Issuu

4. Politisk del

4.1

Den politiske udvikling

4.2

Lovforslag vedrĂ¸rende den privatejede Udlejningssektor

4.3

Lovforslag vedrĂ¸rende den almene udlejningssektor

4.4

Andre lovforslag i Folketinget

1 ÂŠ Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Den politiske udvikling.

Kongresperioden november 2012 til november 2015 påbegyndes med en periode, hvor regeringen bestod af Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Tilbage ved folketingsvalget torsdag den 15. september 2011, mistede VK regeringen under ledelse af Statsminister Lars Løkke Rasmussen sit flertal. Sammenlagt fik partierne S, RV, SF og Ø, der alle pegede på Helle Thorning-Schmidt som statsminister, 89 mandater i selve Danmark, hvortil kommer en færing og begge grønlændere. Partierne, der støttede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V, KF, DF, LA og KD) fik sammenlagt kun 86 mandater, hvortil kommer en færing. Den. 3. oktober 2012, dannede Thorning-Schmidt en regering bestående af Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre. Boligministeriet, der blev oprettet første gang i 1947 og var nedlagt af VK regeringen ved regeringsskiftet i 2001, blev igen oprettet, nu som Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, der samtidig fik ansvar for udviklingen i "Udkants Danmark". Den 30. januar 2014, træder Socialistisk Folkeparti ud af regeringen. Beslutningen om, at forlade S-R-SF-regeringen, blev truffet på et afgørende gruppemøde, minutter før partiet skulle stemme om et beslutningsforslag i Folketinget, der udsætter salget af Dong-aktier til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Den 2. februar 2014 præsenterede Helle Thorning-Schmidt en ny SR regering. SR regeringen udskrev i sommeren 2015, valg til Folketinget til torsdag den 18. juni 2015. Valgets største mandatfremgang kunne noteres af Dansk Folkeparti, som blev det største borgerlige parti og hvis fremgang bl.a. medførte, at de fire partier i "blå blok" opnåede 90 mandater og dermed flertal i Folketinget. Det nye parti Alternativet opnåede næsten 5 % af stemmerne. Desuden havde såvel Socialdemokratiet, Liberal Alliance som Enhedslisten pæn fremgang i mandattallet. Som valgets tabere ansås SF, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti samt især Venstre, der alle gik tilbage. Et markant træk var, at Dansk Folkeparti især i Sydjylland og på Sjælland i flere opstillingskredse, blev største parti - herunder i hele Sydjyllands Storkreds, på nær Esbjerg bykredsen og Vardekredsen. Kristendemokraterne nåede ikke over spærregrænsen. Den 28. juni 2015, dannede Lars Løkke Rasmussen en ren V regering. Statsministeren opløste straks Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Alle lejerne blev samlet i et nyt Boligministerium, mens andelsboligerne blev sendt til Erhvervsog Vækstministeriet sammen med landdistrikterne. Både de private og almene lejere fik politisk hjemme, i det nye Udlændinge-, Integrations- og Boligministerium under Inger Støjberg (V). Samtidig følger en række mindre områder, blandt andet byfornyelsen med over i det 2 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

sammenlagte ministerium. Andelsboligerne og erhvervslejemålene blev flyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet under Troels Lund Poulsen (V). Ministeriet har også tidligere haft netop de to områder under sig. Samtidig flyttede hele landdistriktsområdet, sammen med planloven under Troels Lund Poulsens Ministerium. Ministeriet fik blandt andet ansvaret for, at lave den landdistriktsstrategi, regeringen lægger op til i sit regeringsgrundlag. Derudover blev en række administrative funktioner flyttet rundt mellem ministerierne. Det er registre som BBR og OIS, der er flyttet til Skatteministeriet. Danmarks Adresseregister og lov om registrering af ledningsejere er flyttet til Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Nedenfor ses udviklingen i valgresultat i perioden 2001 til 2015. EL

Øv.

Valg 2001

20/11 2001

2,4

6,4

29,1

5,2

9,1

2,3

31,2

12,0

Valg 2005

08/02 2005

3,4

6,0

25,8

9,2

10,3

1,7

29,0

13,3

1,3

Valg 2007

13/01 2007

2,2

13,0

25,5

5,1

10,4

0,9

26,2

13,9

2,8

0,0

Valg 2011

15/09 2011

6,7

9,2

24,8

9,5

4,9

0,8

26,7

12,3

5,0

0,1

Valg 2015

18/06 – 2015

7,8

4,2

26,3

4,6

3,4

0,8

19,5

21,1

7,5

0,1

0,4

2. Lovforslag vedrørende den privatejede udlejningssektor 2.1

Lejelovsforhandlinger

Som følge af udskrivning af folketingsvalg til den 15. september 2011, blev forhandlingerne mellem organisationerne (Lejerenes LO, Danmarks Lejerforeninger, Bosam på lejersiden og Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere på udlejersiden), om lejelovsforenklinger stoppet. Den nye S, R og SF regering udpegede Carsten Hansen til Minister for By, Bolig og Landdistrikter. Den 16. marts 2012, afholdt Hovedudvalget (formændene for organisationerne og Ministeriets leder) møde. Det blev aftalt, at afslutte fase 1 inden udgangen af september 2012 og fase 2 inden udgangen af 2012. Den 14. august 2012, afholdt organisationerne et møde på formandsniveau, hvor man drøftede tre knaster i forhandlingerne i Underudvalget, der skulle tage sig af de tekniske forhandlinger. Det drejede sig om de fremtidige regler for blanketudskrivning, opkrævning af øgede 3 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

vandudgifter og regler for tidsbegrænset udlejning. Der blev opnåede enighed om det første punkt, medens de sidste punkter efter en drøftelse, blev besluttet genoptaget i Underudvalget. Forhandlingerne forløber i to klumper. 1. klump omhandler 3 faser, omhandlende materielle ændringer i lejelovgivningen. 2. klump omhandler sammenskrivning af Lejeloven og Boligreguleringsloven, samt flytning af kapitler fra Boligreguleringsloven til anden lovgivning (fx benyttelse af boliger). De to første faser i 1. klump omhandler, de materielle ændringer, som parterne har indgået forlig om. De blev med undtagelse af et par elementer, der er udskudt, færdigforhandlet december 2012. Tredje fase, der skulle forløbe januar/februar 2013, omhandlede ministeriets udspil til forslag, til materielle ændringer på området vedligeholdelse og varslinger. Denne fase kom ind, fordi den borgerlige regerings minister, for at forestå forhandlingerne betingede sig, at ministeren fik lov til, at fremlægge ønsker til ændringer på disse områder, fordi ministeren anså parternes resultat for, at være for tyndt. Den holdning overtog den nye regerings minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen. Det var helt tydeligt, at embedsmændene havde stor indflydelse på denne holdning. December 2012, afleverede organisationerne som aftalt, en færdigforhandlet fase 1 og 2. Herefter skulle ministeriet fremlægge sine forslag til fase 3. I januar 2013, kontaktede vi uformelt ministeren med henblik på, at afklare ministerens planer. Der gik herefter over 4 måneder, hvor der intet skete. Den 8. maj 2013, modtog vi ministeriets udspil af afdelingschef Frank Bundgaard. Han fremsendte et notat, af 23. april 2013 med ministeriets opfattelse af 6 elementer, der skulle sikre den rette balance inden for fase 3 mellem lejere og udlejere. Som for fase 1 og 2 har ministeren fastsat, en tidsmæssig grænse for udmøntningen. Udmøntningen skal således være godkendt af organisationerne, inden udgangen af november 2013. Afdelingschefen anmodede om en tilbagemelding og vedhæftede nedenstående oversigt over de elementer, der skulle tilføjes: 1. Varslingsregler. Målet for nye forenklede og moderniserede regler, for varsling af lejeforhøjelser er, at de kun skal omfatte regler, der er nødvendige for, at udlejeren kan kræve lejeforhøjelse, samtidig med at lejerne kan opnå sikkerhed for, at udlejeren er berettiget til en lejeforhøjelse af den varslede størrelse. På den baggrund skal følgende elementer udmøntes: a) Der skal udformes et regelsæt, som tager udgangspunkt i et fælles sæt af nødvendige basisregler. Som udgangspunkt må der ses på, hvilke oplysninger, der er absolut nødvendige for, at give en varslingsregel mening, når udlejeren ønsker, at ændre lejebetalingen, som fx begrundelsen for lejeforhøjelsen, størrelsen, beregningen og indsigelsesadgangen for lejeren. Herudover vil det være nødvendigt, at opretholde visse særlige regler for varsling af lejeforhøjelser, fx efter reglerne om det lejedes værdi, omkostningsbestemt leje, fri leje, forbedringsforhøjelser og skatter og afgifter. 4 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

b) Proceduren i ejendomme med beboerrepræsentation skal inddrages. Til erstatning for lejelovens § 66, stk. 1, som ikke giver lejerne reelle kompetencer, men alene giver beboerrepræsentationen ret til, at ytre sig i forbindelse med krav om lejeforhøjelse, skal der etableres en ordning, hvorefter udlejeren kan gennemføre kravet om lejeforhøjelse, hvis beboerrepræsentationen forudgående er hørt, over varslingen af lejeforhøjelse, men ikke har gjort indsigelse. c) Da det indgår, som et centralt element i drøftelserne af varslingsreglerne, hvilken rolle beboerrepræsentationen kan have, er det naturligt som et led heri, at gennemgå reglerne om beboerindflydelse med det formål at bevare de regler, som kan sanktioneres med relevante sanktioner, mens de usanktionerede kan udgå. Organisationerne har ikke givet udtrykkeligt tilsagn om, at beboerindflydelse kan indgå i fase 3, men ministeriet forventer, at organisationerne kan tiltræde, at emnet drøftes i denne sammenhæng. 2. Nettoprisindeksregulering. En meget enkel måde, at regulere lejen på i regulerede ejendomme er, via en nettoprisindeksregulering af den del af lejen, der ikke vedrører skatter og afgifter. Udlejere skal have mulighed for fremover, at vælge, at regulere huslejen med udviklingen i nettoprisindekset i stedet for omkostningsbestemt. Det skal indgå i ordningen, at lejen med fx 5årige intervaller, skal ajourføres i forhold til de driftsomkostninger, der indgår ved beregningen af den omkostningsbestemte leje. 3. Vedligeholdelsesregler. Med udmøntningen af punktet om huslejenævnspåbud, om vedligeholdelse og tvangsgennemførelse af påbuddet, også i de uregulerede kommuner, er der taget hul på en nødvendig forenkling og modernisering, af reglerne om vedligeholdelse. Dette falder i tråd med det overordnede hensyn bag indsatsen, over for reglerne for udvendig vedligeholdelse, nemlig kun at opretholde de nødvendige regler til, at sikre en god og tilstrækkelig udvendig vedligeholdelse, af de private udlejningsejendomme såvel løbende som på længere sigt. a) Det anføres udtrykkeligt i loven, at lejernes krav på vedligeholdelse er ubetinget, således at det i regulerede ejendomme, er uden betydning for lejernes mulighed for at få gennemført manglende vedligeholdelse, om der på ejendommens vedligeholdelseskonti er en positiv eller en negativ saldo. b) Der vil som følge heraf ikke være behov for, at opretholde kravet om, at udlejeren skal aflægge et vedligeholdelsesregnskab og oplyse om indestående på vedligeholdelseskontiene, som gyldighedsbetingelse ved varsling af lejeforhøjelser. Til gengæld skal lejerne have krav på, at kunne se udlejerens vedligeholdelsesregnskab, fx på udlejerens eller på Grundejernes Investeringsfonds hjemmeside. Udlejeren skal oplyse lejerne om, hvor de kan se regnskabet. c) Der skal etableres en ordning med rullende vedligeholdelsesplaner for 10 år ad gangen, i ejendomme med omkostningsbestemt leje, dvs. i ejendomme med mindst 6 lejemål pr. 1. januar 1995. Vedligeholdelsesplanen skal som udgangspunkt, udarbejdes i samarbejde med beboerrepræsentationen, hvis der i ejendommen er etableret beboerrepræsentation. Vedligeholdelsesplanen skal omfatte større vedligeholdelsesarbejder, som fx udskiftning af tag og facaderenovering, der ligger ud over de typisk mindre vedligeholdelsesopgaver, der løbende opstår og gennemføres. Udlejerens udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner sanktioneres ved, at gøre udarbejdelsen til en betingelse for, at udlejeren kan opkræve beløb til udvendig vedligeholdelse. Uenighed mellem 5 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

lejere og udlejer om vedligeholdelsesplanen, herunder om udarbejdelse, afgøres af huslejenævnet. d) Binding af vedligeholdelsesbeløb i Grundejernes Investeringsfond, opretholdes for at sikre, at en del af vedligeholdelseshensættelserne, vil være til stede til løsning af vedligeholdelsesopgaver, herunder til gennemførelse af de rullende vedligeholdelsesplaner. Udgangspunktet er, at binding i det nuværende omfang opretholdes, men hvis organisationerne er enige, kan der drøftes binding af faste beløb pr. m2 eller differentieret efter bygningernes alder/behov. e) Ordningen med binding i Grundejernes Investeringsfond af hensættelser til forbedringer i uregulerede kommuner ophæves. 4. Nyistandsættelse ved fraflytning. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der kræves nyistandsættelse efter en ganske kort lejeperiode. Det er bekosteligt for lejeren, og det er samfundsmæssigt en uhensigtsmæssig ressourceanvendelse. Der skal derfor ikke foretages nyistandsættelse, hvis lejeren kun har boet i det lejede i en kortere periode, men lejeren skal bære en andel af udgifterne til den nyistandsættelse, der kan finde sted, når der er forløbet en tilstrækkelig lang periode. Det skal drøftes, med hvilket interval udlejeren tidligst vil kunne kræve nyistandsættelse, i forbindelse med en lejers fraflytning, og dermed over hvor lang en periode der skal "spares op" til nyistandsættelsen. 5. Hindring af urimelige istandsættelsesudgifter ved fraflytning. Der skal etableres en ordning, der helt eller delvist hindrer, at lejeren skal betale et stort beløb til indvendig istandsættelse ved fraflytning, fx via en opsparingsordning og fastlæggelse af et normalistandsættelsesniveau eller -beløb med henblik på udlejerens successive overtagelse af udgifterne til istandsættelsen. Samtidig kan der være behov for at sikre, at huslejenævnet har de nødvendige muligheder for at tage stilling til, om udgifterne til istandsættelse ved lejerens fraflytning er rimelige. Mulighederne for, at lejeren har den indvendige vedligeholdelsespligt, og at udlejeren har pligten (indvendig vedligeholdelseskonto), kan opretholdes. 6. Ind- og fraflytningssyn. Det gøres obligatorisk, at der skal foretages ind- og fraflytningssyn. Indkaldelse af lejeren og afholdelse af syn, vil være en betingelse for, at lejeren kan afkræves betaling for istandsættelse ved fraflytning. Lejeren skal indkaldes med et rimeligt varsel til såvel ind- som fraflytningssyn. Den 17. maj 2013 svarede vi, at vi gerne vil deltage i forhandlinger om de nævnte punkter. Vi skal dog bemærke, at vi finder det uacceptabelt, at ministeriet har medtaget et punkt om nettoprisregulering af lejen. Indtil det sidste forsøgte vi, at få DL og BOSAM med på et fællessvar, men det glippede i 11 time. Danmarks Lejerforeninger var fra starten klar til, at afbryde forhandlingerne fuldstændigt. Det, der skilte os ad, var spørgsmålet om, hvorvidt vi skulle skrive, at vi kunne tage en dialog om forhandlingsgrundlaget eller vi bare skulle meddele, at vi ville afvente en ny fremsendelse af forhandlingsgrundlag fra embedsmændene.

6 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Den 24. maj 2013, meddelte ministeriets afdelingschef Frank Bundgård, at man opfattede DL og Bosam’s svar således, at DL reelt ikke ønskede at fortsætte forhandlingerne, og at han derfor ville meddele ministeren, at forhandlingerne var brudt sammen. Den 31. maj 2013 modtog vi følgende kopi af svar, fra afdelingschef Frank Bundgård til Danmarks Lejerforeninger og BOSAM, hvori Frank Bundgård pointerer, at indholdet af fase 3, bl.a. i lyset af organisationernes ønske om samlet balance i forslagene, i en fase mellem lejere og udlejere, ligger inden for rammerne for forenklings- og moderniseringsforhandlingerne. Afdelingschefen mente derfor stadig, at hvis én eller flere af organisationerne ikke er villige til at diskutere udmøntningen af de 6 elementer, der er indeholdt i ministeriets notat af 8. maj 2013, om elementerne i fase 3, må det tages som udtryk for, at den eller de pågældende organisationer ikke har en reel vilje til, at gennemføre det aftalte forhandlingsforløb, og at forudsætningerne for en fortsættelse af forløbet derfor er bortfaldet. Vi svarede på dette brev ved i fællesskab, at anmode om et snarligt møde med deltagelse af ministeren og relevante embedsmænd. I brev af 7. juni 2013 svarer Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen, at Ministeriet naturligvis altid vil være parat til drøftelser herom, og afdelingschef Frank Bundgaard som formand for Hovedudvalget snarest ville indkalde til et møde i Hovedudvalget for at drøfte sagen. Dette afviser DL fortsat. DL vil have et møde med ministeren. I brev af 17. juni 2013 meddeler Afdelingschef Frank Bundgaard formændene for lejer- og udlejerorganisationerne, at han på baggrund af DL’s holdning må konstatere, at DL som den eneste af organisationerne ikke var villige til i Hovedudvalget, at diskutere udmøntningen af de 6 elementer, der er indeholdt i ministeriets notat af 8. maj 2013 om elementerne i fase 3. Det tog Afdelingschef Frank Bundgaard som udtryk for, at DL ikke havde en reel vilje til at gennemføre det aftalte forhandlingsforløb, og at forudsætningerne for en fortsættelse af forløbet derfor var bortfaldet. Derefter konstaterer Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen, i brev til formændene for lejer- og udlejerorganisationerne, at han beklageligvis må konstatere, at forudsætningerne for det faseopdelte forløb ikke længere er til stede, og at han nu vil gå i gang med at udarbejde et lovforslag. Vi beklagede, at forhandlingerne om en ny lejelov igen gik i stå. Det betød, at praktikerne (altså udlejer- og lejerorganisationerne), røg ud af forhandlingsforløbet og nu bare kunne vente på ministerens udspil til en lovændring. Herefter måtte vi imødese regeringens udspil til ny lejelov, et udspil som givetvis var forhandlet på plads med en række støttepartier. Vi havde derefter i efteråret 2013 og foråret 2014 mange møder med politikerne og regeringen om vore ønsker til en revision af lejelovgivningen. De private udlejere udførte samme lobbyvirksomhed. For eksempel fremlagde DEAS Ejendomsadministration pludselig den 21. februar 2014 en undersøgelse, der konkluderede, at der ikke var problemer med høje fraflytningsregninger. 7 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

2.2

SR regeringens udspil til forenkling af lejeloven

Den 24. marts 2014 offentliggjorde minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, en pjece med et udspil til ændringer af lejeloven. Ministerens udspil, der indeholdt alle forslag fra 2013 udspillet til organisationerne, omhandlede: 1. 2. 3. 4.

Ind- og fraflytningssyn Normalistandsættelse ved fraflytning Vedligeholdelsesreglerne forenkles og moderniseres Forenkling og modernisering af reglerne for a. Varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser og b. Beboerrepræsentationens kompetence 5. Nettoprisindeksregulering af den omkostningsbestemte leje mv 6. Enslydende bestemmelser i lejeloven og boligreguleringsloven fjernes, så de kun fremgår af én lov 7. Forslag fra organisationernes enighedsliste. Pjecen åbnede for en voldsom debat, om ministerens forslag til ændring af lejeloven. I det følgende gennemgås forslagene, samt den debat, der fulgte. 1. Ind- og fraflytningssyn Det gøres obligatorisk, at der foretages ind- og fraflytningssyn, samt at der udarbejdes ind- og fraflytningsrapport. Indkaldelse af lejeren og afholdelse af syn, samt udarbejdelse af ind- og fraflytningsrapport vil være en betingelse for, at lejeren kan afkræves betaling for istandsættelse ved fraflytning. Lejeren skal indkaldes med et rimeligt varsel til såvel ind- som fraflytningssyn. Formålet er at forebygge konflikter mellem lejer og udlejer, samt at sikre, at lejer og udlejer indgår i en dialog om lejemålets stand ved ind og fraflytning. Uenighed om lejemålet stand ved fraflytning, fører til mange konflikter mellem lejere og udlejere. Konflikterne bunder ofte i, at parterne ikke ved lejemålets start og afslutning får fastlagt lejemålets stand. Parterne får dermed ikke afstemt forventningerne til lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning. Manglende dokumentation for lejemålets stand, kan føre til urimeligt store fraflytningsregninger, dels fordi lejeren uden dokumentation kan have svært ved, at løfte bevisbyrden for lejemålets stand ved indflytning, dels fordi manglende dokumentbevis kan afskære parterne fra, at få sagen behandlet nemt, hurtigt og billigt i huslejenævnet. Forudsætter afgørelsen i nævnet vidneførsel, må huslejenævnet henvise parterne til Boligretten. Udlejerne anførte: • At der ikke er mange konflikter på området, • at mange udlejere allerede har syn, • at det vil ramme små udlejere urimeligt hårdt at glemme syn, • at det vil øge administrationsomkostningerne, 8 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Vi anførte: • At der er ca. 2.500 nævnssager årligt om fraflytning, (ca. 100.000 fraflyttes årligt), • at lejerorganisationer behandler ca. 15.000 (skøn), henvendelser og sager årligt herom (en pæn andel), • at mange lejere ikke tør/vil bruge/kender 14 dages fristen ved indflytning, • at der godt kan tænkes en undtagelse ved udlejning af enkeltlejemål. 2. Normalistandsættelse ved fraflytning Det foreslås, at udelukke muligheden for, at aftale nyistandsættelse ved fraflytning. Parterne skal i stedet kunne aftale normalistandsættelse, men kun hvis lejeren har den indvendige vedligeholdelsespligt i lejeperioden. Forslaget indebærer, at lejer kun skal »normalistandsætte« lejligheden fremover. Lejer er stadig ansvarlig for, at male vægge og slibe gulve, men behøver ikke længere at male træværk og jern (paneler, vinduer, døre, rør og radiatorer). Hermed falder en fraflytningsregning fra ca. 30.000 kr. til ca. 24.000 kr., evt. mindre. Formålet med forslaget er, at hindre, dels urimeligt høje istandsættelsesregninger, dels en samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig ressourceanvendelse. Forslaget skyldes, at det er blevet dyrere og dyrere, at fraflytte en lejlighed. Hvor man tidligere ofte kunne leje en lejlighed af en privat udlejer ”som beset”, lejes de fleste lejligheder nu nyistandsat og med et krav om, at lejligheden så også skal afleveres nyistandsat. Det er fuldt lovligt, og det skyldes, at flere og flere lejligheder, i forbindelse med en genudlejning moderniseres med nyt køkken og badeværelse. De fleste nyopførte ejerlejligheder, der udlejes, har samme istandsættelseskrav, for så kan lejligheden nemmere sælges, når lejeren en dag fraflytter. Alt i alt er det derfor blevet væsentligt dyrere, at fraflytte en lejelejlighed. I det omfang andet ikke er aftalt i lejeaftalen, omfatter en aftale om nyistandsættelse en total istandsættelse med maling, herunder også maling af træværk og jern. Endvidere omfatter aftaler om nyistandsættelse sædvanligvis afslibning og lakering af gulve. Lejeren er i følge retspraksis forpligtet til, at aflevere det lejede nyistandsat, hvis der er truffet aftale herom, uanset at lejeren kun har beboet lejemålet i en kortere periode, og lejemålet derfor fremstår nyistandsat ved lejerens fraflytning. Der fokuseres nogle gange på, at det ikke er rimeligt og hensigtsmæssigt, at der kan kræves nyistandsættelse efter en ganske kort lejeperiode. Det er bekosteligt for lejeren, og det er samfundsøkonomisk en uhensigtsmæssig ressourceanvendelse. Dette fokus risikerer at afspore forslaget. Udlejerne har anført, at DEAS Ejendomsadministration den 21. februar 2014, har offentliggjort en undersøgelse, der konkluderer, at der ikke er problemer med høje fraflytningsregninger. Undersøgelsen viser imidlertid ikke, hvor meget lejerne selv har brugt på istandsættelse, inden lejemålet er overdraget til udlejer. Undersøgelsen giver derfor ikke, et reelt billede af lejernes udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Udlejerne har herudover anført, at forslaget bliver dyrt for udlejerne. Vi forventer derfor, at udlejerne vil bede om økonomisk kompensation, via fx øgede henlæggelser til udvendig vedligeholdelse.

9 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

3. Vedligeholdelsesreglerne forenkles og moderniseres Det anføres udtrykkeligt i loven, at lejernes krav på vedligeholdelse er ubetinget. Forslaget er et plus, da det er en udbredt misforståelse blandt både lejere og udlejer, at udlejers udvendige vedligeholdelsespligt, er begrænset til indestående på vedligeholdelses konti. Minus er, at det skubber på den trend, der siger, at lejer kan være ligeglad med vedl. konti og forbrug, da udlejer har den ubetingede vedligeholdelsespligt. Kravet om, at udlejeren skal aflægge et vedligeholdelsesregnskab og oplyse om indestående på vedligeholdelseskontiene som gyldighedsbetingelse, ved varsling af lejeforhøjelser, ophæves. Til gengæld skal lejerne have krav på, at kunne se udlejerens vedligeholdelsesregnskab fx på udlejerens eller på Grundejernes Investeringsfonds hjemmeside. Udlejernes administration lettes. Det vil mindske administrationsomkostningerne. Det er et minus, at Udlejerne ikke skal aflægge et vedligeholdelsesregnskab og oplyse om indestående på vedligeholdelseskontiene, som gyldighedsbetingelse ved varsling af lejeforhøjelser. Det vil svække opmærksomheden fra lejerne. Der etableres en ordning med rullende 10-årige vedligeholdelsesplaner, for større vedligeholdelsesarbejder, som fx udskiftning af tag og facaderenovering i regulerede kommuner. Vedligeholdelsesplanen skal som udgangspunkt udarbejdes i samarbejde med beboerrepræsentationen. Udlejerens udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner sanktioneres ved, at gøre udarbejdelsen til en betingelse for, at udlejeren kan opkræve beløb til udvendig vedligeholdelse. Uenighed om planen afgøres af huslejenævnet. Forslaget reducerer risikoen for, at manglende vedligeholdelse udvikler sig til større skader på ejendommen, til gene for lejerne og til skade for en hensigtsmæssig ressourceanvendelse. Det sekundære formål er, at få blotlagt anvendelsen af vedligeholdelsesbeløbene i de enkelte ejendomme. Hermed tvinges udlejer til at vedgå, at ca. 50 % af vedligeholdelseshenlæggelserne bruges til indvendigt vedl. arbejde i forbindelse med 5.2 moderniseringer. Det er vigtigt, at beboerrepræsentationen og lejerne ikke forpligtes af vedligeholdelsesplanen, og at lejerne dermed reelt mister muligheden for, at kræve vedligeholdelse. Ordningen med binding i Grundejernes Investeringsfond af hensættelser, til forbedringer i uregulerede ejendomme ophæves. Når saldoen på kontoen er udbetalt, skal lejen nedsættes svarende til den hidtidige betaling på 15 kr./m2 bruttoetageareal (1994-niveau). Forslaget har til formål at give udlejerne en forenkling og en kapitalgevinst.

4. Forenkling og modernisering af regler for varsling af omkostningsbestemt lejeforhøjelse og beboerrepræsentationens kompetence Det foreslås, at begrænse udlejerens administrative forpligtelser, i forbindelse med varsling af omkostningsbestemt husleje mest muligt ved, at kravet om at udlejeren fremsender specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, samt saldomeddelelse fra Grundejernes Investeringsfond om saldoen på ejendommens vedligeholdelseskonto ophæves. 10 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Formålet med forslaget er, ifølge ministeren, at forenkle proceduren ved huslejeregulering. Det anføres ikke, at formålet er, at fjerne en snubletråd for udlejerne, nemlig kravet om at varsle iværksættelse. Vi forventer at dette dukker op i forhandlingsprocessen. Det foreslås, at udlejeren senest 7 dage før der udsendes varslinger, til de enkelte lejere, i ejendommen skal høre beboerrepræsentanterne om lejeforhøjelsen. Udlejeren skal med høringen fremsende kopi af den varslingsskrivelse, som påtænkes udsendt til lejerne. Samtidig skal udlejeren forelægge det gældende budget og det nye budget for beboerrepræsentanterne, samt redegøre for budgetposterne. Forhøring af beboerrepræsentanterne i forbindelse med varsling af lejeforhøjelse, er en gyldighedsbetingelse for den endelige varsling til de enkelte lejere. Forslaget vil sikre, at beboerrepræsentationerne får viden om udlejers planer, inden varslingen sendes til lejerne. Samtidig ophæver misteren det gældende krav om, at udlejeren med rimeligt varsel skal indkalde beboerrepræsentanterne til budgetmøde Den gældende bestemmelse er i dag usanktioneret, og det forekommer ifølge ministeren ikke hensigtsmæssigt, at knytte en sanktion til udlejerens manglende overholdelse af reglen, idet det ikke vurderes at tvangsmæssige møder vil fremme samarbejdet imellem udlejeren og lejerne. Det foreslås endelig, at en række af de gældende bestemmelser i lejelovens § 65 og § 66 om beboerrepræsentationens kompetence, erstattes af regler om inddragelse af beboerrepræsentationen, i forbindelse med varsling og gennemførelse af større forbedringsarbejder i ejendommen. Det foreslås, at reglernes overholdelse er en gyldighedsbetingelse for, at opkræve lejeforhøjelse for de pågældende forbedringer. 5. Nettoprisindeksregulering af den omkostningsbestemte leje Det foreslås, at udlejere, der opkræver omkostningsbestemt husleje, kan beslutte, at lejen i en periode løbende reguleres efter nettoprisindeks, i stedet for efter reglerne om omkostningsbestemt husleje. Formålet hermed er, at forenkle fremgangsmåden ved varsling af huslejereguleringer. Forslaget om indførelse af mulighed for, at regulere lejen efter nettoprisindeks er særligt rettet mod mindre udlejere, der ikke har professionel hjælp til at administrere ejendommen. For at sikre, at spændet mellem den nettoindeksregulerede husleje og den husleje, som kan beregnes efter boligreguleringslovens regler om omkostningsbestemt husleje, ikke bliver alt for stort, foreslås det, at udlejer alene kan træffe beslutning om nettoprisindeksregulering for perioder på et bestemt antal år ad gangen. Der kan således hverken træffes beslutning om en kortere eller en længere periode end den, der fastsættes i loven. Ved udløbet af perioden skal udlejeren beregne lejen omkostningsbestemt og sende denne beregning til lejeren, ligesom udlejer samtidig skal oplyse lejeren om dennes adgang til, at indbringe beregningen for huslejenævnet. Viser det sig ved periodens udløb, at den nettoprisindeksregulerede leje er højere end den omkostningsbestemte leje, skal udlejer nedsætte lejen til den omkostningsbestemte leje for det kommende år. Viser det sig derimod ved periodens udløb, at den nettoprisindekserede leje er lavere end den omkostningsbestemte leje, kan udlejer varsle og opkræve en lejeforhøjelse. 11 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Den del af lejen, der udgøres af skatter og afgifter, samt det beregnede afkast af ejendommens værdi, kan ikke indgå i nettoprisindeksreguleringen. Disse beløb beregnes og reguleres fortsat efter de allerede gældende regler herom. Dette hænger sammen med, at skatter og afgifter, herunder forbrugsafgifter, eksempelvis kan anvendes som adfærdsregulerende redskab, hvorfor de ikke nødvendigvis udvikler sig i samme takt som andre udgifter. Da de beløb, der løbende afsættes til vedligeholdelse, allerede i dag reguleres én gang årligt efter nettoprisindeks, vil udlejers beslutning om at regulere lejen efter nettoprisindeks ikke indebære ændringer i reguleringen af disse beløb. Forslaget er et minus, der risikerer på sigt, at undergrave princippet om omkostningsbestemt leje. Jo længere periode, lejen indeksreguleres, jo sværere bliver det politisk, at opretholde princippet om omkostningsbestemt leje. Derudover risikerer forslaget, at medføre, at beboerrepræsentanterne kun, fx hvert femte år får et omkostningsbestemt budget fremsendt. Det vil gøre det vanskeligt, at opretholde en beboerrepræsentation i en ejendom, da repræsentationen i årene med indeksregulering ikke har noget at tage stilling til. Det vil dernæst svække beborepræsentationernes erfaring, da mange vil være nyvalgte, når de en dag modtager et budget. 6. Enslydende bestemmelser i Lejeloven og Boligreguleringsloven fjernes, så de kun fremgår af én lov (dubletter) Lejeloven og Boligreguleringsloven indeholder bestemmelser, der stort set er ens og vedrører samme emner (dubletter). Som led i en forenkling og modernisering af lejelovgivningen, foreslås det, at de pågældende bestemmelser fremover kun fremgår af én lov. De to love udgør med de gældende regler principielt to selvstændige systemer, dog således, at Lejeloven udgør hovedloven med den virkning, at Lejelovens regler gælder i det omfang, Boligreguleringsloven ikke indeholder særlige regler. Ændringerne vil derfor i vidt omfang kunne gennemføres ved, at ophæve de gældende bestemmelser i boligreguleringsloven, så reglerne alene fremgår af Lejeloven. Der vil alene være tale om tekniske ændringer for at forenkle systemet og ikke ændringer i den gældende retstilstand. Det foreslås, at der foretages en sammenskrivning af dubletter indenfor følgende områder: • • • • • • •

Reglerne om lejemål, hvor der kan aftales fri leje. Forhåndsgodkendelse af forbedringer. Forhåndsgodkendelse af lejen ved udlejning af private andelsboliger og ejerlejligheder, der af ejeren ønskes udlejet. Regler om depositum. Huslejenævnets kompetence i forbindelse med sager om lejerens vedligeholdelsespligt. Delvist huslejenævnets kompetence vedrørende udlejerens vedligeholdelsespligt. Huslejenævnets kompetence vedrørende istandsættelse ved fraflytning og tilbagebetaling af depositum. 12

7. Ministerens forslag, når det gælder beboerrepræsentationens rettigheder Formålet med forslaget er, at sikre, at de regler, som tillægger beboerrepræsentationen relevante og hensigtsmæssige kompetencer, kan påtales og gennemtvinges i praksis. Dette indebærer, at der skal knyttes en sanktion til udlejerens manglende overholdelse af reglerne. Følgende regler udgår. § 65, som indeholder følgende: Beboerrepræsentanterne har ret til at drøfte ethvert spørgsmål af betydning for ejendommens drift med udlejeren. Repræsentanterne har ret til at: - Få udleveret ejendommens driftsregnskab samt drøfte ejendomsbudgettet og spørgsmål om lejeforhøjelser med udlejeren, - blive orienteret om udlejerens ansættelse og afskedigelse af ejendomsfunktionærer, - være rådgivende med hensyn til anvendelse af de midler, der er afsat til vedligeholdelse og renholdelse m. v., - foreslå gennemførelse af forbedringer, når der samtidig anvises mulighed for finansiering til dækning af de driftsudgifter, der følger af forbedringens gennemførelse, - føre tilsyn med planlægningen af gennemførelsen af alle større arbejder i ejendommen, - få adgang til regnskabsmateriale og andre bilag, når ovennævnte arbejder, er afsluttet, - få tilsendt udkast til driftsbudget for ejendommen. Driftsbudgettet skal være opstillet som de senest aflagte regnskaber og have samme periode, ligesom eventuelle ændringer i grundlaget for udarbejdelse af budget (i forhold til regnskabet) klart skal præciseres. - Udlejeren skal holde beboerrepræsentanterne, løbende orienteret, om beboeres klager over andre beboere. Endvidere skal udlejeren orientere beboerrepræsentanterne, når der foretages genudlejning af beboelseslejligheder med oplysning om indestående på kontoen for indvendig vedligeholdelse efter § 22. Flemming Kofod Svendsen, Kr. f., (Boligminister i den S, R, Kr, F. og CD regering, der tiltrådte efter Schlüter regeringens fald d. 25. januar 1993) indføjede efter et lejelovsforlig d. 31. marts 1994 mellem udlejerne og lejerne, de fleste af ovennævnte bestemmelser i lejelovgivningen, gældende fra 1. juli 1994. Der blev ikke tilføjet nogen sanktion, idet ministeren mente, at man burde prøve med den gode vilje først. § 66, som indeholder følgende: Stk. 1 Udlejeren kan ikke, forinden beboerrepræsentanterne i en periode på 3 uger har haft adgang til at ytre sig: - fremsætte krav om lejeforhøjelse efter § 47 i beboelseslejemål, - iværksætte forbedringer, der vil medføre lejeforhøjelse for beboelseslejemålene. Bestemmelsen er voldsomt sanktioneret, idet udlejer ikke kan få lejeforhøjelse for forbedringer, hvis ikke bestemmelsen er opfyldt. Bestemmelsen kaldes da også en snubletråd for udlejer. Beboerrepræsentanterne skal med en rimelig frist skriftligt indkaldes til møde med udlejeren om gennemførelse af planlagte vedligeholdelses- og forbedringsarbejder, når den samlede udgift udgør mere end 20 kr. pr. m² bruttoetageareal, med henblik på orientering om og drøftelse, af 13 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

det pågældende arbejde, udbudsmateriale og overslag over de huslejemæssige konsekvenser. Samtidig med indkaldelsen skal udlejeren fremsende skriftligt materiale vedrørende ovenstående. Såfremt de nævnte arbejder udbydes i bunden licitation, skal beboerrepræsentanterne, samtidig med, at udlejer indkalder til møde, tilbydes at udpege mindst en bydende i licitationen. Udlejeren skal skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til deltagelse i licitationsforretningen. Ved gennemførelse af disse arbejder, skal udlejeren i byggeperioden skriftligt indkalde beboerrepræsentanterne til samtlige byggemøder og efter arbejdets gennemførelse indkalde beboerrepræsentanterne til afleveringsforretninger og kontroleftersyn. Udlejeren skal hvert år indkalde beboerrepræsentanterne til en gennemgang af ejendommens bygninger m.v., og på et efterfølgende møde drøfte og fastlægge en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Er en beslutning om iværksættelse af et arbejde uopsættelig, skal beboerrepræsentanterne orienteres om, at fristen som følge heraf ikke kan respekteres. Retten til at ytre sig inden lejeforhøjelse, efter lejelovens § 47 og iværksættelse af forbedringsarbejder er efter retspraksis gyldighedsbetingelser. Til de øvrige regler er der ikke knyttet sanktioner, hvilket indebærer, at tvangsfuldbyrdelse forudsætter, at beboerrepræsentanterne får dom over udlejeren. Dette vurderes af ministeren, at være yderst uhensigtsmæssigt. Visse af reglerne anses endvidere formuleret uklart og forekommer i visse tilfælde at være uden juridisk indhold. Det foreslås derfor, at ophæve ovenævnte regler og erstatte dem med regler, som giver beboerrepræsentanterne en sanktioneret ret til, at blive involveret i forbedringsarbejder i ejendommen, herunder både fælles forbedringer og forbedringer i den enkelte bolig. Det foreslås således, at udlejeren forinden varsling/iværksættelse af større forbedringsarbejder i ejendommen (nærmere afgrænsning), skal indkalde beboerrepræsentanterne til møde med henblik på drøftelse, af det pågældende projekt, herunder høring af beboerrepræsentanternes bemærkninger til projektet. Udlejeren skal forinden, udsende det fornødne materiale til beboerrepræsentanterne. Det er ikke hensigten med forslaget, at begrænse udlejerens nugældende materielle ret til, at foretage forbedringer af ejendommen. Det foreslås endvidere, at udlejeren skal opfordre beboerrepræsentanterne til, at foreslå en bydende, hvis arbejderne udbydes i bunden licitation. Er buddet fra denne bydende det billigste og bedste, skal udlejeren antage dette. Ønsker udlejeren ikke at antage dette bud, skal forbedringsforhøjelsen beregnes på grundlag af prisen i dette bud. Det foreslås, at iagttagelse af reglerne er en gyldighedsbetingelse for efterfølgende opkrævning af forbedringsforhøjelse. Ovennævnte forslag skal i øvrigt ses i sammenhæng med forslagene vedrørende ejendommens vedligeholdelse. Med disse forslag lægges der op til en omfattende inddragelse af beboerrepræsentanterne i forholdene omkring fastlæggelse af rullende vedligeholdelsesplaner og udførelse af de besluttede vedligeholdelsesarbejder. Det foreslås samtidig, at indsætte en formålsbestemmelse i kapitlet om beboerrepræsentation. I denne formålsbestemmelse er det hensigten, at samle ovennævnte regler i lejelovens § 65, som i 14 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

dag består af hensigtserklæringer. Det er således hensigten med bestemmelsen, at understrege, at formålet med reglerne er at give lejerne et hensigtsmæssigt og operativt grundlag for at indgå i et positivt og forpligtende samarbejde med udlejeren, herunder at udlejeren i videst muligt omfang bør tilstræbe at imødekomme beboerrepræsentanternes ønsker om indsigt i og mulighed for at drøfte ejendommens forhold til gavn for både udlejer og lejere. Ministeren arbejdede med følgende oversigt over, hvordan punkterne fra enighedslisten indgår i forslaget om forenkling og modernisering af lejelovgivningen. Organisationerne udarbejdede i 2008 en enighedsliste, der omfattede 57 punkter, som organisationerne var enige om ville forenkle og modernisere lejelovgivningen. I forslaget om forenkling og modernisering af lejelovgivning, indgår en udmøntning af 24 punkter fra enighedslisten. 21 punkter foreslås udmøntet i lovgivning. Herudover er det hensigten, at udmønte yderligere 3 enighedspunkter, hvor parterne er blevet enige om anden udmøntning end lovgivning. De medtagne punkter vurderes samlet, at opretholde balancen mellem lejere og udlejere. Forslagene omfatter primært forslag, der direkte vedrører forholdet mellem udlejer og lejere, men ligeledes forslag af strukturel og offentligretlig karakter. Der er som udgangspunkt kun medtaget forslag, som organisationerne er enige om udmøntningen af. Punkt 20 og 21 på listen nedenfor har ikke været behandlet under det faseopdelte forhandlingsforløb. Der er derfor tale om ministeriets udmøntning, på baggrund af organisationernes tilkendegivelser i forbindelse med enighedslisten. Det bemærkes, at forhandlingerne i de første 2 faser, hvor sigtet har været, at udmønte de enkelte punkter i konkret lovtekst, har vist, at organisationerne i realiteten ikke var enige om indholdet i alle de behandlede enighedspunkter. Enighedspunkter, der indgår i lovforslaget Nedenfor er de 21 enkelte punkter fra enighedslisten, der foreslås udmøntet i lovgivning, kort beskrevet. I oversigten er enighedslistens nummerering angivet i parentes. 1. Med henblik på at præcisere, at der findes 2 regelsæt om indgreb i udlejers administrationsret medtages en henvisning til tvangsadministrationslovens bestemmelser i lejeloven. (EL 4) 2. Det foreslås, at lejeren i den sidste tid af lejeperioden kan bo forudbetalt leje op, hvis lejeaftalen er opsagt eller ophævet af en af parterne. (EL 7) 3. Det foreslås, at lejeren med fogedens hjælp kan afhjælpe mangler i ejendommens forsyning med lys, gas, varme, kulde el. lign., når udlejeren uberettiget har afbrudt forsyningen. (EL 8) 4. I lejelovens bestemmelser om udlejerens levering af el og vand, er der udtrykkelig taget højde for, at der kan være situationer, hvor kommunen må indfri en restance for at få genoptaget leveringen af el til ejendommen, hvis elforsyningen er blevet afbrudt på grund af manglende betaling fra udlejeren. En lignende hjemmel etableres for levering af energi til opvarmning. (EL 9). 15 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

