LHN Magasinet nr. 1, 2025

To generationer og ét selskab

En lang sej kamp og et landmandsliv som tog en drejning

I hverdagen skal sikkerhed komme først

Vi går ind i Grøn Trepart med åbne kritiske øjne

I LHN’s bestyrelse er Grøn Trepart et tema på hvert eneste bestyrelsesmøde, som den sikkert også er det i alle andre landbrugsforeningers bestyrelser lige nu. Og det er bestemt ikke altid en let drøftelse. Vi vil alle rigtigt gerne gøre en masse for

LHN’s bestyrelse

Christian Kock Formand

Dirk Andresen

Næstformand

Kredsforening Tinglev

Dirk Jürgensen

Kredsforening Aabenraa

Harro Marquardsen

Kredsforening Vest

Henrik Petersen

Kredsforening Haderslev

Hermann Thomsen

Fritvalgt medlem

Uwe Matzen

Fritvalgt medlem

Louise H. Riemann

Medarbejdervalgt repræsentant

at nå de mål, der skal nås. Ingen tvivl om det. Det vigtige er, at vi gør det rigtige med de rigtige indsatser. Det svære er, at vi lige nu ikke ved med sikkerhed, hvad det rigtige er; vi prøver os frem.

Og så handler det også om motivation. At kravet om fire procent brak fortsætter endnu et år, har den modsatte effekt. Det er demotiverende OG urimeligt. En politisk beslutning om, at lavbundsjorder skal tælle som brak er på sin plads. Det ville kun være rimeligt og det kan ikke gå hurtigt nok.

Med åbne kritiske øjne

LHN er en medspiller i forhold til Grøn Trepart, og vi er villige til at bidrage positivt til arbejdet i de forskellige udvalg og grupper med myndigheder og øvrige interessegrupper, men vi går kritiske ind i det. Der skal en øget faglighed ind i de politiske beslutninger og dermed også laves beregninger, som tager udgangspunkt i virkeligheden ude på landbrugene og i naturen og ikke i en afskærmet virkelighed bag en computerskærm.

Det er tvingende nødvendigt, at vi laver de indsatser, som reelt giver effekt og reducerer vores udledning. Vi må IKKE stå om et årti og indse, at vi har taget alt for mange alt for forkerte beslutninger, som har kostet landbruget uforholdsmæssigt meget samtidig med at den ønskede og krævede effekt er udeblevet. Det må vi simpelthen ikke.

Lige så tvingende nødvendigt er det, at løftet om en reduktion af de målrettede virkemidler (reguleringen af vores markdrift) indfries, hvis vi kommer i hus med de kollektive virkemidlermed udtagningen af landbrugsjord som den mest indgribende indsats. Her skal bestyrelserne i landbrugsforeningerne og Landbrug & Fødevarer være knivskarpe og på stikkerne. Vi har for tit oplevet, at bekendtgørelser og lovgivning pludselig udstikker andre rammer og regler, end vi først var stillet i udsigt. Det må ikke ske.

Masser af muligheder Trods landbrugets politisk frembragte udfordringer, er der stadigvæk uanede muligheder for

den driftige landmand. Det kan selvfølgeligt være svært at se mulighederne, hvis man kun fokuserer på dårlige nyheder, så her et par gode.

• Stig Markager skal formentlig også pensioneres engang

• Vi har haft optimale så-betingelser

• Afregningspriserne for langt de fleste landbrugsprodukter er gode

• Renten er lav

• Prisen på landbrugsbyggeri er faldet

• Banker og kreditforeninger vil gerne låne penge ud til produktion

Så hvad venter I på. Det er nu, der skal investeres i fremtiden.

Hvis du mangler sparring i forhold til potentialet i din ejendom, så tag en snak med en af vores rådgivere hos LHN.

De kender markedet og også priser på landbrugsbyggeri og inventar. Vend dine tanker med en af dem, og kom et skridt nærmere projektet, som er det rigtige for dig.

LHN’s bestyrelse

Overvejer du at sælge din ejendom?

Få en helt uforpligtende og vejledende snak med en af vores erfarne mæglere om, hvordan du opnår det mest optimale salg.

Vi har en bred kontaktflade til mange potentielle købere og mere end 50 års erfaring med salg af skov- og landbrugsejendomme i Danmark.

Gyldne tider, hvem høster frugterne?

En god del af landbruget rider i øjeblikket på en bølge af gunstige markedsforhold. Gode priser på kartofler og mælk, oksekød og smågrise sikrer en solid indtjening.

Det er primært drevet af et klassisk økonomisk samspil: Et faldende udbud kombineret med en stabil eller stigende efterspørgsel presser priserne opad.

EU’s prognoser peger f.eks. på en forventet reduktion i kvægproduktionen på omkring 10 procent over det næste årti, samtidig med at den globale befolkningstilvækst forventes at øge fødevareforbruget med 1-2 procent årligt.

Paradoksalt nok ser en betydelig del af den øgede indtjening ud til at forsvinde fra landbrugsbedrifterne igen. Forstået på den måde at den bliver bundet i den sorte muld i stedet for at indgå aktivt i udvikling og effektivisering på bedriften.

Den gode økonomi har nemlig skabt en øget interesse hos landmænd for opkøb af landbrugsjord, hvilket igen har sat gang i en prisspiral på markedet for jord – til stor gavn for især landmænd, som er på vej ud af erhvervet.

Vigtig timing

Man skal som landmand være meget obs på sin timing lige nu.

Fokus skal i højere grad rettes mod strategiske investeringer, der kan styrke bedriftens produktivitet og konkurrenceevne på længere sigt. Og på at øge bedriftens finansielle beredskab.

Man kan overveje at indsætte en del af den af overskydende likviditet på fx spærrede konti, hvis der er behov for det.

Det er sagt før, men det kan ikke siges nok – specielt ikke i den tid, vi står I lige nu i landbruget – prioriter tiden til at arbejde med strategien for bedriften. Hvor vil og skal du hen, hvad er handlingerne, og hvornår skal de iværksættes.

Kontakt

Forretningschef

Poul Erik Hedegaard Tlf. 7364 2904 E-mail peh@lhn.dk

høster

Vi tilbyder professionel rådgivning og sparring til landbruget omkring:

• Landbrugsmaskiner

• Myndighedsopgaver

• Øvrige tekniske løsninger

Tilskud

Byggerier

To generationer og ét selskab

Hos familien Andresen var vejen til et vellykket generationsskifte tidlig involvering, samarbejde og gensidig respekt – og en selskabsdannelse.

