Skip to main content

Kirkeblad #1 2026

Page 1


KIRKEBLAD

BJERAGER

ADRESSER

BJERAGER KIRKE

Eriksmindevej 50, Bjerager 8300 Odder

NØLEV KIRKE

Assedrupvej 103, Nølev 8300 Odder

SOGNEGÅRDE

Randlev Sognegård

Kirkevej 56

Over Randlev, 8300 Odder

Saksild Sognegård Strandvejen 3

Saksild, 8300 Odder

Hou Sognegård

Søndergade 17

Hou, 8300 Odder

GOSMER KIRKE

Troldbjergvej 10, Gosmer 8300 Odder

RANDLEV KIRKE

Kirkevej 60, Randlev 8300 Odder

HALLING KIRKE

Spøttrupvej 8C, Halling 8300 Odder

SAKSILD KIRKE

Dyngbyvej 5, Saksild 8300 Odder

@KYSTPASTORATET WWW.KYSTPASTORATET.DK

KIRKEBLAD

Nr. 1 // 2026

REDAKTØR

G. Kasper Hansen gu.ka.han@privat.dk

FOTO

Forside: Pixabay

Steen Marvin Folkekirken.dk

LAYOUT

Mai Tschjerning Simonsen mai.tschjerning@gmail.com

TRYK

Degn Grafisk A/S hba@degngrafisk.dk

OPLAG

2900 stk.

Kirkebladet udgives fire gange årligt af Kystpastoratets menighedsråd.

Deadline for næste kirkeblad er den 13. marts.

Indhold

Nyt fra menighedsrådet

Hvad laver vi i Menighedsrådet?

Praktik i Kystpastoratet s. 8

Skovrejsning i Kystpastoratet s. 10

Pynt til plænegrav s. 11

Ny biskop i Århus Stift i maj 2026 s. 11

Folkekirkens Nødhjælp s. 11

Gudstjenester og arrangementer s. 12

Altertavler i Kystpastoratet: Randlev s. 14

Sang & musik

Morgensang i Hou s. 18

Sangaften i Saksild Sognegård s. 18

Sangaftener i Hou Sognegård s. 18

Mest for børn

Fastelavnsløbet er tilbage s. 19

Palmesøndag for børn s. 19

Store bed(st)e dag s. 19

Det sker...

Påsken 2026 s. 20

Kristi Himmelfart s. 21

Foredrag s. 22

Kirkegårdskaffe s. 23

Kontaktoplysninger s. 24

KYSTPASTORATETS VISION

Vi vil være en levende, grøn folkekirke med åbenhed, bredde og fællesskab,

der værner om traditionerne i form af blandt andet kirkelige handlinger og gudstjenester, samtidig med, at der sker en fortolkning ind i tiden

der sørger for, at der i kirkerum og kirkegårde altid er plads til refleksion og stilhed

Påske

TEKST:

SOGNEPRÆST

Herfra skal der ikke lyde ét ondt ord om påskeharen. Haren er et smukt dyr og en del af vores danske natur. Og den kan jo ikke gøre for, at man i middelalderen troede, at hunnen var i stand til at reproducere sig selv – dvs. føde unger uden parring.

Egentlig behøver jeg vel slet ikke at skrive det næste hér: Men det er selvfølgelig denne gamle overtro, som i sin tid har knyttet haren til den kristne fortælling om jomfru Maria, der undfangede ved Helligånden og fødte Jesus – Guds søn. Så egentlig burde haren jo nok have været en julehare.

Påsken falder tidligt i 2026. Tidspunktet skifter fra år til år, for det hele afhænger af månen: Påskedag falder nemlig altid den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det astronomiske jævndøgn svinger lidt, så for ikke at komplicere det yderligere sætter man i udregningen forårsjævndøgn til den 21. marts.

Kristendommen blev først tilladt i år 313. Ingen vidste længere, hvornår Jesus var blevet født, så dén fejring henlagde man til vintersolhvervet, hvor lyset vender –og vinder over mørket.

Men man vidste til gengæld ret præcist, hvornår Jesus var blevet korsfæstet: Nemlig under den jødiske påske, som fejres efter en gammel månekalender.

Derfor kunne man nu regne sig frem til den største begivenhed i hele kristendommens historie – og hele verdens historie: Dén dag, hvor Jesus ifølge skrifterne opstod fra de døde.

Påskens budskab om Jesu opstandelse fra de døde er ”et kors for tanken”. Det er næsten ikke til at tro; og samtidig er dét det eneste, vi kan, for Påskeevangeliet overgår enhver forstand.

Vi fødes. Og det eneste, vi ved med sikkerhed, er, at vi en dag skal dø.

Jesus blev også født – ligesom os. Og det eneste, vi ved med sikkerhed om ham, er, at han levede og døde – ligesom os.

