Issuu

Hvidbog

Nabostøj – en fælles udfordring

Sandra Lori Petersen (red.)

Indhold 4 8

Af antropolog Sandra Lori Peter-

Når lyden af naboen bliver en gene

Hvad trafikstøj kan lære os om nabostøj

sen, Københavns Universitet

Hovedresultater af forsknings-

Erfaringer fra projektet Silent City.

projektet ”Hvad er nabostøj?”

Af Kirstine Hjorth Lorenzen, tidl.

Af antropolog Sandra Lori Peter-

seniorprojektleder, Gate 21

sen, Københavns Universitet

Forord

Sammen om nabostøj Gratis e-bog med værktøjer til dialog og forebyggelse.

Er nabostøj sundhedsskadeligt?

Konfliktmægling kan dæmpe gemytterne Erfaringer med konfliktmægling i

Interview med tre forskere om

sager om nabostøj.

støjens potentielle konsekvenser

Af Tanja Storm Jensen,

for helbredet.

konfliktmægler i fsb

Af medredaktør Bettina Skårup,

bettinaskaarup.dk

Nabostøj bør ikke være lejernes problem Et lejerperspektiv på beboernes juridiske stilling i sager om nabostøj. Af Katrine N. Sparrewath, jurist i LLO Hovedstaden

Nabostøj kræver fælles løsninger

Bygninger skal også designes for ørerne

Et udlejerperspektiv på parternes

Om behovet for at integrere lyd

Lydisolering i ældre ejendomme: Fordele, udfordringer og dilemmaer

rettigheder og pligter i konflikter om

og akustik i de kreative processer.

Om at balancere mange hensyn og

nabostøj.

Af Morten Roar Berg, specialist i

finde pragmatiske løsninger på proble-

Af Thit K. Topsøe-Jensen, juridisk

akustisk design, Saint-Gobain

mer med nabostøj.

konsulent i EjendomDanmark

Ecophon

Af antropolog Sandra Lori Petersen,

Københavns Universitet

Forbedring af lydisolering mellem etageboliger: Behov og muligheder

Nyt værktøj skal lette design af gode lydmiljøer

Anbefalinger

Om brugen af computersimulerede

På baggrund af hvidbogens bidrag

Om lydkrav og principper for

lydoplevelser i bygningsdesign.

gives ni anbefalinger til, hvordan

lydrenovering i etagebyggeri.

Af Finnur Pind, ph.d.-studerende,

beslutningstagere på bolig- og byg-

Af Birgit Rasmussen, seniorforsker,

DTU og Henning Larsen Arkitekter

geområdet kan arbejde videre med at

håndtere nabostøj i etagebyggeri.

Aalborg Universitet, København

Støjgener kan vurderes ved lyttetest

Bæredygtigt byggeri handler også om lyd og støj Om støjgeners betydning for

Erfaringer med brug af lyttetest

certificering af byggeri efter

i forbindelse med lydisolering.

DGNB-standarden.

Af Torben Holm Pedersen og

Af Stine Dyssel Engel og Lau

Rasmus Stahlfest Holck Skov,

Raffnsøe, Green Building Council

FORCE Technology

Denmark

Forord Det var midt om natten, og jeg kunne

Mennesket ”bevæges konstant af de

mende køleskabe, morgenradio og

ikke finde ud af, hvor festen var henne.

forstyrrelser, vi kalder lydbølger,” skrev

måske lyden af en dør, der knirker. Bor

Jeg gik ud på trappen og lyttede i

akustikeren Fredrick Vinton Hunt i

man i en lejlighed i byen, vil man ofte

opgangen, og jeg stak hovedet ud ad

midten af det forrige århundrede og

kunne høre trafik fra gaden, trin i trap-

vinduet for at finde ud af, om det var på

pegede dermed på, hvordan lyd og

peopgangen, en rumsterende overbo,

den anden side af vejen.

bevægelse er tæt forbundne: at lyd er

måske lyden af nogen, som går i bad

Ordene stammer fra en beboer, som

udtryk for liv. Lyde er med til at forme

et sted i bygningen eller dunkende

fortalte mig, hvordan lyden af en fest

vores liv og påvirker vores kroppe og

rytmer fra en fest et eller andet sted i

et par måneder forinden havde holdt

sind på et utal af måder, både bevidst

ejendommen.

hende vågen i hendes hjem i Køben-

og ubevidst. I eksemplet ovenfor blev

havn. Hun gik i seng igen og faldt hen,

kvindens private rum den nat formet af

rende, og dem betegner vi ofte som

indtil hun blev vækket af, at der blev

andres lyde.

generende støj. Hvad der betragtes

hamret på radiatoren. Ude i trappe-

Nogle lyde opfatter vi som forstyr-

som støj, er i høj grad afhængig af

opgangen igen bevægede hun sig to

Når lyde forstyrrer

tid og sted. Et niveau af lyde og støj,

etager ned og fik lokaliseret festen.

Befinder man sig i stedet i et lyddødt

som vi tolererer i en given kontekst,

Hun hamrede på døren, og da der ikke

rum, hvor ingen lyde kommer ind ude-

kan blive belastende, når vi forventer

med det samme blev åbnet, råbte hun

fra, vil man langsomt få øre for krop-

mere ro, eksempelvis i vores hjem.

ind ad brevsprækken. Det var en hver-

pens egne lyde: hjertets slag, blodets

Mere end en tredjedel af danskere, der

dagsaften, hun skulle på arbejde næste

brusen, musklernes og leddenes kna-

bor i lejligheder, svarede i 2017 i en

morgen, og hun havde allerede brugt

gen og knasen. I et almindeligt dansk

undersøgelse fra Statens Institut for

det meste af natten på at finde ud af,

hjem vil kroppens lyde blive overdøvet

Folkesundhed, at de havde følt sig lidt

hvor lyden af fest kom fra.

af kaffemaskiner og varmerør, af brum-

eller meget generet af støj fra deres

„

Lyde er med til at forme vores liv og påvirker vores kroppe og sind på et utal af måder, både bevidst og ubevidst.

naboer inden for de seneste 14 dage. Vi ved, at godt 70 pct. af de konflikter, der opstår imellem naboer i etageejendomme, er relateret til støj. Det ser desværre også ud til, at en del af de konflikter udvikler sig, bliver langvarige og kommer til at omfatte mere og andet end den støj, som måske lå til grund for den oprindelige splid.

Formålet med denne hvidbog er først

terer en stor udfordring – men også

sterende byggeri over udfordringer og

og fremmest at beskrive og forstå,

et stort potentiale for at udvikle bedre

anbefalinger ved renoveringsprocesser

hvad nabostøj er i etagebyggerier i

løsninger, når de kobles sammen.

til potentialerne i at integrere lyd og

Danmark i dag. Det gøres ud fra både

akustisk design i det arkitektoniske

Tværfaglige perspektiver på nabostøj

arbejde.

nelles faglige perspektiver på fænomenet. Derudover er formålet at danne

Vi har valgt at kalde det en hvidbog,

ke forskellige stemmer stå side om side

udgangspunkt for videre dialog og et

fordi den samler en række perspektiver

for på den måde at åbne et tværfagligt

samarbejde hen imod pragmatiske løs-

på nabostøj fra forskellige eksperti-

felt. Resultatet er en polyfon beskri-

ninger på tværs af de forskellige faglige

seområder. Den rummer etnografiske

velse af de udfordringer og potentialer,

tilgange til problemet.

beskrivelser af, hvordan støj kan for-

der knytter sig til nabostøj.

beboeres oplevelser og de professio-

Udgangspunktet for denne hvidbog

Jeg har således valgt at lade en ræk-

stås som et spørgsmål om lyttemåder,

er det antropologiske forskningsprojekt

der har dramatisk betydning

”Hvad er nabostøj?”, som er finansieret

for, hvorvidt og hvordan

af Grundejernes Investeringsfond og

beboere oplever støj-

Realdania og har base på Institut for

problemer i deres

Antropologi, Københavns Universitet.

privatsfære og hjem.

I projektet har vi undersøgt, hvornår

Hvidbogen rummer

beboere i etagebyggeri i Danmark

også erfaringer fra

oplever lydene af deres naboer som

konfliktløsning mel-

støj. De væsentligste resultater af dette

lem naboer som en af

projekt præsenteres i hvidbogens før-

de nyere måder, hvorpå støjproblemer

ste artikel. Konklusionerne bygger på

søges løst. Videre bliver der redegjort

interviews og samtaler med beboere

for, hvordan støjrelaterede konflik-

og professionelle, som igennem deres

ter ser ud fra et juridisk perspektiv.

arbejde er i berøring med nabostøjs-

Disse sociale og retslige perspekti-

problemer. Det har givet interessante

ver suppleres af kvantitative studier

og værdifulde indsigter at dykke ned i

af støjgener, vurderinger af støjens

beboeres oplevelser af det lydlige miljø

sundhedsmæssige konsekvenser samt

i deres hjem og ikke mindst at få indblik

en beskrivelse af, hvordan et beslægtet

i de situationer, der knytter sig til nabo-

tema som trafikstøj fik større politisk

støj. Det har også været afgørende at

bevågenhed. Endelig rummer hvid-

få kendskab til de relevante eksperters

bogen en række indlæg, der belyser

meget forskellige faglige perspektiver

forskellige sider af de rent materielle,

og tilgange til at håndtere nabostøj.

bygningsmæssige årsager til, at nabo-

Det blev hurtigt tydeligt, at netop varia-

støj kan opstå. Disse indlæg spænder

tionen mellem faglighederne repræsen-

vidt – fra viden om lydisolering i eksi-

„

der generøst har bidraget med deres viden til hvidbogen. Det skylder jeg dem stor tak for. Ansvaret for anbefalin-

Jeg håber, at hvidbogen kan være med til at sætte nabostøj på dagsordenen og styrke en dialog, hvor mange fagligheder deler viden, inspirerer hinanden og samarbejder om løsninger på kryds og tværs.

gerne er selvsagt alene mit. Jeg skylder også stor tak til medlemmerne af den kompetente følgegruppe, som projektet ”Hvad er nabostøj?” har nydt godt af input fra. Følgegruppens medlemmer fremgår af kolofonen på side 75. Jeg håber, at hvidbogen kan være med til at sætte nabostøj på dagsordenen og styrke en dialog, hvor mange fagligheder deler viden, inspirerer

Skønt alle artikler i denne publikation

det være et spørgsmål om udlejers og

hinanden og samarbejder om løsnin-

benytter termen nabostøj, lægges der

beboeres respektive forpligtigelser.

ger på kryds og tværs. Derfor håber

forskellige betydninger og årsagsfor-

Mens sundhedsforskningen undersø-

jeg også, at alle I, der interesserer jer

bindelser i begrebet. Nabostøj er på én

ger, hvordan støj præger vores fysiske

professionelt for bygge- og boligområ-

og samme tid et spørgsmål om bygge-

og helbredsmæssige tilstand over tid,

det, vil orientere jer bredt i hvidbogens

teknik, kulturelle idéer om hjemlighed,

har konfliktmægling fokus på de relatio-

forskellige artikler. På den måde kan

sociale naboskabsrelationer, juridiske

nelle facetter af naboskab og -støj. De

I forhåbentlig selv skabe endnu flere

ejer- og ansvarsforhold, arkitektoniske

mange aspekter viser problemets kom-

værdifulde koblinger på tværs af per-

kvaliteter, sundhed og sanseerfaringer.

pleksitet og indikerer samtidig, hvor

spektiver og faglige traditioner.

De forskellige fagligheder, der

mange parametre og hensyn der skal

kommer til orde, implicerer forskellige

tænkes med ind i løsninger, som kan

vidensformer: Nabostøj kan udtrykkes

mindske problemerne med nabostøj.

i decibel, illustreres på byggetekniske fortællinger og indhegnes af juridiske paragraffer. Disse udtryk for viden er

Hvidbogen giver ikke noget færdigt

blevet til igennem forskellige proces-

svar på, hvordan disse hensyn skal

ser; de repræsenterer forskellige

afvejes og integreres. Men de mange

videnstraditioner og forklarer hver

perspektiver har jeg søgt på pragma-

deres aspekter af nabostøj. Fra et byg-

tisk vis at integrere i en række anbefa-

geteknisk perspektiv findes årsagen

linger der afslutter hvidbogen.

til nabostøj fx ikke hos naboen, men

Sandra Lori Petersen,

En invitation til fælles løsninger

tegninger, beskrives i etnografiske

God læselyst!

Anbefalingerne, har jeg formuleret

i kvaliteten af vægge og etageadskil-

dels ud fra min egen forskning, dels

lelser. Fra et juridisk perspektiv kan

på baggrund af de mange eksperter,

Bendstrup, maj 2020

Sammen om nabostøj Gratis e-bog med værktøjer til dialog og forebyggelse Beboere, bestyrelser og administrato-

årsager, som både handler om byg-

bliver der afholdt en workshop, hvor

rer i alle former for etagebyggeri kan i

ningers fysiske beskaffenhed og om

beboernes deltagelse og indbyr-

en kommende e-bog få inspiration og

beboeres individuelle præferencer og

des samtaler om nabostøj danner

værktøjer til at samarbejde om at fore-

relationer. Helt almindelige fodtrin på et

grundlag for sammen at skabe et

bygge og forbedre nogle af de typiske

gulv kan eksempelvis lyde voldsomme

fælles nabostøjsmanifest for deres

problemer med nabostøj. E-bogen vil

for underboen, hvis bygningens etage-

opgang. Igennem fælles samtaler

blandt andet bygge på erfaringer fra

adskillelser er gamle og utilstrækkeligt

om beboeres forskellige ønsker til

workshops med beboere i tre etage-

lydisolerede.

naboskab vil vi undersøge, hvordan

ejendomme. Ofte opfatter beboere nabostøj som

E-bogen ”Sammen om nabostøj” vil

den form for dialog kan bidrage

i en lettilgængelig form blandt andet

til at få formuleret fælles konkrete

et problem, der handler om ”hensyns-

formidle resultaterne af workshops,

retningslinjer for, hvordan beboerne

løs adfærd”. Typisk håndteres det også

hvor beboerne afprøver to sammen-

ønsker at stå sammen om nabostøj.

som et adfærdsproblem af ejendom-

hængende metoder: E-bogen vil være gratis og henvende

mens bestyrelse og administrator, fx via værktøjer til konflikthåndtering. Det

Skab opmærksomhed om bygnin-

sig til beboere, bestyrelser, ejere og

kan være nødvendigt og fornuftigt. Men

gens rolle i støjproblemer

administratorer i både private udlej-

dels når mange konflikter at eskalere,

Sammen med en bygningsakustiker

ningsboliger, andelsforeninger og

inden løsningerne sættes i værk, dels

skabes en akustisk rundvisning

almene boligforeninger. Projektet

er flere beboere uvillige til at gå i dialog

for beboere i deres ejendom. Her

”Sammen om nabostøj“ gennemføres

om en løsning, når først konflikten er

bliver de eksponeret for, hvor-

af Sandra Lori Petersen, Adam Veng

optrappet. Derfor er der også brug

dan hverdagslyde høres mellem

og Thea-Maria Sørensen. Det er støttet

for nye, supplerende metoder til at

deres boliger, og dermed får de en

af Grundejernes Investeringsfond og

forstå og tale om nabostøj – både for

praktisk oplevelse af, hvordan støj

Realdania.

at forebygge, at det udvikler sig til et

og lydes bevægelser i bygningen

problem, og til at håndtere det, hvis det

hænger sammen med bygningens

alligevel sker.

fysiske beskaffenhed, og hvordan netop det er et vilkår, alle beboerne

Veje til et akustisk fællesskab

har til fælles.

Nabostøj kan i nogle tilfælde handle om hensynsløs adfærd, men ofte vil

Udvikl det indbyrdes naboskab

problemet have mere sammensatte

Som opfølgning på rundvisningen

Fra december 2020 vil e-bogen kunne findes på gi.dk/byggeteknisk-viden/ nabostøj

Når lyden af naboen bliver en gene At forstå ”nabostøj” som fænomen kræver en dybere indsigt i, hvordan beboere oplever og fortolker hinandens lyde. Det handler især om lyttemåder, relationer og hjemmet som et sted for ro og privatliv. Mange beskriver nabostøj primært som et moralsk spørgsmål om den rette adfærd – og overser de fysiske rammers betydning, viser en stor kvalitativ undersøgelse.

Af antropolog Sandra Lori Petersen,

formes af lyde på måder, vi ikke nød-

findes i København. Læs også artiklen

postdoc, Københavns Universitet

vendigvis er bevidste om. Ofte er det

Forbedring af lydisolering mellem

Næsten hver aften sådan ved 10-tiden

en fuldstændig integreret del af hver-

etageboliger: Behov og muligheder på

ser jeg på mit ur og siger til min mand,

dagens rytme at kunne høre naboens

side 46.

’nå, nu skal vi også i seng’. Jeg har ikke

lyde i vores egne hjem; måske er det

tænkt over det før, men siden vi har

endda som for min kollega et cue, der

Hverdagsliv og fælles rytmer

talt om dit projekt, har jeg lagt mærke

ubevidst og uproblematisk igangsæt-

Beboere har beskrevet for mig,

til, at det faktisk er, når jeg hører min

ter næste fase af døgnet og indikerer,

hvordan lyden af naboens telefon, der

underbo gabe, at jeg tjekker uret.

hvornår det er tid til at gå i seng.

vibrerer om morgenen, akkompagnerer deres eget vækkeur, og hvordan

Naboens lyde præger vores hver-

I denne artikel præsenterer jeg

dag, mere end vi måske tænker over,

nogle af de overordnede resulta-

de over morgenmaden kan høre trin i

og når jeg fortæller om dette studie,

ter af forskningsprojektet ”Hvad er

opgangen af overboer, der tager tidligt

kommer dem, jeg taler med, ofte i

nabostøj?”, se faktaboks. Beboernes

afsted. I løbet af dagen kan nogle høre

tanker om eksempler fra deres eget liv.

fortællinger rummer talrige eksempler

børn, der leger i skolegården på den

Det er en af mine kolleger, der tjekker

på, at naboers lyde er tydeligt til stede

anden side af vejen, kirkeklokker, der

uret, når naboen gaber, og jeg har

i hjemmet, især når hjemmet – som i

markerer timens slag fra forskellige

taget eksemplet med her, fordi det gør

min kollegas tilfælde – er en lejlighed i

steder i byen, og om eftermiddagen

det tydeligt, hvordan vores hverdagsliv

en af de mange ældre bygninger, som

måske en genbos yndlingsslagermu-

sik igennem væggen. Aftensmaden sættes i gang af den klappende lyd af

Om forskningsprojektet ”Hvad er nabostøj?”

underboens køkkenskabe, der åbnes

Projektets vidensgrundlag er godt tredive interviews med beboere i etageejen-

og lukkes, og en beboer hører hujen og

domme i Danmark. De har fortalt mig om, hvordan de oplever lydene af deres

klappen oppe og nedefra, imens hun

naboer og deres hjem. Beboernes beretninger suppleres af godt tyve inter-

selv er ved at ryge op i loftet af begej-

views og samtaler med professionelle, som på forskellige måder er i berøring

string, fordi håndboldlandsholdet sco-

med nabostøjsproblemer igennem deres arbejde.

rer mål i kampen, som de alle sammen

Feltarbejde og interviews fandt sted i København og Struer i perioder fordelt

ser i fjernsynet. Beboere har beskrevet

over 2018 og 2019. I Struer betød byens branding som ”Lydens By”, at bor-

alle disse lyde – og mange flere – som

gerne viste en særlig positiv interesse for at tale om lyd.

noget af det, de orienterer sig efter i

Beboere, som citeres i artiklen, optræder under pseudonym.

deres hverdag, og som giver dem en følelse af fællesskab på afstand. Det er enkeltlyde, som beboere registrerer som udtryk for fælles rytmer, der er del

for psykologien taler man om, hvordan

af et velkendt lydlandskab.

gentagen eksponering for en bestemt

Begrebet ”lydlandskab” dækker over

stimulus resulterer i ”habituering”,

den samlede mængde lyde, der findes

altså tilvænning. Inden for lydforskning

i et bestemt område. Det bruges på

beskrives det, hvordan høresansen og

forskellige måder af flere grupper af

de lydlandskaber, den registrerer, er

professionelle. Jeg bruger udtrykket

centrale for at få os til at føle os som

som en betegnelse for det samlede

del af et sted og opleve det sted som

og konstant foranderlige lydlige miljø,

velkendt. 3 Habituerede lyde træder i

som det opleves på et givent sted og

baggrunden af vores opmærksomhed,

tidspunkt. At kalde det et lydlandskab

men er fortsat med til at gøre det lyd-

er en måde at lede opmærksomheden

lige miljø, vi omgiver os med, velkendt

hen på, hvordan ethvert miljø indehol-

og give os en oplevelse af at høre

der mange, omskiftelige lag af lyde fra

til – at være forbundet med et sted

forskellige kilder, intentionelle såvel

og med de andre, som færdes i det.

som tilfældige, kommunikerende og

Denne tilvænning kommer til udtryk, når

underliggende, subtile og kraftige,

beboere fortæller mig om lydene i og

medierede og umiddelbart forekom-

omkring deres hjem som let genkende-

mende. 2

lige, fælles rytmer, der får dem til at føle

Enhver lejlighed rummer sit eget

sig hjemme, samtidig med at de rum-

lydlandskab, som også omfatter lag

mer sociale tilstedeværelser af andre,

af lyde, der trænger ind i hjemmet

der forbinder dem med det omgivende

udefra og fra tilstødende hjem. Inden

samfund. 4

Formålet med forskningsprojektet

tid siden havde han i en periode en

på trappen og ganske kort tid derefter

”Hvad er nabostøj?” har været at

kæreste, og når de havde sex, trængte

høre sexlydene. Det fik hende til at føle

undersøge tendenser og mønstre i for-

lydene ned igennem gulvet til Liva

sig inddraget i deres intimitet, selvom

hold til, hvornår naboers lyde ophører

og familien. Underboerne er to yngre

hun hellere ville være fri.

med at opleves som integrerede dele

studerende, som ofte holder fester på

Liva har været igennem en periode

af det hjemlige lydlandskab og i stedet

weekendaftener. Udefra trænger lyde

med intens arbejdsrelateret stress og

bliver generende forstyrrelser. I det føl-

ind af konstruktionsarbejde på en byg-

oplever derfor et stort behov for ro

gende vil jeg diskutere de væsentligste

ning længere nede ad gaden og trafik

og søvn. Hun forklarer, at lydene fra

mønstre i materialet ud fra en række

fra en befærdet vej i nærheden.

hendes naboer generer hende mere,

eksempler på fortællinger fra beboere.