En solrig tirsdag i april er LHN på besøg hos familien Andresen på bedriften Tinglevmark lidt uden for Tinglev.

Tinglevmark ApS blev dannet af Manfred Andresen 1. januar 2023 med henblik på et glidende generationsskifte med sønnerne Stefan og Frank Andresen. Dette blev gennemført 31. december 2024 med et ejerskab på en tredjedel til hver af de tre samt en stemmeandel på 50 procent til Stefan og 50 procent til Frank.

Vi har sat os for at få et indblik i familien Andresens tanker og handlinger i forbindelse med generationsskiftet.

Vejen derhen

Frank og Stefan har været inddraget i gårdens drift fra en ung alder. De har fået lov til at deltage i møder med bl.a. LHN’s rådgivere i forhold til regnskab, budgetlægning og markdriften.

Stefan har aldrig været i tvivl om, at han gerne ville overtage gården derhjemme.

-Og det har jeg netop ikke, fordi vi har fået lov til at deltage i det hele og fået medbestemmelse. -Stille og roligt har vores ideer og holdninger også fået lov at spille en rolle. Vi er blevet lyttet til, tilføjer Frank.

I en årrække har de også vidst, at de gerne ville overtage gården i fællesskab. Frank kom efter endt landbrugsuddannelse og nogle år i Aarhus tilbage på gården i 2019, og Stefan vendte hjem i 2022, hvor de så for alvor satte gang i planlægningen af generationsskiftet.

Beslutningen om at en selskabsdannelse skulle danne grundlaget for generationsskiftet blev truffet efter grundige drøftelser med både LHN’s rådgivere og familiens bank. -Vi snakkede egentlig først om at lave et I/S, men det ville have betydet, at alt skulle handles igen, når far skulle ud af det, fortæller Frank.

-Og med et I/S havde vi hver især skulle finansiere en tredjedel, og det var ikke sikkert, at det kunne lade sig gøre, tilføjer Stefan.

LHN’s skatterådgiver Carsten Schmidt foreslog dannelsen af et ApS, hvilket far og sønner først var lidt skeptiske overfor, men med mange gode drøftelser med såvel Carsten Schmidt, som bank og i høj grad hinanden landede de en beslutning om, at det var den rigtige vej.

Dannelsen af ApS‘et giver Stefan og Frank mulighed for at købe anparter af deres far, når det passer dem alle tre, og når det økonomisk og strategisk set giver mening. At selskabet hver måned udbetaler en fast månedsløn til de tre, har de det også alle godt med. -Det er egentlig dejligt, at det er sådan. Vi har ingen interesse i at tømme virksomheden for penge. De skal bruges til at sikre en god økonomi og udvikling, konstaterer Frank.

Og Stefan er enig. -Hvis det er et godt år, kan vi vælge at udlodde lidt ekstra, men det primære er, at virksomheden skal udvikles og være rustet til at kunne overholde alle fremadrettede regler og krav.

Familien og bedriften

Manfred Andresens far købte gården uden for Tinglev i 1987. I 1990 overtog Manfred og Birgit Andresen bedriften, som på det tidspunkt havde 50 køer i bindestald og 81 hektar jord.

Hen over de næste tre årtier var der rigtig godt gang i udviklingen - både med udvidelse af malkekvægsbesætningen, tilkøb af jord og ansættelse af medarbejdere. I 2020 blev der bygget ny sengebåsestald, og i 2024 blev der lavet en tilbygning til sengebåsestalden med 6 malkerobotter samt indsat 3 malkerobotter i den gamle kostald.

Gården har i dag 600 malkekøer, der drives godt 360 hektar egen jord og 230 hektar forpagtet jord og en arbejdsplads med fire fastansatte medarbejdere, to ungarbejdere, snart en landbrugselev

Stefan Andresen har ansvaret for stalden og holder godt øje med, om malkerobotterne kører, som de skal.

Hverdagen og beslutningerne Hvordan gør man det, når der ikke er én, der sidder for bordenden?

I det daglige har Stefan ansvaret for stalden og Frank for marken, og Manfred har nogle faste opgaver, som han tager sig af. Og personaleledelsen deler de to unge mellem sig med baggrund i medarbejdernes arbejdsområde.

samt Manfred, Birgit, Frank samt Stefan og hans kone Melissa.

Stefan Andresen, 31 år, er uddannet faglært landmand og produktionsleder. Han bor på gården med Melissa og deres 3 børn på 7, 5 og knap 1 år. Stefan har hovedansvaret for bedriftens dyr og mælkeproduktion.

Frank Andresen, netop fyldt 30, er uddannet faglært landmand og produktionsleder. Frank bor med sin kæreste Louise og deres søn på 3 måneder i Bylderup-Bov. Frank har hovedansvaret for markdriften.

Manfred og Birgit flyttede fra gården og ind til Tinglev i 2022.

Og de har samme ståsted, når det handler om personaleledelsen. -Vi bruger vores sunde fornuft og behandler dem, som vi selv gerne vil behandles. Vi forsøger at skabe noget, som vi selv gerne ville være ansat i, som de siger.

Alle større beslutninger er taget i fællesskab indtil nu, som regel over en kop kaffe og over tid. -Det er ikke altid, vi er enige, men vi sørger altid for at snakke om fx større investeringer i god tid, så beslutninger kan modnes, siger Stefan. -Og selv et nej fra en af os, kan blive til et ja på et tidspunkt, hvis man bare snakker om det tit nok, tilføjer Manfred med et smil.

-Og det handler også rigtigt meget om, at vi har respekt for hinandens faglighed. Vi kan godt i fællesskab beslutte bygningen af en ny lade med værksted, som vi lige har gjort det eller bygning af en ny goldkostald, som vi er begyndt at snakke om, men hvordan lade eller stald præcis skal indrettes, bestemmer den, som ved noget om det og skal ar-

bejde med det i hverdagen, understreger både Stefan og Frank.

Er det vejen for andre at gå Om Frank og Stefan vil anbefale andre unge mennesker at generationsskifte på denne måde, er der ikke et entydigt svar på.

-Det kommer an på, hvem man er. Man skal kunne leve og arbejde med, at det ikke er én selv, der bestemmer 100 procent. Og hvis det skal strikkes sammen med én, der sidder for bordenden, er det svært. Så skal det i hvert fald beskrives meget nøje hvem der kan og skal hvad, siger Stefan. Frank supplerer. -Det har fungeret godt for os, fordi vi har brugt tid på grundige drøftelser med rådgivere og hinanden, og fordi vi har været åbne om, hvordan vi gerne vil have det til at fungere.

