Issuu

Ste d s e v a r e n d e k a l e n d e r e l

L u n d s k u ltu r h i st o r i s k e m u s e u m . A f Be1·nhm·d Olsen.

II. I.

Märkedage.

F ra v i n ternat til mid v i n ter. Th e t rer o-ot at haffve m ghen Mad oc mange hellige Dage.

Pede1· Lolle.

Vore forfä d re hadede tal og nävnte a ld ri g dagen ved den ka lendernun11ner m en vod d e n kirkel ige eller borgerlige navn . I k athol i ci m ns t i ( l blev det altså i är de kalendariske h elge n da , som kulde hu . k e og de andr age h vi h el ge n e r i kke vare a nt e g n e d e, pävnedes ved deres p l ads för el ler ef te r närm e te kendte h elgen d.ag. Aret blev al tså, skön t det havde helgendage nok, ti] noo·et tomt, h vori med ulige l ange mell m run1 eu betegn et d ag d u k k ede o , om et lysend e pu nk t i mörket. Man har l i g n e t di se m är k e e dage tned vej ten e på årets chaussee : ·

Holydays were set apart to be the landmarks to distinguish times. Hooke. n1en d ette halter, for vej stenene ere satte 1ned lige mell mnrum. Bed re pas er et vade ted, h vor stene ligge uj ev n t i den rin d e n d e ström , 0 111 1 na n passerer ved at ftytte fö 1derne fra d e n en till d e n a n d en . nart tage et län · re, n art et kort re skri lt og i m n fl. d e r tidens vande diclhon', h v or v i alle havn e : i det store uken dte . For a t kärpe hukomn1 Isen for denn e räkke på o1ntren t 100 h e l g n n avne havde n1an lavet huskev r . Hv rt land havde it. Det r

Kulturhistm ·iska meddelanden.

� o

Fi g. 2 1 .

H n m·�t[).Y med rl : n Krooksko k orrek ti o n af 1 690. Gengivet efter et kobbersti k i Ko1 · t o.r; tydelig Unrle.nisnin}, Huru m a n ska l fö1'std och brn.l,·a Rnnstafi('( n . Upsala 1 7 48 . 3:dic oplag, uctgivet a f professor i m athematik Mcwtin Strömer ; o pri ndelig forfattet a f statssekretair Cm ·l Carleson i 1 7 42. I I er ses e n i n ddel i ng i mån eder med wdiak a ltegneue, angiYelse r af solens o p· og n edgang, dagens og natten� Hlngde .

·'

i - �;

- 95 bod Cis1·qjrm us, fordi de o prin d e l i ge, latin ke Yers b e te g n ede årets be gy n d e ls e som festu m circm ncisionis og Jan uarius. Det hörte til skole fa o·e n e at läre J 1 11 u d e n ad . Di e forhold forklar fremkon1 ten af m �tngfol d i ge he] o·end age , d e r 1nåtle hu, kes ti l tidshestem1nelse og va lgt e. alone efter dette hensy11 . On1 h e l ge n en sel v vidste ofte i n tet og han kom s o n 1 e n frem nle<1 , m e n h v o r intet e r ti l h i n d e r , fylcles snart tonl h eden og m i d d l a l d ere n kortede det mindst af alt på d i gte l y st . Der k ry s t a l l i . er de io- l ok al e påfund om dett fremm Je navn, og d e t C J H 1 to 1 n d , at h ] ge n e n blev naturaliseret og tilsid t lokali�eret. At t; vc' ri ge ved si n tore u dsträ k n i n g og sk a r p e provinsielle i n ddeli n g h n r fl e re h j e rn tn gj o r t e h e l gener end Dan1nark , er ri 1n e li gt . At Norg-e heller ikke er m ed herpå1 kan starorne fra, at helg ndyrkelsen cgenlig ald ri g trängte ud i hygderne. Man döbte vel hörn ene og de voksne sögte Jd rkeu, m e n hjemme p å k aldte man byo·deguderne. Dette kete i ndtil 1857. På gård en Ryo-ne tad havde de et billede af en gud , Faxse k ald t, om hY r j uleaften hlcY Bm nrt med svin fedt og varmet ved arneilden. Der blev sat en bolle med ö l foran ham og l agt et fladhröd med sul på han h oved. O n t Yåren toges han t i l sä ters og flk den förste Sa up (kärnemelk). 1 858 blev en anden Faxse på Brokke kast et i ilden af ej e ri n d e n , en o-am mel kone. Da han fängede ild, brast hun i gråd o ...: dbte : Dette 'rar alta1·i h as Faxsi. (Bang : Kulturbistori k �..: maastykker 1 890). ) S å ledeR forg i k d t sidste bi llede af de norske a fg : ; d e r . f d e l v n d e har de <>nd ti l ba ge .

Ci ciojanu sversen anföres R wen skt åg rnnskt calendrwiu m .

netlens rlage :

foran hver m ån ed . De ere lånte fra J(rook : U p sal a 1 690. Der f:Ll der et ord på hver af må

October med ·ig Franciscum h ar 11-. löll Brigitta i fölljo tar

Åg will till Calixtum gå, Grtll-us åg L1teas hafwa då

e llofwa tu end Jungfrur till gä:-;t, el t fortryter I 10N åa Juda mUst Den 1 4 : de ok tober. St Calixtus. Den förste Biskop i Rom af navnet (2 1 H-33) . kal h av e l o vfä ste t k Y a t e m b e rfast en ( t am p e rd a o e ne ) og Y a elen a ppiss e ve j anlagt k i r k e gå rd e n d r bärer h an s n av n . Han fi k bunden en s te n om hal. en og blev k astet i vandet. -

neppe hi storie ; man b ar villet e forbindelser mellem At C. og H am; lig fic;-.k de_s op af e n pre t ved na--rn Aste1 ·ius. Oalixtus l>et �·der et biiye1· og Aste1·ius en s(je1·1w. .;am m e död fik D i o n y o ' lärlino- lkarios, d rn plan ter n, der omkom ved i n egen optindel , i det han blev druknet af fulde bönder, som havde smagt formeget på ban s m o s t. 1 4:de oktober er også gi ven tn en bisp af Trier, St: Rusticus1 et af DionysoH' mange til navne som beteg ncl.'e for de la ndlige dionysier, der fejred på d nne tid v d .,tjernen bägerets o p gan g (Mastu ios bäo-er.) limrio atte på himlen om Boates eller Anturus. a 1 1 ti k

Dei 'l c

b ed n i n o-etro .

St Oalixts dag fejrede i l O: de århundrede. I norden e r dag e n m e re kendt som 1 ·internat. S01n i forrig e hefte anfört regn d opr i n d l i g i k k solh1 en; for n. år, m e n l ri 1nod _jenl(lögn, log ik k e , elve den astronom isk b stemte d ag, 1nen en t i d dm·ofter, når det m är k e de s , at d age n e toge af Med vinternat b egy n d te mange rnnestave. Der er por af, at i h e d e n ol d var den eu h el b g dng. Ingen kriugg r n i n g ( pi nden , brug af h åudkvärn b o r otc) i nt e t .

- 96 -

n1åtte föres bort fra gå rd e n . \ ilde h u truen havde vinterlykk·e rned sn1örret , n1ått alle kar og bötter ren ses og s m n m e r m el k e n bolde ' ad slö l l t fra viu torm elken. Det sanune iagttoges på St Tibur-tius' dag ( 1 4:de apr i l ) somrnerdagen, og er en hedensk skik, også k e n d t andet sted fra . 'mitt ved, at St Calixt u·a1· dän so'l'n förm·rlnade jö1·st et allmänt klii mtaude

uti kllicko1·1 klåekan 12 på dagen til en Enhällig Bönst·id at afbedia tu1·kens grymma k1·igshii?·iande.

