Fugt– og svampeskader Probelmatik: Der har i de seneste år været en del fokus på svampeskader. En del boligbyggeri er plaget af svampeskader.
Hvordan opstår skaderne? Skaderne opstår pga. vand og nedkølede flader. Der kan være mange årsager til, det sker, men de vigtigste er: -Bygningsmaterialer -Bygningskonstruktionen -Ødelagte rør -Anvendelsen af boligen f.eks. manglende udluftning
Mangler ved byggematerialer og bygnings konstruktioner Hvis svampeskaderne skyldes materialer eller konstruktionen, kan og skal de udbedres hurtigt. Tilstoppede nedløbsrør kan renses, utæt tag repareres og manglende fuger laves. Ved sådanne problemer bør man henvende sig til ejendomsfunktionæren eller udlejer. Dette skal af bevismæssige årsager ske skriftligt. Hvis ikke de gør noget ved problemet kan du indbringe sagen ved at skrive til huslejenævnet (privat) eller Beboerklagenævnet (almen).
©Lejernes Landsorganisation, Reventlowsgade 14, 4., 1651 København V. Telefon 33860910
Genhusning Skaderne kan være så store, at det er nødvendigt at flytte ud af lejligheden, mens skaderne bliver repareret. I sådan en situation har du desværre ikke krav på genhusning. De almene udlejere har dog mulighed for at stille genhusning til rådighed og visse private udlejere, der råder over mange boliger kan også yde genhusning. Bliver man ikke genhuset, har man i visse tilfælde ret til afslag i lejen, eller i enkelte tilfælde erstatning.
Fugt– og svampeskader pga. brug (eller misbrug) af boligen Hvis problemerne skyldes brugen af boligen, er der her nogle tip til, hvad du selv kan gøre for at forhindre at skaderne opstår. -Luft ud 2-3 gange dagligt i 10 min. ad gangen, lad være med at slukke radiatorerne imens -Hold luft- og spalteventiler i vinduer og ydervægge åbne -Tør evt. kondensvand af vinduer, særligt i kolde perioder -Lad være med at stille for mange møbler op ad ydervægge -Brug emhætten, når du laver mad og brug så vidt muligt låg til gryderne. Husk at holde filteret til emhætten rent -Hold døren lukket til badeværelset, når du er i bad, tør vandet op bagefter og luft godt ud -Sørg for at fuger ved badekar, bruseniche og gulvafløb er tætte -Hold udsugningsarmaturer i køkken og bad åbne og rene -Undgå at tørre tøj i boligen -Hold boligen ren -Hold en mindstetemperatur på 18 grader, men gerne 20-22 -Husk at lufte ekstra meget ud, når fyringssæsonen starter -Vær opmærksom på, at jo flere personer, der bor i boligen, jo mere skal der luftes ud
Hvordan opdager du svampeskader, og hvad gør du ved dem? Skjolder på vægge, lofter og gulve kan være tegn på fugt– og evt. svampeskader. Skjolderne kan være sorte, grå, gule eller hvide. Kontakt ejendomsfunktionæren og/eller udlejer, hvis du tror, der kan være tale om fugt eller svamp. Har du fået skader, kan du bruge rodalon eller klorin til at fjerne det med. Det skal sidde i 20 min. Husk at klorin afbleger. Synes du der lugter muggent i boligen, så undersøg skabe, bag møbler, ved rør osv. Buler tapetet, så mærk om der er fugtigt. Har du tørretumbler i din bolig er det vigtigt, den har sin egen udsugningskanal. Du kan også købe en kondenstørretumbler, der ikke kræver udsugning. Tjek køkken- og badeafløb for utætheder. Finder du nogen, så kontakt straks ejendomsfunktionæren eller udlejer. Undersøg om den mekaniske udsugning kan holde et stykke papir oppe, og tjek om emhætten fjerner al dampen, når du f.eks. koger pasta. Det er vigtigt at udsugningsventiler og emhættens filter holdes helt rene. Overvej evt. at få foretaget en analyse af et firma med ekspertise inden for skimmelsvamp. Du skal dog være opmærksom på at den typisk skal betales af dig selv. Gå til lægen Hvis du har fundet skimmelsvamp i boligen, og der er nogen i din husstand, der lider af uforklarlig træthed, åndedrætsproblemer og/ eller allergilignende symptomer såsom kløende øjne eller snue, så bør I gå til lægen. Husk at sige til lægen, at symptomerne kan skyldes skimmelsvamp. Hvis du har en analyse der artsbestemmer typen af skimmelsvamp, er det en god ide at bestille en blodprøve der leder efter den eller de bestemte typer.
Praktiske oplysninger Som enkeltmedlem kan du - ved at møde personligt op - komme til at tale med en medlemsrådgiver:
Yderligere information Som medlem i Lejernes LO kan du modtage hjælp fra en medlemsrådgiver, hvis du har brug for vejledning eller hjælp. En gang hvert kvartal vil du modtage medlemsbladet ”Vi lejere”. Ønsker du skriftlig information om boligforhold kan du få udleveret vores brochurer. Du vil desuden kunne finde Lejernes LO på internettet med informationer om boligforhold og boligpolitik på adressen www.llo.dk. Her kan du slå op og søge oplysninger om f.eks. bytteret, fremlejeregler, lejeforhøjelser og Lejernes LOs holdninger til boligpolitiske spørgsmål.
©Lejernes Landsorganisation, Reventlowsgade 14, 4., 1651 København V. Telefon 33860910