LEJERNES LO’S MEDLEMSBLAD
NR. 2
MAJ
2006
Vi lejere TEMA: SVAMPEN ”STJAL” FAMILIENS LIV
ÅRETS VÆRSTE UDLEJER NY BOLIGFIDUS SØGES STOPPET TUSINDVIS AF KR. AT SPARE VED FRAFLYTNING
HUN FÅR HUSLEJEN HALVERET OG 56.000 KR. TILBAGE w w w. l e j e r n e s l o . d k
LEDER
Af Klaus Hansen, formand for Lejernes LO
EJERSKAB SOM TRYLLEDRIK En periode med historisk lave renter har åbnet for en forbrugsfest i Danmark. Dertil har regeringens skattestop for boligejerne og de gavmilde ændringer i lånereglerne for boligejerne givet boligejernes privatforbrug turbo på. Først så de danske husejere prisen på deres bolig stige med 16,5 % sidste år. Nu kan de glæde sig over skattestoppet for boligejerne, der giver en skattebesparelse på 4,5 milliarder kroner. Lige så meget som regeringen inddrager til betaling af nybyggeriet fra lejernes opsparing i Landsbyggefonden. Og forudsigelser, der fortæller, at huspriserne i år stiger med 13 %. Mangel på ordentlige boliger til en rimelig leje, der kan betales, er åbenbar. Hvor skal de unge og de fraskilte bo? Hvor skal dem uden formue og forbindelser bo? I mange områder råbes på kvalificerede håndværkere og der hentes folk fra udlandet til at imødekomme efterspørgslen. De nye familier på boligmarkedet, der har været lokket til køb, har så
spændt en privatøkonomi, at bare snakken om en rentestigning forstyrrer familiefreden Under dette kaos, ser vi vise mænd og kvinder samt professorer i en Velfærdskommission fremtrylle en forenklet let løsning: lad private andelsboliger blive ejerboliger, lad almene boliger blive ejerboliger. Der skal kun være private udlejningsboliger tilbage og ejerboliger. Væk er den almene boligsektor. Fra direktørkredse i den almene sektor møder vi et ønske om at frigøre den almene sektor. Under overskriften, ”Skal fremtiden for den almene sektor være selvbærende” forstået sådan, at hverken staten eller kommunerne skal være engageret i den almene boligsektor? Hverken eksperter, professorer eller de almene direktører, der filosoferer over privat eje- og råderet, finder desværre de løsninger, der favner hele familien Danmarks boligbehov. Der er brug for flere billige lejeboliger. Mange billige lejeboliger. Men det er svært for nyt alment boligbyggeri at konkurrere med de smarte låneformer i ejerboligsektoren. For mellemindkomsterne bliver de almene boliger i mange områder for dyre. Et af midlerne til billige boliger kan være længere lån til nye almene boliger, så startlejen kommer ned på et rimeligt niveau. Kloge folks overvejelser om en huslejeudligning, så de ældre boliger skal betale for nye, mener jeg ikke er vejen frem. Ældre almene boliger får brug for sine egne penge til genopretning, vedligeholdelse og forbedringer. Derfor skal staten også holde fingrene fra Landsbyggefonden og boligorganisationernes byggekonti. Lejerne har noget til gode. Nu har regeringen foræret boligejerne gaver for flere milliarder. Nu er det lejernes tur. Derfor er det godt at se, at mange partier i oppositionen har lagt forslag på bordet, som sikrer lejerne en lavere husleje. Det kaos og den ulighed, som regeringen og finansmarkedet har skabt, skal ikke finansieres af lejerne. Tværtimod! Lejerne har krav på lettelser i økonomien. Og ikke de småører, som Socialministeren har bebudet.
Jovist er det spændende at eje. Regeringen har foræret boligejerne gaver for flere milliarder. Nu er det lejernes tur.
2
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
HUSLEJEN
Af Kjeld Hammer
MANGE LEJERE BETALER ALT FOR MEGET LOVEN
Pernille og Eivind bor i dag i Hellerup. “Det er rart at bo et sted, hvor man ikke bliver snydt”, siger Pernille.
Lejernes LO i Hovedstaden har på et år ført 300 sager om lejens størrelse. I 8 ud af 10 sager er lejen blevet nedsat. Alle kender problemet: Det er uhyggeligt svært at finde et sted at bo i København, hvis man ikke har en overordentligt velspækket tegnebog. Ikke kun fordi ejerboligernes priser har kurs mod stjernerne, men også fordi det er blevet dyrt at bo til leje. Men der findes trøst at hente for de mange lejere, som betaler den høje husleje. 8 ud af 10 får nedsættelse I Lejernes LO i Hovedstaden oplever man, at mange lejere slet ikke ved, at de betaler en alt for høj leje og at de heller ikke ved, at de kan få lejen nedsat. Claus Højte, sekretariatschef i Lejernes LO i Hovedstaden, vurderer, at 8 ud af 10 lejere, som har fremlejet en ejerlejlighed eller en andelsbolig, betaler for høj leje, men at også lejere i almindeligt udlejningsbyggeri ofte betaler alt for meget i husleje. I løbet af 2005 har Lejernes LO i Hovedstaden ført ca. 300 sager om lejens størrelse i huslejenævnene i hovedstadsområdet. I 8 ud af 10 tilfælde er lejen blevet sat ned, i en del tilfælde til
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
under en tredjedel. Det er de kommunale huslejenævn, som fastsætter den lovlige husleje. LLO anbefaler, at man som lejer altid opsøger professionel bistand, før man underskriver en lejekontrakt og at man altid bør få tjekket, om den leje, man betaler, er for høj. Fra 7.000 til 2.300 kr. Pernille Svalastoga og Eivind Valen fremlejede i september 2004 en andelsbolig på P.D. Løvs Allé på Nørrebro i København. De indvilligede i at betale en leje på 7.000 kr. om måneden for lejligheden på 45 kvm. incl el og varme. I begyndelsen af 2005 blev de opmærksomme på, at de betalte en meget høj leje. De gik til Lejernes LO i Hovedstaden, som førte en sag gennem først huslejenævn og siden Ankenævn. Ankenævnet satte den 30. juni 2005 lejen til 2.344 kr. om måneden excl. forsyning – altså mere end en halvering. Udover at de skulle betale mindre i husleje, skulle de også have penge tilbage for hele den periode, de have boet i lejligheden – i alt 56.000 kr. plus renter. Pernille og Eivind er i dag flyttet fra lejligheden. De har ikke fået pengene endnu, men fører en sag ved fogedretten for at få dem tilbage fra deres udlejer.
Alle kommuner i hovedstadsområdet er underlagt den såkaldte boligregulering, som betyder at huslejen er reguleret. I hovedtræk reguleres lejen på to måder, gennem den ”omkostningsbestemte leje”, som findes i egentlige udlejningsejendomme eller gennem ”det lejedes værdi”, som bruges i fremlejede andels- og ejerboliger. Kun i ejendomme taget i brug som beboelse efter 31/12 1991 er der intet loft på lejen. Det er de kommunale huslejenævn, som tager stilling til lejens størrelse – men kun, hvis man beder dem om det. Kilde: Lejernes LO i Hovedstaden
HVAD BESTEMMER HUSLEJENS HØJDE? Normalt regner man lejepriser i kr. pr. kvadratmeter pr. år. For en lejlighed på 100 kvadratmeter, der koster 50.000 om året, er lejen altså 500 kr. pr. kvadratmeter. I hovedstadsområdet ligger huslejen som oftest mellem 400 og 800 kr. pr. kvadratmeter pr. år. Lejen afhænger af, hvor god lejligheden er – er der nyt bad og køkken? Ligger den i toppen? Er der ikke bad og et gammelt køkken? Ligger den i bunden? Installationer som fjernvarme og termovinduer har også indflydelse på prisen. Det har derimod ikke ejendommens ydre vedligeholdelse – at facadepudsen hænger i flager eller at trappeopgangen trænger til maling har faktisk ikke den store betydning for lejens størrelse. En god udsigt fra lejligheden har principielt heller ikke den store betydning for lejens størrelse. Kilde: Lejernes LO i Hovedstaden
Læs også bagsiden
3
LAN DET RU N DT
Af Kjeld Hammer
HORSENS:
HORSENS FIK INGEN STØTTE I REGERINGEN Lejernes LO i Horsens fik ikke nogen støtte fra hverken justitsministeriet eller socialministeriet, da socialdemokraten Lissa Mathiasen rejste spørgsmålet om, hvem der har ret til at klage over en afgørelse hos statsadvokaten. Hvem er part i sagen? Horsens-afdelingens formand, James Arbøl, har længe forsøgt at få politiet til at retsforfølge flere ejere af tomme lejligheder, som i modstrid med loven ikke oplyses som tomme til kommunen. I et konkret tilfælde har en ejendom i Horsens stået tom i 10 år. Først kom Arbøl ingen vegne med politiet. Så klagede han til Statsadvokaten i Viborg over, at politiet ikke vil behandle hans anmeldelse. Statsadvokaten svarede, at Lejernes LO ikke er part i sagen. Så klagede Arbøl til Ombudsmanden og fik samme svar. I januar rejste formanden for Folketingets boligudvalg, Lissa Mathiasen, sagen som et spørgsmål til socialminister Eva Kjer Hansen. Hun bad ministeren redegøre for, hvem der har mulighed for at klage over en given afgørelse. Altså med andre ord forklare, hvem der har partsstatus. Først gik der 10 dage i socialministeriet. Så meddelte ministeriet, at det havde sendt sagen over i justitsministeriet til besvarelse. 28. februar svarede socialminister Eva Kjer Hansen(v), at hun nu havde fået svar fra justitsministeriet og
James Arbøl på Christiansborg fotograferet under maleriet af tidl. statsminister Thorvald Stauning. ”Stauning vender sig i sin grav”, siger Arbøl hovedrystende.
at hun henholdt sig til dette svar. Svaret til Lissa Mathiasen og Folketingets boligudvalg var nærmest et kopi-svar fra et leksikon i baglokalet. Lissa Mathiassen klagede til justitsministeriets departementschef over denne helt igennem useriøse behandling.
hvor nært denne interesse er knyttet til sagens udfald.” Ministeriet føjer til: ”Det er således f.eks. almindeligt antaget, at anmelder og vidner m.v. ikke vil kunne anses for parter i en straffesag, medmindre de pågældende helst undtagelsesvist lever op til de nævnte kriterier”. Ministeriet føjer til, at andre lejere i en ejendom med tomme lejligheder i almindelighed ikke kan anses for klageberettiget. Ministeriet svarer bekræftende på, at der er sket en ændring i, hvem der er klageberettiget. En lovændring i 1992 indskrænkede personkredsen. Tidligere omfattede kredsen ”anmeldere og andre, der måtte antages at have en rimelig interesse i politimesterens afgørelse”.