Men vi tror – skælvende, tvivlende, jublende, fulde af håb – at han ikke blev liggende dér, hvor mennesker lagde ham: I graven, i døden, i mørket. Vi tror, at han ved Guds kraft rejste sig dér fra – og siden vendte tilbage til den himmel og det lys, som han fra tidernes morgen havde været en del af. Og vi tror, at han gjorde dét, for at vi en dag skal samme vej… Livet, som vi kender det hér, slutter ved graven. Men livet, som vi kender det i Kristus, slutter aldrig. Dét er det evige liv – i lys, i fred, i kærlighed.

Det er dét, vi mødes af i kirken, hver eneste gang vi kommer der.

Rigtig glædelig Påske.

Hvad laver vi i Menighedsrådet?

Hvad er projekt og hvad er vedligeholdelse i kirkeregi?

TEKST: HENNING LERCHE // FOTO: KIRSTEN DITLEVSEN

FORMAND FOR KIRKEGÅRDS- OG BYGNINGSUDVALGET I KYSTPASTORATET

Når man har en meget stor bygningsmasse, som vi har i Kystpastoratet, er der hele tiden vedligeholdelsesopgaver som skal udføres:

I vores interne regnskab i Menighedsrådet skelner man imellem løbende vedligeholdelse og projekter. Den løbende vedligeholdelse skal vi afholde med de midler, vi hvert år får stillet til rådighed fra kirkeskatten (ligningsmidler).

Hvad er løbende vedligeholdelse? Det kan være kalkning, sprængte vandrør, rådne gulvbrædder, som skal udskiftes, algebehandling osv. osv.

Et projekt er et større anlægsarbejde, som løber op i mange tusinde eller flere millioner kroner.

Disse penge er ikke bare umiddelbart tilgængelige, men skal, via Provstiet, ansøges om i Stiftet fra den egenkapital, som Kystpastoratet har stående der. Til forskel fra mange andre pastorater er vi i Kystpastoratet så heldige at have en stor egenkapital stående i Stiftet, blandt andet fra salget af vores sommerhus-

grunde ved Saksild. I øjeblikket har vi fire større og mellemstore projekter, som vi arbejder med i Kirkegårds- og bygningsudvalget.

Den gamle præstegård i Saksild Som mange af jer sikkert husker, blev den gamle præstegård i Saksild i sin tid dømt til nedrivning på grund af skimmelsvamp.

Bygningen har hele tiden været brugt til visse begrænsede aktiviteter, og alle har ment, at det var en skam, at den gode bygning ikke kunne udnyttes bedre. På foranledning af KBU og provstiet blev der derfor foretaget en meget grundig ekspertundersøgelse af bygningen, og det medførte heldigvis, at bygningen blev erklæret fri for skimmelsvamp. Der er nu lavet en arkitekttegnet plan til renovering af bygningen. Denne plan danner baggrund for ansøgning om finansiering.

Den renoverede bygning vil sikre, at der bliver bedre personale- og mødefaciliteter til rådighed i pastoratet. Næste skridt bliver så at få lavet en beplantningsplan for den omgivende grund, som inkluderer

et stort stykke jord ved den nye præstebolig. KBU håber, at ombygningen af den gamle præstegård kan afsluttes inden udgangen af 2026.

Renovering af den gamle forpagterbolig i Randlev

I Randlev har vi en bygning, som Menighedsrådet ikke har megen glæde af: Den gamle forpagterbolig, som er totalfredet af Nationalmuseet. På grund af fredningsklausulen må der ikke foretages ændringer hverken ude eller inde. Bygningen har sidst været brugt til privat beboelse, men er i dag totalt uegnet til dette formål.

Bindingsværket er i forfald, vinduer og døre rådne, taget skal renoveres, og der skal etableres jordvarme for at sikre jævn indevarme, som modvirker yderligere indvendig nedbrydning. Jordvarmen ligger heldigvis allerede i jorden fra dengang, præsteboligen blev renoveret, så en tilslutning er relativt ukompliceret.

Også her har vi et arkitektfirma, med speciale i renovering af fredede bygninger, med på sidelinjen. Projektet, haster og vil formodentlig kunne igangsættes inden efteråret 2026.

Fælleshuset i Randlev og Graverbygningen i Halling Ud over ovenstående to meget store projekter, venter der en omfattende renovering af bindingsværket på bagsiden af fælleshuset i Randlev, samt en større udbedring af bindingsværket på kirkegårdsmedarbejdernes værksted, som ligger i forlængelse af fælleshuset. I Halling kirke er undertaget i graverbygningen udtjent, og der skal derfor etableres nyt, hvor vi så vidt muligt genanvender de gamle tagsten.

Vi vil i de kommende kirkeblade holde jer opdateret på fremskridtet i de nævnte projekter.

Den gamle forpagterbolig i Randlev

Praktik i Kystpastoratet - Et kig ind i præstens mangfoldige hverdag

TEKST: RINA NATALIA NISSEN

PRAKTIKANT I KYSTPASTORATET EFTERÅR 2025

Mit navn er Rina Natalia Nissen, og jeg er cand.theol. fra Aarhus Universitet. Jeg går nu på Pastoralseminariet i Aarhus, hvor jeg afslutter min uddannelse som præst til december 2025. I efteråret har

jeg haft den store glæde at være i praktik i Kystpastoratet under kyndig vejledning af sognepræst Marianne Kinch.

