Kortlægning af trivselsindsatser_Rambøll Management Consulting_ekstern_dec2025

R ESUM E

Kommuner og skoler har allerede i dag mange indsatser på hylderne, der har til formål at styrke børn og unges faglige, sociale og mentale trivsel, men de færreste af indsatserne er baseret på viden om, hvad der virker, ligesom der ikke er en systematisk praksis med at følge op på indsatsernes trivselsmæssige effekter. Samtidig er et paradigmeskifte undervejs på området for det trivselsfremmende arbejde, hvor mange kommuner har ambitioner om at bevæge sig fra et individorienteret til et fællesskabsorienteret fokus i trivselsarbejdet. Praksis afspejler imidlertid endnu ikke ambitionen, og der er også tendenser, der trækker i en anden retning Det drejer sig eksempelvis om en stigende tendens til, at forældre tilkøber indsatser fra private leverandører og implementeringen af lettilgængelige behandlingstilbud. Sidstnævnte har dog potentiale til at gøre trivselsarbejdet mere systematisk og evidensbaseret i fremtiden.

D et er nogle af hovedkonklusionerne i den kortlægning af trivselsindsatser i skolernes almenmil jø, som Rambøll Management Consulting (Rambøll) har gennemført på vegne af LEGO Fonden i perioden juni – august 2025, og som er baseret på interviews med repræsentanter fra særligt Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) samt et supplerende litteraturstudie med fokus på udvalgte og særligt perspektivrige trivselsindsatser. Formålet med kortlægningen er dels at skabe et overblik over de indsatser, der i dag anvendes til at forebygge trivselsudfordringer og forbedre børn og unges faglige, sociale og mentale tr ivsel, dels at afdække indsatsernes virkninger og effekter i forhold til at forebygge og løse trivselsproblematikker. Rapportens hovedpointer fremgår af figuren nedenfor

Området for det trivselsfremmende arbejde befinder sig i en brydningstid. I kommunerne oplever særligt PPR, at skoler står over for stigende udfordringer med mistrivsel, fravær og skolevægring, der samtidig med den kraftige stigning i antallet af børn og u nge med diagnoser skaber et behov for at nytænke trivselsarbejdet på en måde, der både rummer den kompleksitet, der kendetegner trivselsarbejdet i dag, og som kan lade sig gøre inden for rammerne af kommunernes økonomi. Særligt syv generelle tendenser i trivselsarbejdet tegner sig på baggrund af kortlægningen:

• Kommuner s og skolers arbejde med at forebygge mistrivsel blandt skolebørn er ved at gennemgå et paradigmeskifte , hvor ambitionen er at bevæge sig fra et individorienteret til et fællesskabsorienteret fokus i trivselsarbejdet , hvor der er fokus på at arbejde med at styrke trivsel igennem

skolens fællesskaber Dog er d e fleste indsatser stadig individorienterede, og for nuværende ligger praksis derfor stadig langt fra denne ambition.

• På tværs af kommuner er der et stort ønske om at flytte PPR tættere på skolernes dagligdag og dermed også involvere PPR’s specialpædagogiske kompetencer i det tidlige, forebyggende trivselsarbejde. Derfor har flere kommuner etableret faste, tværfaglige samarbejdsfora mellem PPR, skoleledelser, pædagogisk personale, sundhedsplejersker og socialrådgivere, der skal understøtte forebyggende, helhedsorienterede trivselsindsatser , men vane - og silotænkning er fortsat med til at spænde ben for det tværfaglige sama rbejde om tidlige indsatser på trivselsområdet

• Kommuner og skoler arbejder med en meget bred vifte af trivselsindsatser , men de færreste er baseret på viden om, hvad der virker, og der følges ikke systematisk op på indsatsernes effekter på børn og unges trivsel. Den meget brede tilbudsvifte skaber koordineringsudfordringer og manglende overblik over, hvilke indsatser der virker for hvem, hvornår og under hvilke omstændigheder. Generelt er der ikke en evidensbaseret praksis på området for det trivselsfremmende arbejde, og mange oplever også, at det er sv ært eller uhensigtsmæssigt at arbejde evidensbaseret med trivselsproblematikker, der er komplekse og – ifølge interviewpersonerne – også unikke for det enkelte barn Sidstnævnte afspejler dog også det traditionelle individorienterede fokus i trivselsarbejdet , som mange kommuner og skoler ønsker at bevæge sig væk fra

• På tværs af kommuner og skoler opleves et godt forældresamarbejde som afgørende for, at trivselsarbejdet kan lykkes, men den stigende tendens til, at forældre tilkøber trivselsindsatser hos private leverandører uden kommuner og skolers vidende , udfordrer både samarbejdet og ambitionen om at bevæge sig i en mere fællesskabsorienteret retning i trivselsarbejdet. Det skyldes, at forældre især anvender private leverandører til hurtigere at få udredt deres børn for diagnoser, og i de fleste tilfælde skaber det e n efterspørgsel efter individuelt fokuserede løsninger blandt forældrene , som ikke nødvendigvis stemmer overens med kommune r og skoler s egne ambitioner for trivselsarbejdet eller prioriteringer og ressourcer

• Implementeringen af lettilgængelige behandlingstilbud står også højt på dagsordenen i alle kommuner, og mange peger på, at det kan styrke trivselsarbejdet, da det både indebærer hurtigere adgang til hjælp for de børn og unge, der oplever mistrivsel, og et krav om øget systematik i opfølgning og brugen af mere evidensbaserede , manualbaserede tilgange og indsatser. I flere kommuner tegner der sig allerede nu et billede af, at mange af indsatserne i regi af lettilgængelige behandlingstilbud har et individorien teret fokus og/eller gennemføres som individuelle tilbud, og det bliver derfor interessant at se, om og hvordan lettilgængelige behandlingstilbud implementeres, så det harmonerer med ambitionen om at arbejde mere fællesskabsorienteret med trivselsarbejdet i fremtiden.

Foruden de generelle tendenser, der kendetegner kommuner og skolers arbejde med trivsel i dag, viser kortlægningen også , at særligt fem indsatsområder er i fokus i arbejdet med at fremme børn og unges trivsel i grundskolen. De fem indsatsområder har fokus på følgende:

• Angst og psykisk sårbarhed , hvor kommuner og skoler bl.a. arbejder med indsatser til forebyggelse og behandling af angstproblematikker som fx Cool Kids, FÅ STYR PÅ angsten, Mind My Mind og Forældrepiloterne, der er et indsatsspor i STIME.

• Følelsesregulering , hvor kommuner og skoler har fokus på at styrke børn og unges kompetencer til at forstå og mestre deres følelser ved hjælp af bl.a. mentaliseringsøvelser og indsatser som Diamantforløb og følelseskompasser.

• Fællesskaber og mangfoldige læringsmiljøer , hvor der er fokus på at styrke de fællesskaber, som børn indgår i til dagligt , fremfor at fokusere på det enkelte barns trivselsudfordringer. Det sker bl.a. igennem indsatser som NEST, Universal Design for Learning (UDL) og Læringsmiljø og pædagogisk analyse (LP -modellen).

• Pædagogik og læringsstrategier, hvor kommuner og skoler arbejder målrettet med at udvikle og anvende pædagogik og læringsstrategier, der har fokus på, hvordan børns forskellige behov imødekommes i hverdagen som en løftestang for trivsel. Mange kommuner og skoler arbejder med tilgange med fokus på kooperative læringsformer, klasseledelse , co -teaching og mellemformer.

• Indsatser i dansk og matematik er også et betydeligt fokus i mange kommuner , fordi stærke dansk - og matematikkompetencer ikke alene ses som afgørende for faglig progression i alle skolens fag men også for børns generelle trivsel, selvtillid og mulighed for at opleve mestring i hverdagen. I kommunerne arbejdes der både med indsatser målrettet børnene som fx brugen af læseog skriveteknologier (LST) , og med kompetenceløft af det pædagogisk personale, fx i form af et øget fokus på at styrke læse - og matematikvejledernetværk i kommunerne.

På baggrund af kortlægningen kan der også identificeres en række potentialer, behov og muligheder for at styrke trivselsarbejdet i danske kommuner og skoler. Kortlægningen identificerer otte fokusområder , der især vurderes at kunne styrke det trivselsfremmende arbejde i fremtiden :

Behov for at rydde ud i antallet af indsatser og initiativer i kommunerne

Kortlægningen identificerer et behov for at rydde ud og op i antallet af indsatser i kommunerne og kun fastholde de indsatser, som der er størst succes med. Det vil kunne understøtte, at skolerne og PPR bruger ressourcerne der, hvor de er mest gavnlige , og samtidig skabe mulighed for mere systematisk opfølgning på indsatsernes effekter

Behov for ensretning og tydeliggørelse af begreber

Udover at reducere antallet af indsatser og sikre bedre koordinering af den samlede indsatsparaply kan der også være behov for at tydeliggøre, hvad paraplybegreber som mellemformer og co -teaching konkret dækker over. Det vil kunne skabe et bedre afsæt for at identificere, hvad der kendetegner særligt virkningsfulde mellemformer og coteaching -forløb, så de initiativer, der igangsættes, reelt forbedre r børn og unges trivsel.

Fravær og skolevægring er en stor udfordring, og der er behov for nye indsatser

I stort set alle kommuner oplever man store udfordringer med skolefravær og skolevægring, men kun få kommuner arbejder med strukturerede indsatser (som fx Back2School) for at forebygge og reducere problematikken. Der er stor efterspørgsel efter og behov for øget systematik, mere viden og flere konkrete og virkningsfulde indsatser målrettet forebyggelse af fravær og skolevægring.

Involvering af barnets perspektiv er et fokuspunkt for kommunerne

På tværs af kommunerne er der fokus på i højere grad at involvere børns egne perspektiver i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af trivselsindsatser, men i få kommuner arbejdes der med konkrete indsatser og tilgange (fx Barnets Stemme). Mange efterspørger dog også viden, redskaber og indsatser, der kan være med til at sætte barnets perspektiv i centrum for trivselsarbejdet.

Potentiale for indsatser , der understøtter en helhedsorienteret tilgang til trivsel

Mange kommuner oplever, at en helhedsorienteret tilgang er afgørende for at forebygge og reducere trivselsproblematikker, men at det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde (fx med civilsamfund) stadig er svært. Der er derfor et potentiale for i højere grad at sætte fokus på at forbedre samarbejdet mellem forskellige fagligheder og sektorer og at udvikle indsatser baseret på en helhedsorienteret tilgang.

Kommunerne har behov for værktøjer til at styrke samarbejde med forældre

Mange k ommuner efterspørger konkrete værktøjer til at styrke samarbejdet med forældrene om trivselsarbejdet . De søger både redskaber og viden om, hvordan man typisk er forælder i dag, hvilken rolle forældrene spiller og eventuelt skal spille i trivselsarbejdet, og hvordan alle i så fald kan blive bedre rustet til at samarbejde omkring barnet. Der er derfor et behov og et stort potentiale for både at kortlægge de udfordringer, som PPR og skolerne står overfor i samarbejdet med forældre , samt at udvikle nye t ilgange og redskaber, der kan styrke samarbejdet

Potentiale for indsatser, der har fokus på digital trivsel

Ingen af de deltagende kommuner nævner børns digitale liv som et fokus i trivselsarbejdet , selvom forskning viser, at en stor del af børns hverdag foregår digitalt, og at der kan være sammenhæng mellem børns digitale adfærd og trivsel. På baggrund af kortlægningen vurderes det derfor, at der er et stort potentiale i at indtænke børns digitale liv i trivselsarbejdet

Behov for en mere systematisk tilgang til opfølgning

Kommunernes trivselsarbejde er generelt ikke evidensbaseret, og der er ikke en kultur for at følge systematisk op på effekter ne af de indsatser, der igangsættes. Derfor har de færreste kommuner et systematisk overblik over , om deres indsatser virker, for hvem, hvornår og under hvilke betingelser , og d et gør det vanskeligt at prioritere ressourcer hensigtsmæssigt Det vurderes, at der er et stort potentiale i at arbejde mere systematisk med at følge op på effekterne af de indsatser, der igangsættes kommunalt og på skolerne.

1 INDLEDNING

1.1 Kontekst for kortlægningen

Børn og unges trivsel fylder meget i den offentlige samtale og står højt på den politiske dagsorden både internationalt, nationalt og lokalt – og har gjort det længe . Alligevel har det været svært at blive klog ere på den nuværende status , når det kommer til børn og unges trivsel i Danmark, og mange spørgsmål har længe savnet entydige svar : Har vi en trivselskrise i Danmark, og hvor alvorlig er den i så fald? Hvad er årsagerne til trivselsudfordringerne, og hvad kan vi gøre ved det?

Det er også en del af baggrunden for , at regeringen i 2023 nedsatte Trivselskommis sionen, som bl.a. fik til opgave at belyse trivselsudfordringer i Danmar k. I februar 2025 fremlagde kommissionen sin rapport og anbefalinger. Her konkluderes der heldigvis, at langt de fleste børn og unge i Danmark trives, men også at mistrivsel blandt børn og unge har været stigende over en årrække 1 Andelen af børn og unge med dårligst trivsel er steget, mens andelen af børn og unge med bedst trivsel er faldet.

Trivselsudfordringerne gælder særligt for de ældste børn og unge, for pigerne , for LGBT+ -børn og unge og for børn og unge med lav socioøkonomisk baggrund og/eller andre udfordringer, herunder børn og unge, der modtager sociale foranstaltninger, vokser op i hjem med psykisk sygdom eller anden alvorlig sygdom og/eller har funktionsnedsættelser

Dette billede bekræftes også i andre undersøgelse r. Ifølge Børns Vilkår oplever hver femte elev i 4. og 7. klasse fx lav skoleglæde som følge af særligt lange skoledage, ensformig undervisning og en oplevelse af ikke at kunne være sig selv 2, og blandt udskolingseleverne føler over 20 pct. af børnene, og særligt pigerne, sig utilfredse med sig selv, ligesom mange ikke er fysisk aktive, oplever dårligt helbred og har få sociale relationer 3 .

Trivselskommis sionen peger også på, at der ses en stigning i andelen af børn og unge, der har en registreret psykiatrisk diagnose , og selvom psykiske lidelser eller udviklingsforstyrrelser ikke nødvendigvis har en sammenhæng med mistrivsel, stiller det stadig store krav til trivselsarbejdet, at en ud af ti børn og unge i Danmark har en diagnose. Det bekræftes også af undersøgelse r og inspirationsmaterialer lavet af Vidensrådet for Forebyggelse, der bl.a. dokumenterer et stigende omfang af psykiske helbredsudfordringer blandt børn og unge i form af særlig angst og depression . Vidensrådet for Forebyggelse peger i den forbindelse på , at de markante stigninger i andelen af børn og unge med psykiske helbredsproblemer eller udviklingsforstyrrelser (fx ADHD og autisme) stiller store krav til kommunernes forebyggels esarbejde og pædagogisk personales kompetencer til at inkludere og støtte et stigende antal med børn med særlige forudsætninger og behov 4

I både Trivselskommissionens rappor t, andre undersøgelser og den offentlige debat er de r generelt stort fokus på skolen – både fordi trivsel er afgørende for børn og unges læring, motivation og fællesskaber i skolen 5, og fordi skolen ses som en arena, hvor trivselsudfordringer blandt børn og unge kan opspores og forebygges 6 En kortlægning af forskning, der er gennemført af Sundhedsstyrelsen, viser eksempelvis, at netop skolebaserede indsatser har et stort potentiale til målrettet at forbedre børn og unges trivsel og mentale sundhed, særligt når de inddrager hele skolens miljø og understøttes af evidens og en evalueringspraksis, hvor der løbende følges op på, om indsatser har en positiv effekt på børn og unges trivsel.

