Love for Lejernes Landsorganisation
Love for Lejernes Landsorganisation. Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018 I. Navn, hjemsted og formål §1 Stk. 1. Organisationens navn er Lejernes Landsorganisation i Danmark. Dens hjemsted er København. Landsorganisationen består af regioner og tilsluttede selvstændige afdelinger. Stk. 2. Landsorganisationen er en interesseorganisation for Danmarks lejere og uafhængig af partipolitik. §2 Stk. 1. Det er Landsorganisationens formål: • • • • • • • • •
at varetage lejernes interesser i private og almene udlejningsboliger, i andelsboliger, ungdoms-, handicap- og ældreboliger samt i erhvervslejemål, at varetage lejernes interesser overfor offentlige myndigheder, at arbejde for bedre boligmiljøer, at fremme lejernes indflydelse og medbestemmelsesret, at fremme en lovgivning, der sikrer et retfærdigt retsforhold mellem lejere og ejere, at fremme en lovgivning, der forhindrer jord og boligspekulation, at arbejde for organisering, af lejerne i alle byer og områder, at samarbejde med beslægtede, nationale og internationale organisationer, eventuelt gennem medlemskab, at styrke Landsorganisationen for derved at sikre opnåede resultater, for bedre vilkår for lejerne samt vinde forståelse for lejernes problemer.
§3 Stk. 1. Landsorganisationens formål søges realiseret, bl.a. gennem oplysningsvirksomhed, udgivelse af landsblad, afholdelse af møder, herunder landsmøder, udgivelse af publikationer m.v., samt aktiv deltagelse i den offentlige debat om boligspørgsmål.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
II Medlemskab §4 Stk. 1. Enhver, der ikke er udlejer af fast ejendom, kan indmelde sig i Landsorganisationen gennem den stedlige afdeling med ret til assistance, råd og vejledning, jf. § 2. Den stedlige afdeling kan dispensere, så medlemmet kan indmelde sig i en anden af LLO’s afdelinger. Uenigheder afgøres i Hovedbestyrelsen. Stk. 2. Alle medlemmer af Lejernes Landsorganisation, er valgbare i forbindelse med valg i egen afdeling, egen region, til hovedbestyrelsen og på kongressen. Stk. 3. Dobbelt tillidshverv afdelinger imellem i en region er som udgangspunkt ikke muligt, dog kan regionsbestyrelsen dispensere. Såfremt to eller flere afdelinger i fællesskab tillader det, kan medlemmer fra en af disse afdelinger, deltage aktivt i foreningsarbejdet i den anden eller i de andre afdelinger. Stk. 4. Afdelingens foreningsmedlemmer (beboerrepræsentationer, almene afdelinger og lign.) kan kun tilslutte sig Landsorganisationen gennem den stedlige afdeling. FU kan dispensere herfra i forbindelse med forsøgsordninger. III. Regionerne §5 Stk. 1. Landsorganisationen er opdelt i regioner, bestående af de i området hørende afdelinger. En region er en del af landsorganisationen og skal på regionalt niveau arbejde for Landsorganisationens formål, jf. § 2 og 3. Regionen er i forhold til Landsorganisationen økonomisk selvstændig. Stk. 2. Regionen fastsætter de geografiske skillelinjer mellem afdelingerne, således at regionens afdelinger tilsammen dækker hele regionen. Stk. 3. Det er regionens opgave at sikre, at der oprettes afdelinger i alle større byområder. Ved en tvist mellem afdelingerne er det regionsbestyrelsen, der træffer beslutning. Regionbestyrelsens beslutning kan dog ankes for Hovedbestyrelsen til endelig beslutning. Stk. 4. Regionen skal tilse, at alle medlemmer sikres service i henhold til de servicemål, der er fastsat af Hovedbestyrelsen. Regionerne kan indgå aftaler om samarbejde i forbindelse med service og/eller administration, evt. ved oprettelse af organisationsenheder til brug herfor. Stk. 5. Det er regionens ansvar at koordinere samarbejdet og agitationen regionalt. Regionen afholder efter aftale med afdelingerne lokale kurser, udgiver publikationer og laver pressearbejde. Stk. 6. Regionen koordinerer indstilling af repræsentanter til retskredse, nævn, udvalg og kommissioner m.v., indenfor regionens område, hvor disse funktioner dækker ud over den enkelte afdelings område. © Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