Fremtiden

Som selvstændig landmand kigger man lige nu ind i noget, som kan se temmelig usikkert og uoverskueligt ud. Rigtigt mange ting skal falde på plads, inden landbruget står med nogle ram-

mevilkår, som ligger fast flere år ud i fremtiden.

Stefan og Frank er meget bevidste om, at de både økonomisk og personligt skal kunne håndtere stigende bureaukratiske krav og pres fra samfundet i forhold til bæredygtighed og klima samtidig med, at det skal være lysten, der driver værket.

-Vi synes, det er sjovt at være landmænd, og vi gør det jo ikke, fordi vi skal, men fordi vi har lyst til at drive landbrug og drive en forretning. Det er lysten, der er omdrejningspunktet.

Nogle gange kan man derfor ærligt talt godt blive lidt bekymret for, at det hele bliver for bureaukratisk og for bøvlet til at fastholde lysten.

-Men det betyder jo ikke, at vi er i nærheden af at give op eller at vi ikke er omstillingsparate. Det vil vi til enhver tid være, siger de to brødre samstemmigt.

-Vi er her nok også om 30-40 år endnu, og vi er klar på at fremstille det, der efterspørges og er brug for.

Frank og Stefan foran 3 af de 9 malkerobotter, som blev indsat på bedriften i 2024. Malkerobotterne har kørt uden de store problemer lige fra start.

Samarbejde om grøn omstilling er vejen frem

Det er landmanden, der skal sætte retningen for den grønne omstilling i landbruget, og den skal være økonomisk forsvarlig, samtidig med at den kræver opbakning fra landbrugets samarbejdspartnere.

Selvom EU-Kommissionen er på vej med et såkaldt ”Omnibus”-initiativ, der har til formål at forenkle en del af kravene om bæredygtighedsrapportering og udskyde implementeringen med to år, bør man som landmand ikke bremse op i arbejdet med ESG.

Som selvstændig landmand er du ikke underlagt formelle rapporteringskrav direkte fra EU, men intet tyder på, at krav og forventninger om dokumentation af dit landbrugs performance i forhold til bæredygtighed vil blive mindre de kommende år. Hverken fra de finansielle institutioner eller fra dem du leverer til, kunder og forbrugere.

EU’s opbremsning kan til gengæld mindske risikoen for, at ESG-rapporteringen bliver virkelighedsfjern og et spild af tid, penge og ressourcer. Den kan give landmænd den nødvendige tid til at få forankret arbejdet med ESG i strategien herunder valg af indsatser i regi af Grøn Trepart og i dagligdagen på bedriften.

LHN har fået et af de finansielle institutioners vinkel på landbruget og ESG. Peter Nørby Jessen, seniorlandbrugsrådgiver Nykredit, giver os et indblik.

Fokus på grønne tiltag -Nykredit er underlagt EU’s Taksonomiforordning, som fast-

lægger, at bl.a. den finansielle sektor skal dokumentere sine kunders bæredygtighedsaftryk. Bl.a. derfor interesserer vi os for grønne tiltag hos alle vores kunder, herunder også landbruget, som naturligt udgør en forholdsmæssig stor andel af CO2-aftrykket i Nykredits udlånsportefølje fordelt på sektorer, siger Peter Nørby Jessen og fortsætter.

-Vi har fra årsskiftet opfordret vores største kunder i landbruget om konkrete handlingsplaner for, hvordan de vil udvikle deres bedrift til at blive mere bæredygtig. Helt konkret har vi opfordret til at lave en handlingsplan, som beskriver 3 handlinger indenfor klimaet, som er

Peter Nørby Jessen, seniorlandbrugsrådgiver Nykredit.

med til at reducere aftrykket på bedriften. Vores primære fokus har været på de største bedrifter, og i de kommende år vil vi øge vores forventninger til, hvad en klimahandlingsplan kan indeholde. I mange tilfælde handler det mest om at beskrive tiltag, som i forvejen er planlagt, da disse ofte også er forbundet med gode økonomiske fordele.

-I Nykredit støtter vi op om dansk landbrug, og vi vil rigtigt gerne hjælpe vores landbrugskunder på vej i den grønne omstilling, understreger seniorlandbrugsrådgiveren. - Og der er rigtigt mange grunde til, at man som landmand med fordel har fokus på ESG og selv sætter den rigtige dagsorden på bedriften.

Peter Nørby Jessen nævner en række faktorer, som gør en ESG-indsats vedkommende og vigtig:

-Adfærdsregulerende og lovgivningsmæssige indgreb. Du kan forberede din bedrift på kommende lovgivning om ESG-forhold.

-Risikosikring af din værdikæde. Du kan være med til at sikre dit fremtidige samarbejde med kunder, da kunder og andre interessenter i værdikæden vil blive underlagt nye ESG-rapporte-

Aabenraa Nørreport 1,1. sal 6200 Aabenraa Tlf 74 63 04 10 aabenraa@landsyd.dk

Grindsted Hedemarken 9 7200 Grindsted Tlf 75 31 00 44 grindsted@landsyd.dk

Esbjerg Kronprinsensgade 68 6700 Esbjerg Tlf 75 12 13 66 esbjerg@landsyd.dk

Vejen Ådalen 13A 6600 Vejen Tlf 75 36 35 22 vejen@landsyd.dk

www.landsyd.dk

Varde Nordre Boulevard 93 6800 Varde Tlf. 75 22 01 44 varde@landsyd.dk

Tønder Østergade 58 6270 Tønder Tlf. 73 83 20 44 su@landsyd.dk

ringsregler. Store virksomheders planer for grøn omstilling lægger i stigende grad pres på deres underleverandører.

-Du kan gøre ejendommen klar til næste generation, hvor de unge evt. kan få brug for kapital gennem investorer. Institutionelle investorer bruger i øget omfang bæredygtighedsfokusrede indeks, når investeringsbeslutninger skal træffes.

-Du og din bedrift bliver mere attraktiv for den unge generation af arbejdskraft, som ønsker at arbejde med øget bæredygtighed.

Økonomi eller ESG

Et spørgsmål, der ofte stilles er, hvorvidt økonomi eller ESG vægter højest. Seniorlandbrugsrådgiveren svarer.