1 Trivselskommis sionen (2025): Et dansk svar på en vestlig udfordring – Trivselskommissionens afrapportering

2 Børns Vilkår (2024) : Hvert femte barn i 4. og 7. klasse har ikke lyst til at gå i skole

3 Børns Vilkår (2024) : Skolebørn har det dårligere med sig selv og er mindre fysisk aktive, når de rammer udskolingen.

4 Vidensrådet for Forebyggelse (2022): Inspirationsmateriale om børn og unges mentale sundhed i grundskolen

5 Høeg , A. (2025): Trivsel som fundament – sådan løfter vi fagligheden i skolen . FolkeskolensStemme.dk.

6 Sundhedsstyrelsen (2016): Tidlige indsatser kan fremme børns trivsel

Trivselsudfordringer blandt børn og unge er et omfattende og sammens at problem . Det er en kompleks opgave at løse trivselsudfordringer for børn og unge, der bl.a. kalder på politisk handling , systematik i opsporing og indsatser, tværfagligt samarbejde, en stærk pædagogisk praksis og solid viden om, hvad der virker, hvornår og for hvem.

Et første skridt er imidlertid at etablere et overblik over, hvordan kommuner og skoler i dag griber trivselsarbejdet an – både for at få et afsæt for at dele erfaringer og blive inspireret af god praksis og for at identificere de steder, hvor der er mulighed for at styrke det trivselsforebyggende og -fremmende arbejde i fremtiden D et er også baggrund for denne kortlægning

1.2 Fokus for kortlægningen

På vegne af LEGO Fonden har Rambøll gennemført en kortlægning af trivselsindsatser i danske kommuner og skoler i perioden fra juni til august 202 5. Formålet med kortlægningen er dels at skabe et overblik over de indsatser, der i dag anvendes til at forebygge trivselsudfordringer og forbedre børn og unges faglige, sociale og mentale trivsel, dels at afdække indsatsernes virkninger og effekter i forhold til at forebygge og løse trivselsproblematikker .

I kortlægningen har vi haft fokus på at afdække følgende:

• Trivselsindsatser i almenmiljøet

• T rivselsindsatser for børn i skolealderen og deres familier

• F orebyggende , foregribende og indgribende trivselsindsatser

• Indsatser fokuseret på børns faglige, sociale og/eller mentale trivsel

• Trivselsindsatser , der gennemføres af både offentlige og private leverandører

• Indsatsernes evidens samt oplevede videns - og evidenshuller

• T rivselsindikatorer samt værktøjer og redskaber anvendt til at måle trivsel

• B arrierer og muligheder i arbejdet med at fremme børns trivsel.

Indsatser

Projektet tilvejebringer viden om indsatser, der benyttes i grundskolen for at forbedre børns faglige, sociale og /eller mentale trivsel. Indsatser forstås som en bred betegnelse, der omfatter både konkrete programmer, aktiviteter, læringsstrategier, pædagogiske tilgange m m., som direkte eller indirekte har til formål at øge trivslen blandt børn og unge i grundskolen. Indsatser dækker således både over konceptualiserede og velbeskrevne tiltag samt mindre klart definerede tilgange til arbejdet med børn og unges trivsel i grundskolen.

Trivsel

Trivsel i grundskolen er et bredt begreb, og der findes mange forskellige definitioner af trivsel I denne kortlægning skelnes der mellem tre centrale dimensioner af trivsel , hhv. faglig, social og mental trivsel , der defineres som følgende:

• Faglig trivsel forstås som det at styrke børns faglige selvtillid og motivation for læring og muligheder for at indgå i undervisningsfællesskaber. Indsatser, der fokuserer på faglig trivsel, kan fx være intensive læringsforløb, mellemformer eller co -teaching.

• Social trivsel handler om at styrke børns oplevelse af at høre til, indgå i positive fællesskaber og have trygge, stabile relationer i skolemiljøet. Indsatser, der fokuserer på social trivsel, kan fx være programmer eller læringsstrategier , der arbejder med at styrke inklusion af børn i udsatte positioner , såsom N EST og Universal Design for Learning (UDL)

• Mental trivsel handler om at styrke børns psykiske velbefindende, følelsesmæssige robusthed og evne til at håndtere modgang i hverdagen. Indsatser, der fokuserer på mental

trivsel, kan fx være angstbehandlingsprogrammer som Cool Kids eller forløb med fokus på håndtering af følelses - og adfærdsmæssige vanskeligheder som Mind My Mind.

Det skal dog bemærkes, at d e fleste af indsatserne , der indgår i kortlægningen, ikke har et isoleret fokus på et af trivselsområderne , men berører flere eller alle på samme tid

1.3 Metode og datagrundlag

Kortlægningen er baseret på kvalitative interviews med repræsentanter fra PPR samt et litteraturstudie med fokus på at afdække vidensgrundlag bag og erfaringer med udvalgte trivselsindsatser.

Som led i kortlægningen har vi kontaktet PPR i alle danske kommuner, og vi har gennemført interviews med repræsentanter fra PPR og/eller special pædagogiske konsulenter fra i alt 48 kommuner. Interviewene er gennemført som strukturerede telefoninterviews med deltagelse af mellem en til fire informanter fra de deltagende kommuner. Typisk har en eller flere repræsentanter fra PPR i kommunen, herunder lederen af PPR, psykologer og/eller specialpædagogiske konsulenter , deltaget i interviewene. I enkelte tilfælde har lærere og/eller skoleledere også deltaget.

Datamaterialet er efterfølgende blevet kodet, analyseret og syntetiseret, og på baggrund heraf er der udarbejdet en oversigt over de trivsels fremmende indsatser, som mange kommuner og skoler arbejder med i dag. Af disse er 16 indsatser udvalgt til nærmere undersøgelse og analyse, enten fordi skoler og kommuner oplever dem som særligt perspektivrige eller virkningsfulde, fordi forskning på området indikerer, at de er effektfulde i forhold til at styrke børn og unges trivsel, og/ eller fordi de adresserer triv selsudfordringer, som fylder hos mange kommuner og skoler.

For de 16 udvalgte indsatser har vi gennemført et supplerende litteraturstudie for at indsamle mere viden om indsatsernes evidensgrundlag og deres virkninger og effekter på børns faglige, sociale og/eller mentale trivsel. I det supplerende litteraturstudie har vi haft fokus på at indsamle følgende informationer om de udvalgte indsatser:

• Indsatsens formål, indhold og udførelse i praksis

• Målgruppe for indsatsen

• T eoretisk baggrund for indsatsen

• Indsatsernes videns - og evidensgrundlag

• Erfaringer med og/eller v irkninger og effekter af indsatse rne på børns trivsel i grundskolen.

Der knytter sig flere opmærksomhedspunkter til kortlægningens metode , datagrundlag og resultater Det er for det første vigtigt at understrege, at kortlægningen ikke indeholder et fuldt overblik over alle de trivselsindsatser , der gennemføres i danske kommuner og skoler i dag. Kortlægningen tegner et tydeligt billede af, at der gennemføres et massivt antal trivselsindsatser, der ikke nødvendigvis er koordineret indenfor eller på tværs af skoler og kommuner , og mange af indsatserne har en håndholdt, ad hoc -karakter, hvor det fx kan være en enkelt lærer eller pædagog og/eller et team på en skole, der udvikler og gennemfører egne trivselsindsatser Samtidig oplever de deltagende kommuner en stor stigning i private leverandører af indsatser, der ofte tilkøbes af forældre uden skoler og kommunernes viden. Det betyder efter vores bedste vurdering, at det er nærmest umuligt at etablere et samlet overblik over trivselsfremmende indsatser i Danmark i dag. Det ville som minimum vil kræve et omfattende empirisk kortlægn ingsarbejde og dataindsamling blandt både skoler, kommuner, forældre og private leverandører . Dette har ikke være muligt inden for rammerne af denne kortlægning.

For det andet er det vigtigt at holde sig for øje, at PPR er organiseret meget forskelligt på tværs af de kommuner, der indgår i kortlægningen. I nogle kommuner er PPR tilknyttet bestemte skoler , og PPRmedarbejdere bruger en betydelig del af deres arbejdstid på skolerne, hvor de indgår i det forebyg-

gende trivselsarbejde . I andre kommuner arbejder PPR mere centralt og inddrages kun i trivselsarbejdet, når skolerne efterspørger det og har brug for mere specialiserede foregribende og /eller indgribende indsatser 7. Det betyder , at der er forskel på , hvor stort et indblik i skolernes lokale trivselsarbejde de interviewede PPR -medarbejdere har. Nogle har et dybdegående kendskab til og et godt overblik over skolernes trivselsarbejde, mens andre kun har kendskab til skolernes trivselsarbejde i enkeltsager og fra handleplaner. Det giver blinde vinkler i kortlægningen, da der med sikkerhed findes mange flere konkrete trivselsindsatser , end der listes i nærværende rapport og tilhørende bilag . D et er imidlertid Rambølls vurdering på baggrund af interviewene og vores øvrige kendskab til børne - og ungeområdet i Danmark , at de generelle tendenser, indsatsområder samt potentialer og behov på området tegner et repræsentativt billede af , hvordan skoler og kommuner griber trivselsarbejdet an i dag, og hvad de efterspørger af ny viden og nye redskaber for at kunne lykkes endnu bedre med trivselsindsatsen .

1.4 Rapportens struktur

Foruden nærværende indledning indeholder rapporten tre kapitler. I kapitel 2 beskrives de generelle tendenser og aktuelle udviklingsområder inden for PPR og skolers arbejde med trivsel , der ifølge informanterne især kendetegner området i dag.

I kapitel 3 præsenteres de 16 udvalgte indsatser , der er særligt udbredte i kommunerne, og/eller som vurderes at være særligt perspektivrige i forhold til at fremme børn og unges trivsel. Indsatserne er opdelt under fem indsatsområder , der især fylder i kommunernes trivselsarbejde : 1) A ngst og psykisk sårbarhed, 2) F ølelsesregulering , 3) F ællesskaber og mangfoldige læringsmiljøer, 4) P ædagogik og læringsstrategier og 5) Indsatser i dansk og matematik.

I rapportens sidste kapitel, kapitel 4 , beskrives en række aktuelle potentialer, behov og muligheder for at styrke trivselsarbejdet i kommuner og skoler i Danmark, som er identificere t på baggrund af kortlægningen. Kapitlet har e n mere perspektiverende karakter end de to første kapitler, der præsenterer kortlægningens resultater.

Rapporten indeholder afslutningsvist et bilag , som indeholder et overblik over de 64 trivselsindsatser, der er identificeret på baggrund af interviewene. Overblikket indeholder en kort beskrivelse af hver indsats

7 Børne - og Undervisningsministeriet (2023) : Undersøgelse af kommunernes pædagogisk -psykologiske rådgivning

2 GENERELLE TENDENSER PÅ TRIVSELSOMRÅDET

Området for det trivselsfremmende arbejde befinder sig i en brydningstid I k ommunerne oplever særligt PPR, at skoler står over for stigende udfordringer med mistrivsel, fravær og skolevægring, der samtidig med den kraftige stigning i antallet af børn og unge med diagnoser skaber et behov for at nytænke trivselsarbejdet på en måde, der både rummer den kompleksitet, der kendetegner trivselsarbejdet i dag , og som kan lade sig gøre inden for rammerne af kommunernes økonomi .

Særligt syv generelle tendenser tegner sig på baggrund af kortlægningen. De omfatter et paradigmeskifte mod mere fællesskabsorienterede indsatser, en styrket satsning på forebyggelse og tidlig indsats, en omfattende , men fragmenteret palet af indsatser samt en løbende debat om, hvordan effekter bedst dokumenteres. Hertil kommer stigningen i brugen af private leverandører af trivselsindsatser samt introduktionen af lettilgængelige behandlingstilbud

Paradigmeskifte: fra individ til fællesskab

Et gennemgående tema i interviewene er et begyndende paradigmeskifte i tilgangen til arbejdet med at forebygge mistrivsel. Hvor indsatserne traditionelt har været rettet mod det enkelte barn, er der nu en bevægelse mod at se trivsel i et fællesskabsperspektiv. Mistrivsel hos et barn tolkes i stigende grad som et signal om, at der kan være udfordringer i klassefællesskabet , børnefællesskabet eller skolens rammer , som det derfor er nødvendigt at arbejde med.

Baggrunden for denne udvikling hænger tæt sammen med en række udfordringer i det kommunale trivselsarbejde . Ressourcepresset gør det vanskeligt at imødekomme alle behov gennem individrettede indsatser, og der er samtidig en erkendelse af, at det er mere bæredygtigt at arbejde forebyggende i de fællesskaber, hvor børnene indgår til dagligt. I den forbindelse ses der også en tendens til, at PPR i mange kommuner ’rykker tættere på skolens praksis ’ og inddrages i det forebyggende trivsels arbejde på skoler, så s pecialiserede kompetencer og ressourcer hos PPR i højere grad bruges på at understøtte lærere og pædagoger i at arbejde med trivsel gennem stærke klassefællesskaber

Alligevel er der stadig et markant spændingsfelt mellem ambition og praksis. De fleste indsatser, som kommunerne anvender, er fortsat individorienterede. Det gør, at paradigmeskiftet opleves som en ambition på tegnebrættet, der endnu ikke er fuldt implementeret i praksis , og flere peger også på, at de r er behov for at udvikle og afprøve flere fællesskabsorienterede indsatser, hvis paradigmeskiftet reelt skal lykkes og komme børn og unge til gavn

PPR rykker tættere på praksis gennem tværfagligt samarbejde

En tydelig tendens i kommunernes arbejde med trivsel er ønsket om, at PPR i højere grad skal være til stede i skolernes dagligdag. Flere kommuner beskriver, hvordan PPR ikke længere kun skal inddrages , når et barn allerede er i mistrivsel , men at PPR i stigende grad skal anvendes som en ressource i skolens løbende , forebyggende arbejde med trivsel.

Det te sker bl.a. gennem faste samarbejdsfora, hvor skoleledelser, lærere, sundhedsplejersker og socialrådgivere mødes med PPR for at drøfte konkrete problemstillinger som fx skolefravær, skolevægring eller mistrivsel i klassefællesskabet. Her bidrager PPR med konsultativ sparring, der kan kvalificere skolernes egne indsatser og være med til at forebygge, at vanskeligheder udvikler sig.

Kommunerne fremhæver, at PPR’s indsats fungerer bedst, når den indgår som en del af et bredt tværfagligt samarbejde. Psykologfagligheden fra PPR kan her suppleres af lærernes og pædagogernes viden om børns hverdagsliv i skolen, mens social - og sundhedsmedarbejdere tilfører perspektiver på barnets øvrige livssituation.

Mange peger dog på, at det tværfaglige samarbejde fortsat kan være

svært at få til at lykkes i praksis trods gode intentioner. Det skyldes bl.a. for få ressourcer og silotænkning, der hæmmer mulighederne for at skabe en fælles, helhedsorienteret og koordineret indsats for det enkelte barn og for børne - og klassefællesskaberne.

Bevægelse mod tidlig indsats og forebyggelse

Der er en bevægelse mod et øget fokus på forebyggende og tidlige indsatser. I interviewene fremhæve s det , at jo tidligere der kan gribe s ind over for trivselsudfordringer , desto større er sandsynligheden for, at problemer ikke udvikler sig til tungere og mere komplekse sager som fx skolevægring.

Der er derfor i mange kommuner oprettet samarbejdsfora, hvor PPR, skoleledelser, lærere, sundhedspleje n og socialrådgivere mødes for at drøfte trivselsrelaterede temaer, som især fylder for og udfordrer skolerne , herunder fx længerevarende skolefravær, skolevægring eller mistrivsel hos enkelte børn

Selvom PPR i stigende grad er rykket tættere på skolernes praksis og trivselsarbejde, viser kortlægningen også, at der stadig er organisatoriske og kulturelle barrierer for at lykkes med ambitionen om tidlig indsats og forebyggende trivselsarbejde. I inter viewene fortæller PPR -medarbejdere, at de på trods af ambitionerne ofte først bliver inddraget, når et barn har udviklet så alvorlige trivselsudfordringer , at forebyggende indsatser ikke længere er tilstrækkelige til at løse problematikkerne . I langt størstedelen af interviewene peges der derfor også på, at der fortsat er et uforløst potentiale i forhold til at styrke det tværfaglige, forebyggende arbejde, og at det har store konsekvenser – både økonomisk og menneskeligt – at det endnu ikke er lykkes.

