Teknik & Miljø - Marts 2026

PLANLÆGNING: SENESTE NYT OM LCA-VÆRKTØJER I PLANLÆGNING OG BYUDVIKLING

DATA & DIGITALISERING: LEDER – TAG STYRING AF DIN DIGITALE FREMTID ”SLIDT MED VILJE” I HILLERØD

KTC FOKUS: KOMMUNER

& FORSKNING

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

TEKST / MAJ GREEN

KTC Bestyrelse

TRAFIKSTØJ SOM BLIND MAKKER

Trafikmængderne stiger. Og det gør trafikstøjen så også. I alt er 1,3 mio. borgere påvirkede af trafikstøj over de vejledende grænseværdier. Det er i sig selv et kæmpe problem. Ifølge WHO medfører det sundhedsmæssige gener som f.eks. søvnløshed, forhøjet blodtryk og stress.

Men problemet stopper ikke her. Ud over borgernes gener, så er støjbelastningen også blevet en blind makker i planlægningen. Man kan ikke længere planlægge for de velfærdsfunktioner, planlægningen ellers skal sikre. Vi er nået til et punkt, hvor der er områder i vores byer, hvor man ikke længere kan planlægge for f.eks. børnehaver eller skoler på grund af støj.

Man skulle tro, at vi kunne samles om at finde løsninger på så alvorligt et problem. Sådan er det desværre ikke. Fra statslig side udvides vejkapaciteten fortsat i blind tro på, at det vigtigste er, at alle bilister skal nå hurtigt frem. Samfundsøkonomiske beregninger er argumentet for, at det kan betale sig. Vi kan spare tid – og tid er som bekendt penge. Men hvad taler vi egentlig om? For den enkelte bilist taler vi om et par minutter mere i bilen hver morgen. For naboen til motor-

vejen taler vi om daglige gener og sundhedsrisiko. For byerne taler vi om, at vi ikke længere kan planlægge med afsæt i, hvad der skaber den gode by. Naboernes og byernes gener tæller bare ikke i det store regnestykke.

Faktisk kastede Statsrevisorerne sig over problemstillingen i 2024. Konklusionen var klar: Ministeriernes indsats overfor

og børnehaver for at give plads til mere trafik?

Forstå mig ret. Jeg argumenterer slet ikke for, at byerne skal tømmes for biler. Men der skal være mening med galskaben. Bilernes fremkommelighed skal afstemmes med hensynet til byer for mennesker. Hvis vi løftede blikket fra den samfundsøkonomiske regnemaskine et øjeblik, ville vi f.eks.

Man skulle tro, at vi kunne samles om at finde løsninger på så alvorligt et problem. Sådan er det desværre ikke. Fra statslig side udvides vejkapaciteten fortsat i blind tro på, at det vigtigste er, at alle bilister skal nå hurtigt frem.

trafikstøj var ikke tilfredsstillende, og grænseværdien er overskredet ved alle statslige veje. Det burde jo kalde på eftertanke. F.eks. i forhold til de mange vejudvidelser, som Infrastrukturplan 2035 indeholder. Statsrevisorerne kritiserede også, at kommunerne planlægger for støjfølsom anvendelse, hvor støjen er for høj. Så løsningen skulle altså være, at vi holder inde med at bygge boliger

Ansvarshavende

redaktør

Udgiver

TechMedia A/S Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer Jesper Bækmark T. 43 24 26 77 jb@techmedia.dk

Johnny Elmeskov T. 43 24 26 65 je@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Trine Plass T. 4324 2612 tp@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Haderslev Kommune

Tryk PE Offset A/S

Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

opdage, at man i lande omkring os overdækker motorveje eller sænker hastigheden, og dermed støjen, langs indfaldsvejene. Det kan godt lade sig gøre. Det kræver bare, at man fra statslig side tager støjgenerne alvorligt. Det løser ikke problemet, at vi undlader at planlægge i støjplagede områder. For der bor faktisk allerede rigtig mange mennesker, der fortjener at blive taget alvorligt.