-Egentligt er der ikke et entydigt svar, da ESG jo i bund og grund også handler om fortsættelse af det gode landmandskab, der

blot synliggøres mere. Når det så er sagt, så skal tiltag selvfølgelig ligesom alle andre investeringer give økonomisk mening på den lange bane. Derfor stiller Nykredit også ESGreentool gratis til rådighed for de kunder, der vil bruge værktøjet til at danne en rapport med beskrivelse af planlagte tiltag. Værktøjet kan også bruges til at beregne de tiltag, der giver mest effekt i forhold til indsats.

-For os er det vigtigt at samarbejde med alle landbrugets parter om, hvordan vi bedst mulig kan hjælpe med at dokumentere den gode ansvarlighed, vi kender i landbruget. Vi betragter os som en samarbejdspartner for landbruget, som vi også uændret har stort ønske om at bakke op om. Derfor prøver vi også at lave værktøjer- og tiltag til gavn for landmanden, slutter Peter Nørby Jessen.

Nykredits særlige muligheder for landbrugskunder

• Fordelagtig maskinfinansiering for udvalgte nye maskiner

• Gebyrfri jordudtagning i forbindelse med jordfordeling

• Nyskovfonden (tilplantning af skov)

• Gratis brug af klimaværktøjet ESGreenTool ved indlevering af klimahandlingsplan

Licence to produce

Miljø, klima, medarbejdere, omverden samt god virksomhedsstyring og -ledelse er alle begreber landbruget skal have fokus på både nu og fremadrettet. Arbejdet med ESG kan være et godt udgangspunkt og en ESG-rapport kan være opstarten på at få en nedskrevet strategi, eller en god måde at tage en status på den lagte strategi og evt. revurdere denne.

LHN’s rådgivere kan hjælpe dig videre med klimarapportering, ESGrapport og strategien for dit landbrug.

Vær obs på sprøjtemidlers afstandskrav

Stadig flere sprøjtemidler får ved fornyet eller udvidet godkendelse krav om, at der ved sprøjtning holdes afstand til veje, boliger, institutioner og offentlige arealer i form af en zone i marken, der ikke behandles.

-Læs altid etiketten på dine sprøjtemidler grundigt, inden du sætter dig på traktoren og kører i marken for at ukrudtsbehandle eller behandle for skadedyr, siger LHN’s planteavlsrådgiver Kristian Petersen og uddyber.

-Der kan nemlig være sat en ny begrænsning på sprøjtemidlet, som fx et nyt eller et øget afstandskrav til veje eller beboede områder. Eller krav om brug af en bestemt afdriftsreducerende sprøjteteknik langs vandløb eller §-3 natur.

Ved brug af en blanding af flere sprøjtemidler, vil det altid være produktet med det største af-

standskrav, som bestemmer, hvad afstandskravet er.

Fra boliger, institutioner og offentlige arealer gælder afstandskravet til skel. For veje gælder, at man skal regne dertil, hvor der kan være cyklister eller køretøjer. Er der en sti langs vejen eller en rabat, som bruges som sti, gælder afstandskravet til rabatten eller stien.

Husk ændring i sprøjtejournalen

Miljøstyrelsen har præciseret, at det behandlede areal, som anføres i sprøjtejournalen, skal reduceres i forhold til markens areal, når man behandler en

mark med sprøjtemidler, der er omfattet af afstandskrav.

-Det betyder altså, at det behandlede areal skal nedjusteres i sprøjtejournalen, påpeger Kristian Petersen. Gør du ikke det, kan det ved kontrol blive betragtet som en overskridelse af den maksimale dosering i marken, også selv om der er anvendt en reduceret dosis i marken. Dette kan resultere i en bøde og træk i EU-støtten.

I Mark Online er det muligt at indtaste oplysninger om, hvor stor en del af markkanten, der grænser op mod veje, boliger mv., og hvad den gennemsnit-

lige afstand er til disse. Derved kan programmet beregne det nettoareal, som må behandles med et givet produkt.

Kontakt

Planteavlsrådgiver

Kristian Petersen

Tlf. 7364 2920

E-mail krp@lhn.dk

Forenet om landbruget

I det foreningsejede Nykredit har vi specialiseret os i at yde helhedsrådgivning for landbrugskunder på tværs af privat og erhverv. Det giver os mulighed for at tilbyde de bedste løsninger til dig – både når det gælder finansiering af din bedrift, private aktiver, investering og pension.

Skal vi også hjælpe dig? Ring til landbrugsdirektør Freddy Hansen på 44555735 eller skriv til frha@nykredit dk.

Derfor er ”Aftale om et Grønt Danmark”

vigtig for dig

lige nu

Med aftalen om et Grønt Danmark skal vi nå i mål med vandmiljø- og klimaindsatsen og det kommer til at kræve en omfattende arealomlægning. Hvis du aktivt spiller ind med dine ideer og ønsker, har du en større chance for indflydelse på den kommende arealomlægning.

Og jo større del af vandmiljøindsatsen, der kan løses med kollektive virkemidler, jo færre efterafgrøder vil du få krav om. Derfor kan du selv være med til at afgøre dit omfang af efterafgrøder

Effekten af virkemidler

Både de kollektive virkemidler, ekstensivering og målrettede virkemidler begrænser udvask-

ningen af kvælstof til vandmiljøet, men der er stor forskel på effekten. Man skal dog huske, at effekten af andre synergier også spiller ind.

De kollektive virkemidler er oftest langt mere omkostningseffektive end de målrettede virkemidler – og der vil generelt være en større herlighedsværdi for lodsejeren i de kollektive virkemidler end i de målrettede efterafgrøder.

Hvad kan du gøre som lodsejer?

Som lodsejer er du nøglen til at opfylde kvælstofkravene, og derfor er det altafgørende at komme i gang så hurtigt som muligt.

2025

Der er nedsat 23 af de såkaldte ”lokale grønne treparter”, som skal håndtere indsatsen lokalt.

De lokale grønne treparter består af repræsentanter for hver af de omfattede kommuner i oplandet, lokale landbrugsrepræsentanter, lokale repræsentanter for naturorganisationer og en repræsentant fra Naturstyrelsen.

De lokale grønne treparter begynder arbejdet med omlægningsplanerne. Og i samarbejde med udtagningskonsulenterne skal der indmeldes projektmuligheder til omlægningsplanerne.

2025 og 2026

Her er et par råd til, hvordan du får skabt handling:

1. Undersøg mulighederne på dine arealer. I den nye app ”Grøn Trepart” på landmand.dk kan du se kortet over den nye regulering, samt hvilke muligheder du har på dine marker.