Evidens i praksis: et komplekst og omdiskuteret felt

Et af de mest gennemgående temaer i interviews med kommunerne er spørgsmålet om evidens. Der er bred enighed om, at det er vanskeligt at arbejde med evidens på trivselsområdet. Trivsel forstås som en kompleks størrelse, der både rummer faglige, sociale og mentale dimensioner, som ikke kan skilles skarpt ad. Det gør det svært at måle effekterne af indsatser på en entydig måde.

I flere af interviewene giver PPR -ledere og -medarbejdere udtryk for, at de ikke ser værdi i at tale om evidens i forbindelse med trivselsindsatser. Baggrunden er, at en trivselsindsats ifølge informanterne sjældent kan forventes at virke ens for alle børn, da hvert barn er forskelligt. Samtidig peger flere på, at det kan være vanskeligt at kombinere krav om evidens med behovet for professionel dømmekraft, fleksibilitet og plads til at handle på de udfordringer, som opstår i hverdagen. Derfor er der også ku n meget få kommuner, der arbejder evidensbaseret med trivselsindsatser, ligesom også kun få systematisk følger op på virkninger og effekter af de trivselsindsatser, der igangsættes kommunalt og lokalt. Mange af de indsatser, der fylder i kommuner og skolernes praksis, har i stedet en ad hoc -karakter, der er præget af de fagprofessionelles egne erfaringer, kompetencer, viden og præferencer

På trods af denne skepsis er der også kommuner, som efterspørger mere systematik i arbejdet med trivsel. Med systematik forstås her et ønske om at skabe tydeligere rammer for, hvordan indsatser beskrives og dokumenteres, så erfaringer kan omsættes til læring på tværs af skoler og forvaltninger.

Det handler ifølge de interviewede medarbejdere ikke om at indføre standardiserede manualer , men om at sikre, at der opbygges viden og legitimitet, som kan understøtte prioriteringer og ressourcetildeling og styrke e ffekterne af de indsatser, der igangsættes for børnegrupper eller enkelte børn

Omfang af og manglende koordinering af trivselsindsatser skaber udfordringer Kommunerne arbejder med en meget bred palet af indsatser, hvoraf størstedelen har en ad hoc -karakter og hverken er veldefinerede eller vidensbaserede. På den ene side giver omfanget af indsatser fleksibilitet og mange handlemuligheder, når trivselsudfordringer opstår . P å den anden side gør omfanget af indsatser det også svært at identificere indsats er , der bedst imødekommer bestemte udfordringer og kontekster. Mange beskriver i interviewene, at de oplever en ’skov af indsatser ’ , som er

vanskeligt at få overblik over og koordinere. Samtidig følges der ofte ikke systematisk op på indsatsernes virkninger og effekter for børnene, hvilket gør det svært at vurdere, hvilke indsatser der virker bedst i hvilke situationer og for hvilke børnegrupper.

Udfordringen forstærkes yderligere af, at både skoler og kommuner oplever, at der ikke er ressourcer nok til trivselsarbejdet. De fagprofessionelle peger i interviewene på, at de godt kan se, hvad der er behov for i trivselsarbejdet, men at der ikke altid er ressourcer til at igang sætte de rette indsatser. Konsekvensen bliver, at der ofte igangsættes midlertidige og fragmenterede løsninger, der ikke nødvendigvis er tilstrækkelige til at imødegå udfordringerne. Det understreger, at selv med høj faglig bevids thed er økonomiske og organisatoriske rammer afgørende for, om de rette indsatser kan igangsættes, udbredes og skabe varig effekt. Det understreger også et behov for at blive skarpere på, hvilke trivselsfremmende indsatser der har størst effekt , så ressourcerne bruges bedst muligt. Stigning i forældres brug af private leverandører af trivselsindsatser I interviewene peges der entydigt på, at forældresamarbejdet er afgørende for arbejdet med børns trivsel. Mange steder arbejdes der målrettet med nye indsatser for at styrke dialogen og engagere forældrene aktivt i trivselsarbejdet. Samtidig oplever kommunerne en stigende udfordring i, at flere forældre vælger private leverandører af trivselsindsatser, og særligt at mange forældre anvender private leverandører for at få udredt deres børn. Denne tendens skaber et pres, fordi de private udredninger ofte peger på individuelle løsninger, som kan være vanskelige at sammenholde med kommunens egne ambitioner , prioriteringer og ressourcer . Den stigende ’efterspørgsel efter diagnoser ’ kan dermed fastholde indi vidfokus i trivsels arbejdet og risikere at undergrave det igangværende paradigmeskifte, hvor kommunerne ønsker at styrke de fællesskabsorienterede indsatser.

Lettilgængelige behandlingstilbud – en løftestang til mere evidens ?

Endelig er introduktionen af lettilgængelige behandlingstilbud også noget, der står højt på dagsordenen hos mange kommuner. Flere af de interviewede PPR -medarbejdere peger på , at lettilgængelige behandlingstilbud er et positivt initiativ, der kan styrke trivselsarbejdet, fordi det forventeligt medfører, at børn og unge hurtigere kan få den nødvendige hjælp, støtte og behandling , når der opstår trivselsudfordringer , uden at de skal henvises til det psykiatriske system, der er præget af lange ventelister. Interviewpersonerne peger også på, at lettilgængelige behandlingstilbud kan blive en løftestang til, at trivselsarbejdet i højere grad videns - og evidensbaseres, fordi lovgivningen indeholder krav om, at indsatserne skal være manualbaserede, og at der systematisk skal følges op på indsatsernes virkninger og effekter for børnene .

Flere af kommunerne er først i gang med fuldt ud at implementere lettilgængelige behandlings tilbud, men der tegner sig allerede nu et billede af, at mange af indsatserne har et individorienteret fokus og/eller gennemføres som individuelle tilbud . D et bliver derfor interessant at se, om og hvordan lettilgængelige behandlingstilbud implementeres, så det harmonerer med ambitionen om at arbejde mere fællesskabsorienteret med trivselsarbejdet lokalt og kommunalt i fremtiden

Lettilgængelige Behandlingstilbud: Indhold og rammer

Lettilgængelige Behandlingstilbud er af mange kommuner nævnt som et væsentligt initiativ i arbejdet med børns trivsel. Lettilgængelige Behandlingstilbud (herefter LTB) er et centralt initiativ i psykiatri aftalen fra 2022, der skal styrke indsatsen over for børn og unge med begyndende psykisk mistrivsel. Målet er at sikre tidlig, effektiv og ensartet støtte via kommunalt forankrede, disponible tilbud, der fungerer uden for det regionale psykiatriske system. Eksempler på indsatser under LTB kan være Cool Kids eller Mind My Mind.

De nationale faglige rammer for LTB er udarbejdet i et samarbejde mellem Social - og Boligstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, med input fra bl.a. Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. De mest væsentlige krav omfat ter:

• Gratis og lokalt tilgængeligt: Tilbuddet skal være gratis for brugerne og tilgængeligt i alle kommuner. Børn, unge og forældre skal kunne henvende sig direkte – uden henvisning.

• Målgruppe og afgrænsning : Tilbuddet er rettet mod børn og unge fra børnehaveklasse (5 –6 år) til og med 17 år med tegn på psykisk mistrivsel, men ikke så alvorligt, at psykiatrisk behandling er nødvendig.

• Standardiseret afklaring: Ved første henvendelse tilbydes en forsamtale, hvor det vurderes, om barnet er i målgruppen. Hvis ikke, vejledes familien videre til andre relevante tilbud , fx i skole, kommune eller civilsamfund.

• Dokumenteret og manualbaseret behandling : Behandlingsforløbet skal bygge på dokumenterede metoder, typisk manuelbaserede og fagligt funderede interventioner.

• Helhedsorienteret og sammenhængende : Indsatserne kobles til barnets hverdag og eksisterende tilbud i kommunen, såsom skole, PPR, sundhedspleje og familie – og i relevant omfang samarbejdes der med børne - og ungdomspsykiatrien.

• Forankret i lovgivning : Tilbuddet er hjemlet i § 126a i sundhedsloven, som trådte i kraft 1. juli 2024. Kommunerne skal have opbygget tilbuddet senest 1. januar 2026.

• Tidsmål for adgang : Der er fastsat servicedelmål: Første forsamtale skal ske inden for 14 dage efter henvendelse, og screeningsamtale skal ske inden for 30 dage, hvis barnet vurderes at være i målgruppen.

3 INDSATSOMRÅDER PÅ TRIVSELSOMRÅDET

Kortlægningen viser, at der især er fem områder, som kommunerne har fokus på i deres arbejde med at fremme børns trivsel i grundskolen. Disse områder afspejler voksende tendenser og problematikker, som går på tværs af kommunerne

Hvert afsnit indledes med en kort introduktion af indsatsområdet, der indeholder hovedresultaterne af kortlægningen og beskriver, hvordan kommunerne i praksis arbejder med indsatser og tilgange til at løse specifikke trivselsudfordringer. Herefter præsenteres en række eksempler på indsatser, pædagogiske tilgange og/eller læringsstrategier, som benyttes til at fremme børns trivsel inden for det pågældende indsatsområde, og som eksemplificerer praksis i kommuner og skoler.

3.1 Angst og psykisk sårbarhed

Angst

Kortlægningen viser, at angst er en af de problematikker , der fylder mest i kommunernes aktuelle trivselsarbejde 8 Der findes adskillige programmer og indsatser til børn og unge i grundskolen, der fokuserer på at styrke trivsel gennem forebyggelse og behandling af angst. Det tydeliggøres ved, at størstedelen af de deltagende kommuner fremhæver en eller flere indsatser og tiltag, hvor behandling af angst og angstsymptomer er omdrejningspunktet.

De fleste af de indsatser, som kommunerne arbejder med for at forebygge eller behandle angst, fokuserer på, hvordan man kan forstå angsten, samt hvordan man kan håndtere og overvinde den. Indsatserne gennemføres både for enkelte børn og gruppevist, hvor jævnaldrende børn og/ eller deres forældre samles i mindre grupper og arbejder med konkrete metoder og strategier sammen . Der findes indsatser for alle aldersgrupper, og typisk inddeles børn i aldersgrupper med et mindre spænd.

Angst er den mest udbredte psykiske lidelse blandt børn og unge, som rammer 10 -15 pct. af børn på en grundskoleårgang på et eller andet tidspunkt.

Angst kan hæmme børns deltagelse i undervisning og kan føre til både mistrivsel og skolevægring, hvis der ikke tages hånd om det i tide.

Angst har stor bevågenhed blandt alle kommunerne i kortlægningen, og alle har iværksat et eller flere tiltag til forebyggelse og/eller behandling af angst blandt børn og unge.

Indsatser som Cool Kids og FÅ STYR PÅ angsten er blandt dem, der af kommunerne især opleves som virkningsfulde til hhv. behandling og forebyggelse af angst og angstsymptomer blandt børn. Blandt andre indsatser, der også betones som værende givtige i arbejdet med bl.a. angst, er Mind My Mind. Der arbejdes typisk forebyggende eller indgribende med disse indsatser.

Mange af de indsatser mod angst, der opleves som særligt virkningsfulde af kommunerne, er enten manualbaserede eller benytter specifikke redskaber eller metoder til at arbejde struktureret og systematisk med håndteringen af angst. Især Cool Kids er et prog ram, som er evidensbaseret, og som står på et solidt forskningsgrundlag både internationalt og nationalt. Flere af de indsatser, kommunerne anvender i arbejdet med at behandle og forebygge angst , er desuden effektevalueret og demonstrerer lovende resultate r på tværs af studier , der viser, at indsatserne både har en effekt på forebyggelse og behandling af angst.

Indsatser, der fokuserer på angst, bliver på tværs af kommunerne generelt fremhævet som virkningsfulde – særligt når forældrene inddrages i processen. Forældreinddragelse bliver generelt betonet som et væsentligt element i arbejdet med at engagere og fasth olde barnet i indsatsen – også uden for skolen – og dermed opnå succes

for børn og unge

Det gælder for flere af kommunerne i denne kortlægning, at flere af de tilbud , der udbydes til forebyggelse og behandling af angst (såsom Cool Kids, FÅ STYR PÅ angsten og Mind My Mind) , allerede er eller fremadrettet bliver inkorporeret i de lettilgængelige behandlingstilbud, og som derfor giver børn og unge lettere og hurtigere adgang til behandling af angst.

Psykisk sårbarhed

I de seneste år har der været en markant stigning i rapporter om psykisk mistrivsel blandt børn og unge i Danmark. Flere undersøgelser peger på øgede forekomster af stress, angst, depression og skolevægring, hvilket både påvirker de unges læring, sociale r elationer og generelle livskvalitet. Denne udvikling skaber bekymring blandt de deltagende kommuner i kortlægningen, hvor de er optagede af de konsekvenser , det kan medføre for børn s uddannelse, arbejdsliv og sundhed. Derfor er det blevet et centralt fokusområde for kommuner og skoler at udvikle og implementere indsatser, der styrker børn s mentale trivsel. Mange af kommunerne udtrykker, at målet ikke blot er at reagere på problemer, når de opstår, men også at forebygge mistrivsel gennem fx inkluderende læringsmiljøer, systematisk støtte og øget opmærksomhed fra alle parter omkring barnet i forhold til barnets mentale trivsel

Kortlægningen viser, at der udbydes mange forskellige former for tilbud til børn og unge i psykisk mistrivsel. Nogle tilbud er gruppebaserede (fx forældrepiloterne og Børn i to hjem), mens andre (fx ACT) primært gennemføres som individuelle forebyggelses - eller behandlingsforløb Nogle af de tilbud, som kommunerne benytter i deres arbejde med psykisk sårbarhed, herunder ACT og Familieklasser, står på et stærkt evidensgrundlag og er evalueret gennem effektstudier. Andre tilbud såsom Comeback og Børn i to hj em , er mindre velunderbyggede forskningsmæssigt og endnu ikke evalueret. På trods af de mange tilbud er der et ønske i de fleste kommuner om at blive bedre til at arbejde mere forebyggende med psykisk mistrivsel , end de gør på nuværende tidspunkt

STIME er et tværsektorielt samarbejde, som tilbyder en række forskellige lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge mellem 3 -17 år, som oplever psykisk mistrivsel, der ikke vurderes at være alvorlige nok til at være behandlingskrævende i psykiatrien.

Med dette tilbud kan børn og unge med behov for behandling visiteres til den rette hjælp og få tilbud om behandling i STIME. Psykologer i STIME uddanner kommunens behandlere i at kunne udføre behandling af børn og unge efter en manual, og forældre er også altid involveret i behandlingen. Lærere og pædagoger modtager desuden vejledning i, hvordan de kan støtte op om forløbet og spotte mistrivsel hos deres elever.

Behandlingsforløb, der udbydes i regi af STIME 9 , benyttes i mange kommuner. Forløbene i STIME er velafprøvede og manualbaserede og indeholder krav om systematisk opfølgning. De kommuner, der allerede arbejder med STIME, oplever også en systematik i forløbene, som giver tillid til virkninger og effekter af indsatserne for børn i mistrivsel . Kommuner , der endnu ikke har igangsat arbejdet , er forventningsfulde i forhold til at kunne arbejde mere organiseret med velafprøvede behandlingstilbud. Blandt de kommuner, der tilbyder STIME -forløb, udbyder nogle alle programmets indsatser, mens andre udvælger enkel te tilbud

Nedenfor er eksempler på forskellige indsatser, som er repræsentative for kommunernes praksis i arbejdet med forebyggelse og behandling af hhv. angst og psykisk sårbarhed. Først præsenteres Cool Kids og FÅ STYR PÅ angsten som eksempler på indsatser, der benyttes af flere kommuner til forebyggelse og behandling af angst hos børn i grundskolen Mind My Mind anvendes i dag kun i et begrænset antal kommuner, men er medtaget som eksempel på kommunernes arbejde med behandling af psykisk sårbarhed, da indsatsen im ødekommer kommunernes behov for en helhedsorientere t tilgang, der inddrager alle centrale relationer i barnets liv. Til sidst præsenteres Forældrepiloterne som et eksempel på en indsats, som adskillige kommuner benytter eller står over for at implementere til

forebyggelse og behandling af psykisk mistrivsel Forældrepiloterne er et konkret tilbud, som udbydes i regi af STIME.