5. Reglerne om udarbejdelse af hhv. vand- og varmeregnskaber sammenskrives og harmoniseres således, at det samme sæt af lovbestemmelser anvendes for henholdsvis vand- og varmeregnskaber. (EL 10) 6. Det foreslås, at udgiften til energimærkning skal medtages i varme- og varmtvandsregnskaberne med lige store beløb i energimærkningens gyldighedsperiode. Med henblik på koordinering mellem regler fastsat af klima- og energiministeren vedrørende kontrol, eftersyn og vedligeholdelse af tekniske anlæg og lejelovgivningens regler om lejefastsættelse og varmeregnskaber foreslås, at ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for fordelingen af udgifter mellem ejendommens lejligheder og lokaler m.v. (EL 11) 7. De gældende regler om opsigelse af lejere i udlejede ejerlejligheder er fordelt på tre forskellige bestemmelser og kan derfor være vanskelige at få et overblik over. De gældende regler samles derfor i én bestemmelse. (EL 15) 8. Lejelovens bestemmelse om udlejers adgang til at opsige lejeforhold om garager, stalde og lignende ophæves, idet den er afløst af bestemmelser i erhvervslejeloven. (EL 16) 9. Bestemmelserne i den gældende § 7, stk. 3 og 4, om lejerens ret til at få tinglyst en aftale på ejendommen og udlejers ret til at lade aftalen aflyse efter lejerens fraflytning ophæves som overflødige. Tinglysning og aflysning af sådanne aftaler vil herefter være omfattet af almindelige tinglysningsretlige regler (EL 18) 10. Det præciseres, at det betalingssted, som udlejer efter den gældende bestemmelse skal anvise til betaling af huslejen, skal være en konto i et pengeinstitut. (EL 43) 11. Det foreslås, at huslejenævnets kompetence til at pålægge udlejer at udføre bestemte arbejder og GI´s mulighed for efterfølgende at tvangsgennemføre arbejderne på lejerens begæring udvides til også at gælde ejendomme i uregulerede kommuner (kommuner, der ikke er omfattet af boligreguleringslovens kapitel II-IV). (EL 45) 12. Efter lejelovens § 63 kan lejeren og udlejeren aftale, at lejeren har en udvidet råderet i forhold til råderetten efter § 62 a. Bestemmelsen giver ikke lejeren større rettigheder, end lejeren og udlejeren frit kan aftale om lejerens gennemførelse af forbedringer og godtgørelse herfor ved fraflytning. Det foreslås derfor, at § 63 ophæves. (EL 46) 13. Bestemmelsen om erhvervslejeres afståelsesret ophæves, idet den er afløst af erhvervslejelovens § 55. (EL 48) 14. Det præciseres i lejelovens § 75, stk. 3 om arvingers ret til at overtage erhvervsbeskyttede lejemål, at bestemmelsen alene vedrører blandede lejemål. (EL 49) 15. Det forslås bl.a., at begrebet ”indvendig vedligeholdelse” indføres i lejeloven med henblik på at klargøre forskellen med begreberne indvendig- og udvendig vedligeholdelse. (EL 56) 16. Ordningen vedrørende afsætning og anvendelse af beløb til indvendig vedligeholdelse udvides, således at der også løbende skal afsættes beløb, når en lejlighed delvis er udlejet til 16 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

beboelse (et såkaldt blandet lejemål). Dette indebærer, at der også skal afsættes beløb for så vidt angår den del af det lejede, som er udlejet til andet end beboelse. (EL 57) 17. Det foreslås, at det udtrykkeligt fremgår af loven, at huslejenævnet som led i sin kompetence til at behandle tvister om lejerens pligt til istandsættelse ved fraflytning også kan tage stilling til størrelsen af istandsættelsesudgifterne. (EL 58) 18. Det præciseres, hvilke større udlejer- og lejerforeninger der er indstillingsberettigede ved udpegning af huslejenævnsmedlemmer til fælleskommunale huslejenævn. (EL 59) 19. Det kommer udtrykkeligt til at fremgå af loven, at såvel foranstaltninger i selve boligen som på fællesarealer er omfattet af lejerens installationsret. (EL 71) 20. Der indføres nye varslingsregler ved regulering af omkostningsbestemt leje i ejendomme med beboerrepræsentation. (EL 40) 21. Der foretages en omskrivning af boligreguleringslovens regler om udvendig vedligeholdelse. (EL 44) Nedenfor er angivet de 3 yderligere punkter fra enighedslisten, der foreslås udmøntet i andet end lovgivning. Nummereringen fra enighedslisten er angivet i parentes. 22. Lempelse af blanketregler for lejeaftaler ved ændring af den gældende bekendtgørelse herom. (EL 6) 23. Indsats i forhold til huslejenævnenes vejledningspligt og bistand til skriftlige udtalelser. (EL 20) 24. Indførelse af regler om valgperioden for beboerrepræsentanter i den gældende bekendtgørelse herom. (EL 22) Enighedspunkter, der ikke indgår i lovforslaget Samlet er der set bort fra 33 punkter fra enighedslisten. Nummereringen fra enighedslisten er anvendt. Begrundelserne herfor fordeler sig således: 15 punkter om strukturforslag mv., der forudsætter en sammenskrivning af lejelovgivningen, heraf de sidste 5 pkt. om en ny offentligretlig lov. 25. Lejeloven og boligreguleringsloven sammenskrives. (EL 2) 26. Reglerne om lejeforhøjelse for ændret varmefordeling overføres til forbedringskapitlet i den sammenskrevne lov. (EL 52) 27. Krav om bedre og mere udførlige begrundelser for huslejenævnsafgørelser. (EL 60) 28. Behovet for overgangsbestemmelser drøftes. (EL 61) 29. Hovedstruktur for den sammenskrevne lov. (EL 63) 17 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

30. Reglerne om at en ny ejer af ejendommen indtræder i den tidligere ejers rettigheder og pligter overføres til nyt kapitel om succession. (EL 64) 31. Bestemmelserne om fri leje for nyopførte ejendomme, ombygget erhverv m.v. overføres til nyt kapitel 3. (EL 65) 32. Reglerne om lejefastsættelse og regulering af lejen samles i samme kapitel i den sammenskrevne lov. (EL 67) 33. Reglerne om mangler samles i den sammenskrevne lovs kapitel 5, uanset om der er tale om oprindelige eller senere mangler. (EL 68) 34. Reglerne om lejerens overholdelse af god skik og orden (husordensbestemmelserne) overføres til den sammenskrevne lovs kapitel 13. (EL 69) 35. De offentligretlige regler i boligreguleringslovens kapitel om benyttelse af boliger overføres til en ny offentligretlig lov. (EL 3) 36. Genhusning ved ekspropriation overføres til en ny offentligretlig lov. (EL 13) 37. Regler om begrænsning i antallet af beboere i lejemålet i reglerne om fremleje og bytteoverføres til ny offentligretlig lov. (EL 47) 38. Lejelovens regler om oplysninger vedrørende byfornyelsestilskud i lejekontrakten overføres til byfornyelsesloven. (EL 54) 39 Lejelovens regler om udgiftsoplysninger i lejekontrakten for erhvervslejemål, udgår af sammenskrevet lov, men overføres eventuelt til erhvervslejeloven. (EL 66) 4 punkter om forhandlingstekniske spørgsmål, der ikke kan udmøntes i lovgivning. 40. Kommissorium for forhandlingerne. (EL A) 41 Enighed om det samlede resultat. (EL B) 42. Ved uenighed faldes tilbage på den nuværende retsstilling. (EL 1) 43 Lejefastsættelsesreglerne ændres ikke. (EL 51) 3 punkter, hvor organisationerne er uenige om udmøntningen. 44. Udligning af modsat rettede skatte-/afgiftsændringer skal kunne gennemføres i samme år ved samme varsling. (EL 23) 45. Det eksemplificeres i loven, i hvilke tilfælde der kan aftales tidsbegrænsning af lejeaftalen. (EL 38) 18 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

46. Huslejenævnets kompetence udvides til også at omfatte tvister om oprindelige mangler, der ikke medfører bevisførelse. (EL 41) 3 punkter, som allerede er udmøntet i lovgivning. 47. For at sikre lettere adgang til oplysninger om nævnspraksis indføres en afrapporteringspligt for nævnene til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters database (huslejenævn.dk) (EL 21) 48. Forlængelse af påkravsfristen ved betalingsmisligholdelse og regulering af påkravsgebyr. (EL 39) 49. Det foreslås, at når udlejer leverer el til andet end opvarmning, skal lejers betaling for leverancen være omfattet af de samme regler, som gælder for varme. (EL 72) 2 punkter, som afventer, om der skal gennemføres et udvalgsarbejde som udløber af medieforliget 2011-14. 50-51. Om ændrede antenneregler og signalforsyning, herunder nye regler for indgåelse af aftaler om lejers betaling for antenne- og signalforsyning. Sikring af på den ene side udlejers investering og på den anden side lejers mulighed for at drage nytte af den teknologiske udvikling på området. (EL 12 og 62) 2 punkter, hvor det er aftalt, at punktet udmøntes ved, at organisationerne tager kontakt til GI. 52.-53. Etablering af gratis web-annoncering af ledige lejligheder for at løse problemer med webannoncering af ikke eksisterende lejlighedstilbud (EL 42 og 55) 1 punkt, hvor organisationerne er enige om, at udmøntning er overflødig, da det allerede fremgår af gældende regler. 54. Ret for lejeren til at installere hjælpemidler efter serviceloven udvides, så det fremgår, at ordningen også omfatter blandede lejemål (EL 5) 1 punkt, hvor ministeriet vurderer, at det er uhensigtsmæssigt at medtage, og som vil stille lejerne meget dårligt, da lejerne med forslaget i modsætning til tidligere ville kunne blive sat ud, hvis de ikke betaler bidraget. 55. Bidrag til beboerrepræsentationen skal være pligtig pengeydelse, men udlejer skal ikke have pligt til at hæve lejeaftalen ved manglende betaling. (EL 70) 1 punkt, hvor organisationerne ikke som aftalt har anvist finansiering. 56. Der indføres en pligt for kommunerne til at betale et minimumshonorar til huslejenævnsmedlemmer. (EL 37) 1 punkt, hvor ministeriet vurderer, at det vil stride mod lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.. Nævnsmedlemmers arbejde må i nogle nævn anses som lønnet beskæftigelse, og er dermed omfattet af forbuddet mod direkte og indirekte forskelsbehandling på grund af blandt andet 19 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

alder, der gælder i forholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Vurderingen hviler på en udtalelse fra Beskæftigelsesministeriet, der er ansvarlige for de nævnte regler. 57. Der indføres alderskrav ved nedsættelse af huslejenævn. (EL 19) Selvom der i Carsten Hansens udspil er mange godbidder til lejerne, manglede der meget, før vi synes, at ministeren afgørende havde rettet op på lejelovgivningen F.eks. er det stadig sådan: • • • • • • •

At udlejer ikke skal dokumentere udgifterne til istandsættelse ved fraflytning i form af bilag til lejerne, at udlejer ikke skal indbringe sagen for Huslejenævnet, hvis der er uenig om fraflytningsregningen, at lejer ikke i alle tilfælde kan vælge håndværkere ved istandsættelse ved fraflytning, at udlejer ikke skal give lejer eller beboerrepræsentationen adgang til at se bilag i forbindelse med vedligeholdelsesregnskabet, at lejer ikke kan tvinge udlejer til at gennemføre energiforbedringer af ejendommen, endsige selv iværksætte, at lejer ikke kan få en godtgørelse for eget arbejde i forbindelse med istandsættelse for lejers egen opsparing på vedligeholdelseskontoen, at lejer ikke kan modsætte sig lejeforhøjelser, såfremt udlejer mod lejers ønske påsætter en altan eller laver andre forbedringer.

Og så indeholdt udspillet ikke vort gamle ønske om en lejelovgivning, der begrænser de alt for høje lejeforhøjelser ved modernisering ved genudlejning, det løbske lejeniveau i boligretterne, de ringe vilkår for erstatningsbolig ved nedlæggelser af en bolig og de private udlejeres asociale skalten og valten mellem lejerne, når en lejlighed skal udlejes. Samlet set var vi ikke afvisende overfor det fremsatte forslag. For trods ovenstående mangler så er der mange forslag, der ser rigtig fornuftige ud. Men indtil videre tøjler vi vores umiddelbare begejstring. Meget kan stadig nå at ændre sig i forhandlingernes løb, og vi følger derfor udviklingen meget nøje og ud fra devisen, at djævelen som bekendt ofte ligger i detaljen. Særligt hård er kampen om, at fastholde normalistandsættelsesbegrebet i ministerens udspil. Tidligere var det relativt sjældent, at en lejlighed lejet af en privat udlejer skulle afleveres nyinstandsat. Det har ændret sig, fordi det nu er blevet almindeligt, at de privat udlejere ved genudlejning, gennemfører en såkaldt gennemgribende modernisering af køkken og bad, nymaler lejemålet og forlanger, at lejemålet afleveres nyistandsat. Det samme krav gælder i de mange nyopførte ejerlejligheder, der ikke kan sælges, men midlertidigt udlejes. Denne betingelse om aflevering nyistandsat, har så spredt sig generelt til, at gælde ved langt de fleste udlejninger. Det betyder, at mange lejere oplever, at lejemålet ved fraflytning skal nyistandsættes for mange tusinde kroner. Det koster lejeren en håndværkerregning på ca. 30.000 kr., at aflevere en lejlighed på 85 m2 med nymalede, spartlede vægge og lofter, nymalede døre og paneler, nymalede radiatorer og rørgennemføringer, nymalede vinduer indvendigt og nyafslebet lakeret gulv. 20 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Det har ført til, at vi rejste krav om, at lejeloven ændres således, at det ikke bliver så dyrt, at fraflytte en lejebolig. Da SRSF regeringen skrev regeringsgrundaget i oktober 2011, var det derfor ikke helt tilfældigt, at regeringsgrundlaget indeholdt følgende passus: ”Lejelovgivningen skal gennemgås med henblik på at lejere skal have en bedre beskyttelse mod … urimeligt høje istandsættelses-regninger ved fraflytning fra en lejlighed.”(Regeringsgrundlaget 2011, side 65). Vi foreslog, at lejeloven ændres, så man kun kan aftale at aflevere som hidtil, nemlig ”som beset” eller som noget nyt ”normalistandsat”, dvs istandsættelse af alt eksklusiv ”træ og jern”, som fx paneler, døre og radiatorer. Det vil betyde, at noget af en udgift, som udlejerne nu har formået at skubbe over på lejerne, tilbageføres til udlejerne. De private udlejere reagerer voldsomt på ministerens forslag. Ejendomsforeningen Danmark beskyldte i Altinget, et pressebureau, LLO og Regeringen for, at bygge sit forslag på en myte om høje fraflytningsregninger. Ejendomsforeningens henviste til en undersøgelse fra DEAS A/S, der dokumenterede, at lejer i gennemsnit bor seks år i en privat lejebolig, og det koster knap 12.600 kroner at flytte fra boligen. Hver tredje lejer modtager ifølge undersøgelsen ingen regning ved fraflytning, da lejemålene er afleveret som aftalt i lejekontrakten. Men Ejendomsforeningen brugte desværre DEAS undersøgelsen til, at vildlede politikkerne og medierne. Undersøgelsen kan nemlig ikke bruges til generelt, at vurdere, hvad det koster at fraflytte en lejlighed. Det skyldes, at undersøgelsen ikke inddrager de mange tilfælde, hvor lejer selv istandsætter lejligheden. Det kan undersøgelsen ikke, fordi DEAS ikke kender de udgifter, som lejeren har haft, når lejeren selv istandsætter. DEAS får særlig meget omtale af det analyseresultat, der siger, ”at, i knap 31 % af alle lejemål har lejerne slet ikke modtaget krav om istandsættelse”. Det sker, uanset man ved, at en stor del af disse lejere selv har stået for istandsættelsen. For pointen er, som det oplyses af DEAS, at ”i langt hovedparten af tilfældene har lejerne overtaget lejemålet fuldt nyistandsat og skal også aflevere i samme stand” (faktisk i 91 % af sagerne, red). DEAS anbefaler endda i en brochure, at lejer istandsætter ved fraflytning. DEAS skriver: ”Hvis du skal aflevere din lejlighed ’nyistandsat’, skal du inden opsigelsen overveje, om du selv ønsker at stå for istandsættelsen, eller om du ønsker, vi skal gøre det. Du kan selv stå for istandsættelsen på to måder: 1) Du kan gøre arbejdet selv. 2) Du kan vælge at lade momsregistrerede, professionelle håndværkere gøre arbejdet.” Det var ærgerligt, at et af Danmarks største administrationsfirmaer, ejet af lønmodtagernes pensionskasser PKA og Sampension, kritikløst lod sig spænde foran udlejernes interesser. DEAS administrerer ca. 2.000 ejendomme med ca. 70.000 lejemål i Danmark. Selskabet har kontorer i København, Aalborg, Aarhus og Kolding. Efter at Regeringen i 2011 har udfærdiget regeringsgrundlaget, fremlagde DEAS en undersøgelse af fraflytningsregningerne for perioden 2009 – 2011. Da det rygtes, at regeringen endelig i 2014, kommer med et konkret udspil om fraflytningsregningerne, opdaterer DEAS sin undersøgelse til dækning af perioden 1. januar 2012 – 31. juli 2013. 21 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Undersøgelsen bekræfter ifølge DEAS det tidligere billede, ”der er stadigvæk langt fra myterne om, at fraflytning er ’meget dyrt’ til virkeligheden”. DEAS statistik dækker over i alt 6.153 fraflytninger. I langt hovedparten af tilfældene – lidt over 5.600 (dvs. 91 %, red) – har lejerne overtaget lejemålet fuldt nyistandsat og har derfor også skullet aflevere lejemålet i samme stand. I de resterende tilfælde har lejerne overtaget lejemålet som beset og har derfor alene skullet aflevere lejemålet i samme stand som ved overtagelsen med fradrag for slid og ælde.

2.3

Lejelovsforliget 2014

Den 1. juni 2014, indgik SR regeringen et bredt forlig om en forenkling af lejelovgivningen for den private boligudlejning. Bag forliget stod partierne DF, V, SF og EL. Med ind i forliget kom indeksregulering af lejen, i stedet for trappeleje og lempelser af reglerne for udlejere af ejerlejligheder. Normalistandsættelsesbegrebet blev kraftigt udvandet. Vi anførte i en udtalelse, at forliget var to skridt frem og et tilbage, og at det brede forlig i udgangspunktet var godt gået af ministeren, for det betød, at forliget må formodes at kunne holde over en længere periode. På plussiden var obligatoriske ind – og fraflytningssyn og rapporter i ejendomme med 2 lejemål og derover, obligatoriske vedligeholdelsesplaner i større ejendomme, samt lempelse af lejernes istandsættelsesforpligtelse ved fraflytning. På plussiden tæller også, at den forhadte trappeleje blev afskaffet, til gengæld kan udlejere i ejendomme uden omkostningsbestemt leje for fremtiden indeksregulere lejen. På minussiden var, at regeringen lempede dokumentationskravet ved varsling af lejeforhøjelser i store ejendomme - det lykkedes dog at sikre, at indeksreguleringen ikke løber over en længere periode end 2 år. På minus siden lå også, at beboerrepræsentationernes indflydelse og indseende formindskes, til gengæld for endnu ikke formulerede ”relevante og hensigtsmæssige kompetencer”. Regeringen havde i forhold til sit oprindelige udspil, måtte give en række indrømmelser til de borgerlige partier. Mange lejere vil stadig opleve en alt for stor fraflytningsregning, men der er også fornuftige indrømmelser, som f.eks. fritstiller de såkaldte amatørudlejere for de skærpede krav, ligesom man lemper reglerne for udlejning af ejerlejligheder. Vi påpegede i vores pressemeddelelse, at vi gerne ville have haft mere med, for eksempel de forslag, som regeringen selv havde annonceret i sit regeringsgrundlag, men det var der desværre ikke grundlag for denne gang. Vi havde til de boligpolitiske forhandlere leveret en liste med yderligere forslag. Men først sent i processen kom der åbninger, åbninger som først og fremmest skyldtes, at ministeren var nødt til at udhule regeringens egne forslag og dernæst åbne for andre forslag fra især V og K, - forslag, som omhandlede udlejning af ejerboliger. De private udlejere havde kaldt ministerens pjeceudspil et valgudspil, som leflede for lejerne. Udlejerne opnåede, at få deres synspunkter gengivet bredt i pressen, og selv om vi var mest 22 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

citeret på selve dagen, lykkedes det udlejerne, at få den borgerlige presse til at følge op i flere dage med kritik af udspillet og også af det endelige forlig. Danmarks Lejerforening og Bosam anbefalede, at stemme nej til forliget, og langt henne i processen tydede meldingerne på, at det ville EL også gøre. Vi anførte mere deltaljeret følgende om forhandlingernes og forligets enkelte punkter. Obligatoriske ind - og fraflytningssyn og obligatoriske ind - og fraflytningsrapport Obligatoriske ind - og fraflytningssyn og obligatoriske ind - og fraflytningsrapport, var ubetinget en fordel for lejerne og havde længe stået på LLO’s ønskeliste. Sikkerheden for den enkelte lejer og ejer øges, og det bliver nemmere at overholde og bruge 14 dages reglen for begge parter. Det er fremover ekstremt vigtigt, at lejer gør indsigelse, hvis lejemålet ikke er fuldt istandsat ved indflytning eller det ser velvedligeholdt ud. I forligsteksten er udlejede ejerlejligheder og enfamiliehuse undtaget, hvilket ikke var en uacceptabel indrømmelse til DF og V. Udlejerne har anført, at det vil koste 65 mil. kr. ekstra for udlejerne i administration, og at det derfor betød lejeforhøjelser. I de efterfølgende sonderinger, fx med det Københavnske Ankenævn, har vi fremført , at det er korrekt, at ordningen giver øgede administrative øgede byrder for udlejerne, men at det også må formodes, at der bliver færre tvister. Hertil skal påregnes, at obligatoriske vedligeholdelsesplaner i storhuse (dog uden formkrav), er øget administration, men at de også giver udlejeren et bedre overblik og dermed sikrer en mere effektiv drift. Udlejeren opnår administrative lettelser, når man i storhuse går over til kombinationsvarsling (omk. – indeks – indeks- omk.), det er ikke længere obligatorisk, at vedlægge vedl. regnskab til varslingen af leje næste år (dvs. vedl. regnskab kan laves, når det passer adm. bedst, det giver adm. besparelse), der er ikke længere pligt til at Udlejer giver BR bilagsindsigt til vedl. regnskab og der er ikke bindingspligt 63a i uregulerede kommuner. Derudover sparer udlejer administration, fordi der bliver færre rettigheder til beboerrepræsentanterne (bl.a. ikke pligt til ytring, og ikke budgetmøde). I småhuse åbner det mulighed for regulering af lejen med indeks. Det er en mere sikker indtjening, og der vil blive færre tvister om lejen, fordi Lejere nemmere accepterer en indeksregulering. Netto er forslagene derfor i udlejers favør, og der er derfor ikke grundlag for at regulere administrationshonoraret ekstraordinært på grund af obligatoriske ind - og fraflytningssyn og rapporter, snarere tværtimod. Normalistandsættelse ved fraflytning Forslaget om normalistandsættelse ved fraflytning kom ind via formuleringerne omtalt ovenfor i regeringsgrundlaget. Allerede under VK regeringen havde vi påpeget problemet med de høje istandsættelsesregninger ved fraflytning, og SD havde fremsat et beslutningsforslag (som vi havde udarbejdet), der skulle indføre begrebet normalistandsættelse. Baggrunden var det forhold, at det efterhånden var sjældent, at en lejlighed skulle afleveres ”som beset”. Det var blevet almindeligt, at lejemålet overtages nyistandsat og skulle afleveres nyistandsat. Det skyldes dels at udlejerne ved genudlejning gennemfører en såkaldt 23 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

gennemgribende modernisering af køkken og bad, nymaler, og dertil forlanger, at lejemålet også skal afleveres nyistandsat og det skyldes dels, at der blev mange nyopførte ejerlejligheder, der ikke kunne sælges, men i stedet blev midlertidigt udlejet. Også de, udlejedes nyistandsat. Dengang undgik VK regeringen forslaget ved, at føre debatten over i problemet med krav om ny istandsættelse efter kort botid. Det var urimeligt. Løsningen blev dengang administrativ, idet nævnene begyndte, at godkende lejemålet som afleveret ny istandsat, hvis det så sådan ud. Det blev imidlertid stoppet af en Landsretsdom. I lang tid arbejdede embedsmændene med en opstramning, der kunne tilsidesætte Landsretsdommen. Vi påpegede, at man var på galt spor. Og i 2013, blev vi derfor indkaldt til et opklarende møde med embedsmændene. Her pointerede vi, at det drejede sig om betalingen for træ og jern. Indvendig vedligeholdelsesbegrebet skulle ændres, så det ikke indeholdt træ og jern, og man skulle kun kunne aftale normalistandsættelse (dvs. ny istandsættelse eksklusiv træ og jern). Ministeren accepterede vores forslag, og det var det forslag, ministeren offentliggjorde. Det var også svært, at gøre andet, når SD havde fremsat et beslutningsforslag herom. Forslaget var en væsentlig indrømmelse til lejersiden, og det var ubetinget det dyreste forslag for udlejerne. Allerede som opfølgning på SD forslaget, havde DEAS lavet en undersøgelse af fraflytningsregningerne, og den blev nu opdateret. Undersøgelsen, der er omtalt og kritiseret i Vi Lejere, er misvisende, fordi den ikke medtager de udgifter lejer selv har afholdt til istandsættelse, inden aflevering af lejemålet. Vi pointerede dette, og det blev hurtigt godtaget af politikerne. Resultatet blev, at man tippede tilbage til en ændring af lovgivningen, i overensstemmelse med VK løsningen, nemlig indførelse af normalistandsættelse uden træ og jern, hvis lejemålet er velvedligeholdt og ser nyistandsat ud, ellers normalistandsættelse plus træ og jern, dvs. det samme som nyistandsættelse. En kluntet løsning, der vil give en masse usikkerhed og administrativt bøvl, med masser af sager i huslejenævnene. Vedligeholdelsesreglerne forenkles og moderniseres Forslagene på dette område indeholder dele af aftalerne fra enighedslisten og så nogle præciseringer. Det er uafklaret, hvad der bliver af regler for offentliggørelsen af vedligeholdelsesregnskabet, som ikke længere skal vedlægges omk. varslingen. I lang tid kæmpede vi for at fastholde, at BR havde ret til bilagsindsigt og bilagsudlevering, som ved varsling af omk. leje. Det lykkedes ikke, at fastholde dette. Obligatoriske vedligeholdelsesplaner var, oprindeligt et krav vi fremførte, i forbindelse med energisparepakken. Når udlejer kunne tvinge lejerne til, at betale for vedligeholdelsen, så skulle der være orden i den fremtidige vedligeholdelse. Det ville regeringen vente med til lejelovsforenklingerne. Desværre kom vi på den måde til, at betale to gange for forbedringen. Formålet med vedligeholdelsesplaner er ikke, at udlejer og lejer skal aftale en plan. Det vil fange lejerne op, og det vil blive brugt til, at undvige nødvendig vedligeholdelse. Formålet var, at give lejerne indseende, til brug ved forhandling om betaling i energisparepakken, og at få blotlagt det 24 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

forhold, at udlejer i en større gennemsnitsejendom bruger 40 % af vedligeholdelsesmidlerne til indvendige spekulationsmoderniseringer. Det vil uden tvivl mobilisere lejerne. Forenkling og modernisering af reglerne for varsling af omkostningsbestemte lejeforhøjelser og beboerrepræsentationens kompetence Dette område var forligets ”black box”. De gældende regler for beboerrepræsentationernes indflydelse og indseende, skal erstattes af endnu ikke formulerede ”relevante og hensigtsmæssige kompetencer ”. Nettoprisindeksregulering af den omkostningsbestemte leje Allerede tidligt i processen lykkedes det os, at få ministeren til, at forstå, at indeksreguleringen i kombinationsmodellen kun måtte vare få år, vi sagde et år, men det blev til 2 år. Kombinationsmodellen er en glidebane, en borgerlig regering kan let forlænge perioden til 4 eller 5 år. K modellen betyder, at BR indflydelse og indseende svækkes, og er i sidste ende en alvorlig trussel imod vores organiseringsgrundlag. Vi arbejdede i en periode, med ønsket om til gengæld, at få lukket muligheden for stop for separat varsling af skatter og afgifter, og øgede vedligeholdelses-henlæggelser. Brugen af rene skatte- og afgiftsvarslinger plus regulering af vedl. beløb i storhuse er omfattende. Udlejer lejer ud til overleje, og undgår reglerne om varsling af omk. leje. Større lejeforhøjelser fås så ved genudlejning. Havde regeringen villet lave forliget ensidigt med SF og EL, kunne vi sikkert have vundet denne kamp. Men Regeringen ville have forlig med V, og derfor var det umuligt, idet forslaget ville tvinge udlejerne ind i omk. lejen på et tidspunkt. Ministeren afviste vores ønske, men det var klart, at der efterhånden manglede indrømmelser til lejersiden. Nettoprisindeks i stedet for trappeleje Danske Udlejere havde beklaget, at småhusene ikke blev omfattet af indeksregulering, vel og mærke med en ren indeksregulering. Vi anede, at man muligvis kunne få ministeren til at åbne for indeksregulering i småhuse, og at vi til gengæld for denne indrømmelse til udlejerne kunne få afskaffet muligheden for at aftale trappeleje. Udlejerne mente, at ulempen ved, at afskaffe trappeleje er, at udlejerne ikke længere kan anvende lejen som indslusningsleje, og at indslusningsleje er en fordel for lejerne. Omvendt er lejeren beskyttet mod en lav startleje, som bondefanger lejeren ind i noget, lejerne ikke kan betale på længere sigt. Lettelser for udlejere af ejerlejligheder DF og V ønskede, at lejelovsrevisionen også forenklede reglerne for udlejere af ejerlejligheder og parcelhuse. SAPU havde haft stor succes i medierne med sager, hvor lejer ikke kunne opsiges, fordi udlejer havde glemt, at skrive ”at det lejede var en ejerlejlighed, og at lejeren kunne opsiges med 1 års varsel.” Vi anførte, at der var meget få sager i Boligretten om dette, måske 3 om året. I langt de fleste tilfælde flytter lejeren, desuden er langt de fleste udlejede ejerlejligheder udlejet tidsbegrænset, og så var problemet der ikke. Vi holdt møde med både V, K og DF. I offentligheden skulle dette være et kardinalpunkt, fordi det var en populær sag, medierne forstod, og fordi det ville aflede udlejernes kamp for, at undgå normalistandsættelse. Mange journalister anså denne manglende del, for det værste i ministerens 25 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

udspil, et godt eksempel på, hvor effektiv udlejernes spin var. Taktisk var det ikke så dårligt for os, at få udlejede ejerlejligheder med ind i forliget. Det er bedre vi får noget ind, vi kan styre, end noget, der ødelægger for meget. Udlejerne havde også set dette, derfor var deres kampagne først og fremmest målrettet vilkårene for udlejere af ejerlejligheder. LA havde fremsat beslutningsforslag om fri leje for den gruppe, forslaget blev støtte fuldt ud K, og DF var i tvivl. Tilbage i 1991 havde VK ensidigt givet ret til leje efter DLV for tidsbegrænset udlejning af ejerlejligheder. Taktisk skulle denne gruppe være murbrækker for en mere fri lejefastsættelse, først 160.000 udlejede ejerlejligheder og parcelhuse, derefter 150.000 småhuse og så de 130.000 storhuslejemål, der endnu ikke er blevet 5.2 moderniseret. S og SF havde i SRSF regeringen modstået presset ved, at indføre ret til forhåndsgodkendelse af lejen for 3.500 kr. og ministeren var nu rede til, at sætte beløbet ned til 500 kr. Det var ikke en tilstrækkelig lettelse for V og DF, man ville have en ubetinget ret til, at udlejer altid kunne opsige med henblik på selv, at flytte ind i lejemålet, uanset udlejer havde glemt at anføre, ” at det lejede var en ejerlejlighed og at lejeren kunne opsiges med 1 års varsel.” Vi oplyste, at det var den eneste måde, hvorpå en lejer kunne blive adviseret om et anderledes opsigelsesvilkår, og at vi måske kunne se lettelsen som rimelig, hvis der var aftalt en lovlig tidsbegrænsning og at de svingende og usikre regler for tidsbegrænsning var blevet præciseret, fx således, at man kun kunne tidsbegrænse med begrundelse i manglende salg, hvis man måtte sælge med tab. På det afgørende sene tidspunkt i forhandlingerne, valgte politikerne, at skære igennem, og fastslå, at udlejer altid har en ubetinget ret til, at opsige med henblik på egen benyttelse. K og LA ville ikke være med, da man mente, at lettelserne for udlejerne ikke var vidtgående nok. EL stemte i sidste omgang for lejelovsforliget, ikke fordi man fik væsentlige indrømmelser, men mest fordi, man gerne ville kunne påvirke udmøntningen af forliget i konkret lovgivning. Ejendomsforeningen Danmark reagerede skarpt på forliget: ”Forliget bygger på et oplæg fra regeringen, der i den grad er en leflen for lejerorganisationerne. Ministeren har med nye formelle, unødvendige og bureaukratiske krav til udlejerne forsøgt, at give regeringen en stærkere socialdemokratisk profil. Det er tydeligt at se, at politikerne snart skal på valg, for selv om der er sket visse forbedringer af ministerens oplæg i løbet af de politiske forhandlinger, så er resultatet samlet set et forlig, der gør reglerne endnu mere komplicerede og bøvlede for udlejerne og sidste ende også for lejerne”, udtalte John R. Frederiksen, formand for Ejendomsforeningen Danmark. Den 9. juli 2014, rettede Danmarks Lejerforeninger, BOSAM, Ejendomsforeningen Danmark og Danske Udlejere en henvendelse til ministeren, hvor de anbefaler, at det politiske forlig om lejeloven ikke gennemføres. De anfører, at forliget komplicerer lovgivningen unødigt og samtidig ikke giver nok reelle forenklinger til at berettige den store retsusikkerhed, der vil opstå, indtil de nye regler har været prøvet i huslejenævnene og retssystemet. Den 11. juli 2014, svarede minister for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen med at pointere, at det efter mange års forgæves forhandlinger med organisationerne, er det politisk lykkedes, at skrue en aftale sammen, som et meget stort flertal i Folketinget bakker op om. Nu 26 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

har regeringen indgået et forlig med Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten, som indeholder stort set alle elementerne i enighedslisten. De elementer, som partierne har opnået enighed om, går videre end enighedslistens forslag. Dermed har det samlede forlig fået den fornødne tyngde, så den ønskede modernisering og forenkling opnås. Både BOSAM og Danmarks Lejerforeninger har under forligsforhandlingerne valgt at stå udenfor. De lod sig køre ud på et sidespor og er derfor heller ikke tilfredse. Men som formanden Helene Toxværd, LLO, skrev i Lederen til Vi Lejere nr. 3 2014, så ændrer det ikke ved, at forliget er indgået, og vel og mærke indgået af et flertal i Folketinget, der tæller partierne fra Enhedslisten i den ene ende af det politiske spektrum til partiet Venstre i den anden ende.

