stille krav til sundhedsstatus og bruge så få leverandører som muligt. Hold det om muligt til én leverandør.
Princip for opstaldning. Hold aldersgrupperne adskilt, hold dem i nogle mindre hold og bland ikke holdene. Jo yngre dyrene er, jo vigtigere er det. Kalvene er de mest modtagelige dyr. Hold infektionstrykket nede. Det handler i høj grad om hygiejne. Prioriter rengøring og desinfektion.
Jo større besætning jo større smitterisiko. -Rigtigt mange landmænd flytter sig ikke mentalt i hovedet proportionelt til vokseværket i deres besætningsantal. Der er bare en hel anden risiko, når man får 300, 400, 500 køer end, når man har 100 køer. Du skal have meget mere fokus og en hel anden tilgang til smittebeskyttelse. Der kommer fx flere folk og de kommer oftere på bedriften, du får flere ansatte osv. Og uddannelse af personale spiller også ind her, påpeger Malene Budde.
Hyppighed af en handling. Én handling i sig selv kan godt virke harmløs, men hvis den sker én gang om ugen, stiger risikoen for smitte betragteligt på et år. Hvis noget sker hyppigt, skal det derfor rykke højere op i ens bevidsthed og på prioriteringslisten i forhold til smittebeskyttelse.
-Og netop en prioriteringsliste er vigtig, fastslår kvægfagdyrlægen. -Du kan ikke alle ting på én gang.
• Hjemtagning af tilbud
• Gennemlæsning af tilbud
• Tilbudssammenligning
• Altid kundens mand også når skaden opstår
Spørg dig selv: Hvor opnår jeg mest med mindste og måske også billigste indsats. Vær obs på at den største risiko er levende dyr og de eksterne køretøjer på din bedrift og ikke mindst, at det er ok at stille krav til de besøgende, der kommer på din bedrift – om de så kommer der i professionelt øjemed eller om det er børnehaven eller skoleklassen, der er på besøg.
Den rigtige løftestang Med Dyresundhedsloven, som er en EU-forordning gældende fra 2021, blev der lagt et større ansvar over på landmanden i forhold til at forebygge og bekæmpe dyresygdomme.
-Lovgivning er tit en dårlig løftestang for at ændre på noget, men som landmand kommer du til at forholde dig til det, da Fødevarestyrelsen har meldt ud, at de vil begynde at kontrollere efterlevelse af loven allerede fra 2026, fortæller Malene Budde og tilføjer. -Der er noget i pipeline fra myndighederne og også Landbrug & Fødevarer, som måske kan hjælpe med at sætte en ramme for arbejdet med smittebeskyttelse.
Den mest effektive løftestang for en øget smittebeskyttelse er at få den integreret i den daglige drift.
-Smittebeskyttelse skal være en naturlig del af den måde, man arbejder på. Derfor handler det i bund og grund om kultur, og som ejer er du kulturbærer og rollemodel.
Du skal sætte rammen, og få dine ansatte med om bord, siger Malene Budde og fortsætter.
- Mit ønske er, at folk stopper op en gang imellem og tænker ”er det smart det her, eller skulle vi gøre noget anderledes”. Det tager tid at ændre den tankegang og få det ind som en naturlig del af ens hverdag. Og stop med at tænke, at det ikke nytter at gøre noget, hvis forholdene ikke er optimale, for det gør det.
-Det kan godt være, at du ikke opnår 100 procent beskyttelse, men kan du halvere en risiko, er du stadig nået rigtigt langt. En lille indsats kan også have stor effekt. Du må hellere få gang i få ting som lykkes end at du sætter gang i rigtigt mange ting på én gang, og det så bliver ved de gode intentioner, slutter Malene Budde.
Vaaben
Malene Budde Kvægfagdyrlæge SEGES Innovation
Digitalisering er et spørgsmål om
optimal drift
På Kegnæsgaard på Als har de digitale hjælpeværktøjer for længst fundet vej ud i markdriften, og Mette og Henning Christiansen kan kun se fordele i brugen.