Abonnementspris

Kr. 1080,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 179,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.023

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

og

ISSN: 1902-2654 (tryk) ISSN: 2596-4216 (online)

Temaindhold

HVAD MED EN OMLÆGNINGSPLAN FOR DYRKNINGSJORDERNE?

Den Grønne Trepartsaftale har sat tyk streg under udtagning af landbrugsjord til lavbundsarealer og skovrejsning. Færre forbinder måske grøn omstilling med hamp og elefantgræs på markerne og høst af et 50 % større udbytte fra et mindre landbrugsareal allerede i 2030.

SIDE 10

UNIKT SAMARBEJDE I

HADERSLEV

BANER VEJEN FOR REN FJORD OG DAM

Landets fjorde mangler ilt, det er velkendt, og Haderslev Fjord er ingen undtagelse. Løsningerne skal findes gennem viden og i et unikt samarbejde i Haderslev Kommune.

SIDE 32

DENNE UDGAVES

TEMAER:

PLANLÆGNING

DIGITALISERING

KTC-FOKUS:

KOMMUNER OG FORSKNING

STUDERENDE HJÆLPER

KOMMUNERNES

LANDSFORENING

65 antropologistuderende fra Københavns Universitet brugte foråret 2025 på at undersøge, hvordan grøn trepart kan forankres demokratisk i lokalområderne.

SIDE 12

FACILITERENDE LEDELSE: HVORDAN ER MAN EN GOD LEDER I 2026?

Ledelse i dag er under forandring. Medarbejderne skal til fadet, og beslutninger skal træffes tæt på, hvor den faglige ekspertise og hverdagserfaringerne findes. Hvad bliver lederens opgave, når medarbejderne får mere indflydelse?

SIDE 28

FREMTIDENS

VARMESTYRING – NÅR DATA OG

SAMARBEJDE GIVER BEDRE DRIFT

Gennem et pilotforløb med afsæt i OS2 AI Heat Control i Silkeborg Kommune har vi identificeret et potentiale for energibesparelser på op til 10 % af bygningernes energiforbrug.

SIDE 24

FRA FORSKNING TIL FORANDRING: SÅDAN SPILLER THY-MODELLEN BORGEREN PÅ BANEN I VE-PROJEKTER

Thy-modellen har vendt processen med sol- og vindprojekter på hovedet i Thisted Kommune.

SIDE 30

Vand - Veje og Infrastruktur

27. maj i Middelfart

Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne kommer til at have en enorm betydning for vores fælles infrastruktur. Et af fremtidens vigtigste spørgsmål bliver, hvordan vi håndterer det vejvand, der uundgåeligt vil blive mere af.

Early-birdTilmeld dig inden den 27/2 og spar 500 kr.

DANVA og VEJ-EU mener, at et godt sted at starte er ved fælles vidensdeling på tværs af vand- og vejsektoren.

Derfor inviterer vi nu til en konference, der giver mulighed for at dele viden, erfaringer og konkrete redskaber, så alle er klar til at håndtere de kommende udfordringer.

3 Trafikstøj som blind makker

8 KTC Faggruppekonference: God energi og stor faglighed

TEMA: PLANLÆGNING

10 Hvad med en omlægningsplan for dyrkningsjorderne?

12 Studerende hjælper Kommunernes Landsforening

16 Bæredygtig arealanvendelse i byudvikling

18 Plan22+: Seneste nyt om LCA-værktøjer i planlægning og byudvikling

TEMA: DATA & DIGITALISERING

22 ”Slidt med Vilje”-strategi optimerer bygningsvedligeholdelse

24 Fremtidens varmestyring – når data og samarbejde giver bedre drift 26 Leder – tag styring af din digitale fremtid

Leder – tag styring af din digitale fremtid

28 Faciliterende ledelse: Hvordan er man en god leder i 2026?

30

KTC-FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

Sådan spiller Thy-modellen borgeren på banen i VE-projekter

32 Unikt samarbejde i Haderslev baner vejen for ren fjord og dam

36 Gudenåplanen som Living Lab

38 Sammen om klima – fra forskning til konkret handling MOBILITET & INFRASTRUKTUR

40 Belægning, belægning, belægning: Nøglen til flere cyklister i hele landet

KLIMATILPASNING

42 Fremtidens klima i Syddanmark og Nordtyskland

BEREDSKAB

44 Det vigtigste er, at vi hjælper hinanden!

30

40 Belægning, belægning, belægning: Nøglen til flere cyklister i hele landet

44 Sådan spiller Thy-modellen borgeren på banen i VE-projekter

Det vigtigste er, at vi hjælper hinanden!