Cool Kids

Formål

Cool Kids -programmerne har til formål at forebygge og behandle angstlidelser hos børn og unge ved at give dem og deres forældre konkrete redskaber til at håndtere angsten.

Målgruppe

Cool Kids -programmerne henvender sig til følgende mål - og aldersgrupper, der varierer i fokus og tilpasning:

• Cool Little Kids til børn i alderen 3 -6 år;

• Cool Kids til børn i alderen 7 -12 år;

• Cool Kids Chilled til unge i alderen 13 -17 år;

• Cool Kids AST til børn og unge med autismespektrumforstyrrelse (7 –13 år og 14 -17 år).

Indhold

Programmet bygger på kognitiv adfærdsterapi og er udviklet som et manualiseret behandlingsforløb. Det blev oprindeligt udviklet på Macquarie University i Australien og er siden oversat og tilpasset til dansk af Angstklinikken (CEBU) ved Aarhus Universitet, som også certificerer behandlere.

Et typisk gruppeforløb består af 5 –6 børn med deres forældre. Forløbet ledes af en psykolog eller anden fagperson med specialisering i kognitiv adfærdsterapi. Sessionerne veksler mellem undervisning, opgaver og samtaler i børnegruppen, forældregruppen og i den samlede gruppe. Programmerne kan også gennemføres individuelt.

Virkninger og effekt

Cool Kids -programmet har veldokumenteret effekt og er afprøvet i både internationale og danske studier. Effekten viser sig bl.a. i et randomiseret, kontrolleret ventelisteeksperiment, hvor 48,2 pct. af børnene var fri for alle angstdiagnoser efter behandling, sammenlignet med 5,7 pct. i ventelistegruppen.

Ud over den dokumenterede effekt rapporteres det, at programmet giver forældre og børn en styrket oplevelse af mestring, øget trivsel og bedre forældre -barn -samarbejde.

Centrale referencer

• Arendt, K. B., Thastum, M. & Hougaard, E. (2016). Efficacy of a Danish version of the Cool Kids program: a randomized wait -list controlled trial. Acta Psychiatrica Scandinavica , 133(2), 109 -121.

• Barrett, P. (2005). The Cool Kids Anxiety Program. Macquarie University, Sydney.

• Barrett, P. M., Dadds, M. R., & Rapee , R. M. (1996). Family treatment of childhood anxiety: A controlled trial. Journal of Consulting and Clinical Psychology , 64(2), 333 –342.

FÅ STYR PÅ angsten

Formål

FÅ STYR PÅ angsten er et forældrebaseret interventionsprogram, der har til formål at forebygge og behandle angst hos børn gennem en indsats målrettet familier, som ikke tidligere har modtaget kognitiv adfærdsterapi. Programmet bygger på kognitive adfærdste rapeutiske principper og princippet om overdragelse af kontrol, hvor forældrene gradvist overtager ansvaret for at støtte barnet i at håndtere angst.

Målgruppe

Familier med børn i 1. -6. klasse, hvor barnet oplever mild til moderat angst.

Indhold

Programmet er udviklet af forskere og klinikere ved Center for Angst og udgør første trin på indsatstrappen. Forældrene gennemfører størstedelen af indsatsen selv med minimal støtte fra eksempelvis PPR -psykologer (ca. 2,5 timer pr. familie).

Programmet afvikles i grupper med op til otte forældre. Forældrene deltager i to workshops af to timer, ledet af to behandlere. Forløbet strækker sig over ti uger, hvor forældrene – ud over workshops – arbejder hjemme med deres barn ud fra forældre - og bør nemanualerne.

Virkninger og effekt

Foreløbige pilottestresultater med 31 familier som har deltaget i FÅ STYR PÅ angsten -programmet viser signifikante reduktioner i angst - og depressionssymptomer fra før til efter behandlingen for alle informanter. Forældre rapporterer om stor effekt af programdeltagelse på børnenes angstsymptomer, og børnene rapporterer om moderat til stor effekt af deltagelse på deres angst - og depressionssymptomer. Derudover demonstrerede et større studie med 117 deltagende familier signifikante fald i både angstniveau og centrale depressionssymptomer ved brug af før, under - og eftermålinger efter deltagelse i FÅ STYR PÅ angsten -programmet samt ved seks måneders opfølgning.

Centrale referencer

• Esbjørn, B. H., Breinholst, S., Christiansen, B. M., Bukh, L., & Walczak, M. A. (2019). Increasing access to low -intensity interventions for childhood anxiety: A pilot study of a guided self -help program for Scandinavian parents. Scandinavian Journal of Psychology, 60(4), 323 –328.

• Breinholst, S., Walczak, M., Christiansen, B., Esbjørn, B. (2021). A therapist -guided parent -delivered self -help group for anxiety disorders in children: An effectiveness study. Journal of Behavioral and Cognitive Therapy, 31(2), 105 -113.

• Walczak, M., Breinholst, S., & Esbjørn, B. H. (2021). Get a GRIP on anxiety. A clinical trial on parent delivered self -help program for Scandinavian children: study protocol. Poster presented at the 50th EABCT congress, 9th -12th September 2021, Belfast, Northern Ireland.

Mind My Mind

Formål

Mind My Mind er et modulopbygget, transdiagnostisk kognitivt adfærdsterapeutisk (KAT) program, der har til formål at forebygge og behandle følelses - og adfærdsmæssige vanskeligheder hos børn og unge. Programmet retter sig mod symptomer på angst, depression og adfærdsproblemer.

Målgruppe

Børn og unge i alderen 6 -16 år, der oplever angst, depressive symptomer eller adfærdsmæssige vanskeligheder.

Indhold

Programmet er udviklet i samarbejde mellem TrygFonden, Psykiatrifonden, Børne - og Ungdomspsykiatrisk Forskningsenhed (Region Hovedstaden) og en række danske kommuner.

Forløbet består typisk af 9 –13 individuelle samtaler af ca. en times varighed over ca. 17 uger, efterfulgt af en booster -samtale fire uger senere. Behandlingen er modulopbygget og tilpasses den enkelte med fokus på enten angst, depression eller adfærdsvanskeligheder. Forløbene varetages af psykologer i PPR (Pædagogi sk Psykologisk Rådgivning) i kommunalt regi, ofte i tæt samarbejde med skole og forældre.

Virkninger og effekt

Et randomiseret kontrolleret forsøg (2017 –2019) viste, at børn, der modtog Mind My Mind -behan dling , havde en forbedring på 2,34 point mod 1,23 point i kontrolgruppen, svarende til en signifikant forskel af moderat til stor effekt (d=0,60) (Skovgaard et al., 2021).

Ud over den dokumenterede effekt fremhæves programmets fleksibilitet og anvendelighed i kommunalt regi, hvor det giver psykologer mulighed for at arbejde tværgående og helhedsorienteret med børnenes vanskeligheder.

Centrale referencer

• Johnsen, D. B., Lomholt, J. J., Heyne, D., Jensen, M. B., Jeppesen, P., Silverman, W. K., & Thastum, M. (2024). The Effectiveness of Modular Transdiagnostic Cognitive Behavioral Therapy Versus Treatment as Usual for Youths Displaying School Attendance Prob lems: A Randomized Controlled Trial. Research on child and adolescent psychopathology, 52(9), 1397 –1412.

• Psykiatrifonden & Region Hovedstaden (2020). Mind My Mind – projektbeskrivelse.

• TrygFonden (2020). Mind My Mind - projektoversigt.

Forældrepiloterne

Formål

Forældrepiloterne har udgangspunkt i Lev S. Vygotskys teori om 'Zonen for nærmeste udvikling' og er baseret på metoder, udviklet til børn med ADHD og lignende vanskeligheder med uro, opmærksomhed og impulsivitet. Forløbet giver viden, vejledning og praktis ke redskaber med henblik på at støtte forældrene i arbejdet med at ændre vaner og håndtere udfordringerne på nye måder og dermed skabe bedre rammer for barnets trivsel og udvikling.

Målgruppe

Målgruppen er forældre til børn i alderen ca. 3 til 10 år (0. -3. klasse), som fungerer dårligere end jævnaldrende grundet uro, opmærksomhedsforstyrrelser eller impulsivitet men barnet må ikke være diagnosticeret med ADHD, autisme eller have en stor funkt ionsnedsættelse.

Indhold

Forældrepiloterne foregår i praksis som gruppeforløb for forældre uden deres børn (op til 8 forældrepar), som faciliteres af to gruppeledere, typisk med psykologbaggrund. Gruppeforløbene forløber over ca. 10 uger, fordelt på fire workshops af 2,5 time, ofte med en efterfølgende “booster ” -

session. Indholdet af de fire workshops omfatter forskellige temaer, og der arbejdes derudover med hjemmeopgaver mellem møderne. Temaerne omfatter bl.a.:

• udfordringer og positive forandringer

• visuel støtte, konflikthåndtering og fysisk aktivitet

• følelsesregulering, sociale færdigheder og aktivitetsniveau

• afrunding, individuelt valg af ekstra emne og planer fremadrettet

Virkninger og effekt

Kortlægningen viser, at flere af de kommuner, der har implementeret Forældrepiloterne, gennemfører før - og eftermålinger i forbindelse med forløbene. Resultaterne peger på, at forældrene oplever en positiv udvikling både hos sig selv og hos deres børn som følge af indsatsen. Der foreligger ikke formelle effektmålinger eller forskningsdata af Forældrepiloterne, og evidensgrundlaget for forløbets virkning er primært baseret på kommunale beskrivelser og praksiserfaringer.

Centrale referencer

• STIME (u.å .). Forældrepiloterne - når uro, opmærksomhed eller impulsivitet er en udfordring. psykiatri -regionh.dk.

3.2 Følelsesregulering

Et andet indsatsområde, der går igen og har stort fokus på tværs af kommunerne, er indsatser, der omhandler følelsesregulering og mentalisering. Formålet er at skabe læringsmiljøer, hvor børn får redskaber til at forstå og mestre deres følelser og dermed styrke deres trivsel, modstandskraft og delt agelse i skolens fællesskaber 10. Indsatserne på dette område er typisk kendetegnet ved, at børnene støttes til et perspektivskifte og opbygger bedre forståelse af andres reaktioner og adfærd.

Arbejdet med denne type indsats foregår ofte i gruppesammenhænge eller sammen med børnenes forældre, hvor der sættes fokus på fælles dynamikker og mødet med andre mennesker, der agerer anderledes end en selv. Disse indsatser kan eksempelvis omfatte strukturerede forløb i social og følelsesmæssig læring og anvendelse af metoder som mindfulness eller kognitive adfærdsstrategier. Derudover arbejder flere kommuner med et systematisk fokus på relationskompetence r hos lærere og pædagoger. Kommunernes arbejde med følelsesregulering foregår typisk forebyggende og foregribende og kan benyttes på en hel klasse samtidig , men også i et individuelt format.

Følelsesregulering udgør en central forudsætning for børns trivsel og læring i grundskolen. Evnen til at forstå, udtrykke og håndtere egne følelser påvirker ikke blot børns sociale relationer og deltagelse i fællesskabet, men også deres faglige udbytte senere i livet.

Mange kommuner og skoler arbejder også målrettet med indsatser, der understøtter børns følelsesmæssige udvikling, både som en del af den generelle klasseundervisning og gennem specifikke pædagogiske eller psykosociale forløb.

En af de mest udbredte indsatser i kommunernes arbejde med følelsesregulering er Diamantforløb, som udgør en manualbaseret tilgang til udvikling af børn og unges emotionelle kompetencer. Forløbene varetages typisk af konsulenter fra en kursusudbyder eller PPRmedarbejdere og fokuserer bl.a. på redskaber til håndtering af vrede og andre stærke følelser. Ud over Diamantforløb anvendes også andre tilgange, såsom følelseskompasser og mentaliseringsøvelser, hvor en spejlende pædagogisk metode hjælper barnet

med at sætte ord på og forstå sine egne følelser. I visse tilfælde inddrages barnets forældre . Her er der fokus på at give forældrene værktøjer, der støtter dem i at håndtere og forstå barnets følelser.

Der findes endnu kun en begrænset mængde af offentliggjort forskning, som systematisk evaluerer effekten af D iamantforløb og følelseskompasser. Erfaringer fra kommunerne tyder imidlertid på, at disse forløb har en positiv betydning i arbejdet med børns følelsesregulering og generelt modtages godt af både lærere og børn. Typisk har k ommunerne dog ikke systematiske procedurer for indsamling af erfaringer med indsatser ne til følelsesregulering, og deres indsigt i indsatsernes virkning er typisk baseret på ad hoc -baseret feedback fra lærere og børn , der har erfaringer med forløbene.

Nedenfor beskrives D iamantforløb som et repræsentativt eksempel på, hvordan de fleste kommuner arbejder med følelsesregulering

Diamantforløb

Formål

Diamantforløbet er et manualbaseret undervisningsprogram udviklet af Camilla Obel og Maria Dressler. Formålet er at give børn og unge redskaber til at forstå og håndtere følelser – især vrede – på en konstruktiv måde samt at styrke fællesskaber og sociale relationer.

Målgruppe

Børn og unge fra førskolealderen til ca. 25 år.

Der findes følgende typer af forløb tilpasset forskellige aldersgrupper

• mikrodiamanten, for førskolebørn i børnehaver (6 moduler af ca. 1 time)

• minidiamanten, for indskolingsklasser (8 moduler af ca. 1,5 time)

• mellemdiamanten, for mellemtrinsklasser (samme format som Minidiamanten)

• diamantforløb, for unge mellem 13 -25 år (kombination af grupper, individuelle samtaler og overlevering).

Indhold

Forløbene varetages af fagfolk (fx lærere, pædagoger, psykologer), som har gennemført en certificeret uddannelse som kursusledere. Programmet anvendes i skoler, daginstitutioner, SSP -samarbejder og privat praksis og kan tilpasses lokale behov.

Virkninger og effekt

Der findes endnu ikke nogen effektevalueringer af diamantforløb, men flere kommuner i kortlægningen oplever, at forløbene styrker børns trivsel og sociale fællesskaber. I kontrast hertil peger en fagfællebedømmelse (peer review) på, at der findes utilsigte de effekter af indsatsen , såsom øget eksklusion og kategorisering af børn.

Centrale referencer

• Grumløse, Stine Penthin og Lise Aagaard Kaas (2022). Diamant forløb som pædagogisk koncept: kan trivselsarbejdet konceptualiseres? UC viden.dk.

• HAFU – Institut for Liv (u.å.). Diamantforløb. Hafu.nu.

3.3 Fællesskaber og mangfoldige læringsmiljøer

Kortlægningen viser, at langt hovedparten af kommunerne har et fokus på og ønske om at arbejde mere fællesskabsorienteret og mindre individfokuseret med deres trivselsindsatser og generelt med deres fokus på børnene. Mange af kommunerne oplever, at det er mere menings - og virknings fuldt at rette fokus mod den kontekst, barnet befinder sig i, snarere end mod barnet selv, når der opleves inklusions - og trivselsproblematikker.

At fokusere på fællesskaber og mangfoldige læringsmiljøer 11 frem for på det enkelte barns udfordringer fremhæves af langt de fleste af kommunerne som en fremtrædende tendens i arbejdet med børns trivsel.

Samtidig giver mange PPR -medarbejdere i interviewene udtryk for, at de ofte oplever at blive ”fastholdt i et individperspektiv” af både skoler og forældre, og at deres kompetencer fortsat ofte først efterspørges, når et enkelt barn allerede har udviklet alvorlige trivselsproblematikker.

Mangfoldige læringsmiljøer handler om at skabe læringsrammer, hvor forskelligheder bla ndt børn og unge ikke bare ”tolereres”, men bruges aktivt som en ressource i undervisningen og i fællesskabet. Det betyder, at børn med forskellige baggrunde, forudsætninger, behov, styrker og udfordringer kan lære og trives sammen, og at skolen og undervis ningen tilpasser sig mangfoldigheden i klasse - og børnefællesskaberne – fremfor at antage, at alle lærer og agerer på samme måde. Det gælder ikke kun i undervisningen, men også i pauserne og fælles samlinger. Den enkelte elev skal opleve, at han eller hun bliver set, hørt og anerkendt.