Personkredsen indskrænket Sidst i marts kom så det endelige svar – fra justitsministeriet. Det slår fast med meget generelle vendinger, at der ved afgørelser om partsstatus navnlig ”lægges vægt på, hvor væsentlig den pågældende persons interesse i sagen er og
Samfundet betaler Hertil siger James Arbøl: ”Det er ikke et svar, jeg er tilfreds med. Boligreguleringsloven siger klart, at tomme lejligheder skal indberettes til kommunen. Hvis der ikke er nogen sanktion for at overtræde loven, hvor er vi så henne? Dernæst er det samfundet, der betaler over skattepolitikken, når ejere af tomme ejendomme får en skattegevinst som følge af leje-indtægtstab. Kommunen betaler ekstra varmehjælp til lejere, som får ekstra varmeudgifter på grund af kolde, tomme lejligheder. Hvor er vi henne?”
ne, der på den måde skal betale prisen for det, der kan være et mangelfuldt forebyggende arbejde i kvarteret, en dårlig indsats fra de sociale myndigheder, en forfejlet og ansvarsløs boliganvisning eller en utilstrækkelig politiindsats”, siger han. ”Jeg har stor forståelse for beboernes utryghed i kvarteret. Beboerne har krav på, at der bliver taget effektivt hånd om de elementer i bebyggelsen, som ved deres adfærd skaber utryghed og angst.
Dette hensyn varetages imidlertid bedre af politiet, en ansvarsfuld anvisning, en forebyggende boligsocial indsats og af de sociale myndigheder. Derudover skal der følges op med en afgørende bedre integrationspolitik og fritidspolitik.” Boligretten dømte en enlig mor med syv børn til fraflytning pr. 1. juni 2006. To andre familier fik lov at blive boende. Efter dommen i april ankede den enlige mor sagen til Vestre Landsret. KjH
ÅRHUS:
EN KEDELIG DOM Klaus Hansen, formand for Lejernes LO, finder ikke, at der er grund til at juble over den dom, som Århus Boligret afsagde 6. april vedrørende ophævelse af lejemålet for lejere, hvis børn har forgrebet sig ved at udøve vold, tyveri og røveri mod andre lejere i Gellerupparken. Bebyggelsen er en del af Brabrand Boligforening. Klaus Hansen kalder afgørelsen ”en kedelig dom”. ”Det er ærgerligt, at det er lejerfamilier-
4
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
LAN DET RU N DT
KØBENHAVN:
HORSENS:
ÅRETS VÆRSTE UDLEJER: INGRID BECH HANSEN
UDLEJER POLITIANMELDT
Tvivlsom ære til alt for kendt københavnsk udlejer med 15 ejendomme. Ingrid Bech Hansen er enstemmigt af medarbejderne i Lejernes LO i Hovedstaden blevet kåret til titlen som årets værste udlejer i København i 2005. Prisen som årets værste udlejer får Ingrid Bech Hansen for • Den aldrig svigtende vilje til at sætte lejen højt, • Viljen til nedprioritere vedligeholdelsen af sine ejendomme – • Evnen til at give sine lejere ubehagelige oplevelser og overraskelser Fik haven gravet op Blandt årets oplevelser med Ingrid Bech Hansens har været en – af Ingrid Bech Hansen - opgravet lejers have som følge af uenigheder om huslejens størrelse. Derudover en politianmeldelse fra Lejernes LO i Hovedstaden for bevidst
KØBENHAVN:
TOILET PÅ GANGEN ER HISTORIE
Udlejers forgodtbefindende For flere detaljer og konkrete oplysninger kontakt formand Helene Toxværd, tlf. 36902845, eller sekretariatschef Claus Højte på tlf. 36902874 Lejernes LO i Hovedstaden har indstiftet prisen som Årets Værste Udlejer for at sætte fokus på, at mange lejeres boligforhold – til trods for lejelovens karakter af at være lejerbeskyttende – uforholdsmæssigt meget er påvirket af deres udlejers forgodtbefindende.
Fra 33.600 til 26.000 kr. Huslejenævnet traf tilbage i december 2004 afgørelse om at nedsætte den årlige husleje excl. forbrug fra 33.600 kr. til 26.000 kr. Af lejekontrakten med den nye lejer fremgår det, at den årlige leje er på 34.500 kr. Udlejeren har ikke foretaget forbedringer af lejemålet i forbindelse med den nye lejers indflytning, der kan godtgøre en huslejestigning. Da lejen ikke er blevet nedsat efter husleje-nævnets afgørelse, mener Lejernes LO, at Søberg Ejendomme har overtrådt boligreguleringslovens § 16. Den handler om at efterkomme huslejenævnets afgørelse af 17/12 2004 og altså nedsætte lejen til 26.000 kr. Huslejenævnets afgørelse er upåanket, hvorfor det må have stået udlejer klart, at han efter d. 17/12 2004 opkrævede for meget i leje, fremhæver LLO. KjH
KØBENHAVN:
Kakkelovne og toilet på gangen er ved at være historie i København. Kommunen har opgjort, at 94,4 pct. af alle boliger i Hovedstaden i dag har fjernvarme og 84,9 pct. eget bad og toilet. Moderniseringen af boligmassen i København har stået løbende på gennem mange år, men især været kraftig de sidste 25 år. KjH Efterhånden et særsyn i landets hovedstad.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
overtrædelse af Boligreguleringslovens bestemmelser om lejens størrelse. Medarbejderne i Lejernes LO i Hovedstaden, der har valgt Ingrid Bech Hansen blandt de ca. 3.000 udlejere, som Lejernes LO i Hovedstaden har kontakt til, udtrykker det håb, at den tvivlsomme ære vil få Ingrid Bech Hansen til i fremtiden at tænke på, at det er mennesker, som bor i de ca. 15 udlejningsejendomme, hun ejer.
Lejernes LO i Horsens har indgivet en politianmeldelse mod ejeren af ejendommen Nørretorv 5 - 7 i Horsens for overtrædelse af boligreguleringslovens § 16. Baggrunden er, at ejeren har afkrævet lejeren af et lejemål en højere leje end tilladt efter boligreguleringslovens kapitel II, jf. med henvisning til en afgørelse, som Huslejenævnet for Horsens Kommune har truffet den 17.december 2004. Ejeren af ejendommen er Søberg Ejendomme v / Svend Erik Søberg.