GOD ENERGI

OG STOR FAGLIGHED

KTC’s faggruppekonference blev afholdt over to dage i uge 4, hvor omkring 110 deltagere havde lagt vejen forbi Fredericia. Der var god stemning på Hotel Trinity, som var samlingspunkt for at styrke de faglige relationer og dele viden . Ud over det fælles program blev der afviklet omkring 30 møder i egne faggrupper og på tværs af grupperne.

TEKST / ANNE DYRHOLM

Kommunikationskonsulent, KTC sekretariatet

OM KTC’S FAGGRUPPER

Der er ti faggrupper i KTC

• Almene boliger

• Byggelov

• Digital forvaltning (herunder underfaggrupper)

• Klima, energi og ressourcer (herunder underfaggrupper)

• Kommunale ejendomme

• Ledelse

• Miljø og grundvand (herunder underfaggrupper)

• Natur og overfladevand (herunder underfaggrupper)

• Planlægning

• Veje, trafik og trafiksikkerhed (herunder underfaggruppe)

FÆLLES PROGRAM

KL var som altid til stede - både under det fælles program og under møder i de enkelte faggrupper. Faggruppernes arbejde er nemlig med til at sikre, at det faglige fundament altid er solidt, når KL skal argumentere for en sag. Derfor er samarbejdet med KTC’s faggrupper vigtigt, og deres viden kommer os alle til gavn.

Under det fælles program gennemgik KL de forskellige områder under klima, teknik og miljø i forhold til, hvad der kommer til at fylde i den kommende tid, og hvor de vil prioritere at lægge energien. Der var blandt andet også oplæg omkring anvendelsen af AI i byggesager, og hvordan digitale værktøjer kan understøtte byggesagsbehandlingen i praksis.

Det fælles program sluttede med gruppedrøftelser ved bordene om de vigtigste digitale udfordringer i kommunerne.

TID TIL EGEN

FAGGRUPPE OG PÅ TVÆRS Fredagens program stod faggrupperne hver især for. Der var planlagt møder i egne faggrupper og underfaggrupper samt på tværs af grupperne, hvor der er berøringsflader. Blandt andet havde Byggelov og Digital Forvaltning sat sig sammen for at drøfte AI på byggesagsområdet. De to faggrupper havde inviteret KL’s konsulent på området med for at drøfte, hvordan man kan styrke samarbejdet, og hvad der er behov for i det videre arbejde med området. I et andet lokale var Natur og Overfladevand samlet med underfaggruppen Vand under faggruppen Miljø og Grundvand. I det lokale blev der talt om terrænnært grundvand og snitflader mellem de to områder n

KUNNE DU TÆNKE DIG AT VÆRE EN DEL AF EN FAGGRUPPE?

Sidder du med et af områderne, som KTC’s faggrupper arbejder med, og har du lyst og mulighed for at bidrage i arbejdet ind mod KL? Så er du meget velkommen til at kontakte KTC sekretariatet for at høre mere: ktc@ktc.dk

Klima & Miljø Topmøde26

Robuste kommuner i en foranderlig verden

KL’s Klima & Miljø Topmøde stiller i 2026 skarpt på kommunernes rolle i en ny virkelighed, hvor klimaforandringer, geopolitiske spændinger og hybride trusler øger presset på beredskab, infrastruktur og energisystemer – men også på vores natur, miljø, lokalsamfund og de kommunale velfærdsinstitutioner. Vi samler kommuner, eksperter og centrale samarbejdspartnere til et topmøde med skarp debat, ny viden og konkrete løsninger. Her sætter vi fokus på, hvordan nationale og lokale kræfter sammen kan skabe bæredygtige, sikre og robuste kommuner – nu og i fremtiden.