� Iärker på runestavene ; fig. 1 7 , l , 1 9 , 20 : et lö'1jälden de trä ,· på i d ste og. ·å en pavehue. Den 1 6 :de o k to b e r . St Gallus var en ir k rn u n k fra klostret Be n ch o r ; fö lt 550 t 646 . Navnet b ety der gaeLeren . S am m en 1ned St Colum ban og .flere drog han ti l Frankrig, hvor St C . tiftede k lo tre i A n egr a i s, Luxeuil og ] o n t ai n e , men joges ud af Dronning Brunb i lde. Droge ti l Bre o·e n z i Schweitz og prädikede kriste nd om . Af St Gal lus' enebo voksede op det berörute k loster St Gallen, et af 1niddelalderens store arner for boglig lärdmn hvorhen fyrster endte ön ner til op fostring og tore lärde fik dere uddannelse. S t G. le,Tede sin rne te tid so m erernit mellem vilddyr. li an var en mägtig djevlmuaner og uddrev den slem me af fyrst Gunzos datte r. I-Iin flöj bo rt sorn en ravn, rnen ef te rl o d einen garstigen gestank, hvil ket var en ikke ual min delig opförsel af ham . Dagen regnedes i östre Skåne for bedste sädetid. Slippes fårene ud på ' t Gallus' dag, få de galdesyge. (Halland). I Frankrig påkaldtes han m o d la gale, fnat. Vi Yille j evnlig få at se sådanne pröver på almuen hang til at göre fabel ud af de eliers ukendte helgener. Godt vej r nu hed Gallussornmer (V. Gotland). At Tiden om vinternat blev betragtet som årets begyndel e ses af, at til K ladaus kloster måtte möntmesteren i Prag på denne dag levere gratis en guld tråd, som gik om alte1·et og en sölvtråd, som gi k om kirken. Det er denne magiske tråd, vi kende fra den smålandske aftenbön og fra: Inano-e signeformularer : H ä r l>ind ett band i kri ng detta hus med de fyra evangelister. Ho sjunger psalmen "? det gör jungfru Maria ; h on har bok i barm en, och Kristus på arm en o. s. v.

Märke på run e s tav fig. 1 7 : en bispehue .

Den 1 8 :c1e oktober.

St Lukas,

Evangelisten.

Olemens Smi t skriver i sin foridari ng af rune taven : St L . hur warit evangeli slcrifwm·e och St Pauli Decipel, ja han 1va1· en målare och en merlicus1 han blef up hängd uti et bä1·anrle olivt1·äd1 då han wa1· 84 å1· gl. han hade utwalt sig fil vapen en oxe} som betyder at alla de som icke wilia låta Guds orrl och hans hel·ige Ewangelimn om u:änrla sig från synden de ledes såsom oxen til slaktbänken, och som dät nu ä1· slalde tid1 så ä1· i dag en oxe steld.

Dette oxetegn skabte et märkeligt rnarked i England, som holdes på St Lukas' da·g i Charlton ved Greenwi ch. Det hede ho1·njair. Der udgi k en procession fra et sted, som hed cuckolds (hanrejer ) point1 der var m ä rk et med en stang, be at med brikkehorn, rej t som nid tang mod bevid te men dog velfornöjede hanrejer. Mändene bare mägtige gevi rer eller vare klädte i kvindedragt. Det var en fe t m ed utedighed og drukk enskab. På markedet solgtes k un ting af horn eller i form af horn. I Danmark hed dagen Lukas vådm und1 fordi det ofte regnede, når der blev prädiket over Luka ' evangelium og det skete navnlig på 9- 1 7 :de söndag efter Tri nitati . Man troede, at syndflorlen havde fundet sted i oktober- november.

Dag e n fej redes i 8 :de å rhu n d re de . J V, G o tl a n d hed den Kål-Lukas. Märk e r på runestaven ; fig. 1 7 1 8, 1 9 : kors ; 20 : en slagtebänk og eu oxe. Den 21 :de oktober.

St Ursula.

Olemen s mitt var i k k e rigtig k orrekt, h vor ban forklarer St Lukas', men dog bedre u nderr ttet om denne : de 11000 Jungfrue?'1 hm· dådc icke wari t flere

- 97 (i n 2:ne lif m artyr) den ena het imilia och den andra Uhrsilla ; dessa blefwo så för fölgde jö1· sin Ch?-iste?'liie och tucktiga lefwerne skull) at de måste allestädes skiäclcta omkring lilc11'äl til Slut sa måste de dö, war�fter då en illi tige1· m unk påfant a t skrifwa den fön·as namn på sc1da n t sät 1 at eftencä>"lden skulle tro det u;a1·it 1 1000 Jf. nz artyrer neml. XIMIL IA VIR J altså ih· i dag u tsat en kiiikta och en pijl ty diefwulen lwis ten . . kiu ter sina pilar efter en trogen

r rigti ot at m an har gättet på at ler kun var 2 1 nartyr r g t [ ndecimilla w n a t S. får en t im ili a u d af d lati n k e tal , r lokal visdom . 1Ian b a r fon11 d et, at l to r e tal l l ,00 er kom1net ved f jl l äsning af X I . M . V : undec1·n" martyres vi rgin es og i äldre lege n d r o m t a l hell r i kke m re end 1 1 m.öer i t Uru l a fölg . Det

t [; rsula

Nyer for k n i n O' har godtO'jort, at lve St r el er d n �vevi, ke gudi nde l vi ndehär ud af d mange U1·scheZbe 1·ge J I-lö1·sel ell .r U1·sel, der r d med i n vild d m prest rne döbte om til Ven-u �je1·ge O' ·om sen re re bl v n � å k ndt gene m Tann häuse1· . L aenden o m t r ula �· j lad med j mfru fh d n op ad Rhin, v i fra �org i agnet om t Su n ni a og elJömändene, e l r t i l R o m 00' ti l baO' kj end h v il ket Daa har udr d t, men ty keren charle h ar O"j rt det h lt af med d n he llige r u l a, så at nn er ' verige hev not. H ar Björnstjern . Bj örn n villet m i n ke St t yn növe, som r e n af Birgittas h ] O' nglorie, så er d t O'ået Tor e värre. land t forn nPte b e ) O' n r, er blev n rent Rtrögen af Ii ten . ( ' I yår dag). Det er fri -ten rl b e r at udr d d t kammelig vä af falRJr og lögn, h voraf illi tige, kathol8ke pr t r skabt rsulalegenden og den for, tok kethede n.' sti v k m m pe, hvormed enfol liO'e katb ol t; k e gej tlig endnu h o l d e v d i K ö l n at fremvise d 1 1 ,000' b ndynO' r, l e r ere O'ra\· de op af romer k k irkeO'ård 00' mel l m h v i l k fi ncle b e n af manctfolk o g hörn, men h r r all r d til O Y r m å l lagt b lao· p. ti l' k riftet r u m . �

Märker på ru n estave : fig. 1 9 : flo·. 20 : e n pil (mar rvåbn t) .

bogstav

1nod

e n palmegren ;

Den 23:de okt ber. St Sören (Severinus) Yar bi sp i Köln t v d 400 ; bl ev särlig dansk h elgen . l ian h avde s i n e h l li gd om n1e m e d u n d rgöre nde kil der, relik v ie r o . . v. i R (Jyl lan ) o g Ho l m t rup ( 'jäland). t han Dag r t cgne t al n e på tayen fi g. 1 9, tv d r på at den r kån k. H an Yar den dan k bondehel · n år vä k. ten · giver og m an var å i vrig for at gö re sön nerue til goc le agerdyrkere ved at nävne den1 ören, at en d 1 af det dan k e fo l k af d on oTund kon 1 til at h de O'rensen . korrs. Märk r på run ·tayen tig. 1 7 : Dagen , der . tå r i d n sven. · k e kalend r blev fö rst al m i ndelig kj ncl t i 1 2 : t . årh u n d r de. kt er. St Simon og St Judas , apost l r. Den Den 2l :de tän k t at väre K ri t i l wJvbro< l r o g ö n af Jo ei med n u ng d o m ·h ustru . Dag n r på n rske ·tave oft , 1 närk t med et 4 tegn fon l i den hed fyribod, forhufl da r n . :J lan t g yar.-l r af d n . vej r og p å d n vent e < l Y in t e r k u l l n . l a gik b u lem and n o g h an: pig ud 1ned lntstesäkken og tigg de gav r af ma 1 , en slö k son1 er kcndt fra ' kån c, hvor < l t dog m ' t var pio·er, d r gik oo· ti ·gede to : ton tiggc>rskor. Tan ken var opri n lelig at der k y ld te n b m i d l 1 folk, d r havd n1i tet hu el] r 0111 k u l d e o-ift , en tötte fra . o ne .fo l kene. Märk r på ru n tave : f ig. 1 7, 1 , 1 9 : kor ; 20 : kors, spyd. plejl ( korn ts tär k n i ng) .