Liva oplever lydene fra hendes na-

end de plejede at gøre, særligt nogle

Jeg har valgt netop disse eksempler

boer meget anderledes end lydene ude

helt specifikke, meget lave lyde oplever

ud fra analytiske overvejelser om, at de

fra gaden. Selvom hun er opmærksom

hun som forstyrrende. Når hun ligger i

illustrerer pointer, som er signifikante

på konstruktionsarbejdet og trafik-

sin seng om aftenen og prøver at falde

for det samlede materiale. 5

ken, finder hun lyde fra naboerne mere

i søvn, kan hun svagt høre lyden af,

forstyrrende, fordi hun, som hun siger,

hvad, hun antager, er et par, der ligger

Som myggestik, jeg burde ignorere

føler sig ”revet ind i de andres liv” af

i deres seng og taler sammen på den

dem. Når de studerende nedenunder

anden side af hendes soveværelses-

Liva er sidst i 30’erne og bor i en ejer-

holder fest, forholder hun sig til deres

væg. Livas kæreste går i seng, efter

lejlighed i København sammen med sin

valg af musik, selvom hun egentlig

hun er faldet i søvn, og de to deler

mand og deres to børn på 3. sal i en

hellere vil sove. Hun kan ikke lade være

derfor ikke samme slags sengesnak.

femetagers bygning fra 1901. Inde i lej-

med at spekulere på, hvad overboen

Den intime lyd får hende til at savne

ligheden kan familien høre de fleste af

laver, når hans skridt akkompagneres af

intimiteten med kæresten, og den virker

deres naboer såvel som livet uden for

lyde, hun ikke umiddelbart kan forbinde

ekstra forstyrrende for hende, fordi den

bygningen. Overboen er en tung mand,

med en konkret handling. Alligevel er

er privat, samtidig med at den repræ-

og de kan følge lyden af hans skridt

det bedre, end dengang han havde

senterer noget, hun selv længes efter.

rundt i lejligheden over dem. For et års

en kæreste; Liva kunne møde hende

Naboerne taler ikke højt, og Liva mener ikke, de gør noget forkert, eller at hun

„

Hvornår ophører naboers lyde med at opleves som integrerede dele af det hjemlige lydlandskab og bliver i stedet generende forstyrrelser?

kan tillade sig at bede dem ændre adfærd. Ikke desto mindre er lyden et problem for hende. ”Det er ligesom, det klør!” siger hun og fortsætter: Jeg prøver at ignorere det, ligesom jeg siger til mine børn, de skal ignorere det, hvis de får et myggestik. Jeg prøver at trække vejret roligt og berolige mig selv på den måde. Og så prøver jeg at tænke på noget andet […]. Men det

virker ikke. Lyden er der hver aften,

generet. Situationen blev imidlertid

side af den gård, soveværelset vender

men hver aften håber jeg, at det ikke vil

ikke bedre, tværtimod udviklede deres

ud imod, vågnede hun ikke engang, da

være sådan.

relation sig til at blive mere og mere

brandbilerne kom.

Fra Livas perspektiv er det hen-

konfliktfyldt. Den kulminerede ved, at

des ansvar, at hun oplever gene. Hun

Philips advokat meddelte Claudia, at

Otto og Claudia fik en ny overbo,

forsøger at håndtere sin oplevelse ved

hun ikke længere skulle kontakte Phillip

Anders, der ligesom Phillip rykkede

at ændre sine tanker om situationen

direkte, men i stedet skulle henvende

direkte ind i lejligheden fra sine foræl-

og berolige sig selv igennem rolig

sig til ham via advokaten. Alt imens

dres hjem. I modsætning til Philip viser

vejtrækning. ”Det er mig, der er noget

fortsatte de natlige lyde med at trænge

Anders en del hensyn, blandt andet

galt med,” konkluderer hun, når hendes

ned til Claudia fra Philips lejlighed og

ved at gå på tæerne i stedet for på

forsøg ikke bærer frugt, og slutter ”jeg

give hende alvorlige søvnproblemer:

hælene, og Claudia har fået det bedre.

burde ikke bo i byen, hvis jeg ikke kan

Jeg har haft for højt blodtryk, og

Phillip flyttede for tre år siden, og

Anders’ kæreste, Almira, er flyttet ind

jeg har helt klart været stresset. Jeg

hos ham, og den måde, hvorpå hun be-

er gået i seng med hjertebanken hver

væger sig rundt i lejligheden og fx går

Hjertebanken hver eneste aften

eneste aften i måske en tre-fire-år, altså

på strømpesokker på en måde, hvor

hvor hele sengen simpelthen bare har

hælene rammer gulvet først, er stadig

Et andet sted i byen, i en bygning fra

hoppet.

kilde til uro hos Claudia. ”Hvis jeg kan

klare det”.

1900, har Otto og Claudia, som begge

Som et resultat af den lange pe-

høre, at [Almira] begynder at gå rundt,

er i 50’erne, boet de sidste 30 år, en

riode, hvor Claudia kunne høre Phillip

når hun kommer hjem [om aftenen],”

del af tiden med deres døtre, hvoraf

i tide og utide, er hun blevet meget

forklarer Claudia, ”så kan jeg stadig

den yngste endnu bor hjemme. De

følsom over for lyde fra naboerne, mens

godt få den der hjertebanken. Det er

første 20 år i andelslejligheden følte de

hun sover fint til lyden af fjernsynet eller

helt tydeligt knyttet til, når jeg ikke ved,

sig ikke forstyrret af nabostøj, men for

trafikken fra Vesterbrogade. Da der

om jeg får ro”.

omkring ti år siden flyttede det ældre

udbrød brand i baghuset på den anden

ægtepar, som boede ovenpå, ud, og den 18-årige Philip flyttede ind direkte fra sine forældres hus. Philip tog tæpperne af gulvene og hang ud med sine venner i lejligheden til sent om aftenen. Otto begyndte at bruge ørepropper om natten, men det undlod Claudia, fordi hun ville være sikker på at kunne høre datteren i det tilstødende værelse. Det, hun især hørte, var imidlertid lyde fra Philips lejlighed, og det varede ofte til langt ud på natten. Claudia forsøgte at tale med Philip om, at hun følte sig

„

Lyde kan tiltrække sig særlig opmærksomhed ved at være ukendte eller ved netop at være velkendte og betyde noget særligt.

Forskellige lyttemåder

”få ro”. For Liva er naboernes lyde

Som en modsætning til den aktive

blevet noget, der ”river” hende ind i

handling ”at tale” kategoriseres det at

andres liv, og særligt naboparrets

høre eller lytte ofte som passivt. Det

lavmælte samtaler er blevet et ge-

er imidlertid langtfra tilfældet. Både

nerende ”myggestik”, som minder

Claudias og Livas fortællinger indikerer

hende om, at hendes kæreste ikke er i

tydeligt, hvordan høresansen tværti-

sengen hos hende, og lydene truer den

mod er forbundet med stor aktivitet,

søvn, hun på grund af sin stresstilstand

som i de to kvinders tilfælde leder til

har særligt brug for. For begge kvinder

oplevelser af stress. For Liva er det en

er lydene af deres naboer kommet til at

arbejdsrelateret stresstilstand, som

træde i forgrunden af deres hjemlige

hun oplever kommer til udtryk i en øget

lydlandskaber som noget, der tiltræk-

lydfølsomhed, mens Claudia forbinder

ker sig særlig opmærksomhed. Det gør

sin oplevelse af stress med ekspone-

de ved at aktivere en særlig form for

ringen for den tidligere overbos lyde

lytning – det jeg vil kalde for en særlig

gennem en længere periode. Fælles for

lyttemåde. 8

Liva og Claudia er, at det ikke så meget

Antropologen Tom Rice beskriver,

er en specifik lyd i sig selv, der generer

hvordan sygeplejersker på et britisk

dem. Det er snarere de associationer

hospital benytter sig af monitorerende

og den historie, lyden forbindes med,

lytning, når de færdes blandt patien-

der konstituerer den som generende.

terne. 9 Hospitalsmiljøet rummer et

Det bliver tydeligt i kontrasten imellem,

varieret og mættet lydlandskab, der

hvordan de begge påvirkes af specifik-

består af tale og bevægelseslyde fra

view, fordi hun udøvede en bred form

ke nabolyde, mens de ikke oplever lyde

patienter, besøgende og ansatte, af

for monitorerende opmærksomhed,

udefra som særligt generende. Lydene

kropslige lyde og af maskinelle lyde og

som gjorde hende i stand til at skimme

udefra er trådt i baggrunden som en

alarmer fra medicinske hjælpemidler.

det samlede lydlandskab for indika-

del af det habituerede lydlandskab,

Under et interview med Rice beder

tioner på, at noget kunne være galt.

men naboernes lyde træder frem og

en sygeplejerske ham pludselig være

”Monitorerende lytning” er ifølge Rice

kræver Livas og Claudias opmærksom-

stille, lægger hovedet på skrå og lytter

tæt forbundet med ”diagnosticerende

hed.

et par sekunder, før hun går over i den

lytning”, som bruges til at identificere,

anden ende af rummet og retter på en

hvad der er galt.

Komponist og lydforsker Barry Truax beskriver, hvordan lyde kan tiltrække

patients iltmaske. Masken var kommet

sig særlig opmærksomhed ved at

til at sidde skævt og lukke lidt ilt ud

hospital, er der visse paralleller imel-

være ukendte eller ved netop at være

– og det producerede en subtil, men

lem de måder, Liva og Claudia lytter

velkendte og betyde noget særligt. 7 For

usædvanlig lyd, som for sygeplejersken

til naboerne i deres hjem på og den

Claudia er lyde fra lejligheden ovenpå

indikerede, at noget var galt. Hun hørte

monitorerende og diagnosticerende

kommet til at betyde, at hun ikke kan

lyden, selvom hun var midt i et inter-

lytning, Rice beskriver på hospitalet.

Skønt de ikke opholder sig på et

Der er tale om en form for opmærksom lytning, hvor naboernes lyde træder i forgrunden af Livas og Claudias bevidsthed som noget, der vedrører dem direkte, frem for en form for lytning, hvor de blot registrerer naboernes lyde som distancerede udtryk for fælles rytmer og socialitet – som lyden af de andre, de bor sammen med.

En trussel mod hjemmets kvalitet I Skandinavien er det karakteristisk, at vi har nogle særlige forståelser af, hvad vi forventer af et hjem som et sted, der er privat og roligt, og som vi har nogenlunde kontrol over. Hjemmet er personligt, men det er også relationelt. Det er en ramme om vores relationer til andre mennesker og til de ting, vi ejer og ofte er knyttet til; det er et udgangspunkt at bevæge sig ud i verden fra, måske et sted, man deler med andre og ofte også et sted, man inviterer sine nære relationer ind til for at bruge tid sam-

det, er relativt gnidningsfrie, så hjem-

selve hjemmets kvalitet. Med baggrund

men, dele et måltid eller drikke en kop

met kan opleves som roligt og som et

i mit samlede materiale, her eksemplifi-

kaffe. Hjemmet skabes, når vi indretter

sted, man har en vis kontrol over. Men

ceret med Liva og Claudia, forstår jeg

lejligheden med egne møbler, maler

når beboere i etageejendomme oplever

netop nabostøj som lyde fra naboer,

væggen den helt rigtige hvid og place-

lyde som generende støj, udfordrer

der aktiverer en vis, skærpet og æng-

rer favoritplakaten centralt i stuen. Men

det den ro, de fleste forventer at have i

stelig form for opmærksom lytning, og

det formes også af det fælles måltid, af

deres hjem.

som derved opleves som en potentiel

forholdet til den anden og af de sociale

trussel imod selve hjemmet. Eftersom

betragte deres respektive naboers lyde

vi i Skandinavien ofte har en tæt iden-

det – både de helt nære og de mere

som truende for noget af det, de har al-

tifikation mellem os selv og vores hjem,

distancerede lydlige tilstedeværelser af

lermest brug for, at deres hjem kan give

kan det at føle sit hjem truet opleves

dem, nemlig ro. I den forstand er nabo-

som risikabelt for hele ens eksistens,

støjen for dem begge en trussel imod

fordi hjemmet er udgangspunktet for

andre.

Det er en forudsætning for et

godt hjem, at de relationer, som former

Liva og Claudia er kommet til at

relationer, som findes i og omkring

ens væren i verden.11 En beboer be-

som ikke kender sin nabo og heller ikke

ham så tydeligt, betyder det også, at

skrev netop, hvordan det, hun oplevede

ønsker at komme til det. Det skyldes, at

han kan høre hende:

som kontinuerlig støj i hendes hjem,

hun oplever sit hjem udfordret af hans

havde fået hende til at føle, at hun ikke

lyde, men også af bevidstheden om, at

lejlighed eller i telefonen, så kan han jo

havde ”noget helle i hele verden” og

han sandsynligvis kan høre hende.

høre det ... Jeg har det sådan lidt, ’gud,

Når jeg taler med venner i min

hvad ved han ikke om mig?’ og ’hvad

ingen ”fast grund” under sig. Dette underbygges yderligere af, at

Hvis jeg kan høre ham, så …

har han hørt?’, så bliver jeg sådan helt

det på tværs af mit materiale er tydeligt,

Da jeg havde boet her i et år, var der

pinlig. Det er faktisk virkelig grænse-

at hvis man kender sine naboer, eller

en aften, hvor jeg arbejdede meget sent

overskridende.

hvis man identificerer sig med dem,

[hjemme]. Det var fuldstændig stille i

har man mindre tendens til at føle sig

bygningen, og så hørte jeg noget: Det

genboen, glemmer hun, hvor lydt der er

generet af deres lyde. Det er simpelt-

føltes som om, jeg kunne høre [min

– kun for at blive mindet om det næste

hen lettere at forstå lydenes årsag og

nabo] snorke. […] Det skræmte mig

gang, lydene optræder. Ligesom Liva

sammenhæng i de situationer. Hvis

virkelig. Det var ikke fedt.

i en periode kunne høre sin overbo,

man oplever at have en positiv relation

Citatet stammer fra Marie, som bor

til den, der producerer lyden, har man

alene i en lille lejelejlighed på 2. sal

desuden mindre tendens til at opleve

i en bygning fra 1904. Lejlighedens

produktion af lyde som et udslag af

vægge og lofter er tynde, og Marie kan

manglende respekt eller hensyn. Man

høre stort set alle sine naboer, men

føler ikke samme behov for at ”moni-

det er særligt en mand, som hun deler

torere” og ”diagnosticere” lydene, og

stue- og soveværelsesvæg med, der er

fordi de er del af en velkendt relation,

kommet til at fylde i hendes bevidst-

opleves lydene ikke i lige så høj grad

hed. Hun deler ikke opgang med ham

som forstyrrende for hjemmets ro. Det

og ved knap nok, hvordan han ser ud,

omvendte gælder, hvis lydene produ-

men når han har venner på besøg,

ceres af en nabo, man ikke har sympati

kan hun ikke alene høre, at de taler

for eller ikke anser sig selv for at have

sammen, hun kan høre hvert ord, de

noget til fælles med.

siger til hinanden. Det chokerer hende,

Selvom det altså ofte kan påvirke

på samme måde som det skræmmer

beboeres oplevelse af deres nabo-

hende at kunne høre ham snorke. Det

ers lyde i en positiv retning, hvis man

er ikke lyden af hans snorken eller be-

kender dem eller identificerer sig med

tydningen af de ord, han udveksler med

dem, er der også tilfælde, hvor det

sine venner, som er ubehagelige for

bliver vigtigt for beboere at skabe en

hende; lydene er foruroligende, fordi

distance til naboen og netop ikke lære

de gør hende opmærksom på, hvor let

denne at kende. I det følgende afsnit

lyden passerer igennem væggen mel-

vil jeg dele et eksempel om en beboer,

lem deres to hjem. Når hun kan høre

I perioder, hvor Marie ikke hører

har Marie også i en periode kunnet

„

Hvis man kender sine naboer, eller hvis man identificerer sig med dem, har man mindre tendens til at føle sig generet af deres lyde.

Både sexlydene og det, at der generelt

oplevelse af ikke at kunne ”holde” på

er stor transmission af lyde imellem

egne private lyde blev til det, som Rice

de to lejligheder, har resulteret i, at

kalder en slags ”lydlig inkontinens”.

Marie har gjort sig umage for at undgå

I forsøget på at opretholde oplevel-

at møde genboen. ”Jeg har set ham

sen af privatsfære på trods af sådan

lynhurtigt ude på altanen engang. […]

lydlig inkontinens glemmer Marie, hvor

Jeg gik ind igen, for jeg orkede ikke at

lydt der er i bygningen, hvor hun bor.

sidde der,” siger hun og forklarer: ”Jeg

Når jeg spørger hende, hvordan det

har det bedst med, at jeg ikke kender

lyder, når genboen har sex, hverken

ham, for vi ved lidt for meget om hinan-

vil eller kan hun beskrive det for mig:

den, til at jeg har lyst til at hilse.”

Hun oplever de lyde som tilhørende en anden persons privatsfære, og hun

Lydlig inkontinens og høflig døvhed

forsøger at udøve en form for høflig

Marie oplever det som ”grænseover-

Man kan sige, at hun bestræber sig

skridende”, ”skræmmende” og ”ikke

på at overhøre dem. Det lykkes ikke

fedt”, dels at kunne høre naboens

fuldstændig, hvorfor hun efterlades i

sexlyde, samtaler og snorken, dels

en ambivalent position, hvor hun på

bevidstheden om, at han kan høre lyde

den ene side søger at undlade at høre

fra hendes lejlighed. Rice beskriver i

lydene, samtidig med at hun ikke kan

sine analyser, hvordan de patienter,

undgå at høre dem.

han mødte på hospitalet, oplevede

døvhed ved at undlade at høre dem.

At ”overhøre” har netop den dob-

høre sin genbo dyrke sex på en måde,

det at være privat som tæt forbundet

belte betydning ”at undlade at høre

hun oplevede som særligt højlydt. Hun

med at have en vis kontrol over, hvilke

og se bort fra” såvel som ”at høre det,

beskriver det som ”pornoagtige” lyde,

lyde fra andre der trængte ind i deres

som ikke er bestemt for én”.12 Når

som trængte igennem hendes stuevæg

intimsfære, såvel som en evne til selv

Marie føler sig generet af nabostøj,

flere gange om ugen. Det kunne ske

at kontrollere deres egen akustiske

er det ligesom for Liva og Claudia

om morgenen, i løbet af dagen eller

tilstedeværelse i andres privatsfære.

ikke så meget selve lydene, som det,

om aftenen; hun kunne ikke forudsige

Patienter, som lå på flersengsstuer,

Marie forbinder dem med, der gør dem

hvornår. Marie fandt det grænseover-

måske adskilt af gardiner imellem sen-

problematiske. Når Marie tydeligt kan

skridende. Hun tog sine forholdsregler

gene, kunne ofte høre, hvad de opfat-

høre genboen igennem deres fælles

og modtog næsten ikke gæster, men

tede som deres medpatienters private

væg, minder det hende nemlig om, at

hun kunne ikke undgå selv at blive

lyde, og de kunne ikke selv undgå at

hjemmets privatsfære ”lækker” og slip-

eksponeret for lydene indimellem. Når

gøre sig hørlige for andre, når deres

per hendes private lyde ind i én andens

det skete, forsøgte hun at overhøre

kroppe udsendte lyde, eller når smerter

hjem, samtidig med at hun oplever at

dem; hun forsøgte at lade som om, de

overmandede dem og kom til udtryk

blive trukket ind i naboens intimsfære,

ikke var der.

i støn og klagen. Den intimiderende

når hun kan høre ham have sex.

Genboens sexlyde såvel som hen-

lighed er således hverken i stand til at

At styre sin irritation …

des egen bevidsthed om de lyde, der

holde intimiderende lyde fra andre ude

Christoffer er i starten af 40’erne og

bevæger sig fra hendes hjem til hans,

eller hendes egne private lyde inde.

bor med sin kæreste i København i en

påvirker den måde, hun bruger sit hjem

Som en af de ganske få beboere,

lejlighed i et alment boligkompleks fra

på: Hun er mere tilbageholdende med

jeg har talt med i forbindelse med dette

1984. De hilser på alle deres naboer

at modtage gæster, særligt i perioden

studie, er Marie faktisk opmærksom på,

og taler indimellem med det ældre

med sexlydene, og hun har oplevelsen

at væggen imellem hende og naboens

ægtepar, der bor over for dem på 1. sal.

af ikke at være helt privat i hjemmet.

hjem er af en ringe kvalitet. Hun har

Christoffer spiller musik, som naboerne

Marie søger at kompensere for det, hun

omtalt problemet for sin udlejer, men

kan høre, og det har resulteret i, at

oplever som manglende lydlig afstand

ikke derudover søgt at forbedre sin

Christoffer giver det ældre ægtepars

ved at undgå fysiske møder med

situation ved at forbedre væggen. I

ældste barnebarn klavertimer. Christof-

genboen, ved jævnligt at glemme, at

stedet forholder hun sig til lydene, der

fer og kærestens hjemlige lydlandskab

han sandsynligvis kan høre hende, og

bevæger sig imellem hende og genbo-

er præget af hans musik, som, når

ved at søge at undlade at lytte til hans

ens hjem som en kilde til ”grænseover-

lejlighedens vinduer er åbne, akkom-

private lyde. Det sidste er imidlertid

skridende” ubehag og skam. Hendes

pagneres af lyden af trafik og af de

ikke fuldt ud muligt for hende, og hun

følelsesmæssige reaktioner kunne

nærliggende basket- og skaterbaner,

bringes til at indse, at hendes bestræ-

tyde på, at hun oplever transmissionen

hvor bolde dribles rytmisk, inden de

belser på at ignorere hans lyde mislyk-

af lyde imellem hendes og genboens

dunkes i nettet, og hvor boards glider

kes hver gang hendes ”overhøren” af

lejlighed som fordækt eller moralsk

hen ad asfalten og afgiver et ”klonk”,

genboen går fra at undlade at høre

forkastelig; hun oplever nabostøj som

når skateren lander efter et hop. Ofte

ham til alligevel at høre det, som hun

et moralsk problem. Det er hun langtfra

kan man også høre en imams forstær-

føler, ikke er bestemt for hende.

alene om. Med Christoffers fortælling

kede stemme, når han taler i mikrofon

nedenfor udforsker jeg dette aspekt

til sin menighed i nabobygningen. Ly-

yderligere.

den af basketbolde, der dribler afsted,

De lyde, som trænger ind i Livas og Claudias hjem fra deres naboer, virker generende, fordi de udfordrer den ro, de ønsker for deres hjem. Derimod er Maries oplevelser et eksempel på en ambivalent lyttemåde, der forstyrrer hende, idet hun overhører noget, hun føler, hun ikke burde høre, og at hun inddrages i en andens intimsfære. Samtidig med at denne intimsfære uinviteret bliver en del af hendes hjem, gør

„

Genboens sexlyde såvel som hendes egen bevidsthed om de lyde, der bevæger sig fra hendes hjem til hans, påvirker den måde, hun bruger sit hjem på.

lydene fra genboen hende bevidst om, at også hendes intimsfære – inklusive hendes private samtaler – sandsynligvis flyder ind i hans hjem. Hendes lej-

er lidt kedelig for Christoffers musiske

„

ører, men han står selv på skateboard og holder af at følge med i skaternes tricks igennem deres lyde. Imamens

Christoffer er helt bevidst om, at det ikke er lydniveauet, men lydenes indhold og hans associationer til dem, som gør imamens prædiken generende for ham.

stemme kan godt irritere ham, især når han prædiker sent om aftenen, hvor Christoffer er gået i seng, men også når han ikke skal sove. ”Det er egentlig ikke så meget lydniveauet, som det er tonen – den er ikke særlig jovial, nærmere aggressiv,” forklarer han og fortsætter: Det er sådan en slags religiøs dundertale, han holder, og jeg tænker jo, at så vred, som han lyder, så lyder det som om, han taler i afmagt.

ikke mener, at han kan få imamen til at

hans kæreste. Kommunen anviser re-

ændre adfærd.

gelmæssigt beboere i boligkomplekset,

Christoffer er altså helt bevidst om,

uden at det volder særlige problemer,

at det ikke er lydniveauet, men lydenes

men denne gang begyndte en af de

Christoffer smiler, og hans eget

indhold og hans associationer til dem,

nye beboere at spille meget høj musik

tonefald er lettere ironisk, da han fort-

som gør imamens prædiken generende

på alle tider af døgnet.

sætter: ”Jeg tænker jo, at manden har

for ham. Ligesom for Liva og Claudia

brug for vejledning, så han kan komme

aktiverer lyden en særlig opmærksom-

gressiv housemusik” og så højt, at

af med sin aggression og snakke stille

hed hos ham, og han er klar med en

Christoffer ikke kunne høre lyden af

og roligt om tingene i stedet for at være

”diagnose” af den aggressive tone,

sit eget klaverspil. Hele hans hjems

så vred.” Christoffer synes ikke, det er

som han mener skyldes ”afmagt”, og

lydlandskab blev fuldstændig overdø-

acceptabel adfærd af imamen at ”være

som imamen bør ”vejledes” væk fra.

vet af musikken. Han gik op ad trappen

så vred”. Han forklarer, at han oplever

Fremfor at søge at få imamen til at æn-

og bankede på døren, først forsigtigt

talen som en form for ”kognitiv dis-

dre adfærd er hans strategi imidlertid

– ”men det var en joke” – og derefter

sonans” – et udtryk for at noget ikke er,

– ligesom Livas – at søge at ændre sin

så hårdt han kunne. ”Jeg kunne ikke

som det skal være. Christoffer kan ikke

egen indstilling ved at arbejde med sin

selv høre det,” husker han, ”men det

følge med i alt, hvad imamen siger, men

irritation.

må de have kunnet inde i lejligheden,

En eftermiddag var det ”tung ag-

for der blev åbnet”. I døren stod en ung

associerer sin oplevelse af, at talen er

kvinde, der i Christoffers øjne mest af

relationer til Hizb ut-Tahrir. Han konklu-

… eller vælge at tage konflikten

derer, at det er, fordi ”indholdet rykker i

Det forholdt sig anderledes, da opgan-

med Arnold Schwarzenegger. Hendes

[ham] følelsesmæssigt”, at det generer

gen omtrent et år forinden havde fået

hår var forlænget med extensions, og

ham. Han griner og siger, at han ”arbej-

nye beboere. Tre unge var af kommu-

hun var klædt i hotpants og en pelsbi-

der med sin egen irritation”, fordi han

nen blevet anvist lejligheden på etagen

kini. Christoffer mindes, hvor forundret

ovenover, skråt over Christoffer og

hun virkede:

uvenlig, med sin viden om at stedet har

alt lignede en karakter fra en 80’er-film

sig til politiet fremfor selv at tale med

acceptable end en irriterende tone i

de unge, og i samarbejde med det

forbindelse med religiøs forkyndelse.

