Stedsevarende Kalendere i Lunds Kulturhistoriske museum: I. Genealogi

'

Ste d s e v a r e n d e k a l e n d e re l

Lu n d s k u ltu r h i stori s ke m u s e u m . A f Ben,hanl Olsen. •

I.

Genealo gi.

m de fleste, som have havt en . runestav i hände, kan vistnok siges, at de ere skiltes ved den m ed en avindsyg u ndren over, at vore for­ fäd re, hvis eneste kalender den var, have väret så 1neget klogere, end vi . Dens tegn synes hem we­ lighedsfulde og den väkker en ny­ figen attrå efter at komme til at forstå dem . Den er kalendernes . frimureri m ed alt dettes irriterende n1ysterium . Fj g. 15. Som det går med frimureriet - närmere beset - går det også med runestaven. Der står nemlig på den kun de 1nest daglig­ dags ting, blot m a n afkläder den det uforståelige, i k raft af hvilket både den og frim urerne have levet höjt og länge. I d et ·efterfölgende vil jeg forsöge at blotte dens sande väsen , vise dens oprindelse, ud­ vikling og indretnig, samt måden , hvorpå den skares og b rugtes. A t j eg nästen udelukkende holder mig til nogle få kalendere i Lunds kul­ turhistoriske mus�um hid rörer fra, at det.s · sam l er og styrer, min ven museum sintendent Kadin , har an m odet mig om at beskrive dem . Des­ uden ere varianter tilsträkkeligt repräsenterede i museets lille samling. Vore forfädre kendte oprindelig kui1 halve år, rnisseri. Til denne inddeling vare de komne ved at betragte solens årlige gang på himlen. De bemärkede, at på den korteste dag gik den ned i syd vest, men at L

•

Kultu1·historiska meddelanden .

•

- 70 efter d enne d ag d rog dens nedgangssterl sig j evnt mod nord til d en på längste dag nåede et sted i den nord vestlige horizont, for derefter atter at d rage sig sydpå. Disse to pu nkter k al dte de solhverv, fordi solen öj ensynlig vendte sig og gik de� 1nodsatte vej . Tiden m elletn tvende sol hverv blev en enhed, et halvår, m isseri, og med d e n regn es endnu, om end kun i poesi : « h un er 14 vi ntre gam mel, det er 5 s o m re siden » , skrives endnu, dog kun af poeter 1ned h vide hår. Var opm ärksomheden vakt for d e n n e regelmässige a fveksling i solens ga ng, l å det i k k e fj ernt at tälle, hvor mange nedgange der fal dt m ellem d e to solhverv, og tog man en kep og satte på den e n skure for hver dag, vid ste man besked, såfre m t m an knnde täl l e . Men det var man gru1n m e länge om at läre. Intel ligente k rager k u n ne i fölge Darwi n tälle til 4, og skönt vi endnu have dumme mennesker, sotn k n ap k u nne tälle til 5, rn å det dog antages, at al menneskel ig tälling o prindelig er n ået til d ette tal og at håndens fi ngre have l edet til det. Et spor heraf er l e vnet i den gamle jirnt, der dannede i nd d eling i et m i sseris dagetal . Ogen havde 5 dage e l l e r rettere nätter, som m an 3 uger dannede stor .fimt ( 1 5) og fal dt så nogenlunde altid talte e fter. sammen med tid e n 1n ellem ny og fuldmåne. Da n1an sen ere indså, at de to gaml e e nheder dag og nat og til lige d e to m i sseri, vinter og sommer (vinter gi k för som me r) tilsam men vare d e virkelige enheder, passede fi m tugen godt i n d i årets 36f> dage og ga v d ette 73 ti mter. Men om årets oprin delige 2 m i sseri bäre run estavene selv det mest fuldko n 1 n e märke, i det deres e n e side hedder m·ntersiden, d e n anden sommersiden. Sj eldnere d anne dog solhvervene begyndelse på sider n e , hyppigst mark­ arbej dets e n d e og begyndelse, 1 4: d e oktober, vinternatten og 1 4:de apri l ,

sommernatt en.

Således h a r den förste träk alen d er vistnok set ud, og på den kunde m an , om end besvärl ig, tälle sig fren1 året ige n n e m . Vilde man lette sig arbejdet, satte m an m ärker ved visse vi gtige dage , h vor­ fra man k unde tälle frem eller ti l bage. De bleve til märkedagene, son1 f ö rst vare opståede af ökonomi k eller borgerligt behov, men sen ere , d a kristendommen kom, bleve öged e m ed kirkens urörlige fester og helge ndage. En såd an pri mitiv träkalender ejer m useet i N : r 753ti (se figur l ö ) et b roodt, skåre t i Norge og forsynet med dagsstreger og tegn for In ärk edagen e . Den er dog ingenlund e gam mel. tvertimod , men hörer dog til et af runestaven s förste stadier, hvorpå den i mange egne af n orden stagnerede. Såd an ne kal e n d ere h ave sikkert väret til fra tidligere perio d e r og p å dem ere d e senere stedsevarende k<tlendere bygged e , m e n for at 1nan ikke 1nöj som1n elig skulde tälle sig frem, måtte der fi ndes en overskueligere form for ordn ingen af årets dage, end de nögne strege r og n1 ärketegn en e over dem k unde yde. 7 d ages ugen var kom m en ti l n ord en för kri sten dom m e n, men den gam l e firn t lev ed e dog i ..de borgerlige norske love , sel v efter at de kirkelige vare givne. Onsk et ow kal en d e rens forbedring n äre­ des n avnlig af presteru e , som trängte til at fi nde söndagene. I Norge var det deres pligt at sende ko rs o m i bygde n , fra hus til hus, << h vor rög ryger » . I d e äld ste tid er h j alp prestA n sig m ed si ne dagsstreger på k eppen el l e r m erl endnu Rirnplere k a l e nderc. Jacob