På en grå novemberdag besøger LHN Mette og Henning Christiansen på Kegnæsgaard. Regnen hænger i luften, men det ændrer ikke på indtrykket af den gamle herregård, hvor det flotte stuehus ligger på en lille bakke med udsigt over en stor andedam. Engang var der en voldgrav hele vejen rundt om huset. Den er i dag delvist tørlagt, men man er ikke i tvivl om, at historien stadig sidder i stuehusets mure.
kornafgrøder. En bedrift hvor den digitale udvikling for længst har fundet vej ud på marken. For selvom omgivelserne emmer af tradition, foregår rigtigt meget af markarbejdet med hjælp fra digitale redskaber - især FarmTracking, som er blevet et uundværligt redskab i den daglige markdrift.
Et godt værktøj
For Henning og Mette er digitali
kumentation af markdriften og til samarbejdet med deres planteavlsrådgiver hos LHN.
-Vi begyndte at bruge FarmTracking for 3 år siden. 2 år efter at vi overtog gården efter min far, fortæller Henning Christiansen. Henning lærte FarmTracking at kende på sin tidligere arbejdsplads i landbruget. -Når min arbejdsgiver sendte mig ud på en mark, kunne jeg gå på appen og tjekke, om jeg nu også var på den rigtige mark. Når jeg var færdig på marken, kunne jeg gå på ap-
pen og afslutte opgaven, jeg var sendt ud på. Det var smart. Så det skulle vi også have på vores egen bedrift.
Henning og Mette bruger bl.a. FarmTracking som sprøjtejournal og til registrering af dræn og sten. -Og det er også et rigtigt godt redskab til at følge med i sine resultater, påpeger Mette og fortsætter. -Selv om vejrguderne selvfølgelig også har rigtigt meget at sige, er det en stor fordel for os, at vi fx meget let kan gå på appen og tjekke, hvad vi har lavet på en mark, som måske flere år i træk har været træls; hvad har vi gjort, som er anderledes end på de øvrige marker, hvornår sprøjtede vi lige for ukrudt etc.
Henning er enig. -Efter vi har fået appen, kigger vi mere på, hvad vi gjorde sidste år, og hvilke resultater vi fik ud af det, og så bruger vi det til at beslutte os for, hvordan vi så skal gøre det i år. Vi bruger det som et værktøj. Før i tiden skrev jeg også alt ned, men jeg brugte det bare ikke på samme måde. Jeg bladrede ikke i de fysiske mapper på samme måde. Med appen har jeg det hele med mig altid og over alt.
Optimal drift
Når man spørger landmandsparret, om de driver deres marker anderledes efter de digitale redskaber er kommet til, er svaret som udgangspunkt nej. - Men vi er mere obs på, hvad har vi i marken, hvad er der i den gylle, vi får kørt ud, passer det med vores gødning, passer det med vores tal, når vi får taget jordprøver. Vi
har fået mere fokus på at gå hele vejen rundt om driften for at se, hvordan vi kan gøre det mest optimalt, siger Mette.
Henning supplerer. - Vi gør måske nok tingene på samme måde i marken, men jeg føler, at jeg har mere styr på tingene, og jeg kan arbejde mere effektivt. Jeg sparer tid og får afsluttet opgaver hurtigere. Før skulle jeg på kontoret, men nu kan der være rent bord, inden jeg går ind. Og jeg kan bedre følge udviklingen på markerne.
Netop dette gør han også via appen Cropmanager, som han bruger til gradueret gødskning på markerne. -Via Cropmanager kan jeg fx følge med i mine markers biomasse, og så kan gødningen blive tildelt lige præcis der, hvor der er brug for det, samtidig med at jeg kan se, hvad der kunne være galt, hvis en afgrøde ikke er vokset, som den burde.
Fordele og ulemper
For Henning og Mette er FarmTracking blevet et rigtigt godt
værktøj, og de har aldrig oplevet, at teknikken drillede. -Der er ingen ulemper ved det, bortset fra at det koster noget, griner Henning og fortsætter.