ældre ægtepar og flere andre beboere

I den forstand vælger han strategier,

klagede Christoffer til boligselskabet

hvor hans personlige normer bakkes op

over deres støj. Den unge kvinde,

af bredere samfundsmæssige normer.

Christoffer havde talt med, stod til

De to strategier, Christoffer benytter,

at blive sat ud af lejligheden, da hun

er særligt interessante, fordi de går

blev anholdt og ført bort i håndjern af

igen i mit materiale: Beboere, der føler

politiet – af andre årsager.

sig generet af lyde fra deres naboer,

Christoffers eksempel er interessant, fordi det rummer to meget

egen attitude i forhold til lydene – som

forskellige oplevelser af støjgene, som

også Liva og til dels Marie gør – eller at

Hun kiggede bare på mig, helt overra-

han handler på på to forskellige måder.

få naboerne til at ændre adfærd – som

sket, som om hun ville sige, ’Hej nabo.

Sin oplevelse af gene i forbindelse med

også Claudia gør.

Jeg er ved at tage mascara på. Hvad

imamens ”dundertale” håndterer han

vil du?’

ved at ”arbejde med min egen irrita-

Hensyntagen og rummelighed

Christoffer smiler og ryster insi-

tion”, mens han henvender sig til over-

Christoffers reaktioner afspejler et

sterende på hovedet, idet han siger:

boerne for at få dem til at skrue ned for

gennemgående tema i mine interviews

”Jeg var faktisk slet ikke vred”. Han

den musik, der dominerer hele hans

med beboere: Nabostøj betragtes som

fortsætter:

hjem. I begge tilfælde tager han bestik

et fænomen, der først og fremmest

Jeg forklarede hende bare helt stille

af situationen og vælger den strategi,

handler om adfærd fremfor et udtryk

og roligt, at musikken var alt, alt for

som han anser for med størst sandsyn-

for ringe lydisolering eller uhensigts-

høj, og at det anlæg, de spillede på, var

lighed at kunne lede til en forbedring af

mæssig indretning af bygninger. Når

alt, alt for stort til lejligheden […] Jeg

situationen. Hans strategiske over-

nogen oplever gener relateret til lyde

sagde også, at der nok var omkring 300

vejelser bringer hans egne moralske

fra naboer, antages det altså at være

mennesker i lejlighederne omkring

værdier frem, idet han bliver irriteret

resultatet af, at nogen larmer for meget,

dem, som var generet af deres musik,

over en aggressiv tone hos en religiøs

på forkerte tidspunkter, på en forkert

og at de blev nødt til at skrue ned […] Og

leder, som han synes burde tale ”stille

måde – eller omvendt som et resultat

det virkede faktisk. Der blev skruet ned

og roligt”, ligesom han fremhæver,

af, at de, som oplever genen, er nær-

for musikken.

hvordan han selv taler ”stille og roligt”

tagende eller oversensitive. Nabostøj

til de naboer, som uinviteret fylder hans

forstås, viser mit materiale, altså enten

hjem med deres musik.

som et udtryk for manglende hensyn-

I tiden umiddelbart efter at Christoffer talte med overboen, begyndte den

Samtidig trækker hans valg om at

tagen eller manglende rummelighed.

kunne høre skænderier og slåskampe

klage til overboen, men ikke til imamen,

Begge dele kan forstås som brud på

fra lejligheden. På grund af risiko for

på nogle mere generelle samfunds-

gældende normer og udtryk for man-

repressalier anbefalede boligkomplek-

mæssige normer, som dikterer, at

gelfuld moral. At koble støj og moral er

sets vicevært beboerne at henvende

meget høje niveauer af musik er mindre

hverken nyt eller omkostningsfrit, hvil-

høje musik igen, ligesom man ofte

forsøger typisk enten at ændre deres

ket indvæver et fænomen som nabostøj

til hende og oplever, at det præger

i en hel mængde problematiske følelser

deres liv i lejligheden. Når de har ven-

Et spørgsmål om dårlig moral?

både hos dem, som beskyldes for ikke

ner på besøg til middag, beder Anders

Forskere på tværs af en række lande

at vise tilstrækkeligt hensyn, og hos

dem lade være med at trække stolen

har tidligere beskrevet tilbøjeligheden

dem, som mistænkes for ikke at være

henover gulvet eller gøre andet, han

til at gøre nabostøj til et spørgsmål om

tilstrækkeligt rummelige.

antager vil genere underboerne. Det

(dårlig) moral. I en artikel om britisk

finder Almira problematisk:

boligpolitik fra 2004 beskriver profes-

Antropologen Jarett Zigon beskriver, hvordan moral bliver håndgribeligt for

Jeg synes, Anders er sådan et sødt

sor i urbane studier John Flint, hvordan

os, når den udfordres i det, han kalder

menneske, og så bliver han nødt til

ansvarlig adfærd blandt lejere frem-

”moralske sammenbrud”. Mens vi til

at fortælle folk, hvordan de skal gå og

hæves på bekostning af bygningers

hverdag intuitivt handler på måder,

sidde. Det er super irriterende!

vi betragter som moralsk forsvarlige,

Al kommunikation imellem de to

uden at reflektere særligt over det, tvin-

lejligheder foregår mellem Anders

ger ”sammenbrud” os til at forholde os

og Claudia. Siden Almira har fundet

aktivt til, hvad vi betragter som moralsk

ud af, at det især er hendes lyde, der

forsvarligt.13 I Christoffers fortælling er

generer Claudia, er hun blevet særligt

det et ideal om en ”stille og rolig” ad-

utilfreds med, at Claudia aldrig har talt

færd, som både imamen og overboen

direkte med hende om, at hun føler sig

udfordrer. Han reagerer på de to typer

generet. Alt imens hun finder Claudias

støj ved hhv. at ”arbejde med sig selv”

adfærd uacceptabel, kan hun konsta-

og henvende sig til overboen. I begge

tere, at hun faktisk undgår at gøre ting

tilfælde afspejler hans reaktion idealet

i lejligheden, som hun antager Claudia

om at være ”stille og rolig”; han forsø-

vil opleve som støjende. Som en kon-

ger at lade være med at blive irriteret

sekvens heraf bevæger hun sin krop

over imamen, og han taler ”stille og

anderledes og friere, når hun er uden

roligt” til overboen. I andre tilfælde kan

for lejligheden eller hjemme hos andre.

det være mere uklart for de implice-

Zigon beskriver, hvordan ”moralske

rede, hvad den rette moralske handling

sammenbrud” er tidspunkter, hvor det

er, og det bliver til et tilbagevendende

enkelte individ må forholde sig til sine

moralsk dilemma.

omgivelser på en særligt bevidst måde

Som et eksempel på netop det vil

„

Mens vi til hverdag intuitivt handler på måder, vi betragter som moralsk forsvarlige, uden at reflektere særligt over det, tvinger ”sammenbrud” os til at forholde os aktivt til, hvad vi betragter som moralsk forsvarligt.

og tage kritisk stilling til sine relationer

jeg vende tilbage til Claudias bygning,

til andre såvel som til sin egen etik.

denne gang ved at dele hendes over-

Selvom Almira ingen direkte relation

boers perspektiv. Overboerne, Anders

har til Claudia, er det indirekte forhold,

og Almira, er blevet meget opmærk-

de to har med hinanden igennem hhv.

somme på relationen til Claudia i deres

gulv og loft, i den grad til stede i begge

dagligdag. De forsøger at tage hensyn

deres liv.

fysiske beskaffenhed. Det er således

Som antropologen David Novak

den enkelte lejers mangelfulde moral

har formuleret det, er støj som socialt

fremfor bygningers ringe lydisolation,

fænomen egentlig ikke at betragte som

der udpeges som årsagen til proble-

en bestemt form for lyd, men forstås

mer med nabostøj i socialt boligbyg-

bedre som en metadiskurs om lyd og

geri.14

dens sociale fortolkning.18 Som det

Antropolog Buck Clifford Rosen-

tekst, kan støj altså forstås som et

studie af en australsk online støjbe-

relationelt fænomen, der bliver til i

kæmpelsesgruppe, som hænger stø-

forholdet mellem en lyd og en lytter –

jende medborgere ud som amoralske

og når det kommer til nabostøj også

og uciviliserede. For dem er støjende

en lydproducent. Med tanke på Zigons

adfærd både et udtryk for manglende

forståelse af det ”moralske sammen-

omsorg over for andre og for manglen-

brud” er det altså en relation, som kan

de etisk bevidsthed.

Den opfattelse

ræsonnerer med de første støjbekæmpelsesbevægelser omkring starten af den 20. århundrede, hvor man begyndte at se støj som

tvinge lytteren til at forholde sig til sine egne moralske normer for, hvad der er acceptabel adfærd, ved at ”forstyrre” en form for intuitiv orden. Zigon beskriver det ”moralske sam-

en trussel særligt imod intellektu-

menbrud” som en uholdbar situation

elle tankeprocesser, hvorfor man

for de fleste mennesker at være i, fordi

måtte beskytte elitens ører mod de

det fordrer en konstant metarefleksion

larmende lavere klasser.16 Teknologihistoriker Karin Bijsterveld

og tagen stilling til sig selv og andre, som opleves anstrengende over

skitserer, hvordan nabostøj politisk

længere tid. For at slippe ud af den an-

set er blevet håndteret forskelligt over

strengende tilstand og vende tilbage til

tid: Fra polemikker i starten af det 20.

en mere intuitiv måde at være i verden

århundredes Amsterdam om lovgivning

på vil de fleste, skriver Zigon, gøre sig

imod ”mekanisk musiceren”, særligt

store anstrengelser for hurtigst muligt

rettet mod arbejderklassens grammofonspil, til man i 1970’ernes Holland forlod idéen om

at genskabe en form for orden og ”ro” i relationerne. Det er sådan en ro, Liva søger at

håndfaste regler og i stedet

retablere ved at ignorere sine lydlige

lancerede kampagnen ”Lad os

”myggestik”. Som Claudia håber at

være blide ved hinanden”, der appellerede til borgernes egen dømmekraft og hensyntagen.17

også fremgår af eksemplerne i denne

berg beskriver det samme mønster i sit

opnå ved at appellere til Anders og Almira om at træde varsomt. Som Marie søger at genskabe ved at overhøre sin

nabo og glemme, at han sandsynligvis

bygningers fysiske beskaffenhed, at

Når almindelige mennesker ikke over-

kan høre hende. Som Christoffer søger

beboere ikke betragter selve bygnin-

vejer, hvilken rolle vægge og etage-

at installere ved at ”arbejde med sin

gen som en mulig del af strategien til

adskillelser spiller i forhold til lyde, de

egen irritation” og tale ”stille og roligt”

at genoprette ro og orden i deres hjem,

føler sig generet af, skyldes det mang-

med overboen. Og endelig er det i for-

når de oplever nabostøjsproblemer.

lende viden om de forskellige typer af

søget på ikke at skulle forholde sig di-

Når bestemte lyde aktiverer særlige

vægge, der kan tage sig ud på nogen-

rekte til Claudia, at Almira tager hensyn

former for opmærksom lytning hos

lunde samme måde, når de har fået et

til hende, selvom det ikke helt er i over-

beboere, identificerer den generede

lag maling. Ligeledes har de færreste

ensstemmelse med hendes egen etik.

beboer umiddelbart lydene med den,

kendskab til, hvad en etageadskil-

Viften af eksempler gengivet i denne

som producerer dem. Blandt de

lelse egentlig består af, og dermed til,

tekst viser det paradoksale i mønsteret

beboere, som har bidraget til dette

hvordan dens lydisolerende kapaciteter

i at forholde sig til nabostøj som et pro-

studie, har forsvindende få peget på de

eventuelt kan øges. Når beboere ikke

blem, der har sin årsag i adfærd – og

vægge, lofter og gulve, lydene bevæger

betragter bygningers fysiske beskaf-

dermed i moralske overtrædelser. Fordi

sig igennem, som en del af problemet.

fenhed som en mulig del af strategien

nabostøj forstås som et adfærdsmæs-

Byggetekniske tegninger viser, hvor

for at komme problemer med nabostøj

sigt og dermed moralsk problem, op-

tynd væggen mellem Livas og hendes

til livs, er det et udtryk for manglende

leves gene i forbindelse med nabostøj

genboers soveværelser er, ligesom

viden om disse bygninger. Selve ordet

også som et ”moralsk sammenbrud”,

alene det, at etageadskillelsen mellem

”nabostøj” henviser til naboen som den

og det kommer til at præge de strate-

Claudia og hendes overboer er etable-

støjende og udelader bygningens rolle

gier, beboere vælger, når de handler

ret i 1900, sandsynliggør, at den yder

som den fysiske struktur, der bevæges

på nabostøjsproblemer. Strategierne

en meget ringe grad af lydisolering.

af lyde og transporterer dem imellem

kan være både omkostningsfulde og

Alligevel valgte Claudia og Otto ikke

beboere via planker, hulrum, mursten

uproduktive i den forstand, at de kan

at lydisolere deres loft, da de reno-

og gips.

tage meget opmærksomhed hos den

verede soveværelse, køkken og bad

enkelte beboer uden nødvendigvis at

tre år forud for vores samtale. Fagfolk

er impliceret i nabostøjsproblemer,

være synderligt effektive – eller kun at

fortalte dem, at der ”ingen garanti” var

at håndtere støjen som et moralsk

yde en midlertidig effekt.

for, at det ville virke, og derfor forekom

spørgsmål om bedre adfærd – vendt

det dem ikke at være en meningsfuld

mod den lydproducerende nabo eller

Ikke alene forsøger beboere, der

Manglende viden om bygninger

investering. Liva blev lettet, da jeg for-

mod dem selv; de bliver også bekræftet

talte hende om den tynde væg imellem

i denne tilgang af det omgivende sam-

Samtidig med at støj er relativ og rela-

hende og genboerne. Det fik hende

fund. Lydisolering anses for at være

tionel, er den lyd, der opleves som støj,

til at føle sig ”mindre forkert” over at

en bekostelig affære, samtidig med at

et fysisk fænomen, der har konkrete

opleve deres acceptable adfærd som

det kan være kompliceret at finde frem

konsekvenser for en lang række af de

generende, men hun afviste tanken

til præcis, hvordan lyd bevæger sig

beboere, jeg har talt med i forbindelse

om at lydisolere væggen som ”helt

igennem en bygning. Det kan være ud-

med dette studie. Det er et udtryk for,

uoverskuelig”.

fordrende for private ejere og udlejere

at de fleste beboere mangler viden om

at finde frem til de rette lydisolerende

løsninger, når eksempelvis ældre byg-

Fælles for beboere, der oplever gene,

at også bygningers fysiske beskaffen-

geri renoveres, og lydisolering lader

og beboere, som oplever, at deres

hed spiller en rolle i forhold til de lyde,

ofte til at rykke ned ad rangstigen, når

lyde generer andre, er imidlertid en alt-

der former deres hjem, og i at gøre

man skal prioritere investeringer i for-

overskyggende tendens til at betragte

det tilgængeligt for dem at inkludere

bindelse med renoveringer. Læs mere

nabostøj som grundet i moral – i form

forbedringer af deres bygninger eller

om dette i artiklen Lydisolering i ældre

af manglende hensyntagen og rumme-

af den fysiske indretning af deres hjem

ejendomme ... på side 64.

lighed. Jeg har vist, hvordan beboere

som en del af deres strategier for at re-

konfronteret med nabostøjsproblemer

tablere en oplevelse af ”ro” i hjemmet.

I den almene boligsektor har man gode erfaringer med at løse længe-

tyr til strategier, der har til formål at

revarende nabostøjsproblemer med

ændre egen eller andres adfærd.

konflikthåndtering, som det beskrives

Der lader til at være et enormt og

i artiklen Konfliktmægling kan dæmpe

uudforsket potentiale i at søge at udvi-

ger, nabostøjsproblemer ofte indvæves

gemytterne på side 34. Når den eneste

de almindelige menneskers handlerum

i. Dermed vil man åbne muligheden for,

gennemgående strategi i forhold til at

i forhold til nabostøj. Det vil man kunne

at beboerne i højere grad begynder at

håndtere nabostøjsproblemer fra mere

opnå ved at gøre det tydeligt for dem,

forstå transmissionen af lyd i bygninger

op for nogle af de moralske indfiltrin-

formel side således er konflikthåndte-

som en udfordring, naboer har sam-

ring, understøtter man en forståelse af,

men og til fælles, fremfor som udslag

at problemet primært er adfærdsrela-

af mangelfuld moral og som noget, de

teret.

gør imod hinanden. Selv i tilfælde, hvor

Sammen om nabostøj De mønstre i beboeres oplevelser af nabostøj, dette studie har vist, er komplekse og mangefacetterede. De viser, i hvor høj grad gene i forbindelse med naboers lyde er resultatet af subtile processer, hvor særlige opmærksomme lyttemåder aktiveres. Når beboere begynder at lytte på monitorerende eller diagnosticerende måder til deres naboers lyde, kræver disse lyde særlig opmærksomhed og kan opleves som

„

Der lader til at være et enormt og uudforsket potentiale i at søge at udvide almindelige menneskers handlerum i forhold til nabostøj.

lydisolering er for omkostningsfuldt eller simpelthen ”uoverskueligt”, kan alene bevidstheden om, at gene også er begrundet af bygningers fysiske beskaffenhed, gøre en forskel. Det er tilfældet for Liva, der bliver lettet over at få at vide, at hendes soveværelsesvæg er tynd. Det er sandsynligt, at sådan en viden vil afmontere nogle af de konflikter, der udvikler sig i kølvandet på nabostøjsgene, ved at pirke til beboernes oplevelse af, at generende lyde fra andre er et udtryk for mang-

gene, ligesom en ambivalent ”over-

lende hensyntagen og måske endda

høren” af naboens lyde kan gøre dem

manglende respekt.

anstrengende – og få beboere til at

Måske vil sådan en udvidelse af almindelige menneskers perspektiv løsne

Ligesom man har mindre tendens til

forsøge at glemme, at de overhovedet

at føle sig generet af lyde fra en nabo,

findes.

man føler et fællesskab med og kender,

er der altså god grund til at tro, at man som beboer vil føle sig mindre generet af de lyde, en bygning transmitterer ind i ens hjem, hvis man kender lidt mere indgående til denne bygnings beskaffenhed. Det er netop, hvad vi undersøger og dokumenterer i e-bogen ”Sammen om nabostøj”, der er grundigere omtalt på side 7.

Man arbejder på at gøre lydlandskaber målbare via iso-standarden 12913. Standarden er under udvikling og diskuteres fx i Birgitte Schulte-Fortkamps artikel fra 2019 ”The soundscape standard – its development and challenges” i: The Journal of the Acoustic Society of America, vol. 145(3).

2 Murray Schafer er blandt pionererne i arbejdet med lydlandskaber. Han udgav i 1977 bogen The Tuning of the World, som udforsker potentialerne ved en mere helhedsorienteret forståelse af vores lydlige landskaber. 3 Læs mere herom i Barry Truax’ artikel ”Soundscape, Acoustic Communication and Environmental Sound Composition” i: Contemporary Music Review, Vol.15 Part 1 fra 1996 og i Marie Koldkjær Højlunds afhandling Overhearing. An attuning approach to noise in Danish hospitals fra 2017. 4 Flere har beskrevet, hvordan lyde former hverdagslivets rytme og følelser. Historiker Alain Corbin har beskrevet, hvordan kirkeklokker punktuerer hverdagslivet på landet i Frankrig i det 19. århundrede i Village bells, sound and meaning in the 19th-century French countryside, New York: Columbia University Press fra 1994. Antropolog Jo Tacchi formulerer begrebet ”affektive rytmer” for at betegne, hvordan nutidens briter bruger radio og musik til at justere deres humør og energi i forhold til hverdagsaktiviteter i artiklen ”Radio and affective rhythm in the everyday” i: The Radio Journal – International Studies in Broadcast and Audio Media, vol. 7, no. 2 fra 2009.