FRA SOLEN TIL SKYGGEN Michelle Engstrøm, kendt fra TV-serien Robinson, bytter nu solen ud med skyggen. Københavns byret har nemlig idømt hende fængselsstraf for boligsvindel. Hun blev idømt 1 år bag tremmer for at lokke boligsøgende i København til at indbetale depositum og forudbetalt leje for klubværelser på Vesterbro, som hun ikke disponerede retmæssigt over. I alt nåede hun at opkræve 305.000 kr. fremgår det af dommen. Robinson-kendissen nægter sig skyldig og har anket dommen til landsretten. KjH
5
POLITIK
NY BOLIGFIDUS SØGES STOPPET - SOCIALMINISTEREN ER LUNKEN For at score største mulig gevinst på udlejning har udlejere i de større byer fundet et hul i lovgivningen. Metoden går ud på at udleje til en mellemmand, der repræsenterer en virksomhed. Det er lykkedes Lejerens LO at få sat fokus - ikke mindst i pressen - på en ny boligfidus i den private udlejningssektor. Smarte udlejere udnytter mellemmænd til at score en leje, som de ellers ikke ville kunne opnå. For at score den ekstra profit, udlejer de til en mellemmand, repræsenteret ved en virksomhed. Denne spekulation stiller samtidigt lejerne i et urimeligt afhængighedsforhold til den mellemmand (virksomhed), som forestår udlejningen til lejerne. Nu vil Socialdemokraterne og SF stoppe hullet. Fri leje i praksis Den 7. april 2006 fremsatte Socialdemokratiet og SF forslag om at lukke hullet i lejelovgivningen ved udlejning til andre end fysiske personer. Forslagsstillerne skriver i bemærkningerne til forslaget: ”De senere år har der i de største byer i Danmark været en stærk vækst i en særlig konstruktion, der bruges til at omgå boligreguleringslovens bestemmelser om huslejens størrelse samt sikring af andre lejerettigheder. Boligen udlejes således ikke direkte til lejeren, men derimod til en offentlig eller en privat virksomhed, som videreudlejer den til en beboer, og dermed etableres et erhvervslejeforhold mellem udlejeren og selskabet/virksomheden. Der bliver hermed tale om udlejning efter erhvervslejelovens regler til denne virksomhed/mellemmand. Dermed er dette lejeforhold ikke omfattet af boligreguleringsloven eller for den sags skyld lejeloven, og huslejen kan sættes helt efter udlejers forgodtbefindende og kan ikke prøves i huslejenævnet. Lejens størrelse begrænses i princippet af reglerne i
6
Flere og flere lejere i den private udlejningssektor bor til overleje
erhvervslejeloven og kan prøves i boligretten, men i praksis er dette ensbetydende med helt fri leje. Familie-firma som udlejer Denne praksis bruges i tilfælde, hvor udlejeren insisterer på, at lejeren som en forudsætning for lejeaftalens indgåelse entrerer med et firma i venskabs- eller familiekredsen, som så skubbes ind mellem udlejeren og slutlejeren. Her bliver en prøvelse af huslejen i praksis umulig, idet lejeren vil skulle føre sag mod et firma ejet af familien eller bekendte. Taknemlighedsgælden gør i disse situationer klageretten illusorisk, uanset at der er stor sandsynlighed for, at vedkommende ville få medhold i huslejenævnet. Udlejning til medarbejder En anden problematik i den særlige konstruktion ligger deri, at boligen videreudlejes til en lejer, som er medarbejder i den pågældende virksomhed, og som
derefter må betale den høje leje, der som oftest ligger langt over, hvad et huslejenævn normalt ville godkende. Dette lejeforhold er omfattet af lejelovens og boligreguleringslovens bestemmelser, og lejeren kan derfor i princippet vælge at få prøvet huslejens størrelse i huslejenævnet. Efter forslagsstillernes opfattelse er denne ret imidlertid illusorisk, idet beboeren kun yderst sjældent vil vælge overhovedet at få prøvet huslejens størrelse i huslejenævnet. Én ting er den risiko, som lejere føler at de løber ved at føre sag mod en udlejer, men er udlejeren samtidig ens arbejdsgiver, vil de færreste nok føle sig kaldet til at tage sagen i huslejenævnet. Risikoen ved at føre sag mod ens arbejdsgiver er for stor. Forslagsstillerne finder det i øvrigt problematisk at knytte boligen og ansættelsesforholdet sammen, da det herved ikke kan udelukkes, at man mister både job og bolig på én gang, eller at man kan blive nødsaget til at acceptere urimelige leje- eller arbejdsvilkår for at fastholde henholdsvis job og bolig. Dette hul i lejelovgivningen er altså stærkt medvirkende til at presse huslejerne op i de store byer og fjerner i et højt tempo mange af de i forvejen få billige boliger fra markedet i netop de områder, hvor efterspørgslen er størst. Andre problemer Dertil kommer en række andre problematiske forhold ved udlejning af boliger på erhvervsvilkår med videreudlejning for øje, herunder at det bliver væsentligt vanskeligere at etablere beboerrepræsentationer i de berørte ejendomme og sikre andre lejerettigheder. Hvis ikke regeringen er indstillet på at lukke dette hul, accepterer regeringen i virkeligheden, at der skabes fri huslejedannelse på lejeboligmarkedet. Et hul i lovgivningen Det er efter forslagsstillernes opfattelse fundamentalt forkert, at almindelige udlejningsboliger bruges som hoteller
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
J U R I D I S K KO M M E N TA R
Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO
FRAFLYTNING EFTER FREMLEJE eller udlejes som boliger, således at erhvervslejeloven gælder i forholdet mellem den egentlige udlejer og virksomheden/mellemmanden. Såfremt en offentlig eller en privat virksomhed ønsker at indkvartere sine medarbejdere midlertidigt, må den benytte sig af de mange udmærkede hoteller, som findes, eller den må alternativt købe sig til de boliger, som er nødvendige. Udlejning af almindelige boliger på erhvervsvilkår er en klar omgåelse af intentionerne i lejeloven og boligreguleringsloven. Det foreliggende hul i lovgivningen har alt for store skadevirkninger for hele det øvrige boligmarked.” S og SFs forslag Partierne foreslår en lovændring, så der bliver forbud mod nedlæggelse af boliger uden kommunalbestyrelsens samtykke i den situation, at en bolig ikke kan lejes ud til andre end fysiske personer. Dermed bliver det uden kommunalbestyrelsens samtykke ulovligt at udleje boliger til offentlige og private virksomheder, således at kun fysiske personer kan leje boliger. Forslagsstillerne understreger, at det fortsat vil være muligt for kommunalbestyrelsen at give samtykke til dispensationer til legale formål, såsom udlejning til f.eks. byfornyelsesselskaber, forskere, der skal opholde sig i landet i kortere tid, boligsociale formål, Dansk Flygtningehjælp el.lign. Socialministeren og DF Lejernes LO kan kun ønske forslaget ”god vind”. Desværre ser det ud til, at Socialministeren ikke vil gøre noget. Hun har til pressen udtalt følgende: ”Mit råd til alle lejere, der bliver snydt, er, at de skal lade være med at lade sig snyde. Og til alle, der forsøger at omgå intentionen i lovgivningen, vil jeg gerne sige, at det ikke var intentionen”. Regeringen har flertal med Dansk Folkeparti. Så nu afhænger det igen af, hvad Dansk Folkeparti vil.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
Når en lejer fraflytter sin lejlighed og har krav på tilbagebetaling af depositum og måske også for meget betalt leje, er han sikker på at få beløbet betalt, uanset om ejendommens ejer er i stand til at betale. Dette skyldes, at det i lejelovens § 7 er fastslået, at lejernes rettigheder er gyldige mod enhver uden tinglysning. Såfremt den nuværende ejer ikke kan betale, kan lejeren – efter at have fået dom for sit krav og efter at have fået sagen behandlet i fogedretten – i sidste ende sætte ejendommen på tvangsauktion og derved sikre sig sit krav. Selv om ejendommen måtte være belånt til op over skorstenen, går lejerens krav forud. Er ejendommen solgt, skal den nye ejer betale. Denne beskyttelse gælder dog ikke aftaler om forudbetaling af mere end 6 måneders leje, men efter lejelovens § 34 er det heller ikke tilladt at opkræve mere hos lejerne af beboelseslejligheder. Hvis fremlejegiveren ikke kan betale… Fremlejetageren kan aldrig forlange en bedre retsstilling overfor udlejeren end den, som lejeren har. Han kan imidlertid meget vel blive stillet dårligere, og det bliver han, såfremt lejeren (fremlejegiveren) ikke kan betale. I så fald er fremlejetageren ikke beskyttet af lejelovens § 7, da han jo ikke har nogen ret over en fast ejendom, men alene en ret overfor den oprindelige lejer. Kan han ikke betale, har fremlejetageren ingen anden at holde sig til, hvorfor han let kan miste sine penge. Jeg har desværre haft en hel del af den slags sager, hvor fremlejetageren forståeligt nok føler sig meget snydt. Denne situation kan afværges ved at der stilles bankgaranti fra fremlejegiveren for tilbagebetaling af depo-
En fremlejetager kan meget vel være dårligere stillet end en lejer, når han skal have sit depositum tilbage. For hvis fremlejegiveren ikke kan betale, så gælder lejelovens beskyttelse ikke.
situm, eller ved, at lejeren stiller en lignende garanti for sine forpligtelser ved fraflytning i stedet for at betale et depositum. Men en garanti koster provision, og så får fremlejegiveren ikke rådigheden over pengene i lejeperioden, så det bliver nok svært at få gennemført. Hvis lejen er for høj… Hvis fremlejetageren mener, at lejen er for høj, bør han så tidligt som muligt i lejeperioden, der jo normalt er tidsbegrænset, gå til huslejenævnet for at få lejen sat ned. Et krav om tilbagebetaling af for meget betalt leje, som er fastslået af huslejenævnet, samt renter heraf kan så benyttes til modregning i den kommende leje, indtil den dag, hvor lejeren skal flytte. Hermed sikres dette beløb.
J U R I D I S K K O M M E N TA R
AF LARS HELMS, ADVOKAT
7
LEJ ERSKOLEN
Af stud.jur. Nikolaj Nilsen, stud.jur. Dina A.H.Mathisen, stud. jur. Zaza Jakobsen og stud. jur. Jannie With, samt cand.jur. Louise Nørlem.