Stk. 7. Hvert år i april kvartal afholdes regionsgeneralforsamling. Adgang og taleret på generalforsamlingen har regionsbestyrelsen, bestyrelsesmedlemmer og delegerede fra afdelinger. Kun de delegerede har stemmeret. Generalforsamlingens vedtagelser sker ved almindeligt stemmeflertal, dog skal flertallet omfatte delegerede fra mindst to afdelinger, såfremt en region omfatter mere end en afdeling. Stk. 8. Delegerede til regionsgeneralforsamlinger vælges på grundlag af foregående års medlemstal, beregnet efter enkeltmedlemssatsen for regionen. Stk. 9. Repræsentanter fra Landsorganisationen har adgang til og taleret på regionernes generalforsamlinger. Stk. 10. Regionsgeneralforsamlinger indkaldes skriftligt med mindst 4 ugers varsel. I indkaldelsen angives tid og sted og en dagsorden, der bl.a. skal indeholde følgende punkter: • Valg af dirigent • Beretning • Regnskab • Valg Stk. 11. Afdelingerne vælger delegerede til regionsgeneralforsamlingen således: 2 delegerede fra afdelingen, 1 delegeret yderligere for 301 – 600 medlemmer og 1 delegeret for hver yderligere 500 påbegyndte medlemmer. Stk. 12. På generalforsamlingen vælges en bestyrelse for 2 år ad gangen, bestående af mindst 5 medlemmer. Formand og mindst 1 medlem afgår i lige år. Evt. kasserer og mindst 2 medlemmer afgår i ulige år. Formand og evt. kasserer vælges særskilt. Herudover vælges 2 suppleanter til bestyrelsen samt revisor og revisorsuppleant for 2 år. Stk. 13. Regionerne aflægger årligt regnskab til Landsorganisationen efter Hovedbestyrelsens anvisninger. Stk. 14. Referat af regionsgeneralforsamlingen, samt regnskab sendes til regionens afdelinger og Landsorganisationen. Stk. 15. Regionskontingentet besluttes på regionsgeneralforsamlingen. Regionen kan alene opkræve et regionskontingent til regionens arbejde, indenfor et af Hovedbestyrelsen fastsat maksimalt beløb pr. medlem. Stk. 16. Hovedbestyrelsen udarbejder minimumsvedtægter for en region. Regionens eventuelle fravigelser fra disse skal godkendes af Hovedbestyrelsen.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
IV. Afdelinger §6 Stk. 1 Afdelingen skal give adgang til medlemskab for såvel lokale beboerrepræsentationer, almene afdelinger og enkeltmedlemmer. Stk. 2. Det er afdelingernes opgave lokalt at arbejde for Landsorganisationens formål, jævnfør § 2. Stk. 3. Det er afdelingernes ansvar, at alle medlemmer sikres service i henhold til de af hovedbestyrelsen fastsatte servicemål. Afdelingerne kan indgå aftaler om samarbejde i forbindelse med service og/eller administration. Samarbejdsaftaler skal være skriftlige og skal fremsendes til hovedbestyrelsen, til orientering. Stk. 4. Afdelingerne holder generalforsamling mindst 1 gang årligt, hvor der aflægges beretning og regnskab og hvor der vælges bestyrelse, revisor samt suppleanter og fastsættes kontingent. Endvidere vælges delegerede til regionsgeneralforsamlingen. Derudover vælges i kongresåret delegerede til Landsorganisationens kongres. Stk. 5. Afdelingen indsender generalforsamlingsreferat, regnskab, gældende vedtægter og udfylder, et af hovedbestyrelsen udformet skema vedrørende betaling af kontingent og bidrag til solidaritetsfonden til Landsorganisationen, senest 3 måneder efter regnskabsårets udløb. Regnskabsåret følger kalenderåret. Stk. 6. Repræsentanter fra