-Men der er jo selvfølgelig nogen, der skal have penge for at udvikle på det. Jeg synes, vi får rigtigt meget ud af det, vi giver for det. Der er masser af muligheder i det og jeg sparer tid og også penge, da min planteavlsrådgiver kan trække min sprøjtejournal ud af appen og indsende den, uden at vi skal bruge tid på et møde og rådgiverens indtastninger.
Landmandsparret er enige om, at udviklingen i forhold til digitalisering af landbruget går meget stærkt - og det jo ikke kun i planteavlen. Der kommer hele tiden nyt, man skal forholde sig til og nye måder, man skal arbejde på. Man skal være omstillingsparat. -Det kan være en stor mundfuld, men i sidste ende skal vi være glade for at vi er så langt fremme i landbruget, det er til alles fordel, konkluderer Mette og Henning samstemmigt.
LHN Planteavl om FarmTracking
Tirsdag den 27. januar 2026 kl. 19.00
afholder LHN Planteavlsmøde
Her kan du høre meget mere om FarmTracking fra SEGES Innovations Hans Frederik Thaysen, og LHN Planteavl & Miljø opdaterer dig på regler og tilskud, den ny kvælstofmodel 2026 samt status Grøn Trepart.
Med FarmTracking har du dit markkort og din markplan med i lommen og du kan, via GPS-funktionen i din smartphone, lynhurtigt få overblik over behandlingerne eller foretage nye registreringer på lige præcis den mark, du befinder dig på, siger LHN’s planteavlsrådgiver Niels-Kristian Knudsen.
Ifølge planteavlsrådgiveren er FarmTracking oplagt at bruge som sprøjtejournal, da den er hurtig og nem at opdatere, og den indeholder alle Miljøstyrelsens krav til indhold.
Bedriften og familien
Kegnæsgaard har været i familiens eje siden 1925. Henning er 4. generation på gården. Hennings far tog over efter Hennings bedstefar i 1993, og Mette og Henning er overtog gården i 2020.
Henning blev først uddannet som elektriker og herefter som landmand. Efter landmandsuddannelsen arbejdede han på fuldtid i landbruget i 7 år.
Nu arbejder han på deltid som elektriker - mest om vinteren og mindre, når det er sæson for markarbejdet.
Mette er uddannet landmand og har i en årrække arbejdet i landbruget. Hun uddanner sig nu til jordbrugsteknolog indenfor planteavl med det formål at få arbejde som kontrollant.
Parrets palette af digitale redskaber er bred. Udover Farmtracking bruger de fx Cropmanager, Kemitjek, appen iNaturalist, som bl.a. kan identificere ukrudtsarter og diverse online platforme til indhentning af viden og vejledning.
Programmet sender automatisk en fejlmelding, hvis du har fået tastet forkert eller anvender et ikke-godkendt middel til afgrøden. -Når landmanden indtaster i appen, kan jeg som rådgiver indenfor få minutter, se hvad der er indtastet. Og jeg kan hente data direkte ud fra appen og indsende. Det sparer tid og penge.
Hvis du i forvejen har KemiTjek, er der endnu flere fordelene at hente i sprøjtesæsonen. Når du registrerer opgaver i FarmTracking, nedjusteres dit pesticidlager nemlig automatisk i KemiTjek. På den måde er du sikker på, at dit lager altid stemmer med din oversigt i KemiTjek.
Lige nu kan du helt gratis få fuld adgang til FarmTracking Basic og Premium frem til 31.3. 2026. Det samme gælder for adgangen til Cropmanager. KemiTjek kan du prøve gratis frem til 31.12. 2025.
Læs meget mere på segesinnovation.dk under FarmTracking og KemiTjek samt på cropmanager.dk.
”Det går nok”...eller gør det?
Der sker alt for mange ulykker i landbruget. På rigtigt mange landbrug er det sikkerhedskulturen, der halter. Og det går - lige indtil det så ikke gør.