Kortlægningen viser, at kommunerne arbejder med en række forskellige indsatser og pædagogiske læringsstrategier, som fokuserer på mangfoldige læringsmiljøer og rummelighed som en løftestang til bedre trivsel for børn og unge. Blandt de tilgange , som flest kommuner arbejder med for at favne forskelligheder i læringsforudsætninger i undervisningen , er NEST , Universal Design for Learning (UDL) og LP -Modellen (Læringsmiljø og pædagogisk analyse).

Særligt NEST benyttes af flere kommuner og opleves som en virkningsfuld indsats, der gavner både børn med og uden autisme og skaber mere mangfoldige læringsmiljøer . Arbejdet med NEST foregår i de fleste kommuner på den måde, at der oprettes NEST -klasser, hvori der benyttes specialpædagogik i en almenramme med deltagelse af to lærere. Arbejdet med disse metoder gør, at der kan arbejdes foregribende med børns trivsel, og det opleves af flere som virkningsfuldt i forhold til at fremme børn s indlæring og mental e og sociale trivsel.

I de fleste kommuner eksisterer der ikke strukturerede opfølgningsforløb eller systematisk indsamling af dokumentation om erfaringerne eller virkningen af tilgange som NEST , UDL og LP -modellen. Kommunernes erfaringer fra disse indsatser baserer sig primært på ad hoc -baseret feedback fra børn og lærere om deres oplevelse med forløbene. NEST fremstår som et af de mest veldokumenterede og evidensbaserede skoleinklusionsprogrammer, der både nationalt og internationalt er implementeret og systematisk evalueret. Også andre pædagogiske tilgange, såsom LP -modellen og UDL, anvendes hyppigt i kommunerne og er ligeledes genstand for forskning og evaluering både i Danmark og i udlandet, om end i et mere begrænset omfang.

I det følgende præsenteres en række eksempler på programmer og undervisningstilgange, som er særligt kendetegnende for den måde, hvorpå kommunerne i kortlægningen arbejder med mangfoldige læringsmiljøer og fællesskaber i undervisningen.

Nest

Formål

NEST er et skoleinklusionsprogram udviklet på NYU Steinhardt, hvor børn med og uden autismespektrum forstyrrelser (ASF) og ADHD går i samme klasse og undervises ved brug af specialpædagogiske metoder. NEST referer til den "trygge rede", som strukturen og metoderne forventes at give børnene. Selvom programmet særligt tilgodeser behovene hos børn med ASF eller ADHD, forventes alle børn at have gavn af principperne.

Målgruppe

Programmet henvender sig til børn fra 0. -9. klasse. Børn, der indgår i NEST -klasser, forventes at fortsætte i klasserne gennem hele deres skolegang.

Indhold

Børnene går i klasser med 16 børn fra samme klassetrin, hvoraf fire er diagnosticerede med ASF eller ADHD, og undervises af to lærere. Undervisningen i NEST -klasser tager udgangspunkt i coteaching -principper og understøttes af løbende sparring mellem lærere og skoleledelse. Hertil kommer en styrket inddragelse af forældrene.

Virkninger og effekt

En evaluering fra Aarhus Universitet af Danmarks to første NEST -klasser viser, at børn med ASF i NEST -klasser klarer sig både fagligt og social bedre end andre børn med ASF. N EST -klassekammerater uden ASF oplever dog en mindre sproglig progression og reduktion i sociale vanskeligheder end børn i almenklasser.

Kortlægningen viser, at de kommuner, der har implementeret NEST , ikke har etableret systematiske procedurer for opfølgning i forbindelse med forløbene.

Centrale referencer

• Nielsen, H. S., Andersen, S. C., Grove, M. K., & Beuchert -Petersen, L. V. (2017). Evaluering af Nest på Katrinebjergskolen – år 1 [Rapport til Aarhus Kommune og Egmontfonden]. Child & Youth Research, Aarhus Universitet. TrygFonden Børneforskningscenter.

• Cohen, S., Siegel, D., & Hough, L. (2013). The ASD Nest: A successful inclusion model in the NYC public school system. Autism Spectrum News.

• Steinhardt School of Culture, Education, and Human Development, New York University. (u.å.). Nest Support Project. Metropolitan Center for Research on Equity and the Transformation of Schools.

Universal Design for Learning (UDL)

Formål

UDL er et almenpædagogisk designprincip, der har til formål at skabe inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn – uanset forudsætninger, færdigheder eller behov – har lige muligheder for at lære.

UDL søger at reducere barrierer for læring gennem fleksible tilgange til undervisning.

Målgruppe

UDL kan benyttes til alle aldersgrupper i grundskolen og tilgodeser både børn i trivsel, børn med særlige behov samt børn, der har brug for ekstra udfordringer.

Indhold

Metoden tilbyder differentieret undervisning, som bygger på tre centrale principper: 1) Flere måder at repræsentere viden på (fx tekst, billeder, lyd, video), 2) Flere måder for børnene at udtrykke sig og vise deres læring på (fx skriftligt, mundtligt, dig italt, visuelt) og 3) Flere måder at engagere børnene på (fx differentierede opgaver, samarbejde og motivation).

Virkninger og effekt

Internationale studier viser lovende resultater i forhold til øget engagement, bedre læringsudbytte samt bedre inklusion af børn. I Danmark er forskningen på effekterne af UDL stadig sparsom, men et mindre antal af kortlægningens deltagende kommuner udtryk ker positive erfaringer med metoden.

Centrale referencer

• Almeqdad, Q. I., Alodat, A. M., Alquraan, M. F., Mohaidat, M. A., & Al -Makhzoomy, A. K. (2023). The effectiveness of Universal Design for Learning: A systematic review of the literature and meta -analysis. Cogent Education, 10(1).

• King -Sears, M. E., Stefanidis, A., Evmenova, A. S., Rao, K., Mergen, R. L., Owen, L. S., & Strimel, M. M. (2023). Achievement of learners receiving UDL instruction: A meta -analysis. Teaching and Teacher Education, 122.

• Kasch, H. (2021). Crosspollinating Universal Design for Learning and Computer -assisted Language Learning: A Case Study. Ph.d. -afhandling, Læreruddannelsen Campus Esbjerg.

Læringsmiljø og pædagogisk analyse (LP -modellen )

Formål

LP -modellen er en analyse - og refleksionsmodel udviklet af den norske professor Thomas Nordahl.

Formålet med LP -modellen er at udvikle inkluderende læringsmiljøer i skolen, hvor fokus flyttes fra barnets udfordringer til de samlede rammer for læring og tri vsel, som omgiver barnet. Modellen skal understøtte lærere og pædagoger i systematisk at analysere og handle på udfordringer i undervisning, klassemiljø og relationer.

Målgruppe

Modellen kan benyttes til alle børn i grundskolen. Den bruges i hele klasser og i skolens pædagogiske praksis, men særligt med henblik på at fremme trivsel, forebygge eksklusion og støtte børn i udsatte positioner.

Indhold

Modellen bygger på en antagelse om, at læringsmiljø har betydning for skolebørns læring samt personlige og sociale udvikling. LP -modellen anvender systemteori til at forstå, hvordan skolebørn interagerer med omgivelserne i skolen. Ideen er, at man ved at æ ndre i de identificerede omgivelser også vil ændre læring og udvikling i en positiv retning.

I praksis arbejder skoler med faste refleksionsmøder i teams, hvor lærere og pædagoger i fællesskab analyserer en konkret problemstilling (fx uro i klassen eller lav trivsel). Der lægges vægt på at afdække sammenhænge mellem elev, lærer, klasse og skolemil jø og på at udvikle fælles strategier frem for at placere ansvar hos enkelte børn.

Virkninger og effekt

Norske og danske undersøgelser viser, at LP -modellen skaber forbedringer i læringsmiljø, undervisningsstruktur, samarbejdskultur blandt lærere, reduktion i adfærdsforstyrrelser og børns oplevelse

af skolemiljøet. En evaluering af indførelsen af LP

-modellen i 105 norske skoler fordelt på 33 kommuner viser, at andelen af børn i specialundervisning på LP -skoler faldt med ca. 15 pct.

Centrale referencer

• Nordahl, T. (2005). Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LPmodellen. Rapport nr. 19/05. Oslo: Norsk institutt for forskning om oppvekst, velferd og aldring (NOVA).

• Nordahl, T., Aasen, A. M., Sunnevåg, A. -K., & Qvortrup, L. (2012). Resultater af brug af LP -modellen i danske folkeskoler: Evaluering af arbejdet med LP -modellen 2008 -2011. (1 udg.) Dafolo Forlag A/S.

• Nordahl, T., Sunnevåg, A. -K., & Ottosen, A. L. (2009). LP -modellen: Evaluering av LP -modellen 2006 –2008 (Rapport nr. 5). Høgskolen i Innlandet.

3.4 Pædagogik og læringsstrategier

Pædagogik og læringsstrategier udgør for alle kommunerne en central ramme for trivselsindsatser i grundskolen, fordi de danner grundlaget for, hvordan undervisningen tilrettelægges, og hvordan børns forskellige behov imødeko mmes i hverdagen 12

Trivselsfremmende pædagogiske strategier kan fx være anvendelse af kooperative læringsformer, klasseledelse med fokus på relationer eller strukturerede forløb, der styrker børns sociale kompetencer. På den måde kobles pædagogik og læring tæt sammen med trivsel, idet trygge og varierede læringsmiljøer ikke blot fremmer faglig deltagelse, men også børns oplevelse af at høre til i fællesskabet.

Særligt er der fokus på oplevelsen af mestring, og hvordan børn hver især kan deltage og føle sig kompetente i undervisningen på lige fod med hinand en ved at bidrage med deres individuelle styrker.

Kortlægningen viser, at der findes forskellige måder at udnytte forskellige pædagogiske læringsstrategier i undervisningen . K onkrete eksempler omfatter bl.a. co -teaching, hvor to lærere samarbejder om at koordinere, udføre og evaluere undervisningen for den sammen elevgruppe. Mellemformer er et andet eksempel. Disse undervisnings tilgange og -tilbud bringer specialpædagogiske metoder i spil i klasserummet og kobler dem med almenundervisning.

Et stigende antal børn oplever sociale udfordringer , bl.a. som følge af diagnoser som ADHD, ADD eller autisme, og de fleste kommuner arbejder derfor aktivt med forskellige pædagogiske læringsstrategier til at håndtere forskellige børns forskellige forudsætninger i almenmiljøet. Indsatserne under dette område fokuserer også på at skabe inkluderende eller mangfoldige læringsmiljøer, hvor variation i undervisning, differentiering og elevinddragelse understøtter både faglig udvikling og social trivsel. Formålet er dermed at skabe et fællesskabsorienteret lærings miljø.

Kortlægningen viser, at arbejdet med mellemformer og co -teaching kan udføres på forskellige måder i praksis og indebærer en vifte af forskellige undervisningsaktiviteter og didaktiske tilgange, som alle har til formål at fremme børns deltagelse i almenmilj øet. N ogle børn modtager støtte og særligt tilrettelagt undervisning i grupper eller i en specialklasse hver uge , samtidig med at de modtager undervisning i deres almenklasser. I andre tilfælde går børnene i en særlig tilrettelagt klasse på almenskolen med en reduceret klassestørrelse, hvor få af børnene er visiterede til specialundervisning, mens de øvrige børn ikke har særlige undervisningsbehov.

De fleste kommuner arbejder ikke struktureret med evaluering eller måling af effekter af disse tilgange , men flere kommuner har fået positive tilbagemeldinger fra både lærere og forældre angående børne-

nes trivsel og engagement i undervisningen. Effekten af brugen af pædagogiske tilgange som mellemformer og co -teaching er desuden velunderbygget i forskningen og står på et solidt evidensgrundlag af bl.a. effektstudier og metaanalyser. Andre undervisningsformer, der centrerer sig om pædagogiske læringsstrategier i forhold til, hvordan børn lærer bedst, og som anvendes af flere kommuner (fx Mestringsluppen), er mindre forankrede i forskningen og kun evalueret i få undersøgelser.

I det følgende vises en række konkrete eksempler på, hvordan kommunerne arbejder med pædagogiske læringsstrategier og undervisningsdifferentiering til at fremme trivsel blandt børn . GRDD -modellen er inkluderet blandt eksemplerne, idet den reflekterer kommunernes ønske om at anlægge en mere problemorienteret og kreativ tilgang til undervisningen , selvom kun en enkelt af de deltagende kommuner for nuværende gør brug af tilgangen

Co -teachin g

Formål

Co -teaching er en undervisningsform, hvor to eller flere lærere samarbejder om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen for den samme elevgruppe – typisk i det samme klasseværelse. Formålet med co -teaching er at øge inklusion, støtte børn med sæ rlige behov og skabe et mere fleksibelt og differentieret læringsmiljø.

Målgruppe

Co -teaching anvendes til alle børn på alle klassetrin i grundskolen, og metoden er særligt relevant for børn med faglige udfordringer, særlige behov eller behov for ekstra støtte i undervisningen.

Indhold

Der findes forskellige modeller for co -teaching, som kan benyttes i praksis:

• One Teach, One Assist: En lærer underviser, mens den anden assisterer børn individuelt.

• Station Teaching: Børn opdeles i grupper, som undervises på stationer af forskellige lærere.

• Parallel Teaching: Klassen opdeles, og begge lærere underviser samme materiale til hver deres gruppe.

• Team Teaching: Begge lærere underviser sammen og skiftes til at præsentere og interagere med hele klassen.

Virkninger og effekt

Internationale studier peger på, at forskellige former for co -teaching kan have en positiv effekt på børns faglige udvikling, særligt inden for matematik og læsefærdigheder, samt på deres engagement i undervisningen. Samtidig fremhæver forskningen et behov for yderligere eksperimentelle undersøgelser, da en væsentlig del af de studier, der indgår i eksisterende meta analyser, ikke bygger på randomiserede forsøg.

I flere af de kommuner, der indgår i kortlægningen, rapporteres der ligeledes positive erfaringer med co -teaching, særligt i relation til børns faglige progression og deltagelse i undervisningen.

Centrale referencer

• Helding Vembye, M., Weiss, F., & Bhat, B. H. (2024). The Effects of Co -Teaching and Related Collaborative Models of Instruction on Student Achievement: A Systematic Review and MetaAnalysis. Review of Educational Research, 94(3), 376 -422.

• Danmarks Evalueringsinstitut (2024). Evaluering af pilotforsøg med co -teaching. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet & Danmarks Evalueringsinstitut.

• King -Sears, M. E., Stefanidis, A., Berkeley, S., & Strogilos, V. (2021). Does co -teaching improve academic achievement for students with disabilities? A meta -analysis. Educational Research Review, 34(1).

Mellemforme r

Formål

Mellemformer betegner undervisningsformer, hvor børn skifter mellem almen - og specialundervisning eller får supplerende støtte i grupper. Formålet med mellemformer er at skabe fleksible undervisningstilbud, der kombinerer elementer fra både specialundervis ning og almenundervisning. Målet er at sikre, at børn med særlige behov får den nødvendige støtte, samtidig med at de bevarer kontakt og deltagelse i klassens fællesskab.

Målgruppe

Målgruppen er børn med særlige behov, herunder børn med indlæringsvanskeligheder, sociale eller adfærdsmæssige udfordringer, som ikke fuldt ud kan inkluderes i almenundervisningen, men heller ikke har behov for fuld specialklasse.

Indhold

Der findes flere forskellige organiseringer af undervisning i mellemformer. VIVE (2023) har identificeret to typer af mellemformer, som anvendes i de danske kommuner:

1) Holdbaserede mellemformer: Børn med særlige behov går fra sin almenklasse til en særlig ramme (typisk et hold) i et antal timer hver uge.

2) Klassebaserede mellemformer: Børn med særlige behov forbliver i sin almenklasse, hvor miljøet og støttemuligheder tilpasses elevens behov.

