På vej mod offentlig 4.0 – en ny tids krav til den offentlige sektor Uddrag fra bogen Offentlig 4.0, Kristian Dahl, Djøf forlag (in pres) – Ikke til videreformidling
En god indfaldsvinkel /l at forstå udviklingen i, hvad der kræves af ledere og medarbejdere i den offentlige sektor, er at s/lle dem de;e spørgsmål: Hvad er jeres vig/gste opgave? Her vil de fleste som oBe komme med følgende svar: Det vig,gste, vi skal gøre, er at løse kerneopgaven. De;e enkle svar giver umiddelbart god mening, men kompleksiteten s/ger, når man følger op med det næste indlysende spørgsmål: Hvad er kerneopgaven egentlig – og hvordan løser I så den? Her vil svaret som regel lyde noget i retning af det her: Vi startede med at være et klassisk bureaukra/. Her var opgaven dybest set at levere det, som borgerne har ret ,l, og sikre, at borgerne gør det, de har pligt ,l. Så kom der fokus på service, op/mering og effekt, og vi skulle begynde at tænke på borgere som en slags kunder. Opgaven blev nu at gøre det, der skaber værdi for kunderne! Vi skulle også løse langt mere komplekse opgaver, der gik på tværs af vores organisa/on. Så vi begyndte at opbygge tværgående teams og nye organiseringsformer og talte sam/dig om at sæ;e borgeren i centrum. I løbet af de seneste 10 år er der sket et nyt skiBe, og vi taler nu om at skabe velfærd sammen med borgerne og andre. Den simple årsag er, at mange af de udfordringer vi skal arbejde med, fx unges mistrivsel eller grøn oms/lling, overs/ger hvad vi kan klare alene. Så ramte covid, Ukrainekrisen, energi og rentechok. Det lærte os, at vi skal agere i konstante kriser og forstå, at den offentlige organisa/on i realiteten ikke er andet end en meget lille prik i et globalt økosystem. Vi kan ikke nødvendigvis forudsige, hvad vi bliver ramt af, men vi ved, at vi vil blive ramt af noget. Det skal vi kunne være i på en måde, der s/ller os stærkere, næste gang vi bliver ramt. Det giver os en ny opgave som dybest set handler om at agere i konstante kriser på en måde, der styrker resiliens. Når man hører denne fortælling, får man indtrykket af, at den offentlige sektor bevæger sig gennem fire forskellige forståelser, hvor den ene afløser den næste. Udviklingen beskrives oBe fejlag/gt som en slags evolu/on, hvor man er gået fra en måde at drive offentlig sektor på /l den næste, men det er en alt for simpel udlægning. Virkeligheden er langt mere kompleks. Realiteten er, at alle fire /lgange /l løsning af kerneopgaven i s/gende grad kommer i spil sam/dig. Hver ny /lgang afløser ikke den forudgående men lægges ved siden af. Det har vidtrækkende konsekvenser, for hver udvidelse medfører, at der vokser en ny organiseringsform frem ved siden at den eksisterende. Ligeledes bliver borgere såvel som medarbejdere og ledere for hver udvidelse skubbet ind i nye roller og krav. Denne bog handler om lige præcis det, og belyser hvordan den danske offentlige sektor lige nu står over for at skulle mestre fire forskellige /lgange /l kerneopgaven sam/dig. Det kalder jeg for Offentlig 4.0.
1