Mange tror, at præstens arbejde først

begynder søndag formiddag; men jeg har i praktikken erfaret, hvor meget liv der udfolder sig i løbet af ugen. Jeg har deltaget i gudstjenester, dåb, bisættelser og samtaler, men også i møder, undervisning, planlægning, aktivitetsudvalgsmøder og kirkearrangementer. Det har givet et nuanceret billede af, hvor meget der faktisk foregår mellem søndagene.

Allerede i den første uge fik jeg lov til at indgå aktivt i to gudstjenester i Kystpastoratet. I den første gudstjeneste, hvor der var dåb, havde jeg processionen med dåbsfamilien til og fra bænkene samt de liturgiske led omkring dåben, mens Marianne forestod selve dåbssakramentet. I den efterfølgende gudstjeneste fik jeg ansvaret for hele forløbet - fra indledning til velsignelse - inklusive prædiken, salmevalg, liturgi og nadver. Det var livgivende at opleve, hvordan ord, salmer, gestik og sakramenternes tyngde forener sig i en gudstjeneste, hvor mennesker møder Guds nærvær midt i hverdagens virkelighed.

Jeg har deltaget i dåbs- og bisættelsessamtaler, som også rummer et sjælesørgerisk møde. Her mærkede jeg, hvor vigtigt det er at skabe tryghed og rum for menneskers følelser og tro, og hvordan præsten får lov til at stå midt i livets største øjeblikke - både glæde og sorg.

Jeg har også fulgt menighedsrådsmøder,

kommunikationsudvalgsmøder, præstekonvent, provstesyn og budgetsamråd, hvor jeg fik indblik i samarbejdet mellem præster, menighedsråd og provst. Det blev tydeligt for mig, at præstegerningen ikke kun handler om at forkynde, men også om at samarbejde, koordinere og skabe sammenhæng i et levende kirkeliv.

Et særligt højdepunkt var Kystpastoratets høstgudstjeneste i Saksild, som samlede dåb, gudstjeneste og et stort fællesarrangement med musik, boder og aktiviteter. Her oplevede jeg, hvordan kirken på en gang kan være åndeligt rum og folkeligt samlingssted, hvor tro og fællesskab mødes naturligt. Undervejs har jeg også arbejdet med konfirmand- og minikonfirmandundervisning, plejehjemsandagt, salmevalg og forberedelse af introduktion af foredrag.

Det har vist mig, hvor mange lag præstens hverdag består af - fra det stille og usynlige forberedelsesarbejde til de mange møder med mennesker med søndagsgudstjenesten som højdepunkt. Jeg forlader Kystpastoratet med stor taknemmelighed. Tak for den varme modtagelse i de seks sogne, for tilliden, samtalerne og samarbejdet. Det har været en uvurderlig del af min uddannelse og mit kald til præstegerningen - et kald, der netop udfolder sig midt i livet, hvor mennesker mødes, trøstes, glædes og deler tro.

Fra Menighedsrådet i Kystpastoratet skal der lyde en tak til Rina Natalia Nissen, tak for engagement og gåpåmod. Vi ønsker dig held og lykke med at søge præsteembede i Folkekirken og alt godt i dit fremtidige virke som sognepræst.

Skovrejsning i Kystpastoratet

TEKST: EIGIL RASMUSSEN

MEDLEM AF MENIGHEDSRÅDET

I Menighedsrådet arbejder vi med ”Grøn Kirke og Kirkegård”. I forlængelse af det har vi besluttet at få rejst noget skov på kirkens jorder. Det er helt i tråd med, hvad der sker på landsplan. Vi har derfor vedtaget, at der på Randlevs kirkejord - matrikel 1n og 1o, ca. 14 hektar, skal plant-es skov, når forpagtningsaftalen udløber i september 2028.

I løbet af 2026 vil ”Grønt Udvalg” under Menighedsrådet kontakte Klimaskov Fonden med information om arealet. Der vil derpå blive udarbejdet et oplæg og en

køreplan for projektet. Menighedsrådet træffer herefter beslutning om ønsker til skoven. ”Grønt Udvalg” kontakter skovkonsulent, som vil beskrive projektet og søge om støtte til skovrejsningen hos Klimaskov Fonden. Når der er givet tilsagn om støtte, kan arbejdet gå i gang.

Alene i år er der fra Klimaskov Fonden uddelt støtte til 54 steder på i alt 662 hektar til skovrejsning.

Det økonomiske aspekt er som følger: Støtten til skovrejsning er maksimalt på 65.000 kr. per hektar. Klimaeffekten er en afgørende faktor for størrelsen af støtten. Derudover forventes der en kompensation på mellem 30.000 kr. og 44.500 kr. for mistet forpagtningsindkomst som engangsydelse. Støtten skønnes at kunne dække udgifterne til plantning, hegn og renholdelse af arealerne i 3-4 år. Herefter kan skoven klare sig selv.