· i < 1. t

•

- 9 8 --

N o v e m be r . Helgo ne n komma dernä t åg blifwa budne ti ll gä t, hos Martinus d n heliga l\Iann att äta med h on o m Gåsen försan n . sist mond Olemens o g Kari n leas ti ll Död plat en med Andreas.

Den 1 : ste november. Alle helgeners dag. I 4:de århundr d e fej re d e denn e fest i den gre ske kirke söndag efter pinse so m vårfest og skulde be kytte m od den ödeläggende nattekulde og mod maj dämoner. At den fiyttedes til vinterens begyndelse, kan väre dagen sket af hensyn til de nordlige fol ks store novernberfest, 1nodsätninge n til l : ste maj , og man satte her alle h elgeners förbön so1n värn m o d de ubönhörl i ge v i nt.erdämoners rnagt . Dette sk ete under pave Greo-or III 7 3 1 , da det h eden 'ke Pan theon , alle guders ternpe l , viedes til alle kristenhedens h elgener, der så sörgeligt vare k o m n e ti l at träde i und ergudernes sted . Festen var dog indfört i Rom 608 af pave Bonifaeius I V . I den hedenske verden troede man , at p å l : ste no vember k om de fre m· farnes änder ti lbage til deres gamle hjem . Med den tro h änger det sammen, at 2:den november blev AUe s}äles dag, om den end först i udförtes 998 af Odilo) abbed i Oluny, der havde hört de fordömte sj äle hyle i Etna. Han lod lä e messer for di::;�e forpinte jäle og med mi ddelalderens rädsel for skär ilden OO' ön ket om at red ct. e lägten ud af fl am merne, h v i l ket var det samme som at örge for ig sel v, k unde Olnny ikke u n dgå at tjene store penge ved dette påfu nd, så store, at paverne kyndte ig med at gjöre fe ten almi ndelig, hvis Oluny ikke skulde tage hele fortjeneste n. Men Odilo har i k ke hört sj älehylet i Etna, thi di se 2 dao-e ere de 3 romerske festdaO'e på hvi l k e u ndervm·denen åbnede sig og ma nes t ge o p . I norden, hos Esther, Slaver, Fin ner, Kelter sattes ·p i e til jälene, beredtes badstue ti l dem og fremsattes brändende lam per. I kri telig tid kom der fedt i dem, for at själene skulde smöre det på deres brandsår. A l le sj äle dag er ikk märket på disse tave og har heller i k k e vä,ret. noge n stor festdag i norden. All e helgen da()' b ar deri mod märker. På fiO'. 1 8 en am mensti l ling af kors. Den 6:te november, kong Gustav Adolfs dödsdag, er på stav fig. 20, som på alle yngre, mä rket med et scepter.

Den 8 : de november. St Villehadus, angelsaxer og bi p i Bremen t 789. Han ansås af Jyderne for at väre landets apostel og havde sin hel ligclom i Viborg. Navnet Villads .forekomrner endnu i egnen. Dagen er märket på staven fig. 1 9, hYoraf kan sl uttes, at den er skånsk . . Den l l : te november. St Martinus t 400 . At St Morten er komrnen til sin höj e hel o-enäre skyldes, at d en j nlianske kalender satte Den faldt ri meligere h e r i vinterens begyn el e på t �lorten afteu . nord en, end de tidligere vinterbegyndelser og på den overförtes en Den franske bisp del ski kke fra St Michaelis og fra l : ste novem ber. af Tour. blev derved i det germanske norden stedforträder for guder og da hans dag faldt i slagtetiden, bleve d e väldige äde- og drikke gilder hängen d e ved ham. De hedenske kikke kj endes derfor k u n i germ anske lan<.lo, som kristnedes sent. I Martins eget land , der var kristent för han tid, existere de ik ke.

- !)!) e n gan� t Mort n , er i k k nä ten er bl v n et m d Gåser�, der h . o J m n t::J egen fngl, m n ' pi 'tes o pri ndelig (i England endnu) på � ' t Michaels dag. At r var el ' f n o-1. Man af, at d n en dn u �ås e ns spi. nino har h d nsk opri ndelse, fuss e r n o-åsefod . en d u r d t, ors k )iar . n ·th bry ' n l af �nc,hed �tr ren �pår om v i n t ypern ofrede man gäR t i l Ven us , l i v t, ki l d o o til Pluto, u n d r v rdene n , P� Den ofredes også l ved I l ad porte n . >t gåseh o J worfor anti k e basr li ff r v i s ti l P1·ose1pina, natu ren::-; vinterhv i l , ved vi nteren b gyndel e . ammen m d andr k i kk e n kan som hö toffer Yär k o m m n til Ty kland m ed I i kulte n . h n::-;dyr oo m bro i u ad v ntfa ten d ao- � n fter l\ I artini QC7 I d n äld t k i rke b gyndte i fö}cr i o af all k rä ft r ti l de k omme nde 5 ug- r, er rim ligt. at man d rf r tyrked I Rh in 'gnenc briindtes Marti ns bt l i n dti l for n m e n n ke alder �i l n. H e r fnt haveR er å först l i teräre mcddelel om g å n . I 1 1 7 1 kä nke<.l Ul1·ik af til abb d n i Corv y. ·Jmalenberg n ölvcr, S m i tt r ikk rigtig med : ()fårten) hm· wa ri t Biskop och den fö r te som hw· la ti tt sio nga Lutheri ke Psalmer u ti Sant "Nicolai ky1·ka i Köpenhamn i dag och tu· 162.9. Märk > I i g er d rimod : fridrene togo för maner at åjfra Jo rde n en gåås å1· 1376, willcen de fÖ1'tiirde met et lus tig t drickande af miöd och win i många o r ter .

tallet. Da n f j r el aller l på 4 På run tayen e finde m ärkene : fiaur 1 7 , l 19 og 20 en gå Pa siaven fig . 20 er t Martin dags ok tav, den l S:de november 1närkei , t t e gn p at d n er äl ] re end r fonnationen og lt ·å vel fra id t på 1 400 tallet. ( e vider 01n å n som var el fuo·l under t An lr a , d n 30:te november.) D e n 23:de nov mber. St Olement er ikkert e n apokryf helgen. Iln n kal have väret St Paulus' di cipel o år 9 1 hans e ft rfölger 0111 Rom. 1 i p ; f rvi te u n r Tr.:tjan til Kri1n og cl ruknede ' i haYet m d et ank 'r o1n hal. en. M n alt, h vad der i de äld te leg nder for täl l .s om hans m i rakl er, er b il le d l igt og s n r for v< n k et. An k er t er t ap n ix til kirken . k i b . ,

r d en l men , d r mtale u eneste Der r o-ättet pc , at helg .n n i k k ga n o- i skrift n ( Pan li hr v til F 1 l i p pensern . 4, 3), men kejser Dornitians brodersön Ji'ln rius Olemen , e n uskaclelig m a n d , som m· l ov at l ' Y og hl v O"ift med k j eren · �i ee, Do m i ti lla . �len h u n bleY m i stänkt for van tro ocr hano- til .iödi ke 'äder, Formcd u i ngen er n ppe b e ,· i , l i o, men 'l • m ns h a l � h u gget og hun sc.:lv fo rvi t. n l leo- IHl rnes fabler. -andsynlig r