Virkninger og effekt

Mellemformer er ikke et alment anerkendt eller veldefineret begreb – heller ikke i den internationale forskning – og der er forskel på, hvor mange studier der belyser de typer af organiseringer, som vi i denne kortlægning definerer som mellemformer. Der er også forskel på, hvordan studierne er designet, hvilke målgrupper de omfatter, og hvilke typer af virkninger de undersøger. Det betyder, at vi ikke med afsæt i litteraturen kan konkludere entydigt, hvad der virker for hvilke børn og i hvilke sammenhænge. En dansk evaluering af mellemformer i danske skoler viser dog, at størstedelen af både børn og lærere på skolerne oplever, at undervisning i mellemformer kan forbedre børnenes læringsresultater og understøtte dem tilstrækkeligt i forhold til deres behov. S ammenhænge og overgange mellem mellemform og almenklasse opleves dog som en potentiel udfordrende.

Centrale referencer

• Tegtmejer, T., Schoop, S. R., & Andreasen, A. G. (2023). Mellemformer – Pilotevaluering af forsøg med mellemformer på 20 skoler i fem kommuner. VIVE – Det Nationale Forsknings - og Analysecenter for Velfærd.

• Tegtmejer, T., Ladekjær, E., Lindeberg, N.H., Nøhr, K. & Johansson, G. (2022). Mellemformer – en kombination af almen - og specialundervisning: Casestudier af mellemformer på to skoler. VIVE – Det Nationale Forsknings - og Analysecenter for Velfærd.

• Danmarks Evalueringsinstitut (2022). Mellemformer: Inkluderende læringsmiljøer i folkeskolen (EVA -rapport). EVA.

GRDD -modellen

Formål

GRDD er en planlægningsramme for eksekutive funktioner (fx impulskontrol, følelsesregulering, arbejdshukommelse, selvmonitorering, planlægning m m.), udviklet af Sarah Ward og Kristen Jacobsen. Modellen lærer børn at ’planlægge baglæns for at kunne handle forlæns ’ ved at visualisere det færdige mål (Done), udarbejde rækkefølgen af de nødvendige trin (Do) og organisere de materialer/tiden , der kræves (Get Ready).

Målgruppe

GRDD anvendes typisk til børn fra indskolingsalderen til udskoling/gymnasieniveau.

Indhold

I praksis bruges farvekodede skemaer eller måtter til at gøre processen konkret. GRDD bruges både i skoler, kliniske sammenhænge og i hjemmet og eksekveres ofte af lærere, SLP’er, ergoterapeuter og pædagogiske medarbejdere.

Virkninger og effekt

Erfaringer med GRDD -modellen i Danmark og internationalt er indtil nu primært baseret på klinisk ræsonnement, case -erfaringer og implementeringsrapporter, og der findes således ikke større evaluerings - eller effektstudier, hvor GRDD er blevet evalueret som et selvstændigt program.

Centrale referencer

• Ward, S., & Jacobsen, K. (2014). A clinical model for developing executive function skills. Perspectives on Language Learning and Education, 21 (2), 72 –80.

• Doman, E. (2022). The effect of explicit instruction on executive function skills via telehealth in adolescents with specific language impairments. RMUoHP . Learning Resource Center .

Kognitivt Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik (KRAP)

Formål

KRAP er en socialpædagogisk tilgang, der kombinerer kognitive elementer, ressourcefokus og et anerkendende relationsperspektiv og praksis. Metoden bygger på tanken, at alle mennesker har ressourcer, og at vi udvikler os bedst, når vi mødes med anerkendelse og støttes i at arbejde med egne tanker, følelser og handlinger.

Målgruppe

KRAP bruges bredt og er tiltænkt børn, unge og voksne. I skolekontekst anvendes KRAP ofte for skolebørn med adfærds - og trivselsudfordringer, både i almen - og specialtilbud.

Indhold

I arbejdet med KRAP benyttes konkrete skemaer, strukturerede samtaleforløb og pædagogiske værktøjer, som praktikere kan bruge til at skabe struktur, tydelighed og målrettet refleksion omkring adfærd og trivsel. I praksis anvendes KRAP som ramme for individ uelle forløb, netværksmøder, hverdagsinterventioner og dokumentation , fx via faste skemaer til målformulering, handlingsplaner og opfølgning.

Virkninger og effekt

Der findes endnu ingen publicerede, systematiske effektstudier eller -evalueringer, der viser KRAP’s direkte effekt i skolekontekst. Erfaringer fra kommuner i kortlægningen, som benytter

KRAP, viser, at der modtages positiv feedback fra både lærere og forældre, som oplever, at arbejdet med KRAP gør en forskel for børnene. Kommunerne fortæller, at arbejdet med KRAP giver positive udviklingsmuligheder for børnene, tydelig struktur og et styr ket relationsarbejde.

Centrale referencer

• Bjørnholt, B., Corydon, M., Seerup, J. K., & Nøhr, K. (2025). Pædagogiske tilgange rettet mod udadreagerende adfærd . VIVE – Det Nationale Forsknings - og Analysecenter for Velfærd.

Mestringsluppen

Formål

Mestringsluppen er et observations - og analyseværktøj, hvor lærere og pædagoger systematisk vurderer elevens mestring og trivsel i forskellige lærings - og sociale situationer. Formålet er at styrke kompetencerne hos børn med udviklings - og opmærksomhedsfor styrrelser samt at øge disse børns oplevelse af mestring af hverdagen, oplevelse af overskud, deltagelse og trivsel både i skole, i fritid og i hjemmet .

Målgruppe

Målgruppen er primært børn i grundskolen mellem 8 -14 år, som har behov for ekstra støtte , fx fagligt svage børn, børn med sociale udfordringer eller børn med diagnoser som ADHD, autisme eller indlæringsvanskeligheder.

Indhold

Forløb under Mestringsluppen er opdelt i gruppeforløb for børn (af ni ugentlige sessioner) og gruppeforløb for nære voksne (af fem gange ca. hver anden uge). Der er faste temaer for hver session med muligheder for tilpasning i forhold til formidling og træ ning af temaets pointer. På disse forløb arbejdes der typisk med:

• O bservationer af elevens adfærd og deltagelse i undervisning

• Identifikation af styrker og udfordringer

• Udarbejdelse af individuelle handleplaner med konkrete mål

• L øbende opfølgning og evaluering for at justere indsatsen

Virkninger og effekt

Evidensen for Mestringsluppens effekter på børns trivsel er primært baseret på praksiserfaringer, og der findes således ingen effektstudier af brugen af værktøjet. D og viser en evaluering af Mestringsluppen , foretaget af VIVE, at både børn og voksne oplever en positiv udvikling hos børnene inden for både mestring af hverdagen og deltagelse i sociale fællesskaber. De voksne oplever desuden, at de har fået redskaber til bedre at kunne støtte børnene.

Centrale referencer

• Mortensen, N. P., Strandby, M. W., Kjær, L. T., Andersen, S. F., & Rasmussen, P. S. (2024). Evaluering af Mestringsluppen: En gruppebaseret indsats til børn og unge med udviklings - og opmærksomhedsforstyrrelser . VIVE – Det Nationale Forsknings - og Analysecenter for Velfærd.

• VIVE (2024). Evaluering af Mestringsluppen: En gruppebaseret indsats for 8 -14-årige børn med udviklings - og opmærksomhedsforstyrrelser . VIVE – Det Nationale Forsknings - og Analysecenter for Velfærd.

• Social - og Boligstyrelsen (2023). Indsatsbeskrivelse for Mestringsluppen: Gruppebaseret indsats til børn med udviklings - og opmærksomhedsforstyrrelser

Social - og Boligstyrelsen.

3.5 Indsatser i dansk og matematik

Dansk og matematik udgør fundamentale fag i den danske grundskole, da de danner grundlaget for elevernes videre læring, uddannelsesmuligheder og deltagelse i samfundslivet. Kortlægningen tegner et billede af, at kommunerne har et betydeligt fokus på tilbud , som styrker børn s dansk - og matematikevner 13, der begrundes med, at stærke kompetencer i dansk (særligt læse - og skrivefærdigheder) og talforståelse ikke alene afgørende for faglig progression i andre skolefag, men også for børn s generelle trivsel, selvtillid og mulighed for at opleve mestring i hverdagen. Derfor oplever kommunerne det også som vigtigt at tilbyde målrettede indsatser, der understøtter børn s udvikling i disse fag.

Kommunerne har en bred vifte af indsatser for at styrke børns faglige udbytte af og deres motivation for dansk og matematik. Det kan være særlige undervisningsforløb for børn med faglige udfordringer (fx dysleksi eller sprogvanskeligheder) , intensive læringsforløb eller differentierede læringsaktiviteter i den daglige undervisning.

I m ange af kommunerne i kortlægningen arbejde s der målrettet med læse - og matematikvejledning.

Danske børns dansk - og matematikevner er faldet over de seneste år, hvilket giver anledning til bekymring i landets kommuner. Danske børns matematikdygtighed er den laveste i Norden, og flere kommuner landet over udtrykker en bekymring over faldende matematikfærdigheder og -engagement. Derudover viser undersøgelser fra bl.a.

Børne - og Undervisningsministeriet og PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study), at danske børns læseevner er faldet i de seneste år.

Særligt ses en tilbagegang hos de svageste læsere i de danske grundskoler. Flere kommuner arbejder derfor også med et bredt udbud af dansk - og matematikindsatser og med kompetenceløft af pædagogisk personale.

Dette foregår ofte på dedikerede hold ved brug af fx mellemformer eller co -teaching, hvor der er specifikt fokus på læse - eller matematikvejledning for børn, som oplever udfordringer på disse områder og har behov for ekstra støtte. Der arbejdes typisk foregribende eller ind gribende med disse indsatser, idet der sættes ind med målrettede tilbud til en bredere gruppe børn, som oplever vanskeligheder med dansk eller matematik. I flere kommuner er der også fokus på at styrke matematik - og danskvejledernetværk og udbyde kompetenc eudviklingsforløb for det pædagogiske personale. Forløbene har til formål at ruste det pædagogiske personale til at styrke undervisningen i dansk og matematik.

Indsatser og tilbud , som har dansk - og matematikvanskeligheder som omdrejningspunkt , er ikke nødvendigvis manualbaserede, idet der ofte arbejdes ud fra den enkelte elevgruppes kontekst og specifikke udfordringer. Ofte baserer arbejdet med disse indsatser sig på tidligere praksiserfaringer på den pågældende skole eller i kommunen samt feed back fra børn, lærere eller forældre om, hvad der opleves som virkningsfuldt. I kommunerne anvendes der dog også indsatser, der er evidensbaserede (fx co -teaching og mellem former), hvor der solidt kan påvises positive effekter af undervisningen på børns læse - og matematikfærdigheder. Andre indsatsformer , såsom elevinddragelse , er mindre forskningsmæssigt velunderbygge t og er kun blevet evalueret i fx korrelationsstudier.

Nedenfor ses eksempler på indsatser, der benyttes af flere kommuner, og som har til formål at styrke trivslen blandt danske skolebørn gennem målrettet arbejde med sprog - og matematik færdigheder

13 Børne - og Undervisningsministeriet (2023b). Ny læseundersøgelse: Særligt de svage læsere er gået ; Matematik Didaktik (2024). Danske børn scorer lavt og mangler motivation, viser ny international undersøgelse af matematikkompetencer. Men forskere har forslag til løsning ; Weirsøe, M. (2023). Ny international læseundersøgelse: Flere danske børn er svage læsere. DPU – Aarhus Universitet.

Læse - og skriveteknologier (LST) og teknologiunderstøttelse i forbindelse med læring

Formål

Formålet med LST er både at øge inkluderende undervisning, give børnene lettere adgang til pensum og understøtte udviklingen af læse - og skriftsproglige færdigheder ved at gøre tekster tilgængelige og reducere arbejdsbelastning en

Målgruppe

LST anvendes i hele grundskolen fra indskoling (hvor tidlig indsats kan være relevant) til mellemog udskoling.

Indhold

LST omfatter digitale hjælpemidler og software, der kompenserer for eller understøtter børns udfordringer med læsning og skrivning. Typiske funktioner er oplæsning af tekst, diktering, ordprædiktion, ordbogs - og leksikonintegration, højtlæsning med markeri ng, scanning/OCR af trykt tekst og læsehastighedsregulering. LST anvendes som hjælpemiddel i undervisningen, i specialundervisning og som en del af tilgangen til ordblinde børn, fx i form af it -rygsække eller integrerede løsninger på skolens computere elle r tablets.

Virkninger og effekt

Der er god dokumentation for, at LST øger adgang og deltagelse for børn med skrive - og læsevanskeligheder, og internationale studier peger på målbare forbedringer i fx læseforståelse ved særlige teknologier. Stærke, landsdækkende, uafhængige RCT’er i dansk kontekst, som viser langtidseffekter på faglige resultater, er dog begrænsede. Meget af den danske viden bygger på evalueringer, vejledninger og implementeringsdata.

Centrale referencer

• Schiavo, G., Mana, N., Mich, O., Zancanaro, M., & Job, R. (2021). Attention -driven read -aloud technology increases reading comprehension in children with reading disabilities. Journal of Computer Assisted Learning, 37 (3), 875 –886.

• Wood, S. G., Moxley, J. H., Tighe, E. L., Wagner, R. K. (2018). Does Use of Text -to -Speech and Related Read -Aloud Tools Improve Reading Comprehension for Students With Reading Disabilities? A Meta -Analysis. Journal of Learning Disabilities , 51(1), 73 -84.

• Svensson, I., Nordström, T., Lindeblad, E., Gustafson, S., Björn, M., Sand, C., Almgren/Bäck, G., & Nilsson, S. (2021). Effects of assistive technology for students with reading and writing disabilities. Disability and Rehabilitation: Assistive Technology , 16(2), 196 -208.

Matematikvejledernetværk

Formål

Matematikvejledernetværk har til formål at styrke matematikundervisningen ved at skabe rammer for videndeling, faglig sparring og kompetenceudvikling blandt matematikvejledere. Netværkene skal fremme koblingen mellem praksis, forskning og udviklingsarbejde i matematikfaget.

Målgruppe

Målgruppen er primært matematikvejledere i grundskolen, men initiativet rækker også til matematiklærere og skoleledelse, som involveres gennem lokale og nationale netværk.

Indhold

Danmarks Matematikvejleder Netværk (DMN) består af et nationalt sekretariat og seks regionale sekretariater. Det omfatter omkring 1.400 medlemmer på ca. 850 grundskoler og er repræsenteret i 92 ud af 98 kommuner. Netværket arrangerer møder og webinarer og koordinerer faglige aktiviteter.

Virkninger og effekt

Evalueringer viser endnu ikke entydige kvantitative effekter på børn s matematikpræstationer, men netværkene fungerer som centrale fora for professionel udvikling og praksisfællesskab.

Selvom effekten på elevniveau endnu ikke er dokumenteret i formaliserede studier, anbefaler ekspertgrupper fortsat en styrkelse af denne funkt ion via obligatoriske vejledere og netværk.

Centrale referencer

• Ekspertgruppe for matematik. (2022). Fælles udvikling af matematik: Om udfordringer og mulige løsninger i forhold til matematik i grundskolen, på de gymnasiale uddannelser og på erhvervsuddannelserne (September 2022). Børne - og Undervisningsministeriet.

4 POTENTIALER OG BEHOV FOR AT STYRKE INDSATSEN

På baggrund af kortlægningen kan der identificeres en række potentialer, behov og muligheder for at styrke trivselsarbejdet i de n danske grundskole i fremtiden. Fokusområderne afspejler enten behov, som ledere og medarbejdere i de deltagende kommuner selv italesætter, eller som er udledt af en analyse af mulighedsrum og videnshuller baseret på kortlægningens samlede datagrundlag . Særligt otte fokusområder tegner sig på baggrund af kortlægningen. Disse udfoldes nedenfor.