2.4

SR lovforslag til ny lejelov

Den 17. september 2014 modtog vi i et høringsudkast med et lovforslag til udmøntning af lejelovsforliget. Den 14. oktober 2014 fremsendte vi et høringssvar til lovudkastet. Vi anførte, at LLO er tilfredse med, at lejerne får øget tryghed i form af pligt til ind-og fraflytningssyn, samt dertil obligatoriske ind – og fraflytningsrapporter, øget gennemskuelighed ved at trappeleje erstattes af indeksregulering, og derudover øget indseende og forståelse for ejendommens vilkår via udlejers pligt til i storhuse at involverer beboerrepræsentationerne i vedligeholdelsesplanlægningen. Desværre får lejerne ikke den lettelse i fraflytningsudgifterne, som ministeren havde lagt op til, men i stedet er der en lettelse for de lejere, der kun har boet i lejemålet i kort tid. LLO finder det ærgerligt, at lejernes indseende og kontrol med vedligeholdelsesregnskabet formindskes og det er både uhensigtsmæssigt og uforståeligt for parterne, at ministeriet har valgt at fjerne partenes mulighed for lokalt at aftale en frivillig forøgelse af henlæggelserne til vedligeholdelse. LLO er selv sagt ikke tilfreds med at beboerrepræsentationen på en række områder gives færre rettigheder end efter nuværende lovgivning. Vi skal især beklage, at reglerne for beboerrepræsentationens kompetence ikke er blevet gjort mere klare og at overtrædelse af de hidtidige usanktionerede bestemmelser, ikke er blevet sanktioneret, men for eksempel erstattet af bestemmelser, der er korte hensigtserklæringer. Alt i alt bevarer forliget dog efter vor opfattelse, den balance mellem ejer og lejer, som har været vigtig for forligsparterne og som følger af et bredt forlig i Folketinget. For lejerne er der tale om vigtige forbedringer, som vi har efterspurgt længe. Vi er derfor tilfredse med udspillet, og vi mener, at udspillet er med til at styrke lejernes rettigheder i Danmark, og dermed gør lejeloven nemmere at overskue. Dernæst fremlagde vi en lang række forslag, til specifikke ændringer, som efter vor opfattelse var mere hensigtsmæssige, i forhold til den udmøntning af forliget, som ministeriet har foretaget, og som vil afklare uklarheder/ulogiske dele af udkastet til lovtekst. Den 24. marts 2015, blev forslaget vedtaget. For stemte V, S, DF, RV, SF, EL, KF, ALT, SP, imod forslaget LA, 0 stemmer hverken for eller imod forslaget. Det Konservative Folkeparti stemte ved en fejl for forslaget.

27 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Den 31. marts 2015, udsendte vi en orientering om de vedtagne ændringer af lejeloven til HB og afdelingerne. Som opfølgning på loven fremsendte ministeriet flere høringer om bekendtgørelser, der fulgte loven, for eksempel høring om bekendtgørelsen for ind- og fraflytningssyn, istandsættelse og vedligeholdelse i private udlejning. Den 10. august 2015, fremsendte vi vort høringssvar, hvor vi påpegede en række mangler og ulogiske forhold i lovforslaget, fx når det gælder lejerens reklamation over mangler ved indflytning.

2.5

SRSF forlig med V, K og DF om energisparepakke

Det var VK regeringen, som første gang i 2009, fremsatte et forslag til en energisparepakke. Den 22. marts 2012, indgår SRSF regeringen og V, DF, EL og K en aftale om den danske energipolitik 2012-2020. Aftalen følges op med et høringsudkast til lov, som Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen, d. 23 marts 2015, sender til organisationerne. Lovforslaget i høring implementerer de 5 forslag, der samlet udgør en energisparepakke for den privat udlejningssektor. Lovforslaget, der var en lettere omskrivning af VK ’s forslag fra 2009, indeholdt følgende hovedelementer: 1. 2. 3. 4. 5. 6.

Gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer. Aftalt grøn byfornyelse. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser. Forhøjelse af råderetsbeløbet. Udlejers adgang til, at kræve opsat vandmålere og målere til måling af energiforbrug til køling.

De enkelte elementer beskrives i næste afsnit om ministrenes udspil d. 9. oktober 2012. Her skal kort anføres, at vi i en pressemeddelelse den 22. marts 2012 meddelte, at høringsudkastet betyder, at de private udlejere kan energiforbedre en ejendom hen over hovedet på lejerne. På baggrund af en såkaldt total økonomisk langsigtsberegning, med en vanskelig kontrollerbar antagelse om stigende energipriser, kan udlejer pålægge lejerne huslejestigninger, der væsentligt overstiger, hvad energiforbedringerne har kostet udlejer. Herudover fjerner ministeren den beskyttelse mod ublu lejestigninger, som sikrer, at lejerne ikke moderniseres ud af deres lejligheder. Det sker, fordi ministeren har valgt at fjerne lejernes mulighed for at få prøvet, om lejen efter moderniseringen vil overstige det lejedes værdi. Regeringen indfører såkaldt aftalt grøn Byfornyelse. Udlejer kan med et flertal, af lejerne aftale lejestigninger. Det er positivt, at lejerne tages med på råd. Men regeringens minister tager i sit udspil ikke hensyn til de mange lejere, der bor i indvendigt gennemgribende moderniserede lejligheder med meget høj husleje. Et mindretal får ikke lov til at anvende det lejedes værdi som et værn imod en forhøjelse af en allerede høj husleje, for det værn afskaffer ministeren.

28 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Regeringen har aftalt en mindre begrænsning i udlejernes anvendelse af boligreguleringslovens § 5 stk. 2. Det er positivt, fordi lejen med 5.2 moderniseringer presses så højt op, at kun de bedre stillede har råd til også at finansiere energirenoveringer. Men Regeringen afskaffer ikke Brl. § 5 stk. 2. Man har valgt ikke at lytte til LLO eller De Studerende Fællesråd, som begge har anbefalet, at bestemmelsen afskaffes, fordi den hvert år betyder et stort fald i antallet af betalelige boliger. Den 26. marts 2012, sendte vi et høringssvar, hvor vi anbefalede, at: 1. Ordningen med såkaldt totaløkonomisk energirenovering opgives, i stedet styrkes modellen med aftalt grøn energirenovering, med en partsrådgivning sådan som anvendt tidligere med succes i aftalt boligforbedring. 2. Lejerne gives i alle forhold adgang til støttet partsrådgivning og til indhentning af egne beregninger af eventuelle energibesparelser. 3. Det lejedes værdi skal fastholdes som lejemaksimerende princip, uanset om energirenoveringer finder sted via den totaløkonomiske model eller via grøn byfornyelse. 4. Medtagelse af vedligeholdelsesarbejder i beregning af lejeforhøjelser bør kun kunne finde sted efter forhandlinger med lejerne. 5. Kommunerne skal have mulighed for at påbyde energirenoveringer. Da også udlejerne er voldsomt imod lovforslaget i høring, fordi det afskaffer muligheden for 5.2 moderniseringer i dårlige ejendomme, vælger regeringen ikke at fremlægge et egentlig lovforslag i Folketinget. Men regeringen har ikke opgivet sagen. Den 9. oktober 2012, indgår nu SR Regeringen og V, DF, EL og K, en revideret aftale om udmøntningen af en energisparepakke i lovgivning. Forslaget, der blev sendt i høring d. 2. november 2012, indeholdt næsten samme hovedelementer, som ministeren oprindeligt spillede ud med: 1. Gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer. 2. Aftalt grøn byfornyelse. 3. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2. 4. Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser. 5. Forhøjelse af råderetsbeløbet. 6. Udlejers adgang til, at kræve opsat vandmålere og målere til måling af energiforbrug til køling. Ministeren anførte følgende om forslagets enkelte punkter: Ad 1. Gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer Forslaget sigter på at styrke udlejers incitament til at gennemføre energibesparende foranstaltninger ved at indføre en særlig valgfri ordning for lejeforhøjelse ved gennemførelse af totaløkonomisk rentable energiforbedringer. Det centrale udgangspunkt for forslaget er, at lejernes bruttoboligudgift ikke kun omfatter den egentlige husleje, men også betaling af energiforbrug. Hvis en given energiforbedring giver så store besparelser i energiforbruget, at det opvejer huslejestigninger som følge af 29 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

forbedringsarbejder, kan bruttoboligudgiften holdes uændret. Det er netop tilfældet for totaløkonomisk rentable energiinvesteringer, der udmærker sig ved inden for en given tidshorisont at medføre driftsbesparelser, der overstiger anlægsudgiften. Forslaget indebærer, at udlejer kan opkræve en større lejeforhøjelse end efter de gældende regler, forudsat at kravet om totaløkonomisk rentabilitet er opfyldt. Det sker ved, at udlejeren får mulighed for, at lade hele investeringen – dvs. ikke kun de egentlige forbedringsudgifter, men også de tilhørende vedligeholdelsesudgifter, herunder fremtidig sparet vedligeholdelse – indgå ved beregningen af lejeforhøjelsen. Herved øges lejeforhøjelsens størrelse i forhold til de gældende regler, dog maksimalt til størrelsen af den dokumenterede (energi) besparelse for lejerne. Investeringens størrelse opgøres efter samme principper som efter de gældende regler, således at der kun kan medtages rimelige og nødvendige udgifter. Lejeforhøjelsen kan efter forslaget opretholdes, selvom den samlede leje for et lejemål, hvor der er gennemført totaløkonomiske energiforbedringer, herved kommer til at overstige det lejedes værdi. Den kan ligeledes opretholdes, hvis der senere gennemføres lejeforhøjelser. Ved vurderingen af det lejedes værdi ses der således bort fra, at der er gennemført totaløkonomisk rentable forbedringer i ejendommen. Dette vil efter forslaget ligeledes gælde i lejligheder, hvor der er gennemført eller gennemføres gennemgribende forbedring efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Der er behov for at fastlægge en række specifikke forhold om ordningen og lejeforhøjelsens beregning, herunder en række forhold af teknisk karakter, som ikke er egnede til at medtage i en lov. Det foreslås derfor, at der gives ministeren for by, bolig og landdistrikter bemyndigelse til at fastsætte de nærmere regler for en sådan ordning i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at der i bekendtgørelsen skal stilles præcise krav til dokumentationen af totaløkonomien og dermed til, hvordan besparelsen beregnes. For at sikre bedst mulig dokumentation over for lejerne af totaløkonomiprojektet, vil der blive stillet krav om ekstern gennemgang af projektet. Endvidere vil det blive krævet, at udlejeren forud for projektets påbegyndelse indhenter en vurdering fra et certificeret energimærkningsfirma af, om de energimæssige forudsætninger for projektet i henseende til såvel anlæg som drift er holdbare. Det er hensigten, at denne opgave vil komme til at indgå som en del af certificeringsgrundlaget i Energistyrelsens certificeringsordning for energimærkningsfirmaer. Beregningen af totaløkonomien vil tage sit udgangspunkt, i bygningens energimæssige karakteristika før gennemførelsen af totaløkonomiprojektet, og beregne totaløkonomien ud fra dette. Vurderingen vil således ikke tage hensyn til, om beboerne ændrer adfærd efter gennemførelsen af projektet, f.eks. ved, at bruge varmebesparelsen som en anledning til, at skrue op for varmen. Det bemærkes, at gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer vil indebære, at sammensætningen af lejerens bruttoudgifter til, at bo ændres. Den forhøjede leje som følge af reducerede udgifter til energi, vil endvidere medføre, at de lejere, der er berettigede til boligstøtte, helt eller delvist vil kunne opnå boligstøtte til den forhøjede leje. Forslaget om, at udlejer kan få en forbedringsforhøjelse for hele sin investering i totaløkonomisk rentable energiforbedringer vil, alt andet lige, medføre huslejestigninger. Ministeriet skønner, at 30 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

i størrelsesordenen 2.500 private udlejningsboliger i det første år, vil få foretaget totaløkonomisk rentable forbedringer. Dette omfang skal bl.a. ses på baggrund af, at energikravene for anvendelse af § 5, stk. 2, øger incitamenterne til, at få foretaget rentable forbedringer. Endvidere indeholder det nævnte antal også de boliger, hvor der også efter gældende regler ville blive gennemført de samme energimæssige forbedringer. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at den gennemsnitlige årlige varmebesparelse udgør i størrelsesordenen 2.500 kr. pr. bolig i faste priser. Det skønnede gennemsnit må antages, at dække over en stor spredning. Kravet om totaløkonomi indebærer, at den gennemsnitlige lejeforhøjelse via fuld udnyttelse af varmebesparelsen, permanent udgør 2.500 kr. pr. bolig. For de boliger, der også uden en ny ordning ville få foretaget energibesparende foranstaltninger, antages en gennemsnitlig årlig huslejestigning i størrelsesorden 500 kr., hvilket afspejler, at vedligeholdelsesdelen af den samlede investering, nu også kan medtages i lejeforhøjelsen. Under disse antagelser, vil forslaget isoleret set medføre årlige huslejestigninger i størrelsesordenen knap 1 mio. kr., samt årlige varmebesparelser på knap 1 mio. kr., i ordningens første år (ved ¼-års effekt). Alt andet lige, vil potentialet for totaløkonomiske forbedringer gradvis blive mindre, i takt med den generelle forbedring af den private udlejningsboligmasse, herunder via anvendelse af, de foreslåede nye muligheder i lejelovgivningen. Huslejeeffekten som følge af forslaget, vil derfor vokse år for år, men den årlige vækst vil gradvist blive lavere. Forslaget skønnes isoleret, at forøge det samlede investeringsomfang (ekskl. den nuværende aktivitet, der fremover vil blive omfattet) med 12 mio. kr. i 2013 (¼-års effekt) og med 13 mio. kr. årligt på langt sigt (2025). Ad 2. Aftalt grøn byfornyelse De grundlæggende elementer i forslaget om aftalt grøn byfornyelse, er dels en aftale mellem ejendomsejeren og et flertal af lejerne, om gennemførelse af energibesparende arbejder i ejendommen, dels en aftale mellem energiselskab og ejendomsejer om tilskud m.v.. Herudover foreslås det, at de enkelte kommuner skal have mulighed for at øge ejernes og lejernes incitament til, at indgå aftaler ved beslutning om, at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen, som følge af de energibesparende arbejder. Endelig foreslås det, at give kommunalbestyrelsen mulighed for, at give tilbud om genhusning i ombygningsperioden efter de gældende bestemmelser herom i byfornyelsesloven. Hvis kommunalbestyrelsen vælger, at støtte projekter om grøn byfornyelse med indfasningsstøtte eller genhusning, indgår dette som en almindelig del af kommunens prioritering af kommunens andel af byfornyelsesmidlerne. Energiselskaberne er forpligtet til, at sikre realisering af en vis mængde energibesparelser hvert år. Selskaberne kan bl.a. ”købe” energibesparelser hos slutbrugerne ved, at yde tilskud til gennemførelse af de nødvendige investeringer, i energibesparende foranstaltninger. Der kan kun ydes tilskud til arbejder, der ikke er påbegyndt, før aftale med bygningsejeren indgås. Der er med ordningens udformning, tænkt etableret et forhandlingsforløb mellem udlejer og lejere, inden parterne tilslutter sig et projekt. Udlejer og lejere får mulighed for, at forhandle om, hvilke arbejder, der ønskes gennemført og får i den forbindelse også mulighed for, at stille krav og betingelser til det samlede projekt. Initiativet til, at etablere et forhandlingsforløb kan komme både fra udlejer og lejerne. Kommunen vil også kunne opfordre udlejer og lejere til, at indgå en aftale om grøn byfornyelse. 31 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Som udgangspunkt skal udlejeren, fra huslejenævnet indhente en forhåndsgodkendelse af huslejestigningen og fremlægge et certificeret energimærkningsfirmas erklæring, om de foreslåede arbejders energimæssige konsekvenser. For ikke at gøre ordningen unødigt bureaukratisk, stilles der ikke krav om indhentning af en forhåndsgodkendelse, hvis udlejeren og alle lejere er enige om, at indgå en aftale om grøn byfornyelse. Det er ligeledes foreslået, at Grundejernes Investeringsfond får mulighed for, at yde udlejere og lejere en udvidet rådgivning, i stil med den rådgivning, fonden har ydet i forbindelse med tidligere ordninger. Der vil være tale om en uvildig rådgivning, der varetages af fonden selv. Forhandlingerne skal munde ud i en skriftlig aftale, der er bindende for begge parter. Aftalen vil også være bindende for det mindretal af lejere, der ikke har tiltrådt aftalen. Med henblik på, at understøtte de intentioner, der ligger i ordningen, vil der blive udarbejdet vejledningsmateriale til hjælp for udlejere og lejere. Der skal derfor før aftalens indgåelse indhentes en erklæring, fra et certificeret energimærkningsfirma om de energimæssige konsekvenser, af de påtænkte arbejder. Lejeforhøjelsen som følge af gennemførelsen, af de aftalte energibesparende arbejder, kan beregnes på grundlag, af de samlede aftalte og dokumenterede udgifter. Lejefastsættelsen bliver således frigjort fra det almindelige princip i lejelovgivningen om, at kun forbedringsarbejder kan danne grundlag for lejeforhøjelse. Det indebærer, at også vedligeholdelsesarbejderne i det aftalte projekt, kan danne grundlag for lejeforhøjelse, og at den samlede leje efter gennemførelsen af den grønne byfornyelse, således vil kunne overstige det lejedes værdi. Såfremt de aftalte arbejder, vil medføre en væsentlig lejeforhøjelse, eller hvis projektet kræver genhusning i ombygningsperioden, foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan træffe en beslutning om, at yde indfasningsstøtte til nedsættelse af huslejeforhøjelsen efter byfornyelseslovens almindelige regler. Endvidere foreslås det, at kommunalbestyrelsen kan tilbyde genhusning efter byfornyelseslovens kapitel 8. Der er i forslaget lagt til grund, at kommunalbestyrelsens beslutning om indfasningsstøtte og genhusning, vil kunne træffes umiddelbart på grundlag, af huslejenævnets afgørelse om forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelsen, samt den skriftlige erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma om de energimæssige konsekvenser af projektet. Det vil således ikke være påkrævet, med en bureaukratisk sagsbehandling for kommunen. Kommunalbestyrelsen har dog mulighed for, at stille relevante krav, såfremt det findes nødvendigt. Der vil i tilknytning til ovennævnte energispare aftale fra november 2009 og i samarbejde med energiselskabernes brancheorganisationer blive søgt etableret nogle rammer for aftaler mellem energiselskab og udlejer som led i grøn byfornyelse, som gør det administrativt let for begge parter, at forberede en aftale. Endvidere er det hensigten i forbindelse med den forestående genforhandling af aftalen, at øge energiselskabernes tilskyndelse til, at yde tilskud til energibesparende foranstaltninger som led i grøn byfornyelse. Det skønnes af ministeren at, i størrelsesordenen af 1.000 private udlejningsboliger årligt i de kommende 10 år, vil få foretaget energirenoveringer efter grøn byfornyelse. I dette omfang 32 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

indgår, at energikravene for anvendelse af § 5, stk. 2, øger incitamenterne til at foretage energimæssige forbedringer via aftalt grøn byfornyelse. Herefter skønnes det med betydelig usikkerhed, at tilgangen reduceres med i størrelsesordenen 50 boliger årligt, indtil der opnås et permanent niveau på i størrelsesordenen 500 boliger der årligt energirenoveres efter ordningen om grøn byfornyelse. Forslaget om grøn byfornyelse vurderes typisk, at ville rette sig mod arbejder vedrørende ejendommens klimaskærm, hvor der er tale om arbejder med lang levetid og ofte lavere rentabilitet end eksempelvis isolering af tekniske installationer. Derfor skønnes det med betydelig usikkerhed, at den gennemsnitlige årlige huslejeforhøjelse udgør i størrelsesordenen 3.500 kr. og modsvares af en gennemsnitlig årlig varmebesparelse på skønsmæssigt 3.000 kr. kr. pr. bolig (2012-priser). Under disse antagelser vil forslaget isoleret set, medføre årlige huslejestigninger i størrelsesordenen knap 1mio. kr. i ordningens første år (ved ¼-års effekt), samt årlige energibesparelser på størrelsesordenen knap 1 mio. kr. i ordningens første år (ved ¼års effekt). Ad 3. Energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2 Det er foreslået, at det gøres til et vilkår for, at udlejeren kan fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, ved genudlejning, at ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard. Efter forslaget kan en forbedring af et lejemål ved lejeledighed således ikke anses for gennemgribende, medmindre ejendommen har en energistandard, der står i et rimeligt forhold til det forbedrede lejemål. Der er ifølge forslaget en klar sammenhæng mellem energimærke og stramningen af energikravene i bygningsreglementet. Særligt stramningen af varmeisoleringskravene i bygningsreglementet fra 1977 med virkning fra februar 1979 resulterede i omtrent en halvering af det maksimale varmetab. Hvor bygningerne ibrugtaget før 1981 energimæssigt er koncentreret om energimærke E og D - og hvoraf omkring 40 pct. af boligerne har et energimærke på E eller større energibehov - er dette på boligerne ibrugtaget i perioden 19821991 reduceret til, at under 10 pct. af boligerne har et energimærke på E eller større energibehov. På denne baggrund foreslås det, at kravet om, at ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard, som forudsætning for, at en udlejer kan fastsætte lejen til det lejedes værdi efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, ved genudlejning, efter at lejligheden er gennemgribende forbedret, i stedet for blot at kræve en beregnet forbedringsforhøjelse, kan opfyldes på to måder: 1. Ejendommen skal som helhed opfylde en energiramme på A-D i energimærkningen efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger. 2. I ejendomme, der ikke har en energiramme på A-D, skal udlejeren forud for genudlejningen af en gennemgribende forbedret lejlighed kunne dokumentere, at der er foretaget rene energiforbedringer inden for en periode på 2 år i boligdelen af ejendommen for et beløb svarende til 400 kr. pr. m² bruttoetageareal. For de ejendomme, der er nævnt under 2, indebærer forslaget, at ejeren må vurdere, enten om der skal foretages energimæssige investeringer i ejendommen, som vil gøre det muligt at opnå en energimærkning af ejendommen med en energiramme på D, eller om der skal investeres mindst 400 kr. pr. m² bruttoetageareal i boligdelen. I modsat fald vil lejen ikke kunne fastsættes 33 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2, medmindre der er tale om en fredet ejendom, jf. herom nedenfor. Med en energiramme på A-D stilles der krav om, at ejendommen energimæssigt i store træk skal opfylde de krav, der gjaldt for nybyggeri med byggetilladelse fra 1979, for at der kan åbnes for den gunstige lejefastsættelse ved gennemførelse af en gennemgribende forbedring af lejligheder i ejendommen, mens kravet om gennemførelse af energiforbedringer på mindst 400 kr. pr. m² bruttoetageareal i boligdelen af ejendommen indebærer, at en stor del af de ejendomme, der har en energiramme på E, vil kunne opnå en energimærkning med en energiramme på D. Dette forslag vil således sikre, at de gunstige regler for lejefastsættelse efter § 5, stk. 2, ikke kan anvendes i lejligheder i ejendomme med dårlige energiforhold, som moderniseres efter lovændringens ikrafttræden. For at kunne foretage lejefastsættelse efter § 5, stk. 2, ved genudlejning af en lejlighed skal udlejer dokumentere, at ejendommen på tidspunktet for genudlejningen opfylder de ovennævnte betingelser. Det er dog foreslået, at de skærpede regler ikke skal gælde for fredede ejendomme. I andre ejendomme, hvor udlejer vurderer, at det ikke umiddelbart vil være rentabelt at gennemføre energiforbedringer på mindst 400 kr. pr. m² bruttoetageareal i boligdelen af ejendommen eller den investering, der er nødvendig for at opnå en energiramme på D, kan udlejer i stedet vurdere, om de foreslåede muligheder for gennemførelse af totaløkonomisk rentable forbedringer og grøn byfornyelse vil gøre det rentabelt at gennemføre de energiforbedringer, der vil muliggøre en fortsat anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Omkring 40 pct. af de private udlejningsboliger i ejendomme med mindst 7 boliger, opført før 1960, der blev energimærket i 2008, har et energiforbrug, der er for stort til at opfylde kravet. Selvom energikravet i nogle af disse ejendomme kan opfyldes ved gennemførelse af de rentable energibesparelsesforslag, der fremgår af energimærket eller ved at gennemføre energiforbedringer i hele ejendommen på mindst 400 kr. pr. m² bruttoetageareal (2012-priser), t antager ministeren, at indførelsen af energimæssige krav for anvendelse af § 5, stk. 2 umiddelbart vil medføre en reduktion af antallet af boliger, der for første gang genudlejes efter denne ordning. Det skønnes, at tilgangen reduceres med i størrelsesordenen 500 boliger årligt, svarende til ¼ af den årlige tilgang. Dette medfører med betydelig usikkerhed en samlet reduktion i den forventede husleje i private udlejningsboliger på i størrelsesordenen knap 4 mio. kr. i ordningens første år (ved ¼- års effekt). Samtidig indføres bedre incitamenter til gennemførelse af investeringer i energibesparende foranstaltninger via forslag om aftalt grøn byfornyelse samt forslaget om gennemførelse af totaløkonomiske rentable forbedringer. Der må derfor ifølge ministeren i de kommende år forventes en stigende energistandard i den private udlejningsboligsektor. Som følge heraf vil et stigende antal ejendomme opfylde mindstekravene til energistandard for anvendelse af § 5, stk. 2. Den begrænsende effekt af energikravene for anvendelse af § 5, stk. 2 vil derfor gradvist blive mindre. Efter 7 år skønnes det, at den gennemsnitlige årlige tilgang kun er reduceret med 35 boliger, der ikke kan opfylde energikravene. På langt sigt vil der således være tale om en meget begrænset reduktion i anvendelsen af § 5, stk. 2, svarende til samlet set 350 boliger efter 10 år ud af en forventet tilgang på i alt 20.000 boliger efter gældende regler. 34 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Ad 4. Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser Forslaget vedrører forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelsen og den samlede leje efter gennemførelse af en forbedring samt et forslag om, at den maksimale sagsbehandlingstid for en forhåndsgodkendelse i huslejenævnet ikke må overstige 2 måneder. Huslejenævnet skal efter forslaget ikke blot tage stilling til lejeforhøjelsens størrelse, men også til, om den samlede leje herefter kommer til at overstige det lejedes værdi. Huslejenævnet skal ligeledes på udlejerens anmodning foretage forhåndsgodkendelse af gennemgribende forbedringer efter boligreguleringslovens § 5, stk. 2. Ad 5. Forhøjelse af råderetsbeløbet Det foreslås, at den maksimale godtgørelse for lejerens råderet fastsættes til 110.252 kr. i 2009niveau, svarende til godtgørelsesbeløbet for lejere i almene boliger. Ad 6. Udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere af energiforbrug til køling. Det påtænkes i medfør af byggelovens regler at udmønte EU-direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne ved at indføre krav om individuel måling af varmt og koldt vand samt køling i flerbrugerejendomme. Det foreslås, at der indsættes en hjemmel i lejeloven til, at udlejeren kan kræve opsat vandmålere i de enkelte boliglejemål til måling af lejernes individuelle vandforbrug. Efter forslaget skal udlejeren dog kun have mulighed herfor, hvis opsætningen er påbudt i henhold til lov. Samtidig foreslås det at muliggøre, at fordelingen af udgifterne til lejernes varmtvandsforbrug kan ske efter de målere, der opsættes for at måle lejernes vandforbrug. Målerne på tappestederne til varmt vand vil således få en dobbelt funktion ved både at skulle anvendes til måling af en del af vandforbruget og til fordeling mellem lejerne af udgifterne til varmt vand. Endvidere foreslås det, at udlejeren i såvel private lejemål som i almene boliger og i erhvervslejemål får mulighed for at forlange opsat målere til fordeling af energiforbruget til køling af de enkelte lejemål, hvis opsætningen er påbudt i henhold til lov. Ændringen indebærer, at udlejeren bl.a. vil kunne kræve en forbedringsforhøjelse for opsætning af vand og kølingsmålere til måling af lejernes individuelle forbrug af koldt og varmt vand samt køling, med 6 ugers varsel vil skulle varsle overgangen til afregning efter vand- og kølingsmålere og samtidig have pligt til at nedsætte lejen i forbindelse med overgangen til fordelingen af forbruget efter vand- og kølingsmålere. Vi har tidligere i foråret 2012 afgivet høringssvar til ministerens næsten lignende forslag til energisparepakke fra foråret. Det afgørende i dette forslag var, at ministeren havde solgt ud af sine krav, og indført en kattelem, hvorefter udlejerne af lejemål i dårlige ejendomme ved en energiforbedring på 400 kr pr igen kunne begynde af 5.2 moderniserer ved genudlejning. Vi fremsendte derfor et opdateret høringssvar til ministeren, hvor vi anførte, at ministeren har solgt ud af sine tidligere principper.

35 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Den 19. december 2012 fremsætter SRSF regeringens lovforslag om en energisparepakke , L 109, omfattende bl.a. totaløkonomisk rentable energiforbedringer og aftalt grøn byfornyelse. Forslaget kunne ikke nå at blive vedtaget i efteråret 2012. Det var også lidt forsinket, fordi der var gået kludder i tolkningen af forligsteksten. Herefter forsøgte ministeren at få forslaget vedtaget i forårssamlingen 2013, men det blev på grund af uenighed med V og K om tolkning af forligsteksten vedrørende de 400 kr pr kvm. udskudt til efter sommerferien 2013. Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen indledte efter sommerferien 2013 igen drøftelser med regeringens støtteparti EL og med oppositionen med henblik på at få forslaget vedtaget. Det lykkedes ikke at få et forlig med EL. Vi har i perioden intense drøftelser med partierne, herunder Enhedslisten, og vi har i den forbindelse bistået med 35 spm. til ministeren med henblik på at afklare mangler mv. i lovforslaget. Forslaget, der skulle have været vedtaget i forårssamlingen 2013,blev på grund af uenighed om tolkning af forligsteksten, udskudt til efter sommerferien. EL har fulgt mange af vore indsigelser, og mener, at forliget er udmøntet for udlejervenligt. V og K kritiserede udmøntningen for at være forkert på især et enkelt punkt, nemlig muligheden for i dårlige ejendomme, der ikke opfylder energistandard D, alligevel at gennemføre moderniseringer efter Brl. § 5.2, såfremt udlejer moderniserer for 400 kr. pr. kvm. Udlejerne og V og K mener, at 400 kr. pr. m2 omfatter både forbedring og vedligeholdelse, i lovforslaget er 400 kr. pr. m2 udtryk for forbedringsdelen. Som følger heraf kunne ministeren ikke samle flertal for forslaget. Den 13. november 2013 indgik regeringen så en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om en energisparepakke for private lejeboliger. V og K accepterede de 400 kr. som udtryk for forbedringsdelen m(rene energiforbedringer), og fik så til gengæld nogle indrømmelser i afgrænsningen mellem vedligeholdelse og forbedring. Parterne var om de kontroversielle emner enige om: Boligreguleringslovens § 5, stk. 2 Parterne er enige om at udmønte kravet i initiativ 18 i strategien for reduktion af energiforbruget i bygninger om, at det kan gøres til et vilkår for, at udlejeren kan fastsætte lejen efter § 5, stk. 2, ved genudlejning, at ejendommen energimæssigt har en nærmere angivet minimumsstandard, på følgende måde: 1. I ejendomme, der på tidspunktet for genudlejning af en ledig lejlighed har en energimærkning efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger på A-D, kan udlejeren fortsat anvende de gældende bestemmelser i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, om lejefastsættelse ved genudlejning efter en gennemgribende forbedring af et ledigt lejemål. 2. I andre ejendomme er det et krav for, at udlejeren kan anvende bestemmelserne i boligreguleringslovens § 5, stk. 2, at udlejeren inden genudlejningen gennemfører rene energiforbedringer vedrørende den del af ejendommen, der anvendes til beboelse, svarende til 36 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

mindst 400 kr. pr. m² bruttoetageareal. Boligreguleringslovens § 5, stk. 2, fastholdes i øvrigt uændret. I lovforslagets almindelige bemærkninger indsættes under pkt. 2.2.3. som nye afsnit: "Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil efter vedtagelsen af lovforslaget udarbejde retningslinjer vedrørende afgrænsningen mellem forbedringer og vedligeholdelse i forbindelse med energiinvesteringer, herunder fradrag for sparet vedligeholdelse, og udlejerens adgang til at kræve lejeforhøjelse herfor. I retningslinjerne vil det i overensstemmelse med praksis blive omtalt, at der som hidtil skal foretages et skøn over vedligeholdelsesfradragets størrelse, herunder den sparede vedligeholdelse, på baggrund af en konkret vurdering, idet der på den ene side skal tages hensyn til forbedringens omfang og på den anden side til vedligeholdelsesstanden før forbedringen. Endvidere vil det indgå, at det ved huslejenævnene er normal praksis, at man som udgangspunkt for den konkrete vurdering af en energiinvestering anvender standardbeløb som udgangspunkt for en afvejning af hensyn eller forhold, der er stort set ensartede fra sag til sag. Huslejenævnene skønner konkret, om fradraget skal være lavere, lig med eller højere end standardbeløbet. Det må forventes, at der vil være nye typer installationer m.v., hvor der på nuværende tidspunkt ikke foreligger et tilstrækkeligt erfaringsgrundlag hos huslejenævnene til at kunne anvende standardbeløb. Her foretager nævnene således i det enkelte tilfælde en konkret vurdering af, i hvilket omfang en installation m.v. forøger leje- og brugsværdien af det lejede og dermed er en forbedring, og i hvilket omfang der er tale om vedligeholdelse. Den konkrete vurdering af nogle energiinvesteringer kan medføre, at der ikke skal foretages fradrag for sparet vedligeholdelse. Det er ikke hensigten med retningslinjerne at ændre den gældende retspraksis for, hvorledes det konkret vurderes, om et arbejde udvider brugsværdien af det lejede med den virkning, at udlejeren kan gennemføre en forbedringsforhøjelse herfor. Hensigten er at skabe en mere gennemsigtig og ensartet praksis (i ensartede sager) ved beregningen af fradrag for sparet vedligeholdelse. Der skal således fortsat foretages en konkret vurdering af størrelsen af brugsværdiforøgelsen og den hertil knyttede forøgelse af lejeværdien samt størrelsen af vedligeholdelsesfradraget i de udgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse." I bemærkningerne til bestemmelsen om en ny § 5, stk. 3, i boligreguleringsloven kan medtages følgende som eksempel på fradrag i forbedringsinvesteringen for sparet vedligeholdelse: ”Det er normal huslejenævnspraksis, at man som udgangspunkt for den konkrete vurdering af en forbedring anvender standardbeløb som vejledende beløb for afvejning af hensyn eller forhold, der er stort set ensartede fra sag til sag. Huslejenævnene skønner således konkret ud fra, om fradraget skal være lavere, lig med eller højere end standardbeløbet.” Aftalt grøn byfornyelse Parterne er enige om at sikre både udlejere og lejere det bedst mulige beslutningsgrundlag for at indgå en aftale om grøn byfornyelse. Som udgangspunkt skal udlejeren derfor fra huslejenævnet indhente en forhåndsgodkendelse af huslejestigningen og fremlægge et certificeret energimærkningsfirmas erklæring om de foreslåede arbejders energimæssige konsekvenser. Samtidig er der enighed om, at ordningen ikke skal være unødigt bureaukratisk. Parterne er derfor enige om, at der ikke er behov for en beskyttelse med en særlig gyldighedsregel, hvis 37 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

udlejeren og alle lejere er enige om at indgå en aftale om grøn byfornyelse. Der indsættes i lovforslaget en udtrykkelig bestemmelse herom. Forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelse. I lovforslagets almindelige bemærkninger indsættes under pkt. 2.2.4. som nyt afsnit: "En forhåndsgodkendelse medfører, at huslejenævnet ikke efterfølgende kan ændre den forhåndsgodkendte leje, medmindre der foreligger ændrede forhold i forhold til det projekt og det materiale, udlejeren har forelagt huslejenævnet til brug for forhåndsgodkendelsen. Ændringer i det forhåndsgodkendte projekt som følge af, at der i forbindelse med gennemførelsen af projektet afdækkes uforudsete skader på bygningen som eksempelvis et svampeangreb eller skjult skimmelsvamp, der skal afhjælpes samtidig med projektet, anses ikke for ændrede forhold, der kan begrunde, at forhåndsgodkendelsen kan tilsidesættes. Det skyldes, at sådanne ekstraarbejder vedrører vedligeholdelse, der allerede er dækket af lejernes lejebetaling. En omtale heraf vil blive medtaget i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters orientering til huslejenævn, lejere og udlejere." Huslejenævnenes sagsbehandlingstider Parterne er enige om, at der i lovforslaget medtages en bestemmelse om, at huslejenævnenes sagsbehandlingstider skal nedsættes til højst 2 måneder, da det vurderes at være af væsentlig betydning for nytten af en forhåndsgodkendelse, at den meddeles hurtigst muligt efter ansøgningen. Parterne er enige om at følge overholdelsen af sagsbehandlingstiden. Individuel råderet Parterne er enige om at forhøje den maksimale godtgørelse, lejere i private lejeboliger kan opnå for gennemførte råderetsarbejder i forbindelse med fraflytning til samme niveau, som lejere i almene lejeboliger har mulighed for. Evaluering af lovændringerne Parterne er enige om at gennemføre en evaluering af virkningerne af lovforslaget, når ændringerne har været i kraft i 2 år. Evalueringen skal give et billede af, om lovændringerne har haft den tilsigtede effekt. I lovforslagets almindelige bemærkninger indsættes under pkt. 2.2. som nyt afsnit: "Det er hensigten forud for evalueringen af ændringerne at gennemføre en undersøgelse af, i hvilket omfang huslejenævnene anvender de tidligere nævnte standardbeløb til brug for vurderingen af afgrænsningen mellem forbedringer og vedligeholdelse. I den forbindelse skal der særligt ses på karakteren af energiinvesteringerne, på størrelsen af de vejledende standardbeløb, og på om der er forskelle i anvendelsen mellem de enkelte huslejenævn og mellem huslejenævnene og domstolene. Resultatet af undersøgelsen skal indgå i evalueringen." Orientering om reglerne om totaløkonomisk rentable forbedringer og aftalt grøn byfornyelse Parterne er enige om, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter efter lovforslagets vedtagelse skal orientere om reglerne for anvendelse af de nye bestemmelser om totaløkonomisk rentable forbedringer og aftalt grøn byfornyelse. Endelig er det aftalt, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter to gange om året på baggrund af registreringerne i Huslejenævn.dk orienterer aftaleparternes ordførere om de nyeste principielle afgørelser fra huslejenævnene vedrørende opgørelse af energiforbedringer. 38 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Ovenstående energiaftalen af 13. november 2012 er baggrunden for det lovforslag om energisparepakke, L 129, som ministeren fremsatte d. 5. februar 2014. Energisparepakken indeholder samme overordnede initiativer som tidligere. Vi anførte i vort høringssvar følgende: 1. Den såkaldt totaløkonomiske model kan stadig ikke accepteres, fordi lejerne hverken kollektivt eller individuelt har vetoret, - udlejer kan tvinge moderniseringerne igennem lejerne i strid med lejelovgivningens hidtidige principper nu skal betale for vedligeholdelsesdelen af moderniseringen, uanset lejerne allerede løbende over huslejen har betalt fuldt ud til vedligeholdelse af bygningsdel, der forbedres. lejerne tvinges til at betale en stedsevarende lejeforhøjelse for moderniseringen, uanset moderniseringen for længst er forrentet for udlejer og uanset, at man i andre boligformer kun har udgifter i investeringens tilbagebetalingstid. Det lejedes værdi fjernes. Dette er i strid med lejelovgivningens hidtidige principper, hvorefter lejerne ikke kan pålægges en lejeforhøjelse, der overstiger brugsværdiforøgelsen. 2. Organisationen støtter Grøn Byfornyelse, men skal påpege at modellen lider af tre alvorlige mangler: •

Udlejer kan i enighed med alle lejere aftale en leje, der overstiger prisen for samtlige arbejder i forbindelse med energirenoveringen. Det er ikke rimeligt, at udlejer ad denne vej kan få indført markedsleje.