- 71

�

degn på A n holt havde hängende 7 stykker re b i sin lo. H ver dag tog han et bort og når der kun var et tilbage, vidste han,, at det var söndag. Men en gang stj al en skel m et reb og Jacob ringede så til kirke om lördagen 1 ) . E t stort fremskridt var det, d a 1na n efter kej ser Carl den stores tid fandt på dagsbogstaverne: Man tog de förste 7 bogstaver af det lati nske alfabet og satte dem i stedet for dag stregerne, således at de i derAs räkkefölge stod e ved kalen derens förste u ge : A ved l :s te, H ved 7 :de Jan uar og således blev man ved 52 gan ge. V ed årets 365:de dag, 3 1 :te Decem ber, satte man atter A, så a t året begyndte og en dte med dette samme bogstav. Da forbedringen overförtes på stave, udelod man ofte det si dste A , da det let kunde haves in mente og da 1nan i hine dage havde rädsel for ufuldständige uger. Be­ gyndte året med söndag, end te det altså også rr1ed söndag og fölgende år begyndte med mandag. Det galdt nu om at finde den förste söndag i januar. Faldt denne f. ex. på 3:die j anuar, bogstav C. vare alle de 52 sted er, h vo r C fan dtes, altså söndage ; B stod for lördag. D for mandag og d e andre dage fan dtes let. Da presterne havde mest brug for söndage, kaldte m an dagsbogstaverne litene dominicales, söndagsbogstaver. Da de prestelige kalenuere i norden overförtes på trä, bleve de latinske bogstaver gengivne med runer, fordi de vare hj emlige i nor­ den og fordi de lade sig lettere skäre i trä, end latinske bogstaver. Man tog de 7 fö rste runer i alfabetet, som efter deres lyd kaldtes juthorkh og satte dem i de latinske bogstavers sted : Dagenes tal : l 2 3 4 5 (:} 7 8 9 lO 1 1 1 2 13 14 } på kalenderstav : A B C D E F G : A B D E F G ( 0 . s. v . på runestav : r n p � R t" � : r n p � R t" � ( svare til vort al fabet: f u th o r k h : f u th o r k h 1 Dette vilde väre 1n eget enkelt at få rede på, hvis alle år havde 365 dage. I så fald vilde dagene hvert ottende år skiftevis begynde ugen . Men vi h ave hvert 4:de år skudår og 01ngangen bliver altsa ikke 7 år, Irien 7 X 4 28 år. Dette tidsrum kaldes solcyklen og söndagsbogstaverne må altså ud sträkk es over alle disse år. Skuddagen ind sättes efter 24: de februar og gi ves sam me bogstav, som denne, m en da den röver den efterfölgende dags numm erplads og altså forskyder dens bogstav, må man give skudåret 2 söndagsbogstaver, et, der gälder for dagene för 25: d e februar og et påfölgende for den övrige del af året. Bogstavräkken ko�mer derefter til at se således .ud : Söndagsbogstaver . i .den 28-årige solcyklus : G B D F A C E FEDCA GFE C B A G E D C B G F E D B A G F D C B A

·

=

l 2 3 4 5 6 7 8 9 1 0 1 1 1 2 1 3 1 4 1 5 1 6 1 7 1 8 1 9 20 2 1 22 23 24 25 26 2 7 2 8

eller om sat i runer :

n

t" r P R t" R � � r � t" R P n r � R � P n � t" R � n r � t" � P n r �

�

l 2 3 4 5 6 7 8 9 1 0 1 1 1 2 1 3 1 4 1 5 1 6 1 7 1 8 1 9 20 2 1 22 23 24 25 26 27 28 1) E. T. Kristen en : 0en Anholt i sagn og sred.

Kbh \'n 1 89 1 .

·

- 72 'rallene angive årets plads i solcyklen. A t söndagsbogstaverne aubringes i om vendt fölge er nödvendig ­ gj ort af, at dagene fiytte sig tilbage m ed årene. . Ex. : 1 89-1 fal dt ny­ årsdag på en m andag og havde A til dagbogstav. 1 :ste söndag faldt altså på 7 :de januar, In ed bogstav G og dette er derfor årets söndags­ bogsta v. I 1 895 vil nyårsdag falde på e n tirsdag (A) og 1 :ste söndag den 6 : te, som fåer F til söndagsbogstav. 1 896 er skudår, l :ste januar en onsdag, förste söndag den 5:te og fåer bogstavet E, der dog kun gäl der for söndage för skuddagen . Den n e röver pladsen fra den fölgende dag og ved den förstkom­ meude söndag vil . der stå D , som altså bliver söndagsbogstav for resten af året o. s. v . Gyldentallet angiver årets plads i månecyklen, der er 1 9-årig. Falder f. ex. nymåne, prim på 1 :ste januar 1 88 1 , vil der gå 1 9 år, inden dette indträder igen , altså 1 : ste januar 1 �00, h vil ket er en smuk måde at i ndvie det 20:de århundrede. Romerne ordnede disse 1 9 tal i rad ; i norden erstattede m an dem rned d e 1 6 bogstaver rune­ alfabetet og tjlföj ede i de manglen des sted 3 dobbeltruner : Gyldentalsrad : Romerrad : Runerad :

I

II

III

IV

F

n

�

�

XIII

XIV

XV

�

t

'f'

v R

VI

VII

V I II

IX

j/

�

+

l

X V I X VII XVIII

Å

�

.t

x

1'

XI

XII

�

1'

X IX

cp

Disse gyldental (prirnraden, primstaven) skulde nu indordnes under dagsbogstaverne. Den julianske kalender satte gyldental I I I ved 1 :ste j anuar. Når den , der sk ulde sni tte en runestav, havde sin rad dags­ bogstaver färdig og gyldental III eller rune p stod ved 1 :ste jannar (dagbogstav A , rune F ) talte h an 29 bogstaver til höjre og an bragte under det EO:te bogstav (30:te januar) et an det III. Derpå talte han 30 tilhöj re og satte et 3:die III og således blev han ved .at sätte skiftevis 29 og 30, i ndtil han nåede til 20 :de december, hvorefter d et sidste I I I blev sat og på de således m ärkede ugedage vii altså nytändiger fal de i al le de år, som have I I I til gyldental . Mellem 2 1 :de decem ber og näste års nyårsdag er 1 0 dage, de så kal dte epakter, der angive forskellen mellem måne- og solårets längde. Man täller nu fra 2 1 :de december og året ud og derpå tälles videre fra stokkens b e­ gyndelse. 30 dage efter 2 1 :de december, under 20:de januar, sättes näste gyldental , IV, og således fortsättes skiftende med 29 tjl stokken er fuld. Den vil n u rumme alle månecyklens 235 nymåner og gyl­ dentallene ville falde på ugedagene i fast räkkefölge men med vex­ lende mellemrum . Vi angive her gyldentall enes plad s under januar ; så­ ledes som de stå i den julianske kalender og fra den bleve overförte på de gamle stave i runer : l

III

18

2

3

4

XI

19

XV

20 IV

ö

6 7

X IX VIII

21

22 XII

8

9

XVI V

23 I

24

lO 25 IX

11 XIII

26

12 II

13

27

28

XVII

VI

14 x

29

15

16

17

XVIII VII

30 3 1 o.s.v.

XIV III

·

-- 73 Den · 3 l :te januar begynder e n ny cyklus af gyld�ntal 1 sam m e räkkefölge o g sål edes vedvm·er det 1 2 gange året ud. Det vi l ses, at tallene vokse fra venstre til höj re In ed 8, indtil sidste tal 1 9 er nåt ; så begyndes forfra . Spörges der, hvorfor der ved nytändingers anbri ngelse skiftes 1ned at tälle 30 og 29 til böjre, svares , at en lun atiou (tungT) varer 29 '/2 dag, men da runestaven ikke k ender halve dage, må der skiftes i tälli1 1gen . Skulde en sådan stav bruges som kalender, måtte man kende årets söndagsbogstav og gyldental , det vil sige dets plads både i sol­ og månecyklen. Va r det förste A (f'), da var det söndag alle de dage, hvorved A fan dtes i dagbogstavsraden . Var gyldentallet III (�), måtte man lede i gyldentalsraden, som er anbragt under söndagsbog­ staverne, indtil inan fandt alle III' ere og man vidste så, hvor alle årets nytändi nger faldt. Vil m an vide, når påske falder i året ) tälles til 2 1 :de m arts og man finder ved bjelp af gyldentallet den nytändning, som falder när­ mest fodn den . Derpaa finder m an let påfölgende ful dmåne ved at täl le to uger tilhöjre. Söndag derefter er påske. Til at finde årets gyldental og söndagsbogstav havde man tabell er, udarbejdede for århundreder, m en dem kj endte menig1nand ikke. Han m åtte läre uden ad to regnestyk ker, som i gaml e dage vare vanske­ lige. Mar'l har fundet på di se, som ere lettere. Et års söndagsbog­ stav findes ved at lägge 9 til årstal let, dividere m ed solcyklens år : 28. Resten gi ver söndagsbogstavets nummer i raden (si d. 7 1 ) E x . find sön1449 dagsbogstavet for 1449 1