Der er behov for at reducere antallet af indsatser og initiativer i kommunerne

Kortlægningen viser, at kommunerne, både via skolerne og PPR, kontinuerligt igangsætter og arbejder med et stort antal trivsels indsatser og -initiativer. Indsatserne er ofte overlappende og igangsættes samtidig eller lige efter hinanden. Det har som konsekvens, at der i mange kommuner ikke er et systematisk overblik over, hvilke indsatser der arbejdes med. Den store mængde af indsatser udfordrer muligheden for at arbejde dybdegående og sammenhængende med indsatserne og dermed også muligheden for at opnå og følge op på effekter for børnene . Kortlægningen identificerer således et behov for til en start at rydde ud i antallet af indsatser og initiativer i kommunerne og kun fastholde de indsatser, som der er størst succes med, og som dækker børnenes behov i de enkelte kommuner. Indsnævringen a f indsatser vil ruste skolerne og PPR til at bruge ressourcerne der, hvor de er mest gavnli ge , og samtidig skabe mulighed for mere systematisk opfølgning på effekten af indsatserne.

Behov for ensretning og tydeliggørelse af begreber som fx m ellemformer I forlængelse af ovenstående viser kortlægningen også, at begreber som eksempelvis mellemformer og co -teaching bliver anvendt til at beskrive mange forskellige typer af indsatser og tilgange både inden for og på tværs af kommuner. Det gør det vanskeligt at identificere, hvordan mellemformer og co -teaching konkret tilrettelægges og anvendes for at skabe positive trivselseffekter for børn. Udover at reducere antallet af indsatser og sikre bedre koordinering af den samlede indsatsparaply kan der således også være behov for at tydeliggøre, hvad paraplybegreber som mellemformer og co -teaching konkret dækker over . Det vil kunne skabe et bedre afsæt for at identificere, hvad der kendetegner særligt virkningsfuld e mellemformer og co -teaching -forløb, så de initiativer, der igangsættes, rent faktisk forbedre børn og unges trivsel.

Fravær og skolevægring er en stor udfordring, som kalder på systematiske indsatser

Interviewene indikerer , at kommunerne oplever store udfordringer med skolefravær og skolevægring. Få kommuner beskriver dog konkrete og strukturerede indsatser, som for eksempel Back2School 14 , der har fravær eller skolevægring som fokusområde . I mange kommuner arbejdes der med problematikken , og det er et strategisk fokusområde , men det har ikke været muligt for de interviewede ledere og medarbejdere at beskrive konkrete indsatser eller initiativer. På tværs af alle deltagende kommuner italesættes der også et behov for øget systematik, mere viden og flere konkrete indsatser målrettet forebyggelse af fravær og skolevægring.

Da u ndersøgelser viser, at skolefravær og skolevægring er et udbredt problem og kan have alvorlige konsekvenser for børns faglige og sociale trivsel , og at selv mindre ændringer i et barns frem-

Back2School er et manualbaseret, kognitivt adfærdsterapeutisk behandlingsprogram, der har til formål at hjælpe børn fra 1. -10. klasse med bekymrende skolefravær. Indsatsen involverer både barnet, forældrene og skolen og består af 3,5 times interview med barnet og forældrene, som danner grundlag for at udvikle en efterfølgende indsatsplan. Indsatsplanen består typisk af en række sessioner med barnet og forældrene og en psykolog.

Dertil afholdes møder med skolen med del tagelse af forældre og relevante professionelle fra skolen.

14 Aarhus BSS, Psykologisk Institut (2025).

møde kan være indledende tegn på , at barnet oplever udfordringer 15, tyder det på, at der er et uforløst potentiale for at undersøge og eventuelt igangsætte og udbrede systematiske indsatser, der specifikt har til formål at imødegå disse udfordringer.

Involveringen af barnets perspektiv er et fokuspunkt for kommunerne

Blandt kommunerne er der et stigende fokus på at involvere børns egne perspektiver i tilrettelæggelsen og gennemførelsen af trivselsindsatser . Det hænger også sammen med kommunernes arbejde med et fælles børnesyn. Flere italesætter det som en drivkr aft for trivselsarbejdet, at man i mange kommuner har fokus på et børnesyn, der bygger på tillid og fællesskab , og at børn gør sit bedste. På tværs af kommunerne nævnes dog kun få konkrete indsatser, bl.a. Barnets Stemme 16, der har barnets perspektiv som fokusområde. Kommunerne fremhæver det som en vigtig og positiv dagsorden, der ifølge dem kun kommer til at være en større del af trivselsarbejdet i fremtiden. Derfor efterspørges der også konkrete redskaber og indsatser til at fremme trivselsarbejde, der har barnets perspektiv i centrum.

Barnets stemme har som formål at sikre børns ret til inddragelse. I indsatsen betragtes både børn og forældre som eksperter på lige fod med de professionelle. Indsatsen foregår ved, at skolen understøtter det enkelte barns trivsel ved, at lærere og pædagoger afholder børneinterview, hvis der opstår bekymringer omkring b arnet. Barnets perspektiv danner herefter afsæt for igangsættelsen af pædagogiske tiltag i samarbejde med barnet, forældrene og ressourcepersoner.

Potentiale for indsatser , der understøtter en helhedsorienteret tilgang til trivsel Et vigtigt fokusområde for mange kommuner er anvendelsen af en helhedsorienteret tilgang i trivselsindsatse n. Det vil sige, at der ikke kun fokuseres på og gribes ind i skolen, men at der i stedet også er fokus på de andre kontekster, som barnet indgår i, fx i hjemmet og via fritidsinteresser. Den helhedsorienterede tilgang forstår barnet og barnets liv som et hele, der skal adresseres, når barnet mistrives, da konteksterne i høj grad er sammenhængende. Eff ekten kan derfor være større, hvis man sætter ind hele vejen rundt om barnet. En helhedsorienteret tilgang kræver et tæt og velfunderet samarbejde mellem mange aktører, både PPR, skolen, forældre, sundhedsplejerske og civilsamfund. Som tidligere nævnt, oplever mange kommuner fortsat udfordringer med silotænkning. Der er derfor et po tentiale for i højere grad at sætte fokus på at forbedre samarbejdet mellem de forskellige instanser, der omgiver barnet, og at udvikle indsatser baseret på en helhedsorienteret tilgang.

Kommunerne har behov for værktøjer til at samarbejde med forældre

Som tidligere beskrevet i kortlægningen, opleves forældresamarbejde som afgørende , men også som særligt udfordrende for kommunernes trivselsarbejde. Kommunerne oplever et stigende antal forældre, der tilkøber private udredninger og derigennem er med til at fastholde en individuel tilgang til trivselsindsatser. Kommunerne efterspørger i den forbindels e konkrete værktøjer til at håndtere samarbejdet med forældrene. De søger både redskaber og viden om, hvordan man typisk er forælder i dag, hvilken rolle forældrene spiller og eventuelt skal spille i trivselsarbejdet, og hvordan alle i så fald kan blive be dre rustet til at samarbejde omkring barnet. Der er derfor et behov og et stort potentiale for både at kortlægge de udfordringer, som PPR og skolerne står overfor i samarbejdet med forældre , samt at udvikle nye tilgange og redskaber, der kan styrke samarbejdet

Der identificeres et potentiale for indsatser, der har fokus på digital trivsel På trods af at der på trivselsområdet generelt er et stort fokus på digital trivsel og dannelse, har kommunerne hverken nævnt det som et fokusområde eller fremhævet indsatser, der handler om børns digitale liv. Forskning på området viser, at en stor del af børns hverdag foregår digitalt, og at der kan

15 Børns Vilkår & Egmont Fonden (2020) : Skolens tomme stole – fravær set fra barnets perspektiv

16 EVA (2022). Barnet Stemme – Indsatsbeskrivelse

være sammenhæng mellem digital adfærd og trivsel. Forholdet mellem skærmforbrug og trivsel fungerer muligvis som en vekselvirkning, hvor det er vanskeligt at afgøre, om øget skærmforbrug fører til mistrivsel eller omvendt 17. Ikke desto mindre er det digitale også en kontekst, som børnene indgår i, og det er derfor også en essentiel dimension at medtænke for at forstå og kunne gribe ind over for børns mistrivsel. Det kan for eksempel handle om at understøtte børns digitale dannelse eller samarbejde med forældre om deres barns skærmvaner og -forbrug. På baggrund af kortlægningen vurderes det derfor , at der er et potentiale i at indtænke børns digitale liv i trivselsarbejdet fremadrettet.

Behov for en mere systematisk tilgang til opfølgning

Kortlægningen viser, at k ommunernes trivselsarbejde generelt ikke er evidensbaseret, og at der ikke er en kultur for at følge systematisk op på virkninger og effekter af de indsatser, der igangsættes. Når der er kommuner, der nævner, at de følger op, er der typisk tale om, at de indsamler ad hoc -baseret feedback og dermed ”anekdotisk evidens ” fra pædagogiske personale og forældre. Derfor har de færreste kommuner et systematisk overblik over , om deres indsatser virker, for hvem, hvornår og under hvilke betingelser. Det gør det vanskeligt at prioritere og igangsætte virknings fulde indsatser målrettet forskellige børns trivselsudfordringer.

Ifølge de interviewede ledere og medarbejdere skyldes det, at der ikke er en kultur for at arbejde evidensbaseret på trivselsområdet, og at mange på det pædagogiske område stiller sig kritiske overfor at tale om evidens i trivselsarbejdet, bl.a. fordi det – ifølge de fagprofessionelle – ikke er meningsfuldt at arbejde evidensbaseret med så komplekse problemstillinger , hvor hvert barn og barnets omstændigheder og situation er forskellig. I de fleste kommuner er der heller ikke afsat ressourcer til systematis k opfølgning på effekten af de trivsels indsatser , der igangsættes. Imidlertid indebærer den manglende systematiske opfølgning og manglende evidens en risiko for, at kommuner bruger mange ressourcer på indsatser, der ikke nødvendigvis er virkningsfulde , og som ofte vil medføre behov for enten flere indsatser og/eller mere indgribende og ressourcekrævende foranstaltninger for at imødekomme trivselsudfordringer Kortlægningen identificerer således et behov for en systematisering af trivselsarbejdet i kommuner og skoler, hvor der også arbejdes med opfølgning på, om indsatserne skaber de ønskede trivselsmæssige effekter for børn og unge.

17 Ottosen, M. H., & Andreasen, A. G (2020). Børn og unges trivsel og brug af digitale medier – to analysenotater (Rapport nr. 4329811). VIVE – Det Nationale Forsknings - og Analysecenter for Velfærd.

BILAG : OVERBLIK OVER TRIVSELSINDSATSER

INDSATS

ACT

Aktionslæring

Angstbehandling

Back2School

Barnets S temme

Basis dansk /Dansk som andet sprog (basis)

BESKRIVELSE

Acceptance Commitment Therapy (ACT) er en psykoterapeutisk metode, der fokuserer på at lære at acceptere det, man ikke kan ændre. I praksis arbejder skolerne med ACT -vejledere, årshjul og lignende redskaber.

Pædagogiske praktikere (lærere, pædagoger eller skoleledere) eksperimenterer med små konkrete prøvehandlinger (aktioner) i hverdagen.

Individuelle behandlingsforløb.

En manualbaseret, kognitiv adfærdsterapeutisk indsats, hvor barn, familie og skole aktivt inddrages for at støtte barnet i en stabil tilbagevenden til undervisningen efter skolevægring.

Lærere og pædagoger gennemfører børneinterview, når der opstår en bekymring for en elev. Med udgangspunkt i barnets perspektiv igangsættes pædagogiske tiltag i et samarbejde mellem eleven, forældre, lærere og andre ressourcepersoner.

Basisundervisningen i dansk tilbydes enten som et intensivt forløb i en modtagerklasse eller som supplerende undervisning i almenklasse (10 -15 timer om ugen). Danskundervisningen har fokus på læsning, skrivning, lytning og tale.

Børn i to hjem Trivselsgrupper for børn af skilte forældre, hvor børnene mødes for at tale om at være skilsmissebarn. Møderne faciliteres af en psykolog og en inklusionspædagog.

Come Back En app, der skal understøtte den enkelte lærer i arbejdet med bekymrende skolefravær. Appen indeholder en beredskabsplan, som skal hjælpe med at få elever i skolevægring tilbage i skole.

Comeback

Cool kids

Co -teaching

Den Mangfoldige Folkeskole

Diamantforløb

Du skal huske at fodre din søhest

EarlyBird

Elevinddragelse

To gange om ugen henter en skolebus en gruppe børn og samler dem om trivselsaktiviteter i en fritidsklub.

Et manualbaseret behandlingsforløb for både barn og forældre, som bygger på kognitiv adfærdsterapi. Programmerne tilbydes både individuelt og i grupper og tilpasses barnets alder og behov. Forløbene faciliteres af certificerede behandlere , uddannet i den danske version af programmet.

Co -teaching er en undervisningsform, hvor to eller flere lærere samarbejder om at planlægge, gennemføre og evaluere undervisningen for den samme elevgruppe.

Et projekt, der bygger på ideen om, at den mangfoldige folkeskole skabes gennem aktionslæringsforløb og tværkommunal videndeling og samarbejde.

HAFU – Institut for Liv har udviklet D iamantforløbene, som indeholder konkrete redskaber til at arbejde med børn og unges vredeshåndtering, følelsesmæssige udtryk og til at styrke børns fællesskaber. Instituttet kører selv forløbene og uddanner også fx PPR -personale i at undervise i forløbene. Primært gruppe - eller klasseforløb.

Et vidensprodukt, som har til hensigt at forklare både børn og forældre, hvad der sker, når kroppen udsættes for stress. Materialerne indeholder forklaringer, fortællinger og tegninger i et børnevenligt sprog.

EarlyBird er en metode , udviklet af National Autistic Society (NAS) i England. Metoden er vekselvirk ning mellem undervisning, hjemmebesøg og netværksdannelse med det formål at klæde forældre til børn med autisme på via viden og erfaring.

Elevinddragelse kan ske på mange måder. En kommune beskriver det som : "hele tiden at have eleverne med." I et dansk lodtrækningsforsøg deltog to elever fra hver interventionsklasse sammen med deres danskog matematiklærere i et kursus. Sammen bragte de efterfølgende de nye erfaringer tilbage til klassen.

INDSATS

Familieklasser

BESKRIVELSE

Familieklasser afholdes cirka en gang ugentligt og består af mindre grupper på 6 -8 elever, hver ledsaget af en forælder eller anden omsorgsperson. Formålet er at give forældre mulighed for at observere, hvordan andre håndterer konflikter med deres børn, samt at reflektere over egne tilg ange i samspil med en professionel. Familieklasserne tager afsæt i Marlborough -modellen, udviklet ved Marlborough Family Service and Education Centre i England .

Flere hænder i PPR 10 kommuner har modtaget puljemidler til at styrke PPR. Der er afsat 50 mio. kr. i 2024 og 80 mio. kr. årligt i 2025 -2027 til at øge bemandingen i PPR i de cirka 10 procent af kommunerne, der har det største behov for flere medarbejdere.

Forældreoplæg: ’Få

din teenager til at lykkes ’

Forældrepiloterne (STIME)

Fremskudt funktion

En PPR -psykolog holder et oplæg for forældre til elever i 9. klasse. Oplægget indeholder anbefalinger vedrørende søvn, kost, nikotin, skærmbrug og sociale medier.

Indsatsen går ud på, at otte forældrepar til børn og unge, der mistrives, mødes med to gruppeledere (heraf mindst en psykolog). Mellem møderne arbejder forældrene med sig selv og deres barn derhjemme. Forløbet strækker sig over et par måneder med fire -fem møder á 2,5 timer. Møderne er uden børn.

Fremskudt funktion er et samarbejde mellem Psykiatrien i Region Syddanmark og 20 kommuner. Indsatsen består af fire dele: 1) sparringsteamsmøder 2) direkte indsatser

3) rådgivning og sparring til fagpersoner 4) samarbejde med frivillige organisationer Fremtidens kompetencer ( bl.a. Makerspace)

Fremtidens kompetencer skal ruste børn og unge til at møde verden. Indsatsen styrker faglig og social trivsel gennem motiverende læringsfællesskaber, hvor eleverne oplever mestring, samarbejde og medindflydelse i hele designprocessen fra id e til færdigt produkt. Formålet er at øge deres selvtillid, nysgerrighed og lyst til at lære.