•

Lejerne er ikke sikret ret til økonomisk dækning af partsrådgivning om projektet, uanset lejerne gerne vil betale herfor.

•

Lejere med et lavt rådighedsbeløb efter husleje svigtes, fordi den bestemmelse i byfornyelseslovgivningen, der hidtil har sikret lejerne en betalelig erstatningsbolig ved store lejestigninger, er fjernet.

3. Organisationen kan støtte særlige energikrav som betingelse for anvendelse af boligreguleringslovens § 5, stk. 2., således at udlejere af dårlige energiuøkonomiske ejendomme tvinges til at bruge ejendomme økonomiske ressourcer på udvendige energiarbejder på ejendomme frem for indvendige gennemgribende moderniseringer af enkeltlejemål. LLO skal imidlertid beklage, at forslaget indeholder en 400 kroners regel, således at udlejer nemt ved en lille energimodernisering af fx vinduer kan fortsætte med at moderniserer ved genudlejning, uanset klimaskærm og varmeanlæg stadig vil være i ringe stand. 4. Forslaget om forhåndsgodkendelse af lejeforhøjelser i forbindelse med moderniseringer med forbehold kan tiltrædes af organisationen. Det bør præciseres, at en forhåndsgodkendelse kun kan opnås, hvis udlejer har dokumenteret forbedringernes forventede omkostninger og tilstanden før forbedringer. 39 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

5. Forslaget om forhøjelse af råderetsbeløbet kan støttes af LLO, idet det tilføjes, at lejer (ligesom en andelshaver) i forbedringsudgiften kan indregne værdien af eget arbejde. 6. Forslaget om udlejers adgang til at kræve opsat vandmålere og målere til måling af energiforbrug kan ikke tiltrædes af organisationen, fordi det fortsat skal være lejerne (betalerne og brugerne), der beslutter, om der skal opsættes målere eller om lejerne vil fortsætte med at afregne for vandforbrug uden individuelle målere. Lejernes LO ændringsforslag til høringsudkastet enkelte dele. Vedrørende den totaløkonomiske model forslog vi, at det præciseres: •

At ordningen ikke kan misbruges til at gennemtvinge rene vedligeholdelsesarbejder, eller arbejder, hvori der ikke indgår væsentlige energiforbedringer

•

At det er lejerne, der skal vælge det certificerede selskab, der skal måle energibesparelsen. Da lejeforhøjelsen er stedsevarende har udlejerne en åbenbar interesse i at vælge det certificerede selskab, der beregner energibesparelsen mest optimistisk.

•

At lejeforhøjelsen for energiforbedringen ikke kan løbe længere end svarende til en almindelig forrentning af en investering i obligationer plus et risikotillæg.

•

At lejeforhøjelsen ikke kan overstige det lejedes værdi. Uanset lejeforhøjelsen modsvares af tilsvarende energibesparelser, er det et grundlæggende princip i lejelovgivningen, at lejerne kun skal betale for brugsværdiforøgelsen.

•

At det gøres til en betingelse for den totaløkonomiske model, at udlejer og lejer har forsøgt grøn byfornyelse (forhandlingsmodellen), inden udlejer har mulighed for at gennemtvinge den totaløkonomiske model.

•

At der indføres en ret til tre år efter energiarbejderne at få efterkontrolleret, om forudsætningerne for lejeforhøjelsen er overholdt. Sanktionen er herefter, at udlejer kun kan få lejeforhøjelse for de energiforbedringer, der er betalt gennem energibesparelser.

Vedrørende Aftalt Grøn Byfornyelse forslår vi, at: •

Det præciseres, at udlejer altid skal indhente en forhåndsvurdering i huslejenævnet af den lovlige lejeforhøjelse, såfremt lejer betaler både vedligeholdelse og forbedring eller såfremt lejer kun betaler forbedring. Hermed er forhandlingsgrundlaget for parterne afklaret af en uafhængig myndighed.

•

Der tilføjes en økonomisk støtteordning, således som indstillet af Energiministerens Energinetværk og som i øvrigt anbefalet af Ejendomsforeningen Danmark. Det er tankevækkende, at regeringen hvert år støtter boligejerne med en boligjobordning, som koster 1.6 mia. kr. årligt, og intet afsætter til at støtte energirenovering i den private udlejningssektor Der skal derfor afsættes en støtte-pulje, der kun gælder for de tilfælde, hvor aftalemodellen anvendes. Støtten gives fortrinsvis til vedligeholdelsesdelen af projektet, og dermed til nedbringelse af lejeforhøjelsen. 40

•

Det bliver en gyldighedsbet, at lejerne har fået udleveret en checkliste til brug i forhandlingerne med udlejer.

•

Det bliver en gyldighedsbet, at lejerne er oplyst om muligheden for konsulentbistand, jf. nedenfor.

•

Der tilkobles en frivillig konsulentbistand i form af en partsrådgivning, eksempelvis som kendte fra ”aftalt boligforbedring”. Dvs. GI kontrollerer anvendelsen og bevilger økonomien, fx 1,5 mio. til hver part, lejer og udlejerside, og parterne forestår selv honoreringen af parternes rådgivning. Adgangen til partsrådgivning skal skrives ind i loven. GI udarbejder retningslinjer for udbetaling af honorar.

•

Det præciseres, at GI ikke kan yde partsrådgivning. Det ligger i aftalemodellen, at hverken Huslejenævnet eller GI kan rådgive om den leje, parterne skal stemme for. Hvis eksempelvis den korrekte lejeforhøjelse, såfremt lejer betaler både vedligeholdelse og forbedring er 700 kr. om måneden og 500 kr. om måneden, hvis lejer alene betaler for forbedringen, så skal eller kan hverken huslejenævn eller GI rådgive, hvilken konkret leje, parterne skal enes om. Det kan kun en partsrådgiver gøre.

•

Boligreguleringslovens bestemmelse om informationsmidler til organisationerne ajourføres med en pristalsregulering og således, at efterslæbet på 10 år uden regulering genoprettes. Hermed får organisationerne økonomi til at orientere om deres rådgivningsmuligheder i grøn byfornyelse mv..

•

Lejeforhøjelsen ikke kan, overstige det lejedes værdi. Uanset lejeforhøjelsen modsvares af tilsvarende energibesparelser, er det et grundlæggende princip i lejelovgivningen, at lejerne kun skal betale for brugsværdiforøgelsen.

•

I det omfang et lejerflertal vedtager en lejeforhøjelse, bør det præciseres, at mindretallet har mulighed for at prøve aftalens lovlighed.

•

Alle bestemmelser om forbedringsforhøjelser i lejelovens § 59 kommer til at gælde for lejeforhøjelser som følge af aftalt grøn byfornyelse. Ændringsforslaget indebærer bl.a., at der kommer til at gælde sædvanlige varslingsregler, regler om foreløbig lejeforhøjelse og regler om frister for aflæggelse af byggeregnskab. Efter lovforslaget er disse spørgsmål aftaleforhold, som parterne frit kan aftale.

•

Beboerrepræsentationen kan indbringe en sag, om udlejerens manglende vedligeholdelse for huslejenævnet.”

Lovforslaget blev vedtaget d. 29. april 2014. For forslaget stemte V, S, DF, RV, SF, KF, imod stemte EL og LA. Der var 0 stemmer hverken for eller imod forslaget. Det var i denne sag efterhånden meget svært at skabe forståelse for vore synspunkter. Kun på meget begrænsede områder blev vi imødekommet, og det skete allerede i høringsprocessen og inden aftalen mellem parterne blev indgået. 41 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

2.6

Orange Byfornyelse

Det var umuligt at få koblet obligatorisk partsrådgivning eller økonomisk støtte til energisparepakken, men i foråret 2014 lykkedes det, at få ministeren til at vedtage en fremme af partsrådgivning og støtte på anden måde. Den 5. maj 2014 offentliggjorde ministeriet en aftale mellem regeringen og Enhedslisten, der udmøntede 50 millioner kroner over 2 år til energibesparende arbejder i private udlejningsejendomme. Pengene kan søges til energirenovering af private udlejningsejendomme med mindst 12 beboelseslejemål, hvis renoveringen er aftalt med et flertal af lejerne. Der kan gives mellem 20.000 og 30.000 kr. pr lejlighed. Pengene skal sænke huslejen, så energirenoveringer bliver billigere for lejerne. Udover penge til energibesparende arbejder kan pengene også bruges til byggeteknisk og juridisk rådgivning for lejerne. Tilskud kan kun ydes under følgende forudsætninger: • • • • • •

Energiforbedringsprojektet skal være aftalt mellem udlejer og et flertal af lejerne. Lejerne skal før aftalens indgåelse fra ejer have modtaget huslejenævnets forhåndsgodkendelse af den lejeforhøjelse, projektet vil medføre. Lejerne skal før aftalens indgåelse fra ejer have modtaget en skriftlig erklæring fra et certificeret energimærkningsfirma om de energimæssige konsekvenser af aftalen. Lejerne skal før aftalens indgåelse af ejer være blevet orienteret om, at de har mulighed for at antage konsulentbistand til partsrådgivning. Udgifterne til de aftalte arbejder skal mindst udgøre 20.000 kr. pr. lejlighed. Tilskuddet udgør 20 pct. af udgifterne til de energibesparende arbejder, dog højst 30.000 kr. pr. lejlighed, og en ejendoms samlede tilskud kan maksimalt udgøre 2 mio. kr.

Der kan ydes tilskud til følgende typer arbejder: • Energibesparende foranstaltninger, der er foreslået i et energimærke. • Isolering og efterisolering af ydervægge, herunder etageadskillelser ved ydervægge, lofter og gulve mod kælder eller port. • Udskiftning af vinduer og døre til vinduer og døre med højere isoleringsværdi. • Forbedring af eksisterende vinduer og døre til en energistandard, der mindst svarer til kravene i Bygningsreglement 2010. • Isolering af tekniske installationer, herunder rør til varme og varmt vand. • Andre energibesparende forbedringer af tekniske installationer, herunder styring efter klima- og udendørs temperaturforhold, døgnstyring, pulsstyring og indregulering af anlæg m.v.. Vi anførte i vort høringssvar til bekendtgørelsen og udmøntningen, at vi kvitterede for et godt forslag til støtte til fremme af samarbejde og aftaler mellem udlejer og lejer om energirenovering af privat udlejningsboliger. 42 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Tilskuddet til information, partsrådgivning og til gennemførelse af energibesparende arbejder betyder, at der på en god og betryggende måde kan ske den energirenovering af de private udlejningsejendomme, som vi alle ved, at der er et meget stort behov for. Muligheden for partsrådgivning vil stille lejerne tryggere, og vil på den måde være fremmende for beslutningsprocessen. I disse år, hvor det er boligejerne, der i praksis kan glæde sig over en jobboligordning, som koster samfundet over 1,6 mia. årligt, er det godt, at lejerne i den private udlejningssektor kan få gavn af en støtte til energirenoveringer indenfor en ramme på 25 mio. kr. årligt i 2014 og i 2015. Vi skal ikke skjule, at vi gerne havde set en tilskudsordning på flere hundrede mio. kr. årligt, sådan som foreslået i det af Energiministeren nedsatte netværk til fremme af energirenoveringer. Vi valgte at kalde tilskud efter denne tilskudsmodel for Orange Byfornyelse. Efterhånden fandtes så mange muligheder for tilskud og finansiering af energiarbejder, byfornyelse eller forbedringer, at der var brug for en notation, der skabte et bedre overblik end paragraffer og som var nemmere at bruge i praksis. Ved gul byfornyelse forstås den ordning, hvorefter udlejer jf. energisparepakkens bestemmelser kan tvinge lejerne til totaløkonomiske lejeforhøjelser. Ordning kaldes passende for gul, fordi ingen rigtig stoler på de energicertificerede selskabers analyse af varmebesparelsen ved arbejderne. Grøn byfornyelse er beskrevet i afsnittet om energisparepakken. Som ovenfor nævnt er der til orange byfornyelse knyttet en ordning, hvorefter de landsdækkende lejerorganisationer (LLO og DL) kan få refusionsdækket udgifter til information om ordningen på 1 mio. kr. Vi har søgt at etablere et samarbejde med DL om administration af ordningen og om udarbejdelse af informationsmateriale. Vi er enige om, at vi anvender bevillingen til vækkelsesmøder i ejendomme, til rådgivning af lejerne i afdelingerne, og til information i form af pjecer og indstik i Vi Lejere. Det var vigtigt, at vi kunne dokumentere, at vi ikke brugte midlerne til almindeligt driftsstøtte til organisationerne, eller til information ”ud i den blå luft”, men at de overvejende bruges øremærket efter deres formål. Vækkelsesmøder er møder med lejerne i de enkelte ejendomme, hvor en lejerkonsulent præsenterer lejerne i ejendommen for et oplæg, der omhandler muligheden for energirenovering af ejendommen via bestemmelserne i orange byfornyelse.. Vækkelsesmødet skulle ende med, at man aftaler at gå videre med nogle nøglepersoner i ejendommen med det formål at få en dialog på banen med udlejeren og dernæst ansøge om midler til partsrådgivning om et egentlig energirenoveringsprojekt.

2.7

Energiministerens energinetværk

Som led i udarbejdelsen af denne strategi for energirenoveringer nedsatte klima-, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard den 5. september 2013, et Netværk for energirenovering med deltagelse af en bred kreds af interessenter, der er involveret i energirenovering af 43 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

bygninger. Netværket afleverede d. 31. maj 2013, et Initiativkatalog indeholdende netværkets forslag til initiativer. Vi fik som organisation haft to pladser i netværket. Det lykkedes gennem forhandlinger med udlejerne at opnå enighed om anbefalinger, der kunne støttes af hele netværket. Vi er især glade for, at vi fælles kunne pege på behovet for en økonomisk støtte ordning til energirenoveringer i den private udlejningssektor, en rådgivningsordning og særlige hensyn til lejerne økonomiske muligheder i forbindelse med en grøn ejendomsskat og ved brug af grønne obligationer.

2.8

Høring over SR regeringens byfornyelsesforslag til, at sikre gode boligsociale rammer på land og i by.

Den 3. oktober 2014 modtog vi ovennævnte forslag i høring. Det foreslås det, at der fremover skal være områdefornyelsesmidler til rådighed for alle typer af indsatsområder, dvs. til de små byer, til nedslidte byområder i større byer, til nyere boligområder med store sociale problemer og til ældre erhvervsog havneområder. Med forslaget vil der således blive afsat 80 mio. kr. mod hidtil 60 mio. kr. til projekter, som skal forbedre det enkelte område. Den 21. oktober 2014 fremsendte vi vort høringssvar til Ministeriet for By, Bolig. Vi anførte, at Lejernes LO ikke kan acceptere, at midlerne til støtte af bygningsfornyelsen nedskæres. Den omlægning af midlerne, ministeren forslår, betyder, at lejerne i storbyerne, trods et dokumenteret stort behov, ikke mere kan få den samme støtte til badeværelse eller toilet i lejligheden. Lejernes LO ønsker, at lejernes rettigheder i byfornyelsen genoprettes. Lejerne har siden 2003 ikke haft ret til individuelt eller kollektivt at veto et byfornyelsesprojekt. Lejerne er fuldstændig underkastet udefra kommende eksperters vurdering, ejers kalkulationer og kommunens planer. Det er det der populært hedder byfornyelse fra oven, - hen over hovedet på beboerne. Det er også beskæmmende, at forslaget ikke indeholder en mulighed for, at lejerne i det mindste kunne antage en partsrådgiver, som specielt skal vare tage lejernes interesser. Lejerne har den mulighed i forbindelse med aftaler om energisparearbejder efter den særlige bekendtgørelse herfor, men denne ordning for støtte til rådgivning til lejerne er undtaget projekter i forbindelse med byfornyelsesloven. Det undrer Lejernes LO, at i projekter, hvor lejeren risikere at skulle flytte, genhuses, eller have en midlertidig bolig andetsteds, hvor lejlighederne og ejendommen gennemgribende ombygges, - der giver loven ikke lejerne mulighed for en uvildig partsrådgiver. Kommunerne kan efter byfornyelsesloven få støtte til at købe en analyse af, om der er skimmelsvamp i et lejemål. Der mangler i loven en pligt til at kommunen ikke bare afklare, om der er skimmelsvamp, men også vurderer, om skimmelsvampen skyldes adfærd eller skyldes bygningsmæssige mangler. Hvis skimmelsvampen skyldes bygningsmæssige mangler, skal det i loven præciseres, at så skal kommunen behandle hele sagen under byfornyelsesloven, sådan at lejeren på et tidligt tidspunkt sikre en midlertidig erstatningsbolig. 44 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

2.10 Høringssvar om sagsbehandlingen af skimmelsvamp Den 26. marts 2015 fremsendte vi et høringssvar til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vedrørende ministeriets ønske om at kortlægge sagsbehandlingen af sager om skimmelsvamp. Vi pegede på følgende problemer i gældende lovgivning. • • • • •

Ingen pligt til at kommunen skal hyrer et eksternt firma. Usikkerhed omkring årsagen til skimmelsvamp. Huslejenævnet og beboerklagenævnet har ingen pligt til at henvise eller indberette en sag om skimmel til kommunen. Der burde være pligt for huslejenævnet til at indberette forhold om skimmelsvamp til kommunen. Behov for udmelding fra embedslægen om hvorvidt lejemålet er beboeligt eller ej.

45 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

3. Lovforslag vedrørende den almene udlejningssektor 3.1 Forslag om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2012 til renovering, L 189. Den 10. maj 2012 fremsatte Regeringen lovforslaget om en forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering for 2012 med 4,1 milliarder kroner, således at den i alt udgør 6,8 milliarder. Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de almene boligafdelinger, og har bl.a. til formål at yde økonomisk støtte til renovering af de almene boliger. Lovforslaget udmønter en aftale indgået af regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 10. maj 2012. Forslaget blev vedtaget af et enigt Folketing den 13. juni 2012.

3.2

SRSF forslag til lov om startboliger m.v., L 123

Lovforslaget, der blev fremsat d. 28. marts 2012, skaber mulighed for at etablere såkaldte startboliger. Startboliger er ungdomsboliger, der er målrettet unge mellem 18-24 år, som har særligt behov for en bolig med tilhørende voksenstøtte. Startboliger forventes primært etableret i eksisterende bebyggelse, men nybyggeri kan dog forekomme. Loven giver således mulighed for, at staten kan yde støtte til at ansætte støttepersonale, ligesom staten kan yde et mindre ombygningstilskud. Der er afsat i alt 131,2 mio. kr. i årene 2012-2015 til etablering af boligerne. Lovforslaget indgår som led i satspuljeaftalen på det sociale område for 2012. Et enigt Folketing vedtog den 31. maj 2012 lovforslaget.

3.3 SRSF regeringens lovforslag om fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, midlertidig genhusning, forenkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsboligbidrag m.v. L 114 Formålet med lovforslaget, der blev fremsat af regeringen d. 10. januar 2013, er bl.a. at styrke kommunernes forebyggende indsats for at undgå udsættelser af lejere, som er boligsocialt anvist af kommunen. Lovforslaget skal på dette område ses i sammenhæng med lov nr. 1399. Herudover indeholder lovforslaget forskellige justeringer og forenklinger af regelsættet på almenboligområdet. Samlet set indeholder lovforslaget følgende hovedelementer: - Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere. 46 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

- Indførelse af regler om midlertidig genhusning ved omfattende ombygninger af almene boliger. - Ændring af 2-procentsreglen. - Ophævelse af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføres efter den individuelle råderet. - Forenkling af processen for udbetaling af ungdomsboligbidrag. - Ændrede regler om afholdelse af tabet ved lejeres manglende opfyldelse af deres forpligtelse til istandsættelse ved fraflytning og ved fraflyttede lejeres manglende huslejebetaling. - Ændring af regler om kommunens og regionens forpligtelser til i visse situationer, at yde et beløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboliger. - Regulering af tilbagebetaling af støtte ved opløsning af støttede private andelsboligforeninger. - Konvertering af renoveringslån med støtte fra Landsbyggefonden. Lovforslaget indgår i udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten om finansloven for 2013 vedrørende udsættelsestruede boligsocialt anviste lejere. Vi har i vort høringssvar d. 7. december 2012 beklaget, at ministeren ikke har fundet anledning til at indkalde organisationen med henblik på at høre, hvilke lovgivningsændringer, vi kunne ønske os. I stedet har man ensidigt konsulteret udlejersiden, repræsenteret ved Boligselskabernes Landsforening. Vi anførte, at vi ikke kan støtte de foreslåede tilføjelser til § 59. Der er tale om en uheldig indgriben i den personlige frihed og en sammenblanding af et udlejer/lejerforhold og en persons forhold til kommunens interesser. Forslaget indebære, at lejeren i tilfælde af huslejerestance skal stå standret ved kommunen, og at vi ikke, kan støtte ændringen af § 86 stk. 1, hvorefter erstatningsboligen kan være beliggende uden for kommunen. Uanset det er præciseret, at lejeren skal være indforstået hermed, vil det indebære, at lejeren i en række situationer presses til at flytte ud af kommunen, fordi man vælger kun at tilbyde boliger i kommunen med så dårlig kvalitet og beliggenhed, at lejeren reelt ikke har et frit valg. Det bør jf. ændringsforslaget til § 86 nyt stk. 5 også sikres, at lejerens ret til at få dækket flytteudgifter også gælder, såfremt lejeren selv tilbyder at fremskaffe en bolig. Vi kunne ikke støtte, at dispositionsfonden skal dække en afdelings tab som følge af lejeledighed, tab ved fraflytning, samt manglende huslejebetaling. Den almene sektor bliver i stigende grad misbrugt ensidigt til at varetage den boligsociale opgave. Anvisningsretten er snævert reguleret og kommunerne har en gratis boligsocial anvisningsret. Det er kun rimeligt, at det er samfundet, der bærer de omkostninger, der følger af at beboerne i den almene sektor varetager den boligsociale opgave. Organisationen er bekendt med, at flere mener, at dette er ganske rimeligt at samfundet uden betaling tiltager sig anvisningsret, fordi byggeri og drift er kraftigt offentlig subsidieret. Vi skal her gøre opmærksom på, at dette argument er uholdbart, fordi både vismændenes analyse af boligsubsidierne og OECD’s analyse af samme dokumenterer, at ejerboligsektoren endda i højere grad er subsidieret af skatterabatter og skattefritagelse. Der er derfor ikke grundlag for en gratis anvisningsret. Organisationen skal i den forbindelse foreslå, at udgifter for afdelingen, som skyldes fejl i administrationen, dækkes af dispositionsfonden eller af arbejdskapitalen. Den enkelte afdeling kan ikke uden om boligorganisationen vælge administration, det er derfor rimeligt, at det er 47 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

boligorganisationen, der indestår for dækning af tab som følge af fejl i administrationen, og at det i den årlige beretning skal anføres, at der har været tale om dækning af denne art. I forbindelse med ændringen af kommunalbestyrelsens oplysningspligt § 104 stk. 2 foreslog vi, at kommunalbestyrelsen årligt skal redegøre situationen på det lokale boligmarked og behovet for nyt støttet boligbyggeri i kommunen, kommunens brug af anvisningsretten i de enkelt boligafdelinger, samt antallet af og arten af tvister i beboerklagenævnene, eksempelvis fordelt på boligorganisationer. I forbindelse med ændringen af § 91 c, stk. 1 vedrørende finansiering af Center for Boligsocial Udvikling ændres reglerne for udpegning af bestyrelse, således at Socialministeren udpeger formanden, 2 uafhængige sagkyndige og 1 medlem. Socialministeren udpeger derudover de resterende 4 medlemmer efter indstilling fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, KL, Boligselskabernes Landsforening og Landsbyggefonden. De resterende 4 ændres til udpegning af 5 medlemmer, hvor den sidste kommer fra LLO. Vi anførte, at det er rimeligt, at den største landsdækkende lejerorganisation har en repræsentant i bestyrelsen.

3.4 SRSF regeringens forslag om forhøjelse af Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering, L 220. Lovforslaget, der blev fremsat af Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) d. 22. maj 2013, medfører, at Landsbyggefondens investeringsramme til renovering forhøjes ekstraordinært i 2013 med 4.000 mio. kr., således at den i alt udgør 5.958 mio. kr. (2013-priser). Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om at forhøje Landsbyggefondens investeringsramme for 2013 til renovering med henblik på at understøtte beskæftigelsen i 2013-2016, som blev indgået som led i ”Vækstplan DK” mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 17. april 2013. Lovforslaget blev vedtaget af et enigt folketing d. 27. juni 2013.

3.5 SRSF regeringens lovforslag om nedsættelse af den kommunale grundkapital og kapitalindskud i friplejeboliger, L 3. Lovforslaget, der blev fremsat d. 3. oktober 2012, er fremsat i forlængelse af regeringens aftale med Kommunernes Landsforening (KL) om kommunernes økonomi for 2013. Aftalen understøtter kommunernes muligheder for at føre en aktiv boligpolitik, og lovforslaget nedsættet det kommunale grundkapitalindskud til almene boliger fra 14 til 10 pct., fra 1. juli 2012 og som udgangspunkt frem til udgangen af 2016. Kapitalindskuddet i forbindelse med etablering af friplejeboliger nedsættes tilsvarende.

48 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Lovforslaget blev vedtaget d. 22. november 2012 med 101 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF), 5 stemmer imod forslaget (LA) 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

3.6 SRSF forslag om ny definition af ghettoområder og videregivelse af oplysninger om lejere, L 45. Den 31. oktober 2013 fremsatte minister for By, Bolig og Landdistrikter, Carsten Hansen, forslag om, at de eksisterende kriterier for udvælgelsen af de udsatte boligområder udvides med to nye kriterier – kriterier vedrørende uddannelse og indkomst. Herudover medførte lovforslaget, at der indførtes en udtrykkelig hjemmel til, at politiet kan videregive oplysninger om strafferetlige afgørelser til almene boligorganisationer, når videregivelse er nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende område, samt mulighed for, at boligorganisationer, som har boliger i samme boligområde, hvor der er en tryghedsskabende indsats, kan videregive visse oplysninger om lejere, som har fået opsagt eller ophævet deres lejemål, til hinanden. Lovforslaget var en udmøntning af aftale af 10. juni 2013 mellem regeringen, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om bl.a. nye ghettokriterier og om initiativer, som skal styrke de almene boligorganisationers mulighed for at skride ind over for utryghedsskabende lejere. Vi anførte i vort høringssvar til lovforslaget, at vi kunne tilslutte os udvidelsen af kriterierne, men måtte protestere kraftigt imod betegnelsen ”ghettoområder”. Vi meddelte, at vi ikke kan tilslutte os den meget uklare og åbne formulering af § 63.d, særligt følgende: ”når videregivelsen må anses for nødvendig som led i en eksisterende tryghedsskabende indsats i det pågældende boligområde”, samt at vi ikke kunne ikke acceptere § 63.e, hvorefter der åbnes for udveksling af oplysninger mellem boligorganisationer, der udlejer boliger i samme udsatte boligområde. Lovforslaget blev uden væsentlige ændringer vedtaget d. 19. december 2013 med S, RV, SF, LA, KF, UFG for, og V, DF, EL imod. Ingen stemte hverken for eller imod forslaget.

3.7 Forslag til lov om statsgaranti ved skift af lånetype til finansiering af alment byggeri m.v. og forlængelse af særordning for 4. maj-kollegierne m.v., L 135 Den 19. februar 2014 fremsatte minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen (S) ovennævnte lovforslag, der indeholder to hovedelementer. For det første foreslås det, at staten garanterer for nye lån, der skal anvendes til finansiering af nyt støttet byggeri, frem til det tidspunkt, hvor der sker tinglysning af det pantebrev, der sikrer det nye lån. Hermed sikres, at finansieringen af det almene byggeri hurtigere kan tilpasses 49 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

skiftende markedsforhold. For det andet foreslås en forlængelse af den særordning, der gælder for 4-maj kollegierne, hvorved kollegierne fritages fra de almindelige krav, som gælder for bestyrelsens sammensætning og anvisning af ledige boliger. Den nuværende ordning for kollegierne udløber med udgangen af 2015. Lovforslaget blev vedtaget d. 10. april 2014 af et enigt Folketing.

3.8 SR lovforslag om ommærkning af almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger m.v, L 128 Den 5. februar 2014, fremsatte minister for By, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) ovennævnte lovforslag. Med lovforslaget foreslås det, at kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation i en periode frem til 2017, kan aftale, at almene ældre- og familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2, kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Ommærkningen af de pågældende boliger, er tidsbegrænset. Lovforslaget udmønter regeringens aftale af 26. november 2013 med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014. Vi støttede lovforslaget.

3.9 Forslag til lov ændring af lov om planlægning og lov om almene boliger med henblik på at fremme en blandet boligsammensætning, L 89. Forslaget blev fremsat af Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) 10. december 2014. Forslaget har til formål at få en mere blandet sammensætning af forskellige typer boliger i de store danske byer, der i disse år får markant flere nye beboere, men som samtidig oplever prisstigninger på boliger. Med forslaget får kommunalbestyrelsen mulighed for at fastsætte krav om, at der skal være op til 25 pct. almene boliger, i forbindelse med lokalplanlægningen for nye boligområder. Hertil kommer bestemmelser om, hvad der kan lokalplanlægges for. Endelig skal planlovens almindelige overtagelsesregel også finde anvendelse ved planlægning til almene boliger. Forslaget indeholder endvidere ændringer af lov om almene boliger, således at de store bykommuner med en markant befolkningstilvækst får mulighed for at yde et ekstra grundkøbslån til etablering af almene boliger. Med lovforslaget udmøntes regeringens delaftale om finansloven for 2015 med Enhedslisten og 50 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Socialistisk Folkeparti om, at skabe bedre muligheder for, at udvikle byer med en blandet boligsammensætning. Vi fremsendte efter en kort høringsfrist på kun 5 dage vort høringssvar d. 26. november 2014. Vi anførte følgende: ”Lejernes LO finder, at Ministerens forslag på en god måde fremmer, at der kan opføres mere betalelige boliger i storbyerne. Forslaget vil styrke kommunernes redskaber og dermed den samfundsmæssige interesse i arealanvendelsen. Desværre er det slet ikke nok til at kunne tilfredsstille ministerens ønske om at øge ”sammenhængskraften” og skabe en ”varieret og alsidig beboersammensætning” i byerne. København, Frederiksberg og Aarhus kommune har i de sidste femten år mistet tusindevis af betalelige boliger, fordi både andelsboligerne og de privat ejede udlejningsboliger er steget voldsomt i pris. De private udlejningsboliger er steget i pris, fordi de bliver gennemgribende moderniseret ved genudlejning. Ministeriet har tidligere anslået at ca. 2000 boliger pr. år bliver moderniseret på denne måde, på landsplan. Moderniseringerne sker primært i de større byer, hvor der er den største økonomiske gevinst forbundet hermed. Vi mener, at 2000 årlige moderniseringer er lavt sat, men selv hvis det er rigtigt, er der altså 2000 færre betalelige boliger hvert år, som forsvinder af denne årsag. Skulle man bare holde sammenhængskraften på status quo, skal der således bygges mere end 2000 betalelige boliger hvert år. Det skal i den forbindelse bemærkes at en nybygget almen bolig har en årsleje på omkring 1100 kr. pr. kvadratmeter, og at en nybygget almen bolig på 85 kvadratmeter vil koste næsten 7.800 kr. måned (uden forbrug). Der er med lovforslaget ikke givet et skøn over hvor mange boliger, der vil blive opført på grund af ændringerne, men det bliver efter al sandsynlighed ikke mere end 2000 årligt. Andelsboligerne er steget i pris, fordi de private udlejningsejendomme er steget i værdi netop på grund af det højere afkast som følger af at flere og flere lejeboliger gennemgribende moderniseres ved genudlejning. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i de sidste to kommunalvalgsperioder, nærmere 2006 til og med 2013, har de private bygherrer i Københavns kommune fået lov til påbegynde byggeri af i gennemsnit 1.421 boliger årligt. Almene bygherrer har kun påbegyndt 82 boliger årligt i samme periode. Der er ikke bygget almene kollegier og fra 1995 til 2011 havde Københavns kommune sat stop for byggeri af almene ungdomsboliger. I Aarhus kommune har private bygherrer i samme periode påbegyndt 1.314 boliger årligt. Almene bygherrer har kun påbegyndt 333 boliger årligt. Ministerens forslag rækker derfor ikke til at dæmme op for en udvikling, hvor netop sammenhængskraften i storbykommunerne er alvorligt truet, fordi boligmassen bliver domineret af dyre ejerboliger, dyre andelsboliger og dyre privatejede udlejningsboliger, som enten er moderniserede eller som udlejes med fri markedsleje, fordi de er opført efter 1991. 51 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Lejernes LO opfordrer derfor ministeren til at stoppe moderniseringerne af privatejede udlejningsboliger ved genudlejning, sikre at andelsboligernes prisudvikling ikke løber løbsk og at indføre en højere huslejestøtte til almene boliger, sådan at boligomkostningerne i en almen bolig i byen bliver et attraktivt alternativ for mellemindkomsterne sammenlignet med boligomkostningerne i en skattesubsidieret ejerlejlighed. Derudover bør lovgivningen ændres, således at staten skal udarbejde vejledende kvoter for almene boliger i alle kommuner ud fra en målsætning om et blandet og socialt ansvarligt boligudbud til borgerne i kommunerne. Hermed vil staten bidrage til en kvalificeret boligpolitisk debat i kommunerne. På den måde fremmes effektivt sammenhængskraften i byerne.” Lovforslaget blev vedtaget d. 26. februar 2015. For stemte S, RV, SF, EL, UFG og imod forslaget V, DF, LA, KF. Der var 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

3.10 Forslag til lov om sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i den almene sektor, L 109. Den 14. januar 2015 fremsatte Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) forslag til, at der etableres hjemmel for de almene boligorganisationer m.fl. til at anvende sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud. Loven skal træde i kraft den 1. marts 2015. Lovforslaget gennemfører den del af aftalen af 28. november 2014 mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektiviseringen af den almene boligsektor, der vedrører praktik- og elevpladser. Forslaget blev førstebehandlet d. 22. januar og er på dagsorden d. 24/26 januar. Vi har ikke haft indvendinger mod forslaget.