GODE TIPS VED FRAFLYTNING Kend dine rettigheder. Undgå ekstraregninger. Spar tusindvis af kr. betale for mangler, hvis du ikke er Det er vigtigt at kende sine rettighesikker på, at du juridisk er forpligtet der - ikke mindst som lejer. En frist til dette. Du kan godt kvittere for der er sprunget, en tilladelse der ikke modtagelse af rapporten. Er du er indhentet, en lejlighed der ikke er uenig i fremsatte krav, skal du straks afleveret korrekt, kan betyde ekstra gøre skriftlig indsigelse. Husk at regninger for mange tusind kroner beholde en kopi. for den enkelte lejer. Så selvom du sikkert troede, du havde været på lejrskole for sidste gang i dit liv, så Ønsker du det, kan du bede en bebohåber vi, at du vil tage godt i mod Vi errepræsentant om at være til stede Lejeres nyeste tilbud: ”Lejerskolen”. under synet. På denne plads i bladet vil du fremover kunne finde gode tips og inforLejlighedens stand ved fraflytning mationer om, hvilke rettigheder du Det er som udgangspunkt kontrakInden du går på jagt efter en ny lejlighed, så husk, at du kan har og hvordan du gør brug af disse. ten, der bestemmer hvordan lejligspare tusindvis af kr. ved at aflevere den gamle korrekt. I første udgave af lejerskolen finder heden skal se ud ved aflevering. du gode tips i forbindelse med fraflytning. Du kan læse om, hvordan du skal sige din lejlighed op, Visse generelle regler kan dog opstilles: hvordan du bør aflevere din lejlighed, og hvad du selv kan gøre • Udlejer kan ikke kræve, at lejemålet er i bedre stand ved frafor at undgå en stor flytteregning. flytning end ved indflytning. • Misligholdelse betales af fraflyttende lejer Når du siger din lejlighed op, så husk: • Manglende vedligeholdelse er også misligholdelse • Sig lejligheden op skriftligt • Er der mangler som udlejer ifølge kontrakten eller loven hæfter for, kan afhjælpning ikke kræves betalt af lejer. • Send opsigelsen anbefalet til din udlejer eller administrator • Sørg for at udlejer eller administrator modtager din opsigelse inden d. 1. i måneden indenfor deres kontortid. Mangler ved lejligheden Du hæfter som sagt ikke for de mangler, der var i lejligheden, da • Meddel udlejer eller administrator din nye adresse senest 8 dage før fraflytning. Gør du ikke det, forlænger du den periode, du flyttede ind. Du skal dog kunne dokumentere, at manglerne var der ved indflytningen. Dokumentation kan eksempelvis være hvor din udlejer kan fremsætte krav om istandsættelse og indflytnings-mangelliste eller billeder fra indflytningstidspunkudbedring af mangler for din regning. tet. HUSK: fra det øjeblik du opsiger din lejlighed, kan du ikke længeEksempler på mangler kan være: re bruge pengene på lejlighedens indvendige vedligeholdelseskonto. • Malerpletter eller andre mærker på gulvene • Lakken slidt af gulvene Før du flytter • Manglende døre eller håndtag Sørg for at gøre lejligheden grundigt rent inden du flytter, ellers • Overmalede stikkontakter kan du risikere at skulle betale for rengøring af lejligheden. • Savsmuldstapet der overlapper hinanden (skal støde sammen) • Ryd lejligheden helt, husk også dine lamper, udvendige termo• Kalk i håndvask og wc-kumme metre, gardinstænger osv. • Gør grundigt rent dvs. vask alle overflader, puds vinduer, vask Frister køleskab, fryser, komfur og ovn grundigt. Udlejers krav skal som hovedregel fremsættes inden 14 dage efter fraflytning. Fristen kan godt være længere, hvis det står i • Afkalk fliser, bad og toilet grundigt. din kontrakt. For skjulte mangler gælder fristen ikke. • Tag billeder. Disse kan senere bevise, hvordan lejligheden så ud Hvis udlejer stiller krav, som du er uenig i, kan du indbringe sagen ved fraflytning. for huslejenævnet. Det er vigtigt at gøre dette straks, så nævnet har mulighed for at nå ud og besigtige lejemålet, inden udlejer I mange kontrakter er det aftalt, at der afholdes et fælles fraflytsætter håndværkere i gang. Efter din fraflytning er det altid ningssyn. Der er tale om en gennemgang af lejemålet, og der udlejer, der vælger hvilke håndværkere, han vil bruge. udfærdiges som regel en rapport, der indeholder de krav, udlejer LLO kan rådgive dig om, hvordan du indbringer sagen. Det er en mener at have mod lejer. god idé at tale med os allerede inden fraflytning. Dette giver os en bedre mulighed for at vejlede dig om sikring af beviser mv. Vær opmærksom på ikke at skrive under på, at du anerkender at
8
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
LLO HJÆLPER
FRA 60.000 KR. TIL 25.000 KR. Titusindvis af kr. at spare ved fraflytning, hvis man får kyndig bistand – f.eks. i Lejernes LO. ”Lejligheden skal istandsættes” er beskeden fra ejendomsinspektøren i den ejendom, hvorfra Klaus har opsagt sin lejlighed. Den 2-værelses lejlighed på Frederiksberg var totalrenoveret, da Klaus og hans kæreste flyttede ind i marts 2003 og skal iflg. lejekontrakten afleveres, som den er blevet modtaget. Utryg Beskeden får Klaus til at kontakte Lejernes LO i Hovedstaden og bestille et vejledende flyttesyn. Han vil gerne have en uvildig person med den rette sagkundskab til at gennemgå lejligheden, da han føler sig utryg ved ejendomsinspektørens besked. Det er konsulent i Lejernes LO i Hovedstaden, Peter Andersen, der gennemgår lejligheden. Lejligheden bliver gennemfotograferet til brug ved en evt. nævnssag. Der bliver også udfærdiget en rapport over lejlighedens stand. To storrygere Både Klaus og hans kæreste er storrygere og det har sat sit præg på såvel vægge, lofter og træværk. Gulvene trænger til afslibning og lak, badeværelset skal afkalkes og en grundig hovedrengøring er også nødvendig. Alt i alt skønnes renoveringen at løbe op i ca. 60.000 kr. Klaus og hans kæreste beslutter derfor selv at gøre arbejdet og efter vejled-
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
ning fra konsulenten fra Lejernes LO i Hovedstaden går de i gang med rengøring og maling. Gulvene lader de efter konsulentens råd en fagmand om at klare. Det er også muligt, at bestille en konsulent til at deltage ved det endelige flyttesyn med udlejer. En mulighed Klaus vælger at gøre brug af. Det har bl.a. ikke været muligt for ham at få oplyst af udlejer præcis hvilken tone, væggene skulle males i og han er derfor usikker på, om han kan risikere at skulle male det hele om. Sparede 35.000 kr. Flyttesynet går godt, kun vinduespudsningen er udlejer ikke tilfreds med. Klaus er meget tilfreds. Det har kostet ham ca. 25.000 inkl. vejledende og endeligt flyttesyn at sætte lejligheden i stand og han har derfor sparet omkring 35.000 kr. ”Jeg er meget tilfreds med den service, jeg har fået af konsulenten fra Lejernes LO i Hovedstaden og kan bestemt anbefale det til alle, der skal flytte. Jeg har fået den hjælp, jeg havde brug for og begge flyttesyn levede fuldt ud op til mine forventninger” siger Klaus til ”Vi Lejere”. Også indflytningssyn ”Der kan virkelig være mange tusinde af kroner sparet ved at benytte et af vores flyttesyn” siger Peter Andersen, konsulent i Lejernes LO i Hovedstaden. Lejernes LO i Hovedstaden tilbyder også indflytningssyn. I henhold til loven har
lejer 14 dage til at aflevere en mangelliste til udlejer. Gør han ikke det, hænger lejer på evt. fejl og mangler, når han fraflytter lejligheden igen. Lejer kan i så fald ikke bevise, at skaderne var der ved indflytning. Indflytningssynet skal udføres senest 1 uge efter indflytning. Ellers bliver det svært at dokumentere, at evt. fejl og mangler i lejemålet har været der ved lejers indflytning. Indflytningssynet indeholder ligesom fraflytningssyn en nøje gennemgang og gennemfotografering og lejer får udleveret en CD-rom med billederne og en rapport over lejligheden. En kopi af rapporten sendes til udlejer og originalen gemmes af lejer til evt. fraflytning. Hvad koster det? Det vejledende flyttesyn koster 2.500 kr. inkl. moms, hvis du er medlem og 3.000 kr, hvis du ikke er medlem. For lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2. Flyttesyn med udlejer koster 1.900 kr. inkl. moms, hvis du er medlem og 2.500 kr. hvis du ikke er medlem. For lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2. Indflytningssynet koster 2.500 kr. inkl. moms, hvis du er medlem og 3.000 kr. hvis du ikke er medlem. For lejligheder på over 120 m2 tillægges 500 kr. pr. påbegyndt 50 m2. Klaus er medlem i Lejernes LO i Hovedstaden. Hans flyttesyn er udført i efteråret 2005. Klaus har af hensyn til eventulle nævnssager ikke ønsket at stå frem med efternavn.
9
T E M A : SKIMMELSVAMP
SVAMPEN HAR “STJÅLET” VORES LIV Skimmelsvamp i helt nyt rækkehus ændrede totalt familielivet for forældre og fire børn i Odense. Nu tager de kampen op mod udlejeren, der tilbød dem penge for at holde mund. Lejernes LO støtter familien.
Det nybyggede rækkehus i Seden ved Odense skulle have været rammen om Amalie Nielsen og Brian Osbahrs ny familieliv. Med tre børn på 10, 12, 15 og den yngste, der var på vej, glædede de sig til den første sommer i deres nye rækkehus. I stedet blev huset deres onde ånd. Den raske familie blev pludselig alle ramt af sygdom. Om morgenen var der kø foran toilettet, hvor den stod på næseblod og opkast. Hverdagen blev forpestet af DET, samtalerne handlede kun om DET. Og DET overskyggede alt andet. I dag siger de: ”Vi har ikke noget liv og børnene ikke nogen forældre. Tre af dem har fået astma! Dette her fylder hele vores hverdag.” DET er skimmelsvampe. I huset dukkede skjolder af fugt og grønne pletter af
6 uger gammel måtte den yngste på hospitalet.
10
skimmelsvampe op på madvarer, vægge og bag reoler. Siden kom den ene dårlige nyhed efter den anden. På en landsdækkende konference om skimmelsvamp i Horsens, arrangeret af Lejernes LO, fortalte de deres historie.
Odense Sygehus konstateret, at også hun kan have allergi eller en neotoksisk (gift) reaktion, fordi prøverne hos hende viser en unormal forhøjelse af antistoffer i forhold til hendes alder. Alle fire børn er altså sygdomsramt.