Vi forestiller os en blandingsskov med mange træarter, engareal og evt. afgræsningsareal samt lysåben natur. Vi håber desuden, at der vil blive plads til frugttræer, som tiltrækker insekter samt både dyr og fugle.

Vi ser frem til at komme i gang.

Pynt til plænegrav

Vidste du, at man kan tilkøbe en smuk granpyntning til plade i plænegravsteder? Denne smukke granpyntning koster eksempelvis 241 kr.

Hvis du ønsker det i 2026, så er du velkommen til at kontakte kirkegårdslederen på tlf. 23678510.

Ny biskop i Århus Stift i maj 2026

Som nævnt i forrige kirkeblad går

Biskop Henrik Wigh-Poulsen på pension i løbet af foråret 2026.

Ved udløbet af fristen for at tilmelde kandidater til bispevalget, var der tre: provst i Århus Nordre: Esben Thusgård, områdeleder for viden og udvikling ved Folkekirkens

Folkekirkens Nødhjælp - vi samler ind sammen

Den 8. marts 2026 samler vi ind til mennesker ramt af krig, klimakatastrofer og undertrykkelse.

I år er der særligt fokus på Gaza og Ukraine, men blikket er også rettet mod Sydsudan, hvor befolkningen kæmper med følgerne af langvarige konflikter og klimakatastrofer. Pengene går bl. a. til mad, rent drikkevand og tag over hovedet.

Uddannelses- og Videnscenter:

Annette Bennedsgaard og domprovst i Viborg: Thomas Frank.

I løbet af foråret skal menighedsrådene og præsterne stemme og vælge den, de finder bedst egnet til posten. Den nye biskop bispevies den 31. maj i Århus domkirke.

Vil du være med til at gøre en forskel? Henvend dig til indsamlingsleder Kirsten Jagd Nielsen på 25 77 74 28 eller kirstenjagdnielsen@gmail.com

Ved gudstjenesterne den 8. marts i Randlev kl. 9:30 og Nølev kl. 11.00 vil der blive samlet ind i kontanter.

Tak for hvert et bidrag. Læs mere på nødhjælp.dk/indsamling

00 77

Gudstjenester og arrangementer

FEBRUAR-MAJ 2026

04. feb. Kyndelmisse Konfirmandmedvirken 19.00 Nølev (MK)

07. feb Fastelavnsløbet Halling Kirke fra 9.00 - kom i mål inden kl. 15.30 i Saksild

08. feb Fastelavnsløbet Halling Kirke fra 9.00 - kom i mål inden kl. 15.30 i Saksild

08. feb Seksagesima 9.30 Gosmer (CS) 11.00 Saksild (CS)

10. feb Sangaften 19.30 Hou sognegård

15. feb Fastelavn 9.30 Randlev (CS) 11.00 Nølev (CS)

22. feb 1. s. i fasten 9.30 Bjerager (MK) 11.00 Halling (MK)

28. feb Dåbslørdag Randlev-Gosmer-Halling (CS)

01. mar. 2. s. i fasten 9.30 Saksild (MK) 11.00 Gosmer (MK)

05. mar. Foredrag i Hou Hvis jeg overlever det her 14.00 Hou sognegård

07. mar. Dåbslørdag Nølev-Saksild-Bjerager (MK)

08. mar. 3. s. i fasten 9.30 Randlev (MK) 11.00 Nølev (MK)

10. mar. Foredragsrækken En naturnørds bekendelser 19.30 Saksild sognegård

11. mar. Sangaften i Randlev I de kvindelige komponisters tegn 19.00 Randlev sognegård

15. mar. Midfaste 9.30 Halling (CS) 11.00 Bjerager (CS)

16. mar. Morgensang i Hou 9.30 Hou sognegård

22. mar. Mariæ Bebudelse 9.30 Gosmer (MK) 11.00 Saksild (MK)

28. mar. Dåbslørdag Randlev-Gosmer-Halling (CS)

29. mar. Palmesøndag 9.30 Randlev (CS) 11.00 Nølev (CS)

29. mar. Palmesøndag for børn Børne- og familiegudstjeneste 14.00 Saksild kirke (MK)

02. apr. Skærtorsdag 9.30 Gosmer (MK) 11.00 Saksild (MK)

03. apr. Langfredag 9.30 Nølev (CS) 11.00 Randlev (CS)

04. apr. Dåbslørdag Nølev-Saksild-Bjerager (MK)

05. apr. Påskedag 9.30 Gosmer (CS)

06. apr. 2. Påskedag 9.30 Halling (MK)

Saksild (CS)

Bjerager (MK)

12. apr. 1. s.e.Påske 9.30 Saksild (CS) 11.00 Gosmer (CS)