Fra 2017 til 2024 blev der anmeldt 5.909 arbejdsulykker i landbruget. 36 af disse var med dødelig udgang, og en familie mistede en af sine kære. Mere end 1.900 af ulykkerne ramte unge mellem 18 og 29 år.
I forårets udgave af LHN Magasinet (find den på lhn.dk) fortalte vi om den af beskæftigelsesministeren nedsatte ”Ekspertgruppe for Arbejdsulykker”, som i maj præsenterede en rapport med anbefalinger til forebyggelse af ulykker med maskiner i landbruget.
Ekspertgruppens første anbefaling handlede om at styrke sikkerhedskulturen i landbruget. At styrke den måde ledelse og medarbejdere tænker, taler og forholder sig til sikkerhed og
det at forebygge arbejdsulykker. Netop dette er udgangspunktet for SEGES Innovations kampagne ”Det går nok”.
LHN har sat SEGES Innovations arbejdsmiljøchef Christina Edstrand i stævne for at høre mere om kampagnen.
Tankerne bag
-Vi leder hele tiden efter grundene til, at der sker så mange ulykker i landbruget, og så forsøger vi at igangsætte tiltag som imødekommer disse. Som fx denne kampagne, forklarer Christina Edstrand og fortsætter. -Kampagnen udspringer også af det arbejde, vi har lavet i Ekspertgruppen for Arbejdsulykker. Vi konstaterede gang på gang at succesen af de tiltag om sikkerhed i landbruget, som er blevet igangsat, altid afhænger af, om landmændene og deres medarbejdere vil arbejde sikkert og er bevidste i forhold til det at arbejde sikkert. Og derfor er kulturen på arbejdspladsen altafgørende; hvordan arbejder vi så sikkert, at ingen kommer til skade eller i yderste konsekvens mister livet.
-Statistikken viser, at alt for mange unge landmænd og lærlinge kommer til skade i landbruget. Og selvom kampagnen er målrettet alle i landbruget,
håber vi at ramme lige præcis de unge via et samarbejde med nogle af landets mest markante landbrugs-influencere, fortæller Christina Edstrand. Hun opfordrer til at følge kampagnens influencere Mikkel Smedegaard, Bianca Kvægklapper, Livet på landet og AgriTech Medias Morten Damsgaard på deres kanaler bl.a. YouTube og Instagram, og til at man deler deres opslag.
Sikkerhedskultur – dit ansvar Arbejdskultur kan være en svær og uhåndgribelig størrelse og også en tung skude at vende rundt, når der skal skabes en sikkerhedskultur.
Christina Edstrand er hverken i tvivl om, hvordan det skal gribes an, eller om hvem der har ansvaret.
-Som ejer og leder skal man beslutte sig for, hvordan man ønsker at arbejdet skal planlægges og udføres på virksomheden, og så skal man kommunikere det tydeligt ud, så alle ved, at der ikke må tages chancer. At ”det går nok” ikke er ok. Herefter handler det om at gentage det - om og om igen - og slå ned på det, hver gang man oplever noget, som ikke falder ind i den sikkerhedskultur, man ønsker at have på virksomheden.
Medarbejderne må ikke være i tvivl om, at du som ejer og leder er vedholdende og viser, at I bliver ved med at arbejde med det her indtil det bliver den nye norm for, hvordan I arbejder.
-Og så skal du jo også selv arbejde på den måde som ejer og leder, ligegyldigt hvor travlt der er, for du er jo selv den største rollemodel, pointerer arbejdsmiljøchefen.
Psykologisk tryghed
Den gode arbejdsplads er i dag et sted med psykologisk tryghed, og det handler i bund og grund om, at man som medarbejder har troen på, at man ikke bliver ydmyget eller straffet, hvis man taler højt om sine fejl, tvivl, spørgsmål, uenighed eller ideer. Og det er en vigtig ledelsesopgave.