Landsorganisationen har adgang til og taleret på afdelingernes generalforsamlinger. Stk. 7. Afdelingernes vedtægter følger Landsorganisationens love og godkendes af Hovedbestyrelsen. Afdelingerne er forpligtet til at oprette et CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, samt løbende ajourføre dette register, så afdelingens ledelse svarer til den som er valgt på den seneste generalforsamling. Afdelingerne er forpligtet til at følge kongressens vedtagelser. De af kongressen udarbejdede normalvedtægter er gældende i de tilfælde, hvor en afdeling ikke har udarbejdet særskilte vedtægter. Nye afdelinger følger normalvedtægterne. Stk. 8. Afdelingerne er i øvrigt underlagt Landsorganisationens vedtagne love, retningslinjer, bestemmelser samt trufne afgørelser og aftaler. Stk. 9. Det påhviler afdelingerne, ved alle henvendelser til offentligheden, på hjemmesider o.l. samt på brevpapir at anføre, at de er medlem af Lejernes Landsorganisation i Danmark. Stk. 10. Enkeltmedlemmer, der flytter til en anden afdelings område, viderefører medlemskabet i den tilflyttede afdeling. Stk. 11. Spørgsmål om oprettelse af afdelinger kan forelægges hovedbestyrelsen til afgørelse.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
Stk. 12. Såfremt en afdeling ønsker at udmelde sig af Landsorganisationen sker det med mindst 3 måneders skriftligt varsel til en 1. januar efter følgende retningslinjer: • Beslutningen skal ske på to på hinanden følgende generalforsamlinger. Organisationens medlemmer skal varsles skriftligt med direkte indkaldelse til samtlige medlemmer ved brev eller e-mail. Det skal fremgå, at dette spørgsmål er på dagsordenen. Landsorganisationen skal indkaldes og har taleret på generalforsamlingen. • Hvis 2/3 af de tilstedeværende medlemmer, eller disses valgte repræsentanter, stemmer for udmeldelse, skal der inden 4 uger afholdes en ekstraordinær generalforsamling som skal indkaldes med 2 ugers varsel og med kun dette punkt på dagsordenen. • Generalforsamlingen skal afholdes inden for afdelingens område på et tidspunkt, der er hensigtsmæssigt. På denne ekstraordinære generalforsamling kan udmeldelse besluttes såfremt 2/3 af de tilstedeværende stemmer herfor. Stk. 13. Ved en afdelings udmeldelse af Landsorganisationen varetager regionen medlemmernes interesser, således at disse serviceres af en anden afdeling i regionen. Stk. 14. Hvis en afdeling nedlægges, tilfalder aktiverne Regionen.
V. Landsorganisationens ledelse Kongressen §7 Stk. 1. Landsorganisationens øverste myndighed er kongressen, der afholdes hver 3. år og indkaldes af hovedbestyrelsen med mindst 4 måneders varsel. Stk. 2. Ekstraordinær kongres skal indkaldes, når hovedbestyrelsen, 2 regioner eller 10 afdelinger fremsætter skriftlig begrundet forslag herom. Indkaldelse til ekstraordinær kongres skal ske inden 14 dage og med 6 ugers varsel. Stk. 3. Hver afdeling har ret til følgende repræsentation på kongressen: • 1 delegeret for afdelingen • 1 delegeret for hver påbegyndt beregnede 500 medlemmer. Beregningen af delegerede foretages på baggrund af det foregående års indbetalte kontingent, divideret med enkeltmedlemssatsen for landskontingentet. Stk. 4. Hovedbestyrelsen er stemmeberettiget på kongressen.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