15. apr. Kirkegårdskaffe 13.00 Gosmer kirkegård

19. apr. 2. s.e.Påske 9.30 Bjerager (MK) 11.00 Halling (MK)

25. apr. Dåbslørdag Randlev-Gosmer-Halling (CS)

26. apr. 3. s.e.Påske 9.30 Halling: Konfirmation (CS) 11.00 Nølev (CS)

28. apr. Sangaften i Hou 19.30 Hou sognegård

01. maj St. Bed(st)edag Historie, sang og varme hveder 15.00 Saksild (MK)

02. maj Konfirmation 11.00 Saksild (MK)

02. maj Konfirmationer 11.00 Randlev (CS) 13.00 Bjerager (CS)

03. maj 4. s.e.Påske 9.30 Saksild (CS) 11.00 Gosmer: Konf. (MK)

06. maj Kirkegårdskaffe på Nølev kirkegård 13.00 Nølev

09. maj Konfirmationer Odder kirke (CS + MK)

10. maj 5. s.e.Påske 9.30 Nølev (MK) 11.00 Randlev (MK)

14. maj Kristi Himmelfart Morgenkaffe fra kl.9.30 Læs omtale

17. maj 6. s.e.Påske 9.30 Bjerager (CS) 11.00 Halling (CS)

CS: Christina Rantil Smith

MK: Marianne Hedensted Kinch Gudstjeneste Særgudstjeneste Arrangement Dåbsgudstjeneste For børn

GUDSTJENESTER PÅ SKOVBAKKEHJEMMET ONSDAGE KL. 14.30

18. februar (MK) 4. marts (CS) 1. april (CS)

15. april (MK) 29. april (MK) 13. maj (CS)

Menighedsrådet byder på kirkekaffe/te i våbenhuset efter højmesse kl. 11.00. KIRKEKAFFE

Følg løbende med på vores hjemmeside: www.kystpastoratet.dk DÅBSLØRDAG

Kan bestilles gratis ved dantaxi på 48484848. NB: Bestilles dagen før. KIRKEBIL

Altertavler i Kystpastoratet: Randlev

TEKST OG FOTO: KIRSTEN DITLEVSEN MEDLEM AF MENIGHEDSRÅDET

Altertavlerne i vores seks kirker i Kystpastoratet er meget forskellige. I de følgende kirkeblade kommer der artikler om de enkelte tavler, i dette blad vil jeg skrive om Randlevs altertavle.

Randlevs altertavle er en katolsk fløjalterstavle fra begyndelsen af 1500-årene udskåret i egetræ og bemalet. Den står på et fodstykke – en såkaldt predellamed maleri fra samme tid. Til held for os har den katolske altertavle overlevet Reformationen. Den stammer oprindeligt fra Bjerager kirke men blev købt til Randlev i 1619, da man fik ny altertavle i Bjergager. Den er restaureret sidst i 1934.

I midten af altertavlen ses den svævende himmeldronning: En kronet Jomfru Maria med Jesusbarnet i solgissel – en malet, mandelformet lysglorie. Maria står på måneseglet, i Johannes Åbenbaringen kap. 12,1 lyder det: ”en kvinde klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved”. Og det har ikke noget med EU at gøre! Maria er iført en blå kjole med dybe folder udover en lys underklædning. Hendes sko er såkaldte ”komulesko”, der var højeste mode i begyndelsen af 1500-tallet. Maria er gengivet som en ganske ung kvinde med langt brunt løst hår, der falder blødt ned over hendes skuldre. Med begge hænder holder hun det nøgne Jesusbarn, der er rækker sin venstre hånd op om hendes hals.

Katherina fra Alexandria

Til venstre nedenfor Maria ses helgeninden Katherina fra Alexandria, iklædt tidens mode fra 1500-tallet: en lys underklædning og en rød kjole. Hun bærer

en krone ligesom jomfru Maria. Hun står med et sværd og en bog (hendes attributter, som man kender hende på), og træder en lille mandsling under fode med sine komulesko. Ifølge traditionen var Katerina en ung, smuk kristen kvinde af ædel byrd og ganske lærd (derfor bogen). Legenden fortæller, at hun konfronterede kejser Maximian med hans grusomme forfølgelse af de kristne! Kejseren indforskrev Romerrigets 50 ypperste filosoffer til at diskutere med Katharina og få hende til at afsværge sin kristne tro; men hun tilbageviste alt, hvad de sagde, så det endte med, at de 50 filosoffer også konverterede til kristendommen. De blev derpå - på kejserens ordre - slået ihjel og brændt. Katherina blev dømt til sultedød i et fængsel. Det døde hun ikke af, derpå blev hun anbragt på et hjul med spidse knive og overlevede, endelig blev hun så halshugget (derfor sværdet). Senere blev hendes lig af engle båret til Sinai, hvor det store ortodokse kloster for foden af Sinai-bjerget bærer hendes navn. En drabelig historie. Og den lille mand, som Katharina grundigt træder under fode, er selvfølgelig Kejser Maximian, der holder det sønderbrudte hjul i sine hænder.