-Og det er en super vigtig pointe i forhold til skabe en sikkerhedskultur og forebygge ulykker. Man skal turde tale om det, der går galt eller næsten går galt i løsningen af arbejdsopgaverne på bedriften med en vished om, at man ikke bliver gjort til grin, hånet, opsagt eller hvad man nu kunne være bange for som medarbejder, siger Christina Edstrand.
Peter
Christina Edstrand, arbejdsmiljøchef SEGES Innovation.
De unge
Ifølge Christina Edstrand kan det være meget svært for en ung medarbejder at sige fra overfor en arbejdskultur, der ikke er sikker nok, og det er heller ikke det unge menneskes ansvar. Det er altid lederens.
- Jeg tror, de unge mennesker bliver klædt på til at sige fra, når de fx er på landbrugsskole, men jeg oplever, at de ikke tør. Frygten for at blive isoleret og for at blive opfattet som pivet eller besværlig er nok til, at de ikke siger noget. Og det skal de heller ikke. At arbejdet skal udføres sikkert, skal komme fra lederen.
Arbejdsmiljøchefen er dog ikke i tvivl om, at de unge landbrugsmedarbejdere er en styrke i forhold til at skabe en sikkerhedskultur, for langt de fleste vil gerne, at arbejdsgiveren prioriterer sikkerheden.
-De skal ikke gå foran eller flytte noget selv, men de kan spille en aktiv rolle i at skabe sikkerhedskulturen ved at tappe ind i det arbejdsgiveren sætter i gang, byde ind og vise, at de gerne vil være med.
Momentum
-Jeg tænker, at vores kampagne rammer det helt rigtige tidspunkt. Der er så meget fokus på sikkerhedskultur alle steder fra bl.a. også hos Arbejdstilsynets tilsynsførende, da de også kan se, at det er den rigtige arbejdskultur, som flytter mest i forhold til at undgå og forebygge ulykker.
Arbejdsmiljøchefen er bevidst om, at der er dog stadig lang vej til målet.
-Men jeg opgiver ikke. Vores kongstanke er, at den forandring, der er sket i forhold til
spirituskørsel, også kan ske i forhold til sikkerhed på bedrifterne. Vi skal derhen, hvor holdningen og kulturen er, at det simpelthen er for dumt at handle imod sikkerheden, ligesom alle i dag er enige om, det er for dumt at sætte sig bag rattet, når man har drukket.
Ny arbejdsmiljøalliance
L&F, Arbejdstilsynet, 3F Den grønne gruppe, GLS-A, SEGES Innovation, Danske Maskinstationer og Entreprenører, Landboungdom, DLBR, Danske Landbrugsskoler og Dansk Maskinhandlerforening går sammen i Landbrugets Arbejdsmiljøstrategiske Alliance (LASA) med en fælles ambition om at reducere antallet af ulykker og sikre attraktive arbejdspladser med et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø.
Den er virkelig sivet ind. Det er mit mål at nå derhen, og jeg ved godt, at det ikke kun tager ét år eller to, men vi har taget nogle gode skridt på vejen.
Find kampagnen på segesinnovation.dk
Målet er at styrke samarbejdet om og målrette indsatser, der kan forebygge ulykkerne, før de sker.
Alliancen vil prioritere arbejdspladsnære indsatser baseret på den nyeste viden og anbefalinger fra bl.a. ekspertgruppen for arbejdsulykker og samarbejde med eksisterende indsatser og fællesskaber som bl.a. BFA Jord til Bord.
Alliancen er som udgangspunkt nedsat fra 2026-2028.
Færdigmelding og ibrugtagningstilladelser kommer ikke af sig selv
Når et byggeri er afsluttet på selve byggepladsen, er der stadig et stykke arbejde før byggeriet har fået sin lovpligtige ibrugtagningstilladelse.
Hos FHAgro er man godt klar over, at færdigmeldinger og ibrugtagningstilladelsser ikke er noget, der førhen er blevet taget så tungt i landbruget.