Stk. 5. Forslag fra regioner og afdelinger, skal være Landsorganisationen i hænde senest 10 uger før kongressens afholdelse. Stk. 6. Hovedbestyrelsen skal i sidste kvartal året før kongressen afholdes udarbejde oplæg til diskussion i afdelingerne. Oplægget skal foruden at indeholde oplysninger om det, Landsorganisationen har opnået i relation til Arbejdsprogrammet og indeholde mål for den kommende kongresperiode. Stk. 7. Samtlige forslag fra Hovedbestyrelse, regioner og afdelinger udsendes til afdelingerne senest 4 uger før kongressens afholdelse. Stk. 8. Dagsorden for den ordinære kongres skal omhandle: 1. Hovedbestyrelsens beretning for den forløbne kongresperiode. 2. Vedtagelse af handlingsplaner. 3. Revideret regnskab for de i kongresperioden forløbne regnskabsår, samt statusopgørelse underskrevet af hovedbestyrelsen. 4. Forslag fra afdelinger, regioner eller hovedbestyrelsen. 5. Valg af formand. 6. Valg af 2 næstformænd. 7. Valg af 3 medlemmer til forretningsudvalget, samt 3 suppleanter. 8. Valg af statsautoriseret revisor. 9. Valg af 2 kritiske revisorer. 10. Valg af 2 revisorsuppleanter. Stk. 9. En lovlig indvarslet kongres er beslutningsdygtig uanset de fremmødtes antal. Kun fremmødte kongresdelegerede har stemmeret. Der kan således ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 10. Alle afstemninger afgøres ved almindeligt stemmeflertal. Dog kræves der 3/5 flertal af de fremmødte stemmeberettigede kongresdeltagere ved ændringer i lovene samt godkendelse af eksklusioner. Stk. 11. Hovedbestyrelsen kan indbyde repræsentanter for myndigheder, institutioner, organisationer m.fl. Stk. 12. Over kongressen føres et referat, der udsendes til organisationens organer senest 6 uger efter kongressen. Hovedbestyrelsen §8 Stk. 1. Hovedbestyrelsen er den øverste myndighed imellem kongresserne, og består af:
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
• Det på kongressen valgte forretningsudvalg (formand, 2 næstformænd og 3 medlemmer), samt samtlige regionsformænd •
Endvidere vælger afdelinger (som i forvejen ikke er repræsenteret i HB via FUmedlem og/eller regionsformand) 1 medlem.
Afdelinger med over 10.000 medlemmer vælger yderligere 1 medlem for hver påbegyndt 10.000 medlemmer. Stk. 2. Hovedbestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 3. Hovedbestyrelsen fastsætter regionernes geografiske område i samarbejde med de berørte regioner. Stk. 4. Over hovedbestyrelsens møder føres et referat, der tilsendes organisationens organer. Stk. 5. Såfremt en regionsformand er valgt til forretningsudvalget, vælger regionen en anden repræsentant, til hovedbestyrelsen for samme valgperiode som regionsformanden. Stk. 6. Nedlægger en regionsformand eller en anden valgt repræsentant sit hverv, konstituerer indstillingsmyndigheden en ny repræsentant (sædvanligvis en valgt suppleant). Stk. 7. Får et hovedbestyrelsesmedlem forfald i forbindelse med et hovedbestyrelsesmøde, en kongres eller tilsvarende, kan indstillingsmyndigheden sende en suppleant. Forretningsudvalget §9 Stk. 1. Forretningsudvalget leder organisationen mellem hovedbestyrelsesmøderne og fastsætter selv sin forretningsorden. Stk. 2. Forretningsudvalget fastlægger retningslinjer for løn- og ansættelsesforhold for formanden og organisationens ansatte. Disse skal godkendes af HB. Stk. 3. Formanden har ansvaret for den daglige drift af landsekretariatet. Stk. 4. Forretningsudvalget kan i samarbejde med afdelinger eller regioner iværksætte forsøgsordninger, der har til formål at styrke serviceniveauet. Stk. 5. Såfremt et forretningsudvalgsmedlem nedlægger sit hverv indtræder den på kongressen valgte personlige suppleant indtil førstkommende kongres. Stk. 6. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