Barbara med tårnet

Til højre nedenfor jomfru Maria ses Barbara, iklædt en grøn kjole over en lys underklædning med pufærmer. Hun er ret så smart påklædt efter nyeste mode i 1500-tallet. I hænderne holder hun

en kalk, som tegn på at hun er kristen, og bag hende ses et tårn (hendes attribut - kendetegn). Hun bærer også en krone som Marias - og træder en mand under fode som Katarina. Ifølge legender fra Middelalderen var Barbara datter af kongen af Nicomedia, Dioscurus. Hun var meget smuk, så hendes hedenske far besluttede at bygge et tårn for at spærre hende inde og afskærme hende imod de mange bejlere. Fra sit tårn med to vinduer korresponderede hun med den store teolog Origenes (185-253). Han sendte en kristen præst, der udgav sig for at være læge, og derfor fik han lov til at besøge Barbara i tårnet. Hun ville gerne døbes, og da det i den tidlige kristne tid foregik med fuld nedsænkning i vand, bad hun sin far om at få installeret et badekar. Faderen efterkom hendes ønske. Og mens han var på rejse, blev Barbara hemmeligt døbt. Hun fik indbygget et tredje vindue i tårnet, som billede på treenigheden.

Under et flugtforsøg fra tårnet, blev hun pågrebet og halshugget. Bødlen var ingen ringere end hendes egen far, der efter denne ugerning blev ramt af lynet. Så her i Randlev kan man se Barbaras tyranniske far under hendes fod. På teksten under Midterfeltet står der: Sancta Katerina – Sancta Maria – Jesus – Sancta Barbara.

Apostlene på sidefløjene På altertavlens fløje ses de 12 apostle. De er alle langhårede og alle har fuldskæg, bortset fra Johannes og Mattæus. De bærer alle en lang kjortel og en kappe, og alle er barfodede, bort set fra Jakob den Ældre, der bærer sko. Hver af apostlene er udstyret med en attribut, som man kan kende dem på. Oftest er dette kendetegn, knyttet til deres henrettelsesmetode; men kan også være knyttet til deres metier. Her i Randlev står

apostlenes navne nedenunder, så man er næsten ikke i tvivl.

Øverst mod nord fra venstre ses: evangelisten Mattæus - den tidligere tolder: Levi. Han er præsteklædt og bærer en bog. Derpå følger Andreas, bror til Simon Peter – en af Jesu første disciple. Her ses han stå med et x-formet kors, Andreas korset, ifølge traditionen blev han korsfæstet på et x-formet kors. Og endelig Simon Peter, der altid kan kendes på nøglen! Jf. Jesu ord om Himmerigets nøgler: Mtt.16,19.

Nederst Bartholomæus, som kendes på, at han har en stor kniv i hånden. Han led martyrdøden ved at blive flået levende. Så følger Philip med et kors, normalt et latinsk kors; men her med en ekstra tværbjælke, og endelig Jacob den yngre, som var leder af den første kristne menighed i Jerusalem. Han står med en valke stok, da han ifølge traditionen blev dræbt med en sådan i ca. år 62.

Mod syd øverst: Paulus, ses ofte i selskab med apostlene. Den tidligere kristenforfølger, der blev kristen forkynder, og skrev nogle af de vigtigste breve i Det ny testamente. Hans kendetegn er et sværd, idet han blev halshugget omkr. år 64 i Rom. Ved siden af står Johannes, der ofte ses fremstillet som en skægløs ung mand med kalk, han er bror til Jacob d. ældre. Ifølge traditionen var han forfatter til Johannes evangeliet og Johannes Åbenbaringen, og blev en meget gammel mand. så følger Jacob den ældre, der kendes på sin vandringsstav og hat, der plejer at være forsynet med en muslingeskal (Santiago de Compostela er opkaldt efter ham).

Underneden ses Judas Thadæus, apo-

stel (fejlagtigt står der St. Simon under ham, man har ganske enkelt byttet om på Judas og sidemanden, Simon). Judas Thadæus døde martyrdøden ved kølleslag, derfor en kølle som attribut, derpå følger Simon med tilnavnet Zelotes, han står med en sav, da han ifølge traditionen døde ved at blive savet igennem. Og endelig til sidst ses Matthias, der blev valgt til apostel efter forræderen Judas. Matthias blev henrettet i Jerusalem ved halshugning, derfor står han med en økse.

Altertavlens fodstykke

På tavlens fodstykke ses Jesu lignelse om de 10 brudejomfruer (Matt. 25.1-12, prædiketekst til 2. s. i advent). Maleriet er samtidig med altertavlen. I midten: Jesus Kristus med korsglorie, han holder jordkloden i sin venstre hånd og velsigner med den højre. På hver side af ham ses 5 af lignelsens 10 brudepiger, forskelligt

klædt og med forskellige frisurer. Mod nord ses de 5 kloge piger, hvoraf de 4 har brændende lamper; mens den 5. – nærmest Kristus - er et symbol på Kirken –udstyret med korsfane, kalk og oblat.