,

9

28) 1 458(52 1 40 58 56

2 altså E (se söndagsbogstavrad en side 7 1 ) , som vare r til rune R. Förste söndag fal dt altså på f>:te januar. (se dagbogstavraden side 7 1 ). For at finde gyldental l regges l til årstai let og su mmen d ivideres m ed 1 9 . Ex. find gyldental for 1 449 1449 l 1 9) 1 450(76 1 33 1 20 114 6 1) Påsken fastsattes på koncilet i Nicäa 325 . Den skal fej res på söndagen, fölger efter den fuldmåne, der falder på eller närmest efter forårsj evndögn, der ment� s hettandig at inträffe 2 1 :de marts. Var fuldmånedagen en söndag-1 bley denne feJ ret näste söndag. som

- 74 altså rune V (VI) (se gyldentalsrad side 72) og ...overalt, hvor den ne rune fandtes i nederste rad, angav den årets nymåner eller rettere da­ gen derefter. Gik regnestykket op uden rest, gav i begg � tilfälde se}ye divisor det sögte tal . stavens överste rad , billedtegnene, gem me vi tilsidst (se fig. 2 0 ) . Skönt det e r den u vigtigste i kalendarisk henseende, er de:r.1 i kul­ turhistorisk den interessanteste. Det er runekalen derens billedbog, e n fiok · illustrationer, som for vore forfäd re gj aldt, hvad en encyklopädi er for os. Den rummede al deres gamle tro, Kristi, Guds Moders og alle helgen ers tegn og desuden 1närker til påmindelse om tiden for arbeider på ager og i skov, rned jagt og fiske, for kvinden, hvad hun havde at tage vare inden döre med spinden og karten, brygning och bägt. Den viste natu rens omskiften , lövspring og bladfald. träkfugles og fiskestimers ko1nme og bortgang, blomsternes mylder, frugtens m od­ ning. Det borgerlige var ikke glemt. Den viste tingdage og markeder og dens tnange drikkehorn tyde, at n1an samledes ikke med törre munde I run ekalenderen af 1328, aftrykt i W orms fasti danic1·, findes disse, billeder allerede, men sparsomt, da det er en kalender til kirkebrug. Den har knn 6 billeder : ved kyndelm isse (2: den februar) en falekel ; ved 9:de april en blomst (foråret), på St. Jörgens dag (23:de april) en Jane (gangdagene), 25:de maj en fu_ql ; l l : te november et net (fiske­ fangst) j uledag et horn, så der kom dog lidt lystighed med . Af hel­ gentegn findes der ingen . Med årene kom der flere og flere billeder og på de yngre svenske stave, er der så mange (se fig. 20 og 21) at plads brister. I jannar findes minost 8 og for hele året går tallet over 1 00 og desud�n ere de stoppede fulde rned hieroglyfiske tegn i skokke­ tal for ikke at tale om den durable vittighed, St. Pe ders Teg . Al denne herlighed vil blive omtalt i denne afhandlings 2: det afsnit i kvartals­ skriHets näste hefte. At overtro, der spillede så stor en rol l e i vore forfädres liv også fandtes på run estave, er rimeligt. Under somme dage finder man prik­ ker, satte for såkaldtes « ul_y kkelige dage » , « Tyge Brahes dage » , skönt denne man d er helt uskyldig i deres udregni ng De ere en levning fra astrologiens tid , men deres tal er ved de forskellige resultater, dc­ res beregnere ere komne til , blevne så talrige, at hvis de alle skulde an b ringes i kalenderen, vilde nästen alle årets da ge bliv e « ulykkelige » , og det er d e desvärre også for 1nange af os . At staven blev anset for magisk, er in tet under. For dem , der ikke forstode den, så det ud som trolddom, at en , der kendte til den, kunde läse sig til kundskab om nytärrdiger og o1n det vejr, disse vi1de bringe. Derfor hed den baculus prognosticalis, spåkeppen og den ble� brugt ti] forudsigelser og trolddom . Olaus Magni bentyder dertiL men Rudbeck, der vist har set en profanation heri , går let derover. De skårne kalenderes form er m eget forskellig. De äldste af dem ere mangekantede (se fig. 1 9) ; de yngre flade og firkantede og på de smalle sider har man fundet plads til söndagsbogstavers og gylden­ tals rader. Men der findes også kalendere, skårne på smale brädder (se fig. 1 6) og endelig lignende på sm å träspj äld, samlede med snor eller stift, men disse stmnme först fra 1 500-tallet. En ej endommelig form er den ringdannede kalender (Primringen, fi o-ur 15), som dog her ·

75 -

mangler söndagsbogstaver og gyl­ dental. Den skal give et billede på tidens uendelighed . Lilj egren ) k lassificerer trä­ kalenderne således : l ) årsstaven, som ingen ru­ ncr har. men angiver dage og gyl­ dental med st reger og indsnit. 2) messestaren, der kun h ar streger for dagene og billeder for c1 o urörl ige fester (figur 1 6). 3) prim- eller r·unestaven rned t re rader, den fuldständige trä­ kal ender (figur 1 7 , 1 8, 1 9, 20). Når söndagsbogsta,verne ere gi \Tne med latinske bogstaver, k al­ des den kalenderstav (se side 7 1 ) . stavene kunne begynde ved jul (Staven figur 1 9) ; trettendeda­ gen (Stav i Lunds universitets h istoriske rnuseum) ; 25:de m arts (Stav i Nationalmuseum i Kö­ benhavn) ; 1 4:de apri l el l er oktober og disse tidspunkter ere de hyp­ pigste; forövrjgt ere begyndelserne rueget lun efuld e og varierede . . -:\1en hvorledes året end er fordelt på siderne, står efter gammel stil altid söndagsbogstav A og gyl­ dental III ved l :ste j anuar. A l l e de i det foregående orntalte beregninger gäl de kun for stavr., skårne efter den juli­ anske kal ender, som h ave gyl den­ tal III ved l :ste jan uar. Nytän­ di ngerne kun de, selv da stavene endnu vare korrekte, kun findes tilnärmel sesvis. Da kirketn ödet i Nir'äa i 325 fastslog, at forårsjevndögn skul de fal de paa 2 1 :de marts, troode man, at det var. et urokkeligt tidspunkt. Erfari ng viste imidlertid, om end sent, at de permanente kalendere i år­ hu ndreders löb opsummede store fej l . At 235 lunationer vare lige med 19 solär, vidste all erede kal-

.Fig. 16.

1

1) Rnn-urkunder.

s. 1 10.

·

Fig. 1 7 .