3.11 Forslag til lov om støtte til nedrivning af hele afdelinger af almene boliger, L 108. Den 14. januar 2015 fremsatte Carsten Hansen (S) forslag om ændringer af almenboligloven, således at Landsbyggefonden får mulighed for at støtte nedrivningen af hele almene afdelinger, som har en høj vedvarende boligledighed, som er opført for mindst 25 år siden, og som efter Landsbyggefondens vurdering ikke kan videreføres. Det foreslås samtidig, at Landsbyggefonden kan anvende indtil 200 mio. kr. af nedrivningsrammen hertil, og at boligorganisationer og kommuner får mulighed for at støtte nedrivning af hele afdelinger. Lovforslaget gennemfører den aftale, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk 52 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten indgik den 2. december 2014 om at afsætte en del af den samlede nedrivningsramme i Landsbyggefonden til nedrivning af hele almene boligafdelinger. Loven skal træde i kraft den 1. marts 2015, således at Landsbyggefonden kan meddele tilsagn til nye projekter m.v. så hurtigt som muligt. Vi har til høringsudgaven af forslaget d. 5. januar 2015, skrevet følgende til ministeren: ”LLO anbefaler, at lovforslaget ændres, således at beslutning om nedrivning af en almen boligafdeling kræver, at et flertal af beboerne i den almene afdeling har godkendt dette. Det er urimeligt, at boligorganisationen og kommunen kan beslutte en nedrivning af en almen afdeling, uden at beboerne i afdelingen er taget med på råd. LLO kan støtte, at der gives støtte til nedrivning, men det skal i lovforslaget sikres, at en alternativ løsning med støtte til huslejenedsættelse er afprøvet forinden. Det er LLO’s opfattelse, at udlejningsvanskeligheder ikke bare skyldes en affolkning knyttet til manglende beskæftigelsesmuligheder, men også, at de almene boliger lokalt er blevet så dyre, at den privatøkonomiske balance over til andre boligformer ikke er til stede. En støtte til huslejenedsættelse kunne genoprette denne balance. Nedrivning af almene boligafdelinger mindsker boligudbuddet i kommunen, og gavner dermed udvikling i ejerboligpriserne og udlejning af dyre privatejede lejligheder. Nedrivning er dermed den dårligste løsning for lavindkomsterne i kommunen. Nogle kommuner har bygget almene boliger, uden en grundig analyse af behovet herfor. Derfor er der behov for, at lovgivningen ændres, således at ministeren igen hvert år til kommunerne udmelder vejledende kvoter for det almene nybyggeri.” Lovforslaget blev vedtaget d. 26. februar 2015. For forslaget stemte V, S, DF, RV, SF, EL, KF, UFG, imod forslaget LA, og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

3.12 Forslag til lov om anvendelse af Landsbyggefondens midler m.v., L 107 Den 14. januar 2015 fremsatte Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) lovforslaget, der indebærer, at der afsættes midler til, at Landsbyggefonden fortsat kan støtte renovering, boligsocial indsats, infrastrukturændringer, nedrivninger og nybyggeri i den almene boligsektor. Lovforslaget udmønter aftalen om anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor, som regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti indgik den 28. november 2014. Forslaget indeholder en række elementer til anvendelsen af Landsbyggefondens midler og effektivisering af den almene boligsektor. F.eks. fordobles renoveringsrammen i 2015 og 2016, den boligsociale ramme fortsættes med 465 mio. kr. årligt i perioden 2015-2018, infrastrukturrammen videreføres med 160 mio. kr. årligt fra 2017-2020, nedrivningsrammen 53 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

fastsættes til 600 mio. kr. samlet i perioden 2015-2018, og Landsbyggefondens medfinansiering af det almene nybyggeri i 2015-2018 udgør fortsat 25 pct. af den statslige ydelsesstøtte. Forslaget skal træde i kraft 1. marts 2015, således at Landsbyggefonden kan meddele tilsagn til nye projekter m.v. så hurtigt som muligt. Vi har i vort høringssvar d. 5. januar 2015 kommenteret forslaget med følgende: ”Det fremgår af udkastet, at Landsbyggefonden af de midler, der er overført til landsdispositionsfonden, inden for en investeringsramme på 4.200 mio. kr. årligt i 2015 og 2016, 2.555 mio.kr. i 2017, 2.500 mio. kr. i 2018 og 2.300 mio. kr. årligt i 2019 og 2020 kan give tilsagn om ydelsesstøtte til lån til finansiering af opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i almene boligorganisationers byggeri. Der er hermed lagt op til en fortsættelse af den meget betydelige renoveringsaktivitet, som allerede foregår i den almene udlejnings-sektor. Over 90.000 af den almene sektors 550.000 boliger renoveres i disse år. De fleste renoveringer gennemføres i dag som led i en helhedsplan. Såfremt renoveringerne er en del af en helhedsplan, kan renoveringen gennemføres alene med et flertal i boligorganisationen. Lejernes LO anmoder om, at det nære beboerdemokrati genetableres i den almene sektor, således at en afdelings beslutning om renovering ikke kan overrulles af boligorganisationen. Det er ødelæggende for den politiske ide med en almen beboerstyret boligsektor, at beboerne lokalt sættes uden for indflydelse. Det er LLO’s erfaring, at mange afdelingsbestyrelser i den almene sektor kan være skeptiske overfor boligorganisationens eller administrators rådgivning. Derfor forslår LLO, at det præciseres i lovgivningen, at afdelingsbestyrelsen, ligesom beboerrepræsentationen i privat udlejning, efter en beslutning på et afdelingsmøde, uanset boligorganisationens holdning, kan tegne en såkaldt sekretariatsaftale med en lokal lejerforening. En sekretariatsaftale omfatter råd og bistand til afdelingsbestyrelsen og til de enkelte lejere i afdelingen. Udlejer - og Lejerorganisationerne i Grundejernes Investeringsfond har i to årtier til begge parters tilfredshed administreret en støtteordning, som betyder, at fonden inden for en ramme på 3 mio. kr. årligt kan støtte, at organisationerne afholder en informations – og oplysningsvirksomhed for lejerne i den private udlejningssektor. Det har betydet, at LLO har kunnet finansiere oplysningsmateriale til lejerne, kurser i lejeret for tillidsfolkene og kurser for beboerrepræsentationerne. LLO anmoder om, at Landsbyggefonden får adgang til at støtte en lignende oplysningsvirksomhed for lejerne i den almene udlejningssektor.” Forslaget blev vedtaget d. 26. februar 2015. For stemte S, DF, RV, SF, EL, UFG, imod V, LA, KF, og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget. Det Konservative Folkeparti stemte ved en fejl imod forslaget.

3.13 Forslag til lov om sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i den almene sektor, L 109. Den 14. januar 2015 fremsatte Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) forslag til, at der etableres hjemmel for de almene boligorganisationer m.fl. til at anvende sociale 54 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud. Loven skal træde i kraft den 1. marts 2015. Vi har ikke haft indvendinger mod forslaget, som forslår, at der etableres hjemmel for de almene boligorganisationer m.fl. til at anvende sociale klausuler om uddannelsesog praktikaftaler i forbindelse med udbud. Loven skal træde i kraft den 1. marts 2015. Lovforslaget blev vedtaget d. 26. februar 2015. For stemte S, DF, RV, SF, EL, UFG, imod forslaget (V, LA, KF) og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

3.14

Høring over ændring af normalvedtægterne

Den 18. maj 2015, fremsendte vi høringssvar vedrørende ovennævnte. Vi kommenterede følgende forslag til ændring af bekendtgørelsen: ”Dog vil afstemning kunne udskydes til efterfølgende digital afstemning med mulighed for alternativt at afgive brevstemme. Da samtlige afdelingens beboere således får chancen for at afgive stemme efter det fysiske møde, findes der ikke grundlag for at give mulighed for urafstemning i disse tilfælde.” Lejernes LO anmoder om, at det præciseres, at såfremt alle beboerne efter det fysiske møde kan afgive stemme digitalt, skal alle beboere, der ikke har denne mulighed, også kunne brevstemme efter afdelingsmødet. Vi skal videre anbefale, at det præciseres i normalvedtægterne, at såfremt afdelingsbestyrelsen anmoder herom, skal afdelingsbestyrelsen have udleveret en liste over lejerne i afdelingen, herunder de oplysninger om mailadresser, som lejerne har leveret til udlejer, således at afdelingsbestyrelsen kan kommunikere med lejerne pr. mail og brev.”

55 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

4. 4.1

Andre lovforslag i Folketinget. SRSF forslag til lov om ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse med særligt sigte på mindre byer og landdistrikter m.v., L 57

Den 8. november 2012 fremsatte ministeren for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) forslag til lov om ændrede fordelingsprincipper for områdefornyelse med særligt sigte på mindre byer og landdistrikter m.v.. Forslaget var forinden d. 28. september 2012 sendt i høring og vi fremsendte vort høringssvar d. 17. oktober 2012. Lovforslaget har følgende hovedelementer: Midlerne til områdefornyelse og bygningsfornyelse omfordeles til fordel for de små byer. Kommunerne får mulighed for at give tilskud til nedrivning af tomme erhvervsbygninger i byer med op til 3.000 indbyggere. Desuden får kommunerne mulighed for statslig refusion til udgifter til opkøb af dårlige boliger i landdistrikterne med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Derudover får kommunerne mulighed for at få statslig refusion til tilskud til private ejere til fjernelse af skrot og affald. Derudover forhøjes den statslige refusionssats fra 50 pct. til 60 pct. til visse byfornyelsesaktiviteter, der gennemføres i byer under 3.000 indbyggere og i det åbne land. Og kommunerne får mulighed for at yde støtte til installation af bad i ejer- og andelsboliger. Endvidere indføres der samme sanktionsmuligheder for overtrædelse af et midlertidigt forud som for et egentligt forbud mod ophold eller beboelse på en ejendom, som kommunen er i gang med at undersøge for sundheds- eller brandfare. Vi meddelte i vort høringssvar, at Lejernes LO kan støtte, at midlerne omfordeles som foreslået af regeringen. Vi anførte, at de samlede bevillinger til byfornyelse imidlertid er alt for små. Vi anførte videre: ”Lejernes LO forslår, at ministeriet evaluerer sine oplysninger om de kommunale udgifter til køb af faldefærdige ejendomme og til tilskud til ejere af faldefærdige ejendomme. Efter Lejernes LO’s erfaring er der stor forskel på den ”gavmildhed”, de forskellige kommuner udviser på dette område. Lejernes LO skal anbefale, at ministeriet fastsætter klarere rammer for de med støtten til ejer- og andelsboliger afledte kapitalgevinster, så de i højere grad beskattes ved salg og således at den kommunale selvbestemmelse, når det gælder beskatningsperiode, begrænses og ensrettes. I lovforslaget henvises evalueringsrapporten fra SBI: Evaluering af lov om byfornyelse og udvikling af byer, SBI 2008, 02. 56 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Det undrer Lejernes LO, at Regeringen ikke tager ad notam, at rapporten fastslår, at byfornyelsesloven ikke sikrer, at det er de dårligste ejendomme, der istandsættes med den offentlige byfornyelse (side 17 i rapporten). Nogle kommuner savner på linje med LLO den tidligeres lovs ”råde over” bestemmelser. Det er en kendsgerning, at det typisk er private udlejningsboliger, der mangler byfornyelse. Overordnet set er det derfor en skæv udvikling, at der afsættes færre og færre midler til bygningsfornyelse. Fra 1997 til 2001 var rammen for byfornyelse hvert år 2 mia. kr. årligt, nu er den væsentligt lavere. Byfornyelsen er som evalueringsrapporten konkluderer, ”nu overvejende privat finansieret” (side 19). Dermed betaler lejerne en større andel af byfornyelsen. Det betyder, at byfornyelsen ikke sker for beboernes skyld, men for murstenenes skyld. Byfornyelse betyder beboerudskiftning i kvarteret, uanset om byfornyelsen sker vi byfornyelseslovgivningen eller via boligreguleringslovens § 5. stk. 2 bestemmelser om modernisering ved genudlejning.” Afslutningsvis pegede vi på fire forhold: ”Det ville være ønskeligt, om Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter i en skrivelse til kommunerne oplyste kommunerne om, at kommunen, såfremt man observerer ejendomme, der hastigt skrider frem mod forfald på grund af mangler, bør og kan oplyse lejeren om, at huslejenævnet effektivt kan pålægge udlejeren at udbedre mangler. Efter LLO’s opfattelse starter mange historier om faldefærdige rønner med en utilstrækkelig anvendelse af lejelovens muligheder for at sikre sunde boliger uden mangler. Det ville være ønskeligt, om Ministeren for By, Bolig og Landdistrikter i forbindelse med revidering af byfornyelsesloven ville skærpe kommunernes pligt til hurtigt at reagere, når en lejer henvender sig med formodninger om skimmelsvamp i lejligheden. Det vil ligeledes være en fordel, om kommunen forpligtedes til at anvende ekstern ekspertise til at afgøre i hvilken grad lejemålet var ramt af skimmelangreb. Det ville være ønskeligt, om regeringen ville gøre det lovpligtigt, at kommunen opretter en boligkommission, evt. i et samarbejde mellem flere kommuner. Det ville sikre en politisk bearbejdning af sager, som i dag drukner i forsigtighed hos embedsmændene i kommunen. Det ville være ønskeligt, om regeringen ville tilbagerulle de forringelser i lejernes rettigheder, som blev gennemført i 2003. Lejernes individuelle og kollektive vetoret i byfornyelsen blev fjernet og den særlige byfornyelsesboligsikring blev erstattet med en ringere indfasningsstøtte. Forringelserne var så markante, at enkelte kommuner efterfølgende indså, at man ”frivilligt” måtte give lejerne de rettigheder, VK regeringen med støtte fra DF og RV fjernede.” Forslaget blev vedtaget d. 19. december 2012 med 111 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF), 0 stemmer imod forslaget 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.”

4.2 V og KF beslutningsforslag om en pulje til nedrivning og renovering i landdistriktskommunerne, B 10. 57 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Forslaget, der blev fremsat d. 9. oktober 2012, går ud på at genindføre en pulje på 100 mio. kr. til at opprioritere det fysiske miljø i kommuner i landdistrikterne. Puljen skal give økonomisk støtte til kommuner, der vil fjerne tomme, misligholdte og faldefærdige bygninger, så kommunerne kan genskabe et mere attraktivt lokalmiljø for borgerne. Forslaget, der ikke fandt støtte hos regeringen, blev efter 1. behandling d. 20. november, 11. december 2012 henvist til boligudvalget.

4.3

Aftale om satspuljen på det social- og integrationspolitiske område 2013-2016

Nyt

Partierne bag satspuljeforliget, Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti indgik den 26. oktober 2012 aftale om udmøntning af satspuljen for 2013 på det social- og integrationspolitiske område. Der afsættes 30 mio. kr. i perioden 2013-2014. Midlerne skal gå til særligt prioriterede områder som mindre kriminalitet/hotspot-indsatser, partnerskaber om socialt ansvarlig renovering af almene boliger samt ændret beboersammensætning. Center for Boligsocial Udvikling blev etableret i 2008 på en fireårig satspuljebevilling. Midlerne udløber med udgangen af 2012, og satspuljepartierne blev enige om at forlænge bevillingen i perioden 2013-2016 med i alt 19,5 mio. kr..

4.4 Forslag til lov om fremrykket huslejebetaling, husleje- og beboerklagenævnenes indberetning til nævnsstatistik og opmagasinering af indbo efter afdøde plejeboligbeboere, L 113. Lovforslaget, der er omtalt i sidste beretning til Hovedbestyrelsen, skal sikre, at lejere ikke sættes ud af deres bolig, fordi lejen ikke er betalt. Derfor rykkes huslejebetalingen 3 dage frem, så den falder sammen med udbetaling af lejerens indkomst. Efter lovforslaget skal der endvidere tilvejebringes bedre viden om husleje- og beboerklagenævnenes afgørelser ved at gøre det muligt at pålægge dem at indberette forskellige oplysninger om de sager, som de behandler. Lovforslaget blev vedtaget af et enigt Folketing d. 31. maj 2012.

4.5 SRSF regeringens lovforslag om kommunal indbringelse af sager for huslejenævnene, udvidelse af frakendelsesordningen, forhåndsgodkendelse af lejen for 58 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

ejer- og andelsboliger og udlejning af almene boliger til virksomheder m.v. L 99 Lovforslaget, der blev fremsat d. 12. december 2012, har til formål er at forhindre spekulativ udlejning af dårlige boliger og at skabe større sikkerhed for ejere og lejere om huslejens størrelse og om boligens lovlighed. Lovforslaget indeholder 4 hovedelementer. For det første foreslås det, at en kommunalbestyrelse selv skal kunne indbringe en sag om en dårligt vedligeholdt lejebolig for huslejenævnet. For at forebygge at ejere ulovligt udlejer lokaler til beboelse, foreslås det for det andet at udvide frakendelsesordningen til også at omfatte gentagelsestilfælde. For det tredje foreslås det, at ejeren af en ejerbolig eller en andelshaver i en andelsboligforening kan få en forhåndsgodkendelse af huslejen i huslejenævnet. For det fjerde Indeholder lovforslaget en præcision af reglerne om udlejning af almene boliger til en virksomhed med henblik på videreudlejning til beboelse. Vi fremsendte d. 28. januar 2013 en henvendelse til boligudvalget, hvor vi anførte at det grundlæggende skal være den enkelte lejers egen beslutning, om der skal rejses en tvist med udlejer om vedligeholdelsesmangler eller huslejens størrelse. Kun i nødsituationer, hvor særlige sociale hensyn skal varetages, bør kommunen kunne tilsidesætte dette grundlæggende princip. De situationer, hvor der er fare for sundhed mv. varetages allerede i dag af byfornyelsesloven og byggeloven. Vi foreslog, at ordningen grundlæggende opstammes, fordi den ikke virker efter hensigten. Der er således kun få ganske få udlejere, der har fået frakendt retten til at administrere deres udlejningsbolig. 1. at toårsfristen efter § 113 a stk. 3 nr. 5) skulle ændres til 4 år. Erfaringerne med frakendelsesordningen er, at ordningen ikke har nogen reel virkning, da kun meget få udlejere midlertidigt har fået frakendt retten til, at administrere deres ejendom. 2. at chikane adfærd omfattes af ordningen. Det har vist sig, at chikaneadministration i form af ulovlige opsigelser eller ophævelser af lejemålet, ulovlig huslejeopkrævninger af visse udlejere og administratorer bruges til at chikanere lejerne. Huslejenævnene tilsidesætter disse chikaner, men det hindrer ikke, at udlejer/administrator gentager chikanen 3 mdr. senere. Vi anførte, at vi mener, at den foreslåede ordning med forhåndsgodkendelse undergraver huslejenævnenes opgave som tvistnævn, og dermed forringer retssikkerheden for parterne. Det er uacceptabelt for den lejer, der mener at have grundlag for en tvist med udlejer om lejen, at få oplyst, at det har udlejer allerede klaret med nævnet jf. en forhåndsgodkendelse. Hverken lejer eller lejers organisation har haft muligheden for at fremlægge oplysninger eller partsargumenter, når nævnet allerede har bundet sig i en forhåndsgodkendelse. Forslaget tilgodeser den udlejer, der vil gøre det ordentligt og det er i udgangspunktet godt. Det er også fint for lejerne, hvis ordningen kommer til at betyde, at man som lejer af en andels- eller ejerlejlighed i højere grad kan forvente, at udlejningen sker til en lovlig leje. Ordningen lader 59 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

umiddelbart til at kunne resultere i flere udlejninger til en rimelig og lovlig leje og dermed færre konflikter der ender i Huslejenævnet. Til gengæld bekymrer det LLO, at lejerne og LLO ikke kommer til orde i huslejenævnet ved forhåndsgodkendelserne. Sagerne kommer jo kun til at involvere udlejer og huslejenævn, ikke lejer eller LLO, når det er en forhåndsgodkendelse. Vi vil derfor følge konsekvenserne nøje og kræve ændringer, hvis vi oplever vilkårligheder eller at lejeniveauet stiger, når loven bringes i anvendelse. Og overordnet havde vi hellere set, at huslejenævnene offentliggjorde en statistik over lejen og med case eksempler vejlede udlejerne. Forslaget blev d. 14 marts vedtaget af et enigt folketing med undtagelse af LA. Loven trådte i kraft d. 1. april 2013.

4.6 Forslag om udvidelse af sælgerens oplysningsforpligtelse ved salg af andelsboliger og indførelse af karensperiode for anvendelse af valuarvurdering og offentlig vurdering ved værdiansættelse af foreningens ejendom m.v., L 191 Lovforslaget, der blev fremsat d. 20 marts 2013 medfører, at sælgers oplysningspligt skærpes, så der fremover skal udleveres nøgleoplysninger om en andelsboligforening og en bolig før en handel. Herudover indføres der med lovforslaget en pligt for penge- og realkreditinstitutter, der har indgået aftaler om lån og eventuelt hertil knyttede finansielle aftaler med en andelsboligforening, til at udlevere informationsmateriale til foreningen med finansielle nøgleoplysninger. Ydermere indføres der med lovforslaget en karensperiode på 2 år fra en forenings stiftelse for anvendelse af valuarvurdering og offentlig vurdering ved værdiansættelse af foreningens ejendom. Endelig medfører lovforslaget, at der indføres en pligt for en andelsboligforening til at oplyse om støtte modtaget af staten eller kommunen i foreningens årsregnskab. Lovforslaget udspringer af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters rapport om andelsboligforeningers anvendelse af lån med tilknyttede renteswapaftaler fra august 2012. Lovforslaget blev vedtaget af S, RV, SF og EL. Imod stemte V, KF, DF og LA. Vi har deltaget i Folketingets konference om lovforslaget og vi har i forbindelse med forhandlingerne bistået EL med spørgsmål til ministeren. Blandt andet er det desværre nu klart fastslået af ministeren, at valuarvurderinger ikke bare kan bygge på ejendoms aktuelle tilstand, men også på mere eller mindre luftige vurderinger af muligheden for fremtidige moderniseringer efter Brl.§ 5 stk. 2.

4.7 SRSF lovforslag til lov om sommerhuse på fremmed grund, L 34. 60 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Lovforslaget, der blev fremsat af Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen d. 9. oktober 2013, indebærer en regulering af forholdet imellem ejeren af en grund og en lejer, når lejeren har opført et sommerhus på grunden. Ud af Danmarks ca. 250.000 sommerhuse ligger de ca. 9000 på lejet grund. Når lejeaftalen for disse grunde udløber, oplever nogle sommerhusejere, at grundejeren hæver lejen markant. Det vil boligminister Carsten Hansen forhindre med et nyt lovforslag, der skal sikre sommerhusejerne mod ublu lejeforhøjelser, når lejeaftalen skal genforhandles. For at ændre dette vil ministeren sikre, at lejen for grunden ikke væsentligt overstiger markedslejen. Efter de gældende regler har lejere af sommerhusgrunde alene de almindelige aftaleretlige regler at støtte sig til, hvis lejeren bliver stillet overfor voldsomme lejestigninger. Lovforslaget indeholder fire elementer: 1) Når lejeren har opført sommerhuset på grunden, gælder loven for lejeforholdet. Det er den oprindelig aftalte leje, der fortsat er gældende. Det følger af loven, at det kan aftales, at lejen kan reguleres årligt med udviklingen i nettoprisindekset. Endvidere kan hver af parterne 5 år efter lejefastsættelsen eller seneste tilpasning forlange lejen reguleret til den aktuelle markedsleje. For eksisterende lejeaftaler får loven virkning ved genforhandling. 2) Ved genudlejning til en nuværende lejer eller til en ny lejer kan der ikke aftales en leje, som væsentligt overstiger markedslejen for grunden. 3) Hvis lejeren ønsker at afhænde sommerhuset, kan lejeren indsætte en anden lejer i sit sted. Udlejeren er forpligtet til at fortsætte lejeforholdet med den ny lejer på uændrede vilkår. 4) Lejeren kan frit opsige lejeforholdet med 6 måneders opsigelsesfrist. Udlejeren har ikke en tilsvarende adgang til at opsige lejeaftalen. Vi har støttet lovforslaget, dog således, at vi har anbefalet til forhandlerne, at lejen sættes efter det ejedes værdi, og at der ved lejeaftalen indgåelse er pligt til at udlevere en checkliste. Lovforslaget blev vedtaget d. 18. april 2014. For stemte S, RV, SF, EL, UFG, imod forslaget V, DF, LA, KF, der var 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

4.9 Forslag til lov om fremme af energirenovering i erhvervslejemål, L 82. Den 26. november 2014, fremsatte Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) forslag om at gøre det lettere for erhvervsudlejere i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, at indgå aftaler med erhvervslejere om energirenovering af ejendomme og om lejeforhøjelse, der er knyttet hertil. Forslaget giver udlejere mulighed for at gennemføre lejeforhøjelser for alle lejere, hvis energiforbedringen er rentabel for lejerne ud fra en totaløkonomisk vurdering og der er indgået aftaler om lejeforhøjelser herfor med et antal lejere, hvis lejemål tilsammen omfatter mindst 2/3 af ejendommens bruttoetageareal.

61 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Forslaget udspringer af energirenoveringsstrategien fra maj 2014 og skal ses i forlængelse af lov nr. 439 af 6. maj 2014 om energisparepakken for lejeboliger i private udlejningsejendomme. Forslaget sikrer erhvervslejerne en bedre beskyttelse mod energirenoveringer, som de ikke vil acceptere, idet energirenoveringen både kræver enighed blandt et kvalificeret flertal af erhvervslejerne og at lejeforhøjelsen modsvares af tilsvarende besparelser. Forslaget blev vedtaget af et enigt Folketing.

4.10 Forslag til lov om øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v., L 39. Den 23. november 2014 fremsatte Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) forslag til en række tiltag, der har til formål at fremme, at byfornyelsen også i fremtiden giver kommunerne de rigtige redskaber til at sikre gode boligsociale forhold både på land og i by. Forslaget indeholder en række elementer, bl.a. styrkelse af områdefornyelse, ny mulighed for støtte til opkøb og nedrivning af tomme erhvervsejendomme i byer med over 3.000 og under 10.000 indbyggere, ny mulighed for indretning af midlertidige byrum, forbedrede støttemuligheder til ejer- og andelsboligejendomme, forbedrede støttemuligheder til istandsættelse af forsamlingshuse o.l., udvidelse af lovens anvendelsesområde til at omfatte ejendomme opført før 1960, ny mulighed for kommunal garanti for byggelån og endelige lån ved ejer- og andelsboliger og administrative lettelser for kommunerne samt forstærket vejledningsindsats over for kommunerne. Forslaget skal ses i sammenhæng med forlængelsen af Pulje til Landsbyfornyelse. Forslaget blev vedtaget d. 11. december 2014 med 102 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF, UFG), 5 stemmer imod forslaget (LA) og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

4.11 SRSF regeringens lovforslag om fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, midlertidig genhusning, forenkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsboligbidrag m.v. L 114 Formålet med lovforslaget, der blev fremsat af regeringen d. 10. januar 2013, er bl.a. at styrke kommunernes forebyggende indsats for at undgå udsættelser af lejere, som er boligsocialt anvist af kommunen. Samlet set indeholder lovforslaget følgende hovedelementer: - Fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere. - Indførelse af regler om midlertidig genhusning ved omfattende ombygninger af almene boliger - Ændring af 2-procentsreglen. - Ophævelse af kravet om kommunal godkendelse af skillevægsarbejder, som udføres efter den individuelle råderet. - Forenkling af processen for udbetaling af ungdomsboligbidrag. 62 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

- Ændrede regler om afholdelse af tabet ved lejeres manglende opfyldelse af deres forpligtelse til istandsættelse ved fraflytning og ved fraflyttede lejeres manglende huslejebetaling. - Ændring af regler om kommunens og regionens forpligtelser til i visse situationer at yde et beløb til dækning af beboerindskud i almene ældreboliger. - Regulering af tilbagebetaling af støtte ved opløsning af støttede private andelsboligforeninger. - Konvertering af renoveringslån med støtte fra Landsbyggefonden. Lovforslaget indgår i udmøntningen af aftalen mellem regeringen (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Enhedslisten om finansloven for 2013 vedrørende udsættelsestruede boligsocialt anviste lejere. Forslaget blev 1. behandlet d. 22. januar 2013. Et enigt Folketing stemte for at dele lovforslaget i tre dele, et A) omhandlende fremrykket underretning om boligsocialt anviste lejere, et B) om Landsbyggefondens medfinansiering af Center for Boligsocial Udvikling og et C) omfattende C midlertidig genhusning, forenkling vedrørende skillevægsarbejder og udbetaling af ungdomsboligbidrag m.v.. Lovforslag A blev vedtaget af S, RV, SF, EL, KF. Imod stemte V, DF og LA. Forslag B og C blev vedtaget af et enigt Folketing.

4.12 SRSF regeringens lovforslag om benyttelse af helårsboliger til fritidsformål, L 149. Lovforslaget indebærer, at en kommunalbestyrelse kan tillade, at en helårsbolig benyttes til fritidsformål og på et senere tidspunkt vender tilbage til helårsbeboelse. Lovforslaget er et led i regeringens indsats imod forfald af boliger i områder med affolkning i landdistrikterne. Lovforslaget blev vedtaget af et enigt Folketing, med undtagelse af EL. Loven trådte i kraft 1. maj 2013.

3.13 Forslag til lov om skærpede krav til stiftelse af andelsboligforeninger m.v., L 47. Den 30. november 2014 fremsatte Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) et forslag, der indeholdt tre elementer: en skærpelse af kravene til stiftelse af private andelsboligforeninger, en udvidelse af pligten til at indberette finansielle nøgleoplysninger om lån ydet til andelsboligforeninger til at omfatte andre långivere end penge- og realkreditinstitutter og indførelse af obligatorisk CVR-registrering af andelsboligforeninger. Vi havde i vort høringssvar d. 1. september 2014 udtalt, at Lejernes LO ikke kan støtte, at minimumsgrænsen hæves fra 1/3 til 2/3 af lejerne. Det vil gøre det væsentligt vanskeligere for lejerne at stifte en andelsboligforening. Andelsboligformen giver beboerne en meget stor indflydelse på deres boligform, en indflydelse, det slet ikke er mulig at opnå som lejer af en privatejet lejebolig. Andelsboligen er mere økonomisk overkommelig end ejerlejligheden, og den giver derfor mellemindkomstgruppen mulighed for flere alternative boligvalg. I stedet for på den foreslåede måde, at bremse udbredelsen af andelsboligen, bør regeringen fremme, at almindelige indkomster får lettere adgang til andelsboligen. Det skal ske ved at fjerne den usikre 63 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

og problemskabende valuarregulering af andelskronen, og i stedet regulere værdien efter nettoprisindeks eller lignende. Organisationen kan støtte forslaget om, at der skal foreligge budgetter og sammenlignelige budgetter før en andelsboligforenings erhvervelse af en ejendom, og kan tilføje, at der også bør foreligge en vedligeholdelsesplan. Forslaget blev vedtaget d. 11. december 2014 med 99 stemmer for forslaget (V, S, DF, RV, SF, EL, KF, UFG), 5 stemmer imod forslaget (LA) og 0 stemmer hverken for eller imod forslaget.

3.14 Forslag til lov om fremme af energirenovering i erhvervslejemål, L 82. Den 26. november 2014, fremsatte Minister for by, bolig og landdistrikter Carsten Hansen (S) forslag om, at gøre det lettere for erhvervsudlejere i ejendomme, der udelukkende er udlejet til andet end beboelse, at indgå aftaler med erhvervslejere om energirenovering af ejendomme og om lejeforhøjelse, der er knyttet hertil. Forslaget giver udlejere mulighed for at gennemføre lejeforhøjelser for alle lejere, hvis energiforbedringen er rentabel for lejerne ud fra en totaløkonomisk vurdering og der er indgået aftaler om lejeforhøjelser herfor med et antal lejere, hvis lejemål tilsammen omfatter mindst 2/3 af ejendommens bruttoetageareal. Forslaget blev vedtaget d. 19. marts 2015. For stemte V, S, DF, RV, SF, EL, LA, KF, ALT, imod forslaget stemte 0 og 0 stemte hverken for eller imod forslaget.

4.15 Forslag til genindførelse og udvidelse af Boligjobordningen mv, L 216. Lovforslaget, der blev fremsat den 17. maj 2013 af Skatteminister Holger K. Nielsen (SF), udmønter følgende to elementer fra delaftalen om Vækstplan DK indgået af regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti den 21. april 2013: •

BoligJobordningen om fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelser i hjemmet genindføres med virkning for 2013 og 2014 i uændret form, idet ordningen dog udvides, så der fra den 22. april 2013 til udgangen af 2014 også kan opnås fradrag vedrørende fritidsboliger, der er omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Der kan i alt opnås fradrag på op til 15.000 kr. årligt pr. person for fradragsberettigede ydelser i hjemmet og/eller i en fritidsbolig.

•

Ordningen om skattekreditter for forsknings- og udviklingsaktiviteter udvides fra 2015, så loftet over den årlige udbetaling af skattekredit til den enkelte virksomhed forhøjes fra skatteværdien af underskud på 5 mio. kr. til skatteværdien af underskud på 25 mio. kr. fra disse aktiviteter. Virksomhederne får dermed forbedret mulighederne for at gennemføre aktiviteter relateret til forskning og udvikling, som understøtter vækst og innovation. 64

Boligjobordningen – eller i daglig tale boligjobfradraget, håndværkerfradraget eller servicefradraget – blev indført i juni 2011 som en midlertidig forsøgsordning, hvorefter der blev givet skattemæssigt fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet. Det foreslås at genindføre Boligjobordningen med skattemæssigt fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse i hjemmet i en 2-årig periode fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2014. Ordningen videreføres i uændret udformning, bortset fra enkelte nødvendige tilpasninger. Fradraget gives for arbejde udført i perioden fra og med den 1. januar 2013 til og med den 31. december 2014. Personer, der har fået udført fradragsberettiget arbejde i perioden fra og med den 1. januar 2013 og indtil nærværende lovs ikrafttræden, vil således også kunne foretage fradrag for lønudgifterne, forudsat at betingelserne i ordningen i øvrigt er opfyldt. Loftet over de fradragsberettigede lønudgifter udgør 15.000 kr. årligt pr. person. Er der flere personer i en husstand, kan personerne i husstanden få fradrag for den del af en udgift, som de hver især har betalt. Ægtefæller kan dog trække hver deres del af en udgift fra, selvom den ene har betalt hele regningen. Det foreslås at udvide Boligjobordningen, så ordningen også omfatter fritidsboliger. Der er ikke noget præcist grundlag for at vurdere udgifterne ved at genindføre Boligjobordningen for helårsboliger og udvide ordningen til også at omfatte sommer- og fritidshuse. Ved indførelsen af forsøgsordningen i 2011 blev det skønnet, at ordningen med stor usikkerhed på helårsbasis ville medføre et umiddelbart mindre provenu på ca. 2.750 mio. kr. og ca. 1.750 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd. Ordningen vil indebære, at den disponible indkomst forøges, og derfor vil ordningen indebære afledte indtægter på moms og afgifter herfra (tilbageløb). Tilbageløbet skønnes at reducere mindre provenuet med knap 25 pct. til ca. 1.925 mio. kr. i 2013 og ca. 2.000 mio. kr. i 2014. Hertil kommer mulige strukturelle gevinster via en forøgelse af arbejdsudbuddet. Efter tilbageløb og adfærd skønnes genindførelsen og udvidelsen af Boligjobordningen således samlet set at medføre et mindre provenu på ca. 1.635 mio. kr. i 2013 og ca. 1.700 mio. kr. i 2014 efter tilbageløb og adfærd. Heraf skønnes ca. 135 mio. kr. i 2013 og ca. 200 mio. kr. i 2014 at vedrøre udvidelsen af ordningen med sommer- og fritidshuse. Vi har udtalt os meget kritisk om ordningen. Den koster skatteyderne over 1 milliard om året, og er formelt rettet mod både ejere og lejere, men desværre er ordningen reelt opbygget således, at lejerne vanskeligt kan bruge den. En del tyder på, at under 5 % af midlerne vil komme lejerne til gode. Vi har prøvet at få at vide, hvor mange lejere, der brugte den gamle boligjobordning, men regeringen har oplyst at, det ved man ikke. Da VK regeringen lavede en lignende ordning, fik kun 3.000 lejere versus 106.000 ejere nytte af ordningen. Lejerne kan bruge ordningen til et nyt køkken, men kun hvis arbejderne er bestilt og betalt af lejeren i boperioden og lejeren har fået tilladelse af udlejer. Lang de fleste køkkenmoderniseringer i den private udlejningssektor sker ved genudlejning og foretages af udlejer. I den almene udlejningssektor er det typisk boligafdelingen, der betaler og udfører arbejderne, og så kan lejeren ikke få fradrag. Så konklusionen er, at lejerne typisk ikke vil få nytte af fradraget til køkkenmoderniseringer og lign. arbejder i lejemålet. 65 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

Ordningen kræver, at lejeren skal have fast bopæl under arbejdets udførelse, og det betyder, at lejeren, for at få fradrag for udgifter til istandsættelse ved fraflytning, skal kunne dokumentere, at lejeren havde råderet (dvs. at lejeren ikke har afleveret lejemålet) og ophold, dvs. at lejeren overnattede mv. i lejligheden, selv om lejligheden var tømt til istandsættelse. Boligjobordningen blev vedtaget alle partier med undtagelse af EL, som stemte imod. Vi udsendte d. 9. juli 2013 en orientering til afdelingerne om lejernes mulighed for at bruge ordningen. SR regeringen ville ikke forlænge boligjobordningen. Med efter Folketingsvalget 2015 indgik V - regeringen den 29. juni 2015 indgik en aftale med DF, K, SF og Alternativet om at videreførelse af Boligjobordningen i 2015-2017. Den 4. august 2015 fremsendte vi til Skatteministeriet vort høringssvar. Vi anførte, at boligjobordningen, som vi tidligere har anført, er meget besværligt for lejerne at udnytte. Det er forklaringen på, at udnyttelsen af boligjobordningen blev så ringe for lejerne. Det fremgår klart, som det ses i nedenfor anførte tabel 2 i daværende skatteminister Morten Østergårds svar til skatte udvalget af 11. juni 2014, at lejerne kun har fået en lille andel (16 %) i midlerne i Boligjobordningen. Vi anførte, at det derfor var glædeligt, at forligspartierne bag genindførelsen af Boligjobordningen valgte en opprioritering af energiforbedringerne i de privatejede udlejningsboliger, idet det samtidigt blev aftalt at videreføre ordningen for energibesparende initiativer med tilskud i private udlejningsbyggerier. Denne opprioritering var ikke helt tilfældig, idet vi allerede inden valget, havde forudset Boligjobordningens tilbagekomst, og derfor havde vi holdt en række møder med DF, V og SF, hvor vi havde advokeret for en medinddragelse af Orange Byfornyelse. Ordningen har sit grundlag i ”Vejledning om tilskud til energibesparende arbejder i privat udlejningsbyggeri efter bekendtgørelse om tilskud til energibesparende arbejder i private udlejningsbyggeri og refusion af informationsudgifter i finansårene 2014 og 2015” af 2. maj 2014. Vi oplyste, at ”Orange Byfornyelse” modsat de øvrige ordninger er blevet en succes. Støttemidlerne er opbrugt, og både udlejere og lejere er rimeligt tilfredse. Vi har peget på forbedringer af ordningen, for eksempel tiltag, der sikrer, at udlejer skal bruge tilskudsordningen, såfremt der er mulighed herfor eller en ændring, således at følgearbejder også bliver støtteberettigede. Alt i alt er det en ordning, som giver lejeren en god mulighed for indflydelse og vi ser frem til i samarbejde med udlejerne i de enkelte ejendomme at arbejde konstruktivt videre med ”Orange Byfornyelse” med henblik på, at den private udlejningssektor indhenter det meget store energimæssige efterslæb, der er i denne sektor, når der sammenlignes med almene udlejningsboliger og ejerboliger.

66 © Kongres 2015, Politisk beretning, Faneblad 04

5. Økonomisk beretning 5.1 Bestanden af udlejningsboliger 5.2 Prisudviklingen på boligmarkedet 5.3 Byggeinvesteringerne 5.4 Udviklingen i boligefterspørgsel og boligbehov 5.5 Ny opgørelse af antallet af betalelige boliger 5.6 Omkostningsudviklingen for privat og almen udlejning 5.7 Brl. § 5, stk. 2, undersøgelse af LLO 5.8 Beregning af ejer/lejer balancen i storbyerne 5.9 Boligbyrden for lejere og ejere 5.10 Regeringens skattereform juni 2012 5.11 Regeringens analyse af samspilsproblemet 5.12 Heftig debat om huslejereguleringen 5.13 Kommunerne og Boligreguleringsloven – fordele og ulemper

1 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

5.1. Bestanden af udlejningsboliger i Danmark. I tabel 3.1 nedenfor er vist antallet af beboede boliger i Danmark fordelt efter ejerforhold og udlejningsforhold 1. januar 2015. Det se, at der 1,3 mio. boliger beboet af en ejer og lidt over 1,2 mio. boliger beboet af en lejer. Bemærk, andelsboligen regnes statistisk som en lejerbolig, fordi andelshaveren gennem sit andelsbevis ejer en bo-ret i andelsboligforeningens ejendom. Tabel 3.1 Antal beboede boliger efter ejerforhold og udlejningsforhold. 2015.

Hele landet

Boliger beboet af en ejer:

1.308.023

Privatpersoner inkl I/S

257.463

A/S, ApS og andre selskaber

189.011

Almene boligselskaber

540.918

Private andelsboligforeninger

202.730

Boliger beboet af en lejer: Hvor boligen er ejet af:

Offentlig myndighed

46.508

Beboede boliger i alt beboet af en lejer

1.236.630

Kilde: Danmarks Statistik Den udlejningssektor, hvor ejerforholdet bestemmes af Lejeloven og Boligreguleringsloven, rummer 492.982 beboede boliger ((257.463 + 189.011 + 46.508) . Den almene sektor rummer 540.918 beboede boliger. Tilregnes også de uoplyste, ubenyttede og ubeboede boliger rummer almen udlejning 560.000 boliger og ”privat” udlejning, eksklusiv andelsboliger, kommer op på 559.000 boliger I tabel 2 nedenfor ses et antal privatejede udlejningsboliger fordelt på lejefastsættelsesregime, med kilde Ejendomsforeningen Danmarks og en særkørsel fra Danmark Statistik,. Når det gælder antallet af Brl § 5 stk. 2 boliger er skønnet på antal moderniserede boliger rettet, idet LLO’s analyse af moderniseringsaktiviteten angiver et helt andet omfang, end det omfang Ejendomsforeningen (og Boligministeriet) arbejder med.