Fire børn blev syge ”10 dage efter at vi var flyttet ind måtte vi henvende os til udlejeren på grund af fugten. Han kom til sidst og satte en fugtmåler op. Så startede det for alvor”, fortæller Amalie, der er familiekonsulent, og Brian, der er maskintekniker. Amalie måtte sygemeldes under graviditeten. Børnene hostede, fik næseblod og kløen i øjnene. Seks uger efter fødslen måtte familiens baby indlægges på Odense Sygehus med vejrtrækningsproblemer. Udlejeren, HD-Ejendomme som er en af Odenses største, sagde blot: ”Det er årstidsbestemt!” Problemerne fortsatte og parret henvendte sig til HD-Ejendomme mange gange. Man lovede en udbedring, men den kom ikke. Familien gik til embedslægen, der anbefalede at de gik til deres egen læge. De tre ældste børn fik konstateret astma. Babyen (nu 6 mdr.) havde rallende vejrtrækning og høfeber-lignende symptomer. Siden har overlægen på
Tre typer skimmelsvamp Udlejeren er tavs og problemerne fortsætter. Mad som f.eks. brød bliver fordærvet natten over. Det skyldes at mider lever af skimmelsvampe. De vader henover fødevarerne og spreder svampesporer. Familien får kontakt til Lejernes LO i Horsens og Teknologisk Institut i Taastrup. Her konstaterer man, at der er tre skimmelsvampe-typer i lejligheden. Udlejeren sætter igen affugter op og tager tapet af som prøve. I huset bliver nu også de voksne syge og alle kaster op. Lisbeth Larsen fra Teknologisk Institut konstaterer, at babyen ”befinder sig i en livstruende situation”. Først på dette tidspunkt bliver familien spurgt, om den er interesseret i en genhusning et andet sted i bebyggelsen. I mellemtiden var Amalie og Brian gået til en advokat. Efter et møde med udlejeren fik de at vide, at de skulle være ude af lejemålet med en halv times varsel og efterlade alt. Derpå rykkede ISS-Skade-service ind i noget, der
Hvide marsmænd indvaderer hjemmet. Det blev afspæret, låst og forseglet.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
Af Kjeld Hammer
“Vi har intet liv og bønene ikke nogen forældre.
lignede rumdragter som beskyttelse, forseglede og desinficerede huset. Amalie: ”Det er hårdt at se hvide marsmænd rende rundt i ens hjem, hvor man har levet sit liv og opholdt sig 24 timer i døgnet. Alt blev afspærret, låst af og forseglet. Det er som om de andre lejere ikke må vide, hvad der er foregået hos os. I dag befinder vores ejendele sig i en container.” Tilbød penge Familien flyttede ind i et andet hus i Hvenekildeløkken. De ville blive i kvarteret på grund af børnenes skole. ”Nu spurgte HD-Ejendomme, hvad vi skulle have for at ”lukke sagen” helt. Dermed mente de erstatning for svie og smerte. Men vi skulle også afskrive os muligheden for at føre retssag. Vi skulle oven i købet forpligte os til ikke at gå til pressen. Advokaten pressede på. De ville have et hurtigt svar. Vi kom frem til 950.000 kr. Det blev helt afvist. Vi blev aldrig taget seriøst. HD-Ejendomme ville i stedet gøre vores krav op krone for krone som f.eks.: ”Hvad koster en børne-
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
seng?” Men vi har hele tiden sagt, at børnenes astma-problemer er en del af vores erstatningskrav.” Mister ejendele Amalie: ”Vi ved nu, at alle tæpper, gardiner, reoler og billeder skal kasseres. En foreløbig opgørelse viser, at værdier for 175.000 er kasseret. Vi tør ikke flytte tilbage og ved ikke, om vi kan blive boende det nye sted. Gentagne gange har vi rykket for en ny lejekontrakt, men vi får kun mundtlige tilsagn, der ikke bliver fulgt op”. Rystet ekspert Ekspert i skimmelsvamp, biolog på Teknologisk Institut i Taastrup, Anne Pia Koch, har mødt ægteparret og er rystet over deres beretning. ”De må under ingen omstændigheder flytte tilbage. De kan ikke have tillid til, at HD-Ejendomme kan renovere deres hus. Der er ingen tvivl om, at der her er tale om byggefugt fra opførelsen og at der er sat tapet op på fugtige vægge, så fugten er lukket inde. I denne sag kan
man i hvert fald ikke undskylde sig med, at lejer ikke har luftet ud eller gjort forkerte ting. Problemerne startede jo næsten fra dag 1.” Direktørens mening Ikke desto mindre er det netop, hvad HDEjendommes direktør, Heine Delbing, mener. Delbing, der også er medejer af HDEjendomme siger til TV2 Fyn og Dagens Danmark (DR), at han mener, familien har været for dårlig til at lufte ud og at den har tørret tøj indenfor. Hertil svarer Amalie Nielsen: ”Tværtimod. Vi er gode til at lufte ud. Vi gør det faktisk 3-4 gange om dagen. Derudover bruger vi tørretumbler. Så det holder selvfølgelig ikke. Hvis det var problemet, ville der nok heller ikke have været skimmelsvamp straks fra starten”. Mudderkastning Heine Delbing føler sig åbenbart så presset af, at sagen er kommet frem, at han nu har taget mindre fine metoder i brug.
11
3
T E M A : SKIMMELSVAMP
Familien måtte flytte ud med en times varsel. Nu har svampen bredt sig til to nabohuse.
Til TV2, Fyn, siger han bl.a., at familien pressede på for at komme ind før huset var færdigt. Hertil svarer Brian Osbahr: ”Han tager åbenbart mudderkastning i brug, fordi han føler, at han står med ryggen mod muren. I starten sagde han, at det kun var hos os, den var gal. Nu er naboerne til begge sider også ramt. Også nabohusene Skimmelsvampen har nemlig bredt sig i rækkehusbebyggelsen. Foreløbig til naboerne på begge sider af Amalie og Brians tidligere hjem i Hvenekildeløkken. Nu har beboerne i nr. 65 og 69A også fået konstateret skimmelsvamp. De er begge blevet tilbudt en anden bolig af HDEjendomme. LLOs jurist ind i sagen Lejernes LO i Horsens har på familiens
12
vegne indbragt sagen for huslejenævnet og samtidig bedt advokat Erik Larsson, København, tage sig af person- og tingskadeerstatningen. Til speciallæge Familien er af deres egen læge blevet henvist til speciallæge i København med henblik på blodprøve-test. Han konstaterer forhøjede anti-stoffer og at Amalie og Brian ”formentlig (har) været eksponeret for denne skimmelsvamp og kan udvikle både allergiske og neotoksiske (gift. red.) symptomer”.10. juli er familien indkaldt til yderligere undersøgelser i København. ”Lejeren er bondefanget” I mellemtiden er DR Fyn gået ind i sagen under overskriften ”byggesjusk og erstatning i millionklassen” og har med egne ord ”afdækket at HD Ejendommes byggeri i Seden i Odense er behæftet med store
fejl og mangler. Og Hvenekildeløkken er langt fra et enestående eksempel”, meddeler DR Fyn. DR citerer kasserer Poul Dahl i Lejer Forening Odense, der går så langt som til at fraråde at leje en bolig af HDEjendomme. ”Kontrakterne er uigennemskuelige, og lejeren er bondefanget. Det er som om, at lejeren har alle forpligtelserne med vedligeholdelse. Det eneste udlejeren forpligter sig til er at opkræve husleje”, siger Poul Dahl, der samtidig mener, at ejendommene er noget klamphuggeri. ”Jeg kan kun råde folk til at finde noget andet”, understreger Poul Dahl. Direktør i HD-Ejendomme, Heine Delbing, vil ikke interviewes om sagen. Men han fastholder over for DR Fyn, at kritikken fra Lejer Forening Odense ikke får betydning for hans måde at drive bolig-udlejning på.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
LANDSFORMANDEN FOR LEJERNES LO, KLAUS HANSEN:
EKSPERTEN:
INGEN PARDON VED KLARE ANALYSER
VI DRUKNER I SAGER
”Det er tankevækkende, at der bruges så mange kræfter på et par døde fugle, mens lejere i tusindvis bliver syge med hovedpine, åndedrætsbesvær, hoste og et ringere liv. Vi ved fra undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut, at hver ottende danske bolig i mere eller mindre grad er angrebet af skimmelsvampe og hver femte har synlige fugtskader eller mug. Vi har desværre i ”systemet” nogle huslejenævnsmedlemmer, der skal lære at skrive discens – altså en mindretalsudtalelse, når de to andre medlemmer har en anden opfattelse. Hvis Teknologisk Institut har været på stedet, taget prøver, analyseret dem og konstateret skimmelsvamp, så er det det, der gælder. Altså er der ikke noget at diskutere. Hvis udlejernes repræsentant og formanden for nævnet så mener noget andet, så må de jo diskutere det med Teknologisk Institut – og ikke med vore folk i huslejenævnene. Det er det, de skal lære. De famøse 3-0afgørelser i huslejenævnene gør det også
Anne Pia Koch, biolog, Teknologisk Institut: ”Jeg er ikke enig i, at der ikke sker noget. Det gør der faktisk. Lægerne er begyndt at røre på sig. Det vil være et stort skridt fremad, hvis lægerne bliver enige. Dertil tror jeg, vi når snart. Samtidig er der en retspraksis på vej med afgørelser i flere sager og dermed en præcedens. Så der er faktisk sket noget på 1 1/2 år. Og i øvrigt er vi ved at drukne i sager…” KjH