Fig. 1 8.

Fig.

19.

-- 7 6 -

däerne og måske også kin:eserne, men i Perj kles dage år 423 f. Kr. blev dette forhold fundet i Grekenland af Metan. Han lod opslä på Athens 1nure med gyldne tegn årets plads i månecykleu og deraf kom navnet gyldental. åöndagsbogstaverne kom i al mi ndelig brug efter kejser Carl den stores tid , skönt de forekomme isol eret i en romerk ka­ lender fra 400- tall et, men samlede träffe vi de 2 cyklers tal i calendarium allemam'cum först på 1 100-tal let. Påsketavl en har ti l begyndelsesår 1 1 40 1). Isolerede forekmnrne gyldental i Danmark på en döbefunt fra 1 200-tallet i Bårse kirke ved Prestö, samlede med söndags bogstaver förste gang i runekalenderen af 1 328, sotn er trykt i Worms _Fasti danici. På syenske runestene, satte over afdöde, nävnes året ved angivelse af dets g,v ldental og söndagsbogstav midt på 1400-tal let 2 ) . De äldste runestave på dan sk national museum ere m ärkede 1 437 og 1 457 og stort längere tjlbage i tiden nå disse fu ldständige träkalendere n eppe 3). Det er sik­ kert, at geistligheden havd e skrevne knlendere i fuldständig skikkelse i hände för 1 328 og at såd a n n e måske også fan d tes hos d e stormänd, der havde råd til grav m onumenter af sten. men det er lang vej , i nden de, overförte på trä, kom me i al mindelig brug blandt lägfolk og isär hos al rn uen, hvor der er tale om så komplicerede beregningcr ved brugen . 1 500 -tall et var i Sverige träkalendern es guldal der Det e r e n fryd at läse, hvad Olaus Ma_qni skriver om dem i sit berömte värk : Gen­ tium septentrionalium h istoria etc. : De m enige Nordboer have i mange år aldrig kendt anden ka­ lend erbog end disse stave, som vare arvede fra fädren e og bondefolk ere så oplärte i at bruge dem , at de kunne finde söndagsbogstaverne, skudår, rnåneski fter 600 ja 1 000 år frem i tiden . De rörlige fester fi nde de sam men med prestern e ved sarntaler. F o räl d re u ndervise deres hörn , ja m ödre dötrene, hjem me på fridage. Når de gå til kirke og der er lang vej hen, bruge de dem som kep og paa stevnet tale de sammen om, hvorledes kom m.e nde år ville falde og enh ver udtaler sin 1nening. Det ere hel tankeövelser, her skildres ; de eneste rationelle, som menig­ mand kendte midt mellem legendernes fabler og den mörke overtros forvildelser. Med texten fölger et billede, hvorpå 1nan ser foräl dre og börn turnie med ma ndshöj e stave, tykke som bjelker 4 ) . Men på 1500-tallet

1) Findes trykt i Worms fasti danici og i Liljegrens Run-urkunde1·. ) Sten8n findes på Hangvars kirkegård og angiver ikke århnndredet, men kun at C var söndagsbogsta v og II gyldental. Dette passer på årene 1 255, 1350 og 1445. Det er sandsynligst, at det sidste årstal er ment, da de fleste af disse stene falde på 1400-tallet og senere. 8) Efter velvillig meddelelse fra professor Rygh ejer Christiania universitets museum ingen runestave, som med sikkerhed kunne dateres äldre end 1 600-tal let. Om skårne kalendere i stockholmske kongelige samlinger kan intet bestemt siges her ; men professor Montelius mener også, at äldre årstal ere upålidelige. 4 ) Så store runestave fandtes i Danmark, men de sad rigtignok fast i lof­ terne. Det er sikkert ved Magni brödrenes värker, at interessen for runer og rune­ stave genoplivedes i Danmarie Da kansler Johan Friis Ct 1570) byggede Borreby gård ved Skelskör, lod han i en af l ängerne indrette en stor sal med 12 loftsbjel­ ker « paa h v i lke baculus prog nosticalis ell r primsta ven på h v e r jel k e e fter sin må�

- 77 begy ndte årsalmanaker at blive trykte i Sverig (isolei·et 1540 og 1 5 67) og fra 1 600 udkom de regelrn ässigt, m edens sam tidig kendskab til ru ne­ alfabetet aftog 1). Ru d beck h a vd e sids t på 1 600-tallet al lerede besvär med at fin de gaml e m än d, so m ret forstode stavenes i ndretning. Under indtrykket af den ne til bagegang indgik antikvi tetskolle.gium til kong Carl XI med en henstilling, der fremkaldte kongebrev af 'b :te jul i 1 684, som sikrede frihed for udskrivning og skat ti l K. M. for · ane dem , der ved at skäre runekalendere og · undervise i brugen, bidroge . til deres alm1:ndelige genoptagelse . Iugen tän kte på, at runestavens udbred else står i omvendt forhql d til läsekyndighed og at almanaker eller blot skrivefärdighed ere dödbringende for den. På Island , hvor alle tidlig i m iddelalderen kunde läse og skrive. fandtes ingen n'tnestave, men skrevne kalendere. Van kundighed er den bedste jordhund for skårne stave. Aschanäus (t 1 636) 2 ) beretter dog, at i Upland, Dalarna, Sinåland og på vland vare de i brug og i Frestad pastorat ved Stock­ holm forsto de e'ndog kvinder og börn at skäre dem . 1 634 berette r Rhezelius, at · han i Möre (Småland) fandt 79 og Maqn�ts Celsius 1673 i Rodari um ( U plan d) 1 54 stykker. Sidst på 1 600-tallet · samlede Krook !J4 stave i Småland. Om de alle Yare i brug må betvivles, også hvad Erichson beretter i 1 7G6, at de vare i hvvrmands händer 3 ) . Swab k alder Jen1 1 708 f<;>r arvest,y kker 4) . I 1 83-l faudt Lilj egren n stykker i brug i Dalarna. Efter ud sagn af professor Montelius skares · d e en dn u i Sve­ rige 1 840 .· I ' 1 845 fortäller Ruszwurm, at på -Egelan d og Dagö, de sven­ sk e kolonier ved Estlan ds kyst, bleve de gamle stave skå.rne efter äldre forbilleder · og at bönderne isär på Egeland rette sig derefte r, 1nen de senere << kalend ennagere » h avde neppe nogen rigtig forestilling om stavens indretni ng 5 ) . D et sa�n rn e har si kkert väret tilfäldet i norden og her må söges en af gru n dene til runestavens forfaJd . På stave fra 1 700-tallet begyn­ der gyld entalsraden at forsvinde og streger träd e i söndagsbogstavers sted således, som oprindel igt var. staven blev for gammel i sin ord­ ni ng, fordi der savnedes kyndig korrektion . D en gav falske resni­ tater i ukyn diges händer og tiltroen tabtes. Vi sige endnu at prime, når en person ytrer mere, end han kan stå ved l eller ban våser. A ar­ sagen var vist disse dårlige stave og ikke alene 1nanglende kendskab til runer. ·