Følelseskompasser Gruppeforløb med børn, hvor der arbejdes med følelsesafstemning gennem mentaliseringsbaserede øvelser. Indsatsen er velegnet til forældreinddragelse.

Følelsesmæssig afstemning i grupper

Halvårlige forløb, hvor der arbejdes med følelsesmæssig afstemning i børnegrupper på tværs af skoler

FÅ STYR PÅ angsten Programmet er udviklet af Center for Angst ved Københavns Universitet og strækker sig over ti uger. Forløbet kombinerer to forældreworkshops med hjemmearbejde, hvor forældre og børn arbejder sammen ud fra manualbaseret materiale.

Girafsprog (konflikthåndtering)

Girafsprog er den danske betegnelse for Nonviolent Communication (NVC). Metoden er en kommunikativ praksis , og de pædagogiske materialer arbejder med ’giraf -sprog ’ (jeg -sprog med behovsfokus) kontra ’ulve -sprog ’ (dømmende eller anklagende sprog) og kombinerer øvelser i empati, aktiv lytning og konkrete kommunikationsøvelser.

GRDD -modellen GRDD er en planlægningsramme for eksekutive funktioner, der lærer elever at ’planlægge baglæns for at handle forlæns ’. Modellen hjælper med at visualisere målet (Done), planlægge nødvendige trin (Do) og organisere materialer og tid (Get Ready). I praksis anvendes farvekodede skemaer eller måtter for at konkretisere processen. Eksekutive funktioner omfatter bl.a. impulskontrol, arbejdshukommelse, fleksibel tænkning, selvmonitorering, planlægning og organisering.

Hackathon Hackathons i grundskolen er strukturerede, tidsafgrænsede forløb, hvor elever arbejder med autentiske problemer. Forløbene kombinerer elementer fra projektbaseret og inquiry -baseret læring, design thinking og STEM/STEAM, og leder eleverne fra problemforstå else og id eudvikling til prototyper, workshops og afsluttende pitch.

Hyppigere og tværfaglige netværksmøder

Netværksmøderne samler de centrale voksne omkring det enkelte barn: skole, PPR, forældre og evt. dagtilbud eller andre relevante samarbejdspartnere. Møderne har fokus på at dele viden, skabe fælles forståelse og udarbejde en koordineret plan for barnet.

INDSATS

Indretning af klasselokalet (det fysiske rum)

Invest in Play

Juniormesterlære

Kortere skoledage for børnehaveklasserne

KRAP

Legende læring (Playful Learning)

Legepatruljer

LP -modellen

Læse - og skriveteknologier og teknologiunderstøttelse i forbindelse med Læring (LST)

Matematikvejledernetværk

BESKRIVELSE

Klasserummet indrettes med forskellige zoner og materialer, fx rolige hjørner med puder og tæpper til afslapning, fleksible arbejdsområder med flytbare borde og stole til individuelle eller gruppebaserede aktiviteter, visuelle strukturer som skemaer og far vekoder, sensoriske elementer som dæmpet belysning samt inspirerende dekorationer og grønne elementer for motivation og ro.

IiP er et internationalt, play -baseret program, oprindeligt udviklet som et 12-ugers forældreprogram kaldet ’Six Bricks for Kids ’ eller iiP Core Parent Programme. Programmet inkluderer supplerende moduler målrettet særlige behov som ADHD og autisme og udbygges aktuelt med et igangværende lærerprogram.

Juniormesterlære er en blandingsmodel, hvor elever kombinerer skolegang, primært dansk og matematik, med praktikforløb 1 -2 dage om ugen. Eleverne tilbringer op til to dage i virksomheder, erhvervsskoler, FGU eller ungdomsskoler, mens resten af ugen foregår i skole med et reduceret fagudbud. Ordningen er frivillig og kræver forældresamtykke.

I folkeskoleloven er der mulighed for at reducere skoledagen, så antallet af undervisningstimer svarer til det samlede årlige minimumstimetal for den fagopdelte undervisning, hvis der foreligger tilladelse fra kommunalbestyrelsen.

En socialpædagogisk metode, der kombinerer kognitive elementer, ressourcefokus og et anerkendende relationsperspektiv. Tilgangen tilbyder konkrete skemaer, strukturerede samtaleforløb og pædagogiske værktøjer, som praktikere kan bruge til at skabe struktur , tydelighed og målrettet refleksion omkring adfærd og trivsel. KRAP anvendes i praksis som ramme for individuelle forløb, netværksmøder, hverdagsinterventioner og dokumentation gennem faste skemaer til målformulering, handlingsplaner og opfølgning.

En pædagogisk tilgang, der integrerer leg og kreativitet i læringsprocessen. Fokus er på at skabe engagerende og eksperimenterende læringsmiljøer, hvor eleverne opfordres til at udforske, eksperimentere og samarbejde gennem leg.

Legepatruljen er et skolestøttet initiativ, hvor ældre elever eller lærere, der har gennemgået uddannelse, påtager sig rollen som igangsætter af lege og bevægelsesaktiviteter for de yngre elever i frikvartererne.

Modellen bygger på en antagelse om, at læringsmiljø har betydning for skoleelevers læring samt personlige og sociale udvikling. LP -modellen anvender systemteori til at forstå, hvordan børn interagerer med omgivelserne i skolen. Ved at ændre i de identificerede omgivelser vil børns læring og udvikling også blive ændret i en positiv retning.

LST omfatter digitale hjælpemidler og software, der støtter eller kompenserer for elevers vanskeligheder med læsning og skrivning. Typiske funktioner inkluderer oplæsning af tekst (text -to -speech), diktering (speech -to -text), ordprædiktion, integrerede ord bøger og leksika, markering af tekst under højtlæsning (highlight), scanning/OCR af trykt tekst samt regulering af læsehastighed.

Danmarks Matematikvejleder Netværk (DMN) samler omkring 1.400 matematikvejledere fra ca. 85 0 grundskoler i 92 kommuner. Netværket fremmer matematikudvikling og videndeling gennem møder, webinarer og faglige aktiviteter. DMN samarbejder med Nationalt Center for Undervisningsmidler (NCUM), som understøtter netværket med ressourcer, vejledning og øk onomisk støtte til drift og kommunikation.

Mellemformer

Mestringsluppen

Mellemformer er undervisningsmodeller, der placerer sig mellem almenog specialundervisning og tilpasses elever med særlige behov. Der findes to typer: holdbaserede mellemformer, hvor eleven deltager i et særligt hold i nogle timer om ugen, og klassebaser ede mellemformer, hvor eleven forbliver i almenklassen, men med tilpasset miljø og støtte.

Mestringsluppen består af et gruppeforløb for børn og et sideløbende gruppeforløb for nære voksne. Der er faste temaer for hver session med

INDSATS

Mind my Mind

Mobilfri skoletid

Motorik i indskolingen

BESKRIVELSE

muligheder for tilpasning i forhold til formidling og træning af temaets pointer.

Programmet består typisk af 9 -13 individuelle samtaler med en psykolog, samt en opfølgningssession ( ’booster ’). Sessionsforløbet foregår ofte via kommunens PPR og tilpasses den enkelte med arbejdsark, mål og monitorering.

Mobilfri skoletid kan organiseres på forskellige måder afhængigt af skolens lokale rammer. På nogle skoler afleverer eleverne deres mobiler om morgenen, ofte i aflåste skabe, tasker eller bokse, mens andre skoler tillader, at mobilerne medbringes, men at d e skal være slukket og gemt væk i skoletiden, for eksempel mellem kl. 8 og 17. Ordningen kan gælde hele skoledagen eller kun i undervisningen, og det er typisk skoleledelsen i samarbejde med skolebestyrelsen, der fastlægger de konkrete rammer for implement eringen.

Projektet, lanceret af Dansk Skoleidræt med støtte fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, udvikler en kompetenceløftspakke med lærervejledninger og undervisningsmateriale til indskolingslærere og pædagoger. Skolerne arbejder med at integrere motoriske aktiviteter i undervisning, frikvarterer og SFO, baseret på udviklingspsykologi, didaktiske principper og forskning i sammenhængen mellem fysisk aktivitet, opmærksomhed og læring.

NEST N EST -klasser består af 16 børn og to lærere: fire børn med autismespektrumforstyrrelser (ASF) eller ADHD og 12 almene børn. Indsatsen er baseret på co -teaching -principper, øget inddragelse af forældre, kontinuerlig sparring mellem undervisere og skoleledelse. Nest referer til den ’trygge rede ’, som strukturen og de specialpædagogiske principper forventes at give børnene.

Ordblindeindsats Ordblindeindsatsen består af intensive læringsforløb på mindre hold med ekstra lærerressourcer, kombineret med systematisk brug af læse - og skriveteknologi og co -teaching. Indsatsen giver eleverne et fagligt løft og bidrager til at forankre erfaringerne i almenundervisningen.

Problembaseret læring (PBL)

PBL organiseres omkring en problemstilling, ofte hentet fra autentiske eller tværfaglige temaer. Eleverne arbejder i grupper, hvor de undersøger problemet gennem research, samarbejde og diskussion. Læreren fungerer som vejleder og facilitator frem for traditionel underviser. Forløbet afsluttes ofte med en præsentation eller et produkt, som viser elevernes løsningsforslag.

Psyko ed ukation Gruppeforløb, hvor børn med ADHD -diagnoser og deres forældre undervises i viden om diagnoser, sindet og strategier til at håndtere udfordringer. Forløbene ligger uden for skolens rammer, men organiseres i samarbejde med skolen og PPR.

Samarbejdsbaseret og proaktiv problemløsning (CPS)

Indsatsen er en samtalemetode og forståelsesramme. Et eksempel er samtaleteknikken Plan -B. En Plan -B -samtale er en struktureret dialog mellem den voksne (fx en lærer eller pædagog) og barnet eller den unge.

Skills/ MiniS kills Eftermiddagsprogrammer (MiniSkills og Skills) for udvalgte elever fra 4.8. klasse. Programmerne best år af temabaseret undervisning, h øj v æ gt p å udeliv, samarbejde med lokale akt ører (fx Sejlerhuset og lokale sportsklubber) samt en årlig lejrskole, der styrker relationer og succesoplevelser. Udv æ lgelsen af elever sker via klassel æ rerne, som vurderer, hvem der kan f å mest ud af indsatsen.

Skilsmissegrupper Skolebaseret gruppeforløb, hvor elever får tilbudt samtaler sammen med en voksen gruppeleder. Fokus er på sorgbearbejdning, refleksion og støtte i fællesskab med andre børn i lignende situationer .

Skole for alle Indsatsen gennemføres som et kompetenceudviklingsforløb for skolens personale, hvor workshops, konsulentsparring og fælles fokus kombineres med praksisnære forløb i klasserne. Den kan både omfatte bredt forankrede udviklingsforløb på hele skole n og mere direkte vejledning i klasseledelse med fokus på tydelige krav, visuel understøttelse, struktur og

INDSATS

Skolestyrken

BESKRIVELSE

ro. Forløbene tilpasses lokalt, men bygger på fælles principper om inddragelse af hele personalegruppen, praksisnære prøvehandlinger og løbende sparring med konsulenter.

Alliancen mod Mobning , et skoletrivselsprogram , tager udgangspunkt i en status på skolens trivselsarbejde og omsætter resultaterne til en konkret aktionsplan med mål og handlinger. Indsatsen fokuserer på læring i og af praksis og omfatter kompetenceløft, fælles sprog om trivsel og mobning samt redskabe r til forebyggelse og håndtering, særligt på mellemtrinnet.

Sorg og tab

Indsatsen består af individuelle samtaler og en åben sorggruppe for unge i 7. -10. klasse, som mødes hver tredje uge. Forløbet kombinerer refleksionsøvelser med fysiske aktiviteter, hvor eleverne mærker egne og andres grænser. Formålet er at styrke relationer, skabe forståelse og bidrage til et mere åbent klassemiljø. Forløbet er udv iklet i samarbejde mellem en familiebehandler og en PPR -psykolog.

STIME STIME er fem manualbaserede forløb. Alle manualer er funderede i evidensbaserede metoder. Kommunerne screener børn og unge til STIME lokalt. Forældre er altid involveret. Børne - og ungdomspsykiatrien uddanner kommunens medarbejdere i at undervise i de fem forløb.

Sundhedsplejerske rs lovpligtige samtaler

Sundhedsplejersker gennemfører obligatoriske samtaler i indskoling, 3. klasse og 6. klasse. Der arbejdes systematisk med at identificere elever, som kunne have gavn af yderligere forløb, og sundhedsplejerskerne kan inddrage forældre eller skole efter behov

To skal der til Indsatsen er et gruppeforløb, hvor børn med sproglige udfordringer og deres forældre deltager. Forløbet fokuserer på, hvordan man kan læse med barnet, hvilke bøger der egner sig, og hvordan daglige rutiner kan tilpasses, så barnets sproglige udvikling unde rstøttes. Forældrene får konkrete redskaber til at stimulere barnets kommunikative evner i hverdagen.

Trivsel i fællesskaber/ trivsel+

Generelle, forebyggende tiltag og målrettede indsatser for børn i mistrivsel. På et forebyggende niveau arbejdes der med læringsmiljøer og observationer i klasserne for tidligt at opspore udfordringer. Ved tegn på mistrivsel iværksættes tværfaglige forløb med PPR, sundhedspleje, familieafdeling, forældre og ledelse. Der tilbydes desuden gruppeforløb om temaer som skilsmisse, sygdom og ængstelighed samt klassebaserede trivselsindsatser med dataindsamling og samtaler, understøttet af PPR.

Trivselsambassadører på skolerne PLAY, en social virksomhed, uddanner 10 trivselsambassadører blandt eleverne på hver folkeskole i Roskilde Kommune . Trivselsambassadørerne uddannes bl.a. i mobning, forråelseskultur, diagnosebillede, fx hvordan forstår man børn, der taler med krop pen frem for med sprog. Trivselsambassadørerne kan sparre med et trivsels -/kompetenceteam. Projektet er iværksat af Roskilde Ungebyråd. Ungebyrådet består af elever fra 8 -10. klasse fra folkeskoler i Roskilde K ommune. Projektet finansieres af kommunens Skole - og Børneudvalg.

Tryghedscirkelforløb.

COS -P

UDL

UNG

COS -P er et manualbaseret forældreprogram, hvor forældre gennem videoeksempler og gruppediskussioner præsenteres for strategier til at forstå og reagere mere hensigtsmæssigt på børns signaler. Der arbejdes med forældrenes egne refleksioner, genkendelse af situationer fra hverdagen og drøftelser i en tryg ramme , faciliteret af fagpersoner. Programmet anvendes primært til forældre med små børn, men kan også anvendes i arbejdet med større børn.

Indsatsen består i differentieret undervisning, hvor alle elever får valgmuligheder i opgaver og læringsaktiviteter, så både fagligt stærke elever og elever, der har brug for ekstra støtte, kan deltage meningsfuldt og opleve succes.

Indsatsen er baseret på neuroaffektiv udviklingspsykologi (Susan Hart) og gennemføres som gruppeaktiviteter for unge fra ca. 13 år og opefter. Forløbene kombinerer refleksion, øvelser og samvær, og nogle gange inddrages forældre også. Målet er at give de u nge strategier til bedre følelsesregulering, relationel forståelse og social deltagelse.

INDSATS BESKRIVELSE

Ungerådgivning

Ungerådgivning leveres typisk gennem individuelle samtaler eller gruppeforløb med skolens socialrådgiver, skolepsykolog eller en ekstern rådgiver. Unge eller forældre kan henvende sig og modtage rådgivning og vejledning. Rådgivningen kan omhandle udfordrin ger i ungdomslivet , såsom ensomhed, stress, præstationsangst, relationer m m. Det er typisk anonymt, og der skal bestilles en tid til rådgivning.

U -start En tværprofessionel samarbejdsmodel, hvor socialfaglige -, psykologfaglige - og myndighedskompetencer flettes sammen. Modellen er struktureret gennem AMBIT -tilgangen, som er en mentaliseringsbaseret tilgang, der ’understøtter indsatser til målgrupper med komplekse problemstillinger ’