Alle fem har kroner på. Til den anden side mod syd ses de ukloge piger, som alle taber deres kroner. De har ikke olie i deres lamper; derfor blev de udelukket, da brudgommen kom. De ses på vej væk fra Jesus. Den 5. brudepige tættest på Kristus symboliserer Synagogen(jødedommen), hun bærer en brudt stav m djævleprydet fane i hænderne. Så kan det vist ikke udtrykkes tydeligere, hvad maleren mente om Synagogen kontra Kirken. Politisk ukorrekt i dag! Men udtryk for den tids tanker. Kort før billedet blev malet, var jøderne blevet fordrevet fra Spanien i 1492. Trist at antisemitismen er ved at vinde indpas igen også her i vort land.

Skyggespil og Kyndelmisse

ONSDAG DEN 4. FEBRUAR KL. 19.00 I NØLEV KIRKE

Når vinteren er på sit mørkeste, samles vi til kyndelmisse for at fejre lysets komme. I år bliver aftenen helt særlig: dygtige konfirmander fremfører et poetisk skyggespil. Former og figurer fortæller små historier, når lyset kaster skygger i dansende bevægelser. Smukke toner fra orglet og en gæstemusiker væver sig ind mellem ord og billeder. Og vi skal synge!

Kom og vær med til en aften, hvor mørket får modspil af lys, skygger og sang – en stille påmindelse om, at foråret og håbet altid vender tilbage.

Alle er hjerteligt velkomne.

SANG & MUSIK

Morgensang i Hou

MANDAG D. 16.MARTS 2026 KL. 9.30-11.00

Vi synger nogle udvalgte sange/salmer, hvorefter vi får kaffe og rundstykker. Derefter synger vi igen, og alle er velkomne med sangønsker. Karen Marie akkompagnerer på klaveret.

Vel mødt til alle.

Sangaften i Randlev Sognegård

ONSDAG D. 11. MARTS KL. 19.00

Kystpastoratet inviterer til sangaften i Randlev Sognegård onsdag d. 11. marts kl. 19 i de kvindelige komponisters tegn.

Vi skal i fællesskab synge en række sange og salmer, alle skrevet og/eller komponeret af kvinder.

Aftenen vil blive ledet af organist Cecilie Holst, som undervejs også vil spille nogle klaverstykker af kvindelige komponister, samt fortælle om sangene og deres skabere. Ligeledes vil kirkesanger Charlotte Dupont synge for og bidrage med indslag.

Der vil blive serveret kaffe med lidt sødt. Vel mødt til en fornøjelig aften.

Sangaftener i Hou Sognegård

TIRSDAG D. 10.FEBRUAR KL. 19.30-21.00

TIRSDAG D. 28. APRIL KL. 19.30-21-00

Vi synger en buket af både velkendte og nyere sange fra højskolesang- og salmebogen. Organisten leder aftenen, og der vil være tid til sangønsker samt en kop kaffe og lidt sødt.

Fastelavnsløbet er tilbage!

LØRDAG D. 7. OG SØNDAG D. 8. FEBRUAR FRA KL. 9.00 VED HALLING KIRKE

BEGYND NÅR I VIL -MEN NÅ I MÅL INDEN KL. 15.30 VED SAKSILD KIRKE

Palmesøndag for børn

29. MARTS KL. 14.00 I SAKSILD KIRKE

En vintergæk, en sommernar, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer.

Kom med til et par hyggelige timer, når minikonfirmanderne fra Saksild skole medvirker ved

St. Bed(st)edag

FREDAG D. 1. MAJ 2026

KL. 15.00 I SAKSILD KIRKE

Kirkemusene fryser i kulden, og sulten gnaver i deres små maver.

Kom og hjælp dem med at finde hinanden, når vi åbner for fastelavnsløb rundt i hele Kystpastoratet. Du kan følge kirkemusene sammen med en voksen i bil eller på cykel. Undervejs vil I høre små historier om vores lokale mus, og der er små opgaver, der skal løses. Løbet varer halvanden til to timer, og der venter et diplom og en fastelavnsbolle, når I er i mål. Start: Halling kirke, ved det store fastelavnsris, og slutpunkt er Saksild. mest for børn

en børne- og familiegudstjeneste Palmesøndag. Efter gudstjenesten serveres der kage og saft i sognegården. Der bliver også rig mulighed for at lave den fineste påskepynt. Tag forældre, bedsteforældre eller andre voksne med – de bliver som regel lige så grebet af det kreative.

Vi serverer varme hveder på kirkegården efter en halv times hyggeligt samvær i kirken. Vi fortæller historie og synger sange, som indskolingsbørnene har lært.

Tag dine bedste voksne i hånden og bliv klar til weekend! Alle er velkomne.