sværere med en opfølgning i Boligretten. Også hjemmeplejen og sundhedsplejersker har en rolle med at gå til embedslægen. Hvis der ligger en færdig analyse fra Teknologisk, så er der ingen pardon. Så må der være pålæg fra embedslægen.” KjH
GODE RÅD
LEJERFORMANDEN:
OVER HELE LANDET James Arbøl, Lejernes LO, Horsens: ”På to år har vi haft fugt-og skimmelsvampesager i 28 byer. De fleste i Vejle amt, men også på Fyn. Men det florerer over hele landet. Desværre har vi set, hvor dårligt lejerne står i den slags sager. Foruden sygdom, tabt arbejdsfortjeneste og dårlig trivsel ser det ud til, at de derudover bliver pålagt en tillægs-straf fra samfundets side, hvis de vil gøre noget ved deres sag. Vi kan konstatere, at huslejenævnene ikke vil afgøre sagerne, selvom der foreligger klokkeklare analyser af svamp fra Teknologisk Institut. Det betyder, at lejerne må gå til boligretten og betale hvad det koster eller søge fri proces. En ansøgning om fri proces kan nemt resultere i et strid mellem statsamtet og Civilretsdirektoratet. Statsamtet siger i mange tilfælde nej, fordi der ikke er tale
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
EKSPERTEN:
om principielle sager. Hvis lejerne derfor ikke får fri proces (gratis advokatbistand) - og det gør de som regel ikke - kan advokatomkostningerne let løbe op i 5.00010.000 kr. med risiko for ekstra 15.000 kr. til syn og skøn. Det er helt piv-ravendegalt, at mennesker, som uforskyldt bliver ramt af sygdom, skal sætte sig i stor gæld, hvis de vil rette op på deres helbred. Lejerne er berørt af skimmelsvamp fysisk og psykisk i en grad, som man ikke forestiller sig. Det er jo absurd, at man lærer skolebørn at sidde rigtigt på stolen. Når de så kommer hjem i boligen, bliver de syge. Det skal bl.a. være et krav til udlejerne, at de skal kunne dokumentere, at der ikke har været skader på ejendommen, f.eks. skimmelsvamp. Hvornår vågner politikerne på Christiansborg op?” KjH
Anne Pia Koch, biolog, Teknologisk Institut: ”Jeg vil godt appellere til lejerne, at man ser sig omkring, før man flytter ind og at man bruger lugtesansen. Er der revner i soklen eller mangel på vedligeholdelse udvendigt, så er det måske kun et spørgsmål om tid, før man også får det indvendigt. Lugt af sur kælder eller af sommerhus er lig med vækst af skimmelsvampe. Før du lejer så brug disse enkle tommelfingerregler: 1) Check boligen 2) Check den udvendige vedligeholdelse 3) Spørg om der har været skader på bygningen Efter indflytningen så husk: 1) Luft ud. Gerne 2-3 gange om dagen, men kun i 10 minutter i den kolde tid. 2) Minimer fugt 3) Pas på med indvendig efterisolering 4) Har du mistanke om skimmelsvamp, så send en prøve til Teknologisk Institut. Prisen for en analyse er ca. 1.000 kr.” KjH
13
3
T E M A : SKIMMELSVAMP
POLITIKEREN:
ALLE VENDER DET DØVE ØRE TIL Lissa Mathiasen (s), formand for Folketingets boligudvalg: ”Hvis vi ikke havde Lejernes LO, så ved jeg ikke, hvor vi var henne i sager som disse. Selv kæmpede jeg i fire år, før mit hus blev revet ned. Jeg lærte, at der kun er én vej: Tag kampen! Alle vender - på én eller anden måde - det døve øre til. I gennemsnit dør 40 mennesker om året. Ejere får lavet tilstandsrapporter, men også sag-
kyndige laver fejl og man bliver ikke dækket ind nogen steder økonomisk. Alle negligerer problemet, selvom det bliver større og større. Der er brug for, at politikerne og offentligheden råbes op med en åben høring på Christiansborg. Det vil jeg sætte fokus på. Vi var kommet meget længere, hvis vi 1) sikrede, at alt nybyggeri var i orden 2) beboernes repræsentanter i eksisteren-
de byggeri kunne gå ind og se, at ejendommen er løbende vedligeholdt og 3) alternativt havde mulighed for at gribe ind. Der er også behov for en lægefaglig vurdering. Er det sundhedsfarligt eller ej? Hvis ja, så må der en erstatningsbolig til. Hvis måske, så må der en undersøgelse og en lejenedsættelse til imens.” KjH
LÆGEN:
UNDGÅ FUGTIGE BYGNINGER Kaj Hinke, Arbejdsmedicinsk Klinik, Haderslev: ”Når I spør´, om man bliver syg af at opholde sig i en bygning med skimmelsvamp, så er svaret ja – uden tvivl! Der er ingen tvivl om, at man udvikler astma og allergier og det er en myte, at de forsvinder. Og det er de varige mén, der er alvorlige. Min konklusion er 1) at den fysiske og den psykiske trivsel påvirkes negativt og 2) at svære fugtskader, specielt i soveværelser, kan give alvorlige luftvejs-infektioner og hos nogle forårsage eller forværre allergier.
14
Men, men. Vi ved for lidt og det er nødvendigt at adskille det, vi ved, fra det, vi ikke ved. Videnskaben er uenig trods hundredvis af undersøgelser og lægerne koncentrerer sig om facts. Kan vi måle anti-stoffer i blodet på f.eks. børn, sammenlignet med f.eks. andre børn, så har vi en sag! Det kan ikke afvises, og det er det, der skal til i den juridiske verden. Som en tommelfingerregel skal man undgå fugtige bygninger. Det er til dato ikke påvist, at det er sundt at opholde sig i våde bygninger,” siger Kaj Hinke. Han føjer til, at det kan starte en aller-
gisk ”karriere”, hvis man er overfølsom overfor støvmider.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
Af Kjeld Hammer
S: LEJERE SKAL SIKRES MOD SKIMMELSVAMP Seks konkrete forslag fra Socialdemokratiet lægger ansvaret på udlejerne. Kun 6 uger efter Horsens-konferencen stiller Socialdemokraterne nu forslag i Folketinget om, at det i fremtiden skal være udlejernes ansvar at klarlægge, om skimmelsvamp er et problem i lejeboligerne. Forslaget blev fremsat den 28. april. Også nybyggeri ”Det er helt utilfredsstillende, at lejerne i dag nærmest er retsløse, når deres boliger bliver angrebet af skimmelsvamp. Det er for mange mennesker et alvorligt problem, og alt for ofte oplever vi, at lejerne bliver beskyldt for manglende udluftning, og dermed selv bliver gjort ansvarlige for svampeangreb i boligen,” siger formanden for Folketingets boligudvalg, socialdemokraten Lissa Mathiasen. ”Tidligere har man troet, at svampeangreb blot handlede om regelmæssig udluftning. Men det er dokumenteret, at problemet ofte handler om forkerte bygningskonstruktioner eller om dårlig vedligeholdelse af bygningerne. Også ved nybyggeri forekommer skimmelsvamp pga. indsivende vand i byggefasen. ”Netop fordi det ofte handler om bygningernes tilstand, må lejerne sikres bedre. Det må være udlejernes ansvar, at bygningerne er i ordentlig stand. Og så skal lejerne have fordelene af deres status som lejere frem for ejere,” siger Lissa Mathiasen. 6 konkrete forslag Konkret foreslår socialdemokraterne, at regeringen opfordres til at udarbejde regler, der skal sikre: • at udlejer har ansvaret for at få fagfolk til at konstatere, om en bygning/lejlighed er angrebet af skimmelsvamp eller lign., når en lejer har begrundet mistanke om dette,
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
James Arbøl og Lissa Mathiasen er enige: tiden går og et indgreb haster.
• at det i tvivlstilfælde er udlejers ansvar at bevise, at der ikke er skimmelsvamp i boligen • at udlejer har ansvaret for, at der foretages en sundhedsfaglig vurdering af, om boligen fortsat kan bebos, når der konstateres skimmelsvamp • at den sundhedsfaglige vurdering danner grundlag for beslutningen om der skal stilles en erstatningsbolig til rådighed eller om der skal gives et nedslag i huslejen, • at udlejer har ansvaret for at stille en evt. erstatningsbolig til rådighed • at der fastsættes en tidsplan for udbedring af skaderne og evt. fraflytning af boligen, samt at lejeren informeres om dette. Hver ottende bolig ”Der er ingen tvivl om, at skimmelsvamp er et problem, som berører mange tusinde mennesker. Derfor skal vi have klare regler for, hvordan lejerne sikres bedre i fremtiden”, siger Lissa Mathiasen. Hun henviser direkte til at Lejernes Landsorganisation vurderer, at hver ottende bolig er angrebet med skimmel-
svamp eller lignende. Mange tusinde mennesker bliver syge pga. skimmelsvamp i deres boliger, men ofte får lejerne fejlagtigt selv skylden for deres sygdom. Stor belastning I bemærkningerne til lovforslaget skriver Socialdemokratiet, at en lejer, som i dag opdager, at lejligheden er fugtig trods normal udluftning og altså kan være angrebet af skimmelsvamp, står overfor et næsten håbløst projekt. Hvis udlejer ikke udbedrer skaderne, må lejeren gå til Beboerklagenævn, huslejenævn eller boligret, afhængig af om lejligheden er beliggende i en reguleret kommune og afhængig af boligtypen. Typisk forholder beboerklagenævn og huslejenævn sig ikke til disse problemer. Det har vist sig ofte at være meget belastende både økonomisk, sundhedsmæssigt og personligt, idet disse lejere er i en meget usikker situation. Da bygningernes stand er udlejernes ansvar, bør det således også være udlejernes ansvar at sikre og tage de nødvendige skridt til at undgå og udbedre svampeangreb.