11 1nenstegn .t, ankeret gj ord e ban ti l de köl�farende ömän ds P c c lenn tid Yar . öfärd lut og be < l ne . att . i nö t . Bådkuret på runesta y n tog . for e n kirke, og lu n kaldt Clemef Kirkebyqger, u 1 n a l anden årsag. I Norg , bleve bu kken l n pne ti l fårene på den ne dag og han h d derfo r C.'emet a.udver. hvi lket s n re er bl y t t il Clentet ::;arskär. 1 t an l t nayn Clemet ldyp i ju er n uhövi k h n( dning ti l at nu k un n .�ömä11< l göre j O' clet h aeEgt i hj nunet. t Clen1 1 1 var og å pa t q;> n .for anker mede og på de engelske St

ärrter var < ler stor . -tas :\lärk r på tay ne :

på < lagen ... \ r t 4:de> 1 9 , 20 : fig. 1 7 , L

Den 22:de noy 1nber.

trettino- begynd r.

.t anker.

Katharina a� Alexandien

Karens messe .

t 30 7 .

'mi tt Hk r i Yer : ha?' va1·it lcla fe1 · num,na1 hon blef m arty1· fö1· det hon hncle öftce1'Clis ptdcrat 50 högliirda miin u ti ph ilo ophien , Il ar för hon kulle marteras u ti et p i k J ull, nii1· diifta skie kulle slog a kan öncle1· Jullet och ·kadade m a nga å skå dare} men henne icke) lilcwiil måste hon 1·äcka halsen för Bödelsyxa .

På

lärd

t I� . y ar t und rbarn i när r ( ]ett ri otigt. å und r kön, at k j er Maximin I I (t 3 1 3) ab olut

1.· / O:·dernonnen

t i l lige

�

1 00

Yilde göre hende til sin hustru . Men :först måtte hun om Yendes og hvor svärt dette var, ses a:E, at han anså 50 håglärda män :for en nöd vendig styrke. Hun 01nvendte tvertimod hele hoben ja selve kej seri naen og samtlige bleve i den anledning strax henrettede. l\ 1aximin yar deri1nod uomvendelig. Han satte sig hen og u dspekulerede en 1na kine 1ned 77 treäggede knive på 5 hj ul; der efter legenden må have vä ret en forudanelse a:E de tyske wurstmaschinen, der kunne forsyne en for bundshär, men lynet ödelagde d et hele og hj ulene rul lede u d blan t publikum. og forvandlede 4,00 uskyldige hedninger ti l fars, så det ses, at kristne legendeskrivere ere .endnu mere blodtö rstige end romerske kejsere. Derpå indskränkede M. sig til at lade St. K. hal hugge. Der flöd m lk :for blod, så skär 1nö var hun. · H un blev de lärdes helgen. Hjulet gjorde h ende ti l patron for vandmö'llere� bagere, hjulmänd, spindersker, tobalcsspindere og 1nange andre lag. Det gj ord hend også til solhelgen og godt Yejrs kaber ( ol n tänktes som et snurrende hj ul). I Verm lan d sang börnene, når det regnede : Kolina, Kolina l låt solen skina öfve?· topp, öfve1· trä öfver folk, öfve?· fä, öfve?· alla små barn, som gå i skogen lilla och gråta.

Dagen :Eej r des i elen gre ke kirke på 700 tal let, k01n n1ed kor toge ne til Europa ; blev almindelig på 1 200 tall et. Märker på stavene : fig. 3, 4, 5, 6 : et hjul. Den 30:te november. St Andreas, apostlen var St Peders yngre brod er og som han, fi ker1nand og Johannes döbers discipel. Bl ev korsfästet i Patras år 62 på et X kors, hvilket sidste doa er en sene re :Eorbedring. Hans dag regulerecle kirkeåret, so1n begy ndte på den, hvis d n faldt på söndag eller på närme te söndag fö r,. el l r efter og festen blev altså enten den för te eller iclste i året. Dette er gruncl en til, at den blev anset for varselsdag. St A. arr sås for at väre deu gode apostel, h vilket kvinderne 01nsatte til den smukke ; han s vigi lie blev for alle giftnelystne möer årets vigtig te dag. På den manedes den attråede fä ternand både med og mod si n villie og man må sand e det gam l e ord, at :d\:vindeljs t er u den ende « , så ingeniöse vare cteres påfund for at udgrunde fremtiden i eroti k h enseencl . I Ty kland stillede pigerne ig i en krecls omkring en ga e. Den pig , han för t vendte sjg til, ble\' ikke · gående m ö år t ud. Her har vi den dämoniske mortensgås påny (se under l l :te november, St MaTtinus.)

kors.

Märker på runestavene : A ; 1 7 , 1 8, 20 : X kors ; 1 9 almindel igt

Dece m ber. Der nä t J ungfru Barbara, bad Nicla åg Maria wara glad, tyckte med Lucia wara bäst, fira den store följ ende fäst, THOma monde komma för J U LEdag STA:ffe n JOHan MENLö barn finO'o lag.

- 1 01 Den 4:de d cernber. St Barbara. En heden k fader i Niko dia var så op at på, at hans ne. te skönne og forstandige datter i k ke mått bliye kri ten at han b,vg ·ede et rneget .fa. t tårn og ind h nde d ri . Hv rl des hun alli evel blev u ndervi t i troen 1 ärred o5 döbt, rldärer le enderne for uh gribeligt. Da deres forfattere mod säd vane her re märkeligt r nonce og i kke t. ti l n1irak ler sorn det ell r al drig --korter på, fri t n1an til at se en fortiol . Traditi nen melcl r, at 't B., om hun no nsi nde har exi t r t, omv ndtes r korr pondan e af On:genes, men denne I l v af rnange an et for k 'tter og omvendel n du d alt å i kke for Jn

helgenin le.

Vil l end n ikke 1n lde b ·ked om d ,tte pun1 t, er den desto bedre un<lerrettet 0 1n St B: rnartyri mn. Efter at fad r n havd under ka tet hen d d . ·indrig t opfundn pinsler, lod han h ende h nrett ; d r ige . han gj r le det e,qenhändi,qt (306). Han ram te strax fter af l net. D tt lyn Lar gj ort St B. til spräng toffer helgen. I{rudt kammeret i fran ke orlog mänd h ecler Sante-Barbe ocr hendes bille e fin es i kathol k ar enaler. Hun r i den -rad arti l leriets helgen, at d ö terri ke o c rer tudere efter Ba-rbarabiicher. Da St othard tun nel byggedes, f jredes dagen m d tore f ter for at vin le hende forbön. om proj ktilhelgen bliver hun påkaldt af boldmagere . St B . er en af de 1 4 hjelper i nöd ocr de u n har b n s tårn , kaffet patronat v r 'ln u/rere: tö'nwere. aTkitekter o er ldo kkere . � avnet al n o v r bå''f::Jtenbind re og hattemagere . Hun r elskab t par bricales patronesse. Dagen kendt s på 900 tallet. Märk r på ruu stav n : fig. 1 7 og l . : kors ; 20 et tcirn og n ·1 iicle. Den 6 : te dec mber. St Nikolaus , ärkebiskop af Myra t 326. I lan var elyd i g allere l on1 nyfö lt at han al lri a patted n da og fredag fasteclage. D t berö1nt te af ban n1au foldig mirakler var, at da tre ung , rej nde adel. hörn vare myrcl d e af deres vert og han havde hakket dem itu og · al tet dem i en töncle märl,.. de St �., der var indbu<.lt til et måltid h vor denn ret bl . v erv r t trax i rfal. knin n og gjorde börn ene l v nde. ette r legenden fo r ldaring af, at St N. afbi l c1es 1 ned n ku1n1ne, hvori ståo 3 börn. Men kun11nen er en dö'befunt og börnen katekum ner symbol for de folkslag, t ... . har on1Yendt. t ig.frids bil le 1 r hav am me funt m l 3 börn i , men i 1 V rige r forklaringen and rlede ( und r t Si,qfrid dag, 1 5:de februar). Da t N . også fil et skib og et anker ti l märker, dannedes legender om vid u n d erlige r duino- r fra havsnöd og han hl v s�farende kö'bmiinds helgen, hv ron1 l mancre t ikolai k irker i vore ö täder \'idn (I England h< r ban 327) 'I nene vare kun sy mboler for den kraft, hvor med han . tyred kirkeskibet i havn under d arian k stridi he er. kirken1ödet i icäa v ndte han selYe A riu en väl lig lu ing, dog uden a d nne rnvendt ham . Han var en af östen hov dh lgener og kendt i ve t n fra 80 tal let. Märk r på rune. taven : fig. fi 1 7 o l > : en bispehue ; fi 19 t ko'rs ; fio-. 20 : en hjulorm, ti< len k ntinuit t. c