Kravet om en ibrugtagningstilladelse er heller ikke så gammel. Det blev indført med Bygningsreglementet BR 2018, som trådte i kraft den 1. januar
Ydervæg gavle top:
Stålplader type og farve som på eksist. bygninger
Løsholte 50 x 150 mm
Præl. fabr. stålspær / stålsøjler
Ydervæg gavle bund 230 mm fundablokke
45 mm trykimprægneret træregel 15 mm stålplade
2018. Det betyder selvfølgelig også, at når man nu kun bygger 2-3 måske 4 gange i løbet af et landmandsliv, kan man have bygget tidligere uden at støde på kravet.
-Det ændrer dog ikke på, at kravet er der, og at langt de fleste kreditinstitutioner kræver en ibrugtagningstilladelse, før de frigiver et eventuelt lån, siger FHAgros direktør og ejer Flemming Hedegaard og fortsætter.
-Ibrugtagningstilladelsen skal udstedes af kommunen. Du bør derfor forberede dig på dette hele vejen igennem dit byggeri, så du er klar med den af kommunen krævede dokumentation og de rigtige bilag, når byggeriet er færdigt. Den største del af denne dokumentation er lettest at indhente fra håndværkere og leverandører, mens der bygges. Det er svært at få fx en kloakmestererklæring 3-4 år efter byggeriet, hvis kommunen pludselig opdager, at byggeriet ikke er færdigmeldt.
Familielån og anfordringsgældsbreve
I LHN Ejendom & Jura ser vi i forbindelse med ejendomshandler ofte eksisterende rente- og afdragsfri familielån mellem fx forældre og børn. Desværre oplever vi, at der er mange udfordringer forbundet med lånene, da der ikke er styr på de krævede formelle rammer for gældsforholdene.
Såvel Skifteretten som Skattestyrelsen er meget opmærksomme på disse lån i forbindelse med dødsbobehandlinger.
Du skal have styr på
Der er tre vigtige punkter, som du skal have styr på i forbindelse med anfordringsgældsbreve:
Nye arveregler fra 1. januar 2027
Der kommer nye arveregler fra 1.1.27, som kan have betydning for din arveplanlægning. Bl.a. bliver arveafgiften for søskende sat ned fra 36,25 % til 15 %.
Kontakt Ejendom & Juras jurist på tlf. 7364 3000 og få gennemgået og evt. opdateret dit testamente. Hvis du endnu ikke har lavet et testamente, hjælper vi gerne med rådgivning.
• De forældes efter 10 år. Ved forældelse er restgælden en afgifts- og skattepligtig gave. Dette kan der dog suspenderes fra, hvis der betales afdrag, eller debitor anerkender lånet.
• Løbende eftergivelser af gældsbrevet er en gave. Der er mulighed for en årlig eftergivelse. I 2025 er grænsen 76.900 kr. fra hver forældre til hvert barn.
• Eftergivelser skal modtages af debitor. Det er vigtigt med skriftlig bekræftelse fra begge parter med dato. Det er derfor ikke tilstrækkeligt med fx et Excel ark, et regnskab eller lignende.
Kontakt FHAgro på 9713 1211 hvis du er i tvivl om dit byggeri er færdigmeldt. De kan undersøge status og vejlede dig i forhold til det videre forløb.
Hvad kræves?
Det afhænger lidt af byggeriet (og af din kommune) men her er en ikke udtømmende liste:
• Erklæring fra bygherre
• Byggetegninger
- som udført
• Statiske beregninger og konstruktionsdokumentation
• Brand og sikkerhedsdokumentation
• Sluterklæring fra BK2 brandrådgiver - ved byggeri over 600 m2
• Teknisk dokumentation
• Drift-, kontrol- og vedligeholdelsesplaner
• Miljø, afløbs- og installationsforhold
LHN Ejendom & Jura kan hjælpe dig med at få styr sagerne. Kontant os og få gennemgået dine anfordringsgældsbreve.
