Skip to main content

Pjece na%cc%8ar%20du%20skal%20flytte

Page 1

Når du skal flytte I denne folder kan du læse om, hvordan du skal sige din lejlighed op, hvordan du bør aflevere din lejlighed og hvad du selv kan gøre for at undgå en stor flytteregning Når du siger din lejlighed op, så husk: -Sig lejligheden op skriftligt -Send opsigelsen anbefalet til din udlejer eller administrator -Sørg for at udlejer eller administrator får din opsigelse inden d. 1. i måneden i deres kontortid -Meddel udlejer eller administrator din nye adresse. Gør du ikke det kan du risikere at de tidsfrister, din udlejer har til at kræve betaling for diverse mangler bliver tilsidesat HUSK: fra det øjeblik du opsiger din lejlighed kan du ikke længere bruge pengene på din indvendige vedligeholdelseskonto.

© Lejernes Landsorganisation, Reventlowsgade 14, 4., 1651 København V. Telefon 33860910


Før du flytter Sørg for at gøre lejligheden grundigt rent inden du flytter, ellers kan du risikere at skulle betale for rengøring af lejligheden. Ryd lejligheden helt, husk også lamper, udvendige termometre, gardinstænger osv. Gør grundigt rent dvs. vask alle overflader, puds vinduer, vask køleskab, fryser, komfur og ovn grundigt. Afkalk fliser, bad og toilet grundigt. Tag evt. billeder af lejligheden. De kan bruges som dokumentation, hvis du senere skal bevise, hvordan lejligheden så ud, da du flyttede. Hvis udlejer lejer mere end én beboelseslejlighed ud, så skal du indkaldes til et fraflytningssyn. Det kan også være aftalt i kontrakten. Du har lov til at have en (eller flere) repræsentanter med. Udlejer skal ved synet påtale de mangler han ser og give dig en liste over hans krav. Skriv ikke under på, at du skal betale for fejl og mangler, du ikke er enig i. Du kan godt skrive under på, at du har deltaget i synet, men lad være med at kvittere for fejl og mangler, du ikke mener, du skal betale for. Mener du at udlejer skal betale for mangler, skal du straks give ham besked skriftligt. Hvis du ikke skriver under på rapporten, eller ikke møder op til synet, kan udlejeren sende rapporten til dig senest 14 dage efter synet. Vær opmærksom på, om der står noget i din lejekontrakt om istandsættelseskrav ved fraflytning. Du hæfter ikke for de mangler, der var i lejligheden, da du flyttede ind, men du skal kunne dokumentere, at manglerne var der, dengang du flyttede ind.


Eksempler på mangler kan være: -Malerpletter eller andre mærker på gulvene -Lakken slidt af gulvene -Manglende døre eller håndtag -Overmalede stikkontakter -Savsmuldstapet der overlapper hinanden (skal støde sammen) -Kalk i håndvask og wc-kumme m.m. Udlejer eller administrator har både ret til at kræve, at visse ting skal sættes i stand og bestemme, hvilke håndværkere, der skal bruges.

Hvis der ikke er et syn Hvis du ikke har krav på et fraflytningssyn, har udlejer 14 dage fra den dato du fraflytter til at stille krav op flytteregninger.

Hvis udlejer stiller krav inden for de 14 dage kan du Se efter om udlejer rent faktisk har udbedret noget i lejligheden Indbringe sagen for huslejenævnet Hvis der er skjulte fejl og mangler, kan udlejer dog godt overskride fristen på de 14 dage.


Praktiske oplysninger Som enkeltmedlem kan du - ved at møde personligt op - komme til at tale med en medlemsrådgiver:

Yderligere information Som medlem i Lejernes LO kan du modtage hjælp fra en medlemsrådgiver, hvis du har brug for vejledning eller hjælp. En gang hvert kvartal vil du modtage medlemsbladet ”Vi lejere”. Ønsker du skriftlig information om boligforhold kan du få udleveret vores brochurer. Du vil desuden kunne finde Lejernes LO på internettet med informationer om boligforhold og boligpolitik på adressen www.llo.dk. Her kan du slå op og søge oplysninger om f.eks. bytteret, fremlejeregler, lejeforhøjelser og Lejernes LOs holdninger til boligpolitiske spørgsmål.

©Lejernes Landsorganisation, Reventlowsgade 14, 4., 1651 København V. Telefon 33860910


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Pjece na%cc%8ar%20du%20skal%20flytte by Lejernes Landsorganisation - Issuu