2. Deltag i orienteringsmøder om indsatserne. Hvis du bliver inviteret til møder af landboforeningerne, kommunen, Naturstyrelsen og udtagningskonsulenterne, kan du få vigtig viden.

3. Indmeld idéer og ønsker til arealomlægningsplanerne. Henvend dig til din nærmeste udtagningskonsulent.

4. Søg tilskud til konkrete projekter – hvis muligt inden genbesøg i 2026

Søg hjælp

Som lodsejer kan du gratis få råd og vejledning fra en udtagningskonsulent. Se mere om dine muligheder på udtagningskonsulenterne.dk og kontakt LHN’s udtagningskonsulent.

Kontakt

Udtagningskonsulent

Louise Hedegaard Riemann Tlf. 7364 2915

E-mail lhr@lhn.dk

2027

Omlægningsplanerne er færdige. Der kan søges tilskud til minivådområder, vådområdeprojekter, lavbundsprojekter, ekstensivering og skovrejsning mv.

Medio 2026 skal kvælstofindsatsen genbesøges.

Den skærpede miljøgaranti effektueres. For at kvælstofindsatsen når i mål, indeholder Aftale om et Grønt Danmark en skærpet miljøgaranti.

Medio 2026 beregnes effekten af de kollektive virkemidler, der er søgt tilskud til. I 2027 kan kravet til målrettede efterafgrøder stige op til ca. 80 % i de områder, hvor indsatsbehovet ikke er nået. Det vil sige; jo flere kollektive virkemidler der etableres, jo lavere bliver kravet til målrettede efterafgrøde.

Kravet til målrettet regulering i 2027 beregnes ud fra indsatsbehovet fratrukket effekten af de kollektive virkemidler, der er igangsat senest 2026.

Fra 2027 og frem handler det om at etablere yderligere kollektive virkemidler og dermed reducere kravet til de målrettede virkemidler.

En lang sej kamp og et landmandsliv som tog en drejning

Der skulle gå mere end 20 år inden LHN-landmand Kurt Skelmose kunne lukke et svært kapitel, som startede med deltagelse i et naturprojekt, og endte i en årelang strid og et landbrug under afvikling.

I april i år blev der omsider sat et endeligt punktum for den såkaldte Tinglev mose sag. I sidste ende vandt sagkundskaben, som med al tydelighed viser, at et amtsligt naturgenopretningsprojekt, som Kurt Skelmose var en del af som lodsejer tilbage i 2004, kostede ham landbrugsdriften på 23 hektar jord på grund af forsumpning af arealerne.

Kurt og Voldager

Kurt Skelmose købte som 27-årig gården Voldager i 1998. En bedrift med 130 malkekøer og små 100 hektar jord.

Drømmen om at blive selvstændig landmand gik i opfyldelse, og strategien var klar; godt i gang

og så en trinvis udvikling med udvidelse af malkestald og antal malkekøer. Sådan skulle det så ikke gå.

I 2012 måtte Kurt opgive landbrugsdriften på de forsumpede arealer, hvilket gjorde det virkeligt svært i forhold til produktion af foder til køerne. I 2015 stoppede han med mælkeproduktionen. Så fulgte et par år med slagtekalveproduktion, men det var ikke ham.

I dag er Voldagers arealer med landbrugsdrift bortforpagtet. Kurt driver dem for forpagteren samtidig med, at han arbejder deltids ved en lokal klovbeskærer.

En principiel sag LHN’s landboretskonsulent Claus Erichsen har været med hele vejen fra 2004, da de første udfordringer med Kurt Skelmoses arealer viste sig. Og sagsmappen på Claus Erichsens skrivebord er omfattende. Skrivelser, mødeindkaldelser, mødereferater, udregninger osv. vidner om en lang årrække med forhandlinger med først det tidligere Sønderjyllands Amt og siden med Aabenraa Kommune.

-Forhandlinger som kunne have været lukket i mindelighed, men som desværre alle endte uden resultat, således landboretskonsulenten.

I 2015 blev sagen indgivet til Taksationskommissionen, som gav Kurt Skelmose medhold, men desværre blev kompensationsniveauet sat meget lavt. I 2017 blev sagen derfor indgivet til Overtaksationskommissionen.

Overtaksationskommissionen gav også Kurt Skelmose medhold og tilkendte ham en større erstatning, som dog stadig var langt fra det reelle tab, han havde haft og ville få på de ubrugelige jordarealer.

Det førte til, at LHN’s bestyrelse i 2017 indstillede sagen som principsag ved Landbrug & Fødevarer. L&F godkendte sagen som principsag og stævnede kommunen. Retssagen begyndte i 2018.

Hjemtagning af tilbud

Gennemlæsning af tilbud

Tilbudssammenligning

Altid kundens mand også når skaden opstår

Lang sej kamp

At der var uenighed om satsen for erstatning og hvor mange hektarer, der var blevet vandlidende, var Kurt Skelmose og landboretskonsulent Claus Erichsen ikke i tvivl om, men at det skulle tage mere end syv år at få en afgørelse i hus og sat et punktum, havde ingen af dem forestillet sig.

Også i LHN’s bestyrelse undrer man sig over den lange sagsgang,

samtidig med at man glæder sig over sagens udfald.

-Hvis man som landmænd skal gå ind i naturprojekter med kommuner og styrelser, er det vigtigt, at man kan regne med den rette kompensation og erstatning, hvis noget går galt, som det skete i Tinglev mose projektet. Myndighederne må tage afgørelsen i sagen til efterretning, og det kommer helt sikkert til at betyde en øget retssikkerhed for lodsejere fremadrettet. Det kan vi kun glæde os over, selvom sagen her har taget urimelig og unødvendig lang tid, siger LHN’s næstformand Dirk Bucka Andresen.

Og næstformanden pointerer. -Sagen her viser også, hvor vigtigt det er, at vi som landboforening har muligheden for at indstille principsager til L&F. Uden den mulighed var sagen her ikke landet, hvor den gjorde.

En følelse af uvirkelighed Kurt Skelmose blev i sidste ende

tilkendt en erstatning, som var syv gange højere end det, Aabenraa Kommune var villige til at betale. Kurt er glad for endelig af få en afgørelse. -At beløbet er meget langt fra, hvad mit reelle samlede økonomiske tab har været, det må jeg leve med. Som jeg også har lært at leve med, at sagen her havde den konsekvens, at jeg måtte opgive mit liv med malkekvæg og ja min bedrift, som den var engang.

Kurt understreger, at var hans sag ikke blevet en principsag hos L&F, havde han helt sikkert opgivet for længst. -Vi kom ingen vegne med kommunen.

