Issuu

af Annette Sadolin / grafik OTW A/S

HVOR KOMMER PENGENE FRA? Beboerne

Boligafdelingerne

Bidrag til Landsbyggefonden Boligafdelinger opført før 1970 indbetaler et årligt bidrag til Landsbyggefonden (A-indskud og G-indskud).

60 %

40 % Husleje Beboerne betaler hver måned husleje, og boligafdelingerne sender en andel af huslejen videre til Landsbyggefonden.

Oprindelige lån Når lån til at finansiere opførelsen af boligafdelingerne er færdigbetalt (udamortiseret), nedsættes huslejen ikke. Beboerydelsen overføres i stedet til bolig organisationen og Landsbyggefonden.1)

66,6 %1)

33,3 %1)

1) For boligafdelinger opført før 1999 indbetales som udgangspunkt 50 % til Landsdispositionsfonden og 50 % til boligorganisationens egen dispositionsfond

PÅ SPORET AF MILLIARDERNE I LANDSBYGGEFONDEN Regeringen lagde op til at bruge milliarder fra Landsbyggefonden til at finansiere det såkaldte ghettoudspil. Det endte med en god aftale, hvor ekstraregningen og renoveringsstoppet uden for de udsatte områder helt blev taget af bordet. På opfordring går vi her bag om spillet om milliarderne i den eftertragtede fond

andsbyggefonden støtter renovering og nybyggeri af almene boliger. Fonden næv nes oftest i sammenhæng med beløb i milliardstørrelsen, og det fremkalder billeder af en enorm Joakim von And pengetank, hvor de almene beboere har lagt så rigeligt til side, at et par milliarder fra eller til ikke gør den store for skel. Det er ikke tilfældet. Hvis der eksisterede en tank, ville den være gabende tom. ”Pengene disponeres på forkant og deles ud over en lang tidshori sont. Det vigtigste er en klar prog nose,” forklarer Jens Elmelund, adm. direktør i KAB.

Som medlem af fondens besty relse har han et godt indblik i fon dens arbejde, men han understre ger samtidig, at han ikke udtaler sig på fondens vegne, da fonden ikke er politisk og alene har til formål at fordele midlerne efter en række fastsatte retningslinjer. Hvor kommer pengene fra? Indbetalingerne til Landsbygge fonden stammer fra de almene beboeres husleje. Pengene kommer dels via løbende indbetalinger fra boligafdelingerne, dels fra afde linger, som har betalt deres lån ud og ikke sætter huslejen ned (se grafik). Det er forklaringen på, at

Landsbyggefonden er blevet kaldt de almene beboeres friværdi. Lange fangarme Regeringsudspillet sendte to lange fangarme ind i fondens fremtidige beholdning. Den ene rakte ud efter 12 mia. kr. fra fonden til at finan siere indsatser i udsatte boligområ der frem til 2026. Den anden ville tage cirka 13 mia. kr. fra fonden til at dække statens ydelsesstøtte til nybyggeri af almene boliger frem til 2045. Udspillet var baseret på bereg ningerne om, at Landsbyggefonden i 2050 ville have en formue på 60 mia. kr. KAB indblik nr 2 juni 2018

Landsbyggefonden

Konti med egen trækningsret Boligorganisationer, der indbetaler bidrag, har en egen konto.

Landsdispositionsfonden Herfra fordeler Landsbyggefonden midler

Boligorganisationerne Boligorganisationernes egne dispositionsfonde

BL kunne påpege, at den bereg ning forudsatte, at fonden slet ikke brugte nogen penge i hele perio den. BL fremlagde i stedet tal som viste, at regeringsudspillet ville resultere i et dundrende underskud i Landsbyggefonden i 2050. Heldigvis ser fondens fremtid lysere ud efter, der blev indgået en bred aftale om finansiering. Finansieringsaftalen Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti indgik den 8. maj 2018 en aftale under overskriften ’Aftale om Initiativer på boligområdet, der modvirker parallelsamfund’. Forslaget om at øge Landsbygge fondens andel af refusion af ydelses støtte til nybyggeri til 100% er helt ude af aftalen. Forslaget om at øre mærke 12 mia. kr. fra Landsbygge fonden til indsatser i udsatte bolig områder er reduceret til 10 mia. kr. i perioden 2019-26, og skal i al væsentlighed dække indsatser, der i forvejen står på venteliste. Jens Elmelund, adm. direktør i KAB, siger: ”Jeg vil rose aftaleparterne for at finde en løsning på finansierings KAB indblik nr 2 juni 2018

HVAD BRUGES PENGENE TIL? Renovering og nybyggeri Boligorganisationer opført før 1970 har en konto i Landsbygge fonden, hvorfra de kan ansøge om midler til delvis finansiering af arbejder i afdelingerne. Uddeles af Landsbyggefonden efter ansøgning til fx: • Ydelsessøtte til renoveringssager • Omfattende byggeskader • Byomdannelse • Boligsociale indsatser • Huslejestøtte • Særlig driftsstøtte • Ydelsesstøtte til nybyggeri via Nybyggerifonden.

Anvendes lokalt i hver boligorganisation til bl.a. renoveringssager.

delen, som sikrer grundlaget for Landsbyggefonden. Helt afgørende er, at forslaget om 100% refusion af ydelsesstøtten blev taget af bordet. Det ville have amputeret fonden fuldstændig. Løsningen indeholder også en mere balanceret fordeling af midler øremærket til udsatte bo ligområder, som giver råderum til nødvendige renoveringer i de øv rige boligområder. Det er bestemt en acceptabel løsning.” Kontrakten om ydelsesstøtten Spørgsmålet om refusion af ydel sesstøtte kunne på sigt have revet tæppet væk under Landsbygge fonden. Ydelsesstøtten er en delvis støtte til betaling af ydelserne på realkre ditlån, som især i de første år kan udgøre en høj udgift i nybyggeri. I dag dækker staten 75 % og Lands byggefonden 25 % af ydelsesstøt ten, men regeringsudspillet lagde op til at Landsbyggefonden skulle dække 100 %. Bent Madsen, adm. direktør i BL-Danmarks Almene Boliger på peger, at den almene sektor løser en svært undværlig opgave i vel færdssamfundet:

”De almene boligorganisationer stiller ordentlige boliger til rådig hed til en rimelig husleje. Boliger som også kommunerne har brug for i deres boligsociale anvisning til udsatte borgere. Beboerne sparer selv op til både renoveringer, større byomdannelser og boligsocialt a rbejde. For alle disse opgaver yder staten en ydelsesstøtte for at sikre en stabil huslejeudvikling, som i øvrigt for staten er meget lav eller gratis i perioder med lav rente. Regeringens forslag var uaccep tabelt og risikerede at tømme fon den,” understreger Bent Madsen. Boligaftale på vej Det oprindelige finansieringsudspil skabte berettiget bekymring om en række nødvendige renoveringer i de almene boligområder, bl.a. i KAB-fællesskabet. Med ekstrareg ningen taget af bordet, har Lands byggefonden en robust økonomi, der kan dække de nødvendige renoveringer i den almene sektor. I efteråret 2019 skal der forhandles en boligaftale, der bl.a. omfatter renoveringsniveauet i hele den al mene sektor.