Forskningsprojektet har endvidere givet anledning til en række andre analyser, der vil blive formidlet i andre kommende artikler.

6 Se eksempelvis mediehistoriker Kate Laceys bog fra 2013 Listening publics: the politics and experience of listening in the media age, England: Polity Press. Lacey udforsker de politiske, praktiske og etiske implikationer af lytning som en langtfra passiv aktivitet.

Se Barry Truax’ artikel fra 1996 (jf. note 3). 7

8 Inden for lydstudier beskrives forskellige ”modes of listening” bl.a. af Tom Rice (se note 10), Karin Bijsterveld (se note 16) og Marie Koldkjær Højlund (se note 3 og 12).

Se Tom Rices bog Hearing and the Hospital. Sound, listening, knowledge and experience fra 2013, udgivet i England af Sean Kingston Publishing.

Jeg trækker her primært på antropologerne Marianne Gullestad og Mark Vachers beskrivelser af skandinaviske forståelser af hjem. Se eksempelvis Gullestads artikel ”The Transformation of the Norwegian Notion of Everyday Life” i: American Ethnologist, vol.18(3) og Vachers “Looking at Houses, Searching for Homes. An Anthropological Analysis of the Relationship between Danish Homeowners and their Houses” i: Ethnologia Scandinavica, Vol.40 fra 2010.

11 Læs mere om denne forståelse af hjem i Mark Vachers artikel fra 2011 ”Et udråbstegn der fortæller mig at jeg er til. En antropologisk introduktion til beboelse” i: Arkitekturens grænser III-IV: Living, udgivet af Louisiana. 12 Jeg er her inspireret af lydforsker Marie Koldkjær Højlunds brug af begrebet ”overhør”, som hun udvikler i sin ph.d.-afhandling om lydlandskaber på danske hospitaler. Højlund beskriver ”økologisk overhør” som en atmosfærisk lyttemåde, der kan omkonfigurere det, man i lytningen betragter som forgrund og baggrund. Se Marie Koldkjær Højlunds afhandling Overhearing. An attuning approach to noise in Danish hospitals fra 2017. I sammenhæng med dette studie benytter jeg betegnelsen ”at overhøre” til at beskrive en ambivalent lyttemåde, som min interviewperson Marie søger at benytte i mødet med naboens lydlige inkontinens.

Se Jarett Zigons artikel ”Moral breakdown and the ethical demand. A theoretical framework for an anthropology of moralities” i: Anthropological Theory, vol:7(2), London: Sage Publications.

14 Se John Flints artikel ”The responsible tenant: housing governance and the politics of behaviour” fra 2004 i: Housing Studies, 19:6, side 906. 15 Se Buck Clifford Rosenbergs artikel “Shhh! Noisy cities, anti-noise groups and neoliberal citizenship” fra 2016 i: Journal of Sociology, 52:2.

Læs mere i Rosenbergs artikel eller i Karin Bijstervelds bog fra 2008 Mechanical Sound: Technology, Culture, and Public Problems of Noise in the Twentieth Century. Cambridge, MA: MIT Press. (se note 15).

Se Karin Bijstervelds bog fra 2008 (se note 16).

David Novak ”Noise” i: Keywords in sound, redigeret af Novak og Sakakeeny i 2015.

Er nabostøj sundhedsskadeligt? Forskningen i nabostøjens konsekvenser for helbredet er begrænset. Men beboere giver udtryk for, at støj fra naboer påvirker deres livskvalitet, særligt deres søvn og stressniveau. Eksisterende viden om trafikstøj, stress og søvn peger i samme retning.

Samme mekanismer som trafikstøj

decibel, stiger risikoen for fx blodprop

projekt- og procesfacilitator Man kan i dag ikke sige med sikkerhed,

Støj kan forstyrre vores søvn, skabe

også, at der er helt klare indikatorer

om nabostøj er skadeligt for men-

irritation og øge vores stressniveau og

på. 3 Der er desuden indikatorer på,

neskers krop, hjerne og psyke, for der

derigennem øge risikoen for en lang

at risikoen for diabetes og øget vægt

findes meget lidt sundhedsvidenska-

række livsstilssygdomme som fx hjer-

stiger med 10-11 pct., og at risikoen

belig forskning, der direkte undersøger

tekarsygdomme, overvægt, diabetes

for brystkræft kan stige med hele 23

nabostøj. Til gengæld kan viden fra

og kræft. Det ved seniorforsker og

pct., hvis støjen fra vejtrafik stiger med

forskning i trafikstøj, søvn og stress

adjungeret professor Mette Sørensen

10 dB. De biologiske mekanismer,

være med til at kaste lys over nogle af

fra Kræftens Bekæmpelse en hel del

der mistænkes for at være skyld i, at

de mulige negative sundhedseffekter af

om, da hun i over 10 år har forsket i

trafikstøj øger risiko for sygdom, er

den støj, mange beboere i etagebyg-

trafikstøj.

blandt andet forhøjet blodtryk, lavere

Af Bettina Skårup, medredaktør,

geri oplever sig generet af.

Hun har blandt andet fulgt forskel-

i hjertet med 8 pct. Dette mener WHO

insulinniveau, fald i mæthedshormon

lige befolkningsgrupper og undersøgt

og stigning i sulthormon, øget mængde

have helbredsskadelige virkninger, at

deres sygdomsmønstre i relation til

østrogen og et generelt svækket im-

forstyrret søvn påvirker os sundheds-

niveauet for trafikstøj.

munforsvar.

Vi ved blandt andet, at trafikstøj kan

mæssigt, samt at vedvarende irritatio-

Selvom de sundhedsvidenskabelige

Selvom der endnu ikke findes speci-

ner og konflikter kan få kroppen til at

forklaringer på flere af områderne fort-

fikke studier om nabostøj, er det ifølge

reagere med fysiologisk stress.1

sat kun er hypoteser, er de statistiske

Mette Sørensen muligt, at nabostøj kan

sammenhænge ret klare: Hvis vejtrafik-

indebære de samme typer af sympto-

ken uden for ens bolig forhøjes med 10

mer og risici som trafikstøj:

Oplevede gener fra nabostøj 4

– De grundlæggende biologiske meka-

kroppens sympatiske system, så den

nismer bag trafikstøj er, at den daglige

går i alarmberedskab. Helt på samme

støj er med til at stresse kroppen og

måde, som hvis man skulle kæmpe,

Fra en større spørgeskemaun-

forstyrre nattesøvnen. På samme måde

siger han og forklarer, at når man er i

dersøgelse i 2017 ved vi, at 35,6

vil støj fra naboer muligvis øge risiko

alarmberedskab, slår hjertet hurtigere,

pct. af de danskere, der bor i

for sygdom, siger hun.

og man får mere adrenalin og flere stresshormoner i kroppen.

etagebyggeri, i løbet af de senenabostøj. 28,9 pct. angiver, at de

Det er irritationen, der stresser

pens alarmsystem i gang over længere

har været ”lidt generet”, 6,7 pct.

Gener fra støj kan føre til generel

tid, vil det slide på kroppen. Immunfor-

har været ”meget generet”. 64,4

mistrivsel og tab af livskvalitet og

svaret vil blive påvirket, og risikoen for

pct. svarer nej til, at de har været

i nogle tilfælde til øget stress. Et

banale infektioner øges. Man fungerer

generet.

forhøjet stressniveau kan øge risikoen

typisk dårligere i hverdagen og får

for blandt andet hjertekarsygdomme,

også en større risiko for depression.

ste 14 dage har været generet af

Relativt flere af dem, der er

– Hvis støj igen og igen får sat krop-

generet af nabostøj, svarer også,

fortæller seniorforsker Bo Netterstrøm,

at de oplever, at deres søvn

Bispebjerg Hospital, der gennem årtier

reaktion på støjen har stor betydning

forstyrres, og at deres mentale

har forsket i stress:

for, hvordan kroppen påvirkes.

helbred er dårligere. Det vides

– En vigtig faktor er det uforudsige-

Bo Netterstrøm understreger, at ens

– Er man generet af nabostøj, bliver

dog ikke, om der er en direkte

lige i nabostøjen. Man ved måske godt,

man måske irriteret af det og har

årsagssammenhæng mellem

at den kommer på et tidspunkt, men

eventuelt en konflikt med naboen. Det

disse forhold.

ikke hvornår. At man går og venter på,

er i højere grad denne følelsesmæs-

at støjen vil komme, kan i sig selv også

sige ubalance end selve lydene, der

påvirke kroppen, da man stimulerer

stresser kroppen. De mennesker, der

„

Er man generet af nabostøj, bliver man måske irriteret af det og har eventuelt en konflikt med naboen. Det er i højere grad denne følelsesmæssige ubalance end selve lydene, der stresser kroppen. Bo Netterstrøm, seniorforsker, Bispebjerg Hospital

„

Rent sundhedsmæssigt er det ikke et problem, at naboen fx holder fest en enkelt nat. Men forstyrres man nat efter nat og på uforudsigelige tidspunkter, kan det være problematisk. Mette Sørensen, seniorforsker, Kræftens Bekæmpelse

er i stand til at trække på skuldrene og

Men forstyrres man nat efter nat og

acceptere nabostøjen som et vilkår, vil

på uforudsigelige tidspunkter, kan det

påvirkes mindre rent fysiologisk.

være problematisk, siger hun.

Hjernen har brug for den dybe søvn

Institut for Neurovidenskab på Køben-

Når det gælder støjforstyrrelser under

torium, der forsker i søvn. Hun har via

søvn, er de biologiske indikatorer ret

sin forskning stor viden om, hvordan

tydelige, forklarer Mette Sørensen:

hjernen og helbredet påvirkes, hvis vi

Lektor Birgitte Rahbek Kornum fra

– Blot én støjende nat kan måles

havns Universitet er leder af et labora-

får for lidt søvn eller sover på måder,

på forskellige biologiske risikofaktorer

hvor vi ikke får tilfredsstillet hjernens og

i blodet. Men forskerne mener dog, at

kroppens behov for de forskellige typer

det er de kontinuerlige støjgener, der

af søvn. Det vigtige er, dels at man får

er mest skadelige, altså hvis man over

nok søvn, dels at man får noget af den

lang tid udsættes for støj. Rent sund-

dybe søvn, forklarer hun:

hedsmæssigt er det ikke et problem, at naboen fx holder fest en enkelt nat.

– Afbrudt søvn behøver ikke at være dårligt for helbredet. Man kan sagtens

Svært at måle sundhedseffekter af nabostøj Der er flere grunde til, at det kan være svært at kortlægge de helbredsmæssige konsekvenser af nabostøj med gængse sundhedsvidenskabelige metoder: Hvis man skal have sikker viden om risici og tendenser, skal man undersøge meget store populationer (fx 100.000 personer) over længere tid eller følge en mindre gruppe i fx ti år. En stor del af populationen (både beboere og naboer) vil flytte undervejs i et sådant tidsstudie, så det vil blive svært at afgrænse og følge en gruppe, der er udsat for nabostøj. De sundhedsmæssige effekter vil fx kunne måles med blodprøver eller andre fysiologiske testmetoder, men det er meget dyre studier at gennemføre. Det vil være en udfordring at isolere påvirkningen fra nabostøj fra alle de andre faktorer og lyde, der kan udløse nogle af de samme symptomer. Det betyder ifølge de tre interviewede forskere dog ikke, at det ikke vil være relevant at udvikle forskellige forskningsdesign, der kan kaste mere lys over problemstillingen. Men først skal man kunne overbevise fonde og myndigheder om behovet for at investere i dette nye forskningsfelt.

dele sin søvn op, hvis man ellers får de

søvn, vaskes hjernen, ved at der stille

– Man kan sagtens høre i alle søvnsta-

syv-otte timer om natten, som en al-

og roligt løber væske gennem den.

dier, men hjernen er i stand til at

mindelig voksen har brug for. Man kan

Får vi ikke den nødvendige søvn, kan

sortere sanseinput under søvnen og

godt sove, vågne og sove igen i løbet

immunforsvaret ikke understøtte den

vurdere, om lydene er et signal om fare

af natten. Det afgørende er, at man får

restitution, som hjernen og kroppen

eller ej.

sovet cirka halvanden time i træk og

har brug for, forklarer Birgitte Rahbek

dermed får en fuld søvncyklus, for så

Kornum.

er man sikker på, at man også har fået

snorken eller køleskabets brummen.

Især ukendte lyde forstyrrer søvnen

Man kan på samme måde måske

typer – REM-/drømmesøvn, let søvn

Ifølge søvnforskeren er det nye og

en nabo, mens nye lyde fra en ny nabo

og dyb søvn – og forskningen har vist,

fremmede lyde, der typisk forstyrrer

måske vil forstyrre søvnen. Mange kan

at kroppen har brug for, at vi kommer

søvnen mest, men det er også meget

dog have svært ved at undgå at blive

igennem alle stadierne flere gange i lø-

individuelt, hvordan vi reagerer på støj

irriteret, hvis de vækkes om natten af

bet af en nat. Mens vi sover i den dybe

om natten:

naboer.

noget af den vigtige dybe søvn. Vores søvn er inddelt i tre forskellige

Derfor vil man ofte ikke blive vækket af velkendte lyde som fx ægtefællens

vænne sig til velkendte nattelyde fra

„

Det er nye og fremmede lyde, der typisk forstyrrer søvnen mest … Ofte vil man ikke blive vækket af velkendte lyde som fx ægtefællens snorken eller køleskabets brummen. Birgitte Rahbek Kornum, lektor, Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet

– Og hvis man ikke kan falde i søvn igen, fordi man irriteres, så kan det godt blive et problem, fortæller Birgitte Kornum. Noget lignende gælder ifølge Mette Sørensen måske også for trafikstøj: – Vores hypoteser lige nu er, at man måske godt kan sove fra den velkendte susen, mens det kan være vanskeligt at vænne sig til særligt støjende køretøjer,

Lund et al. (2014): „Stressful social relations and mortality: a prospective cohort study“, in Journal of Epidemiology and Community Health (1979-), Vol. 68, No. 8, pp. 720-727.

Undersøgelserne gennemføres over flere årtier. Data fra blandt andet Landspatientregistret, Cancerregistret og Danmarks Statistik kobles med data om det estimerede støjniveau på forskellige adresser. Læs mere på ncbi.nih.gov/pubmed/ – artikelnumrene: 29045908, 28953453 og 22745727.

WHOs Noise Environmental Guidelines (2018).

Rasmussen, B. og Ekholm O. (2019): „Nabostøj i danske etageboliger – Gener og potentielle helbredseffekter!, i Miljø og sundhed 25. årgang, nr. 3, december 2019, s. 3-14. 4

fx lastbiler eller udrykningskøretøjer,

Holt Udesen, C. et al (2019): Boligmiljø. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017.

som aldrig kan forudsiges. Vi ved dog

Rasmussen, B., & Ekholm, O. (2019): „Is noise annoyance from neighbours in multi-storey housing associated with fatigue and sleeping problems?“ In Proceedings of the ICA 2019 and EAA Euroregion.

fortsat meget lidt om, hvad det er i trafikken, der er skadeligt.

Jensen, H.A.R., Rasmussen, B. & Ekholm, O. (2019): „Neighbour noise annoyance is associated with various mental and physical health symptoms: results from a nationwide study among individuals living in multi-storey housing“ in: BMC Public Health 19: 1508.

Hvad trafikstøj kan lære os om nabostøj Trafikstøj er de senere år blevet anererkendt som et vigtigt samfundsproblem. Projektet Silent City har høstet vigtige erfaringer med at skabe politisk bevågenhed og praktiske løsninger om støjproblemer, som måske kan overføres til nabostøj. Af Kirstine Hjorth Lorenzen,

Som noget den enkelte må finde sig –

sundhedsmæssige konsekvenser af

tidl. seniorprojektleder, Gate 21

eller finde sine egne løsninger på.

trafikstøjen.

& Silent City

Når det gælder trafikstøj, er dette så

Det er derfor oplagt at se på, hvad

Udfordringen med nabostøj har flere

småt ved at ændre sig. Opmærksom-

der kendetegner den indsats, som

ting til fælles med trafikstøj. Mange

heden om problemet er vokset, og det

har været med til at skabe fokus på

danskere er generet af disse støjkilder

samme er bevidstheden om, at vi som

trafikstøj. Måske kan den inspirere til

i hverdagen og oplever, at de forringer

samfund må tage hånd om proble-

en tilsvarende udvikling, når det gælder

deres livskvalitet og sundhed. Alligevel

met i fællesskab. Dette er i høj grad

støjproblemer i etageboliger.

har begge problemer fyldt meget lidt

et resultat af vedholdende indsatser

på den politiske dagsorden. Der har

fra borgere, politikere, virksomheder

Erfaringer fra et naboområde

været tendens til at betragte støjgener

og ikke mindst forskere, der blandt

Et markant eksempel i kampen for at

som en uundgåelig bivirkning af vores

andet har dokumenteret de negative

få trafikstøj taget alvorligt er projektet

måde at bo, leve og transportere os på.

Silent City – et samarbejde mellem Region Hovedstaden og en række kommuner fra Vestegnen i Hovedstadsområdet.1 Projektet har været i gang siden 2015 under ledelse af Gate 21.

Silent City arbejder ikke kun med po-

Sæt fokus på løsninger: Projektet

er behov for et bedre samarbejde

litisk påvirkning, meningsdannelse og

har været optaget af at vise, at det

i byggebranchens værdikæde, så

kompetenceudvikling, men også med

er muligt at gøre noget ved proble-

støjforhold tænkes med fra be-

at udvikle og teste innovative løsninger

met. Det er blandt andet sket ved at

gyndelsen. Silent City har derfor

til at bekæmpe trafikstøj i skala 1:1. Det

lave demonstrationsprojekter som

arbejdet på dels at skabe rum for

sidste foregår i et såkaldt Living Lab i

funktionelle løsninger i fuld skala i

en bedre dialog på tværs af hele

samarbejde mellem kommuner, bolig-

samarbejde mellem leverandører,

branchen, dels at udbrede viden om

sektoren, virksomheder og forsknings-

kommuner og rådgivere, fx nye vin-

problemer og løsninger i de dele af

institutioner.

duesløsninger, innovative støjskær-

branchen, hvor der er behov for det.

De foreløbige erfaringer fra projektet

me, støjmålinger mv. Projekterne har

tyder på, at især følgende fire greb har

både inspireret til konkrete tekniske

Silent City kan slet ikke tage hele

vist sig effektive til at fremme bevidst-

løsninger og bidraget til fortællingen

æren for den øgede bevågenhed, der

heden om problemet og finde brugbare

om trafikstøj som problem.

er skabt om trafikstøj. Det har været

løsningsveje.

helt centralt, at mange trafikstøjsramte Styrk dialogen mellem myndighe-

borgere og borgergrupper markerer

Skab fælles viden: Silent City har

derne: Ansvaret for at gøre noget

sig i debatten og har skabt alliancer

fra begyndelsen haft fokus på at

ved trafikstøj er fordelt på mange

med politikere. Men projektet har vist,

skabe et godt fundament af velun-

myndigheder, og der mangler en

at det gør en forskel at få aktørerne

derbygget viden om problemet. Det

overordnet vision for indsatsen, så

fra branchen til at mødes og invitere

har blandt andet ført til udgivelsen

alle kan arbejde i samme retning.

til konstruktivt samarbejde, og at det

af hvidbogen ”Trafikstøj – et overset

Derfor har Silent City arbejdet

nytter at opbygge og dele viden. Det

samfundsproblem” og oprettelsen af

intensivt på at styrke den indbyrdes

inspirerer til at udvikle og demonstrere

hjemmesiden roligbolig.dk. Det har

dialog og læring mellem kommu-

løsninger, der kan realiseres i praksis.

gjort det let for alle parter at tilegne

nerne og de ansvarlige statslige

Det vil være en kærkommen sidege-

sig relevant viden om trafikstøj og

myndigheder.

vinst, hvis disse positive erfaringer kan

skabt et fælles udgangspunkt for en nuanceret og konstruktiv dialog om problemet.

udnyttes på et beslægtet problem som Tænk støj ind i værdikæden: Ofte

nabostøj. De er hermed givet videre.

har støj været noget, man i bedste fald bekymrede sig om sent i en

Læs mere på roligbolig.dk og

bygge- eller renoveringsproces. Der

gate21.dk/project/silentcity

Projektet består i dag af kommunerne Albertslund, Brøndby, Hvidovre, Gladsaxe, Glostrup, Ishøj, Køge og Vallensbæk samt Region Hovedstaden.

Konfliktmægling kan dæmpe gemytterne Nabostøj kan udløse langvarige konflikter, som er svære at håndtere og løse. Boligselskabet fsb har gode erfaringer med at bruge konfliktmægling som alternativ til den almindelige klagesagsbehandling i mange sager.

Af Tanja Storm Jensen,

Da bunken af sådanne klagesager vok-

konfliktmægler i fsb

sede, etablerede fsb allerede i 2005

Nabostøj kan føre til langvarige og

en konfliktmæglerordning.

vanskelige konflikter, og en del af dem

at aflaste de juridiske sagsbehandlere.

selskab skal håndtere. Det drejer sig

Den kunne også hjælpe parterne til

ofte om, at en beboer klager over, at

langt hurtigere at finde holdbare, kon-

naboen støjer for meget og/eller på

struktive løsninger på deres situation.

uacceptable tidspunkter.

Denne erfaring er senere blevet un-

I en del tilfælde er der tale om kon-

derstøttet af en større undersøgelse af

flikter, som vi ikke kan behandle via den

effekterne af mægling i nabokonflikter.

traditionelle skriftlige husordenssags-

Konfliktmægling viste sig ikke blot

ender som klagesager, vi som bolig-

På baggrund af de gode erfaringer

behandling, fordi klagerne grundlæg-

fra konfliktmæglerordningen i fsb satte

gende handler om støj, som stammer

vi i 2015 gang i projektet Boligkon-

fra en helt almindelig og acceptabel

flikten i et samarbejde med en række

brug af boligen. Det kan fx være støj fra

andre boligselskaber. Formået var at

døre, der lukkes, overboen som går på

udbrede konflikthåndtering og mægling

knirkende gulve, børn som leger, eller

til andre boligorganisationer. Se også

naboen som rumsterer, når han kom-

tekstboksen Om Boligkonflikten på

mer hjem fra natarbejde.

side 39.

Konflikthåndtering og nabostøj

Hvad er konfliktmægling?