2 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

Tabel 2. Privat udlejning opdelt på lejefastsættelsestype 1. jan 2015 Aftalt leje Det lejedes værdi Uregulerede kommuner Brl. § 5 stk moderniserede lejligheder 1) Det lejedes regulerede værdi

Omkostningsbestemt husleje I alt Kilde: Ejendomsforningen Danmark (ED), Danmarks Statistik og egne beregninger Note 1) ED skønner 36.000 moderniserede boliger, LLO skønner på baggrund af analysen omtalt i afsnit 5.7 mindst 46.000 boliger.

80.137

44.764 46.000

210.622 149.384 530.907

Det ses i tabel 2, at der nu er ca. 80.000 bolig, hvor lejen i forbindelse ved en tvist skal følge ”aftalt leje”. Det er boliger ibrugtaget efter 1991, hvor lejefastsættelsen kan være aftalt efter LL § 53 stk 4 – 6. Beskyttelsen for lejeren er ikke markeds leje, men aftalelovens § 36. Mange af disse boliger (vi skønner ca. 40.000) er udlejede ejerlejligheder, der er udlejet af enkeltpersoner. Det lejedes værdi findes i 86.764 boliger (44.764 + 46.000). Det lejedes regulerede værdi findes 210.622 lejligheder i småhuse, hvor lejen reguleres efter Brl. § 29 c. I de resterende 149.384 udlejede boliger anvendes formentlig omkostningsbestemt leje. Det afhænger af, om udlejer følger reglerne, og om lejerne klager over ulovlig leje. Den private udlejningssektor ejes af enkeltpersoner, Ap. og A/S selskaber. Vi har i en tidligere analyse beregnet, pensionskasserne kun ejer ca. 20.000 boliger. I tabel 1. ses, at 189.011 udlejningsboliger ejes af A/S, ApS og andre selskaber. Denne gruppe kan indeholde både små og store selskaber. I en undersøgelse udført af Boligøkonomisk Videnscenter under Realdania er det i tabel 6.2 i undersøgelsen beregnet, at ejergruppen ”privatpersoner” og IS-ere vil vinde en gevinst på 4,38 mia. kr. (2010 tal), hvis huslejereguleringen blev ophævet. ”Ejergruppen” selskaber vil vinde 2,15 mia. kr. og selvejende institutioner vil vinde 1,10 mia. kr. Tallene viser, at en ophævelse af huslejereguleringen vil give størst gevinst til ejergruppen ”privatpersoner.

3 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

Almene boliger opføres og drives af almene boligorganisationer. Dog kan almene ældreboliger også opføres og drives af kommuner, regioner og selvejende institutioner. Der er i alt ca. 750 almene boligorganisationer med i alt ca. 7.700 afdelinger, som drives på et nonprofit-grundlag. Der er i alt ca. 550.000 almene boliger (inklusiv ubeboede boliger), hvilket svarer til ca. 20,5 pct. af den samlede boligmasse. Den almene boligsektor udgør hovedhjørnestenen i løsningen af de boligsociale opgaver. Denne opgave kan imidlertid ikke løftes, hvis beboersammensætningen bliver for ensidig. En blanding af stærke og ressourcesvage grupper i de almene bebyggelser er således en forudsætning for, at bebyggelserne ikke marginaliseres, og der opstår nye særligt udsatte boligområder. På landsplan udgør den almene boligsektor 20,5 % af boligmassen. Der er dog en betydelig kommunal variation. Den almene boligsektor er relativt størst på den københavnske vestegn og i særdeleshed i Brøndby, hvor ca. 2 ud af 3 boliger er almene. Til gengæld udgør den almene boligsektor mindre end hver 20. bolig på Samsø og i Gentofte – det er relativt mindst i landet. Fire andre vestegnskommuner (Albertslund, Ballerup, Ishøj samt Herlev) har ligeledes en almen boligsektor, som udgør mere end halvdelen af den samlede boligmasse i kommunen. Det er unikt for de fem kommuner. I Hvidovre, Glostrup og Rødovre er den almene boligsektor lidt lavere end dette, varierende fra ca. 40 til 46 % af boligmassen. I den almene boligsektor fandtes feb. 2014 33 såkaldt ”særligt udsatte” boligområder. Det er boligområder, som opfylder tre ud af fem kriterier, der omhandler tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelse, andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, dømte for overtrædelse af straffeloven mv og lav indkomst. Under halvdelen af de 18-64 årige i de særligt udsatte boligområder er selvforsørgende. For borgere i de øvrige almene boligområder er det lidt over halvdelen, mens det gælder tre ud af fire af de 1864-årige, som ikke bor i almene boliger. I særligt udsatte boligområder er det kun godt hver femte af ægteparrene, hvor begge er selvforsørgende. I den øvrige del af den almene sektor er det knap 2 ud af 5. Og for ægtepar, som ikke bor i almen bolig, knap 7 ud af 10. I 4 ud af 10 ægtepar i de særligt udsatte boligområder har begge ægtefæller offentlig forsørgelse som det dominerende indkomstgrundlag. Til sammenligning gælder det hver fjerde i øvrige almene boligområder og ca. 7 pct. af de ægtepar, som ikke bor i almene boliger. Selvforsørgende i særligt udsatte boligområder er i stor udstrækning beskæftiget i brancher, hvor kravene til formel uddannelse er begrænsede. 18-64-årige i almene boliger – er oftere i kontakt med lægepraksissektoren end 18-64-årige, som ikke bor i almene boliger, de indlægges på hospital omkring 50 pct. Oftere, og de har omkring 2½-3 gange så hyppigt for diabetes og lungesygdomme, som 18-64-årige, der ikke bor i almene boliger.

4 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

5.2

Prisudviklingen på boligmarkedet.

I Finansministeriets økonomiske redegørelse august 2015 gennemgås udviklingen på boligmarkedet. Som sædvanlig er der en stor redegørelse omhandlende udviklingen i ejerboligpriserne, og intet om udviklingen i lejeboligpriserne. Nedenfor ses først på tendenserne på ejerboligmarkedet, derefter lejeboligmarkedet. Finansministeriets analyse af udviklingen på ejerboligmarkedet fremgår af figur 4.7 og figur 4.8. i den økonomiske redegørelse. Det ses, at indekset for boligprisernes udvikling viser en vedvarende fremgang. Således er prisudviklingen for ejerlejligheder i hele landet siden 2009 steget fra et niveau på 72 til 103 i 2015, eller en årlig stigning på omkring 6 procent. Som det ses i figur 4.8 er det Region Sjælland, der stadig er omfattet af prisfaldet i forbindelse med finanskrisen, der startede i 2006/ 2007.

Det bemærkes, at udviklingen i ejerboligpriserne ikke siger noget om udviklingen i boligudgiften for den typiske ejerboligindehaver. Man kan ikke bruge tallene til at sammenligne boligudgiften for ejere og lejere. Bag prisudviklingen på ejerboliger ligger et historisk rentefald, stigende indkomster og beskæftigelse, samt ikke mindst for Københavns vedkommende en eksplosiv befolkningsudvikling, fra 650.000 i 2006 til 740.000 i 2015. Husleje udviklingen for alle udlejningsboliger (almene og private) jævnfør huslejeposten i forbrugerprisindekset er vist nedenfor. Huslejen er siden jan 2005 for identiske boliger steget med 2,9 procent årligt. I samme periode er forbrugerpriserne i alt steget med 2,2 procent. Tallene for huslejeudviklingen dækker alle lejerne, men afspejler ikke, at huslejeniveau er ændret voldsomt.

5 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

Vi har en situation med en stigning i befolkningen, en voldsom stigning i efterspørgslen på lejeboliger, der er til at betale for lavindkomsterne, og et fald i bestanden af boliger til lavindkomster. Dette betyder, at udbudsprisen for lejeboliger til nye boligsøgende ligger meget højt. Det ses i tabellen nedenfor, at den udbudte leje ligger på 1536 kr. pr. år pr. m2. i 2014 og stiger med 7 % til 1644 kr. i 2015. Erfaringsmæssigt klager under 5 % over lejens størrelse. Husleje pr m2 årligt, eksklusiv forbrug og varme, kr. pr. år pr. m2, 2014 og 2015 2014 2015 Udbudt leje Kr. pr. m2 pr. år Kr. pr. m2 pr. år København (postnr. 1000 – 2450) 1536 1644 Aarhus 1248 1284 Aalborg 912 948 Odense 864 888 Kilde: Boligportal.DK Det bemærkes, at en stor del af boligerne, der udbydes på boligportalen, er udlejede ejerlejlighder og andelsboliger, værelser, nyopførte lejligheder og moderniserede lejligheder. Det gennemsnitlige lejeniveau i den privatejede udlejningssektor lå ifølge en analyse af boligøkonomisk Videnscenter under Realdania på 674 kr. i 2010. Det svarer til ca. 725 kr. pr. m2 årligt i 2015. Det lovlige lejeniveau er det lejeniveau, som et flertal i Huslejenævnet eller en Boligret vil sætte efter en tvist. Således ligger den lovlige leje efter vores vurdering for en gennemgribende moderniseret lejlighed i København nu (2015) på 1100 til 1300 kr. pr m2 årligt, lavere i provinsbyerne. Højest hvis der er lavet rumforandringer. En ikke-gennemgribende moderniseret lejlighed kan lige på mellem 500 og 800 kr. pr m2 årligt, afhængig af omfanget af moderniseringer i lejligheden og på ejendommen. Lejemål i ejendomme ibrugtaget efter 1991, dvs. med fri leje, kan for de helt nye komme op på 1500 kr. pr m2 årligt. Huslejen og huslejeudviklingen i den almene udlejningssektor er analyseret af Landsbyggefonden.. Kvadratmeterhuslejen varierer betydeligt mellem de almene afdelinger, hvilket bl.a. skyldes forskelle i boligernes alder, størrelse og type samt geografisk placering. I 2014 var den gennemsnitlige husleje 755 kr. pr. m2 mod 737 kr. pr. m2 i 2013, hvilket svarer til en stigning på 2,4 %. For familieboliger var huslejen i gennemsnit lidt lavere, 722 kr. pr. m2 . Den årlige husleje for en gennemsnitlig familiebolig på 78 m2 kr. 56.346 eller kr. 4.696 pr. måned. Fra 2010 til 2014 er den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje steget 10,0 %, svarende til i gennemsnit 2,4 % årligt. For familieboliger har den gennemsnitlige årlige stigning været mindre (2,3 %). Den gennemsnitlige kvadratmeterhusleje er højere for ældreboliger (1.045 kr. pr. m2 ) og ungdomsboliger (916 kr. pr. m2) end for familieboliger. Det skyldes bl.a., at disse boligtyper er mindre og oftest også nyere end familieboliger.

6 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

5.3

Byggeinvesteringerne.

Finansministeriets analyse af de samlede byggeinvesteringerne viser et kraftigt fald siden 2006. Finanskrisen slog bunden ud af byggemarkedet, og niveauet ligger, som det ses i figur 4.13 og 4.14 fra Finansministeriets redegørelse, på omkring 17. mia. kr. årligt. Nybyggeriet er nu faldet til kun at udgøre 4 % af BNP. Hovedreparationer holder niveauet på knap 6 % af BNP, blandt andet understøttet af BoligJobordningen og udvidelsen af Landsbyggefondens investeringsramme omtalt nedenfor.

I figur 2.8 nedenfor ses, at det er ganske mange milliarder, lejerne hvert år investerer i renovering af almene boliger fremover. Når det gælder nybyggeri, afhænger det helt af, om kommunerne vil/kan.

7 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

SR regeringen fremmede, som det ses i figur 2.6 nedenfor, udover de almindelige offentlige investeringer også investeringer i banenettet, en ny metro og en Femern Bælt-forbindelsen, almene boliger, og øgede investeringer i blandt andet energieffektiviseringer og vedvarende energi afledt af energiaftalen.

Kilde: Finansministerens budgetoversigt 2, august 2013

De store investeringer i almene renoveringer skyldes, at Landsbyggefonden (LBF) fik midler til at låne ud. Landbyggefonden er en selvejende institution, der har til formål at fremme selvfinansieringen i den almene sektor. Landsbyggefonden finansieres via indbetalinger fra de almene boligafdelinger i form af pligtmæssige bidrag fra afdelinger ibrugtaget før 1970, indbetalinger af likvide midler fra udamortiserede prioritetslån samt forrentning. LBF fik statslån med sikkerhed i de fremtidige kæmpe indbetalinger til fonden fra de mange lejere, som er ved at betale deres lån ud til finansiering af opførelse af deres ejendom. Ydelsen bortfalder nemlig ikke, og derfor vil LBF få milliarder ind i kassen i de kommende år. Så helle investeringsaktiviteten betales af lejerne selv. Da Landsbyggefondens udgifter for tiden overstiger indtægterne, har fonden i disse år et underskud, der finansieres ved statslån. Ved udgangen af 2013 udgjorde lånet 4.467 mio. kr. Med de nuværende forpligtelser forventes det, at lånet i 2018 vil nå et maksimum på ca. 7.800 mio. kr. (2015-priser). Derefter forventes det, at fonden vil få overskud, således at lånet vil være tilbagebetalt inden udgangen af 2027.

8 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

5.4

Udviklingen i boligefterspørgsel og boligbehov.

Boligøkonomisk Videnscenter henhørende under kapitalfonden Realdania har i samarbejde med DREAM gruppen udarbejdet en rapport, ” Fremskrivning af den danske boligefterspørgsel”. Rapporten, der blev offentliggjort april 2013, fremskriver boligefterspørgslen på baggrund af den regionale demografiske udvikling. Boligefterspørgslen defineres som det antal boliger, der er nødvendigt for, at der er én bolig til hver husholdning. Dette kaldes ofte den potentielle boligefterspørgsel, hvis alle skulle have en boligdækning som i dag. DREAM gruppen har ikke, som Ølgårdudvalget gjorde i 1988 eller Velfærdsministeriet i 2006, beregnet, hvor mange boliger vi har behov for, hvis alle over 20 skulle have en bolig, forudsat en bestemt sambofrekvens. Til gengæld har Dreamgruppen lavet en god analyse af, hvilke boligtyper (fx ejer, leje, parcelhus etc), der især vil være behov for. Dreamgruppen pointerer, at på kort sigt er boligefterspørgslen bestemt ud fra faktorer som disponibel indkomst, kontantpris på eksisterende boliger, renteniveau mv. På længere sigt vil det i højere grad være den demografiske udvikling, såsom udviklingen i befolkningens størrelse, alderssammensætning, samlivsmønster, uddannelsesbaggrund mv., der bestemmer boligefterspørgslen. Dreamgruppens fremskrivnings resultater peger på en fortsat positiv befolkningstilvækst de kommende årtier. Den samlede danske befolkning forventes således at vokse fra 5,6 mio. personer i 2012 til 6,0 mio. i 2040. I fremskrivningsperioden ændres befolkningens alderssammensætning, så en betydeligt større andel af befolkningen består af ældre. Dette følger af, at der i fremskrivningen sker en videreførelse af den historiske tendens til en stigende levetid. Da efterkrigstidens store årgange samtidig når den nuværende folkepensionsalder, ses befolkningstilvæksten næsten udelukkende at være i aldersintervallet 65 år og derover. Fremskrivningen peger ligeledes mod, at der i perioden frem mod 2040 vil ske en fortsat befolkningsmæssig centralisering omkring de store byområder, især i Hovedstadsområdet og Østjylland. I gennemsnit forventes befolkningen i hovedstadsregionen således at vokse med godt 11.000 personer årligt frem til 2040. I Østjylland er befolkningstilvæksten knap halvt så stor (cirka 4.300 personer årligt), mens der i regionerne Sjælland, Syddanmark og Nordjylland kun formodes en beskeden ændring i befolkningsstørrelsen de kommende årtier. Den voksende befolkning medfører en stigning i antallet af husholdninger og øger dermed boligefterspørgslen. Samtidig formodes en større andel af befolkningen at leve som enlige. Dette er en videreførelse af en historisk tendens, der ofte begrundes med stigende velstand, som muliggør en single tilværelse. Samlet set øger den voksende befolkning og det ændrede samlivsmønster antallet af husholdninger fra 2,59 mio. i 2012 til 2,94 mio. i 2040. Fremskrivningens resultat er derfor, at efterspørgslen efter boliger vil stige i samme takt som antallet af husholdninger, dvs. med cirka 350.000 boliger i perioden 2010–40.

9 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

Det svarer til en nettotilvækst i boligbeholdningen på 11.775 boliger om året de kommende 30 år. Til sammenligning er boligefterspørgslen steget med mellem 10.000 og 27.000 boliger årligt i perioden 1993–2010, hvor den gennemsnitlige stigning har været på 15.250 boliger. Med en årlig nedslidning på omtrent 5.000 boliger betyder stigningen i boligefterspørgslen, at boligbyggeriet gennemsnitligt skal ligge på cirka 16.775 boliger om året de kommende årtier for at imødekomme stigningen i efterspørgslen. Omkring to tredjedele af den øgede efterspørgsel efter boliger i perioden frem mod 2040 kan forklares ved en generelt voksende befolkning. Den resterende tredjedel kan forklares ved et ændret samlivsmønster, der betyder, at en stigende andel af befolkningen lever i husholdninger med kun én voksen. I fremskrivningsperioden kan ændringer i efterspørgslen efter bestemte boligformer især forklares af tre faktorer. • • •

For det første forventes en betydelig aldring, så en større andel af den totalebefolkning vil bestå af ældre. For det andet lever en større andel som enlige som følge af ændret samlivsmønster. For det tredje forventes en større andel af befolkning at være bosat omkring de store byområder i form af Københavnsområdet og Østjylland.

Disse tre faktorer får Dreamgruppen til at pege på en øget efterspørgsel efter lejeboliger i de kommende årtier. Fra at udgøre 48,1 pct. af boligbestanden i 2010 forventes lejeboligers andel derfor at stige til 52,0 pct. i 2040. Det medfører et tilsvarende fald i ejerboligers andel. Dreamgruppen konkluderer, at aldringen af befolkningen hovedsageligt øger efterspørgslen efter offentlige udlejningsboliger og almene boliger, da disse i væsentlig grad udgøres af pleje- og ældreboliger. Det ændrede samlivsmønster og centralisering omkring de store byområder forøger særligt efterspørgslen efter private udlejningsboliger og andelsboliger. Det skyldes, at disse to boligtyper er overrepræsenteret blandt enlige og i byområderne. Dreamgruppen kommer ikke dybere, når det gælder behovet for betalelige single udlejningsboliger til lavindkomsterne og eksempelvis studerende. Dette er nærmere belyst sidst i dette afsnit. Fremskrivningens resultater peger også mod en stigning, omend afdæmpet, i efterspørgslen efter parcelhuse i perioden frem mod 2040. Det skyldes, at befolkningstilvæksten primært forventes at være blandt personer på 65 år eller derover, hvor husholdningerne typisk begynder at fraflytte parcelhuse til fordel for mindre boligarter. Samtidig ses en tilflytning mod de største byområder, hvor fritliggende boliger er relativt sjældne. Det vurderes derfor, at parcelhuse vil udgøre en aftagende del af den samlede boligbestand fremadrettet. Parcelhuses andel af boligbestanden forventes at falde fra 40,3 pct. i 2010 til 37,3 pct. i 2040. Det modsvares af en stigning i etageboligers samt række-, kæde- og dobbelthuses andel af det samlede antal boliger. Som nævnt ovenfor beregner Dreamgruppen ikke, hvor mange boliger vi har behov for, hvis en bestemt boligdækning skal opnås. Velfærdministeriet beregnede i 2006, at der, såfremt der skulle være en bolig til alle over 20 år, med en giver historisk sambofrekvens, manglede 150.000 boliger i Danmark.

10 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

LLO har på den baggrund og ved brug af Velfærdsministeriets og Ølgårdudvalgets metode beregnet, at der er et behov for et årligt boligbyggeri på 25.000 boliger, hvis boligdækningen skal være på 98 % i 2030. Dreamgruppen konkluderer, at det ændrede samlivsmønster og centraliseringen omkring de store byområder særligt forøger efterspørgslen efter private udlejningsboliger og andelsboliger. Det skyldes, at disse to boligtyper er overrepræsenteret blandt enlige og i byområderne. I disse år vokser antallet af unge på 18 til 29 år med 100.000. Uddannelsesinstitutionerne har øget antallet af optagne og Dreamgruppen forudsiger en fortsat vandring fra land til by. Dreamgruppen har ikke undersøgt efterspørgernes betalingsevne. Det vil dog ikke være forkert at konkludere, at efterspørgslen i lyset af ovennævnte især vil rette sig mod betalelige mindre single boliger til studerende og andre uddannelsessøgende.

5.5

Ny opgørelse af antallet af betalelige boliger

Landsorganisationen valgte i 2015, at fokuspunktet for den lejerpolitiske indsats i forbindelse med Folketingsvalget 2015 skulle være manglen på betalelige boliger. Dagbladet Politiken havde (inden valget blev udskrevet) vist interesse for samme problem. Vi opdaterede derfor vor tidligere analyse, der dokumenterede ændringerne i antallet af betalelige boliger. En betalelig lejebolig er en mindre bolig til en enlig, som ikke koster over 3.600 kr. til 6.000 kr. pr mdr. før individuel boligstøtte. Denne bolig kan betales af en enlige hustand (en single) i den erhvervsaktive alder, en ung, en studerende, (hvis erhvervsarbejdet skal lige under 20 timer om ugen) eller en single med lav og svingende indkomst. Ordet ”betalelig bolig” er afledt af det engelske ord ”affordable housing”. Vi har beregnet break-even lejen for en lavt lønnet lønmodtager. Den viser, at selv med et stærk barberet kortidsbudget (barberet standardbudget fra Forbrugerstyrelsen), kan en lavtlønnet (butiksfunktionær, lagerarbejder) ikke bo i en mindre bolig, der er gennemgribende moderniseret og som koster 1000 til 1.100 kr pr. kvm om året. Analysen af ændringerne i de betalelige boliger viser: - at Danmark i de sidste 10 år på grund af modernisering ved genudlejning har mistet 42.000 betalelige boliger i den private udlejningssektor. Ifølge ministeriet er der kun mistet (moderniseret) 20.000 lejeboliger. - at der i de sidste 10 år er bygget 36.417 privatejede boliger, som i dag er udlejet, og 78.601 boliger, som i dag er beboet af en ejer. Der er dermed i alt bygget 38.417 + 78.601 boliger, dvs 117.018 privatejede boliger i perioden 2005 – 2014. De udlejede nybyggede boliger har fri leje (13 – 1400 kr pr. kvm.)og er typisk større boliger. Derfor er der ikke tale om en tilgang af betalelige boliger. - at der på 10 år er forsvundet 38.000 betalelige boliger, fordi de er nedlagt eller sammenlagt til en større bolig. Der nedlægges eller sammenlægges ifølge Socialministeriet rapport 2009 årligt 3.800 11 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

boliger. Det er især små boliger, der sammenlægges, og det er dårlige boliger, der nedlægges. En stor del må formodes at være betalelige boliger. - at i de sidste 10 år (måske snarere siden år 2000) er ca. 70.000 ud af 132.000 traditionelle (ældre) andelsboliger blevet meget dyrere. Værdien af en traditionel andelsbolig er ifølge MBBL mere ned tredoblet i tiårsperioden (spm 80, 240712). Bruges en valuarvurdering ligger niveauet i dag for en 50 kvm. lejlighed på 350.000 i indskud og en løbende boligafgift på 4.000 kr. om måneden, denne pris kan varierer voldsomt, alt afhængig af belåning, vedligeholdelse, alder mv.. - at i de sidste 10 år er andelen af udlejede ældre ejerlejligheder vokset. Der er ca. 120.000 udlejede ejerlejligheder og 40.000 parcelhuse, heraf er ca. 90.000 opført før 1992. Det er dyre boliger og der er trods alt i denne gruppe et stort potentiale for en lejenedsættelse, hvis lejeren udnytter sine rettigheder, men da de typisk udlejes tidsbegrænset, tør lejeren ikke bruge sine rettigheder. Statistikken vise, at de faktiske huslejer i udlejede ejerboliger i potentielt regulerede boliger (dvs. typisk i kommuner med huslejeregulering) er 759 kr. pr m2 om året (2010). I egentlige udlejningsboliger er lejen 628 kr. pr m2 om året. Forskellen skyldes, at lejerne af ejerboliger (fortrinsvis ejerlejligheder) typisk ikke klager over lejen og typisk derfor bor til en alt for høje leje i forhold til den lovlige leje. Tilgangen til udlejede boliger af gruppen af ældre ejerlejligheder kan derfor ikke kalkuleres som en tilgang af betalelige boliger. - at der i de sidste 10 år har været en tilgang af 21.194 almene boliger. En del af disse er ny større familieboliger med en leje på 900 til 1000 kr. pr kvm. om året. - at ændringen i antallet af betalelige boliger i bestanden af almene boliger (for eksempel som følge af den store igangværende renoveringsaktivitet, der pt omfatter 75.000 boliger af de i alt 550.000 almene boliger) er uafklaret, fordi Landsbyggefonden ikke udarbejder statistik herfor.

5.6 Omkostningsudviklingen for privat og almen udlejning Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har for BL –Danmarks Almene Boliger analyseret udviklingen 2002 – 2012 i udgifterne til renholdelse og til administration. Nedenfor ses, at udgiften til renhol-

12 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

else pr m2. det ses, udgiften til renhold har løbet hurtigere i vejret i privat udlejning end i almen udlejning. Renholdelsesudgiften i almen udlejning overvåges af beboeren og budgettet herfor indgår i det driftsbudget, der hvert skal vedtages på beboermødet. I den privat udlejningssektor er det huslejenævnene, der godkender et niveau. Analysen nedenfor af udgiften til administration pr. m2 viser, at den almene sektor tidligere lå over den private udlejningssektor, men at dette billede skifter i 2010. Som det fremgår af den politiske beretning, betød lejelovsforliget i 2015, at udlejerne argumenterede for en markant forhøjelse af administrationshonoraret.

Den almene sektor har i vurderingen af tallene peget på, at den almene sektor har langt større administrationsopgaver end den private udlejningssektor. Det gælder for eksempel varetagelsen af den boligsociale opgave og en række særlige indberetningsforpligtelser. Huslejenævnenes nye normtal Når det gælder normtal i det omkostningsbestemte lejebudget anfører huslejenævnene, at de som udgangspunkt ikke normtal til brug for udarbejdelse af det omkostningsbestemte lejebudget. Udgangspunktet er, at det er de dokumenterede udgifter, der kan kræves dækket via lejen. Nævnene nedsætter alene udgiften, hvis den efter en konkret vurdering vil overstige, hvad der rimeligt under hensyn til ejendommens og det lejedes karakter, jf. Boligreguleringslovens § 8. Nævnene fastsætter dog ”undtagelsesvis”, som det anføres, normtal for administration af boliglejemål for eksempel på baggrund af nettoprisindekset fra Danmarks Statistik. Nedenfor er anført de normtal, som er vedtaget for 2015 og 2016 i de fire største kommuner i Danmark. Disse vejledende normtal kan benyttes ved udarbejdelse af driftsbudgettet. 2015 pr. lejlighed Administration (egen/fremmed) 1) Eget viceværtarbejde Diverse udgifter

København 2650 ingen ingen

Aarhus 3000 2200 100

Aalborg 3100 2300

Odense 3100 2300

2016 pr. lejlighed Administration (egen/fremmed) 1) Eget viceværtarbejde Diverse udgifter

København 3000 ingen ingen

Aarhus 3200 2200 100

Aalborg 3300 2350

Odense 3300 2400

13 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

Notte: Beløb er opgjort i gennemsnit kr. pr. år eksklusiv moms. (1) Hvorvidt der skal tillægges moms afhænger af reglerne i momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Nævnene kræver for udgifter til fremmed administration over normtallet, at udlejer dokumenterer udgifterne og at de er rimelige. Det er bemærkelsesværdig, at administrationshonoraret i København blev sat lavere en i de tre andre byer.

5.7

Survey; Brl. § 5 stk. 2 undersøgelse af LLO

Det var nyt og spændende for den videre udvikling hen imod en professionel lobbyorganisation, at Landsorganisationen fik adgang til mailadresserne hos organisationens beboerrepræsentationer. Landsorganisationen har ikke adresserne, men både LLOH og den jyske administrative enhed NMS-en har givet mulighed for, at Landsorganisationen kan udsende spørgeskemaer til beboerrepræsentationerne. Dermed har vi adgang til en enestående informationskilde, og vi er i gang med det første skridt mod mere videnskabeligt at kunne dokumentere vor oplevelse af udviklingen i vilkårene for lejerne. Hidtil har LLO’s dokumentation være bundet til fremlæggelse af cases, nu kan vi kombinere med undersøgelser byggende på vore egne data. Første undersøgelse løb af stablen i forbindelse med en forespørgsel fra Politiken om omfanget af stråmandsudlejning. Vi gennemførte et survey, hvor beboerrepræsentationerne svarede på spørgsmål om hyppigheden af stråmandsudlejning i ”deres” ejendom. Herudover blev de spurgt om omfanget af udlejning efter Br. § 5 stk. 2, omfanget af nyistandsættelse ved indflytning og om omfanget af energimæssige mangler ved ejendommen. Enqueten blev sendt til formanden for 600 beboerrepræsentationer, heraf 500 øst for Storebælt og 100 vest for Storebælt. Undersøgelsen viste, at 45 % af de adspurgte oplyste, at udlejer hver gang eller næsten hver gang, der skal foretages en genudlejning, gennemgribende moderniserer lejligheden. Det betyder, at vi kan beregne, at 5.000 lejligheder i de 150.000 lejligheder i storhuse, (der ikke allerede er moderniseret), årligt gennemgribende moderniseres i forbindelse med en genudlejning. Det er over dobbelt så mange, som ministeriet ved hjælp af en undersøgelse i 2006 nåede frem til. Her var tallet 2000 årligt.

5.8

Beregning af ejer/lejer balancen i storbyerne

Vi har i 2014 bistået Arbejdernes Landsbank (AL) med en analyse af den privatøkonomiske balance mellem ejer og lejeboligen. I gennem mange år har dette været et særligt focusområde for LLO, fordi en meget skæv balance i lejeboligens favør vil betyde et voldsomt politisk pres med henblik på at få fjernet lejernes reguleringsgevinst. Der er mange metodiske problemer med en sådan analyse. Selv om AL anvender en metode, som ikke er fuldstændig overens med LLO’s metode, er resultatet af AL’s analyse meget interessant.

14 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

AL’s analyse viser, at prisen på ejerlejligheder er steget markant de seneste år. Men samtidig er boligrenterne historisk lave. Sammenligner man huslejen på en lejlighed i storbyen, er denne højere end de renter og boligskatter, der skal betales, hvis lejligheden købes. I København og Århus er de direkte omkostninger ved at eje i form af renter og ejendomsskatter blevet lavere end huslejen for en tilsvarende lejlighed. Da AL sammenligner boligpriserne med lejligheder med fri leje og moderniserede lejligheder med en leje efter det lejedes værdi viser undersøgelsen set med lejerøjne, 1) at det er dyrt, at være fattig og være tvunget til at leje en frilejebolig, og 2) at det administrerede lejeniveau i moderniserede lejligheder er før højt i forhold til ejerboligpriserne, selv når man udelukker en kapiatalgevinst i ejerboligen. AL analyse viser, at en nyere lejlighed i København på 80 kvm. har en husleje på 9.650 kr. i København (1.447 kr. pr. kvm. årligt). Købt som ejerbolig vil renter og boligskatter løbe op i 7.550 kr. pr måned. Er det i stedet en ældre lejlighed i København, vil renter og skatter løbe op i 7.050 kr. om måneden Her vil den tilsvarende husleje ligge på 7.350 kr. (1.103 kr. pr. kvm årligt). I begge tilfælde er huslejen altså højere end de renter og skatter, der hver måned skal betales, hvis lejligheden var ens egen. For Århus er forskellen større. Her vil renter og boligskatter på en nyere ejerlejlighed på 80 kvm. beløbe sig til 6.050 kr. pr måned. En til svarende lejlighed vil i udlejning koste 9.650 kr. pr. måned . Er der tale om en ældre lejlighed vil huslejen ligge på 7.350 kr. pr måned, hvor renter og skatter vil være 5.850 kr. ved at erhverve den som ejerlejlighed. København - månedlig husleje og månedlige omkostninger ved at eje 80 kvadratmeter lejlighed Nyere lejlighed Ældre lejlighed

Månedlig husleje 9.650 7.350

Omkostninger * 7.550 7.050

Omkostninger plus 12.250 11.350

Kilde: Specialudtræk fra Boligsiden.dk og LLO *Direkte omkostninger i form af renter og ejendomsskatter efter skat det første år

Århus - månedlig husleje og månedlige omkostninger ved at eje 80 kvadratmeter lejlighed Nyere lejlighed Ældre lejlighed

Månedlig husleje 9.650 7.350

Omkostninger * 6.050 5.850

Omkostninger plus 9.700 9.350

Kilde: Specialudtræk fra Boligsiden.dk og LLO *Direkte omkostninger i form af renter og ejendomsskatter efter skat det første år

Ejerlejlighedspriserne er steget meget i landets to største byer de seneste år. Kvadratmeterprisen i København er nu rundt regnet på 29.000 kr., mens den er 26.000 kr. i Århus. Begge steder er de nye lejligheder lidt dyrere end de ældre. AL, der jo også har en interesse i at give lån til boligkøb, mener, at det er interessant at se, at rentebetalingerne og skatterne alligevel ikke overstiger lejeudgiften, hvis man i stedet skulle vælge at leje. Det er især de meget lave renter, der har æren for det.

15 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

Afdrag er ikke medregnet som en direkte omkostning ved køb. Det skyldes, at afdrag er en opsparing til en selv. I mange tilfælde vil man dog skulle have penge op af lommen hver måned til afdrag. Men selv når man medtager afdrag på lånet til ejerboligen, vil man kunne sidde lige så billigt i sin egen nyere lejlighed i Århus, som hvis man lejede den. En nyere lejlighed på 80 kvm. i Århus vil koste 9.650 kr. pr. måned i husleje. Det er kun en 50’er mindre, end hvis man køber og skal betale renter, skatter og afdrag på et fast forrentet lån. Den holder dog ikke i København. Her skal man have 2.600 kr. ekstra op af lommen hver måned, hvis man vil kalde lejligheden sin egen frem for at bo til leje. Så rent likviditetsmæssigt – altså i forhold til, hvor meget man skal have op af lommen hver måned – er der stadig en forskel i København, hvis man afdrager fra start. Den fremtidige prisudvikling Man skal huske på, at der - udover renter og ejendomsskatter – også kan være andre omkostninger forbundet ved at eje boligen selv. Det drejer sig især om udgifter til vedligeholdelse samt tab/gevinst ved salg i fremtiden. Sidstnævnte kan både gøre ejerlejligheden billigere og dyrere. Arbejdernes Landsbank anbefaler ikke, at man styrter ud og køber, selv om eje-leje regnestykket lige nu ser ganske fordelagtigt ud i ejerlejlighedsmarkedets favør. Beslutningen om, hvorvidt man skal eje eller leje bør i høj grad baserer sig på ens tidshorisont. Det kan blive dyrt kun at bo i egen bolig i kort tid, da omkostningerne ved køb og salg er høje. Køber man, skal man også huske på, at der vil komme udgifter til vedligeholdelse hen ad vejen. Og så er det for AL selvfølgelig vigtigt at understrege, at den fremtidige prisudvikling er en stor, ubekendt faktor. Prisudviklingen kan nu en gang ændre meget på regnestykket den dag, man igen skal sælge boligen. Beregningsmetoden Huslejen på en privat udlejningsbolig svinger afhængigt af opførelsestidspunktet og evt. modernisering. Huslejen er på baggrund af data fra Lejernes Landsorganisation (LLO) opdelt på ikke-moderniserede lejligheder opført før 1992, moderniserede lejligheder opført før 1992 og moderniserede lejligheder opført efter 1991. AL betragter i analysen alene de to sidste kategorier, da banken mener, at den første er utilgængelig for de fleste. Prisen på en lejlighed opført før 1992 og efter 1991 er beregnet på baggrund af særudtræk fra Boligsiden.dk Finansieringen for ejerlejligheden består af et fastforrentet realkreditlån med en løbetid på 30 år (80 pct.) og et banklån med variabel rente og en løbetid på 20 år (20 pct.). Der er medtaget omkostninger forbundet med lånene i form af gebyrer, etableringsomkostninger og tinglysning. Ejendomsværdiskat og grundskyld er beregnet på baggrund af Skats ejendomsvurderinger for Århus og København.

16 © Kongres 2015, Økonomisk beretning, Faneblad 05

5.9

Boligbyrden for lejere og ejere.

Boligbyrden måles som boligudgifternes andel af den disponible indkomst, dvs. indkomsten efter skat. I figuren nedenfor ses, at boligbyrden for huskøbere er faldet kraftigt siden 2008.

Boligudgiften er for boligejerne beregnet af Finansministeriet som den udgift til renter og afdrag, samt skatter, (men eksklusiv afgifter, vedligeholdelsesudgifter), som en gennemsnit LO familie med 2 børn ville sidde for, hvis de købte hus på 140 m2 det pågældende år. Det ses, at selv om huspriserne har været stigende i de seneste år, er boligbyrden på det laveste niveau i mange år. Boligbyrden for en gennemsnits boligejer er ligeledes faldet, fordi mange boligejere har omlagt deres lån til lån med lavere rente. Omvendt er lejernes boligbyrde steget. Boligbyrden er her opgjort som den andel huslejen eksklusiv varme og forbrug udgør af den disponible indkomst. Det ses i figuren nedenfor, at boligbyrden i den sidste forbrugsundersøgelse (2010 – 2012) for lejere kan beregnes til 20,5 procent af disponible indkomst.

21,0 20,0 19,0 18,0 1993:1995 1994:1996 1995:1997 1996:1998 1997:1999 1998:2000 1999:2001 2000:2002 2001:2003 2002:2004 2003:2005 2004:2006 2005:2007 2006:2008 2007:2009 2008:2010 2009:2011 2010:2012

17,0

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet. Udviklingen i huslejen er opgjort for ”identiske boliger”, dvs. eksklusiv forbedringer.

5.10

Regeringens skattereform juni 2012

SRSF regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti blev fredag d. 22. juni 2012 enige om en skattereform. Regeringens støtteparti Enhedslisten kom ikke med i aftalen.. Skatteforliget medførte følgende justeringer i regeringens udspil fra maj 2012: • • • • • • •

Nedsættelsen af rentefradraget for store renteudgifter udgår. Ejendomsværdiskatten og skatteværdien af rentefradraget fastholdes svarende til gældende lovgivning frem til 2020. Regeringen havde planlagt at beskatte boligejerne med yderligere 3,9 mia. Omlægningen fra folkepensionens grundbeløb til pensionstillæg udgår. Regeringen havde planlagt at skære 13.600 kr. af folkepensionens grundbeløb. Overførselsindkomster nedreguleres med 5,1 pct. som i udspillet, men reguleringen flyttes til perioden 2016-2023. Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige. Besparelser mv. på 2,7 mia. kr. (forsvar) og 1 mia. kr. (EU-bidrag) inddrages som en del af finansieringen af aftalen. Øvrige elementer forudsættes gennemført som i regeringens udspil.