•

�

·.

- 1 02 har

Rudbeck

h avt si n

har i in A tlan tica gjort ig meO'en n mag for at bevi e, at Sveri O'e sär l i O'e nyårsdag d. 6 : te december og sammen tillet tegn, fundne p å

runestave, som sk ulle bevi se dette.

belgbumden Th01·, (dobbelt

p,)

Deri Olandt fi ndes fornden hjulo1·men, runen <f> ,

sol, en triquetra , amt e n fallos- Denn hörer doO" v i stnok s narere til 8:de d ember, Ma1·ice a1 lelse ( e derunder) og kan Rndbecks på�tand bar kun fört til, at hjul tänkes at h ave vakt S mitts tyivl. det kendeligt, at de O?·men for denne dag er gået over på senere stave og gj ör en

opgåencle

ere y ngre end 1689.

Den 8 : de d ecember. Marire avlelse . Med tilhje1p af hennes fa de r Joachim, som kallas h el ig, då m o dre n war på 20:de år (ofruktbar) (Se under 6:te d cem ber) . tilföj er Sm itt sk eptisk. För 40 år siden h ävedes troen på den nbe mittede u ndfang 'lse til dogn1e i den katbolske kirke, skönt den ikke har bje1nmel i skrifte n , men d e u e r k u n seneste konsekvens af, at i k i rkens förste tid op toges folkeslag, bos hvi l k e Isis- og Astartedyrkelsen overförtes på Guds :Moder og af hele m idd elalderens roman ti k e k vindedyrkelse, der kräve n e e n 4 : d guddom , den k vi n delige . agen h e der i Norge Marice ventedör : ventedcegr, tiden hvori havende kvinder vente sig. Dagen kom op på 1 1 00 tal let. Märke på ru nestave n : fig. 1 7 og 20 : en Mariakrone. Den 9:de december. St Anna, Vorherres bedsternor eller elllren, som h u n k a ldes på B i rgers sark ofag i Lunde domkirke, nävnes ikke i skriften ; blev ent anerkjend t i Dan m ar k . Dagen sattes efter ro m ersk . kik på 26: de j u l i , 1nen fiyttede. efter gre k forskrift i 1436 for i kk e at fornänne St C hri�tophe'r, d e r havde pri oritet i h i n dag. St A:s datter, Maria fik i Vu lgata fej lagtig sit n avn oversat ved havet og som havets moder blev St A . �kih,�folks h elgen, h vormn St Ann äkapellerne vidne. Et sådan t fandt . i �1a l mö. om m o d erligheden helgen blev h n n l�jemrn�flidens, det kvin delige arbPjdes, fatt?.gdornmens, m en särt nok til lige staldkn e_qtenes helgon . Dagen e r i kke märket i run kalend eren af 1 328. �Iärker på runestav rne : fi 17 og 1 8 : kon> ; 1 9 : en ,gren ; 20 en h·ande ( A n na = kan na. Ju leöllets bryg) . ·.

D e n 13:de clece1nber. St Lucias dag var en af årets stör te m ärkedage för kalenderr eformen. .Fej len i den ju lian k e kale n d er havde i århundred ers löb sum m et sig op til 10 dage og vintersolh verv var skredet så lan o-t ti l bage , at det fal dt ved d e n n e ti 1l og dagen fi k derved en större betyd n i ng, end der tHkom d n oprindelig. Navnet Luc i a ko1n mer af lux, lyset og blev tydet på det g nvenden ]e sollys. Dagene m ellem jul og 13:de dag, det äldste kri stne nyår, synes o pri n d e l i g a t h ave väret gi vne t i l julemärk erne, 1nen rykk ede 1n ed solh verv t ti l bage til St Lucia dag. Hver af de 1 2 dage eft r den angav vej ret i det ko m m ende år 12 mc neder. Fra de gan1le solvhv rvsfester fiytt ede megen overtro h erh en og i Sverig blev i sär gilder fejrede. Her og i Norge offredes til bot,räet.. gårdens trä, der n1entes at huse den f örste äbnand. En hvi dklädt pige med en kra n s af bränden d lys p å bo ved e t tråd te 01n natten k l 3 ind ved rn än dene enge og böd dem . pise, son1 de fortärede siddende i de1n. Der sattes 1nad til ån derne, do fre m farne af . l ägten, so1n vare til huse i n d til 1 3 : <.1 e dag. Al l o byens h use ski n nede af l y s . Det var Lucie langenat og köerne bede i rebet

- 1 03 Den var e n a f d e gift ely tne pigors 1na ngo var l ·nätter a f h nng r . og der blev läst bönner på v rs ti l . h o lo·ene n , skönt h u u i l ive r v s i n e öj n u d f r at b yare i g I n d eroti k efte r träbel er. Hun P < kaldte e l l < loo-"å i barn n ö � , men dette b roer no k på en f r vek l i ng m ed t L. var Lucina, et af Juno e l ler Dianas ti l navne som afkom giver : bon dohel O' n . Tär k n i ngen skal n u väre s l u t . Nu börja den lilla g o da riippen . s o m riicker tilt 20:de dag ful ( V Gotlan l ). på tallet. Dag n for d n n apokryf hel O' n fej r d Mär k o r på . tavon e tig. 1 7 : kO?'S ; 1g helgentegn (gren ) 20 en uld alts , H r Sm i tt.. fork l aring en k räddar ·e a.x, at h o n Lika om afklipp r nätt r n a och öker da g � nza. r log opri ndelig e n gloend tan,q h v rr J J ed L . bl e ' k neb t ; nere r len 0 1n tydet på, at k läder s k are. t i l l j ul h elg. Den 2 1 : d e d c 1nber. St Thomas, apo t len. S k o l eåret · l u ttede pa < l e n n dao- og hörnene p i l le d n 1 tre i · k ol e n b rändte ta m p en , u l dstol ti l k roen , ka. t de bord og bän k e ud o bare k o le1ne t ren i h vor han m å tte l ö e sig u d . Det r et m i n d e om l pon t i fi rend e m e d h rr rne. er er lav r i R on1 der v d denn tid b tt l e ro l l 1 å lenne lag bl v n me .n overtr fra o l l l ,. rvsfe t rne t i l b· O'e, t Han for om i n gloen de vogn '"f h 0 1 n as' dag er nem l ig den korteste . og hvor han k o m på ki rkegårde, tod e alle, om i l i ve hed Th omas op af grav n ; ban i O'ner d m, bed r for jäl n e og kör r v i d re. I a erne � rge var < let en, t r dag. u af d 4 lag f" r j ul , fyriju7. bo. · ; · O'te h i n anden og smagt på j u l öllet. Husen , c lor skabt . , hed .)cakebolle og t Th mas fi k 1 nang käl n avn : Thoma · flf7dbött . Tho ma b rygger , Thoma. med bö'ttAn. Th ma nat ö r d t v 1 all k värn e . ·

O' dett d r i k ke ri h d d rfor Dag n fal d t enten på e l l r fter tampenlagen imben·unn. J�junia quatum· tempo1·nm vare 4 faf:lt tider, n ren k i r k o l i g i n d· retn i n g, sat for j ä l e n H fre l se, f r h v i l k e < l n 'par d k ost ofr d . De fal d t på t Lucies dag 00' på d m hold t onHdagene ft •r askeon dag . p in e hellig ko1· dag og dom lmpitlern r t, ärli rr i k i l miH ager, b Y i d e l i kat , natur, k a ff de sto r ma er a f n•j Hende t i l Htede t , m n fa tet bl Y der i k k .