Konflikthåndtering og mægling er et

Konfliktmægling er en konflikthåndteringsmetode, som skal hjælpe de uenige

fast implementeret tilbud til beboerne

parter med at nedtrappe deres konflikt, så de selv kan finde og forhandle sig

i fsb. Vi arbejder med et tostrenget

frem til en tilfredsstillende løsning.

system til behandling af naboklager: 1. Et juridisk baseret skriftligt system,

Konfliktmægling foregår som et frivilligt og fortroligt møde mellem parterne og en konfliktmægler, som skal hjælpe parterne med at gå i dialog og opnå de

der på normal vis håndterer overtræ-

bedste rammer for at kunne løse konflikten. Parterne skal selv tage ansvar for

delse af husorden, og som involverer

deres konflikt og for at løse den, og mægleren kommer således hverken med

beboerklagenævn mv.

løsninger eller træffer afgørelse i sagen. fsb afsætter tre timer til et mæglings-

2. En samtalebaseret konflikthåndtering, der fungerer via personlig

møde. Nogle gange er et enkelt møde tilstrækkeligt, i andre tilfælde er der behov for flere møder.

kontakt, samtaler og mægling. Den samtalebaserede konflikthåndtering foregår som en styret samtale i form af konfliktrådgivning eller -mæg-

konfliktmægleren arbejder tæt sammen

ling. I første omgang tager konflikt-

om sagerne og drøfter, i hvilket spor

mægleren eller klagesagsbehandler

behandling vil være mest hensigts-

personlig kontakt til den beboer, der

mæssig. En sag kan skifte mellem kla-

klager, og derefter eventuelt til den,

gesagsbehandleren og konfliktmægle-

der klages over. Samtalen munder ud

ren undervejs, men den behandles kun

i en forventningsafstemning: Hvad for-

i ét spor ad gangen.

venter beboeren at få ud af sin klage?

Konfliktmægling er især relevant at

Hvordan kan vi hjælpe? Og hvad kan

tilbyde i sager, hvor juridisk håndtering

de forvente, der sker i den videre

ikke har nogen effekt, eller hvor det

proces? Vi spørger også ind til, om

ikke er muligt for sagsbehandlerne at

beboeren måske selv kan gå i dialog

gøre mere.

med naboen. Egentlig konfliktmægling

Disse sager handler ofte om klager

tilbydes, hvis beboeren har behov for

over naboens dagligdags støj, der

hjælp til at indlede en dialog med sin

stammer fra en helt almindelig og ac-

nabo, og afholdes kun, hvis alle parter

ceptabel brug af boligen, og som det

takker ja til tilbuddet.

er svært for den støjende nabo at gøre

Beboerne kan selv henvende sig til konfliktmægleren for at få hjælp, men

„

Konfliktmægling er især relevant at tilbyde i sager, hvor juridisk håndtering ikke har nogen effekt, eller hvor det ikke er muligt for sagsbehandlerne at gøre mere.

noget ved. Sagsbehandlerne kan heller ikke kræve, at en beboer skal ophøre

konfliktmægleren kan også tage initiativ

med at foretage sig almindelige aktivi-

til kontakt. Klagesagsbehandlerne og

teter, fordi de støjer.

Konflikttrappen

Polarisering Åben fjendtlighed Fjendebilleder

Når vi modtager disse sager, er al

Det er især på trappens øverste trin,

kommunikation mellem parterne typisk

at parterne kan have behov for hjælp

ophørt. Ofte handler konflikten ikke

fra en tredjepart til at få etableret en

længere om selve støjproblemet; par-

kontakt og dialog, så de kan begynde

terne er i stedet begyndt at fokusere

turen ned ad trappen.

på og bekrige hinandens adfærd. Her

Konflikthåndtering og -mægling

er det hensigtsmæssigt at tilbyde par-

afspænder konflikten gennem dialog.

terne konflikthåndtering og mægling.

I denne proces menneskeliggøres

Samtalen opgives Problemet vokser Personificering Uoverensstemmelser

Konflikttrappen er en måde at illustrere, hvordan konflikter kan eskalere. På de røde trin er dialogen mellem parterne ophørt.

parterne igen over for hinanden, og

Afspænding gennem dialog

det bliver tydeligt, at ingen af dem har

Formålet med mægling er at gen-

haft til hensigt at genere den anden.

etablere kontakt og dialog mellem

Dialogen hjælper også parterne til den

parterne og på den måde begynde

indsigt, at den anden part kan have

en nedtrapning af konflikten. Det kan

oplevet et forløb meget anderledes end

illustreres med en konflikttrappe, der

en selv; det kan give et mere nuanceret

viser, hvordan konflikter eskalerer, hvis

billede og en større accept af modpar-

ikke parterne stopper op og besinder

tens situation.

sig undervejs. På trappens øverste trin har par-

dens gevinster ligger, for det er ikke al-

terne opgivet at tale sammen, men

tid, at der kan findes løsninger på selve

taler i stedet om hinanden med andre.

støjen. Og i nogle sager er dét heller

I sager om nabostøj oplever vi fx, at

ikke nødvendigt, fordi det viser sig, at

parterne sender klager over hinanden

det var selve konflikten, som gjorde

til os i stedet for at prøve at tale med

naboens lyde uudholdelige. Samtidig

hinanden om problemet. På dette trin

kan afspændingen føre til, at parterne

i konflikten er der dannet fjendebil-

udviser større hensyn eller forståelse,

leder, som gør, at selv de mindste og

fordi accepten af den anden øger viljen

helt almindelige lyde fra naboens bolig

til at ændre egen adfærd.

eller naboens adfærd kan opleves eller

Når en afspænding er sket, og par-

fortolkes som tilsigtede provokatio-

terne er kommet ned på trappens ne-

ner eller angreb. På konflikttrappens

derste trin, kan de begynde at tale om

øverste trin er fredelig sameksistens

eventuelle konkrete løsninger. Det kan

umulig. I nabokonflikter betyder det,

fx være at sætte ’kattepoter’ på stolene,

at de eneste løsninger enten synes at

købe gulvtæpper, gå med bløde sutsko

være, at naboen skal væk, eller også

eller på anden vis dæmpe lydene.

må man selv flytte.

Det er i denne afspænding, at meto-

„

Konflikthåndtering og -mægling afspænder konflikten gennem dialog. I denne proces menneskeliggøres parterne igen over for hinanden, og det bliver tydeligt, at ingen af dem har haft til hensigt at genere den anden.

Flere kan bruge metoden

kan alene den forudgående personlige

muligheder for at arbejde systematisk

En evaluering af konfliktmæglingens

samtale og forventningsafstemningen

med konfliktmægling, men vi ser ingen

effekter viser, at langt størstedelen af

med de involverede beboere være med

grund til, at vores gode erfaringer ikke

de beboere, som tager imod tilbuddet,

til at nedtrappe konflikten.

skulle kunne tilpasses og udnyttes på

ændrer opfattelse af og tilgang til deres nabo og forstår konflikten i nyt lys –

ling er således meget positive. For os

hvilket allerede sker i løbet af selve

består udfordringen i høj grad i at få

mæglingsmødet.

inspireret og inviteret flere beboere,

Aktuelt er det desværre et fåtal,

Vores erfaringer med konfliktmæg-

der har nabostøjskonflikter, til at være

som siger ja tak til et konfliktmæglings-

åbne for metoden. Som Københavns

møde, selvom der er eksempler på,

største almene boligselskab har vi an-

at årelange konflikter er blevet løst af

svar for ro, orden og tilfredse beboere i

beboerne selv på få timer. Men ofte

13.000 boliger. Den rolle giver os gode

andre dele af boligmarkedet.

Om Boligkonflikten Fra 2015 til 2018 gik seks boligselskaber og Københavns Universitet sammen om projekt Boligkonflikten, der tilbød gratis og uafhængig konfliktmægling i nabokonflikter på det almene område. Der blev gennemført 113 mæglinger. 45 pct. af deltagerne returnerede et udfyldt spørgeskema om deres deltagelse i mægling og effekterne heraf. Spørgeskemaerne er evalueret af Københavns Universitet. Konfliktmæglerne var frivillige, der havde erfaring med og/eller uddannelse i konfliktmægling. Projektet handlede ikke specifikt om nabostøj, men det viste sig at være blandt de hyppigst nævnte årsager til de konflikter, der blev mæglet i. Evalueringen viste desuden: At ni ud af ti af konflikterne havde varet i over fire måneder, inden de nåede til mægling. At mere end ni ud ti af de deltagende beboere var tilfredse med den aftale, parterne indgik til selve mæglingen. Fire ud af fem deltagere vurderede i nogen, i høj eller i meget høj grad, at aftalen ville løse problemerne. To ud af tre deltagere var inden mæglingen meget eller delvist uenige med modparten. Dette faldt til 15 pct. efter mæglingen. De positive effekter af konfliktmægling tyder på, at det kan være en god måde at øge beboertilfredsheden på – også i sager om nabostøj.

De hyppigste nævnte årsager til konflikt ... i sager med konfliktmægling

Støj fra børn

46,8

Anden larm fra boligen

37,4

Larm fra voksne

Måden, man taler sammen på

22,1

Chikane

21,5 0

Pct.

Kilde: Evaluering af Boligkonflikten, fsb, juni 2019

Nabostøj bør ikke være lejernes problem At være generet af en støjende nabo betragtes ikke som en mangel ved lejemålet, så lejere kommer i dag selv til at betale for eventuel lydisolering. Lejere kunne med fordel stilles bedre juridisk i sager om nabostøj, anbefaler en stor lejerorganisation.

Af Katrine N. Sparrewath,

Der er i dag stor forskel på, hvordan

da lejekontrakten blev indgået. Støj,

jurist i LLO Hovedstaden

lejere er stillet, hvis de er generet af

der skyldes en lejeretlig mangel,

Erfaringerne med at behandle klage-

henholdsvis bygningsrelateret støj og

kan i sidste ende medføre et påbud

sager om nabostøj er, at det er meget

nabostøj.1

til udlejer om udbedring fra hhv.

vanskeligt at føre en sag og endnu

Hvis støj er bygningsrelateret, og

Husleje 3 - eller Beboerklagenævnet 4

vanskeligere at vinde den. Nabostøj

eksempelvis kommer fra ventilation, så

og fuldbyrdes via Grundejernes Inve-

er et komplekst felt, blandt andet fordi

reguleres forholdet direkte i lejeloven

steringsfond 5 eller Tilsynet for almene

nogle beboere kan opleve naboens

og almenlejeloven1, og ventilationsstøj

boliger6 .

almindelige hverdagslyde som støj, da

vil betragtes som en mangel i lejeretlig

især mange ældre bygninger er dårligt

forstand. En mangel vedrører forhold,

støj, fx musik, mindre håndværks-

lydisoleret. Se også tekstboksen To

som ikke er i kontraktmæssig stand,

mæssige lyde, skænderier, fester,

kategorier af nabostøj.

eller forhold, som ikke var forventelige,

Hvis problemet derimod er nabo-

børn e.l., er situationen en anden og

Udfordringen ved nabostøjkonflikter

Fra forbedring til mangel

betragtes som havende en mere diffus

er ofte, at udlejer først kan skride til

Klageprocessen over nabostøj er i det

og subjektiv karakter. Sådanne forhold

sanktioner, når støjen er så væsentlig,

hele taget ikke særlig velegnet til at

reguleres ikke af reglerne om mangler,

at den støjende lejer kan sættes ud af

løse problemer lejerne imellem; tværti-

men af de adfærdsnormerende regler

sin bolig. Det betyder i praksis, at man

mod kan den være med til at eskalere

om god skik.

som lejer ofte enten må lære at leve

en eventuel konflikt. Læs også artiklen

med nabostøjen eller flytte fra lejlighe-

om konfliktmægling på side 34.

Når der klages over nabostøj, består konflikten mellem de to lejere. Men

den.

Desuden er husleje- og beboerkla-

juridisk set har disse parter ikke en

genævnets sanktioner kun rettet mod

relation med hinanden, så udlejer eller

den lejer, der støjer. De består enten i

boligorganisation er nødt til at komme

en advarsel eller et betinget lejeforhold.

på banen. For reguleringen af nabostøj

Nævnene kan ikke pålægge udlejer at

falder i sidste ende tilbage på hoved-

udbedre støjen ved at ændre i byg-

reglen om, at udlejer eller boligorga-

ningskonstruktionen, da dette lejerets-

nisation har pligt til at sikre god ro og

ligt set betragtes som en forbedring.

orden i ejendommen. 7

En sådan forbedring kan udlejer selv

Herudover har udlejer og boligorga-

vælge at gennemtvinge eller udføre

nisation til opgave at sikre overholdelse

efter aftale med lejerne. Støjproble-

af ejendommens husorden, hvis en

mer mellem naboer vil i nogle tilfælde

sådan er vedtaget. Se også tekstbok-

kunne afhjælpes via indretningen af

sen Husorden er blød regulering.

lejemålene, via støjværn mellem altaner eller lydisolering af etageadskillelse eller vægge. Denne type løsninger

To kategorier af nabostøj Nabostøj kan juridisk inddeles i to kategorier:

betragtes som en ren forbedring og vil resultere i en huslejestigning svarende til den fulde etableringsudgift.

• Støj, hvor man kan høre naboerne, uden at støjen opleves som krænkende: fx når man kan høre overboerne tale sammen. Lejeretligt set er det som

Behov for bedre regulering

udgangspunkt ikke en mangel ved et lejemål, at man kan høre naboen,

Det er LLOH’s vurdering, at en effektiv

medmindre udlejer har afgivet en garanti herom, inden den klagende lejer

løsning på problemet vil være at side-

flytter ind. Dette skyldes, at en lejer ikke har en berettiget forventning om, at

stille nabostøj med bygningsrelateret

en lejlighed er indrettet med lydisolering.

støj, så begge former for støjgener be-

• Støj, som har en forventelig chikanerende karakter, fx gentagne højlydte

tragtes som en mangel ved lejemålet.

fester midt om natten. Denne form for støj skal udlejer forsøge at forhindre –

I så fald vil lejeren have mulighed for

i sidste ende ved at smide den støjende lejer ud. Det er imidlertid en proces,

at kræve en udbedring, som ved andre

der er bevismæssigt svær og kan tage flere år.

mangler ved lejemålet.

Husorden er blød regulering På det private boligområde kan en husorden enten være udstedt af udlejer eller vedtaget demokratisk af lejerne, hvis der er en beboerrepræsentation i ejendommen. På det almene område vedtages husordenen på afdelingsmødet. Fælles for begge processer er, at indholdet kun er begrænset af den enkelte lejekontrakt og den øvrige lejelovgivning. En husorden kan være et godt adfærdsnormerende værktøj, særligt i de tilfælde, hvor lejerne selv har været med til at vedtage den. Men husordenen i sig selv er ikke forbundet med juridiske sanktioner. Det er derfor kun udlejer eller boligorganisation, der kan påtale overtrædelser. Formålet med en husorden er – ud fra lejernes egne ønsker – at fastslå, hvornår en adfærd falder udenfor ”god ro og orden”. Gør den det, er udlejer forpligtet til at reagere.

Alternativt kunne man tilføje lyddæm-

LLO Hovedstaden er en del af Dan-

pende foranstaltninger til de aner-

marks største lejerorganisation LLO og

kendte råderetsarbejder, som lejerne

repræsenterer omkring 60.000 lejere

selv kan betale for – og siden kræve

i hovedstadsområdet – både på det

en godtgørelse for, hvis de fraflyt-

private og almene område. LLOH er en

ter inden for en nærmere bestemt

interesse- og medlemsorganisation,

årrække.

der arbejder for at opnå bedre vilkår for

Endelig anbefaler LLOH, at husle-

lejerne. Mærkesagerne er retten til en

jenævnet får samme kompetence som

bolig, ordentlige lejevilkår og rimelig

beboerklagenævnet til at behandle

husleje.

indbyrdes klager mellem lejere. Det

Derudover vejleder LLOH medlem-

1 Overordnet set er reglerne de samme inden for den private og den almene udlejningssektor. Der er dog mindre variationer, der bl.a. skyldes det stærke beboerdemokrati i de almene udlejningsejendomme.

Kommunen har ligeledes en tilsynspligt over for støj fra erhverv, ventilationsanlæg og lignende.

3 Lejelovens § 19, stk. 3, jf. LL § 106, stk.1, nr. 3.

er LLOH’s vurdering, at det kan være

merne om deres rettigheder, bistår

med til at afhjælpe konflikterne på det

med at løse juridiske konflikter og føre

private boligmarked.

sager ved husleje- og beboerklage-

Driftsbekendtgørelsens § 120.

nævnet.

Lejelovens § 27 og Almenlejelovens § 80.

Almenlejelovens § 30, stk.2.

Boligreguleringslovens § 60.

Nabostøj kræver fælles løsninger I en etageejendom vil beboerne kunne høre nogle af hinandens lyde, og de er derfor nødt til at udvise passende hensyn og tolerance. Udlejer kan og skal reagere, hvis en lejers støjende adfærd er til væsentlig gene for de øvrige lejere, men lejerne må i mange tilfælde søge fælles løsninger.

Af Thit K. Topsøe-Jensen, juridisk

udlejer anmode huslejenævnet om, at

beboere. Samtidig skal lejerne også

konsulent i EjendomDanmark

lejeforholdet gøres betinget og ved

kunne tåle de lyde, der naturligt er på

Når mennesker bor sammen – som

lejers manglende efterlevelse ophæve

en ejendom med flere beboere. Det må

naboer, overboer, underboer og gen-

lejeforholdet.

forudsættes, at naboer vil kunne høre

boer i den samme ejendom – er det

Det er en klar forudsætning i en

hinanden.

uundgåeligt, at man hører hinanden. En

etageejendom, at lejerne skal bo

beboer vil opleve lyde som generende,

sammen som naboer og dermed tåle

God skik og orden

hvorimod en anden beboer ikke vil

hinandens tilstedeværelse. Lejerne skal

Lejelovens regler regulerer ikke direkte,

være generet af de samme lyde. Når

naturligvis have en hensigtsmæssig ad-

hvordan adfærden på en ejendom skal

nabostøj er til væsentlig gene, kan

færd og ikke være til gene for de andre

være. Lejeloven udstikker rammerne for, at lejerne og udlejer kan skabe de bedste betingelser for, at lejere kan bo sammen i den samme ejendom. Udlejer er forpligtet til at opretholde god skik og orden på ejendommen. Denne pligt modsvares af en regel om, at lejerne skal efterleve en vedtaget husorden samt overholde god skik og orden. I lejeloven karakteriseres forskellig adfærd som overtrædelse af god skik og orden. Når det gælder støj

fremgår det, at støjende menneskelig

Kilden til gener ved nabostøj er enten

Fælles løsninger

adfærd, stærk musik- og maskinstøj

den støjende lejers adfærd eller mang-

Hvis nabostøj ikke kvalificerer sig til

samt støjende husdyr ikke skal tåles og

lende accept fra den lejer, for hvem

at være en væsentlig gene, kan den

kan føre til ophævelse af lejeforholdet.

støjen opleves som værende til gene

støjende lejer ikke pålægges at fraflytte ejendommen.

Lejeloven giver således udlejer

– i mange tilfælde en kombination af de

mulighed for at reagere, hvis en lejers

to. Udlejers lejeretlige reaktionsmulig-

støjende adfærd er til gene for de

heder bør derfor, som det er tilfældet

lejerne imellem. Det er lejerne, der bor

øvrige lejere. Udlejer kan anmode

i reglerne om god skik og orden, være

sammen, og derfor også lejerne, der

huslejenævnet om at gøre lejemålet be-

møntet på den adfærd, der er til gene

skal finde en god måde at bo sammen

tinget eller at give lejeren en advarsel

for de øvrige lejere.

på. Lejerne er forpligtede til at opret-

I disse situationer findes løsningen

holde god skik og orden og opføre

om, at fortsættelse af samme adfærd vil

sig på en måde, så der er plads til alle

onsmuligheder forudsætter, at udlejer

Lydisolering er en forbedring af ejendommen

kan godtgøre, at en lejers støjende ad-

Det er i såvel lejernes som udlejers in-

at lejerne i fællesskab med eller uden

færd er til væsentlig gene for de øvrige

teresse, at lejerne kan bo på ejendom-

udlejers bistand må tage ansvar for, at

beboere i ejendommen. Er den det, har

men uden at blive generet af hinanden.

begge parter kan leve og bo i ejendom-

udlejer både pligt og ret til at reagere.

Det kan derfor i nogle tilfælde være

men på en god måde. I bund og grund

oplagt at undersøge, om dette kan

forudsætter det, at lejerne opfører

fremmes af lydisolerende tiltag.

sig på en hensigtsmæssig måde og

medføre ophævelse. Udlejers reakti-

Nabostøj er ikke en mangel Ved indflytning i en etageejendom må

Såfremt en ejendom tilføjes lydiso-

ejendommens beboere. Det betyder,

samtidig udviser tålmodighed med

det naturligt forudsættes, at naboernes

lering, er der tale om en forbedring.

de andre lejeres tilstedeværelse på

tilstedeværelse på ejendommen vil

Det lejeretlige forbedringsbegreb

ejendommen – herunder accepterer

kunne høres. Nabostøj er derfor ikke

dækker en tilføjelse af objektivt set

de lyde, der naturligt fremkommer på

en lejeretlig mangel.

nye egenskaber på ejendommen eller

etageejendomme, hvor mennesker bor

i lejemålet. Det bemærkes dog, at

sammen.

Mangler ved et lejemål foreligger, når det lejede ikke er i den stand, som

mange ejendomme ikke kan isoleres

lejeren kan kræve, enten efter leje-

yderligere, uden at dette har en negativ

EjendomDanmark er erhvervsorgani-

loven eller efter parternes aftale. En

effekt på ejendommens indeklima,

sationen for ejere, udlejere og admi-

mangel er ikke en subjektiv vurdering

udformning eller miljø. Lydisolering af

nistratorer af fast ejendom i Danmark

af, hvad der for den pågældende lejer

ældre ejendomme vil derfor i mange

og repræsenterer cirka 85 pct. af det

kunne være ønskeligt, men en juridisk

tilfælde ikke være hensigtsmæssig og

professionelle ejendomsmarked. Blandt

vurdering af om lejemålet savner egen-

dermed heller ikke en egnet løsning på

medlemmerne er pensionskasser, ejen-

skaber, som lejer er blevet tilsikret ved

lejeres udfordring med nabostøj. Skulle

domsselskaber, ejendomsadministra-

aftaleindgåelse. Lejer kan således ikke

lydisolering være teknisk muligt, vil der

torer, grundejerforeninger, forsikrings-

gøre mangler gældende for forhold,

lejeretligt være tale om en forbedring,

selskaber og pengeinstitutter, fonde,

som måtte forudsættes af lejeren på

som berettiger udlejer til en lejeforhø-

advokater, ejendomsmæglere samt

tidspunktet for aftaleindgåelse.

jelse.

entreprenører, arkitekter og ingeniører.

Forbedring af lydisolering mellem etageboliger: Behov og muligheder Af de omkring en million etageboliger i Danmark er 600.000 opført, inden der i 1961 blev indført lovkrav til lydisolation i nybyggeri. Kun 6 pct. af etageboligerne, der er bygget fra 2010 og senere, skønnes at overholde nugældendes krav til lydisolation. For alle etageboliger bygget før 2010, anbefales det derfor ved planlægning af renovering at vurdere behovet for en opgradering af lydisolationen.

