politica, 55. årg., nr. 4 2023, 313-332
Mira C. Skadegård
Strukturel diskrimination, benægtelse og intention Selvom diskrimination findes i mange former og stort set i alle sociale kontekster, vækker emnet et vist ubehag og benægtelse. Feltet vanskeliggøres af et lavt fagligt kendskab til emnet, hvilket forhindrer effektive løsninger. Desuden kan det synes vanskeligt for mange, der ikke selv mærker eller berøres negativt af diskrimination, at få øje på udfordringens relevans. Bevægelser som #MeToo og BLM har dog skabt en øget nysgerrighed og interesse om feltet. Denne artikel omhandler strukturel diskrimination, hvilket forstås som diskrimination indlejret i strukturer, traditioner, normer og fælles opfattelser. Strukturel diskrimination har omfattende konsekvenser og omkostninger for samfundet. Øget viden om (og opmærksomhed på) strukturel diskrimination og relaterede udfordringer kan derfor bidrage til mere forståelse såvel som effektive politiske og sociale tiltag og strategier, der berører diskriminationsudfordringer. Nøgleord: strukturel diskrimination, mikrodiskrimination, hverdagsdiskrimination, diskriminationsbenægtelse, intention, menneskerettigheder It is certain, in any case, that ignorance, allied with power, is the most ferocious enemy justice can have (James Baldwin) Det sværeste er alle de gange (og det er rigtig mange), hvor mine nære, hvide venner, partnere og bekendte har tvivlet på, om de ting, jeg oplever, nu var racistiske eller ”på grund af min hudfarve”. Eller de gange de siger, jeg ikke skal tage det så tungt. Det er et svigt, når de hellere vil tvivle på min dømmekraft end at indse, at det er et gængs problem, som også optræder i tilsyneladende harmløse situationer. Og det er svært nok med den tvivl, man har i sig selv omkring så mange situationer, hvor det er umuligt at tyde, om der var noget racistisk der. Når jeg siger det videre som en racistisk oplevelse, så var det en racistisk oplevelse (Thor, interview 2020).
Diskrimination er hverdagskost for mange danskere, hvad end det handler om hudfarve, køn, religion, seksualitet, handikap, alder eller andre kategorier.1 Den forstås her som negativ forskelsbehandling hvor formål eller virkning er at op313