MAJ 2021 AUGUST/SEPTEMBER 2024
FRITIDS- OG UNGDOMSKLUBBENS
LAVUK-NEWS Lavet af medlemmer til medlemmer
MÅNEDENS TEMA: NYE MEDLEMMER, FOLKEMØDE OG FERIE Vi har slået august og septembers nyhedsbrev sammen til ét, og i denne udgave handler det om modtagelse af nye medlemmer, Ungdommens Folkemøde og sommerferie! Du kan også læse om Sport og Frilufts nye sol-spot. Rigtig god fornøjelse.
VELKOMMEN TIL NYE MEDLEMMER I KLUBBEN Velkommen til alle jer nye skønne mennesker, der er startet i klubben efter sommerferien! Glæd jer til en masse nye oplevelser, aktiviteter og venskaber, der den næste tid vil blomstre op. Og til jer, der har gået i klubben i længere tid: har I fået taget godt i mod nogle af de nye medlemmer? Kan du huske, hvordan det var for dig at starte i klubben? Var du spændt? Nervøs? Eller genert? Måske de nye medlemmer har det på samme måde, og det er vigtigt, at vi tager godt i mod dem. Det kan du bl.a. gøre ved at hilse på dem og fortælle, hvad du hedder og fortælle lidt andre ting om dig selv (fx hvor længe du har gået i klubben, hvilke aktiviteter, du deltager i i klubben, hvor du bor osv.). Du kan også spørge ind til dem: hvilken skole har de tidligere gået på? Hvilken går de på nu? Hvilke aktiviteter har de lyst til at være med til i klubben og hvilke har de allerede prøvet af? Måske I har noget tilfælles?
side 1