Kristi Himmelfart

Kristi Himmelfart holder vi gudstjeneste i Bjerager - med himlen under fødderne.

TORSDAG D. 14. MAJ 2026 I BJERAGER KIRKE

KL. 9.30 – FÆLLES MORGENKAFFE

KL. 10.00 – HØJMESSE (CS)

Vi begynder kl. 9.30 til morgenkaffe/-te, rundstykker, juice m.m. i våbenhuset – eller udenfor i den smukke majsol, hvis vi er ligeså heldige med vejret, som vi var i 2025.

Kl. 10.00 ringer det til gudstjeneste i Bjerager kirke.

I dagens anledning vil kirken være udsmykket - kom og se. - sidste år var det med himmelblå sko med skyer under sålerne.

Hvorfor så fejre Kristi Himmelfart i lige netop Bjerager kirke?

Ja, dels fordi Bjerager ligger lige midt i Kystpastoratet og kan derfor samle os alle på denne særlige dag. Og fordi Bjerager kirke ligger så fint dér på sin lille bakke udenfor byen og nok er det tætteste, vi kommer på himlen hér hos os.

Det fortælles, at vore forfædre byggede kirken dér, fordi det var det sted, hvor kreaturerne altid valgte at ligge - med udsyn til alle sider.

Vi ses i kirken!

FOREDRAG

Hvis jeg overlever det her - bliver det en god historie

TORSDAG D. 5.MARTS

KL. 14.00 I HOU SOGNEGÅRD

HENRIK EGEDE-LASSEN, NATURFOTOGRAF, FORFATTER,- FILMPRODUCENT – OG MEDLEM AF EVENTYRERNES KLUB

Med udgangspunkt i sin populære og roste bog “Hvis jeg overlever det her – bliver det en god historie” vil Henrik Egede-Lassen fortælle den mærkværdige og eventyrlige historie om hvordan og hvorfor han blev naturfotograf. Det er et foredrag med vilde historier, en dødelig fejldiagnose, tilfældigheder, vovemod og masser af humor.

KIRKEGÅRDSKAFFE

Vi giver en kop kaffe…

Sidste år bød vi for første gang på ”Kirkegårdskaffe”, hvor der var mulighed for på helt uformel vis at få en snak om løst og fast med hinanden. Det blev positivt modtaget, og derfor fortsætter vi i år.

Vi brygger kaffe og the og serverer lidt sødt til. Kirkegårdsgartneren og en repræsentant fra menighedsrådet vil også være til stede, så der også er mulighed for at få svar på evt. spørgsmål omkring kirkegården og kirken.

Herunder kan I se på hvilke dage vi serverer kirkegårdskaffe ved Kystpastoratets kirker.

Vi glæder os til at se jer. Kirkegårdspersonalet.

DATO

KIRKE TIDSPUNKT

15. april Gosmer Kl. 13-14

06. maj Nølev Kl. 13-14

27. maj Randlev Kl. 13-14

17. juni Halling Kl. 13-14

26. august Saksild Kl. 13-14

23. september Bjerager Kl. 13-14

Kontaktoplysninger

PRÆSTER

Marianne Hedensted Kinch (kbf)

Saksild Præstebolig

Chr. Petersensvej 102

8300 Odder

Tlf: 22 11 86 05

Mail: mhki@km.dk

Christina Rantil Smith

Randlev Præstegård

Kirkevej 52, Over Randlev

8300 Odder

Tlf: 51 19 40 10

Mail: crs@km.dk

Organister

Viggo Høstrup

Mail: viggo.organist@kystpastoratet.dk

Cecilie Holst

Mail: cecilie.organist@kystpastoratet.dk

Kirkesangere

Charlotte Dupont

Silje Amalie Haaknel

Kirketjenere

Maren Schildt

Tlf: 51 27 19 84

Anna ur Konoy

Tlf: 31 15 01 19

Kirke-kulturmedarbejder

Lív Sandré Barkholt

Tlf: 30 60 11 25

Mail: lsba@km.dk

KIRKEGÅRDSLEDER

Christina Greisen

Tlf: 23 67 85 10

Mail: kirkegaard@kystpastoratet.dk

KIRKEGÅRDE

Randlev

Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner

Tlf: 29 25 21 87

Bjerager

Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner

Tlf: 30 50 82 65

Gosmer

Jannick Stoffer, kirkegårdsgartner

Tlf: 29 25 21 87

Halling

Hanne Hald, kirkegårdsgartner

Tlf. 30 55 02 52

Saksild

Pia Lisa Uhd, kirkegårdsgartner

Tlf: 21 43 73 19

Nølev

Dorthe Hanten, kirkegårdsgartner

Tlf: 30 50 82 65

MENIGHEDSRÅD

Kystpastoratet

Strandvejen 3, Saksild

8300 Odder

Mail: 8089@sogn.dk

Yderligere kontaktoplysninger findes på www.kystpastoratet.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Kirkeblad #1 2026 by Kystpastoratet - Issuu