00'

Thomas (duma) betyd r mörk . Dels <?r det d n kortesto dag, Derf r atte han b e r n1 d sit d l h v iled vantr . mörk e v r St 'l . vink l mål .f r at 1nal tiden let . m nn k r kalder .:an lheder. D tte i n t ru 1 11ent har gj rt ham til arkitektPT , byg rn e, tres, sten huggm ·e._ , land A t h a n var skoleme tres e r r h n l igt og d a det var e n målm,es helg n . b l e v han oo- å .pårniind . tor y a r L t Dagen b l Y f j r t på -l t tall e t . Märkerue på r n n . tavern ; fig. 1 7 , 1 9 : kors ; fig. 2 0 en hånd 1ned 3 uclrakte :fl n oTe d m S t T. lagde i II rrens vu nder. ·

dec m er. Jule dag. m itt . k ri v r : (�fzcer denna dag är et h orn ·at fö'r hö'g tidm�s l.·ul7, ty jaderna dr u ck o utuhr horn uti h ö'g t ide rliqhet samt uti ,qil7en, då 1nånga vidskepel.�-er �'fwades, men än d·r ucko ile af frögel at Solen kred dr>m n ä rm a r henne fil ähra. Den kån k e D e u k ri tne j u l i nd t rä" · k o 1naud h a r h r Inärkel i r r t ruff t l t r t t . Den 2.- : l

ll r omtr \ n t Yed : · 6. D 11 1 k o m · o m e t förte i -l : < le årh u n lr d e sej r T n i nd o o v e r de k n uste a rian ere og n esto ri an r e , f01·di man trängte t i l at fej r n fe. · t fo r gudm enne ·ket, k o m n l 1 og d t var n e o om K ri s l u a.t trid n hav le tået. � ' kön t som O'Ud otr o m n 1 n ne k

- 1 04 -

1nan ögte · uJ af skriften at finde selve dagen , kan der um ulig hcri ses a ndet end en beskm ykk el se af, at m a n valgte en ren hedeusk årsfest, solens genkomst. Den persi ke solgud , Mithras dyrkelse havde bredt sig i ve tlige lande og ho alle de folk, de kri tne lärte at keud , fandt de ved denne årsti d enten ham eller andre so lguder dyrkede med bålbrand. Den franske trefeu., engelske y1,tlcbog, ja de svenske bönders julefakler, der rörtes til kirke og ka tede i bål på kirkegården, m i nd o1n äldgammel i ldkult og Julelysene h llighed lige å. Juledag bl ev derfor i m an o-e lande, ny årsdag og vi finde den sat såled på staven fig. 1 5 . �1ärker på runestavene ; fig. 1 7 : et kors ; fig. 1 9 : e n stjern e ; iig. 20 : et lindebarn. Den 26:de d ece1nber. St Stefan. I{irken äldste martvr " fik ä respladsen efter Freiserens föclsclsdag. Stenenc, han dräbtes n1ed, skaffede ham patronatet over slyn_qekastere, murere og vävfre. Her er vist tänkt på de stene, der på gan1le väve hängte. i rendeo-arnet for at stran 1me det ( k�jar), en on l ning, fä lle. for den nord i k e og elen österlandske väv. I hele den genuanske verden var det den store hAste dag på hvilken hestene rede i kaplöb og sen re årelode , en kik, der ikk har det 1nind te 1ned h elgenen at göre, men starorner fra solfesterne på den gamle nyårsdag. Det m å erindres, at slige ridt und r bedningtroen foretages også för so mmeren kom og vil man spore kikken tilbage ti l dens opri ndel i o-e fonn, åledes o m den end n n öves hos Vo�jakerne, t finsk folk i ö. tre Rusland, find r man, at den h örer til en cyklus af ceremonier for at drive det onde ud, der endnu anvendes hos vilde eller halvvilde folk ved solhvervs tide. De votjakiske ung karle drage fra gård ti l gård saml ende födevarer og drik, berede og fortäre det uden for byen ved brändende bål und r et fyrreträ, ofre til den onde ån<l og samle. derefter til he t midt i byen. De ride så fra gård ti l gård og rense de1n efterhånden ved at slå i alle kroge m ed knipler og svöber tuH1er vilde hyl og vi ngende vedfakler. Dj evlene ere nu uiienfor og dörene lukke , fter at der er 1 yttet ad den1. 'å galopere de hyl ende og skräiYunende dem med svöberne ud af by n til rindende vand, h vo ri ku ipl rne kastes og drive med san1t djevelkabet ad trön1m u til nä te by, h vor mnme s pil gentages. I Tyro l förer . karen en udstoppet figur posterU n1ed sig ud af byen over bj erg og dal og aftevere hende til näste by, hvis ynglinge vente på vej en, og skaron drager videre, tadig voksende. I Sverige har rhltet holdt ig. I Da1nnark 1ninc.l e det kun, m n til gengäld have andre <1ele af den votjakiske u<lrcnsning hold t sig längere. Der lavodes og. å her e n figur, Stajlen, so m praktisoredes op på naboeus tag, sam n1en m ed bans yogne m . m. 1nau r n o de han tald og lao-de gödningen op for han stuedör og dagen gik med uhyr larm , skyden, , låen pott r på dör , hvilket postyr vi kende fra 1 : te jnnuar1 hvortil det Hyttedes med nyårsdagen . Fäl l s var for rnange la.nde h tenes årladning, der dog kan fork lares ad anden vej . Dyr og 111 n nesker skulde jo ärelades og St tefans da , der kom för en räkke hviledage, var en pa sende tid dertil for he. tenes vedkommencl . Disse skikke faldt sa.1ntidig rned r01nernes saturnalie1· og lemurier. Ved begge solh verv vend te lemurerne, de fremfarne änder tilbage og ,