Af Birgit Rasmussen, seniorforsker,

gøremål, men også fx ens egen lytning

af hensyn til helbred, daglig livskvalitet,

AAU BUILD, Aalborg Universitet

til tv, radio og musik.1

nattesøvn og komfort. En anden vigtig

København

grund er, at den næste større renove-

sundheds- og sygelighedsundersø-

ring måske først sker om 25 år, så der

generet af nabostøj. Støjkilderne kan fx

gelse (SUSY) i 2017 viser, at cirka hver

kommer ikke en chance igen ”næste

være fodtrin, radio/tv/musik, høje stem-

tredje beboer i etageboliger er generet

år”. For at sikre en ”bæredygtig” bolig

mer/diskussioner, gør det selv-arbejde,

af nabostøj. Se også artiklen Nabos-

skal behovene for en lydrenovering

fester, smækkende døre, møbler, der

tøjens sundhedsskadelige effekter på

derfor med i diskussionen helt fra be-

flyttes, vaskemaskiner mv., gøende

side 26.

gyndelsen af renoveringsprocessen.

hunde eller børn, der hopper, løber og

Resultaterne fra den seneste danske

Mange beboere i etageboligbyggeri er

Når en større renovering af et etage-

leger. Støjen kan forstyrre ens egne ak-

boligbyggeri skal finde sted, er det der-

tiviteter, som fx søvn, samtaler og stille

for vigtigt at inkludere lydrenovering –

Lydkrav i bygningsreglementet

Bygningsreglementets krav til luftlyd-

I bygningsreglementet har der været

1961-2008 og fra 2008 findes i tabel-

krav til lydisolationen for boligadskil-

len herunder. De nugældende krav blev

lende konstruktioner i nybyggeri siden

indført i 2008 og er ikke ændret siden.

isolation og trinlydniveau for perioderne

1961. Lydkravene for etageboligbyg-

Fra 2008 sætter Bygningsreglemen-

geri har i store træk været de samme

tet krav til, at nye boliger overholder

fra 1961 og frem til Bygningsreglement

lydklasse C, jf. standarden DS 490 5 ,

2008, hvor man skærpede kravene.

der har seks lydklasser A-F, hvor A er

Man skelner mellem to typer af krav til lydisolation mellem boliger: 4

Luftlydisolation: Bygningsdeles

den højeste og F den laveste. Klasserne er defineret ud fra de to førnævnte akustiske kriterier for luftlyd og trinlyd

evne til at reducere luftlydtransmis-

samt trafikstøj indendørs, støj fra

sion mellem rum i en bygning. Tallet

tekniske installationer og efterklangs-

angives som et reduktionstal (R’w)

tid. I tabellen på næste side beskrives

udtrykt i decibel (dB). Jo højere tal,

lydklassestandardens seks lydklasser,

jo bedre luftlydisolation.

og det er angivet, hvor stor en andel

Trinlydniveau: Bygningsdeles egen-

af beboerne der forventes at vurdere

skaber med hensyn til at transmitte-

lydforholdene som gode henholdsvis

re trinlyd i en bygning. Tallet angives

dårlige.

som trinlydniveau (L’n,w) udtrykt i

„

Når en større renovering af et etageboligbyggeri skal finde sted, er det vigtigt at inkludere lydrenovering – af hensyn til helbred, daglig livskvalitet, nattesøvn og komfort.

Bygningsreglementets lydkrav gæl-

decibel (dB). Jo lavere tal, jo bedre

der ikke ved renovering, med mindre

trinlydisolering.

der er anvendelsesændringer (fra fx hospital eller kontorer til boliger), nye

Lydisolationskrav i bygningsreglementet før og nu Lydisolationskrav for boligadskillende konstruktioner i etageboligbyggeri, 1961-2020. Periode

Luftlydisolation R’w

Trinlydniveau L’n,w

1961-2008

Mindst 52 dB (horisontalt) Mindst 53 dB (vertikalt)

Højst 58 dB

Fra 2008

Mindst 55 dB

Højst 53 dB

Note: Før 1961 var der ikke landsdækkende, generelle lydkrav. Note: Værdier frem til 1982 er tilnærmet ved omregning til begreberne for luftlydisolation og trinlydniveau anvendt i det nugældende bygningsreglement. Kilde: Rasmussen, B. & Møller Petersen, C (2014): Lydisolering mellem boliger – eksisterende byggeri. SBi-anvisning 243.

boliger i fx tagetager eller ændringer i planløsninger. Bemærk, at selv i lydklasse C,

Danske etageboligers lydmæssige tilstand Figuren på næste side viser hovedka-

svarende til bygningsreglementets

rakteristika for danske etageboliger,

lydisolationskrav, forventes op til 20

bygget i forskellige tidsperioder, med

pct. af beboerne at vurdere lydfor-

principskitser af bygningstyperne, sim-

holdene som dårlige. Lydklasserne E

plificerede oplysninger om tidsperio-

og F blev indført i 2018 for at kunne

der, antal boliger og med angivelse af

lydklassificere ældre boliger bygget før

boligernes forventede lydisolation.

cirka 1960 og dermed give mulighed

Figuren viser, at næsten halvdelen af

for lydmærkning af boliger i lighed med

danske etageboliger, Bygningstype E1

energimærkning, så der kan blive mere

– cirka 500.000 – har træetageadskil-

opmærksomhed om den lave lydkvalitet

lelser og er bygget før 1950, altså in-

af ældre boliger.

den der blev indført lydkrav i bygningsreglementet. I forhold til lydisolering imod nabostøj er disse boliger langt under dagens krav. Boligerne forventes at tilhøre lydklasse F.

Seks lydklasser for boliger Lydklassebeskrivelser og forventet beboervurdering af lydforhold

Omkring 100.000 boliger, Bygningstype E2, har støbte etagedæk og

Lydklassebeskrivelse

Forventet beboervurdering af lydforhold

er bygget 1930-1960. Grundet små

Lyd- klasse

Beskrivelse

Gode eller meget gode

med lav trinlyddæmpning er de også

Specielt gode lydforhold

> 90 %

Tydeligt bedre lydforhold end minimumskrav i BR2018

70-85 %

< 10 %

Bygningstype E3, der er opført som

Svarer til minimumskrav i BR2018

50-65 %

< 20 %

betonelementbyggeri efter 1960, vil de

Lydklasse for ældre bygninger med mindre tilfredsstillende lydforhold

Lydklasse for ældre bygninger med utilfredsfredsstillende lydforhold

Lydklasse for ældre bygninger med meget utilfredsstillende lydforhold

Dårlige

dæktykkelser og gulvkonstruktioner betydeligt under dagens standard og forventes at tilhøre lydklasse E. Af de cirka 400.000 etageboliger,

fleste også ligge under dagens kravni30-45 %

25-40 %

veau, og den forventede lydklasse er D. Kun cirka 65.000 boliger, altså cirka

10-25 %

45-60 %

seks pct. af samtlige danske etageboliger, er fra perioden 2010-2019, hvor

< 5 %

65-80 %

skærpelser af lydkravene i Bygningsreglement 2008 har fået effekt, og

Note: Tabellens oplysninger er fra DS 490:2018, Lydklassifikation af boliger, og de angivne forventede beboervurderinger er fortrinsvis baseret på den subjektive vurdering af luftlydisolation mellem boliger og trinlydniveau fra omliggende boliger.

boligerne forventes at tilhøre lydklasse C. I figuren er de betegnet ”Nybyggeri”.

Bygningstyper og lydisolation Etageboliger i Danmark, konstruktionstyper, estimeret lydisolation og lydklasse Bygningstype E1

Bygningstype E2

Bygningstype E3

Nybyggeri

Ældre muret byggeri med træetageadskillelser

Muret byggeri med støbte adskillelser

Betonelementbyggeri

Periode: ~1960 til 2009

Periode: ~2010 til 2019

Periode: ~1850 til 1930/50

Periode: ~1930 til 1960

Antal boliger i Danmark: ~500.000

Antal boliger i Danmark: op til ~100.000

Antal boliger i Danmark: ~400.000

Antal boliger i Danmark: ~65.000

Lydkrav: nej

Lydkrav: BR1961-BR1995

Lydkrav: BR2008-2018

Estimeret lydisolation: R’w ~ 42-50 dB L’n,w ~ 63-75 dB

Estimeret lydisolation: R’w ~ 45-53 dB L’n,w ~ 58-67 dB

Estimeret lydisolation: R’w > 52-53 dB L’n,w < 58 dB

Estimeret lydisolation: R’w > 55 dB L’n,w < 53 dB

DS 490:2018 Lydklasse: F

DS 490:2018 Lydklasse: E

DS 490:2018 Lydklasse: D

DS 490:2018 Lydklasse: C

Note: Bygningstyperne betegnes E1, E2, E3 og Nybyggeri som i Lydisolation mellem boliger i etagebyggeri – Kortlægning og forbedringsmuligheder, SBi Rapport 2015:27. Note: Ved typen Nybyggeri er der regnet med, at den faktiske implementering af de skærpede krav i bygningsreglementet i 2008 i praksis først er sket fra cirka 2010, idet tidspunktet for byggetilladelsen er afgørende for, hvilke lydkrav der skal opfyldes. Kilder: Rasmussen, B. & Hoffmeyer, D. (2015): Lydisolation mellem boliger i etagebyggeri – Kortlægning og forbedringsmuligheder. København, SBi Rapport 2015:27 samt Danmarks Statistiks statistikbank (2019).

„

Næsten halvdelen af danske etageboliger har træetageadskillelser og er bygget før 1950, altså inden der blev indført lydkrav i bygningsreglementet.

Metoder til forbedring af lydisolation mellem etageboliger Tre hovedprincipper for forbedring af lydisolation.

Lydisolerende forsatsvæg

Lyddæmpende gulv

Lydisolerende loft

Kilde: Rasmussen, B. & Hoffmeyer, D. (2015): Lydisolation mellem boliger i etagebyggeri – Kortlægning og forbedringsmuligheder. København, SBi Rapport 2015:27.

Byggetekniske løsninger for nybyggeri

type E1, uanset at der så må gives

findes i SBi-anvisning 237. 6

afkald på de originale stuklofter.

Bedre lydisolation mellem etageboliger

eller tegl, hvor man er generet af trinlyd,

Der er flere måder at forbedre lydiso-

trægulv med strøer på opklodsninger.

lationen på i eksisterende etagebo-

Trinlyddæmpningen af opklodsnin-

ligbyggeri. De mest almindelige – nye

gerne har stor betydning for trinlyden

underlofter, gulve og forsatsvægge – er

fra den samlede konstruktion, og for

illustreret i figuren til venstre.

bygningstyperne E2 og E3 er nye og

I byggeri med etagedæk af beton

De vigtigste principper for forbed-

bedre opklodsninger nødvendige, hvis

ring af lydisolationen er beskrevet

trinlydegenskaberne skal forbedres.

nedenfor, mens mere detaljerede

Alternativt kan der benyttes svømmen-

beskrivelser af mulighederne og for-

de pladegulve på trinlyddæmpende

bedringspotentialet er beskrevet i SBi-

underlag.

anvisning 243. 7 I byggeri, hvor støjen mellem nabo-

I betonelementbyggeri, Bygningstype E3, kan forholdsvis enkle

boliger kommer gennem den adskil-

efterisoleringsløsninger med bedre

lende væg, kan der anvendes lydiso-

trinlyddæmpende opklodsninger give

lerende forsatsvægge for at forbedre

en trinlyddæmpning, der er cirka 5 dB

lydisolationen. Fritstående forsats-

bedre end de eksisterende strøgulve.

vægge (tykkelse minimum 105 mm) er

Dette er en væsentlig forbedring, der

mest effektive og kan anvendes til alle

kan føre til en opfyldelse af nugæl-

slags eksisterende vægge. Til tunge

dende trinlydkrav i lydklasse C. Det er

eksisterende vægge kan eventuelt an-

således muligt ved gulvudskiftninger i

vendes forsatsbeklædninger (tykkelse

forbindelse med renovering af byggeri

minimum 80 mm).

fra perioden cirka 1960 frem til 2008

I byggeri, hvor luft- og trinlyd fra na-

med simple løsninger at løfte trinlyd-

boen kommer gennem etageadskillel-

isolationen op til dagens kravniveau for

sen, kan der anvendes et nyt lydisole-

trinlyd.

rende underloft (tykkelse minimum 120

I etageboliger, Bygningstype E2,

mm). Til tunge eksisterende etagedæk

bygget før 1960 er det nødvendigt med

kan anvendes et nedhængt loft. Fritbæ-

større forbedringer af gulvkonstruktio-

rende underlofter er mest effektive, kan

nen på grund af de tyndere etagedæk,

anvendes under alle slags eksisterende

og det må påregnes at supplere med

etageadskillelser og er især nødvendi-

et lydisolerende underloft.

ge for træetageadskillelser i Bygnings-

kan der etableres et nyt lyddæmpende

Tre generelle principper for lydrenovering

processen. Lydrenovering af enkelte

For alle bygningstyper er det vigtigt at

førlig, da en renovering som regel

være opmærksom på, at lyd bevæger

betyder indgreb i flere boliger.

sig gennem utætheder i konstruktions-

boliger er ofte ikke praktisk gennem-

Ved lydrenovering af boliger er

samlinger og omkring rørgennemfø-

det ønskeligt at opnå lydforhold så

ringer og andre gennembrydninger, fx

tæt som muligt på lydklasse C som

omkring stikkontakter. Ligeledes kan

for nye boliger, men det må i hvert

lyd brede sig gennem ventilationska-

enkelt tilfælde vurderes, hvad der er

naler, der er fælles for flere boliger. Det

praktisk og økonomisk gennemførligt.

skal derfor sikres, at der i lydrenove-

Det klart største behov vedrører de

ringen inkluderes vurdering af støj fra

500.000 boliger med træetageadskil-

ventilationskanaler samt støj fra tekni-

lelser, hvor der er et massivt behov

ske installationer som fx vandforsyning,

for en opgradering af lydisolationen,

afløb og ventilationsaggregater.

så beboerne får chance for et rimeligt

Lydrenovering er som udgangspunkt et fælles projekt for en ejendom

privatliv i deres bolig. Uddybende beskrivelser af de

af faglige og økonomiske grunde, og

byggetekniske muligheder findes i

en akustikrådgiver bør med tidligt i

SBi-anvisning 243. 1 Rasmussen, B., & Ekholm, O. (2019): „Nabostøj i danske etageboliger – Gener og potentielle helbredseffekter“, in: Miljø og sundhed, december 2019, s. 3-14.

Udesen, C. H.; Jensen, H. A. R.; Davidsen, M.; Christensen, A. I. & Ekholm, O. (2019): Boligmiljø – Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2017. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

„

Ved lydrenovering af boliger er det ønskeligt at opnå lydforhold så tæt som muligt på lydklasse C som for nye boliger.

Rasmussen, B. & Møller Petersen, C (2014): Lydisolering mellem boliger – eksisterende byggeri. SBi-anvisning 243, SBi forlag, København.

Bygningsreglementets vejledning om lydforhold.

DS 490:2018: Lydklassifikation af boliger.

Rasmussen, B., Petersen, C.M. & Hoffmeyer, D. (2011): Lydisolering mellem boliger – nybyggeri. SBi-anvisning 237. Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.

Rasmussen, B. & Møller Petersen, C (2014): Lydisolering mellem boliger – eksisterende byggeri. SBi-anvisning 243, SBi forlag, København.

Støjgener kan vurderes ved lyttetest Akustiske målinger kan fastslå en objektiv lydisolation i bygninger, men ikke hvilke lyde beboerne i praksis vil opfatte som generende støj. Brugen af lyttetest kan være et vigtigt supplement, når man skal vælge mellem forskellige løsninger til lydisolering.

Af senior teknologispecialist

opleves af mennesker under forskel-

torium, dvs. et særligt lytterum, hvor

Torben Holm Pedersen og specialist

lige forhold. På den måde kan man få

der ikke er andre forstyrrende lyde, og

i akustik, støj og vibrationer

sat tal på, hvor generende forskellige

hvor man har fuldstændig kontrol over

Rasmus Stahlfest Holck Skov,

aktiviteter opfattes, og hvad der skal til

lydkvalitet og lydstyrke.

FORCE Technology

for at få støjgenerne ned på et niveau,

Når lydforholdene i en ejendom skal

beboerne kan leve med.

vurderes i forbindelse med nybyggeri

Til dette formål kan man anvende

Når det er den subjektive oplevelse, man er interesseret i, vælger man typisk almindelige mennesker, som er

eller renovering, sker det typisk via

såkaldte lyttetest, hvor man bruger

repræsentative for den problemstilling,

klassiske bygningsakustiske målinger.

mennesker som måleinstrumenter. Det

der ønskes belyst. Det kan fx være folk,

De er nødvendige, men kan i nogle

kan fx foregå ved, at man præsenterer

der bor i lejligheder, når det drejer sig

tilfælde med fordel suppleres med

lytterne for et antal lyde på en systema-

om nabostøj. De bliver præsenteret

målinger af, hvordan bestemte lyde

tisk og kontrolleret måde i et labora-

for en række lyde og kan angive, hvor generende de oplever lyden – på en trinløs skala, der går fra ”slet ikke generende” til ”ekstremt generende”. Se også figuren på næste side. På den måde får man information om, hvordan lyden opfattes og opleves – en viden, som det ikke er muligt at opnå med teknisk måleapparatur, som fx lydtrykmålere, der bare måler lydens

styrke. Det, man måler i en lyttetest,

Vægge

Etageadskillelser

For en enkeltstens murvæg eller en

kaldes lydens genepotentiale.

For trægulve på træbjælker ligger

enkel gipspladevæg (lydisolation/

alle de undersøgte støjkilder mar-

på en reproducerbar og systematisk

reduktionstal R’w omkring 40 dB)

kant over ”lettere generende”. Gang

måde kan måle forskellene på, hvor ge-

vil nabostøjen i gennemsnit opleves

ligger omkring ”moderat generet”,

nerende nabostøj er, når den fx høres

som ”moderat generende”.

værst når det er med hårde skosåler.

Fordelene ved en lyttetest er, at man

gennem forskellige typer vægge eller etageadskillelser.

For bedre vægge, fx 260 mm letbe-

Lyde fra boldspil eller Duploklodser,

ton med et reduktionstal på omkring

der hældes ud på gulvet, ligger over

50 dB, ligger de oplevede gener

Lyttetest af nabostøj

„kraftigt generende”. For trægulve på betonhuldæk kan

mellem ”moderat generende” og

I et lytteforsøg har 13 lyttere, der selv boede i lejlighed, bedømt genevirknin-

gang med bare fødder eller bløde

”lettere generende”. Vægge som fx 200 mm enkelt be-

sko holdes under et geneniveau,

gen af forskellige typer nabostøj. Re-

tonvæg eller en 2x80 mm betonvæg

som betegnes ”lettere generende”.

præsenteret var dels lyde, som høres

(reduktionstal omkring 60 dB) vil

Derimod ligger lyde fra boldspil eller

gennem vægge og kaldes luftlyd – fx

medføre, at nabostøjen opleves som

klodser højere end ”moderat gene-

stemmer, musik, fest og toiletskyl, dels

”lettere generende” eller mindre.

rende” for denne type etagedæk.

For trægulve på beton støbt på

lyde, som høres via etageadskillelser og kaldes trinlyd – som fx fodtrin, bold-

stedet kan kun gang med bløde sko

spil og Duploklodser – samt forskellige

holdes under ”lettere generende”.

slags ventilationsstøj. Nogle af lydene

Også her vil børns leg med bold

i lyttetesten var optaget i forskellige

og klodser opleves over ”moderat

lejligheder, andre var simuleringer af

generende”.

lyde i andre lejlighedstyper. Et af formålene med testen var at afprøve selve målemetoden. Et andet at finde ud af, om forskellige typer af lyd blev oplevet forskelligt, selvom de havde samme styrke. Endelig ville vi undersøge, i hvilken grad genevirkningen afhang af forskellige bygningskonstruktioner; det er vigtig viden, når man skal vælge mellem forskellige tiltag til at reducere nabostøj. Testens resultater er præsenteret i

Skala til måling af gener ved lyde Figuren viser brugerfladen fra lyttetestprogrammet SenseLabOnline.com. Lytteren kan med pileknapperne afspille de forskellige lyde og derefter afgive sin bedømmelse på skalaen Gene Slet ikke

Lettere

Moderat

Kraftigt

Ekstremt Angiv, hvor generende du opfatter lyden Gener: Lyden er irriterende eller forstyrrende

en samlet rapport. 2 Blandt de overordnede resultater kan nævnes:

Lyttetest skal ikke stå alene

Disse forhold kommer ikke nødven-

Lyttetesten er en måde at supplere

digvis i spil i en lyttetest. Dem kan

de objektive målinger af lydisolation

man være nødt til at afdække, fx

med subjektive oplevelser af lydens

med interviewundersøgelser i fel-

karakter og genepotentiale. Selvom det

ten. Man kan dog i lyttetesten bede

gøres på en systematisk og kontrolleret

lytterne forestille sig bestemte

måde, er det klart, at en sådan måling

situationer og evt. vise billeder af

ikke fuldstændig kan simulere de ram-

disse situationer på en storskærm i

mer, lydene opleves i til hverdag.

lytterummet.

For den faktiske genevirkning

Samlet set kan man ud fra de

afhænger af andet end selve lydens

hidtidige erfaringer med metoden

karakter og styrke. Genen afhænger

konkludere, at lyttetest af støj fra

også af den sammenhæng og situation,

tekniske anlæg og naboer kan

lyden optræder i, fx tidspunkt på døg-

give en værdifuld viden om, hvilke

net, hyppighed, forholdet til naboerne,

lyde der potentielt virker særligt

den generelle tilfredshed med boligen

generende, og hvilke former for

– samt hvor støjfølsom personen er.

lydisolerende tiltag der kan få disse gener ned på et niveau, beboerne vil opleve som acceptabelt.

Undersøgelsen indgik i projektet “Lyttetestmetode for bygningskonstruktioner − Ny målemetode til belysning af bygningskonstruktioners betydning for lydkarakteristika og genevirkning”.

Pedersen, Torben Holm; Skov, Rasmus Stahlfest Holck; Rasmussen, Birgit: Lyttetest for bygningskonstruktioner – Udvikling af metode til laboratorieforsøg med nabostøj, SBi BUILD, Aalborg Universitet København, 2020.

„

Fordelene ved en lyttetest er, at man på en reproducerbar og systematisk måde kan måle forskellene på, hvor generende nabostøj er, når den fx høres gennem forskellige typer vægge eller etageadskillelser.

Bygninger skal også designes for ørerne Lyd og akustik underprioriteres ofte, både når der skal bygges nyt og i forbindelse med renoveringsopgaver. Designprocessen styres af det visuelle, og arkitekter uddannes i ringe grad til at tænke i gode lydmiljøer. Resultatet er eksempelvis, at nabostøj er et større problem, end det behøvede at være. Der er brug for et holistisk syn på bygningsdesign, som tager brugernes behov mere alvorligt.