·

ned var udskåren i bildthuggervärk.· Grunden cinnoberröd og alle tegn eller bil­ leder strerkt forgyldb . Dette existerer ikke mere. (Dr Henry Petersen i Danske samlinger II Bind 5. efter en gammel beskri velse). ') 1 554 udgav Olaus .Magni sin . broders Johannes Magni Ct 1544) värk Hi­ storia de gothorurn Sveonumque regibus, hvori fandtes det förste trykte runealfabet. 1599 gav Buräus Runakänslans lärospån. 16 1 1, 1 6 1 2 og 1 624 kom hans abch öger med runer, hvilket turde tycie på, at den huslige undervi�ming i runeskrift begyndte at gå af hrug. Dog traf man endnu 1 773 i Elfdalen (Dalarna) folk, som benyttede runer til personlige optegn�lser. (Ihre & Götlin : De Runarwn in Svecia occasu. Side 20-2 1 .) 2) var rigsanti kvar med årlig lön af 24 daler « i godt mynt » . 3) Joh. Erichson : Biblioth eca runica. Grei fswald 1 7 66. ' ) F1-id. Swab; Dalekarlus : Idea Scipionis runici . Upsalire 1 708. 5) R�J-SZW1{-rrn : Eihofolk e . Reva l 1 84fl.

78 W orm tal er herom og siger, at navnlig ere de sta ve upålidelige, som skulle l äses fra höj re til venstre. I 1 ()26 var run estaven i Dan ­ m ark foragtet af de höjere klasser og benyttedes kun af m enig m and, der en dnu forstod at fin de sig til rette på d e n . W orm havde en varm fölelse for dette gam l e falkelige k alende r ap parat og sögte at �amle den

en dn u vegeterende kundska b o m d ens hem m eUgheder. S in kend skab nedlagde han i sit berömte viirk Fasti danici, der til den n e dag er ved­ blevet at väre hoved kilden i runestavens literatur. Han kor rige r er dens fejl, giver anvisninger til dens u d vikling, vilde gydo nyt liv i den , m en opnåede k un , at den gi k ud af ,/e rde n med honnör. Hans · värk er en med stor lärdo m og på tung lati n skreven bog, « rech t ra­ tionalistisch hansbacken » , so m e n anerkendende tysker siget, . m en vel­ görend e åndss und og nygter ; bed re ligtale, en d her er. given, kan ingen hädersmand önske sig. I Sverige var der et i n derligt ön ske om runesta v ens be varelse, som viste sig i a ntikvi tets k ollegi ets hen stilling til kongen. Landets förste lärde og digtere stöttede af al magt. Videst nåede Olaus Bud­ beck med sit store värk Atlan tica, vidt berö m t for sin m ägtige lärdom og brändende patriotism e. Heri forfägtes, at S verige er · Platons At­ lanhs og Pat r·iarkernes så vel som de hedenske guders hj em ; herfra ere grekere, romere og all e andre fol keslag ud van drede og have m ed br�gt deres kultur. Runestaven er opfunden kort efter · synd floden af den svenske kong - Auni eller Atlas og efter en gammel bondes vid nesbyrd havde kongen i 300 år forud stu deret astro n o m i . Rud beck så god t, at staven i hans tid havde 1p angler og ikke var tj enlig til praktisk brug. men over for en så h ellig, ja hartad guddomme l i g ting, ere korrektioner forkastelige og han nöj es derfor med at angive udvej e til at hjelpe sig igennem. I 1 685 fik Ru d beck en fortrinlig stötte i et p osthu m t arbejdo : Anticlw.:erius etc. forfattet aE Georg Stjernhjclm C! 1 67 2), en af de ånd­ rigste, svenske lärde og grundlägger af landets korrekt udformede digtek u nst . Den ty ske geograf Eh1'l. Clut·er havde fremsat den for­ mastel ige meni ng, ..at goterne ikke vare op ståede i Sverige , 1nen i ndvan­ d rede dertil fra Ostersöens s y d l ige kyster. I sit modskrift kom mer Stjernhjelrn også i n d på runestaven og i den o v erbevi s ning , at alt, _ hvad an dre nationer selv i den fj erneste oldtid have tänkt og vi rk�t, have de lärt fra Sverige, anser han det ikke for u m ul igt, at en for­ l öben skyter ved navn Abaris har praktis e ret gyldentalleue fra Sve­ rige til Hellas ved tiden 423 f. Chr. og at Meton altså har tyvstj ålet dem. Dog k a n d et og s å tänkes, at rejs e nde fra Grekenland have hj embragt kundskab om dem . Bevistedet leverer D-iorlor, hvor han omtaler månecyklen og siger, at fra Hype rboräe r nes ö er der ringe afstand til månen. At Diodor skrive r, at denne ö ikke er mindre end . Sicilien og at frugt 1nod nes der to gange om året, samt at det hela kun er äventyr fra en barnlig tidsalder, tages der ingen notits af. Rudbeck benytter e ndda udtalel sen om, at « öen ikke er mindre end Sicilien » , da Sverige jo er m eget större . H vad diss e forfattere forfägted e , var hele den danned e al m enheds ove r tydelse og h vem , der tvivlede, blev omtrent anset som la n dsfo rräd er. S åledes stod det til nästen et hundred år. I 1 758 fik Erland Fryksell