Skattereformen betyder, at der er skattelettelser for i alt godt 14 milliarder kroner frem mod 2022. Den samlede skattenedsættelse (skattesænkninger minus skattestigninger) er på omkring syv milliarder kroner. Skattereformen vil ifølge regeringens beregninger på længere sigt give 15.000 flere fuldtidsbeskæftigede. De største skattenedsættelser består af: - En forhøjelse af topskattegrænsen med 57.900 kr. til 467.000 kr., når den er fuldt indfaset i 2022. Det svarer til, at årsindkomster op til 507.600 kr. (før AM-bidrag) vil være fritaget fra topskat (2013-niveau). - Beskæftigelsesfradraget forhøjes fra de nuværende 5,6 pct. til 10,65 pct. i 2022, og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges fra 17.900 kr. til 34.100 kr. i 2022. - Der indføres et ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere ud over det almindelige beskæftigelsesfradrag. Det ekstra beskæftigelsesfradrag udgør fuldt indfaset 6,25 pct. og det maksimale ekstra fradrag udgør 20.000 kr. - Den såkaldte 'iværksætterskat' fra 2009 på selskabers kursgevinster på unoterede porteføljeaktier ophæves. Det finansieres ved forøget lønsumsafgift i den finansielle sektor. Der bliver lavet følgende ændringer af regeringens udspil fra maj 2012 - Overførselsindkomster mindre reguleres med 5,1 pct. som i udspillet, men reguleringen flyttes til perioden 2016-2023. - Folkepensionister får samme forøgelse af topskattegrænsen som andre skattepligtige.

- Besparelser mv. på 2,7 mia. kr. (forsvar) og 1 mia. kr. (EU-bidrag) inddrages som en del af finansieringen af aftalen. De fordelingsmæssige konsekvenser af skattereformen fremgår nedenfor:

Kilde: Regeringens lovforslag udsendt i høring. Det ses, at regeringen har regnet ud, hvad skattereformen betyder for forskellige decil grupper, socioøkonomiske grupper og familietyper i leje/ejerbolig, når den er fuldt indfaset. I beregningerne indgår skattelettelser, udgifter til højere afgifter. Posterne omfatter:

Det ses i tabellen, at en dagpengemodtager, der er lejer, får det største tab. Der er ingen beregninger, der sammenligner identiske familietyper for ejer/lejer.

5.11

Regeringens analyse af samspilsproblemet

Økonomi – og Indenrigsministeriets offentliggjorde d. 10. august 2013 en analyse af den sammensatte marginalskat, eller det der også kaldes samspilsproblemet. Skatten på den sidst tjente krone – marginalskatten – har betydning for det økonomiske incitament til at gøre en ekstra arbejdsindsats. Fx hvor meget en sygeplejerske eller maskinmester får ud af at tage en ekstra vagt, at videreuddanne sig eller søge et nyt og bedre lønnet job. Hvis man kun betragter skattesystemet og ikke tager højde for aftrapningen af indkomstafhængige ydelser, vil man overvurdere det økonomiske incitament til at gøre en ekstra arbejdsindsats. I denne analyse beregnes sammensatte marginalprocenter for beskæftigede, hvor der ud over indkomstskatter også tages højde for aftrapning af indkomstafhængige ydelser som fx boligstøtte og tilskud til daginstitutionsbetaling. Som følge af aftrapningen af indkomstafhængige ydelser får nogle beskæftigede en sammensat marginalprocent, der er noget højere end marginalskatten for en topskatteyder. Det gælder især mange enlige forsørgere. Aftrapningen af indkomstafhængige ydelser skal ses i lyset af et ønske om at målrette sociale ydelser mod de personer og familier, der har det største behov. Skattereformen fra juni 2012 reducerer marginalskatten markant for brede grupper på arbejdsmarkedet og bidrager dermed også til, at antallet af fuldtidsbeskæftigede med høje sammensatte marginalprocenter falder. Sammenholdt med 2013 vil antallet af fuldtids-beskæftigede med en sammensat marginalprocent over 60 pct. være nedbragt med godt 4.500 personer, når skattereformen er fuldt indfaset. Enlige forsørgere tegner sig for omkring 3.000 personer ud af det samlede fald, hvilket skal ses i lyset af det nye særlige beskæftigelsesfradrag til enlige forsørgere.

I figur 5 ovenfor ses, at aftrapning af boligstøtten ud over skattesystemet bidrager også er en væsentligt til, at lejerne betaler en høj marginalskat. Dette er en væsentlig årsag til, at individuelle støtteformer er svære at få til at fungere uden at de efterlader en høj marginalskat. For lejerne er det en af årsagerne til, at et frit boligmarked, hvor

lejerne kompenseres ved øget individuel boligstøtte, er svært at få til at fungere i praksis uden at arbejdsudbuddet påvirkes negativt.

5.12

Heftig debat om huslejereguleringen.

Den 14. januar 2014 startede Venstre-profilen Søren Pind en debat om huslejereguleringen. Stik imod sit eget partis politik anbefalede Søren Pind, at huslejedannelsen givet fri for alle fremtidige lejemål. ”Vi prøvede i Venstre at tage et opgør med det i 1998, det gik ikke så godt, og det har efterladt et dybt sår hos os”. ”Men mener jeg så, at man burde tage fat på at sælge nogle almene boliger, og mener jeg, at man burde liberalisere huslejelovgivningen? Ja, det gør jeg. Hundrede procent«, sagde Søren Pind ifølge Politikken 14. jan 2014. Sagen førte til en heftig debat i pressen, hvor LLO hurtigt blev inddraget. Venstres ledelse undsagde Søren Pind. I regeringen var man målløs over Søren Pinds udmelding, som af boligminister Carsten Hansen (S) betegnes som ”rystende og epokegørende”. ”Det vil få voldsomme konsekvenser for huslejeniveauet i vores større byer, hvis man slipper lejen fri”, siger Carsten Hansen til Berlingske. Han understregede, ”at det er fuldstændig uacceptabelt for regeringen, fordi det vil betyde, at helt almindelige mennesker med lave indkomster så ikke har en jordisk chance for at få et sted at bo i eksempelvis København”. Vi engagerede os i debatten med avisinterview og med flere debatindlæg i pressen. Dagbladet Information gengav følgende argumenter for huslejereguleringen: ”Regeringens ministre påpeger, at storbyerne vil segregeres og at byen vil få en beboersammensætning med få lavindkomster, hvis huslejereguleringen afskaffes. Det hurtige svar er selvfølgelig, at reguleringen dermed kun er nødvendig i de større byer i Danmark. Og hvis lavindkomsterne, som mange økonomer anbefaler, kompenseres fuldt ud med en forbedret individuel boligstøtte, er der ingen væsentlig segregering. Gode argumenter for huslejereguleringen er derfor, at alternativet ”frimarkedet” vil medføre: - at bunden går ud af statskassen. Statens og kommunernes øgede udgifter til individuel boligstøtte vil ikke opvejes af øgede skatteindtægter, som følge af højere lejeindtægt til udlejerne. - en forværring af samspilsproblemet. Øget vægt på individuel boligstøtte vil oftere betyde, at en indkomstfremgang ved et øget arbejdsudbud vil tabes pga. nedgangen i individuel boligstøtte. - et fordelingsmæssigt tilbageskridt. Huslejen stiger 61,8 % i gennemsnit, til det dobbelte i København. Lejernes boligudgift vil jf. forskerne i Dreamgruppen stige fra 25 til 32 % af bruttoindkomsten. - en lejeboligudgift for lavindkomsterne og den ikke kreditværdige del af mellemindkomstgruppen, der vil ligge over boligejerens boligomkostninger. Boligejernes omkostninger styres af Folketinget via kreditlovgivningen og via subsidier som skattestop og en gunstig lav ejendomsværdibeskatning. Huslejereguleringen sikrer en bedre balance mellem ejere og lejere. - et stop på kort sigt for boligbyggeriet og et moderat fald i ejerboligpriserne jf. Lejelovskommissionen, fordi den såkaldte indkomsteffekt (prisen stiger, derfor falder forbruget) af at sætte huslejerne op, er stærkere end substitutionseffekten (køb af ejerbolig i stedet for lejebolig).

- at beboersammensætningen i den almene udlejningssektor yderligere skævvrides, fordi de laveste indkomster vil koncentreres her. - at beskyttelsen mod opsigelse forringes. Udlejer kan varsle en markedsleje, der tvinger lejeren til at flytte. - at lejernes forbrugerindflydelse på omkostningerne i den i dag omkostningsbestemte leje afskaffes.” Og Jyllandsposten bragte nedenstående debatindlæg fra LLO. ”Martin Ågerup, direktør i Cepos, skriver i JP debat d. 31/1, at jeg undlader at fortælle, at den fattigste del af lejerne modtager under halvdelen af reguleringsgevinsten, som følge af huslejereguleringen. MÅ har ikke styr på fakta. Vismændene oplyser i notat af 11/12 2001, at den fattigste halvdel af lejerne modtager en reguleringsgevinst på 4,5 mia. kr., og resten 3,1 mia. Og en ny undersøgelse af huslejereguleringen fra sep. 2012 af Dreamgruppen, en uafhængig forskergruppe, finansieret af RealDania fonden, konkluderer på side 45 ”Til trods for at gevinsterne i kroner og øre er størst for husstande med de højeste indkomster, så viser figur 4.4 samtidigt, at gevinsterne for disse udgør en begrænset andel af indkomsten. Den relative reguleringsgevinst er højest i decil 1 (31 %) og generelt faldende med højere indkomst. Gevinsten udgør mellem 13-17 % i 2. til 4. decil og falder til 7-8 % i 6 til 10. decil.” Med andre ord, Martin Ågerup, også relativt målt får lavindkomsterne mest ud af huslejereguleringen. MÅ mener, at ”boligstøtte fører til højere husleje”. Hvordan vil MÅ så løse situationen for lavindkomsterne, når frimarkedet ifølge Dreamgruppens beregninger vil få huslejen til at stige 61,8 %, og det dobbelte i København (op. cit. s. 41). Samtidigt forøges huslejen fra at udgøre 25 % af bruttoindkomsten til 32 % (op. cit. s 4). Huslejereguleringen sikrer ikke alene lavindkomsterne et rimeligt boligforbrug, den sikrer også de almindelige indkomster en bedre balance i boligudgiften i forhold til boligejerne eller andelshaverne, hvis boligudgift styres af Folketinget via kreditregulering og skattesubsidier, et pointe, som desværre er overset i denne debat.” Christopher Arzrouni, en af Børsens lederskribenter, skrev d. 21. august 2013 følgende leder om huslejereguleringen ”Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, flyttede sidste efterår til en lejlighed i Københavns indre by, med udsigt til Nyhavn. Det har Ekstra Bladet noget imod. Den tidligere lejer betalte nemlig kun ca. 7300 kr. om måneden for 192 kvadratmeter. Ekstra Bladet regner sig frem til, at Løkke sandsynligvis betaler lidt mere, fordi der blev skiftet køkken og lavet nyt badeværelse, inden Venstres formand flyttede ind. Men det korte af det lange er, at lejeloven sikrer ham en relativt billig bolig: "Statistisk set vil en lejebolig på 192 kvadratmeter i Københavns indre by efter disse regler koste mellem 16.000 og 20.000 kr. om måneden," fastslår de nysgerrige journalister, som mener, at den burde koste mindst 25.000 kr. Herefter spørger de, om udlejeren, det børsnoterede selskab Jeudan, får modydelser fra Venstres formand: "Støtter Jeudans aktionærer: Betaler Løkke tilbage?"

Nogle af Jeudans aktionærer har interesser i tobak. Og Løkke er imod nye stramninger af rygeloven. Ekstra Bladet vil vide, om der kunne være en sammenhæng. Vi hjælper dem gerne. Måske er der bare den simple sammenhæng, at Lars Løkke Rasmussen er liberal og som sådan skeptisk over for indgreb i borgernes privatliv. Men den sammenhæng evner Ekstra Bladet åbenbart ikke at præsentere for læserne. Man skal altid være på vagt over for mulig korruption. Og man kunne da i teorien godt forestille sig, at en politiker fik tilbudt en attraktiv lejlighed, så udlejeren kunne sikre sig lidt politisk goodwill. Det findes der en meget enkel løsning på: Fjern lejelovens prisregulering. Uanset om man bor i Afrika eller i Danmark, er regulering den primære kilde til korruption. Jo mere magt politikere har til at sætte betingelserne i samfundet, jo større incitament er der til at betale dem for modydelser. "Når man tænker på, hvordan Venstre plejer at himle op om pamperi, når det er politikere fra andre partier, der bliver begunstiget, så er det en utrolig situation, som afslører noget af et hykleri," mener Enhedslistens gruppeformand, Per Clausen. Han kan selv være en hykler. Det er Per Clausen og hans ligesindede, der i årevis har kæmpet for at opretholde lejelovens tåbeligheder – og dermed for, at store attraktive lejligheder i Nyhavn skal være billige. Når udlejeren ikke kan bestemme prisen, er hans eneste fornøjelse at bestemme, hvem der får gavn af lejligheden. Hvad ellers? I den udstrækning, det er pamperi, er det venstrefløjen, der har skabt det. Sidste år udgav Dream en rapport om fordelingsvirkningerne af huslejereguleringen. Selvom rapportens forfatter var positiv, måtte han ikke desto mindre indrømme, at fordelingen i påfaldende grad kom de bedst stillede til gode: "En meget stor andel af den samlede omfordeling tilfalder forholdsvis få boliger, som er karakteriseret ved at have meget høje markedsværdier. Huslejereguleringen betyder derved, at de mest værdifulde udlejningsboliger udlejes til meget lave huslejer. Det ses ved, at ca. 21 pct. af den samlede omfordeling skønnes at tilfalde boligerne med de 5 pct. højeste markedsværdier." I dag slipper nybyggede lejeboliger for lejereguleringen. Problemet er derfor de gamle boliger. Her bliver det meget vanskeligt at ændre på huslejereguleringen. Man kunne dog gå nænsomt frem, f.eks. starte med at give priserne fri ved genudlejning af boliger over 100 kvadratmeter. Det ville ikke i første hug fratage Løkke hans privilegier. Men det ville reducere mulighederne for pamperi og korruption – og i øvrigt fremme sund markedsøkonomi. Et sandt Kinder-æg.” Vi svarede med følgende indlæg under overskriften ”Huslejereguleringen er ganske fornuftig.” Svaret blev loyalt gengivet i Børsen den 28. august 2013. Vi skrev: ”Det er ærgerligt, at Christopher Arzrouni i Børsens leder d. 21. august undlader at omtale følgende, når det gælder fordelingsvirkningerne af reguleringen af huslejerne i den private udlejningssektor: ”Vurderingen af fordelingsmæssige konsekvenser for befolkningen kan på denne baggrund summeres til at omfordelingen fortrinsvis tilfalder en afgrænset gruppe af lejere på det private udlejningsboligmarked. De er karakteriseret ved at have disponible husstandsindkomster mellem kr. 100.000 og 225.000. Den største andel af omfordelingen tilfalder disse lejere. Indkomstintervallet omfatter samtidig hovedparten af lejerne med reguleringsgevinster.” (Dream

rapporten, 2012, side 63). Det fremgår desuden at lejere med de højeste indkomster og positive gevinster udgør et begrænset antal (Dream rapporten, 2012, side 5) Afskaffes huslejereguleringen vil lejen stige med 54,2 % og fordobles i København. Huslejens andel af bruttoindkomsten vil stige fra i gennemsnit 24 % til 35 % (Dream rapporten, 2012, side 38) Så selv om ”ca. 21 pct. af den samlede omfordeling skønnes at tilfalde boligerne med de 5 pct. højeste markedsværdier", så huslejereguleringen er et ganske fornuftigt instrument til at skabe en mere ligelig fordeling, og til at sikre lavindkomsterne et højere boligforbrug. Derudover sikrer huslejereguleringen, at almindelige indkomster og singler kan bo i byen, at lejerne modtager en reguleringsgevinst, som modsvares af boligejernes skatterabat, at samspilsproblemet for lejerne ved stigende indkomst og faldende sociale ydelser mindskes, at skatteyderne spares for at finansiere store udgifter til individuel boligstøtte både i en almene og private udlejningssektor, at der er en lejereserve til energiforbedringer af ejendommene og at brugerne, nemlig lejerne, hvis de vil, kan sikre, at udlejer har styr på omkostninger og vedligeholdelse. Men Børsens leder har ret i et pointe, huslejereguleringen indebærer risiko for pamperi og korruption. Det bør minimeres ved at de private udlejere forpligtes til at fordele boligerne efter ventelister ligesom i den almene udlejningssektor.” I sommeren 2015 kørte Politiken en lang serie om lejerforhold i Danmark. Vi havde et større samarbejde med flere journalister (Politiken havde sat tre journalister på opgaven) herom, og artikelserien blev vel nok den mest omfattende artikelserie tid om lejerforhold i Danmark I juli 2015 skrev Politikken denne leder om emnet: ”Stop fed fidus på presset lejemarked i storbyerne.” Det er mildest talt svært at få tag over hovedet i København og Aarhus, medmindre man kender nogen eller er født med munden fuld af sterlingsølv. Som en advokat med en billig herskabslejlighed ved Kongens Have forleden udtrykte det her i avisen, er lejemarkedet »et mikrokosmos, hvor man hjælper hinanden« : »Der bor ikke mange mindrebemidlede inden for voldene«, sagde han. Hvad der er godt for højesteretssagføreren, stjernekokken og godsejeren i Gothersgade er imidlertid en ringe trøst for de cirka 1.000 mennesker, der hver måned flytter til hovedstaden og leder med lys og lygte efter et sted at bo til en overkommelig pris. Ventelisterne på lejemarkedet er rekordlange, og studerende betaler rask væk over 5.000 kroner for et beklumret klubværelse. Alle slås om de få ledige kvadratmeter, der er til at betale. Nu er det ingen menneskeret, at man skal bo i brokvartererne, og generelt vil det kun være en fordel for landet, hvis flere boligsøgende var mere åbne over for at søge ud til forstæderne eller til nærliggende provinsbyer, hvor der er lejligheder at få.

»Vi kan skaffe dig en bolig i morgen«, lyder tilbuddet fra et socialcenter på Vesterbro, men øjensynlig vil mange i bolignød hellere flække en arm på langs end at forlade storbyen og flytte til Ringsted, Høng, Næstved eller Slagelse. Men med tilstrømningen af tusindvis af nye borgere, som især København og Aarhus oplever i disse år, bliver nogen nødt til at slå sig ned uden for storbyen og ligesom i udlandet affinde sig med, at rejsen ind til centrum er længere. DET fremherskende boligsnobberi ændrer dog ikke ved, at storbyerne fortsat må være et sted, hvor studerende og mennesker med jævne indkomster har råd til at bo. En del af løsningen ligger i at bygge og øremærke flere almene boliger til socialt udsatte og lavere indkomstgrupper, som der bliver arbejdet på i København. Men politikerne kunne også passende skride ind over for tendensen til spekulation i moderniseringer med det ene formål at banke huslejen op med mange tusinde kroner om måneden. Ved salg af udlejningsejendomme annonceres der ligefrem med, at der ligger en stor gevinst og venter for køber. Som det fremgår af dagens avis forsøger nogle private udlejere på alle tænkelige måder at udskifte køkkener og badeværelser, selv om de intet fejler. For hvis lejerne i sidste ende flytter, kan prisen skrues voldsomt i vejret og omdannes til endnu en rigmandsghetto. Ifølge en ny undersøgelse fra Lejernes LO (LLO) er 42.000 billige boliger forsvundet i hovedstaden på grund af moderniseringer, der gør vejen ind på boligmarkedet om muligt endnu sværere og livet i storbyen fattigere. Reglerne kunne unægtelig også trænge til en forbedring. hdn.” Vi kan kun glæde os over, at Politiken har sat fokus på sagen og her også moderniseringer efter Brl. § 5. stk. 2, og det er fint, at dette fokus endte med at Politiken opfordrer politikerne til gribe ind overfor de spekulative moderniseringer.

5.13 Kommunerne og Boligreguleringsloven - fordele og ulemper. Vi har til afdelingerne udarbejdet et notat omhandlende fordele og ulemper ved Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (i daglig tale kaldet Boligreguleringsloven (1). Vi har i dette notat gennemgået betydningen af dette valg – boligregulering eller ej. Formålet var at løfte den kommunalpolitiske debat om Huslejeregulering 1

Ifølge § 1 stk. 1 i Lov om midlertidig regulering af boligforholdene gælder Boligreguleringslovens regler i lovens kap. II-V om huslejeregulering m. v. i kommuner, hvor de hidtidige regler om huslejeregulering gjaldt ved udgangen af 1979, og kommunens registerfolketal pr. 1. april 1979 oversteg 20.000 indbyggere. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne ikke skal gælde i kommunen. Ifølge § 1 stk. 2 kan kommunalbestyrelsen, i kommuner, hvor reglerne ikke gælder, under hensyn til boligforholdene bestemme, at reglerne skal gælde.

Fortalerne for Boligreguleringsloven mener: 1. At Boligreguleringsloven betyder mere lige forhold for lejerne og sikrer en bedre beskyttelse af lejeren i et aftaleforhold. 2. At Boligreguleringsloven betyder en effektiv kontrol med spekulation i udlejning af faldefærdige rønner. 3. At Boligreguleringsloven medfører en lavere husleje og dermed også en lavere udgift til individuel boligstøtte i kommunen. 4. At Boligreguleringsloven sikrer, at lejerne i tilbydes erstatningsboliger ved omfattende moderniseringer. 5. At Boligreguleringsloven betyder, at lejerne i storhuse får indsigt i ejendomsdriftens omkostninger. 6. At Boligreguleringsloven betyder, at lejerne i storhuse sikres mod at bo under mere byrdefulde og urimelige vilkår. 7. At Boligreguleringsloven med den omkostningsbestemte leje sikrer en fair ligestilling på boligmarkedet. Modstanderne af Boligreguleringsloven mener: 1. At Boligreguleringsloven betyder en øget administrativ byrde for udlejerne. 2. At Boligreguleringsloven er unødvendig, da et lokalt boligoverskud i kommunen sikrer lejerne mod urimelig udnyttelse. 3. At en markedsleje grundlæggende sikre en mere effektivt ressource udnyttelse. 4. At Lejeloven sikrer lejer lejenedsættelse, hvis lejen er for høj. 5. At Lejeloven sikrer velvedligeholdte boliger. Fortalernes argumenter Ad 1. Boligreguleringsloven betyder mere lige forhold for lejerne og sikrer en bedre beskyttelse af lejeren i et aftaleforhold. Langt de fleste kommunalbestyrelser (79 ud af 98) har besluttet, at Boligreguleringsloven skal være gældende. Boligen er et helt centralt velfærdsgode for den enkelte familie og det er derfor ikke rimeligt, at lejerne i nogle områder i landet, skal have færre rettigheder og være ringere beskyttet. Det strider mod et almindeligt ønske om, at gøre lovgivningen ens for alle og gennemskuelig for alle, at vilkårene er uens for lejerne. En aftale mellem en udlejer og en lejer kan ikke umiddelbart sidestilles med alle andre aftaler. Langt de fleste lejere kender ikke lovgivningen og lejer kun en bolig en eller to gange i livet. Heroverfor står udlejerne, som de professionelle med kendskab til lovgivningen og med erfaring i udarbejdelse af lejekontrakter. Der er derfor grund til, at beskytte den svage part i lejeaftalen og det er netop det Boligreguleringsloven gør. Ikke blot mod en for høj husleje eller en aftalt urimelig regulering af lejen. Boligreguleringsloven sikrer også lejerne en bedre beskyttelse på mange andre områder. Ad 2. Boligreguleringsloven betyder en effektiv kontrol med spekulation i udlejning af faldefærdige rønner.

Mange mindre kommuner har en relativ høj rate af ubeboede boliger. Omkring 8 – 10 % af boligerne står tomme og mange er nedslidte og meget forsømte2. Udover at disse faldefærdige rønner skæmmer bybilledet, udlejes mange af dem af spekulanter til en ofte ublu leje. Hvis kommunen ikke har tilsluttet sig Boligreguleringsloven, kan udlejer nemt fortsætte udlejning af faldefærdige rønner til høj leje, da en klage over lejen til Huslejenævnet betyder, at lejen kun kan sættes ned efter det lejedes værdi. Herefter vil udlejer, hvis han anker til Boligretten, ofte vinder sagen, fordi udlejer kan stille med mange sammenligningslejemål, hvor lejer betaler en høj leje for en ringe kvalitet. Det skyldes, at mange lejere ikke klager over lejen, fordi de ikke tør protestere eller fordi incitamentet til at klage er lavt, da boligsikringen betaler en god del af den høje leje. Udlejeren vinder sagen, den høje leje for den dårlige kvalitet fastholdes, og udlejer presses derfor ikke til at istandsætte og vedligeholde. Hvis kommunen har tilsluttet sig Boligreguleringsloven, vil Huslejenævnet på grund af manglen på sammenligningslejemål i storhuse, i kommunen, i stedet lave en beregning af lejen efter udlejers omkostninger (et skyggebudget) og vil pga. lejemålets mangler, sætte lejen ned og give udlejer en tidsfrist til udbedring af manglerne. Hvis udlejer anker til Boligretten, skal Boligretten bruge samme regelsæt og fremgangsmetode som Nævnet, med det resultat, at udlejer ikke kan smyge sig udenom nævnet afgørelse. Ad 3. Boligreguleringsloven medfører en lavere husleje og dermed også en lavere udgift til individuel boligstøtte i kommunerne. Uanset boligreguleringslov eller ej, så er der ved lejemålets indgåelse i realiteten en fri aftaleret, således at parterne kan aftale en hvilken som helst husleje. Hvis lejeren mener, at lejen er væsentligt højere end den lovlige leje, kan hun gå i Huslejenævnet og bede Nævnet sætte den korrekte leje. Udlejer får, kun i meget sjældne situationer en bøde for, at leje ud til for høj en leje. Hvis lejemålet ligger i en ejendom taget i brug efter 1991, er det ligegyldigt om kommunen har vedtaget Boligreguleringsloven. For uanset om det er Boligreguleringsloven eller Lejeloven, der gælder, skal lejen for disse lejemål ved en tvist vurderes i forhold til aftaleloven § 36. Efter denne bestemmelse skal nævnet afgøre, om der er aftalt en ublu leje og i hvilken grad, aftalen er indgået af personer med kendskab til juridiske aftaler og lejeforhold. Erfaringen er her, at Boligretterne kun ændrer lejen, hvis f.eks. lejeren er klart ukyndig og hvis der er aftalt en ekstremt høj leje (50 % – 100% over den rimelige leje). Hvis lejemålet ligger i en ejendom opført før 1992 og Boligreguleringsloven gælder i kommunen, skal huslejenævnet ved en tvist om lejen, i langt de fleste lejemål fastsætte lejen efter følgende to principper: Hvis lejemålet ligger i et småhus, (dvs. en ejendom med 1 – 6 lejemål), skal Nævnet sætte lejen til samme niveau, som man betaler i husleje for samme kvalitet mv. i storhuse (ejendomme med mere en 6 lejemål). Hvis Huslejenævnet ikke kan finde sådanne lejemål i kommunen, skal Nævnet sætte lejen efter udlejers omkostninger. (om dette, se b).

Et forhold Folketinget, bl.a. efter pres fra kommunerne, senest har adresseret ved vedtagelse af en nedrivningspulje for de allerværste ejendomme i 2014 og 2015.

Hvis lejemålet ligger i et storhus, skal Huslejenævnet beregne lejen ud fra udlejers omkostninger. Udlejer fremlægger udgifterne til skatter og afgifter, renovation og renholdelse. Hertil lægger Nævnet faste beløb for administration og vedligeholdelse. Er lejemålet moderniseret tillægges en uendeligt løbende lejeforhøjelse for moderniseringen svarende til ydelsen på et 20-årigt lån. Til sidst tillægges et afkast til udlejer, som kan være fra 7 – 14 % af vurderingen, afhængig af ejendommes opførelsessår. Hvis Boligreguleringsloven ikke gælder i kommunen, skal nævnet3, i ejendomme taget i brug før 1992, sætte lejen efter det lejedes værdi, dvs. hvad der betales for tilsvarende kvalitet, udstyr, beliggenhed etc.. Erfaringerne viser, at huslejen generelt er højere i uregulerede kommuner end i regulerede kommuner. Det kan illustreres med følgende eksempler: - I Herning, hvor kommunen har valgt at Boligreguleringsloven ikke skal gælde, har Huslejenævnet for en lejer i ejendommen på Sydgaden i 2009 godkendt en leje på 576 kr. pr. m2 årligt. Hvis lejen var fastsat efter Boligreguleringslovens bestemmelser om en leje, der dækker udlejers omkostninger plus et afkast, ville lejen have været på omkring 500 kr. pr. m2. - I Holmparken, ligeledes i Herning, godkendte et flertal i Huslejenævnet i januar 2011 en lejestigning på 37 % for lejerne i 124 lejemål. Lejen steg fra 439 kr. til 603 kr. pr. m2 årligt og også her gælder det, at lejen, hvis den skulle fastsættes efter Boligreguleringsloven, ville ligge på omkring 500 kr. pr. m2 årligt. - Holstebro kommunalbestyrelse valgte i maj 2011, at afskaffe Boligreguleringsloven. En lejer fik i februar 2012, varslet en lejestigning fra 374 kr. pr. m2 om året til 655 kr. pr. m2 årligt. Sagen blev indbragt for Huslejenævnet, hvor et flertal gav udlejer medhold. Efterfølgende nedsatte Boligretten lejen til 500 kr. pr. m2, fordi der var rod i udlejers sammenligningslejemål. Udlejer har nu anket til Landsretten og lejerne ved ikke, om de er købt eller solgt. Havde Holstebro haft boligregulering, havde både Huslejenævn og Boligret skulle sætte lejen efter en beregning og til ca. 500 kr. pr. m2 årligt, og lejerne kunne sove roligt om natten, uden frygt for, at lejen af Landsretten sættes efter mere eller mindre gode sammenligningslejemål. Boligreguleringsloven sikrer, at lejerne til enhver tid betaler de faktiske omkostninger, efter en beregning. Det betyder, at lejen ikke kan løbe løbsk, blot fordi udlejer i Boligretten kan fremlægge lejemål med høj leje, hvor lejer ikke har protesteret over lejen. Når kommuner vælger Boligregulering har det stor betydning for kommunens huslejeniveau og dermed stor betydning for de offentlige udgifter i form af boligstøtteudgifterne. Ved hjælp af Økonomiministeriets lovmodel, er det klarlagt, at ca. 1/3 af gennemførte huslejestigninger væltes over på de offentlige udgifter. En bare 10 % højere leje betyder således for en ureguleret kommune som Holstebro, en forøgelse af boligstøtteudgifterne med 1,9 mio. kr. Ad 4. Boligreguleringsloven sikrer at lejerne tilbydes erstatningsboliger ved omfattende moderniseringer. Reglerne i Boligreguleringslovens § 26 stk. 1., sikrer, at lejer i storhuse skal tilbydes en erstatningsbolig, hvis udlejer vil gennemtvinge en modernisering, der betyder en lejeforhøjelse på mere en 188 kr. pr. m2 (2013 niveau). Denne beskyttelse har lejer ikke, hvis kommunen ikke har tilsluttet sig Boligreguleringsloven. 3

Uanset om der jf. Lejeloven er tale om et småhus eller et storhus

Ad 5. Boligreguleringsloven betyder, at lejerne i storhuse får indsigt i ejendomsdriftens omkostninger. Såfremt udlejer ønsker lejestigninger, skal udlejer dokumentere stigningerne ved, at fremlægge et budget med omkostninger, der er steget. Hvis kommunen ikke har valgt at tilslutte sig Boligreguleringsloven og det udelukkende er lejeloven, der gælder, kan udlejer slippe for at dokumentere noget som helst og bare skrive, at lejen skal stige, fordi det lejedes værdi er steget. Ad 6. Boligreguleringsloven betyder, at lejeren sikres mod at bo under mere byrdefulde og urimelige vilkår. Efter Boligreguleringslovens § 5 stk. 8., kan der ikke i en lejeaftale, aftales en leje eller aftales lejevilkår, der efter en samlet bedømmelse er mere byrdefulde for lejeren, end de vilkår, der gælder for andre lejere i ejendommen. Det betyder, at lejerne i en ejendom sikres ensartede og lige vilkår uanset f.eks. ens forhold til udlejer. Denne bestemmelse findes ikke tilsvarende i Lejeloven og gælder dermed ikke i kommuner uden boligregulering. Ad 7. Boligreguleringsloven sikrer den omkostningsbestemte leje en fair ligestilling på boligmarkedet. Når lejen i uregulerede kommuner sættes af Huslejenævn eller Boligret efter det lejedes værdi, bliver det ofte en leje, der ligger tæt på markedslejen4. Det er en kendsgerning fra forskningen, at lavindkomster ofte betaler en leje, der er urimelig høj set i forhold til den markedsleje, som betales af mellem- og højindkomster, der ofte har det frie valg mellem ejerbolig og lejebolig. Således har undersøgelser af huslejestrukturen på et frit boligmarked vist, at ældre forslummede boliger har en relativ høj husleje, i forhold andre ældre boliger af acceptabel kvalitet. En tilslutning til Boligreguleringsloven er dermed med til at sikre, at lejerne ikke betaler overleje, bare fordi lejeren ikke har andre muligheder og betyder, at boligomkostningerne i lejeboligen står i mere fair forhold til boligomkostningerne i en ejerbolig. Modstandernes argumenter: Ad 1. Boligreguleringsloven betyder en øget administrativ byrde for udlejerne. I alle småhuse kan udlejer varsle ny leje, fuldstændig efter samme metode som i Lejeloven. Der fordres ingen beregninger fra udlejer, udlejer skal blot anføre, at udlejer mener, at det lejedes værdi er steget. Kun i storhuse skal der fremlægges et budget for den omkostningsbestemte leje, hvis udlejer vil have reguleret lejen. Og denne regel er endda med den undtagelse, at udlejer kan få lejestigning ved separat varsling af øgede skatter og afgifter eller øgede henlæggelser til vedligeholdelse. Denne regel benytter mange udlejere og da der er en høj fraflytnings-hyppighed venter man med, at regulere lejen til ved genudlejning. Boligreguleringsloven medfører for udlejere af storhuse en større administrativ byrde, men byrden dækkes af, at man får betalt omkostningerne til administration over den omkostningsbestemte leje. Ad 2. Boligreguleringsloven er unødvendig, da et lokalt boligoverskud i kommunen sikrer lejerne mod urimelig udnyttelse. Et boligoverskud fordrer et lavt prisniveau på små ejerlejligheder/små ejerboliger, ingen ventelister til betalelige almene boliger, mange tomme gode lejeboliger eller lav husleje i de tomme lejeboliger. Det er de færreste kommuner, der kan opfylde disse betingelser. 4

Ad 3. Boligreguleringsloven er urimelig, fordi den hindrer en effektiv ressource udnyttelse. Dette argument knytter sig til den fagøkonomiske vurdering af en administrativ regulering af priserne (lejen), kontra en markedsregulering af lejen. De helt grundlæggende lærebogsforudsætninger for en effektiv markedsmekanisme, er ikke til stede på boligmarkedet, slet ikke i de mindre kommuner og slet ikke, når efterspørgslen kommer fra den indkomstmæssige svage gruppe af lejere. Ad 4. Lejeloven giver lejer god mulighed for lejenedsættelse, hvis lejen er for høj. Udlejerne hævder, at lejer nemt kan få en for høj leje nedsat efter Lejelovens § 49, stk. 1,5. Desværre kræver det en bevisførelse i Boligretten med sammenligningslejemål med lav leje, hvilket kan være svært at finde jf. punkt 3. Boligreguleringsloven yder en beskyttelse imod en uforholdsmæssig høj husleje, da der ikke skal sammenlignes med andre boliger, men lejen skal sættes ud fra den enkelte boligs egne omkostninger. Ad 5. Lejeloven sikrer vel vedligeholdte boliger. Tankegangen er, at lovgiverne forventer, at der i kommuner uden regulering er et udbud af boliger, der gør, at lejerne ikke vælger at bo i dårligt vedligeholdte boliger. Og at ejerne som følge deraf, skulle være særligt motiverede for at vedligeholde ejendommene for, at fastholde lejere. Hvis det skulle være sandt, skulle man ikke kunne finde dårlige boliger i de uregulerede kommuner. Som nævnt under punkt 2 giver Boligreguleringsloven konkrete muligheder for at bekæmpe dårlige boliger, det kan man ikke med Lejeloven alene. Boligreguleringsloven giver Huslejenævnet mulighed for at fastsætte bindende tidsfrister, for udførelse af vedligeholdelsesarbejder og huslejenævnet kan beslutte en midlertidig lejenedsættelse, der er gældende, indtil arbejderne er udført. Efter Lejeloven kan Huslejenævnet alene afgøre, hvem der har vedligeholdelsesforpligtelsen, men nævnet kan ikke fastsætte tidsfrister og andre sanktioner end lejenedsættelse. Sidstnævnte nytter ikke, da udlejer vinder sagen i Boligretten, fordi lejer ikke kan fremlægge sammenligningslejemål, hvor lejerne betaler en lav leje for en dårlig kvalitet jf. punkt 2.

6. Juridisk beretning

6.1

Lejelovsforliget og retspraksis

6.2

AfgĂ¸relser fra HĂ¸jesteret

ÂŠ Kongres 2015, Juridisk beretning, Faneblad 06

6.1. Lejelovsforliget og retspraksis På det juridiske område, må der siges, at være sket en del i den seneste kongresperiode. Den nye lejelov blev forhandlet og vedtaget af et bredt flertal i Folketinget se afsnit 2.1 i den politiske beretning. Lovændringerne har endnu ikke, påvirket retspraksis synderligt, da ændringerne først trådte i kraft d. 01.07.2015. Der har således ikke nået, at blive behandlet sager ved domstole og nævn endnu, men vi forudser, at der kommer til at være konflikter med udlejer på følgende 5 områder: 1. Obligatorisk indflytningsrapport /obligatorisk syn ved fraflytning. Vi kommer formentligt til at se sager, hvor der er uenighed om udstrækningen af lejers forpligtelser, ved aflevering af lejemålet, hvis udlejer ikke har foretaget det obligatoriske flyttesyn. Vi har allerede set eksempler på, at udlejer forsøger, at sætte lejen op som følge af, at de nu vil afholde flere indflytningssyn og dermed har større udgifter. Endeligt er de frister, som ikke er angivet præcist (eksempelvis ”i forbindelse med indflytningen” jf. § 9, stk. 2), anledning til uklarhed, som må afgøres i retspraksis. Lejer skal stadigvæk huske sin 14-dages frist for, at påtale indflytningsmangler, der gælder uanset de nye regler om udlejers indflytningsrapport. 2. Nyistandsættelse afløses af normal istandsættelse. Nu skal udlejers fraflytningskrav, relatere sig lejers vedligeholdelsespligt og hvornår vedligeholdelse er påkrævet, og det skal ikke længere males uanset stand, da man ikke længere har mulighed for, at aftale ”nysistandsættelse” i kontrakten. Det er forventeligt, at udlejer vil mene, at lejemålet trænger til vedligeholdelse oftere end lejer, ved lejers fraflytning. 3. Rullende 10-års Vedligeholdelsesplaner: Vi forventer, at der er stor forskel på hvor detaljeret udlejerne vil gå til værks, men det må dog antages, at udlejer inden lovændringen også havde et begreb om, at deres ejendom skulle vedligeholdes i de næste 10 år, da udlejer ellers kunne risikere, at ejendommen blev mindre værd på grund af dårlig vedligeholdelse. Visse udlejere har formentligt, derfor allerede lavet en plan, som de nu forlanger lejeforhøjelse for. Vi forventer, at udlejer vil forsøge, at ”presse citronen” ved indførelsen af disse planer i forhold til omkostninger. Det er vores forventning, at det forhold, at lejer ikke kan stille nogen kvalitetskrav til planen, kan medføre, at udlejer i visse tilfælde vil foretage nogle yderst sparsomme vedligeholdelsesplaner, som ikke lever op til lovens intention. 4. Nye varslingsregler (nettoprisindeksering). Der er helt grundlæggende ikke de samme faste regler og sanktioner forbundet med nettoprisindeksstigningen, som ved almindelige omkostningsbestemte lejestigninger. Det kan meget vel vise sig, at der er behov for sanktioner, hvis ikke nævnet skal få uforholdsmæssigt mange sager, fordi lejer er nødsaget til at indbringe spørgsmål om lejens størrelse.