Af Morten Roar Berg, konceptudvik-

Den usynlige kvalitet

ler og specialist i akustisk design,

Akustik er typisk et af de sidste aspek-

Saint-Gobain Ecophon

ter af en bygning, arkitekter tager stil-

Hvordan kan det være, at lyd og akustik

ling til i designfasen. På det tidspunkt

underprioriteres i byggebranchen, når

i processen er meget andet allerede

man ved, hvor store konsekvenser et

besluttet og udformet. Det betyder, at

dårligt lydmiljø kan have for bygningers

der nu er mindre råderum, både når

brugere?

det gælder økonomi, æstetik og fysisk

At forstå ned i detaljen hvorfor det er

plads. Tidligere i processen har akustik

sådan, vil kræve en grundigere under-

typisk slet ikke været overvejet eller

søgelse af, hvordan en bygning bliver

drøftet.

til – lige fra arkitekten slår de første

På mange måder er arkitekters

streger, til bygningen opføres. Ud fra

proces og værktøjer faktisk ikke gearet

min viden om integration og implemen-

til at tage hånd om den akustiske del

tering af akustisk design i arkitekturen

af designet. De arbejder typisk med

og fra mine erfaringer som rådgiver har

stærkt visuelle repræsentationer i form

jeg nogle bud på, hvorfor de auditive

af tegninger og renderinger. Byg-

kvaliteter ikke tillægges større vægt og

ningsakustikken er på mange måder

værdi i byggeprocessen.

”usynlig” – to vægge kan eksempelvis

have nøjagtig det samme udseende,

cade snarere end brugernes velbefin-

men have en vidt forskellig lydisole-

dende, der udløser arkitekturpriser og

Kreative processer – og virkeligheden

rende effekt. Det er formentlig en af

præger arkitekters markedsføring.

Arkitekters hang til visuel æstetik må

årsagerne til, at lyd og akustik er et

Hvis man ville undersøge det visuel-

betragtes som et strukturelt problem i

så bogstaveligt talt overset aspekt af

les dominans empirisk, kunne man fx

faget. Eksempelvis bliver arkitektstude-

bygningsdesign. Man er først nødt til at

sammenligne udgifter til henholdsvis

rende oftest ikke introduceret til akustik

lære at få øje – og øre – for det.

facadeelementer og indeklima og

i løbet af deres uddannelse – men til-

Teoretikere som blandt andre

sætte dette i forhold til brugernes

bydes i bedste fald en frivillig introduk-

Juhani Palasmaa argumenterer for, at

velfærd. Eller man kunne undersøge,

tion til emnet, som det kan være svært

arkitektfaget er visuelt domineret og

hvordan arbejdstid fordeles på forskel-

at prioritere i et presset studieforløb.

blandt andet negligerer lyd og akustik.

lige opgaver i designfasen: Hvor meget

Problemet er ikke blot, at dette kan

fylder det visuelle i forhold til andre

er dedikeret til praksis i form af de pro-

gøre arkitekter uopmærksomme på det,

aspekter? Min påstand er, at de fleste

jektforløb, man ofte kan se umiddelbart

de ikke kan se. Det styrker også deres

arkitekter allerede kender svarene på

imponerende resultater af på arki-

tendens til at vægte det ydre og synlige

disse spørgsmål.

tektuddannelsernes udstillinger. Når

En relativt stor del af uddannelsen

langt højere end alle andre aspekter

man taler med erfarne professionelle

af godt bygningsdesign. Typisk er det

i byggebranchen om disse produkter,

også den spektakulære bygningsfa-

hæfter de sig ofte ved to forhold: Den

imponerende kreativitet og æstetik

Jeg har været rådgiver i projekter, der

samt fraværet af mange fuldstændig

måtte undergå voldsomme design-

grundlæggende tekniske og funktio-

ændringer, mens bygningen var under

nelle aspekter af et realistisk byggeri.

opførelse, og været med til akustiske

Sådanne ubundne, kreative design-

renoveringer af bygninger kort efter, at

rum eksisterer nærmest ikke i den

de stod færdige. Bliver det akustiske

virkelige verden. Når nyuddannede

design først tilføjet i sidste øjeblik –

danske arkitekter træder ind på ar-

eller når bygningen står færdig – bliver

bejdsmarkedet, begynder de derfor en

resultatet i langt de fleste tilfælde dy-

ny og anderledes jordnær uddannelse

rere, dårligere og med større gene for

med fokus på emner som økonomi,

brugerne. Hvis arkitekter var udrustet

reglementer og en lang række tekniske

med nogle ganske simple tommelfin-

forhold, herunder akustik.

gerregler, ville langt de fleste af den

I de tidligste stadier af designfa-

slags problemer kunne undgås. For

sen på et nyt projekt søger mange

såvel nybyggeri som renoveringer ville

tegnestuer dog tilbage til forestillingen

det betyde, at elementer som akustik,

om den frie, kompromisløse kreati-

der er vigtige for brugernes trivsel,

vitet. Arkitekterne isolerer sig, mens

blev tilstrækkeligt prioriteret og bedre

de slår de første streger og skaber

integreret i byggeriets helhed.

deres vision. Tesen synes at være, at såkaldt tekniske aspekter som akustik og lignende kun vil virke begrænsende for deres kreativitet. Men faktisk peger mange designteoretikere på, at visse begrænsninger kan fremme den kreative produktion, især hvis begrænsningerne indebærer, at designet allerede fra den spæde begyndelse rettes mod

„

Arkitekters hang til visuel æstetik må betragtes som et strukturelt problem i faget. Eksempelvis bliver arkitektstuderende oftest ikke introduceret til akustik i løbet af deres uddannelse.

at skabe et bæredygtigt resultat – også når det gælder forebyggelse af støjgener i en bygning.

Nyt værktøj skal lette design af gode lydmiljøer Virtuel akustik – computersimulerede lydoplevelser – vil måske kunne få lyd, støj og behageligt indeklima højere på dagsordenen, når bygninger designes eller renoveres. Nyt forskningsprojekt udvikler et værktøj til formålet.

Af Finnur Pind, ph.d.-studerende i akustik, Henning Larsen Arkitekter og DTU Inden længe vil lyd sandsynligvis blive en integreret dimension i arkitekters digitale 3D-modeller og virtual realityoplevelser. Denne mulighed for at simulere bygningers lydmiljøer i designfasen vil forhåbentlig gøre det byggede miljø mere akustisk tilfredsstillende for brugerne – og dermed mindske problemer med nabostøj.

Vi har i mange år vidst, hvordan man

Svært at forestille sig lyden

skaber akustisk behagelige rum,

En vigtig forklaring er, at hverken

Støtte og værdi i designprocessen

bygninger og udendørsarealer. Selvom

designere eller andre af byggeriets

Målet med det nye forskningsprojekt er,

nogle detaljer endnu ikke er helt på

interessenter i tilstrækkelig grad har

at lyd fremover skal være en integreret

plads, er hovedprincipperne nogen-

taget den eksisterende viden om lyd og

del af 3D-computermodeller inden for

lunde klare, og akustik og lyd bliver

akustik til sig. Mange har svært ved at

bygningsdesign. På sigt skal lyd også

da også i stigende grad inkorporeret i

forholde sig til akustiske størrelser som

kunne integreres i Bygnings Informati-

bygningsdesign. Eksempelvis er kra-

decibel, efterklangstider, indekser for

ons Modellering (BIM), der er en model

vene til akustik i det danske bygnings-

taleforståelighed osv.

og arbejdsmetode til at digitalisere

reglement blevet skærpet de senere år.

Derfor har vi udviklet en digital tek-

byggeprocessen.

Danmark og de andre nordiske lande

nologi, der kan hjælpe professionelle

Derved kan designere lege med

er førende, når det gælder akustisk

i byggebranchen med at forholde sig

forskellige geometrier, materialer, rum-

regulering i bygget miljø, og resten af

til lyd og akustik – også i den krea-

og planløsninger mv. På den måde vil

verden er på vej i samme retning, fx

tive designproces. Værktøjet er indtil

det være muligt ikke blot at se, men

med internationale bygningskoder som

videre en prototype, og det er fortsat

også høre forskellen mellem forskellige

WELL og LEED, der tager højde for

en udfordring at simulere lyd i realtid

design. Vi håber, at denne mulighed

akustik.

med tilstrækkelig høj nøjagtighed. Men

for at arbejde virtuelt med akustik vil

det er et spørgsmål om tid, før vi har et

være med til at gøre indsatsen for gode

for byggebranchen at fremstille aku-

værktøj, der giver bygningsdesignere

lydforhold til en værdiskabende del af

stisk tilfredsstillende bygninger og rum.

og andre mulighed for på forhånd at

byggeprocessen. VR-værktøjet vil des-

I tilfredshedsundersøgelser af moderne

opleve lyd og støj i forbindelse med

uden kunne give processens mange

kontorbyggeri angiver 60-70 pct. af

byggeprojekter. Det vil også være et

interessenter bedre mulighed for at

brugerne, at de er utilfredse med lyd-

vigtigt bidrag til at finde gode løsninger

træffe oplyste beslutninger om lyd og

miljøet. Desuden viser undersøgelser,

til at forebygge og mindske nabostøj.

støjreduktion.

Alligevel er det fortsat en udfordring

at støjforurening i det byggede miljø

Værktøjet vil nok i første omgang

Værktøjet er i en prototype afprøvet

gradvist øges, mens gener fra de fleste

især blive brugt i forbindelse med

hos Henning Larsen Arkitekter med

andre former for miljøforurening, fx fra

nybyggeri. Men der er gode muligheder

positive erfaringer. VR-oplevelsen har

luften, er faldende.

for at videreudvikle det, så det også

gjort det muligt for arkitekter at lytte

kan anvendes ved renoveringsprojek-

til de akustiske konsekvenser af deres

eksisterende viden om akustik ikke af-

ter, hvor fx akustik og støjisolering af

designvalg. Vi forventer og håber,

spejles i branchens slutresultater. Den

nogle af de mange ældre bygninger

at sådanne simuleringer fremover vil

divergens har et forskningssamarbejde

kan indgå.

påvirke deres designvalg både ved

Med andre ord ser det ud til, at den

mellem Henning Larsen Arkitekter,

nybyggeri og renoveringer, og at det vil

DTU og École polytechnique fédérale

være med til at forebygge og mindske

de Lausanne gennem flere år forsøgt at

problemer med nabostøj.

finde forklaringer og løsninger på.

Bæredygtigt byggeri handler også om lyd og støj Akustikken i og imellem boliger har stor betydning for beboeres velbefindende. Derfor indgår støjgener, når byggeri skal certificeres efter den danske DGNB-standard. Dens krav til støjdæmpning skærpes på en række områder, men ved renoveringer kan selv mindre forbedringer anerkendes.

Af Stine Dyssel Engel og Lau

tede bæredygtighed skal forstås og

Raffnsøe, Green Building Council

vurderes både socialt, økonomisk og

Denmark

miljømæssigt:

I 2010 blev nonprofitorganisationen Green Building Council Denmark etableret med ambitionen om via certificering at trække hele byggebranchen –

sociale funktion for brugerne og omgivelserne.

bygherrer, rådgivere og entreprenører

Bygningen skal have lave totalom-

– i retning af lavere miljøbelastning og

kostninger set over sin samlede

bedre kvalitet i byggeriet. Inspirationen

levetid, så så mange som muligt har

og forlægget til certificeringen kom fra Tyskland, men standarden er grundigt

råd til at bo der. Miljøbelastningen fra bygningen over

tilpasset og videreudviklet til danske

hele dens levetid skal være mindst

forhold.

mulig.

Grundtanken i certificeringsstandarden DGNB er, at en bygnings langsig-

Bygningen skal opfylde sin primære

Certificeringen har i løbet af sine første ti år sat en dagsorden i store dele af

Fokus på støj i den enkelte bolig

byggebranchen, og i 2020 er det op

En vigtig nyskabelse i DGNB’s 2020-krav er, at der stilles krav til den såkaldte

mod 20 pct. af alle større nybyggerier,

efterklangstid – hvor meget det runger. Det er især et problem i nybyggeri

der ønsker at opnå en DGNB-certifi-

med store rum og en minimalistisk indretning. Efterklangen kan ret let dæmpes

cering.

med lydabsorbenter på loft eller vægge, og princippet i DGNB er, at dette bør gøres til en del af bygningens udformning – ikke noget den enkelte beboer selv

Betydningen af akustik og støj

skal finde en løsning på.

Akustik og støj i bygninger og bo-

DGNB øger også fokus på lydisolering mellem værelser i den enkelte bolig,

liger betyder meget for vores komfort

fx mellem forældresoveværelset og børneværelse. Desuden skærpes kravene

og velbefindende. Derfor er lydmiljøet

til nogle af de støjkilder, der erfaringsmæssigt er særligt generende. Det gæl-

en vigtig del af bygningers sociale

der især støjniveauet fra ventilation i soveværelse og fra emhætten, fx i åbne

funktion og bæredygtighed. Fra forsk-

køkken-alrum.

ningen i trafikstøj ved vi, at støj kan give betydelige gener, og at langtidseksponering for støj kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Se også artiklen Er nabostøj sundhedsskadeligt? på side 26. Derfor er det helt afgørende at inddrage støjbelastning i certificeringen af bygningers bæredygtighed. Ad den vej kan vi være med til at sikre, at der bygges boliger, der er behagelige at opholde sig i og ikke er sundhedsskadelige. De seneste årtiers indsats for at gøre boligers klimaskærme tætte – blandt andet af hensyn til energiforbruget – har også været med til at mindske generne fra trafikstøj. Især har vinduer

„

Akustik og støj i bygninger og boliger betyder meget for vores komfort og velbefindende. Derfor er lydmiljøet en vigtig del af bygningers sociale funktion og bæredygtighed.

med flere lag glas markant forbedret støjdæmpningen, ikke blot i nybyggeri, men også i de mange ældre bygninger, der har fået skiftet vinduer. Men den udvikling har faktisk skærpet behovet for også at gøre noget ved støjen inde i bygningerne. For når den

udefrakommende støj bliver mindre, lægger vi mere mærke til anden støj, fx fra ventilationen, køleskabet – eller fra naboen. I bygningsreglementet er der i dag minimumskrav til støjisolering mellem lejligheder, mellem fælles trappe/gangarealer og boligerne samt maksimumgrænser for støjen fra tekniske installationer. Hvis et nybyggeri skal kunne DGBN-certificeres, skal det overholde en række krav til akustik, lyd og støj i boliger, der går videre end minimumskravene i bygningsreglementet. Certificeringen består af et pointsystem, og det er muligt at blive certificeret på forskellige niveauer.

Skærpede krav til støj mellem boliger DGNB-certificeringen af bæredygtigt byggeri udvikler sig løbende. I version

Det betyder imidlertid ikke, at støjisole-

stuen eller andre støjende opholdsrum.

2020 bliver kravene i forhold til støj og

ringen ikke kan og bør forbedres også

Dette gælder i den enkelte bolig, men

akustik skærpet markant. Det gælder

i ældre bygninger. For at præmiere

i princippet også mellem lejligheder –

både kravene til støjdæmpning mellem

sådanne bestræbelser bedømmes

selvom man ikke kan være sikker på,

lejligheder og mellem værelser i den

renoveringer i certificeringen ud fra

hvordan naboen indretter sig.

enkelte bolig. Se også faktaboksen

lavere krav end nybyggeri. Selv mindre

Fokus på støj i den enkelte bolig.

forbedringer kan være meget værdi-

ning mellem boliger er vanskelig, er,

fulde for beboerne og får derfor point

at den er vanskelig at udføre korrekt i

til renoveringer som til nybyggeri, men

i certificeringen, selvom resultatet ikke

praksis. Selv små fejl i udførelsen kan

støjdæmpning er en af undtagelserne.

når op på nutidens standarder.

fuldstændig ødelægge en i teorien god

I DGNB stilles generelt samme krav

For i mange ældre bygninger er lyd-

Planløsningen kan også have betyd-

En af årsagerne til, at støjdæmp-

støjdæmpende løsning. Derfor er vur-

dæmpningen mellem boliger virkelig

ning for oplevelsen af generende støj,

deringen af støjdæmpning i DGNB al-

dårlig, og selv i omfattende renoverin-

og det indgår i certificeringen. Det kan

tid baseret på målinger af den faktiske

ger kan det være umuligt eller meget

handle om, hvorvidt der er mulighed for

støj, fx ved stikprøver. Det er ikke nok

omkostningsfuldt at opnå samme støj-

at etablere mindst ét stillerum/soverum,

at henvise til beregninger, der viser, at

dæmpning som i moderne bygninger.

fx ved en stille facade i stedet for op til

et tiltag burde reducere støjen.

„

I mange ældre bygninger er lyddæmpningen mellem boliger virkelig dårlig, og selv i omfattende renoveringer kan det være umuligt eller meget omkostningsfuldt at opnå samme støjdæmpning som i moderne bygninger. Det betyder imidlertid ikke, at støjisoleringen ikke kan og bør forbedres.

Green Building Council Denmark arbejder vedholdende for et stadigt mere bæredygtigt byggeri – også når det gælder akustik og støj og både i nybyggeri og ved renoveringer. Det er et område, hvor der er gode muligheder for at gøre det bedre – både ved at anvende nogle af de produkter og løsninger, der allerede findes, og ved at øge indsatsen for at finde nye veje til at mindske støjgener i og mellem boliger.

Lydisolering i ældre ejendomme: Fordele, udfordringer og dilemmaer Hvis nabostøj reduceres til et adfærdsproblem, får vi måske ikke undersøgt og udnyttet mulighederne for at mindske problemet ad teknisk vej. Pragmatiske løsninger er ofte nødvendige, når mange hensyn skal balanceres. Artiklen inddrager og perspektiverer en række af hvidbogens øvrige bidrag.

Af antropolog Sandra Lori Petersen,

brationer forstyrrede hendes nattesøvn

valgte at prioritere at få lavet lydisole-

postdoc, Københavns Universitet

og forringede i det hele taget hendes

ring i soveværelset og blev lettet over,

I en lejlighed i udkanten af København

mulighed for at finde fred i hjemmet.

at hendes bankrådgiver så investerin-

er en tømrer ved at montere isole-

Birgitte fandt den lille familievirk-

gen på 50.000 kr. som en forbedring af

ring, forsatsvægge og et nedsænket

somhed, tømreren arbejder i, på nettet.

loft i soveværelset i en ejerlejlighed

Da hun ringede til dem første gang,

i en bygning fra 1935. Birgitte købte

var hun lettet over at finde nogen, som

stiller relativt høje krav til lydisolering

lejligheden to år tidligere. Hun så frem

kunne hjælpe hende, men det var næ-

mellem boliger i nybyggeri.1 Når jeg i

til at skabe sig en hyggelig base her,

sten en lige så stor lettelse, at kvinden i

mit studie af nabostøj har været i kon-

men måtte hurtigt sande, at hendes liv i

telefonen anerkendte hendes problem.

takt med beboere og professionelle,

lejligheden blev præget af, hvor tydeligt

Hverken hendes kollegaer, venner eller

forlyder det da også, at problemer med

hun kunne høre naboerne og lyden af

familie havde nemlig kunnet sætte sig

nabostøj i nybyggeri er relativt sjældne.

varmefyret i kælderen, som fik væggen

ind i, hvordan lyde og vibrationer i den

Den danske boligmasse fornys imidler-

i soveværelset til at vibrere. Lyde og vi-

grad kunne genere hende. Birgitte

tid kun med cirka 1 pct. årligt 2 , hvorfor

lejligheden, der ville øge dens værdi. Det gældende bygningsreglement

langt de fleste hjem i Danmark huses

veringer af den ældre boligmasse. Det

bostøj som udtryk for uhensigtsmæssig

af ældre bygninger, der er opført på

har sandsynligvis en række konsekven-

adfærd, der derfor også bedst løses

et tidspunkt, hvor der ikke fandtes (så

ser for beboeres livskvalitet, sundhed

igennem adfærdsændringer – hos den

restriktive) regler om lydisolering. Når

og indbyrdes konflikter.

lydproducerende, den lydgenerede

den ældre boligmasse sættes i stand

Studiet ”Hvad er nabostøj?” har

eller hos begge. Studiet sandsynliggør

og renoveres, er der ingen lovkrav om,

haft som sit primære sigte at under-

imidlertid, at mange problemer med

at lydisoleringen skal leve op til det

søge, hvordan og hvornår beboere i

nabostøj ville kunne afhjælpes med en

seneste bygningsreglement. Medmin-

etagebyggeri oplever lydene fra deres

større grad af lydisolering af vægge,

dre bygningen ændrer funktion eller

naboer som generende støj. Projektet

gulve og lofter. Derfor er det vigtigt at

praktisk taget nedrives til fundamentet,

har derudover fulgt en række ”spor”

få belyst, både hvilke incitamenter der

inden den bygges op igen, er de gæl-

igennem bolig- og byggesektorerne

kan være for dette, og hvilke dilemmaer

dende krav de – ofte meget få – som

for bedre at forstå præmisserne for

og udfordringer der gør, at det alligevel

gjaldt på det oprindelige opførselstids-

de bygninger, som danner ramme om

ikke altid ligger lige for at bruge lydiso-

punkt. 3

beboeres hjem og dermed for deres

lering som løsningsmodel.

Ifølge rapporten Bedre lydisolering

oplevelser af nabostøj. Her tænkes ikke

i nyrenoverede boliger4 er lydisolering

blot på lovgivning og (fravær af) krav

i ældre bebyggelser ofte så mangel-

om lydisolering i forbindelse med reno-

Mange gevinster ved lydisolering

fuld, at selv mindre indgreb kan give

veringer, men også på de almindeligt

Birgitte rejste på ferie, og mens hun

væsentlige forbedringer. ”Utilstræk-

udbredte sociale og kulturelle spil-

var væk, monterede tømreren isole-

kelig lydisolation” er en velkendt kilde

leregler for, hvordan vi som samfund

ring, forsatsvægge og nedsænket loft

til gener for beboere, hedder det i rap-

mener, vi bør bo sammen, og dermed

i hendes soveværelse på to dage. Da

porten, og alligevel kan forfatterne – i

hvordan nabostøjsgener forstås og

vi talte med Birgitte igen tre måneder

overensstemmelse med hvad jeg har

håndteres.

senere, fortalte hun, hvordan lydiso-

fået oplyst – konstatere, at lydforhold som oftest ikke prioriteres ved reno-

Studiet har vist, at beboere selv altovervejende forstår problemer med na-

leringen har fået hende til at føle, at lejligheden er et sted, hvor hun sover bedre og bedre kan slappe af og lade op, når hun kommer hjem fra arbejde. Det er sandsynligt, at mange andre beboere i etageejendomme, der føler sig generet af lyde fra deres naboer, ville have lignende oplevelser af forbedret livskvalitet, hvis også deres hjem blev bedre lydisoleret. En del problemer med nabostøj udvikler sig til konflikter mellem beboere. 6 I en undersøgelse om naboskab, foretaget for BL i 2016, svarede 29,3

pct. af de adspurgte, som boede i etagebolig, at de inden for de sidste fem år havde oplevet konflikter med deres naboer. 70,2 pct. af disse konflikter omhandlede støj. Konflikter kan 7

i sig selv være opslidende og påvirke beboeres oplevelse af deres hjem negativt. Desuden kan både støjgener og konflikter have negative sundhedsmæssige konsekvenser. 8 Det er derfor rimeligt at antage, at øget lydisolering mellem boliger i etageejendomme vil kunne mindske beboeres indbyrdes konflikter og resultere i øget livskvalitet og sundhed.

„

forbedring, fordi det ikke forbedrer bygningens æstetiske kvalitet – og

Rammesætningen af nabostøj som et personligt problem gør, at de fleste end ikke tænker på at undersøge, om der er materielle forhold i bygningen, som gør dem særligt udsatte for transmission af lyd fra naboers hjem.