-Det føles uvirkeligt, at sagen er slut nu. Jeg kan faktisk ikke rigtigt forstå det, siger Kurt og holder en kort pause. -Sagen fyldte i mange år rigtigt meget for mig, men på et tidspunkt måtte jeg slippe det og ikke tænke så meget over det mere. Og nu skal jeg have det hele lidt på afstand, så det kan lande rigtigt i hovedet på mig.

Naturgenopretningsprojektet i Tinglev mose

Tinglev Mose var oprindeligt en lavvandet sø, Tinglev Sø. Vandstanden i mosen er sænket ved en række afvandinger, fra første verdenskrig og frem til den seneste og største afvanding i 1966-67, hvor der blev gravet store afvandingskanaler i og omkring mosen.

Afvandingerne skete for, at der kunne graves tørv og søkalk i mosen, hvilket er sket indtil 1950’erne. Mosen afvandes mod syd via Almstrup Kanal til Sønderå, der er en del af Vidå-systemet.

Fra 1999 til 2004 gennemførte det Sønderjyllands Amt flere naturgenopretningsprojekt, hvor vandstanden i Tinglev Mose blev hævet omkring ½ meter, for at skabe grundlag for udvikling af levesteder for planter og dyr i mosen. Samtidig blev der etableret en 5,0 km lang vandresti rundt i mosen og opstillet et udsigtstårn.

Projekterne blev gennemført i samarbejde med Tinglev Kommune og områdets lodsejere.

Undgå træk i EU-støtten – overhold dine arbejdsgiverforpligtelser

Den 1. januar 2025 blev social konditionalitet en integreret del af kravene for at kunne modtage fuld landbrugsstøtte fra EU. Social konditionalitet stiller ikke nye krav, men håndhæver eksisterende regler om arbejdsmiljø og gennemsigtige, forudsigelige arbejdsforhold. Overtrædelse af dine arbejdsgiverforpligtigelser kan føre til fradrag i din EU-støtte.

Eksempler på vigtige områder, som du skal have styr og fokus på: Skriftlige ansættelseskontrakter, din bedrifts APV, som skal opdateres min. hvert 3. år, generel sikkerhed og sundhed på din arbejdsplads, indrapportering af alle arbejdsulykker samt regelmæssig kontrol og eftersyn af arbejdsudstyr.

Sanktioner

Træk i støtten gennemføres kun, hvis der foreligger en bindende og såkaldt eksigibel afgørelse som fx kan være en bøde fra Arbejdstilsynet eller en domsafgørelse fra Byret, Landsret eller Højesteret. Et påbud fra Arbejdstilsynet alene er ikke nok til en sanktion.

Overtrædelser skal have forbindelse til landbrugsaktiviteten, bedriften eller områder, som du driver.

Eksempler på overtrædelser, der kan medføre træk i EU-støtten: Arbejde med fare for nedstyrtning, sammenstyrtning eller klemning, uforsvarlig håndtering af kemiske stoffer, manglende efterlevelse af Arbejdstilsynets påbud, manglende eller mangelfulde ansættelsesbeviser og for lange prøvetider eller manglende forudsigelighed i arbejdstid

Støttenedsættelsen fastsættes ud fra alvor, omfang, varighed, og om overtrædelsen er uagtsom eller forsætlig og om den er sket før.

Ved førstegangsovertrædelser reduceres støtten typisk med 3 procent, men ved gentagelser inden for tre år stiger dette til 10 procent. Forsætlige overtrædelser kan medføre sanktioner mellem 15 og helt op til 100 procent af støtten.

Lov om indkvartering af ansatte

1. juli 2025 træder ”Lov om indkvartering af ansatte” i kraft. Lovens formål er at indføre visse minimumskrav til de boliger, som du som arbejdsgiver stiller til rådighed for dine ansatte. Læs meget mere på lhn.dk

Har du sikret dine medarbejdere tilstrækkeligt?

Som arbejdsgiver har du pligt til at tegne en arbejdsskadeforsikring for dine ansatte hos et arbejdsskadeforsikringsselskab og betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES). Forsikringen sikrer, at dine medarbejdere får den nødvendige erstatning og kompensation, hvis uheldet er ude.

Når du har tegnet en arbejdsskadeforsikring, er alle dine ansatte dækket af den, men du skal være obs på, at der er særlige regler, hvis du har elever eller praktikanter ansat.

OBS på elever og praktikanter Elever og praktikanter skal dækkes af en lærlingeforsikring, som skal tegnes ved Pension Danmark. Lærlingeforsikringen indeholder en sundhedsforsikring med forskellige behandlingstilbud og en engangsudbetaling i tilfælde af kritisk sygdom eller død.

Forsikringen dækker fra den første indbetaling til Pension Danmark i forbindelse med udbetaling af den første løn. Du skal være meget opmærksom på, at du som arbejdsgiver er

erstatningspligtig i tilfælde at behov for sundhedsordning, kritisk sygdom eller død i perioden fra ansættelsen af eleven eller praktikanten til udbetalingen af den første løn. Hvis du af administrative årsager ikke udbetaler løn til din nye elev eller praktikant i den første ansættelsesmåned, er det muligt at få eleven eller praktikanten dækket fra første ansættelsesdag ved at indbetale direkte til lærlingeforsikringen. Kontakt Pension Danmark på 70121340 for hjælp til indberetningen og indbetalingen.

Læs hvad HR & Lønservice kan hjælpe dig med på lhn.dk

Kontakt

HR & Lønservice

Lise Søndergaard

Tlf. 7364 2928

E-mail ls@lhn.dk

Rikke Nim Festersen Tlf. 7364 2902

E-mail rnf@lhn.dk

I hverdagen skal sikkerhed komme først

Landbruget er - med flest alvorlige arbejdsulykker og alt for mange dødsulykker - den farligste branche at arbejde i. Der skal bl.a. fokus på en lavere risikovillighed og dermed højere sikkerhed – også når der er travlt.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen nedsatte i januar 2024 en ekspertgruppe, som skal undersøge, hvad vi kan lære af alvorlige arbejdsulykker. Det første emne for Ekspertgruppen for Arbejdsulykker var arbejde med maskiner i landbruget. Den triste baggrund: Hvert år dør i gennemsnit fem mennesker i landbruget. Godt halvdelen af dødsulykkerne sker, hvor arbejdet involverer en maskine.