Kontakt Ejendomsrådgiver Inger Aagaard
Tlf. 7364 2926
E-mail ik@lhn.dk
Detalje
Etableringsstøtte og opsparingsordninger giver unge en håndsrækning
LHN hjælper unge landmænd med at søge etableringsstøtte til både opstart og drift. Der er en række vigtige opmærksomhedspunkter og faldgruber man skal tage højde for – meget gerne inden etablering.
Den danske tilskudsordning ”Etableringsstøtte til unge landbrugere” er sat i verden for at hjælpe unge i gang som selvstændige i landbruget og gartnerierhvervet. Ordningen er finansieret af EU-midler og giver et engangstilskud til landbrugere under 41 år, der enten etablerer sig eller fastholder en virksomhed. Støtten kan søges én gang i perioden 2023-2027, og beløbet er på omkring 360 t.kr. for deltidsbrug og 730 t.kr. for heltidsbrug.
Støtte til etablering
Unge landmænd, der står foran at overtage eller starte en virksomhed, kan søge støtte til etablering. Her er kravet, at den unge landmand skal være tilknyttet den ansøgende virksomhed fra ansøgningstidspunktet og at der gennemføres en egentlig etablering, inden der søges om udbetaling af tilskud. En etablering i form af fx køb af fast ejendom, besætning eller væsentlige aktiver, der er nødvendige for at drive en landbrugsbedrift.
Støtte til fastholdelse
Ordningen rummer også muligheden for støtte til fastholdelse. Den retter sig mod unge landmænd, der allerede har etableret sig, men som fortsat har brug for en økonomisk håndsrækning for at sikre virksomhedens drift og udvikling.
For at kunne søge til fastholdelse må man dog ikke have været driftsleder på den ansøgende virksomhed i mere end 4 år på
ansøgningstidspunktet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at tidspunktet for etablering ofte regnes fra tidspunktet, hvor man første gang registrerer sig som selvstændig landbruger med CVR-nummer. Oprettelsen af et CVR-nummer mere end 4 år før en ansøgning kan derfor besværliggøre ansøgningen eller i yderste konsekvens afskære den unge landmand fra at opnå tilsagn, hvis altså virksomheden har beskæftiget sig med landbrug. Som ung landmand skal man være obs på dette, hvis man fx overvejer at drive selvstændigt maskinstationsarbejde, inden man vil etablere sig med eget landbrug.
Faldgruber ved flere ejere
Når man driver eller vil drive sin landbrugsbedrift i selskabsform og vil søge etableringsstøtte, skal man være opmærksom på, at man som ansøger skal have en ejerandel over 25 procent samt bestemmende indflydelse i selskabet. Kravet til en stemmeandel over 50 procent betyder jo så, at man skal være meget opmærksom i forhold til selskabsstruktur og ejerforhold, hvis man vil være sikker på at kunne søge etableringsstøtte. Samtidig betyder kravet om bestemmende indflydelse også, at der ikke kan være to ansøgere til etableringsstøtten i samme selskab.
De samme forhold er gældende ved for drift i I/S. Her skal man være ekstra opmærksom på at I/S- kontakten opfylder reglerne om ejer- og stemmeandele.
Nyt EU-forslag
EU-Kommissionen har i oktober 2025 fremlagt en ny strategi for generationsfornyelse i landbruget. Her foreslås bl.a., at unge landbrugere fremover kan få etableringsstøtte på op til 2.2 mio. kr. Forslaget er endnu ikke vedtaget, men signalerer et ønske om at styrke rammerne for unge landmænd i hele EU. Hvordan og hvornår det vil påvirke den danske ordning, afhænger af de kommende forhandlinger om EU’s landbrugspolitik efter 2027. Kravene til ansøgere er endnu ukendte.
Spar op med fradrag
Unge landmand kan bruge etablerings- eller iværksætterkontoen til at spare op med fradrag i årene før overtagelse af en bedrift. Når tidspunktet for etablering kommer, kan opsparingen anvendes til køb af aktiver som jord, bygninger, maskiner eller besætning.