måtte son 111ed mad og cl rikke. Alt ondt var nu rörig t og m tte be kompes m o d Helen , brändend e bål . Det natlio·e åndetog rasede gennen1 lnften . Th1 n son1 1nerens jävndögn ller solhv rv er mod tyk ket til 1 t ' tefansda ns u dri dt. Så hentede 1nan sammeT i vy, u de fra koven , også af väbnede ryttere, 111en m d blide ange og mykket 1ned det u c l sprungne maj löv, bringeude våren. velsio-nel er ind i staden . Vi stå h r over for en naturtro äldre end al mythol gi . Dag n fej red i den älc l ste kri tne kirk og k nde fra 3QO tal let. Er ärt nok kun m ärket på tav fig. 1 7 1necl t almin leligt hellio·dags togn ; på 20 m ed et drikkehorn og stene. Den 2 7 : de d c mber. St Johannes, apo tel og evangeli t blev märkeligt nok vin n helgen . Der blev uneler en kri tenforfölgelse rakt ham et giftbäger. som han tömte uden at tage kade. lian blev minnedTikkens helg n og man drak J o hannes v el igu l e, för man d ro af land. Dansk folkemus tun ejer t Johanne bäger, 01n tilhör r reb·la erlag t. I Olb rgen Y d Hild 'heim ignes på denne dag en kalk, som 111enigheden lri kker af. I Sch waben bri nge böndern vin med i kirken for at få den velsign t (Joh ann e segen). Den kärmer hu et tnod lyn . I Danmark troede man , d t aldrig log ned i t hus, hvor der boede en mand,' so111 hed Hans. Odin ''ar i norden vinens og minnedrikningens herre og hos os trådt St J. i n d i hans sted . B gyndelse orden i J oh . vangelium : I begyndelsen vaT ordet etc. sk r ves på papir oo- bare om amul t. Mod gale hnndes bid krev man dem på en smörklat oa slugte dem . Johannes döde i höj al der. Angustinu 0111taler t sagn , at han ah lrig döde og d tte er tnåske år ag til, at han vangelisttego er örnen, udöd lighed n fugl. Da t J. afbil e med en bog, blev han theologeT.� J skTibenteTs og boghandfeTes patron. Han b lev kogt i olie og derfor påkaldt af lyse slöbeTe og oliesydeTe samt 1nod b'rand år. Han var tempelheTTeTnes helgen . Märk r på run staven ; fig. 1 7 og 1 9 : almi ndelige helligdagstegn . Den 28:de december. Menlöse börns dag er sat på d n tid, I-I rodes lod öve barnemordet i B thlehe in . Det var brug at piske hörnene 111 d ri , andre sted r ( ch \raben) Yar det börnene, som ri sede foräldren , atter andre steder fi k kvindern ris, särlig de gift og ti l gengäld fi k ägtem ändene ri s nyårsdag. Skikk n, som er hedensk, vil b l ive forklar t sen r Hos os anv udtes pi kningen v d fastelavn og har altså väret skik både o1n våren og når olen v ndte tilbage. Den ken des fra d n antike oltid om beford rer af frugtbarhed og växt. Dagen var kendt på 700 tallet. Märker på rune tavene : fig. 1 7 : et halvkors og et Tis ; 20 et drikkehorn og et svärd. Den 29:de december. St Thomas a Becket, ärkebiskop af Canterbury (födt 1 1 1 9). Han var en köbmandssön , steg ad den hier arki ke tig til a bliv kong Henrik II af Englands kan ]er. l(ongen m nte at k nn ne haY mer ga vn af den smidio-e og levelystne stats1nand, hvjs han blev gjort til kirkens pri m as, n1en han· tog fejl og fik d en stedigste prälat ud af ham . triden forbitredo og endte 1ned ärk bi koppen mord ( 1 1 70), n handling, o1n knust den eng 1 ke •

1 06

-�

k ongemag t for l an g e ti der. St Th. blev e n m ägt i g helgen o g GtH 1 vrede fald t tungt på som n1e nf den 1 , der havcle gj ort bmn in1od i livet . N o gle fattige alm uesm änd i 8trood Y ed Rochester havde skåret h a l e n af h a n s hest og derfo r yoksede der hale r ud på de re börn o_u- de hold t sig konstant i raeerne. Dog nu oro d is. e hal ei tgel k mänd nok uddödl' . S t T . b l e y särl ig påknldt i N o rge og p å Islan d . Märker på r u n e tayene ; tig. 1 7 og 1 9 : kors og heLl igda!Jsff.rJn

J an uar. Jesum Bm·net rle omsktwe , TVIS E J1ii ? mt:r skiii nclce1· bw ·e. Serlan bä?"jar Konung J(r mt, hastigt kiMe Julen ut. Många 1-Ienrik u:iinde om, Till sannskyllig lcännedont.. Påa·el blifwer hastelig af Gurl o m ciinrl undel"lig. smn

k ri st n e kirke fej redc. d age n k u n s m n octant Dumini, en julens efteTfcs t og er opfört ::;ål ed e . · i lilJr:1· daticus og i ruuekaJ cu dcren af 1 328. rH -!:;)U hayde (1 n betyd ning af Kristi om"-kärelse, der efter 1\tl o s e lov fandt ted 8 : de d ag efte r födselen. 8könt årets b egy n d e l s e har astronomisk o pri n d e l se og altså e r u a fhän gj g a f troen, var rl.er under hele 1 n id d el ti de n stort virvar 1n ed åre t s begy n d e l e og 1 :ste jannar var i ugenl nnde rlen abn i n d e b ge . I Sveri g e bleY den det för t pa l öUO t a l l et , i Dan wark för. t på 1 30U tall et ; i England var l : st e jannar k u n historisk n y år ; man ha vd e des ud en Ldu?"g?.sk på l : s te ö u dag i ad vent, o et borgerhgt som fra 600 - 1 200 tallet tal dt på j uledag, efter den tid t i l 1 70 1 , :Marire bebu delsesdag, 20: te m arts ; i Fran k rig först eft r l bö7 , 1nen var i en k e l te af p rovi nserne i ndfört n og et forinden ; i Tyskland ble v l : ste januar ret a l min d el ig efter vestfal ske fred. I Sp an i e n m ed bi lan d e og Por t ugal fö rs t efter 1 575 og 1580. A n d re lan de havd a n dre uyårsdage og först pave Innocen s XII ( 1 691) påböd l : ste jannar. Senest, 1 7 00, ko1n d age n bl äre i Rus] and. H vor m eget J :ste j-snuar v ar kath oli c:ismen i1nod, se s af, at 74� forböd pave Zac h a ri a s ty s k er ue at fej re n y år på denne dag, bv il k e n han a n._å for en h edeu k fest. D e n l :ste Jnn uar.

Nyårsdag. I

c1en äldste

K r i �t i omskä relse s k a bt e en af d e barok k estc reli k v ied yrkel ser, som kendes M ellem MonR og Brn f'.:� el fi ndes et kapel , hvor Jesusharn et (]yrkes i s k i k k el e af en fallos. Til den valfarte nfrngtbare hu truer, skrabe den og drikke tö Y et i v a n d . Det e r dette t; y m bol , der b ar skabt dyrkel e n af sac1·um p1·äput-ium i A ntverpe n . Den blev bragt derhen 1 1 1 4 af Arnold von Hee1 bmn d med attest fra Gotj1·ed af Bo'ltillons kapellan for, at den var ägte. Rel i kvien modtageR ved byporten med stor h öj tideligh ed og förtes ti l St M i cbaels kirke og u hyre m asser af and H <>'ti ge ögte d e n n e h e l l i gdom, der i 300 år b lev som en gnldgrub for stad e n . l\1en til kan n i k r n e forfä nlel �e fi k d e n hellige Birgi tte d e n åbenbari n o-, at d e n rette fandtes i Rom ; h v orl edes d e n k o m der, er van � k e ligt at fortäll ,. J o m fru Maha m e d d e l te St · B . , at lnm bestand i g havde gået med d e n og efterladt den W 't J oh a n n e s . :t\ u er den i St M a r i a M aggi ore. I A ntverpen blev nu for 1427 fattet et lärd värk t i l re likvien · for var oo- i ::-;am m e öjem d dam1ede et gj lde, som bar dens naYn , på 24 brödre med ä rkebiskop og tad hauptmand om präses. 1 565 ödelagde l ntheran erne h e l li gdom m e n , m e n k apellet yar e n d n u t i l i forrjge årh n ndrede. At en rel i k viedyrkelse af sådan art k u n d e slå så tärkt an i Inandere n h a Y d e s i n gru nd i , at fol k ts sind fra h e d e n d o m m e n s ti d var forberedt derpå.

i k ath ol ici r::: m e n .