Ekspertgruppen præsenterede 8. maj en rapport med anbefalinger til forebyggelse af ulykker med maskiner i landbruget. Rapporten er lavet med baggrund i en dybdegående undersøgelse af 17 ulykker med maskiner som en mejetærsker, en kornvalse, en ATV, strømaskiner og minilæssere og traktorer med udskifteligt udstyr påmonteret.

Christina Edstrand, arbejdsmiljøchef SEGES Innovation.

LHN har talt med SEGES Innovations arbejdsmiljøchef Christina Edstrand, som har været en del af beskæftigelsesministerens Ekspertgruppe for arbejdsulykker i 2024.

Kulturændring

Ekspertgruppens første anbefaling handler om at styrke sikkerhedskulturen i landbruget, og dermed den måde ledelse og medarbejdere tænker, taler og

forholder sig til sikkerhed og det at forebygge arbejdsulykker.

Christina Edstrand er klar i mælet. -Vi skal gå lidt på kanten og gøre noget andet, end vi plejer. Sikkerhedskulturen skal prioriteres højt, og vi skal stoppe med at sige, at det er synd for os som branche eller komme med undskyldninger for, at sikkerheden ikke kommer først i hverdagen på bedrifterne.

-Og ude på bedrifterne ved man det også godt. Landmændene vil ikke have arbejdsulykker. Jeg oplever, at langt de fleste er klar til at arbejde med en kulturændring i forhold til sikkerhed, understreger arbejdsmiljøchefen og fortsætter.

-De fleste vil gerne gøre det bedre og de ved, at et godt og sikkert arbejdsmiljø er udgangspunkt for at få de rigtige medarbejdere. Som medarbejder vil man ikke risikere at komme til skade eller i yderste konsekvens miste livet, når man går på arbejde.

Ekspertgruppens anbefaling er, at alle landbrugsbranchens aktører går sammen i et forpligtende partnerskab, hvor man arbejder sammen om at virkeliggøre og gennemføre de indsatser, som rapporten peger på.

Maskinsikkerhed

Rapportens anden anbefaling handler om hardcore maskinsikkerhed med fokus på både ældre og nye maskiner. -VI foreslår, at branchen går sammen om at lave en udfasningsplan med en skrotpræmie for ældre maskiner, som ikke kan opdateres til et tilstrækkeligt sikkerhedsniveau. Og planen skal være langsigtet, da det selvfølgelig også handler om økonomi, samtidig med vi ikke kan oversvømme markedet med fx gamle minilæssere, siger Christina Edstrand.

Ekspertgruppen for arbejdsulykker har bl.a. undersøgt ulykker, hvor der var en mejetærsker involveret.

-Og så anbefaler vi mere kontrol med de maskiner, som vægter højt i ulykkerne. Fx minilæssere og hjælpemaskiner i stalden med kun tre hjul. Branchen skal stille krav til at sikkerhed står øverst på listen, når maskiner udvikles og produceres, råder arbejdsmiljøchefen.

Efteruddannelse og pligtuddannelse

Ekspertgruppen anbefaler, at der indføres en obligatorisk efteruddannelse i maskinsikkerhed for landmænd og ansatte med ledelsesansvar.

Christina Edstrand uddyber. -Viden gør, at man tænker sig om, og ejerlederen og ledere i landbruget er rollemodeller for deres bedrifters medarbejdere. Det er dem, der skal vise vejen i forhold til sikker brug og vedligeholdelse af bedriftens maskiner.

Også landbrugsskolerne er en del af ekspertgruppens rapport. Anbefalingen lyder, at undervisningen skal styrkes, så eleverne i højere grad får viden, træning og praksisforståelse for maskinsikkerhed

-Sidst men ikke mindst anbefaler vi, at der indføres krav om obligatorisk instruktion, hver gang landmænd køber en ny maskine. Maskinforhandleren skal dermed give en instruktion i sikker brug af maskinen, når den afhentes eller leveres, fortæller arbejdsmiljøchefen.

Christina Edstrand er meget tilfreds med arbejdet i ekspertgruppen, og hun glad for resultatet.

-Anbefalingerne er bredt formuleret, og der er rig mulighed for branchen for at arbejde videre med dem og vælge det fokus, branchen synes, er det vigtigste. Og hvis det her lykkes, tror jeg på, at det kan ændre noget.

Læs ekspertgruppens rapport på Beskæftigelsesministeriets hjemmeside bm.dk under ”Arbejdsområde – Aktuelle fokusområder – Ekspertgruppen for arbejdsulykker”.

Er du klar til Fødevarestyrelsens kontrol?

Som mange allerede ved, er der kommet øget fokus på hestehold i Danmark. Både stutterier, rideskoler og helt små private hestehold. Alle med mere end én hest skal leve op til reglerne.

Det kan virke uoverskueligt at sætte sig ind i de nye regler for hestehold. Vi forsøger her at give overblik over, hvorfor der skal mere kontrol til området, og hvordan kontrollen gennemføres.

De omtalte regler trådte i kraft i 2021, men det er først nu, de bliver implementeret, og i den forbindelse igangsattes en kampagne fra Fødevarestyrelsens team ”Det Veterinære Rejsehold” (VRH).

Kontrolbesøg VRH møder op uanmeldt på din adresse. Den ansvarlige for hesteholdet skal være til stede. Besøget foregår stille og roligt. Kontrollanten vil se stalden, pas og hestene.

Der vil blive kigget på medicinhåndtering og medicinrester,

fortegnelser over hestenes konsumstatus, dialog og vejledning omkring sundhed, smittebeskyttelse, medicinhåndtering og anmeldepligt på visse sygdomme.

Smittebeskyttelse

I dyresundhedsloven, som gælder hele EU, er der krav om, at personer, som er ansvarlige for dyr, skal udøve smittebeskyttelse. Det kan f.eks. være rengøring og desinfektion af stald, tør og sikker foderopbevaring eller sikker indhegning af hestene.

Derudover kan man stille krav til dem, som kommer i stalden om brug af håndsprit/håndvask, når de kommer, og når de går. Og i nogle stalde vil det være hensigtsmæssigt at have karantænestald, så man kan isolere nye heste i en tid, inden de indgår i den øvrige besætning.

Vi skal til at tænke på en helt anden måde fremover. I en tid hvor flere og flere heste bliver smittet med diverse sygdomme som f.eks. herpes og kværke, så er det klogt at indføre nogle hygiejniske tiltag i staldene, så det på sigt bliver en daglig vane at vaske eller spritte hænder.