- 79 det b o rgerlig e n1od i en d ok to rs diputat s at rokke ved disse folkekäre drömme. �1ed näns01n hånd p lukker han den skönne vmv op, m en vi­ ser a l den forsigtige pietet, s o m skyldes gan1 l e, arvede vi l dfö r el s er 1 ) . Men det er l e ttere for e n enkel t rnand at rykke en gamm el eg op end en rodfästet, n atio n al fordom , Endnu 1 8 år derefter (1 7 7ö) skriver gram m atikeren Sahlstedt om r u n e sta v en : «Detta påfund är et märkwärdigt mi u ne s m ärke , af wåre förfäders w ete n skap och d i u p si n ­ nige tänkegåfwa, sådan t so1n n äpli gen k an u p wi sas hos något fo l k sl ag i hela werlden. Ty eft e r den lärde Budbecks utrö1� ande fram wisar Mer curstaf w en h ela Göthi s k a (o : rune) Alp h a be tet , hwaraf sl utes, at denn e stafwen war egenteligen hos dem hem m a . Der synes allerede på 1 500-tallet at väre en t rang til at forbedre k alenderen ved at änd re gyl d e n talle n es plad s og derved vi nd e k orr e k te angi v e lser af måneskifterne, og med den ky n d ighed , som i fölge Olaus Magni var tilste d e hos almuen, rnå rettelser vel kunne tänkes udgåede fra dens erfaringe r . I Nordiska museet i Stockholm findes en stav m ed årstal 1 588 ( N : r 46, 866), h vor g,yl dental II ståer ved 1 : s te janua r , en flytning fremad på 7 pl a d s e r. Gyldental III, der i den julianske kale n der står ved u yår sd ag er på stav N:r 4, 752 fra 1 504 rykket til­ bage ti l 2:den januar, en k o rr e k t i o n som W o rm k e n d er. På staven N:r 20,350, d er mindst er fra 1 6 1 8, står gyldental XIV ved l :ste j a­ nu a r A f såd an n e stave findes flere af hver slags i museet. D e ere alle fra Dala rn a Det er derfor ubegribeligt, at Professor A . Celsius i almarrak for 1 728. hvori han meddeler fo rklari ng over runestaven , k a n bede läserne meddele ham , o m der måtte findes run estave, som ikke have gylden­ tal I I I ved l : ste j annar. I 1 690 fo ret og U p sal a u n iv e rsitets ka n sler , Samuel Krook e n på vi densk ah el i g for8 k n ing g1 un d et fo r b e dr i n g ved at ry k k e gyldental l ene 4 p l ad sc r frem og s at t e XIX ve d 1 :st e j a n u a r (se figur 20) og fra n ävnte museum k endes en st av fra D a l arna ( N : r 46,084) , der allerede b ringer de n ne fo rbe d ring i 1 6 9 1 Måneskifteru e vare n u berig ö ge de o g m an bl ev st å e n d e h erve d , i n dtil k al en d erfora n d ri n ge n til gr eg o ri a nsk stil skete i S verige 1 753. Der h avde man i 1 700 fu l gt de an dre pro­ testan tiske lande, men ikke så radi kal t , so1n de u d förte den , ved at udskyde 1 1 dage mellem 1 8 :de februar o g l : ste marts Man tog det i Sverige m ed r o o g til sigtede at l ade s kuddagene bortfal de i de kom m end e 40 år. Dette blev gjort i året 1 700, men gik i glemme rle påfölgende skudår. I skudåret 1 7 1 2 i n d s att e man to skuddage og fe brnar fi k 30 dage, så n u var alt igen ved det gode gamle. Således gik d et til 1 7 40, da det besluttedes at regne de bevägelige fest d age efter ny, d e a n dre e Eter ga1n mel stil og först i 1 753 kom m a n på höj de med det övrige E u ro pa, så at nu ere russere og grekere ene om den gamle sti l . Den delvise kalen derrefonn i 1 740 kaldte atte r r unestavens ven­ ner fre1n til k a m p for dens tilvärelse, dog ikke med fa ntasier so1n Rud­ becks o g Stjernhj el n1 s En bege i str e t ven af d e n , som her så et k o ­ stel igt n ati o nal t klen o d i e , to g sig på at redde dens liv, m e n det blev denne gang ved p raktisk gj erning, udfört tned kyndighed og smag. •

»

,

,

.

.

.

.

'

.

1) Erland Fryksell : De anti quitates Ca1 endarii Runici .

Holmi re 1758.

-- R O --

Det var rigsråd , greve Carl Ehrenpreus (f. 1 692 t 1 760), lige som Krook kansler ved Upsala universitet . Han havde sam let på runestaye og på skriftligt material e til deres forbedring og ind å med en verdens­ m ands erfaring� at skulde den käre rune ta v reddes i hans tid, var det ikke m ed fraser, m en ved at göre den ti l en nyttig og tillige en zirlig brugstiug. Han fik en el egant prom enadekep ud af den og anbragte derpå alt, hvad de gam le stave og de nyere, trykte almanaker vi dste besked om. Med en menneskekenders skarpblik gjorde han dens tegn så hieroglyfisk dunkle, at knn eliten af brugern e k unde forstå de1n , ja så ubegribelige, at selv de haard este kom putistiske nöddeknäkkere briste mod somme af dens skall er. Man nåer langt med tydelighed , m en også et godt stykke frem med det forsätligt ubegribelige. Som stedsevarende kalen der stöttede den sig på Krooks - korrek­ tion og · havde gyldental XIX ved nyårsd ag. Fra 1 740 lod Ehrenpreus udföre en n1asse af sine promenadekalend ere, al l e ypperligt skå rne i den n itideste udförelse. D e forfärdigedes af presten på Lad ugårdsgär­ det, magister Joh. Gust. Hallman. Runetegnene ere vidun dere af skarphed og skön form . National museet i Köbenhav n ' ej er flere af dem, deriblau dt en, som under sin knap har et bånd af ru ner, hvori der ståer CARL. G USTA F. 'J:'E IN. Lunds universitets historiske m useum ejer en anden udm ärket stok, som . Ehrenpreus frem viste for rigets ständer. Den gik i slägtarv ti l Sjöborg, som overgav den til m useet tilligemerl et kobberstukket billede af elen . D suden Yirked Ehrenpreus ved at udgive på tryk Undervisningen om Runstnfwen i åren e 1 7 42, l 7 43 og 1 7 48 ; de sids te 2 ledsagede af kobbersti k . Ehrenpreu ' tav fulgte ikk 1ned i d n gregori ansk e kalenderre­ form . Det var först 1 7 84, at d r blev inclsat en rettelse på den , son1 pastor Digelius allerede havde u clarbeidet og udgivet i 1 755. Vil m an sammenfatte de korrektioner, som runestaven har un­ dergået i sin l vetid, 'få r man t usvigeligt middel til at kende, om ikke hver enkelts egen alcler, så dog forbi ll dernes. l ) Gyldental I I I ved l :ste j annar stemmer med den julianske kalender. ved 2 : < 1en jan nar er en korrektion , "\Vorm forkaster 2) 0111 foräl det . Den fin(l ' på 1nange stave blan lt andet på en i N on bska museet, n1ärket 1 504. 3) VIII ved 2 : den jan uar ; W orms egen korrektion og findos kun på stave, yngre e n d 1 626. XIV ved l :ste januar på en stav fra 1 6 1 8 j Nordiska 4) 1nuseet . 5) XIX ved 1 : te januar. Krooks korr ktion . Yngre end 1 690 ; fölges på de Ehrenpreuske stave. ved 2 : deu januar er n feilagtig ändring ved den 6) Krookske korr ktion. Findes på en svensk stav fra 1 7 1 2 i ' Berlins ol dnordiske m useum 1), samt på stav N : r 6503 i kulturhistorisk museum i Lund. (se fig. 20) . »

»

»

»

»

»

»

1) Den n e er vistnok d e n prägti gste af alle runestave, en prom e nadekep, email­ leret og med figurerne i farver ; märket : Pr C v Danm. A v B. P H v- B Math XIV X XVII . Det förste m å betyde c Prinz Carl von Danmark > , kong Fre d ri k