5. Udvidet opsigelsesadgang i visse tilfælde. Det er vores frygt, at bestemmelsen vil blive brugt i situationer, hvor udlejer ikke egentligt har til hensigt, at flytte tilbage i lejemålet, men i stedet blot angiver, at han vil flytte tilbage. Hvis lejer har en mistanke om, at dette vil ske, skal han vurdere, om han vil løbe den risiko, at gøre indsigelse, da han skal påstå, at udlejer ikke har til hensigt at flytte ind i lejemålet, selvom dette kræver, at lejer skal kunne læse udlejers tanker. Dertil kommer, at de nuværende regler for kompensation i disse tilfælde er meget begrænsede og kræver, at lejer skal starte en retssag efter, at han er flyttet ud. Vi forventer, at der i tiden efter lovforslagets godkendelse vil være tvivl, om rækkevidden af visse bestemmelser. Der er endvidere en række uafklarede spørgsmål, vedrørende lovændringernes påvirkning af allerede indgåede kontrakter. Vi har opfordret ministeriet om at lave et notat om dette.

6.2. Afgørelser fra Højesteret. Følgende er LLO’s advokat, Jakob Busse (H) redegørelse for Højesterets afgørelser og praksis på lejelovsområdet i perioden 2012-2015. Der har fra Højesteret været usædvanlig mange sager, der har behandlet lejeretlige spørgsmål. Her gennemgås de vigtigste i overordnet form: Højesteret har ved kendelse 10. februar 2012 behandlet et spørgsmål, der tidligere har givet anledning til en lang række sager med forskelligt resultat ved byret og landsret. Hvis en udlejer sender lejer en opsigelse, og lejer ikke gør indsigelse mod opsigelsen inden for 6 ugers fristens udløb, har lejer så mulighed for på et senere tidspunkt at fremkomme med indsigelser mod varslingens lovlighed? Sagen omhandlede en opsigelse som følge af lejers påståede larm, der var til gene for de øvrige beboere i ejendommen, og udlejer meddelte lejer opsigelse og gjorde opmærksom på, at der kunne gøres indsigelse inden 6 uger. Lejer gjorde ikke indsigelse, men gjorde under en senere fogedsag indsigelse mod berettigelsen af opsigelsen. Højesteret fastslog, at lejers manglende indsigelse afskar lejer muligheden for senere at gøre indsigelse mod opsigelsen, og lejer kunne derfor udsættes af fogeden fra sit lejemål.

I Højesterets dom af 16. august 2012 blev behandlet en sag om hvorvidt lejers erstatningspligt skulle nedsættes, når udlejer i den periode hvor lejer hæftede for huslejen ved genudlejning opnåede en højere husleje.

Højesteret fastslog, at udlejers gevinst var lejer uvedkommende og ikke skulle modregnes i udlejers erstatning. Mange fjernvarmeværker har som et element i forbindelse med betalingen, at det vand som sendes retur til fjernvarmeværket skal afkøles med minimum et særligt antal grader, og hvis dette ikke sker skal der betales en strafafgift herfor i forbindelse med den årlige afregning. Højesteret behandlede spørgsmålet om, hvorvidt denne strafafgift kunne medtages i varmeregnskabet eller skulle afholdes af udlejer.

I dom af 25. oktober 2012 afgjorde Højesteret, at strafafgiften som udgangspunkt kan medtages i varmeregnskabet, hvis strafafgiften ikke skyldes udlejers forsømmelse med hensyn til varmeanlæggets drift, pasning og vedligeholdelse. Spørgsmålet om hvilke fordelingsprincipper der skal anvendes ved varmeregnskaber har været behandlet i Højesterets dom af 12. september 2012. Sagen omhandlede en ejendom, hvor udlejer ønskede at ændre fordelingsprincipperne fra varmemåler til bruttoetageareal, og spørgsmålet var hvorvidt udlejer ensidigt kunne beslutte dette. Højesteret slog fast, at dette var tilfældet, således at lejerne i fremtiden skulle tåle at udgifterne fordeles efter areal og ikke efter varmemålere.

I dom af 15. maj 2013 har Højesteret slået fast, at den kommunale dækningsafgift er en nødvendig driftsudgift, der kan medtages i den omkostningsbestemte lejeberegning, uanset at dækningsafgiften alene vedrører erhvervslejemålenes bruttoetageareal. Baggrunden for sagen var, at Lejelovens regler om fordeling af skatte- og afgifter og nødvendige driftsudgifter ikke var helt parallelle, men Højesteret fastslog at udgiften skulle fordeles efter reglerne om fordeling af omkostningsbestemt leje.

Højesteret behandlede d. 22. august 2013 to sager om ophævelse af beboelseslejemål i Brabrand Boligforening, hvor lejernes børn havde udøvet kriminalitet. Højesteret fastslog, at i det omfang børnene var en del af lejernes husstand og at kriminaliteten var begået på ejendommens arealer hæftede forældrene for børnenes handlinger, og lejemålene kunne ophæves. Højesteret bemærkede, at der var tale om grov kriminalitet foretaget på ejendommens område.

I kendelse af 31. juli 2013 tager Højesteret stilling til hvilket tidspunkt, der var rettidig betaling af huslejen – om det var tidspunktet hvor beløbet stod på udlejers konto, eller om det var på tidspunkt hvor beløbet var trukket på lejers konto. Højesteret fastslog, at det var tidspunktet for at beløbet var trukket på lejers konto, uanset at det først senere blev modtaget på udlejers konto.

Ved kendelse af 12. september 2013 tog Højesteret stilling til hvorvidt en opsigelse var kommet frem, og Højesteret fastslog at bevisbyrden herfor påhviler udlejer. I den konkrete sag var bevisbyrden ikke løftet. Hvorvidt en ejendom er omfattet af reglerne for småhuse eller huse, hvor lejen skal beregnes omkostningsbestemt, afhænger af hvorvidt der pr. 1. januar 1995 var 6 eller færre beboelseslejligheder i ejendommen.

I dom af 11. september 2013 fastslog Højesteret, at det afgørende ikke er om der var 6 eller færre lovlige lejemål, men det faktiske antal beboelseslejemål. I den konkrete sag var der 7 beboelseslejemål, hvorfor lejen skulle beregnes omkostningsbestemt. Efter Lejelovens §66, skal udlejer, hvis han ønsker, at varsle forbedringsforhøjelse høre beboerrepræsentationen.

Ved Højesterets dom af 5. september 2013 blev spørgsmålet behandlet om hvorvidt dette også var gældende ved en individuel varsling af forbedringsforhøjelse som følge af renovering af badeværelse i et enkelt lejemål. Højesteret fastslog, at beboerrepræsentationen skulle have været hørt, og da dette ikke var sket var varslingen ugyldig og kunne ikke opkræves.

Ved tildeling af almennyttige boliger sker dette bl.a. efter ventelister. Højesteret har i dom af 7. februar 2014 behandlet spørgsmålet om hvem der bærer risikoen for at en lejer ikke modtager opkrævning af ventelistegebyret. Højesteret fastslog, at risikoen påhviler den almene boligorganisation, og da lejer ikke havde modtaget opkrævningen, kunne lejer ved indbetaling af gebyret efterfølgende beholde deres anciennitet.

Højesteret har ved 2 dom af henholdsvis d. 8. april og 12. maj 2014 behandlet den såkaldte blanketregel.

I den første sag var spørgsmålet om hvorvidt en lejekontrakt, der var udformet af udlejer men ikke på den autoriserede blanket var en uautoriseret blanket eller en individuel lejekontrakt. Lejekontrakten indeholdt hovedsagligt vilkår som er fælles for flere lejere i ejendommen, og dermed standard for udlejer, men også enkelte individuelle vilkår. Højesteret fastslog ud fra en helhedsvurdering, at lejekontrakten ikke fremstod som individuel men som standardiseret, og som følge heraf var der tale om en blanket, som ikke er autoriseret, og dermed er vilkår der pålægger lejer færre rettigheder og større forpligtigelser ugyldige. Lejer kunne således ikke pålægges at nyistandsætte lejemålet ved fraflytning. Den anden sag omhandlede individuelle vilkår på en uautoriseret blanket. Her fastslog Højesteret, at selvom §11 indeholdt individuelle vilkår fremtrådte disse som en integreret del af blankettens øvrige vilkår pga. den anvendte margen, skrifttype og størrelse, indledning, og vilkåret var derfor ugyldigt, og lejer kunne ikke pålægges istandsættelse ved fraflytning.

I Højesterets kendelse af 1. maj 2014 blev det fastslået, at en lejer der indbetalte sin husleje samme sted som udlejer tidligere havde anvist ikke kunne ophæves, da udlejer på standardfakturaen havde anført ny bankforbindelse og kontonr. uden at denne var særligt fremhævet. Spørgsmålet om hvilke brugsrettigheder lejer har uden for lejemålet blev behandlet i Højesterets dom af 2. september 2014. Sagen omhandlede hvorvidt en lejer, der i 15 år havde anvendt gården til parkering uden indsigelser fra udlejer, havde opnået en ret til parkering. Højesteret fastslog, at der krævedes særlige holdepunkter, hvis en lejer skal anses for at have erhvervet brugsrettigheder udover lejekontrakten. I den konkrete sag fandt Højesteret, at dette ikke var tilfældet.

I kendelse af 14. august 2015 har Højesteret på ny behandlet spørgsmålet om hvornår udlejers betalingspåkrav og ophævelse kan anses for at være kommet frem til lejer. Højesteret fastslog, at skrivelse som udlejer havde sendt med korrekt adresse sendt på almindeligt og anbefalet, som udgangspunkt må anses for at være kommet frem den dag, hvorpå meddelelsen om det anbefalede brev ved normal post er afleveret på lejers adresse, herunder brevkasse. Dette uanset om lejer har hentet det anbefalede brev, på posthuset. Det at udlejer kunne dokumentere via Postdanmark, at brevet var lagt i lejers postkasse, blev betalingspåkravet og ophævelsen anset som kommet frem, og lejemål kunne ophæves. /Jakob Busse

7. Organisatorisk del

Indhold

7.1. Medlemsudviklingen i kongresperioden 7.2. Organiseringen

side 2 4

7.3. HB og FU 7.4. Kursusaktiviteten 7.5. Informationsaktiviteten 7.6. Det internationale arbejde, IUT 7.7. Samarbejde med andre organisationer

7 8 11 11 11

Bilag 1. LLO regioner og afdelinger i forhold til kommuner Bilag 2. LLO reprĂŚsentation i rĂĽd, udvalg og kommissioner

1 ÂŠ Kongres 2015, Organisatorisk del, faneblad 07

7.1. Medlemsudviklingen i kongresperioden Nedenfor ses medlemsudviklingen opgjort efter antallet af foreningsmedlemmer, som afdelingen har indberettet til Landsorganisationen.

Region

Afdeling

Nordjylland

Aalborg I alt Midtjylland Thisted Holstebro Skive Viborg Silkeborg Herning Djursland Århus Skanderborg I alt Sydjylland/ Horsens Fyn Kolding Fredericia Fyn Esbjerg Sønderborg I alt Vest/Sydsjæl. Vestsjælland og Næstved Lol./Falster Nykøbing F. I alt Øst Hvidovre/Rødovre Brøndby Glostrup Birkerød Frederikssund Nordsjælland Hovedstaden I alt Foreningsmedlemmer Hele landet

2011

2012

20131

2014

Forenings- Forenings- Forenings- Foreningsmedlemmer medlemmer medlemmer medlemmer 560 604 435 476 560 604 435 476 36 36 91 55 320 324 324 415 142 111 142 142 79 28 177 177 40 44 45 45 543 199 201 201 36 156 185 506 321 909 838 738 421 421 399 579 1.938 2.228 2.402 2.858 672 452 452 385 280 196 310 0 0 21 41 41 557 715 740 620 413 344 344 384 65 68 47 43 1.987 1.796 1.934 1.473 1.403 1.481 1.617 1.576 658 669 749 773 17 10 10 24 2.078 2.160 2.376 2.373 939 781 697 689 2.487 2.479 2.479 2.425 177 194 194 188 1.262 1.532 1.477 1.744 52 52 44 44 227 227 227 227 18.407 21.488 23.050 24.249 23.551 26.753 28.168 29.566 30.114

33.541

35.219

36.746

På Kongres 2012, blev det vedtaget, at ændre beregningsmetoden således, at foreningsmedlemmer beregnes som værende 6 lejemål, mod hidtil 9 lejemål. Dette betyder, alt andet lige, at andelen af foreningsmedlemmer i 2013 blev forøget.

Tabellen nedenfor viser medlemsudviklingen opgjort efter antallet af enkeltmedlemmer, som afdelingen har indberettet til Landsorganisationen. Samlet set, har Landsorganisationen her i 2015 lidt færre enkeltmedlemmer end i 2011.

Region

Nordjylland Midtjylland

Sydjylland/ Fyn

Vest og Sydsjælland

Øst

Afdeling

2011 2012 20132 2014

EnkeltEnkeltEnkeltEnkelt2) medlemmer medlemmer medlemmer medlemmer Aalborg 999 1.010 953 1.227 I alt 999 1.010 953 1.227 Thisted 53 70 68 74 Holstebro 90 153 169 265 Skive 260 273 243 264 Viborg 274 286 240 312 Silkeborg 171 160 160 160 Herning 242 258 243 265 Djursland 226 247 233 317 Århus 605 607 714 975 Skanderborg 272 270 227 207 I alt 2.193 2.324 2.297 2.839 Horsens 655 564 564 581 Kolding 255 241 172 0 Fredericia 0 81 84 113 Fyn 1.025 848 850 1.065 Esbjerg 592 593 637 647 Sønderborg 336 333 394 396 I alt 2.863 2.660 2.701 2.802 Vestsjælland 858 769 742 838 Næstved 615 579 601 596 Nykøbing F. 205 192 181 184 i alt 1.678 1.540 1.524 1.618 Hvidovre/Rødovre 184 134 137 145 Brøndby 129 82 82 62 Glostrup 133 110 111 104 Birkerød 375 454 463 523 Frederikssund 34 68 60 60 Nordsjælland 182 182 182 182 Hovedstaden 6.734 6.400 5.876 5.845 I alt 7.771 7.430 6.911 6.921 Enkeltmedlemmer Hele landet 15.504 14.964 14.144 15.407

Samlet medlemstal - Hele landet

2011 45.618

2012 48.506

2013 49.363

2014 52.153

På Kongres 2012, blev det vedtaget, at ændre beregningsmetoden således, at enkeltmedlemmer omfatter 1- 6 lejemål, mod hidtil 1- 9 lejemål. Dette betyder alt andet lige, at andelen af enkeltmedlemmer i 2013 faldt, men i 2014 igen er på vej op.

7.2. Organiseringen 7.2.1.

Region Nordjylland

Region Nordjylland består i dag kun af en enkelt afdeling; Aalborg. I LLO Aalborg har man i kongresperioden opnået en medlemsfremgang fra 1.559 medlemmer i 2011 til 1.703 medlemmer ved udgangen af 2014. Regionen har igennem hele kongresperioden haft Kurt Freiheit som regionsformand. 7.2.2.

Region Midtjylland

I region Midtjylland har medlemsudviklingen været jævnt stigende i kongresperioden, men dækker over store forskelle fra afdeling til afdeling. Regionen har samlet set opnået en medlemsfremgang på 37 %, den største regionale fremgang i Landsorganisationen. Størst har fremgangen været i Aarhus, på Djursland og i Holstebro. For afdelingerne i Aarhus og Djursland gælder det, at begge afdelinger er unge i LLOs historie, samt at de begge efter opstarten i sidste kongresperiode har oplevet et flot og stabil medlemsfremgang. Regionen har igennem det meste af kongresperioden haft Helle T. Vile som regionsformand, men hun blev i forbindelse med konflikten i regionen afløst af Karsten H. Gravesen. 7.2.3.

Region Sydjylland og Fyn.

I den forløbne kongresperiode meldte den daværende bestyrelse for Kolding afdeling sig ud af LLO. Udmeldelsen er ikke anerkendt af Landsorganisationen, da formalia i henhold til LLOs love ikke blev overholdt, men den efterfølgende reorganisering og ikke mindst den manglende adgang til medlemmer og medlemslister har betydet tab af medlemmer. Regionen har i dag samlet set færre medlemmer end i 2011, men en stor del af nedgangen kan tilskrives netop tabet af medlemmer i Kolding. Regionen har i hele kongresperioden haft Jan Holm Jensen som regionsformand. 7.2.4.

Region Syd- og Vestsjælland & Lolland/Falster

I region Syd- og Vestsjælland & Lolland/Falster har udviklingen været stabilt i den forløbne kongresperiode. Regionens tre afdelinger har formået at fastholde medlemstallet og endda øget det enkelte steder. Regionen har igennem hele perioden haft Jørgen Sonne som regionsformand.

7.2.5.

Region Øst

Region Øst dækker LLO afdelinger indenfor Nordsjælland, over Roskilde, Køge, Vestegnen og Hovedstaden og over Østersøen til Bornholm. Regionen har i kongresperioden opnået en

medlemsfremgang på mere end 5.100 medlemmer, eller en procentvis fremgang på 16 %. Dorthe Larsen har i hele kongresperioden været formand for regionen.

7.2.6.

Landssekretariatet

Også i denne kongresperiode har for Landssekretariatet været inde i en positiv udvikling i forhold til økonomien. Den foregående periodes fokus på at stabilisere egenkapitalen har betydet, at det i denne kongresperiode har været muligt at investere og øge aktiviteterne i sekretariatet. Sekretariatets telefontid er forblevet den samme og selv om belastningen på telefonerne har været aftagende, kan det stadig i forbindelse med f.eks. højtider og afvikling af ferie være nødvendigt at købe aflastning i form af hjælp til telefonpasning. Der er i kongresperioden løbende foretaget nye EDB-anskaffelser, ligesom der er arbejdet med en opdatering af serveren. På personalesiden er der sket en række ændringer og udvidelser. Som permanent afløsning for vores hidtidige 2 studentermedhjælpere, fik vi i starten af 2015 mulighed for at ansætte en 12 timers erfaren kontorassistent i en fleksjobordning. Dette har betydet en tiltrængt omorganisering af arbejdsopgaver, en omorganisering der alt i alt har givet et løft i Landsekretariatet. 2015 blev også tidspunktet, hvor vores cheføkonom så småt har indledt sin tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, foreløbig med en fast ugentlig fridag. De penge der dermed frigives på lønbudgettet er i første omgang omsat til ekstra juridisk kompetence i form af ansættelse af en jurist på halv tid. Også i denne kongresperiode er der løbende sket en opdatering og ikke mindst vedligeholdelse af selve Landssekretariatet. Der er sket markante fysiske forbedringer og især etablering af et egentligt køkken har haft betydning for sekretariatets funktion, både medarbejdere og folkevalgte. Der hensættes stadig til fremtidige istandsættelsesprojekter og fornyelser.

7.3. Hovedbestyrelse og forretningsudvalg 7.3.1. Hovedbestyrelsen Hovedbestyrelsen fastlægger hvert år, på sit sidste møde, det kommende års møder, således at der planlægges et møde i kvartalet, på årsplan tre endagsmøder og et weekendmøde. Hovedbestyrelsen har i den forgangne kongresperiode afholdt endagsmøderne i mødelokalet i Reventlowsgade og weekendmødet har de sidste to år været lagt i forbindelse med vores deltagelse i Folkemødet på Bornholm (se også side 10). Alt i alt har der i kongresperioden været afholdt 14 hovedbestyrelsesmøder; 13 ordinære møder og 1 ekstraordinært møde i sensommeren 2015 i forbindelse med den tiltagende konflikt mellem afdelinger i Jylland.

7.3.2. Forretningsudvalget Forretningsudvalget fastlægger ligesom hovedbestyrelsen selv sin mødeplan for det kommende år. I den forløbne kongresperiode har der været afholdt 42 ordinære møder i forretningsudvalget, heraf et ekstraordinært, der blev indkaldt i forbindelse med den daværende regerings udspil om modernisering og forenkling af lejelovene. 7.3.3. Konflikten i Region Midt. På hovedbestyrelsens møde i juni 2015 behandlede hovedbestyrelsen en henvendelse fra LLO Aarhus og LLO Djursland afdeling om deres manglende adgang til egne medlemslister, der efter aftale administreres af LLO Skive afdeling. Afdelingerne redegjorde for, at de igennem flere måneder forgæves havde anmodet om at få udleveret deres medlemslister, et forhold de betragtede som forsøg på indblanding i afdelingernes virke og bl.a. havde konsekvenser for muligheden af at afholde lovlige generalforsamlinger. Hovedbestyrelsen drøftede og konkluderede følgende: ”HB påpegede, at det er i overensstemmelse med LLO’s love, at bestyrelsen af enkeltafdelinger altid kan få adgang til medlemslister eller andet af betydning for afdelingens drift. På baggrund af ovenstående skal alle medlemskartoteker, der administreres eksternt, på anfordring udleveres til den enkelte afdelingsbestyrelse. I konsekvens heraf pålægger HB, Skive afdeling inden 14 dage, at give adgang til og udlevere et ajourført medlemskartotek til Århus og Djursland afdelinger, samt eventuelle andre afdelinger, der måtte ønske dette. Såfremt dette ikke sker, skal der indkaldes til et ekstraordinært HB møde d. 8. august 2015, hvor Skive afdeling gives fremmøde, og hvor konsekvensen afgøres af HB”. (HB referat nr. 72) Til trods for det klare budskab til LLO Skive afdeling og til trods for flere påmindelser om hovedbestyrelsens beslutning valgte bestyrelsen for LLO Skive afdeling at sidde hovedbestyrelsens beslutning om udlevering af medlemslister overhørig. Hovedbestyrelsen samledes derfor ekstraordinært til møde den 8. august 2015. Til mødet var indkaldt bestyrelserne fra Skive, Aarhus og Djursland (v./ de respektive formænd), samt bisiddere. Fra LLO Skive afdeling, var formand Jørgen D. Jensen fremmødt, fra LLO Djursland afdeling var formand Henrik S. Laursen mødt, fra LLO Aarhus afdeling var formand Ole Kock mødt. Herudover var fremmødt Advokat Mads Petersen, bisidder for Henrik S. Laursen, jurist Sarah M. Pedersen, bisidder for Ole Koch og jurist Bente Jørgensen, bisidder for Jørgen D. Jensen.3 Efter drøftelsen kunne dirigenten konstatere, at der ikke var flere spørgsmål til de indbudte og hovedbestyrelsen gik derefter til selve behandlingen af spørgsmålet og vedtog med stemmerne 12 for og 4 imod, at ekskludere bestyrelsen for LLO Skive afdeling med følgende motivering:

Karsten Gylling, bestyrelsesmedlem af LLO Skive afdeling og formand for ”LLO NMS” og Torben Justesen, bestyrelsesmedlem LLO Fyn, Region Syd og medlem af FU i ”LLO NMS” var ligeledes fremmødt. Dirigenten konstaterede, at Karstens Gylling og Torben Justesen i henhold til LLO’s love ikke kunne deltage på HB mødet og bad LLO Skive om at vælge en og kun én bisidder. Efter en kort intern konferering forlod Karsten Gylling og Torben Justesen mødet.

”Hovedbestyrelsen konstaterer med beklagelse, at bestyrelsen for LLO Skive, trods hovedbestyrelsens beslutning af 12. juni 2015, stadig ikke har foranlediget udleveret ajourførte medlemskartoteker til LLO Djursland og LLO Aarhus. Hovedbestyrelsen konstaterer ligeledes, at bestyrelsen for LLO Skive, trods forretningsudvalgets efterfølgende pålæg (af 3. juli 2015) om ”straks og uden ophold at udlevere medlemslisterne” stadig ikke har efterlevet hovedbestyrelsens beslutning. De ovennævnte forhold udgør at man har modarbejdet Landsorganisationens interesser jf. Lejernes Landsorganisations love § 14, stk. 1. Hovedbestyrelsen ekskluderer på denne baggrund bestyrelsen for LLO Skive afdeling af Lejernes Landsorganisation” På baggrund af ovenstående vedtog hovedbestyrelsen efterfølgende at tilbyde de lokale afdelinger LLO Djursland og LLO Aarhus økonomisk bistand til straks at indlede en fogedsag, med henblik på en tvangsmæssig udlevering af medlemslister, regnskaber og økonomiske midler imod LLO Skive. Hovedbestyrelsen vedtog også at udtrykke sin forståelse for, at de enkelte lokalafdelinger og region Midt ikke ville kunne gennemføre generalforsamlinger før medlemslisterne er udleveret. Dette betyder, at hovedbestyrelsen anerkender enkelte afdelingers beslutninger om, at der ikke kan afholdes generalforsamlinger, hverken ordinære eller ekstraordinære, før situationen er afklaret og de enkelte afdelinger igen kan indkalde og afholde generalforsamlinger med sikkerhed for, at både indkaldelse, tildeling af stemmer og indskrivningskontrol sker i henhold til almindelig foreningspraksis og uden indblanding udefra. Hovedbestyrelsen understrede afslutningsvis, at ovenstående forståelse er udtryk for en undtagelse til den måde, vi ønsker at organisationen skal fungere, men at den er nødvendig på grund af den nuværende ekstraordinære situation. 7.3.4. Tilbud om central opkrævning af kontingent og medlemsservice. På baggrund af ovenstående har hovedbestyrelsen endvidere besluttet, at der igangsættes et arbejde med at sikre den fremtidige medlemsstruktur - herunder kontingentopkrævning og medlemsservice for de afdelinger der måtte ønske dette. Ved redaktionens afslutning var der netop skrevet kontrakt under på nye lokaler i Aarhus, ligesom der er indgået aftale med MailMak om en fremtidig administration af medlemslister og opkrævning, der tilgodeser afdelingernes ønske om fuld adgang til egne medlemslister og økonomi.

7.4. Kursusaktiviteten Lejernes LO’s kursusaktivitet vedrørende den private udlejningssektor finansieres primært af tilskud fra Oplysningsfonden. Organisationskurser og kurser vedrørende den almene sektor finansieres af organisationens medlemskontingent.

I kongresperioden har vi hvert år afholdt en velbesøgt lejeretskonference med fhv. professor dr. Jur. Halfdan Krag Jespersen. Emnerne har som sædvanlig været ny retspraksis, interessante domme, ”forkerte” domme og ny juridisk litteratur. Krag Jespersen er forhenværende lejeretsprofessor på Århus Universitet, formand for huslejenævnet i Randers kommune, oplægsholder ved Juridisk Kursuscenter. Med Professor Hans Henrik Edlund, der er formand for Huslejenævnet og Beboerklagenævnet i Silkeborg kommune, formand for Foreningen af Formænd og Sekretærer for Huslejenævn og Beboerklagenævn i Danmark, oplægsholder for Den kommunale Højskole og oplægsholder ved DJØF’s huslejenævnskonference, samt ikke mindst redaktør af Tidskriftet for bygge-. og boligret (TBB), har vi hvert forår holdt en velbesøgt Nævnskonference. Konferencen omhandler nævnspraksis og betydningen af nye domme for afgørelser i både beboerklagenævn og huslejenævn, fx når det gælder flytteopgør, tilbagebetaling af depositum, flytterapporten, bevis, afgrænsning af misligholdelse, skimmelsvamp, aflevering af lejemålet etc. Vi har afholdt to Beboerrepræsentationskurser hvert år. Kurserne har til formål at sætte deltagerne ind i bekendtgørelsen om beboerrepræsentation, samt vigtige områder af lejelovgivningen (huslejefastsættelse, vedligeholdelse/forbedringer, modernisering ved genudlejning, mangler i lejemålet/ejendom m.m.), samt beboerrepræsentationens rettigheder og beboerrepræsentanternes rolle ved syn ved ind - og fraflytning mv. Vi har ligeledes til og med 2014 afholdt et kursus i Lejelov, privat udlejning, lejefastsættelsen i storhuse og småhuse. Kurset henvender sig til sagsbehandlere, huslejenævnsmedlemmer og lægdommere. På kurset gennemgår vi reglerne for lejefastsættelsen og forbedringsforhøjelser i regulerede og uregulerede kommuner, både ved genudlejning og i bestående lejemål. Vi ser på huslejenævnets og boligrettens praksis i sager om omkostningsbestemt leje, trappeleje, varslingers lovlighed, det lejedes værdi, sammenligningslejemål, bevis og på skyggebudget. Vi har endelig hvert år afholdt et endagskursus i Lejelov, privat udlejning, lejers rettigheder, ex. lejefastsættelse. Kurset henvender sig til beboerrepræsentanter, sagsbehandlere, huslejenævnsmedlemmer og lægdommere ved boligretten, som ønsker viden om den del af lejeloven, der ikke omhandler huslejefastsættelsen. Kurserne er endagskurser og blev til og med 2014 varetaget af cheføkonom, cand. polit. Jesper Larsen. Fra efteråret 2015 varetages kurserne af cand. jur. Anders Svendsen. Som noget nyt har vi i 2015 afholdt kursus for øvede sagsbehandlere i den nye lejelov. Kurset blev varetaget af juridisk chef i LLOH, Louise Simonsen, cand. jur. Anders Svendsen LLOdk og cand. jur. Tina Storvang, LLO Århus. Den nye lejelov er endvidere blevet introduceret for organisationen tillidsfolk på en særlig konference i foråret. Her underviste cand. jur. Anders Svendsen og stud. jur. Mari Bech Udenfor støtte fra Oplysningsfonden har vi afholdt en række seminarer om den almene sektor, medlemshvervning og sektorens økonomi. Disse seminarer blev varetaget af det af HB nedsatte udvalg med denne opgave. Udvalget bestod af Peter Andersen, Dorthe Larsen og Jørgen D. Jensen.

De kurser der har været afholdt med tilskud fra Oplysningsfonden er såkaldte ”åbne kurser”, hvilket betyder, at der til disse også inviteres medlemmer af Danmarks Lejerforening, BOSAM, Odense lejerforening m. fl.

7.4. Informationsaktiviteten 7.4.1.

Vi Lejere

Oplysningsfondens største enkeltudgift er støtten til medlemsbladet ”Vi Lejere”. Bladet trykkes i 85.000 eksemplarer og udkommer fire gange årligt og er i denne kongresperiode udvidet fra 20 til 24 sider. Det betyder flere sider end nogensinde før i LLOs levetid. Opprioriteringen betyder, at der er bedre plads til fordybelse og til at komme godt rundt i hele landet, men har også betydet, at der er blevet plads til indholdsmæssige fornyelser, bl.a. en faste klumme hvor 8 LLO-jurister fra hele landet på skift skriver om juridiske problemstillinger. Vi Lejere er en utrolig vigtig informationskanal, fordi det er LLO’s eneste direkte og regelmæssige forbindelse til alle medlemmer. For mange medlemmer er det dermed selve bekræftelsen på, at de er med i LLO. For den lokale LLO-afdeling er bladet en del af fastholdelsen af medlemskab og dermed en vigtig del af argumentationen for, at medlemmerne ”får noget for deres kontingentkroner” også i de perioder, hvor de ikke lige står og har problemer med udlejeren. Bladet har gennem årene udviklet en redaktionel linje med stor vægt på en klar og tydelig lejer-profil. Mange af de sager, bladet har taget op, er gået videre til lokalpressen, til landsdækkende aviser og til radio og TV og på denne måde endt som "varme sager” på politikernes bord. Alt sammen noget, der har det styrket vores profil både i den brede offentlighed og hos medlemmerne og dermed aktivt bidraget til at ”brande” LLO som interesseorganisation.

7.4.2.

Pjecer, Intern Information og Sagsinfo

Der har i størstedelen af kongresperioden ikke været redigeret eller optrykt nye pjecer, dels fordi der ikke har været væsentlige lejelovsændringer og dels fordi vi har afventet resultatet af forhandlingerne om forenkling af lejelovene. Allerede producerede pjecer og hæfter har kunnet ses på organisationens hjemmeside www.lejerneslo.dk ligesom de har været til rådighed hos de enkelte afdelinger. Efter vedtagelsen af den nye lejelov, har vi i løbet af sommeren 2015 redigeret og opdateret en lang række af vores pjecer, ligesom der i augustnummeret af Vi Lejere var et 8 siders indstik om den nye lejelov, et indstik, der efterfølgende er omredigeret til en egentlig pjece.

Sagsinfo, der i kort form gengiver domme fra Tidskrift for Bygge – og Boligret, og som udsendes til organisationens afdelinger, nævnsmedlemmer og lægdommere, forligger til og med 2014. Vi mangler at få udarbejdet Sagsinfo for 2015. I foråret/sommeren blev den nye lejelov og revidering af pjecer prioriteret foran dette arbejde. Intern Information, der er en kopi af den skriftlige beretning til Hovedbestyrelsesmøderne fire gange årligt, og som udsendes til organisationens afdelinger, nævnsmedlemmer og lægdommere, mangler ligeledes at blive udsendt for 2015. 7.4.3.

Hjemmesiden

Efter mange og lange tilløb kom en ny og moderne hjemmeside for LLO endelig i luften i forbindelse med kongressen 2015. Hjemmesiden har været undervejs siden hovedbestyrelsen tilbage i sidste kongresperiode valgte at afsætte midler til en længe tiltrængt omlægning og modernisering af den eksisterende hjemmeside. Med lanceringen af den nye hjemmeside ønsker hovedbestyrelsen at brande LLO som ”en moderne medlemsorganisation med en klar kommunikationsstrategi, styret og tilrettelagt fra landssekretariatet”.

7.4.4

Bornholm

En anden nyskabelse i den forløbne kongresperiode har været LLOs deltagelse i Folkemødet, der afholdes på Bornholm hvert år i begyndelsen af juni. LLO har været til stede på Folkemødet de sidste fire år, dog ikke med eget telt, da omkostningerne der er forbundet med dette vil være for omfattende. I 2012 fik vi plads i Forbrugerrådet telt og her afholdt vi en politiker-qvis med deltagelse af bl.a. Christian Juhl (MF for EL) og Bjarne Laustsen (MF for S). Året efter fik vi plads hos Kriminalpræventivt Råd og her deltog vi både med rådgivning i form af åbent hus og under gennemførelse af såkaldte ”tryghedsskabende byvandringer”. I 2014, hvor den samlede hovedbestyrelse for første gang deltog på Folkemødet, var der netop indgået forlig om den nye lejelov – et forlig der blev ivrigt debatteret af John R. Frederiksen, formanden for Ejendomsforeningen Danmark og formanden for LLO, Helene Toxværd. Også i 2015 var der debat i teltet hos Kriminalpræventivt Råd, denne gang om hvilken rolle boligen og især lejeboligen skal opfylde i fremtiden; Hvordan passer de almene og de privatejede udlejningsboliger til det fremtidige boligbehov og hvilke værdier kendetegner fremtidens lejere og hvordan får vi bygget flere lejeboliger? Debatten havde cheføkonom Jesper Larsen som ordstyrer og deltagelse af Palle Adamsen, formand for BL – Danmarks Almene Boliger, John R. Frederiksen, formand for Ejendomsforeningen Danmark og vores formand Helene Toxværd. Endvidere var LLO vært ved en debat om hvordan vi skaber tryghed i boligområderne, fotoovervågning og fysiske ændringer, med deltagelse af bl.a. Borgmesteren i Hvidovre Helle Adelborg og direktør i sikkerhedsbranchen Kasper Skov Mikkelsen. Dette debatarrangement blev ledet af forretningsudvalgsmedlem Peter Andersen, der også er formand for Det Kriminalpræventive Råds by og boligudvalg.

7.5.

Det internationale arbejde, IUT

LLO har qua sit medlemskab af International Union of Tenants (IUT) en fast plads i dennes bestyrelse. Bestyrelsen mødes to gange om året, oftest i én af de europæiske hovedstader for at drøfte fælles problemstillinger og aftale fælles udspil, deltagelse i arrangementer og møder m.v. I kongresperioden har LLO i størstedelen af perioden været repræsenteret i bestyrelsen ved Jørgen D. Jensen som ordinært medlem, en post han dog fratrådet i august 2015. Helene Toxværd, som lejlighedsvis har deltaget i bestyrelsesarbejdet og som fast medlem af IUTs følgegruppe vedrørende arbejdet i EU, har herefter overtaget bestyrelsesposten indtil videre. I kongresperioden har især arbejdet med spørgsmålet om lejefastsættelse og tilvejebringelse af betalelige boliger og vilkårene for byudvikling og sikring af nok almene boliger, fyldt meget i det europæiske samarbejde, da langt de fleste lande oplever et stadig større pres på betalelige boliger og segmentering af byer og byområder. IUT afholdt i efteråret 2013 kongres i den polske by Krakow. Kongressens tema var finansiering af betalelige boliger og blev endnu et vidnesbyrd om, at problemerne med at skaffe betalelige boliger til den del af befolkningen der ikke kan eller vil bo i ejerbolig ikke kun er nationale, men i høj grad også internationale. Som noget helt nyt, deltog LLOs samlede forretningsudvalg på hele kongressen i det efterfølgende såkaldte ”frie program” hvor der, ud over udflugt til forskellige boligområder også blev tid til at besøge koncentrationslejren Auschwitz og den store saltmine i Wieliczka.

7.6.

Samarbejde med andre organisationer

Der har i den forløbne kongresperiode, været et udvidet samarbejde med Danmarks Lejerforening om politiske tiltag, i forbindelse med lejelovsforhandlingerne og ligeledes organisatorisk, omkring kursus- og konferenceafholdelse. Der har ikke siden sidste kongresperiode været egentlige drøftelser om sammenlægning af de to organisationer. Men det er aftalt, at vi efter afholdelse af denne kongres igen skal sætte os sammen og drøfte vilkår og betingelser for en tilnærmelse af organisationerne