Vi skal også være mere varsomme med, hvordan vi bruger antibiotika for at undgå resistens. Derfor skal alle ordinationer af lægemidler til heste fra 1. januar 2026 registreres i en database (vetstat.fvst.dk) af dyrlægen.

Mulige sanktioner

Kontrollanten fra VRH vil vejlede og indgå i dialog med den ansvarlige for hesteholdet. Hvis der er små fejl, som ikke har den store betydning, og som hurtigt kan rettes, vil der ikke ske nogle sanktioner.

Er der fejl, som er lidt større, f.eks. medicinhåndtering, der ikke er i orden og registreringer af heste i CHR, der ikke er i orden, vil man kunne få en indskærpelse, og man vil skulle have en ny gebyrbelagt kontrol til en højere takst.

Er der fejl af en særdeles grov karakter kan der gives forbud,

påbud eller politianmeldelse, men det er dog yderst sjældent, det er nødvendigt.

Rådet herfra

Få styr på medicinopbevaring, registreringer over medicin, ormekure m.m. og hestenes konsumstatus. Derudover; sørg for at hestenes pas er tilgængelige og opdaterede. Tænk over hvordan du beskytter dine heste mod smitte – og tag godt imod kontrollen fra Fødevarestyrelsens Veterinære Rejsehold –det er for hestens bedste.

LHN har lavet et hjælpemiddel til hestestalden. En ”Hestestaldsmappe” som samler en masse info om hvilke registreringer, der skal være styr på osv. En mappe, der samler dine lister over konsumstatus, medicinering, CHR-registreringer m.m. Prisen er 350 kr. eks. moms.

Kontakt

Mette T. Marcussen Tlf. 7364 2939 E-mail mtm@lhn.dk

Sælger du varer til andre EU-lande?

Din virksomhed kan kun sælge varer uden moms til virksomheder i andre EU-lande, hvis køberens momsnummer og det tilhørende navn og adresse er verificeret. Undlader du dette, hæfter din virksomhed for momsen.

Før du sælger varer eller ydelser uden moms til en køber fra andet EU-land, skal du sikre dig at køberen er momsregistreret. Det gør du ved at verificere køberens momsnummer og dets tilhørende navn og adresse.

Efter du har fået bekræftet, at køberens momsnummer er gyldigt, og at der er sammenhæng mellem momsnummeret, navnet og adressen, skriver du køberens momsnummer på fakturaen.

Hvordan

Du verificerer køberens momsnummer, navn og adresse via Vies-systemet på https://ec.europa.eu/taxation_ customs/vies/#/vat-validation Du får oplyst, om kombinationen

mellem momsnummer, navn og adresse stemmer overens.

Du kan dog ikke verificere navn og adresse for virksomheder fra Tyskland i VIES-systemet. I stedet skal du enten spørge din tyske kunde efter en momserklæring udstedt af den tyske skattemyndighed eller du skal kontakte SKAT pr. mail for at få hjælp til at verificere de tyske momsnumre elektronisk.

Har din kunde endnu ikke modtaget et momsregistreringsnummer, kan varer eller ydelser sælges uden moms, hvis der foreligger dokumentation for, at kunden har anmodet om et momsregistreringsnummer og kan betragtes som værende momspligtig.

Hvis du ikke kan få bekræftet køberens momsnummer og det tilhørende navn og adresse, skal du beregne moms af salget.

Sælger din virksomhed varer eller ydelser til en fast kunde, skal momsnummeret verificeres med passende mellemrum - i praksis mindst en gang i kvartalet. Ved nye og ikke-faste kunder, skal du verificere køberens momsnummer ved hvert salg.

Gem din dokumentation

Når du taster dit eget momsnummer i feltet ”Spørgerens SE-nummer”, får du et forespørgselsnummer. Denne forespørgsel skal du gemme som skærmprint eller papirprint. Den kan bruges, hvis du senere skal bevise over for SKAT eller

en skatteforvaltning i et af EU-landene, at du har kontrolleret momsregistreringsnummeret og dets tilhørende navn og adresse.

Manglende verifikation af køberens momsnummer betyder, at betingelserne for momsfri salg ikke er opfyldt, og din virksomhed hæfter for momsen af salget. Ved en groft uagtsom eller forsætlig mangel på verificering af momsnumre, kan din virksomhed også blive straffet med en bøde.

Kontakt LHN hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp. Og vær meget opmærksom på, at verificeringen skal ske, inden du sender en faktura af sted.

Kontakt

Skatterådgiver Christian Festersen Tlf. 7364 2914 E-mail cf@lhn.dk

Har du styr på kartoffelrækkerne?

Mød LHN’s planteavlsrådgiver Kristian Petersen, som er vores ekspert, når det drejer sig om kartoffeldyrkning. Tag ham en tur med ud i marken og få svar på hvordan du får hævet dit DB.

Få også styr på kvælstoftildelingen på dine kartoffelmarker med LHN’s Horiba-tester. Testeren kan måle nitratindholdet af saften fra bladstænglerne og er et nyttigt værktøj til at optimere tildelingen af kvælstof.

Kristian har også interesse i at starte en erfagruppe op med landmænd, der dyrker kartofler og som Kristian siger;

”Der er intet som at høre andre fortælle om deres erfaringergode som dårlige - vi kan alle lære meget af hinanden”.

Kontakt

Planteavlsrådgiver

Kristian Petersen Tlf. 7364 2920 E-mail krp@lhn.dk

Ansøg LHN Fonden

LHN Fonden indkalder herved ansøgninger om tilskud.

AgroMarkets HandelsInfo hos LHN

Tirsdag den 3. juni 2025 kl. 9.30-12.00

Søren Grønborg fra AgroMarkets opdaterer os bl.a. på den aktuelle udvikling af råvare- og finansmarkederne. Se formiddagens program på lhn.dk

Tilmeld dig senest tirsdag den 27. maj på tlf. 7364 3000 eller e-mail lhn@lhn.dk

Ansøgningen skal for at komme i betragtning opfylde fondens formåls-paragraf, som forefindes på www.lhn.dk under »Om LHN«.

Ansøgninger kan indsendes løbende

Ansøgningen skal sendes på e-mail til fond@lhn.dk

MAGASINETS REDAKTØR

Administrationschef

HR & kommunikation

Rikke Nim Festersen, Tlf. 7364 2902 / 2442 4490

E-mail: rnf@lhn.dk

OPLAG

5000 eks. to gange årligt PRODUKTION

Iprinting, Tinglev

Artiklerne i LHN Magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 lhn@lhn.dk

DK 6360 Tinglev www.lhn.dk tlf. +45 7364 3000