15
POLITIK
Af Jesper Larsen, cheføkonom, Lejernes LO
EN ANDEN VEJ END PISK OG NEDSKÆRING Der er et ikke bare ét, men flere alternativer til Velfærdskommissionens forslag om pisk ved hjælp af stramninger i dagpengereglerne, afskaffelse af efterlønnen og nedskæring af kontanthjælpen. Spørgsmålet er, om regeringen vil lytte. I sidste nummer af Vi Lejere gennemgik vi Lejernes LO’s holdning til velfærdskommissionen rapport. Helt præcist nærmere det afsnit, hvor Velfærdskommissionen vil lave om på boligmarkedet. Regeringen har valgt ikke at bruge kommissionens anbefalinger lige nu på boligområdet. Til gengæld har regeringen ladet kommissionen være murbrækker for dens forslag om ændring af arbejdsmarkedspolitikken mv. Især når det gælder efterløn, dagpenge og folkepensionsalder. 900.000 udenfor Nu har de to professorer, Jesper Jespersen og forhenværende minister Bent Rold Andersen, udgivet en bog, hvori de anfører, at det største problem for velfærdssamfundet ikke er tilbagetrækningsalder eller efterløn. Det er ifølge professorerne den manglende opmærksomhed på de 900.000 personer i den arbejdsduelige alder, der i dag er uden for arbejdsmarkedet. De anslår ikke, at man kunne få 427.000 af de 900.000 i arbejde, hvis der var tilstrækkelig efterspørgsel. Forfatterne vurderer, at man kunne trække omkring 10.000 ind på arbejdsmarkedet om året og henviser til erfaringer fra 1960’erne, hvor efterspørgsel efter arbejdskraft skabte større fleksibilitet og tolerance over for folk med belastet arbejdsevne. Økonomisk gevinst mangler Jespersen og Rold Andersen anbefaler samarbejde mellem de faglige organisationer, de lokale myndigheder og erhvervsvirksomhederne, som lokalt kan skabe løsninger og finde løsninger for en enkelte. Forfatterne beklager, at Velfærdskommissionen ikke har regnet den eventuelle økonomiske gevinst ved integration af ledige i arbejdsstyrken med i fremskrivningerne. Arbejdsløshed skyldes ifølge Velfærdskommissionen de lediges manglende motivation og misforhold mellem kvalifikationer og løn. Kommissionen ser ikke efterspørgsel efter arbejdskraft som den væsentligste forudsætning for at få folk i arbejde. Forringelser og pisk Med andre ord. Kommissionen vil, for at ”få råd til velfærds-
16
samfundet” om 15 til 20 år forringe den almindelige velfærd for danskerne (senere pension, ingen efterløn), og samtidigt piske en mindre gruppe ud på arbejdsmarkedet (kortere dagpengeperiode, lavere kontanthjælp mv). Professorerne vil lokke flere ud på arbejdsmarkedet ved en politik, som fremmer efterspørgslen. De flere i arbejde betyder, at der ikke behøver at blive skåret i velfærdsgoderne for os alle sammen.
ANTALLET AF OVERFØRSELSMODTAGERE 2004 2005* Ændring -- 1.000 helårsmodtagere -Dagpenge og kontanthjælp
251
235
-17
Syge – og barselsdagpenge
121
119
-2
3
4
1
Førtidspension og ledighedsydelse
266
258
-8
Efterløn og overgangsydelse
190
171
-19
Passive i alt
831
786
-45
46
44
-2
23
21
-2
69
65
-4
900
851
-49
Orlovsydelser
Aktivering (AF + kommunal) 1) Revalidering Aktive i alt I alt (aktive + passive)
1) Eksl. Støttet beskæftigelse, der for AF – aktiverede udgør ca. 14.000 helårspersoner. * 2005 er fremskrevet på baggrund af tal for Finansministeriet samt AMFORA – statistikken frem til og med 3. kvartal 2005. Kilde: Danmarks Statistik, Økonomisk Redegørelse, december 2005 og AErådet.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
KU RSER /KON FER ENC ER /MEDDELELSER
LEJERNES LANDSORGANISATION AFHOLDER KURSUS I: Lejelov, privat udlejning, lejers rettigheder, ex. lejefastsættelse, éndagskursus Lørdag den 26. august i Odense Dette kursus er et introkursus, som henvender sig til beboerrepræsentanter, sagsbehandlere, huslejenævnsmedlemmer, lægdommere ved boligretten og beboerrepræsentanter, som ønsker viden om den del af lejeloven, der ikke omhandler huslejefastsættelsen. • Hvad skal lejeren sikre sig ved lejemålet indgåelse? • Hvornår kan lejer bytte? Hvem kan bo i/overtage lejemålet? Hvor længe kan man fremleje? • Hvordan tvinger man en udlejer til at vedligeholde og renholde? Hvad er mangler? • Hvem skal vedligeholde og udskifte termoruder, hårde hvide varer og sanitetsudstyr? • Hvilke regler gælder for opsigelse, ophævelse, bytte, fremleje og tidsbegrænsede lejemål? • Hvordan er reglerne for lejers aflevering ved fraflytning, aflevering af nøgler, istandsættelse, tilbagebetaling af depositum, misligholdelse og råderet? Vi gennemgår lejelovgivningen og den væsentligste nævns- og domspraksis indenfor de nævnte områder, og vi opfordrer deltagerne til at medbringe eksempler indenfor de nævnte sagsområder. Beboerrepræsentationer kan max tilmelde to deltagere til kurset. Der kan ikke ydes transportgodtgørelse til beboerrepræsentanter.
NYT FRA LEJERNES LO I HOVEDSTADEN Sommerferie Sekretariatet i Vester Voldgade 9 holder ferielukket i ugerne 30 og 31, mandag den 24. juli til og med fredag den 4. august. Vi ønsker alle en god sommer.
Kender du en butik eller leverandør, som måske også vil give LLO-medlemmer rabat, kan de kontakte Kenneth Nielsen på 3311 3075 alle hverdage kl. 10-12, dog ikke fredag. Se mere om medlemsrabatter på www.llo.dk.
Tilbud til medlemmer af Lejernes LO i Hovedstaden Lejernes LO i Hovedstaden er andet end bare paragraffer. Vi arbejder på at skaffe vores medlemmer fordele på alle områder. Derfor har vi opsøgt et stort antal butikker og leverandører for at få rabatter til vores medlemmer – og det har foreløbig resulteret i over 70 tilbud om rabat. Du kan få rabat på så forskellige ting som tandlægehjælp, rejser og maling, blot du er medlem hos os og investerer i et rabatkort. For at opnå rabatten skal du fremvise gyldigt rabatkort i alle butikkerne. Rabatkortet kan du købe hos Lejernes LO i Hovedstaden, Vester Voldgade 9, 1552 København V, mandag - onsdag kl. 13-15 og torsdag kl. 13-16. Der skal købes 1 kort pr. husstand til en pris af kr. 125,-. Kortet er gyldigt i 1 år, hvorefter det skal fornys.
Indbetaling af kontingent til Lejernes LO i Hovedstaden Vi modtager desværre fra tid til anden, henvendelser fra medlemmer som har fået rykkerbreve, til trods for at de har indbetalt kontingentet rettidigt. Dette skal vi naturligvis beklage, men det skyldes ikke ”rod i regnskaberne”, men posthusene, som taster forkert i kodelinien. Når dette sker, har vi ikke mulighed for at placere indbetalingen på medlemsnummeret, men må føre beløbet på en fejlliste. Vi har i juli måned 2005 rettet henvendelse til BG hvor vi har gjort opmærksom på fejlen, uden at det tilsyneladende har hjulpet. Vi skal derfor bede jer om – hvis I modtager et rykkerbrev, og har indbetalt kontingentet – at sende en kopi af kvitteringen ind til os, og vi vil straks rette fejlen. Derudover vil vi anbefale, at man tilmelder sig BetalingsService, så er man helt sikker på at undgår denne fejl.