- 1 07 Fornden den näv nte te n fal los , som nyder guddom m e l ia iire og h v o ri man ser Kri st us le()' mliggj o r t , findes over A n t y e r p e n s Stee11port et and e.t bmed, en p ri a p i s k, tve kön ne t figur. B e gge g n tan d e ::-ö()'te af crolde hustrner. Til pr .i apeno v e r porten ofr d e hu �tru rne blom ter og krabede d e n . H v ad der å hän r en a ntverpen s k k \' i n de, e nten h u n slå r et fad i t u , eller hun töder ia , anråber lnm lyd lia dette billeJ e. Da St liVillib1·ord be�ynclte i t apo 'telvärk her , faudt han de n n . gu u s dyrk else ved magt oa fi k den hell1'ge Valp1.wgis n av n sat i stedct. Men s�rd for N ii.r nberg mellem Eich täd t og Emmelsheim r under r mersk fundament r fundet et andet h lligt priapi k billed på en te rn i n gd a n n et ten . Endnu i fo ni ge år hu n drede att å man e hu .: tr u .r sig på den, at d n krom and, i hvi haye den de i n d tägter, d n gav . Det er germanske bygde lå, levede r c _!J ute rl i g af guddomme, vi her :fi n d e , na turguder rned frtl O'tbarhedens sy m b ol er, som i tiden1es r � u la , löl re omdannede og have fået helaennav n : t Val b o rg, St e r t ru d e , t 1 t Verena, t unnoveifa, hYilk n id'tc på å \idunderlig n måde, al m t i it ea t la nd , er d ukket op la n g t borte or()'e som den hellige unniva ( e 2 l : d e o k t o be r) .

Märker på r unestaven : tig. 1 7 : et drikkehorn og et kors ; l : et drikkehorn ; 1 9 : km·s ; stav en begynd er ; fig. 20 : et drild(eho'rn og eu kru· (omskärelsen). Den 6 : te januar. Trettende dag, Epifania, hellige 3 kongers dag. Kri ti legemlige föd el f t e r i k ke den äldste. Forindeu fejredes han . ti lsyn eko1nst som lärer og forLöser gennem de 3 vise mänds Det var på e n m eget hyldest, dåben i J o rd a n og m·dunderet i !{an a . Der blev gået u d fra, at V or barnlig rr1 åd man valgte 6 : te j anuar. herre begyn dte at skabe Yer n på 1 : te j an u ar. D t j u l i a n k nyår var allerede et par h undre 1 år ga n1 m el t og d ts vil k årlige fa tsättel s e Adam skabtes på d e n 6 : te dag o g d a K ristus har m an nep pe kend t. var den anden A dam, mått han kom m e på årets ö : te dag. Altså bl v epiphaniedagen k i rkens nyårsda og findes også angiyet åledes på runestave (f. ex . i Lunds u niversites m u s e u m ) . Da man senm·e tänk te på at fe j re I{ri sti legemLige födsel og denne sattes på 25 : de decem ber, op tod der et tidsruin af 1 2 hellige dage, so1n kaldte dodekahemeron af ynoden i Tour 56 7 . I d e m absorberedes for lang tid det h denske nyår, l : ste j anuar. Disse 1 2 hellige d a ge regn edes blaudt årets store varselsdage og på dem toges julemärkerne. ·

De h el l i g tre kona rs da g kendes aller d e fra det lO:de århundrede. Konge värdigh eden er en gave fra sagnet. Ret i ynde t kom d e för t efter 1 1 64, d a dere fo regivne r l.ikvier flytt des fra St Eustorgius' kirke i Milano, hvor de vare op daged e 1 1 62, ti l Köl n . Beda k alder dem Caspar, Melch i01· og Balthasar ; de h avd e forövriat mange navn , m e n di e 3 vandt til -idst ' j re n . D vare ikke magere til i n aen nytte. Almuen tog dere navne i brua om krafti()' be s k y ttel e m o d i l d 'våde, faldende syge o . . v. de attes i 01·ions s tj e r n e b e lte om d e 3 rise rnänd) o o- i Fnmkrig bleve d e o m kon g r h elgener for spi l l e k o rt.

Märk r på run taven : fig. 1 7 : t kors kirkelcanclelaber (ly fe ten) ; l : e n do ; 1 9 : e n f'regrenet stage (he l lige 3 kongers ly ) ; 20 : et drili:ke horn og en ·tjerne ( ledestiernen) . obotriterues konge, Sj älands värn helg n ; 1nyrdet 1 1 3 1 af i t öd ke nd ba r n JJiagn us N1 lsson · k ano n i e r t 1 1 60 ; til b am vare gi lder i k anör, M a l m ö , Lund v i e d e . Han s ti l uavn Lavard er i k k e ret tolket. Ordet betyder b1 'å.defs vagter og k e n il e fra angelsacl i k 1n e n er e u < l n u i k k glemt i E tlan d , hvor d ao· ' 1 1 k al e. laaso-pääv. \ d d e ga1n le boffer og end nu yed Bour-

Den 7 :de januar. St Knud Hertug,

-- 1 0 8 -

bonerne för r volution n var der en höj h of m b ds m a n d , der t o· vare på kongens bröd. Han kalc1tes i F' rankrig le g ran it panetir1 · og det kan tänk , at Knu har havt en ådan titulär. tilling . 0111 k j. r 111 Lothar l nsn1an c l . A l le r cle Faraonerne havde en dan hofdignitar 01ntal i 1 : t �1osebo 40, 1 - 22 ocr 111 e f t r Jo ef d römnl ety ( l n ing rigtig blev hängt p å e t trä. I vor bibel ov r ättelse kale les d nne torn1and överste bager, 1nen i deu fran k 111ere b tegnend : pa n etie1 · . I orge hed da n affaTeda,q. De 1 2 n ätt r, da 1 fr 111farn . änder troedes c vär til hu udlöb nu. I 1k n kaldt . elen 1 1 1 )d k i kk en var at sätto engle- Jl, i spise oo· nyere opfattel engle:fardag. ly på bordet om off r til forfädrene . I orge drak m an meJ 1n ange h den k cer m nier Eldbjörgs minne o ofrede äcl og öl i ilden 111 el orden e : så- höjt 'm in ilrl og ikke höjere og ikke hedere heller. Tank n var, at da nu solen havd vu nJet så meo·et fren1, gik arnotiden m od sin slut. Det r e n b . värge l af ilden at d n ikke r-;ka l öge .-in näring andet t d ; Yi k j end e lign end e fra D a n mark, h vor troen Y a r ag n find ikk n1ärket på gået over på d hell i · 3 konger. m useets stave 111 n på norske med en lclokke, en vöbe, fon h at j u l en nu bl v kört rincr t drukket, dan.- t g nn t el l r dr Yet u c l . D n 13:de januar. Tyvende dag er h l l i e 3 kon ·ers clug oktav og kirk n sid ste e fte rk l an g af j u len og Epiphania . I 've rige og Norge kal de d n Knud, h vilket r uken 1t i Danmark, der ikke har nogen h e lge n af det navn p å l nne lag. Run kalend ,r n af 1 32 sätter atundi dahgr. Derilnod kendtes v l (J clage efter de 12, s01n kaldes Mercke-Dage og d et r dem, d r afsluttedes tne d oktaven. I Sverig og orge har 1nan a l t å flytt t St Knud hertu fra han r tte a , 7 :de jannar til den 1 3 :de f r h denn en re k0111 til at slntte j u l gläden og 1nan i navn t så t ordspil på at slå knut gö r e nde på. Man talte i Danmark 0111 Kyndelmisse· lcnude og Alle Helgr>ns Uer knytte den förste, for i den log en lelig knu t for j ul n, knude den si l te for ornm rhalvåret. I kån ka ter man pc l nne < l a g m en knut a f trä 1n e d p a h ftet krevet skemt i n d ad naboens dör, tegn på, at n u har man s lv genn t j u l n u d. . �Iärker på runestaY ne : fig. 1 7 l .t mnvendt h orn (j u l öllet udhukk t) ; 1 9 : abnin d e ligt hel1 igdag n1ärke ; 21) : t OJn renclt h orn o t h·ongehored. Horn ne ye n< l nedad ti l ven tr tll t gn på, a t h r m inc l vund n o-läder. (Forts. ) 'c