- 81 7) Gyldental

I X ved 2:den jannar e r Digelius korrek tion og yngre end 1 755. I ved 1 : ste januar er foreslået af Sahlstedt i f 776 og 8} findes på mange stave sam t på svenske kalender­ dåser ; er indrettet for de1n af secretair ved kgl. wet. acad. Va.rgentin 2). . Disse kalenderdåser forarbej dedes i Skultuna og andre steder og exeJ:r?.pl arer .forefindes i 1nuseet. De tilsigtede . at fortränge de dårlige hollan dske dåser af ·sam m e art, so m in dförtes 1nassevis og dette lyk­ kedes. Både söndagsbogstaver og gyldental ere givne 1ned latinske bogstaver . . Enduti bör omtales n1nekal en deren på. damevifter. Kobber­ stukne vifter kei1dtes i Frankrig på l ö- og 1 700-tallet og efterlignedes senere i Sverige, Lilj egrEn} kalder dem i 1 832 . sällsynta, skönt de til- . virkedes endnu år 1 800. Af kulturhistorisk m useums samling ville de på side 69, 75 og 82 afbildede stave blive beskrevn e her. a) Fig. 15 . . Katalognummer ö20 1 . Cirkelring af bögeträ. Ufuldstan dig kalender, da· gyldental og söndagsbogstaver m angle. De sidste ere er­ stattede ved d�gsstreger, over hvilke fi n des bogstav eller taltegn i ro� m ersk skrift, som betegne m essedagene. Den ene sides ydre ring be­ gynder m ed 14: de oktober ved teguet VI, vinternat og ender med 24 febrnar tegnet M . . Fortsättes på in dre ring til 2ö:de 1narts (tegnet Fd 2: den side . begynder m ed 14:de apri l og går . til j evndögn 2 1 : e): septem ber (tegnet M). Fortsättes til årets slutning 1 3:de oktober. Dia­ meter : ydre : 20,3 cm i ndre : 7 , 3 cm . b) Fig. 1 6 . Kataognum mer 753 6. Bögeträ. Norsk m essestav. som 1nangler gyldental , n1en har bil ledrad og sönclagsbogstaver . ..n.rstal 1 704. Begynder 1ned 14:de oktober på vintersiden, 1 4: de april på sommf)r­ siden. Längde 85 cm . Bred�e 7 ,5 cm . Tykkelse 1 ,8 Cin. Läses fra venstre ti l höj re. c) Fig. 1 7 . I{atalognn m m er 1 8 88. Bögeträ. Märket paa knappen M I 1 592. Fuldständig runestav 1ned bil ledtegn i överste, söndagsbogstaver i m el lemste, gyldental i nederste ra d: Desuden forsynet med gyldentals­ rad på kanten . Herv ed er sat et marekors 2). Begynder med 1 :s te januar, hvorunder ståer gyl dental III. Läses fra höj re til venstre. 2 : den side begynder med 2:den j uli. Längde 1 35 cm . Bredde 5 cm . Tykkelse 2,4 cm . d) Fig. 1 8 . Katalognunun er 6202. Bögeträ. Fuldständig runestav med 3 rader so1n c). Märket lON IONSSON . Rader af söndagsbog­ staver og gyldental på de sinale sider. Fordelingen af året og förste gyldental som på c) og läses 'som denne. Enden er afbru dt ved 15:de decemb er. »

.

.

;

·

·

IV's broder. U vem kan de fölgende i nitialer gå på ? vistnok svenske navne ; en oplysning herom vii gläde forfatteren . 2) Nationalmuseet i Kbh. ej er en sjelden o g smuk stav, som begynder med dette gyldental. Dens · figurer ere skårne i relief ; blev 1820 funden i en törve­ grav på Själand. 2) Marekorset, pentagrammet var et trylletegn, som holdt dj ::evelskab borte. Skreves på sengen mod mareridt.

'2 -

e) Fig. 1 9 . K.atalognum mer 6204. Bögeträ . 8 kantet. Fuld­ ständig runestav med tre ra­ ön­ der, som for gående . dagsbo tavs- og gylden tals­ rad på k a nten . Begy n d r med 23:de d cem b r og läs s fra veustr til höj r . Gylden tal I I I un l r l : ste j a nuar. Om­ fatter 364 dage . Den mang­ le ncle <lags bogstav er s nere skåret foran l : ste januar, tilli­ gem ed n avnen på måne l rne IAN . FE. MAR. o. s. v. ved cleres b gyn delse ; 1 2 2 cn1 lang. 1k. 3 5 cm br d. 2,8 cm tyk . af frök n Si,qrid Kurck. Des­ värre vi des ikke, hvorfra den ne s m ukk � ta v stammer. Hånd­ taget er snoet og k nap pern e fo rmeue som fietvärk . Er vistno k fra 1 400- eller först på De fierkantede 1 500-tal let. tave ere i al mindelighed gam le. Gustav A dolf havde e n 8k antet kaleudersto k , i ndlagt 1ned gu l d . (Li l j egren : Mon . ru n . s . 1 06). f) Fig. 20. Katalognum mer 6603. Rund stok, indrettet som p romenaclekep. Fulclstän dig runestav m ed tre rader. Be­ gyn der med 1 : ste j anuar og har gy Idental XIX ved 2 : den ja­ nuar. Lä es fra venstre til höjre . Paa k ppens övre nde r med runer og gotiske taltegn skåret K LEM EN8 SMITT . 1 7 8 1 1 ) . Längd e 1 1 6 cm ; diameter 2,1 cm. ·

1) ' j öborg omtaler e n Ole­ mens mitt, som lod run tave sälge i Kviinge gästgivergård, Kritianstads len. I Nordiska museets arkiv findes tvende håndskrevne forklaringer af rune ta ven fra d e n ne m ands hånd. Den e ne, forfattet 1 7 93, er kommen fra Ronneby, den anden fra Lund. A f förstnä vnte har D : r Hazelius ved Herr P. G. Vistrand ladet udföre en nitid kopi

Fig. 20.

- 8i3 Da denne stav både ved sin oprindelse og ved sin gode og kom­ plicerede ordning er et höjst interessant stykke, vil der blive dvälet ved dens deta.i ller. l\1ånederne ere som på tig. 20 afdelte ved dobbeite cirk ler, smn stå ved deres 1 :ste dag. Paa cirkelranden er n1ed radiale s treger an­ gi vet dagens og nattens· timetal og i cirklerne fi ndes sol og m åne. Over hver ståer zodiakalteguet og et söndagsbogstav, som angi ver tiden for dagen , på hvilkeu solen gåer i tegn ot. Disse dagsruner forklarer Smitt således : O ver jannar ståer rune j/ o : solen går i vandmandens tegn på 3:die j/ i raden af söndags­ bogstaver. . Over februar ru ne f" . Sol en går i fiskenes tegn på 3:die F o. s. v. Dette vilde nu väre särdeles klart. hvis blot de nävnte runer stode der ; det gör de ikke, men deri mod det foregående dags­ bogsta v, hvilket S1n itt glemmer at berigtige. Ved hver af disse 1 2 zodiakalrun er stå to tai tegn, som Smi tt an­ gi ver i räkkefölge. De brugtes almindeligt i middelalderen og stå endnu over yderdörene paa borgen i Niirnberg : ·

�

�

�

�

F

�

�

�

i

1 2 3 4 5 6 7 8 9 V ed 1 :ste jan uar står f! >< og l= >< (sol op kl. 8 1/2 ned, 3 '/-1 ; k rydset betyder hal v ti m e), ved l :ste febrnar j:, >< og >< (kl. 7 1/2 og 4 1/-2 ) ved l :ste m arts F >< og p >< (kl. ö 1/2 og 6 1/2 o : jevndögn) h vilket er o m trent rigtigt for vor bredegrad . Smitts stav har den märkelighed, at den i kke fölger nogen af de bekendte korrektioner, smn svenske l ärde have foretaget på 1 7 00talJ et og som indeholdes i deres udgivne småskrifter, m en har gylden­ tal l B ved 2:den jannar og ikke, som Krook i l t 590 ordned e det, ved l : Rte. Den stem mer i så henseende tn ed den si de 82, note ) oin­ tal te stav fra 1 7 1 2 i Berlins mnseu ni og 1ned flere i Lun ds Ln1iversitets museum ;· må absolut have giv:et fei] e resnitater og Smitt bar vidst det. l\1en han tabte ikke modet derfor og lavede sig sin egen gyllentalsrad, ( ler ikke stem m er m ed den rette. Smitt opgiver f. ex. fölgende gyl dental for månecyklen 1 787 1 7 88 1 7 89 1 1 90 1 7 H l 1 7 92 1 7 93 1 7 94 o. s. V. 1 805 I II III IV V VI VII V II I XIX n1en gyldentallene for disse år ere : II I II I V o . s. v. Im idl ertid giver hans gale-stav rigtige resnitater med hans for­ kerte tal og det er egenlig god t gjort af en tr äskomager i K viinge ; han er på sin måde en skånsk Metan og har en skyter stj ålet gylden tallene i Sverige anno 423 f. !{r. , så er det tabte blevet dobbelt. op­ r�ttet. ,