At være mere opmærksom på

måske ligefrem gør boligerne en smule mindre. Samlet set kan disse forhold gøre det vanskeligt for både ejere og foreninger at prioritere en relativt bekostelig lydisolering, når ældre bygninger renoveres. Vi har i projektet været i kontakt med private udlejere, som på beboeres opfordring har undersøgt mulighederne for at forbedre lydisoleringen imellem boliger i ældre etageejendomme. Det har dels resulteret i hjemmebryggede løsninger, hvor gipsvægge er monteret direkte på enkelte eksisterende vægge

bygningens beskaffenhed, herunder

med meget lidt lydisolerende effekt,

mangelfuld lydisolering, kan være med

dels i mere omfattende forbedringer

til at ændre forståelsen af nabostøjs-

i enkelte lejligheder, hvor lejere har

problemer, så årsagerne til problemer

været parate til at (med)finansiere for-

ikke udelukkende søges i uhensigts-

dien af lejligheden. Lydisoleringen vil, i

bedringen igennem en huslejestigning.

mæssig adfærd. På den måde kan øget

lighed med andre forbedringer, skulle

En enkelt udlejer, vi har talt med, har

fokus på lydisolering imellem boliger

godkendes af foreningens bestyrelse,

været i dialog med akustiske eksperter,

medvirke til, at naboer i ældre etage-

hvis den efterfølgende skal kunne til-

men konkluderet, at større investerin-

ejendomme frem for konflikter om støj

lægges andelsprisen (i afskrevet form).

ger i lydisolerende forbedringer ville

kan mødes i fællesskaber om at hånd-

For beboere i den almene og den

tere udfordringerne. Det kan imidlertid

private udlejningssektor er lydisolering

kræve økonomiske investeringer.

ét blandt mange forhold, som almene

ter renoveringer af den almene sektors

boligselskaber og private udlejere kan

boligmasse. I en rapport udgivet af

Den økonomiske prioritering

prioritere i forbindelse med renoverin-

fonden i 2019 hedder det: ”Behovet

Birgitte finansierede selv med et bank-

ger af ældre etageejendomme. Lydiso-

for boliger uden støjgener er blevet

lån lydisoleringen af sit soveværelse.

lering skal her ”konkurrere” med andre

større og større […] Ved renovering bør

Som boligejer var det hendes eget

forhold, hvoraf nogle er lovkrav, nogle

lydforholdene undersøges og eventuelt

valg.

forbedrer boligernes æstetiske udtryk,

forbedres.”10

være for dyrt. Landsbyggefonden rådgiver og støt-

og andre – såsom energirenoveringer

Da fonden aktuelt ikke vurderer at

investering oftest kunne godkendes

– er lette(re) at måle på. At investere i

have midler til en generel udbedring af

som en forbedring, der øger brugsvær-

lydisolering kan opleves som en usynlig

mangelfuld lydisolering, prioriteres det

For andelsboligejere vil en sådan

at støtte lydisolering i boliger, hvor der

en del af projektet at mindske lydtrans-

er mulighed for at udføre forbedringer

mission internt i bygningen.

igennem ”forholdsvis simple ændringer af konstruktioner”, og hvor ombygning i forvejen støttes.

I praksis lader det til, at det forekom-

Før hun besluttede at lydisolere

mer for kompliceret at prioritere lyd-

soveværelset, var Birgitte igennem en

isolering imellem boliger i forbindelse

række overvejelser. Ingen andre forstod

med renoveringer. Et eksempel på

hende rigtigt, og hun kom i tvivl om,

dette er det almene boligskab Fole-

hvorvidt den gene, hun oplevede, var

haven, der består af 1.000 boliger i et

reel og berettiget. Birgitte valgte at

byggeri fra 1952. Her kan man med be-

søge mere viden om støjproblemet, og

boerformand Villy Sørensens ord ”høre

det er overraskende nok atypisk.

næsten alt fra overboer og naboer”.

Mangel på viden blandt private såvel

Han forklarer, at beboere har rejst det

som blandt en del professionelle er

som et problem og fremhævet, at en

nemlig en del af grunden til, at pro-

øget lydisolering imellem boligerne ville

blemer med nabostøj ofte forstås som

forbedre beboernes livskvalitet.

individuelle, personbårne og primært

Da Folehaven ligger tæt på tungt

følelsesmæssige: Naboen kan eller vil

trafikerede indfaldsveje, har man i

nok ikke tage hensyn til andre, eller vi

forbindelse med tidligere renoveringer

mangler nok selv tolerance og over-

haft fokus på trafikstøj. Når man med

bærenhed. Faktuel viden om fysiske

en øget isolering af facade og vinduer

forhold spiller en forbavsende lille rolle.

mindsker trafikstøj i boligen, medfører

Rammesætningen af nabostøj som et

det imidlertid ofte, at lyde fra tilstøden-

personligt problem gør, at de fleste end

de hjem høres (endnu) tydeligere.

ikke tænker på at undersøge, om der er

Fordi man oplevede, ”at der ikke

Manglende viden om lydforhold

materielle forhold i bygningen, som gør

er nogen umiddelbart tilgængelig

dem særligt udsatte for transmission af

viden om lydisolering mellem boliger”,

lyd fra naboers hjem – endsige om der

kom det til at virke ”uoverkommeligt

findes tekniske løsninger på problemet.

og omkostningstungt” at formindske

Når fx arkitekter mangler viden om

lydtransmissionen imellem boligerne.

og fokus på lyd, bliver akustiske forhold

Trods beboernes udtrykte ønske om

og lydisolering sjældent en del af den

bedre lydisolering imellem boliger står

kreative proces ved design af bygnin-

området derfor over for at gennemføre

ger og renoveringsprojekter.13 Og når

en helhedsplan, hvor man ikke har

almindelige håndværkere, viceværter

taget stilling til, hvorvidt det skal være

og pedeller ikke tænker over lydforhol-

dene, kan de overse eller forsømme

– Når stadig flere beboere oplever,

i vekselvirkning med samfundets øvrige

mindre reparationer, der ellers kunne

hvilken forskel god lydisolering

forandring, teknologiske landvindinger

være ”lavthængende” og relativt billige

imellem boliger kan gøre for deres

og skiftende arkitektonisk æstetik.15

”frugter” i indsatsen for at mindske

dagligdag, vil det formentlig føre

transmissionen af lyd. Det kan fx være

til et øget pres for at forbedre

skala kunne opnå mærkbare effekter

at tætne huller i forbindelse med

lydforholdene også i den ældre

ved at gå pragmatisk til værks med

rørføring eller småreparationer i ældre

boligmasse.

enkle forbedringer.16 Et godt sted at

vægge, der foretages med materialer,

Når vi forbedrer og fornyer vores

Sandsynligvis vil man også i større

starte kunne være at gennemføre for-

som tillader mindst mulig lyd at pas-

boliger, skaber vi nemlig samtidig

søg og test, som dels kan skabe mere

sere.

et mentalt overskud til at forestille

viden og opmærksomhed om feltet,

os, hvordan boligerne bliver endnu

dels kan styrke kreativiteten i udviklin-

Idealer – og pragmatiske løsninger

bedre. Dermed afføder forbedrin-

gen af nye løsninger. Netop anbefa-

ger nye forventninger til og idealer

linger til videre praksis på området er

I etageejendomme kan æstetikken ved

for fremtidige forbedringer. Således

temaet for denne publikations afslut-

høje lofter, kunstfærdig stuk og karak-

udvikler danskernes boligidealer sig

tende artikel.

teristiske paneler være svære at bevare i forbindelse med lydisolering – eller de kan kræve ekstra investeringer at retablere. Sammenholdt med de øvrige økonomiske udfordringer ved at prioritere øget lydisolering peger det på

1 Se også artiklen Forbedring af lydisolering mellem etageboliger: Behov og muligheder på side 46.

Velkommen hjem. Tendenser i dansk boligarkitektur, Marie Stender, Claus Bech-Danielsen og Mette Mechelborg, 2018, udgivet af Dansk Arkitektur Center.

Læs mere om retningslinjer for bygningsreglementet her: bolig-ejer.dk/*bygningsreglementet

vigtigheden af at udvikle pragmatiske

Rapporten er udgivet af Byfornyelsesselskabet i 2003 og støttet af Grundejernes Investeringsfond.

løsninger. I nogle tilfælde kan det være

Læs mere om resultaterne i artiklen Når lyden af naboer bliver en gene på side 8.

at starte som Birgitte med at lydisolere

Se også artiklen Konfliktmægling kan dæmpe gemytterne på side 34.

et enkelt rum. Igennem sådanne pragmatiske forbedringer af lydforholdene i vores boliger vil flere danskere få mulighed for at opleve den positive effekt, det kan have på deres dagligdag og livskvalitet. Green Building Council Denmarks tekniske direktør, Lau Raffnsøe, pointerer, at de høje standarder for lydisolering i nybyggeri på sigt kan have en lignende virkning og ”smitte af” på beboeres forventning til lydforhold i ældre byggeri:14

Undersøgelsen Naboskab er kommissioneret af BL – Danmarks Almene Boliger og foretaget af A & B Analyse i 2016; den omhandler alle boligformer i Danmark og altså ikke kun almene boliger.

Lund et al. (2014): Stressful social relations and mortality: a prospective cohort study, in Journal of Epidemiology and Community Health (1979-), Vol. 68, No. 8, pp. 720-727. Se også artiklen Er nabostøj sundhedsskadeligt? på side 26.

Selvom man teknisk kan måle sig frem til, hvor meget lyd der transmitteres igennem vægge og etageadskillelser i en bygning, kan det være vanskeligt at måle, hvor og hvornår naboer oplever hinandens lyde som generende.

Sundere almene boliger, udgivet af Landsbyggefonden i 2019.

Personlig kommunikation med Käte Thorsen, Landsbyggefonden.

Se også artiklen Bæredygtigt byggeri handler også om lyd og støj på side 60.

Se også artiklerne Bygninger skal også designes for ørerne på side 55 og Nyt værktøj skal lette design af gode lydmiljøer på side 58.

Se også artiklen Bæredygtigt byggeri handler også om lyd og støj på side 60.

Velkommen hjem. Tendenser i dansk boligarkitektur, Marie Stender, Claus Bech-Danielsen og Mette Mechelborg, 2018, udgivet af Dansk Arkitektur Center.

16 Rambøll og BoVest har i samarbejde udviklet vejledningen Håndtering af støjhensyn ved renovering af almene boliger – interne lydforhold, som er tilgængelig via roligbolig.dk.

Anbefalinger På baggrund af forskningsprojektet ”Hvad er nabostøj?” og de øvrige bidrag i denne hvidbog følger her tre gange tre anbefalinger til, hvordan transmission af lyd imellem boliger kan håndteres i etagebyggeri. Anbefalingerne retter sig mod andels- og ejerforeninger, boligselskaber, private udlejere, professionelle beslutningstagere, interesseorganisationer og fonde på bolig- og byggeområdet.

Anbefalinger om hverdagsliv og konflikter 1. Håndtér nabostøj i fællesskab og via mindre reparationer

2. Anerkend, at nabostøj er grænseoverskridende – og rådgiv ud fra det

Problemer med nabostøj kan være ud-

En fælles husorden kan være et kon-

For de fleste danskere er hjemmet

tryk for groft hensynsløs adfærd og/el-

struktivt udgangspunkt for en dialog

et vigtigt sted, som er tæt knyttet til

ler helt urealistiske forventninger om, at

om, hvilke fælles retningslinjer man

personlig integritet. Her forventer man

der ikke må slippe én fremmed lyd ind i

ønsker for støj i bygningen – også

mulighed for privatliv, ro og en vis grad

ens hjem. Men ofte er problemet mere

inden konflikter opstår. Måske kan eksi-

af kontrol. At være generet af naboers

komplekst. Beboere er forskellige og

sterende formuleringer i husordenen

lyde kan opleves grænseoverskridende

har forskellige livsformer, dagsrytmer

præciseres, og dialogen herom kan

– som at modtage uinviterede gæster

og behov, samtidig med at lydisolerin-

give anledning til, at beboere i fælles-

i sit hjem. Tilsvarende kan det føles

gen i ældre byggeri ofte er mangelfuld.

skab får sat ord på forskellige behov

urimeligt, hvis man bliver bedt om at

Derfor kan selv ”hverdagslyde” fra én

for henholdsvis at skabe lyde og at

ændre adfærd i sit eget hjem, når ens

lejlighed trænge tydeligt igennem hos

have ro.

helt almindelige hverdagsaktiviteter

naboerne og opleves generende.

opleves som støjende af naboer. Ofte vil man – til en vis grad – kunne

Derfor anbefales ejerforeninger,

forbedre lydforholdene i boliger ved

I håndteringen af nabostøjsklager

andelsforeninger, boligselskaber og

mindre tiltag. Det kan fx være at re-

anbefales professionelle at rådgive

private udlejere at sætte nabostøj og

parere utætheder imellem lejligheder

om, at det, der opleves som støj, ofte

støjreducerende tiltag på dagsordenen

ved rør og i vægge eller ved at sikre

stammer fra hverdagsaktiviteter og for-

som en fælles udfordring, man med for-

korrekt opsætning af højttalere mv.

skellige livsformer. Samtidig anbefales

del kan forebygge gennem en løbende

Det anbefales derfor, at ejerforeninger,

professionelle så vidt muligt at udvise

dialog og via fysiske forbedringer af

andelsboligforeninger, boligselskaber

interesse og åbenhed for de involve-

bygningens lydforhold.

og private udlejere udnytter enkle veje

rede parters forskellige oplevelser af

til støjreduktion – selvom løsningerne

nabostøjskonflikter. En sådan anerken-

ikke kan fjerne støjen helt.

delse efterlyses ofte af beboere, der er eksponeret for nabostøj, såvel som af beboere, der modtager klager over støj.

Anbefalinger om lydisolering 3. Indgå samarbejde med konfliktmæglere Jo længere konflikter om nabo-

4. Gør det økonomisk lettere for beboere at lydisolere

støj løber, desto sværere kan de

De fleste beboere betragter nabostøj

Andelsboligforeninger anbefales at

være at bilægge. Derfor anbefales

som noget, de kun kan handle på ved

arbejde for og informere om, at lydiso-

beboere, ejer-, andelsforeninger,

enten selv at blive mere rummelige eller

lerende tiltag indgår i rækken af mulige

boligselskaber og private udlejere

ved at få naboen til at ændre adfærd.

forbedringer, der øger boligens værdi.

at fremme en tidlig og uformel

Det anbefales at forbedre de økono-

Ejerforeninger anbefales ligeledes at

dialog – som et supplement til den

miske muligheder for, at beboere – på

øge fokus på mulighederne for at lyd-

mulighed for at klage, der selvføl-

baggrund af professionel rådgivning

isolere mellem boligerne og derigen-

gelig også skal være. De formelle

og fagligt anerkendte løsninger – kan

nem øge boligens værdi.

klager kan nemt opleves som en

prioritere forbedring af de fysiske lyd-

anklage mod den måde, man lever

forhold i deres egen bolig, eksempelvis

sit liv på, mens en uformel dialog

i form af lydisolering.

kan virke konfliktnedtrappende. Boligselskaber og private udlejere anBoligforeninger, -selskaber og

befales at gøre det muligt for lejere at

private udlejere anbefales derfor at

tage initiativ til, at midler fra vedligehol-

supplere almindelig juridisk sags-

delseskonti prioriteres til lydisolerende

behandling af klager med samtaler

tiltag i boligen. Ved fraflytning bør lejer

med de involverede beboere og om

ligeledes kunne søge godtgørelse for

nødvendigt tilbyde egentlig kon-

gennemførte forbedringer, såfremt

fliktmægling med en professionel

de er forhåndsgodkendte, og det kan

konfliktmægler. Andelsboligforenin-

dokumenteres, at de er udført bygge-

ger og ejerforeninger anbefales

teknisk forsvarligt og professionelt.

ligeledes at få tilknyttet en professionel konfliktmægler.

5. Lydisolér, når der renoveres I ældre etagebyggeri vil øget lydiso-

6. Få udviklet flere forskellige lydisolerende løsninger

lering imellem boliger ofte bidrage til

Der er behov for at udvikle flere for-

med fokus på at skabe forskellige

bedre lydforhold og dermed bedre

skellige materielle muligheder for at

løsninger til at mindske problemer med

indeklima i de enkelte boliger. Lydiso-

forbedre lydforholdene i en bygning.

nabostøj i etagebyggerier.

lering kan derfor med fordel foretages,

Det vil gøre det lettere for bygherrer,

når bygninger alligevel renoveres. I

ejere og beboere at prioritere såvel en

Ved at arbejde sammen på tværs og

nogle tilfælde kan mindre indgreb have

omfattende lydisolering som mindre

kombinere, hvad vi ved om beboeres

en stor effekt; man kan eksempelvis

gennemgribende tiltag – ud fra deres

oplevelser af nabostøj med byggetek-

prioritere at forbedre lydforholdene i

æstetiske præferencer og økonomiske

nisk og akustisk viden, vil man kunne

beboernes soveværelser. I forbindelse

rammer. Det anbefales derfor, at fonde

udvikle nye løsnings- og forbedrings-

med planlægning af renoveringer

og puljer støtter udviklingsprojekter

muligheder på tværs af fagligheder.

anbefales det, at man undersøger bygningens akustiske beskaffenhed og søger rådgivning om, hvordan man i netop denne bygning kan forbedre lydforholdene. Det anbefales, at beslutningstagere og finansielle aktører i forbindelse med renoveringer i etageejendomme prioriterer forbedringen af lydforhold og afsætter midler til lydisolerende tiltag. Når der isoleres mod trafikstøj i boliger, vil transmissionen af lyde imellem boliger inde i bygningen ofte blive tydeligere for beboerne. Det kan medføre gene i forhold til nabostøj. Derfor anbefales det, at lydisoleringen mellem boliger forbedres, når der isoleres for udefra kommende trafikstøj.

Anbefalinger om videndeling, forskning og udvikling 9. Støt forskning i nabostøj og naboskab

Eksperter, rådgivere og vidensinstitu-

8. Styrk viden om lydforhold og lyddesign i designprocessen

tioner inden for bolig- og byggebran-

Bæredygtige boliger og øget livskva-

jens sundhedsmæssige konsekven-

chen anbefales at øge formidlingen af

litet i etagebyggeri er også et spørgs-

ser, ved vi stadig for lidt om, hvordan

de eksisterende muligheder for lydiso-

mål om et godt lydmiljø. Derfor er det

vedvarende eksponering for nabostøj

lering i forbindelse med renoveringer

vigtigt, at nutidens og fremtidens arki-

påvirker helbredet i forhold til eksem-

af ældre etagebyggeri. Både beboere,

tekter får en dybere viden om akustik

pelvis søvn og stress. Der er derfor

boligforeninger, udlejere og bygher-

og lyd og integrerer denne viden, når

behov for øget sundhedsvidenskabelig

rer bør have adgang til velformidlede

de designer nybyggeri, og særligt når

forskning på dette felt.

beskrivelser af muligheder for forbed-

den ældre boligmasse renoveres. Det

ringer af lydforhold imellem boliger i ek-

anbefales, at arkitektuddannelser og

Endvidere vil tværfaglige forsknings-

sisterende byggeri, herunder viden, der

tegnestuer giver akustik og lyd en mere

projekter kunne bidrage til en dybere

er relateret til forskellige bygningstyper.

fremtrædende rolle i deres virke.

forståelse af og en række bedre løsnin-

7. Øg kendskabet til eksisterende løsninger

Mens der er forsket en del i trafikstø-

Det gælder både enkle reparationer og

ger på problemer med nabostøj. Ved

gennemgribende lydisoleringstiltag.

at kombinere kvalitative forståelser af beboeres oplevelser med teknisk viden om bygninger og lyd vil man kunne udvikle mere specifikke anbefalinger til, hvilke løsninger der bør prioriteres. Sammen med en øget kvantitativ viden om problemets udbredelse vil det skabe et godt grundlag for at forstå de ret komplekse udfordringer og pege på, hvordan de kan løses. Det

Nabostøj – en fælles udfordring Juni 2020 En hvidbog fra forskningsprojektet ”Hvad er nabostøj?”

anbefales derfor at støtte tværfaglig forskning om transmission af

Tilrettelæggelse og redaktion: Sandra Lori Petersen, Institut for Antropologi, Københavns Universitet Medredaktør: Bettina Skårup, bettinaskaarup.dk

lyd mellem boliger i etagebyggeri i relation til nabostøj.

Forskningsprojektets følgegruppe: Torben Holm Pedersen, FORCE Technology

Det anbefales endvidere at gen-

Rasmus Skov, FORCE Technology

nemføre et bredere kvalitativt studie

Søren Meyer, Grundejernes Investeringsfond

af naboskab som en nær relation,

Stig Hessellund, Realdania

der rummer såvel store sociale

Jacob Kreutzfeldt, Struer Tracks

muligheder som konfliktpoten-

Marie Stender, Aalborg Universitet

tiale. I både dansk og international

Birgit Rasmussen, Aalborg Universitet

forskning er der p.t. udført meget få dybtgående studier af konkrete naborelationer. Ved at analysere de faktiske sociale dynamikker mellem

Kirstine Lorenzen, tidligere Gate 21 Rebecca Engberg, tidligere Danish Sound Network Kristian Krämer, Danish Sound Network Jens Lyager, tidligere ROCKWOOL International Katrine N. Sparrewath, Lejernes Landsorganisation Hovedstaden

naboer i lejlighedsejendomme vil

Ramin Salek, EjendomDanmark

man kunne opnå en bedre forståel-

Mette Sørensen, Kræftens Bekæmpelse

se af de mekanismer, der går i gang, når naboskabet udfordres af støj.

Sproglig redigering: Ola Jørgensen, Klartekst

Sådan en viden vil ikke blot gøre det

Grafisk design: Karen Krarup

muligt at forebygge mange konflik-

Illustrationer: Rikke Bisgaard

ter om nabostøj, men også kunne

Trykning: KLS PurePrint

understøtte konstruktivt naboskab i

ISBN 978-87-93527-02-7

en bredere forstand. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond og Realdania

Nabostøj – en fælles udfordring Mere end en tredjedel af danskere, der bor i lejligheder, føler sig generet af støj fra deres naboer, og hovedparten af de konflikter, der opstår imellem naboer i etageejendomme, er relateret til støj. Denne hvidbog beskriver fænomenet nabostøj ud fra en række forskellige perspektiver. For nabostøj er på én og samme tid et spørgsmål om byggeteknik, kulturelle forståelser af hjemlighed, sociale naboskabsrelationer, individuelle behov, juridiske ejer- og ansvarsforhold, arkitektoniske kvaliteter, sundhed og sanseerfaringer. Udgangspunktet er det antropologiske forskningsprojekt ”Hvad er nabostøj?”, men hvidbogen lader desuden en lang række eksperter og aktører på området præsentere deres viden om og perspektiv på nabostøj. Formålet er at sætte nabostøj på dagsordenen og invitere til en dialog, hvor mange fagligheder deler viden, inspirerer hinanden og samarbejder om i fællesskab at udvikle pragmatiske løsninger. Projektet er støttet af