VI. Kontingent m.v. § 10 Stk. 1. Størrelsen af kontingentet til Landsorganisationen fastsættes af kongressen og betales for samtlige medlemmer på basis af foregående års medlemstal. Stk. 2. Ved beregning af medlemmerne opgøres disse i to hovedgrupper: enkeltmedlemmer og foreningsmedlemmer. En forening defineres som lejere i mindst 7 lejemål i samme ejendom, afdeling eller foreninger. For foreninger på mindre end 7 lejemål afregnes der kontingent efter enkeltmedlemssatsen. Stk. 3. Beregningen foretages på baggrund af kontingentindbetalingerne til afdelingerne. Gebyrer så som indmeldelses-, sagsbehandlingsgebyrer el.lign. medregnes ikke. Stk. 4. Antallet af medlemmer, der skal afregnes enkeltmedlemskontingent af, fremkommer ved, at den samlede sum af afdelingens kontingentindtægter for årets enkeltmedlemmer divideres med afdelingens kontingentsats for enkeltmedlemmer. Har en afdeling forskellige enkeltmedlemssatser, udregnes medlemstal særskilt for hver kategori. Stk.5. Antallet af medlemmer, der skal afregnes foreningsmedlemskontingent af, fremkommer ved, at den samlede sum af afdelingens kontingentindtægter for årets foreningsmedlemmer divideres med afdelingens kontingentsats. Har en afdeling forskellige foreningsmedlemskategorier/satser, udregnes medlemstal særskilt for hver kategori. Stk. 6. Kontingentet til Landsorganisationen og bidrag til Boligtagernes Solidaritetsfond indbetales i 4 lige store rater, henholdsvis den 31. marts, den 30. juni, den 30. september og den 15. december. Hovedbestyrelsen kan i særlige tilfælde tage stilling til en ændret betalingstermin. Stk.7. Regnskabsåret er kalenderåret. Revideret regnskab og status udsendes til samtlige afdelinger senest den 15. marts i det efterfølgende år. Sammen med årsregnskabet udsender sekretariatet til alle afdelinger en oversigt over samtlige afdelingers indbetalte beløb for året.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
Stk.8. Kontingentrestancer medfører som udgangspunkt bortfald af medlemsrettigheder i forhold til region og landsorganisation. Hovedbestyrelsen fastsætter regler for afdelinger, der er i kontingentrestance. Reglerne skal være oplyst til alle afdelinger. Så længe der er restance i forhold til Landsorganisationen og/eller regionen, kan en afdeling ikke deltage med delegerede på kongresser eller regionsgeneralforsamlinger. Hovedbestyrelsen kan dog beslutte, at en afdeling generhverver sine fulde medlemsrettigheder, såfremt afdelingen har indgået en af hovedbestyrelsen godkendt restanceaftale.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
VII. Eksklusion § 11 Stk. 1. Såfremt en afdelings foreningsmedlemmer eller et enkeltmedlem modarbejder Landsorganisationens interesser, kan eksklusion foretages af Hovedbestyrelsen. Det skal være opført som et særligt punkt på dagsordenen på Hovedbestyrelsesmødet. Stk. 2. Den eller de, der foreslås ekskluderet, skal indkaldes til mødet, hvor eksklusionen behandles. En lokalforening, der foreslås ekskluderet, har ret til at deltage i Hovedbestyrelsesmødet med 2 repræsentanter under behandling af eksklusionen. Stk. 3. Eksklusion skal, hvis det ønskes af den eller de ekskluderede, forelægges på førstkommende kongres til godkendelse eller forkastelse. Stk. 4. Den eller de ekskluderede har ret til at deltage i kongressen ved dette punkt på dagsordenen. VIII. Ophævelse af Lejernes Landsorganisation § 12. Stk. 1. Landsorganisationen kan ikke ophæves, så længe 3 afdelinger ønsker dens beståen. § 13. Stk. 1. I tilfælde af at Landsorganisationen ophæves træffer kongressen beslutning om midlernes anvendelse. ____________________________________________________________ Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018.
© Lejernes LO v Vedtaget på Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018
Vi kan kontaktes her www.llo.dk llo@llo.dk
Lokalafdeling
Landsorganisationen Lejernes LO Landssekretariatet Reventlowsgade 14, 1651 Kbh. V Tlf.: 33860910
Š Lejernes LO v Vedtaget pü Lejernes Landsorganisations kongres d. 27-28. oktober 2018