'

·

« med sirning utstofferad » , som velvil lig er s kenket Dansk Folkemuseum, h vorfor jeg h e r tak ker dem begge. Dens i ndhold er kuriöst og v i l senere delvis blive m eddelt. Om Smitt vides i ntet. På staven fig. 20 fi ndes ved hans navn an­ bragt en sko. Mon har han vreret skomager, måske snarere trre komager '?, det l'lidste paRser bedre for en kalenderskärer. Han er af sin stil at dömme e n almues­ m and med h i R n i n g og alt�å en märkelighed for sin tid. Staven er vist en af Smitts

iildn'

arbrjder.

- 84 -

På m�nge stave fi ndes in dskåret en rad af 30 streger, som har dette udseende :

11111 1 1 1 1111111111111111111111

På nyere stave fi n des X i stedet for de lange streger. Dette er den så kaldte S:t Peders lek, på dansk den partiske benådning. Den fortäller fölgende · historie : S:t Peder var tilsös i en storm . Der var ombord 15 kristne og 1 5 jöder. Da S:t Peder indså, at slt'ulde hans eget liv bjerges 1), måtte halvdelen af passagererne kastes overbord, fi k han dem til at gå ind derpå ved at love, at kun hver 9 : de skulde udtages efter tälling, in dtil hah·del en var udkastet og han .opnåede der­ ved tilladelse til at ordne dette penible mellemvärende således, at han ti llige kunde redde sin e egne. Han stil lede a1le på rad, hvi lken må have väret svär at holcle i en sådan storm , men i avenståe nde orden , 4 lange k ristne, 5 små jöder, 2 lange, l lille o. s . v. En pröve vii vise, at täller m an 1 5 gange !.) til höj re og udsletter de streger, tal iet fal der på, vil der blive l utter kristne tilovers. Dette tyder på, at S:t Peder både var e n god kristen, rler elskede sin näste som sig selv, m en tillige en stor j öde, efter hans regnetalent at· dömme. Lösningen findes i huskeverset : p opuleam virgam mater Tegina jerebat. DronningmodeTen (u : Jamfru Maria) bar et poppelris 1. hånden . · Tager m an vokal erue ud og give r de1n deres tal värdi e Eter al fa­ betisk fölge : a e 1 o u l 2 3 4 D får n1an : o u e a 1 a a e. e 1 a e e a 4 D 2 l 3 1 1 .2 � 3 1 2 2 l 4 sättes med lange streger og derefter 5 korte og siden afvekslende lange og korte. Kunsten kan også göres rr1 ed röde og hvide spille­ kort, kugler o. s. v. Den findes på en runestav fra Dal arna i Nor­ diska museet (Nr 4 752) 1ned årstal 1 504, 111en legen kan jo väre se­ nere tilföj et. Dog er kunsten meget äldre. Den er ikke, so111 mange har troet, svensk af födsel , men et ·ver­ denseje og har den end ikke set sy ndf:loden, er den dog äldre end ru nestaven. Vi skulle kort nävne, hvad der vides om den. På fransk hedder buskeverket : Mort, tu ne . failliras pas, en me livrant le trepas. På engelsk : From nu m b ers aid and art never will fam e depart. På Ceylon hedder den yonmaruna eller blodbadet på maurenze. Det singhalesiske buskevers lyder : D e förste 4 vinder 5 derpå döden finder så venner 2 - 1 uven •

1) Denne overraskande forklaring skyldes Clemens Smitt, der h ar tänkt, at enhver, endog H errens förste apostel, er sig selv närmest.

3 venner er så sat hen l <lö(l l , ) det ei glipper 2 ofre 2 som slipper så 3 i blod l på fri foll 2 går i död - 2 ud af nöd og han , smn er den sidste, den beske lod må friste. D er gi ves også en an< len singhalesisk variant paa historien, men opstillingen er den samn1e. Det er clog ikke sikkert, at kunsten er i ndisk, som sagt er. Der gives n e mlig et skrift af .Abrraham Ibn Ezra,, en spansk rabbiner, som levede 1 098-1 1 67 , Tabula (list), som netop bygger på samme leg. Ibn Ezra var til sös i storm med 1 5 discipler og 1 5 bover og opfan< lt beregningen , hvorved han frelste sin flok . Den omtales i böger fra 1 500-tallet, tillägges Hans Sachs, udförtes i Frankrig rr1ecl 1 5 fransk­ mänd og 15 engelskmän d, fin des anvendt af elen egyptiske skribent Ahmed el QalJuby t 1 6 59, der giver fölgende buskevers på .arabisk : « G utl råder for träffet ! han hj elper den svage, alle vegne, hvor han er » . Det er onlnet således, at i versets 30 bogstaver stå alle cle, som have <liakritiske tegn, for vantro, hvilket her vil sige ikke-n1uselmaner. Erstatter man bogstaverne m ed tal fra l til 30 og sätter alle de dia­ kritisk märkede tned fede typer, bliver räkken < len gamle : 1 2 3 4 ö 6 7 s n 10 1 1 1 2 13 14 l !) 1 ö 17 1 s 1 9 20 21 22 23 24 25 26 2 7 28 19 30 1). -

-

-

-

-

Stu de n t l if på 1 700-tal et. Det ä r icke så längesedan slagsmålen utgjorde e n icke oväsentlig <1el af stu<lentlifvet. De gamla kunna väl ännu berätta mn en eller annan typ, som varit sin studentgenerations hjälte i detta hänseende o<'h samlat 1ner l ager i gränderna än på parnassen, ofta för att seder­ m era, då ungdom ens öfvermod lagt sig, intaga sin plats i samhället I förfluti1a århundraden hörde upp­ O<·h blifva en aktad medborgare. trä<len af denna art till onlningen för dagen och 1nan bedörn<le dem icke synnerligen strängt. Att under nätterna ströfva omkri ng och åfiossa skott på gator och torg, att objuden i någon 1ner eller mindre fantastisk kostym intränga vid bröllop eller andra gillen och n1era elylikt be­ traktades ofta såsom tämligen oskyl<liga nöjen, Men stundom öfver­ skn"< ls äfven den gräns, samtidens åsikter had e satt för sådant, upp1) Melusine m.

Paris 1886-87.

J(ult'lwhis foriska meddelanden.

7