Sommerferie i Sekretariatet Sekretariatet holder sommerferielukket fra mandag den 17. Juli 2006 til fredag den 29. juli 2006, begge dage inkl. Horsens afdeling Afdelingen holder ikke lukket i juli måned for telefontiden er stadigvæk onsdag fra kl. 15 til 17 på telefon nr. 75 61 87 70. Fyn Telefontid i juli måned hver torsdag fra kl.18,30 til 19,30 tlf. 75 62 64 67 Ferielukning LLO-Birkerød Lejernes LO-Birkerød holder ferielukket i tiden 10.-30.juli 2006, begge dage incl.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
BENTE HINTZE ER DØD En ildsjæl er pludselig taget fra os. Den 5. april 2006 sov Bente Hintze stille ind, 69 år. Vi i LLO, Birkerød, lærte Bente at kende, da hun meldte beboerne i Jægerparken ind som gruppe. Bente var formand for beboerrepræsentationen i denne ejendom. Vi fandt hurtigt ud af, at hun havde sans for de juridiske finurligheder og at hun var vant til, i kraft af sit job i Kommunernes Landsforening, at beskæftige sig med jura (omend en anden gren) og sådan en kapacitet tog vi glædeligt imod. Bente blev hurtigt sendt på diverse lejelovskurser og -seminarer. Vi fik meget glæde af hendes viden og uddannelse, da Bente hurtigt blev indrulleret som sagsbehandler og som bestyrelsesmedlem. Hun var rigtig god til at klare de store opgaver med store regnskaber i forbindelse med varsling om huslejeforhøjelse for en hel bebyggelse og hun havde altid succes med at få forhøjelsen stærkt reduceret. I kraft af denne succes og i kraft af Bentes trang til at hjælpe andre, hendes veludviklede retfærdighedssans og hendes store flid fik hun tiltrukket mange gruppe- og enkeltmedlemmer til LLO i Birkerød. Bente havde et godt forhold til de unge jurastuderende, som vi gennem tiderne har haft ansat som sagsbehandlere. De jurastuderende lærte meget af Bente om juraens brug i praksis og Bente fik til gengæld mange friske pust og inspiration i dagligdagen fra de unge mennesker. Bente var en meget kultiveret dame med en rigtig god formuleringsevne i skrift og tale og hun var meget punktlig og pligtopfyldende. Bente vil langtfra blive nem at erstatte. Æret være hendes minde! Bestyrelsen i Birkerød v/Anitta Olsen
17
KU RSER /KON FER ENC ER /MEDDELELSER
Af Anna-Marie Machholdt, IT-ansvarlig
HOVEDSTADEN:
NYT SYSTEM OG FORBEDRET MEDLEMSRÅDGIVNING Som vi tidligere har omtalt her i bladet, gik vi i 2005 i gang med det store projekt at få opdateret og udvidet vores edbprogrammer. Det har været et omfattende arbejde, der har krævet mange timers indsats fra personalets side. Men nu kan vi med stolthed sige at målet er nået - vores elektroniske kontor fungerer! De ønsker og krav, vi havde til ændringer og udvidelser af vores ”gamle” system, er blevet gennemført og det fungerer godt. Oven i købet så godt, at vores leverandør praler af det, de har været med til at lave til os, og gerne vil kunne henvise andre kunder til at se vores programmer. Medlemsnummer eller journalnummer er indgangsnøglen Nu har vi fået samlet alle oplysninger elektronisk, så når vi f.eks. indtaster medlemsnummer på et af vores foreningsmedlemmer har vi overblik over ejendommens adresseforløb, antal lejemål og medlemmer, udlejer og administrator, samt hvilket nævn, ejendommen hører under. Og vi kan naturligvis se alle de sager, vi har oprettet under dette medlemsnummer. Det gælder både ældre, afsluttede sager og de aktive og igangværende. Vælger vi her at gå ind på et af de igangværende sagers journalnumre, kan vi nu også se alle de dokumenter, sagen består af. Det gælder den korrespondance, vi selv har foretaget til medlem, udlejer, huslejenævn osv. Som det nye kan vi nu også se den post eller mail, vi har
modtaget vedrørende den pågældende sag. Al post bliver skannet ind og mail bliver overført til sagerne. Og hver gang det sker, bliver der automatisk dannet en besked til den medarbejder, der arbejder med sagen, så der er fuld integration mellem sagssystemet og medarbejdernes kalender og opgaveliste. Endnu engang – medlemsnummer eller journalnummer – hjælp os! Vores telefoniske medlemsrådgivning er åben mandag-torsdag kl. 10-16 på 33 11 30 75 og det er der heldigvis rigtig mange der benytter sig af – faktisk besvarer vi mere end 30.000 opkald om året. Derfor er det også en meget stor hjælp for os, at man er klar med sit medlemsnummer eller journalnummeret på den sag, man gerne vil høre til, når man ringer op. Til gengæld kan den medlemsrådgiver, der besvarer opkaldet, hurtigt få adgang til de oplysninger, der efterspørges, og det betyder, at vi kan give en meget hurtigere og bedre medlemsrådgivning. Medlemsrådgivningen er ikke en omstilling, men er betjent af kompetente medarbejdere, der i de fleste tilfælde kan afslutte rådgivningen i løbet af telefonsamtalen eller beslutte, om der er grundlag for at åbne en sag. Husk derfor altid at angive medlemsnummer og/eller journalnummer, når du skriver eller mailer til os – det letter os meget i det daglige arbejde.
LÆSERBREV
DISKRIMINERING I BLANDINGSEJENDOMME Kære Rasmus Prehn! Jeg henvender mig til Dem, fordi udvalgets sekretær, Sevgül SABEDIN, i et svar af 21. marts d.å. på min henvendelse til Folketingets boligudvalget omtaler, at min henvendelse er omdelt til udvalgets medlemmer og stedfortrædere. Jeg har som medlem af LLO med interesse i LLO’s medlemsblad “Vi lejere” nr. 1, februar 2006, læst en artikel, som De på side 9 har skrevet under overskriften “Stop særskatten”. Nederst i artiklen findes et afsnit med overskriften “Øget lighed”. Ikke mindst den afsluttende bemærkning om, at “Socialdemokratiet ønsker øget lighed på boligmarkedet” påkaldte sig i særlig grad min opmærksomhed. Min skrivelse, som jeg henviser til ovenfor, påpeger netop en diskriminering, som boliglejere i blandingsejendomme udsættes for, fordi gældende retspraksis i øjeblikket ikke inddrager muligheden for et såkaldt splitbudget i denne type ejendomme, og dét til trods for, at den lignende myndighed - i dette tilfælde Københavns Kommune - har nedsat dækningsafgiften til en procentdel, der er beregnet til udelukkende at omfatte erhvervslejemålenes andel af lejemålene. Den ovenfor nævnte venlige sekretær meddelte mig, da jeg
18
den 30 i f.m. ringede op for at forhøre mig om min skrivelses videre behandling, at jeg ikke ville modtage noget svar. Dette svar er naturligvis ikke tilfredsstillende, da indholdet af min skrivelse angår både det sociale aspekt i en lovgivning, der på mange måder beskytter lejerne, men alligevel åbner mulighed for, at det overlades til domstolene at udrede uundgåelige regelsammenstød i lejelovgivningen, og lighedsprincippet over for loven, som er et grundlæggende princip i vort retssamfund. Tillad mig derfor at understrege, at den ulighed, som lejere i blandede ejendomme udsættes for ved at skulle betale en procentuel andel af en dækningsafgift, der i virkeligheden udelukkende skal pålignes erhvervslejemål, er en social diskriminering, som De på Socialdemokratiets vegne gerne kunne tage op i Boligudvalget og i Folketinget. Jeg ville være glad, om De ville besvare min henvendelse snarest belejligt med nogle kommentarer om Deres ønske om at ville skabe øget lighed på boligmarkedet. Sven Mogensen Christians Brygge København V.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
X-ORD
VIND TRE FLASKER VIN Navn: Adresse: Postnr.
By:
Indsend krydsen senest den 13. juli 2006 til: “Vi lejere” · Lejernes LO · Reventlowsgade 14 · 4. sal · 1651 København V Mærk kuverten “Kryds og tværs”.
VI LEJERE · NR. 2 · 2006
19
HUSLEJEN
Af Kjeld Hammer
Maskinel Magasinpost ID-nr. 42230
EJERLEJLIGHEDERNES LANDSFORENING:
SNYD HUSLEJENÆVNET Mistanken har været der længe. Nemlig at ejere af ejerlejligheder får det råd at sætte huslejen højere, end huslejenævnet ville gøre, hvis det får en klagesag over for høj husleje og skal behandle den. Nu indrømmer selveste Ejerlejlighedernes Landsforening, at det er sådan, man gør. Oven i købet for åben skærm. Og tilmed så smart, at huslejen nok er for høj, men på den anden side lige akkurat ikke så høj, at huslejenævnet vil nedsætte den, hvis det kommer til en klagesag.
”Det hvisker jeg kun” I den bedste sendetid på TV2´s københavnske lokalstation, Lorry, den 20. marts 2006 blev sekretariatschefen i Ejerlejlighedernes Landsforening, Susanne Rendtorff, interviewet om hvorfor udlejede ejerlejligheder er så dyre. Susanne Rendtorff svarer, at ejerlejligheder udlejes dyrt, fordi de er dyre at købe. Dernæst indrømmer sekretariatschefen, at hun i sin rådgivning sætter huslejen højere, end huslejenævnet ville gøre. - Hvor meget, spør`TV-journalisten. Nogle hundreder?
”Det vil jeg ikke sige. Det skriver jeg heller ikke. Det siger jeg ikke højt. Det hvisker jeg kun.” - Du risikerer jo, at huslejenævnet senere sætter lejen ned?, konstaterer TV-journalisten. ”Bestemmelsen siger, at det skal være en væsentlig afvigelse fra det lejedes værdi (for at huslejenævnet nedsætter lejen.red.) Hvis jeg sætter den lidt højere, så er det ikke en væsentlig afvigelse”, siger Rendtorff.
Ulovligt Formanden for Lejernes LO i Hovedstaden, Helene Toxværd, tager stærkt afstand fra rådgivningen i Ejerlejlighedernes Landsforening, som hun kalder ”direkte usmagelig” og dårlig i forhold til foreningens egne medlemmer. ”De rådgiver imod bedre vidende og slår plat på boligmangelen i København. Hertil kommer, at deres egne medlemmer risikerer at skulle betale penge tilbage. Hvis det ikke er over stregen, så er det i hvert fald på kanten af lovgivningen”, siger Helene Toxværd til Vi Lejere.
Afsender: Franzen portoService ApS Postboks 9490 9490 Pandrup
VI LEJERE Udgiver, ekspedition og annoncer: Lejernes Landsorganisation • Reventlowsgade 14, 1651 Kbh. V Tlf.: 3386 09 10 Fax: 33 86 09 20. Her modtages henvendelser vedrørende abonnement. Ansv. redaktør: Kjeld Hammer (DJ) Tlf: 2033 6469 Deadline for næste nummer: Torsdag den 13. juli 2006 Udkommer fire gange årligt: februar, maj, august, november Oplag: 93.000 Tryk: Franzen Layout: XTERN/Lars Thomsen