Etableringskonto- og iværksætterkontoordningerne giver mulighed for forlods afskrivningeraf bl.a. bygninger, inventar og maskiner. De giver dermed en likviditetsmæssig fordel ved etablering og de første 5 år, da skattebetalinger kan udskydes. For at kunne anvende ordningerne skal der foretages en bindende indbetaling ved et pengeinstitut senest året før etablering af selvstændig virksomhed.
Det kan derfor være en god ide at lave en minimumsindbetaling på 5.000 kr. i god tid, hvis
Ansøgningsfrister
Etableringsstøtteordningen
Næste ansøgningsrunde finder sted fra 2. februar til 20. april 2026.
I 2027 er puljen åben fra 1. februar til 19. april.
man overvejer at etablere virksomhed på et senere tidspunkt i livet. Så sikrer man sig en adgangsbillet til ordningerne.
Samspil mellem ordninger
Kombinationen af etableringsstøtteordningen og opsparingsordningerne betyder, at man både kan opnå skattefordele under opsparingsperioden og likviditetsmæssige fordele i de første 5 år efter etableringen samtidig med at man kan få en kontant støtte, når etableringen eller fastholdelsen finder sted.
Det kan være en vigtig hjælp til at sikre likviditet og stabilitet i de første kritiske år som selvstændig.
Kontakt
Skatterådgiver
Brian Hansen
Tlf. 7364 2945
E-mail bha@lhn.dk
Administrationschef
Rikke Nim Festersen
Tlf. 7364 2902
E-mail rnf@lhn.dk
I LHN har økologien altid haft en vigtig plads i rådgivningen, og vi er ikke bange for at udfordre. Går du rundt med en økolog i maven, kan vi give dig svar på, hvad du skal forholde dig til, hvis du ønsker at omlægge til økologisk drift. Hvis du allerede er økolog, tilbyder vi et gratis udviklingstjek.
Du får dermed et godt grundlag at tage en beslutning ud fra - om økologi eller ej eller om videreudvikling af den økologiske produktion.
Omlægningstjekket er støttet af Fonden for Økologisk Landbrug. Er
Ved både et omlægningstjek og et udviklingstjek får du besøg af LHN’s økologirådgiver, som sammen med dig gennemgår barriererne og mulighederne på netop din bedrift.
Kommende kurser og møder hos LHN
Opfølgningskursus sprøjtebevis Torsdag den 15. januar 2026 kl. 8.00-16.00
(Kviknummer: 557302AMUopf260311)
På kurset får deltageren viden om seneste forsknings- og forsøgsresultater inden for området plantebeskyttelse i landbruget. Deltagerne får desuden viden om ny teknologi inden for sprøjteteknik, nye bekæmpelsesmidler og ny eller ændret lovgivning vedrørende bekæmpelsesmidler og påvirkninger på omgivende miljø.
Opfølgningskurset udbydes som AMU-kursus i et samarbejde mellem Kjærgaard Landbrugsskole og LHN
Det opdaterede bevis er gyldigt i 4 år.
Tilmelding via voksenuddannelse.dk senest 8.1.26 – find linket på www.lhn.dk
Ring og lav en aftale om et gratis omlægnings- eller udviklingstjek med planteavlsrådgiver Niels-Kristian Knudsen.
Planteavlsmøde Tirsdag den 27. januar 2026 kl. 19.00
Aftenen kommer bl.a. til at handle FarmTracking – vi får besøg af Hans Frederik Thaysen, SEGES Innovation. Derudover vil LHN’s rådgivere komme omkring regler og tilskud 2026, status på den nye kvælstofmodel og Grøn Trepart.
Tilmeld dig på tlf. 73 64 30 00 eller lhn@lhn.dk
MAGASINETS REDAKTØR
Administrationschef
HR & kommunikation
Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490
E-mail: rnf@lhn.dk
OPLAG
5000 eks. to gange årligt PRODUKTION
Iprinting, Tinglev
Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.
Industriparken 1 lhn@lhn.dk
DK 6360 Tinglev www.lhn.dk tlf. +45 7364 3000 Se mere på