Vær med, når vi former fremtidens kommunale indsatser på klima-, miljøog teknikområdet.

KL’s Klima & Miljø Topmøde 16.–17. april 2026

Radisson Blu i Aarhus

Hvad med en omlægningsplan for dyrkningsjorderne?

Den Grønne Trepartsaftale har sat tyk streg under udtagning af landbrugsjord til lavbundsarealer og skovrejsning. Færre forbinder måske grøn omstilling med hamp og elefantgræs på markerne og høst af et 50 % større udbytte fra et mindre landbrugsareal allerede i 2030.

SCENARIER FOR MERE PRODUKTION FRA ET MINDRE LANDBRUGSAREAL Det Nationale Bioøkonomipanel vurderer, at vi har brug for omkring 50 % mere biomasse i 2030. Vores nuværende årlige produktion af godt 22 mio. tons tørstof fra afgrøder skal altså øges med yderligere høst af op imod 10 mio. tons tørstof årligt samtidigt med, at miljø-, natur- og klimabelastningen fra de dyrkede marker bliver reduceret, og at der bliver frigjort arealer til natur og biodiversitet.

For at kvalificere omstillingen har forskere på Aarhus Universitet udviklet scenarier for arealanvendelsen til Det Nationale Bioøkonomipanel (1). Scenarierne viser, at det vil være muligt at producere den ekstra mængde biomasse gennem større effektivitet, ændring af afgrøder, indsamling af biomasse fra vejkanter, indsamling af roetoppe samt høst og udnyttelse af efterafgrøder.

Hvordan ser de danske landbrugsjorder ud i fremtiden - når behovet for at høste et 50 % større udbytte allerede melder sig i 2030?

TEKST / HELGA

GRØNNEGAARD

Partner og projektchef, Urland

Produktion af fossilfrie, klimavenlige produkter kræver et skifte til såkaldte bioressourcer. Ud over den biomasse, vi allerede producerer fra vores marker til foder og fødevarer, skal vi derfor dyrke afgrøder, der skal indgå i produktionen af bl.a. byggematerialer, plastik, tekstiler og kemikalier. Det er f.eks. afgrøder som græs, roer, hamp og tagrør, som kan levere efterspurgte fossilfrie alternativer til fremstilling af materialer og produkter.

Den Grønne Trepart har aftalt, at

den nye regulering af kvælstof på markniveau bliver indført fra 2027. Den ny regulering vil få den konsekvens, at afgrøder med en relativt høj kvælstofudledning som majs, bælgsæd og hvede vil blive udfordret og fravalgt i vandoplande med krav til mindre kvælstofudvaskning. Omlægning til elefantgræs og hamp kan være alternative afgrøder, der både vil bidrage til klimamål og vandmiljømål, fordi de erstatter fossilt kulstof, de kræver mindre gødning og deres lange rødder forhindrer udvaskning af næringsstoffer.

Samtidigt vil en større vægt på plantebaserede proteiner kunne frigøre arealer, som i dag dyrkes til husdyrfoder. Det kræver i gennemsnit 20 gange mere areal at producere et gram animalsk protein sammenlignet med behovet for areal til at producere et gram planteprotein (2).

Scenarierne viser, at dyrkningsarealerne vil kunne levere 5 gange så meget biomasse til bioraffinering i 2030 uden væsentlige ændringer i den nuværende fødevareproduktion – og at den ekstra mængde biomasse til bioraffinering vil stige 8 gange, hvis husdyrproduktionen reduceres med 20 %.

LANDBRUGET I

EN NY KULSTOFOG BIOØKONOMI PÅ

SYDSJÆLLAND OG ØERNE

Hos Urland har vi analyseret hvilke arealer, der egner sig bedst til at dyrke afgrøder til biogene (fossilfrie) byggematerialer i Stevns-, Faxe-, Næstved-, Vordingborg-, Guldborgsund- og Lolland Kommune. Vi har taget et nyt kortværktøj, udviklet af Roskilde Universitet (RUC), i brug. Den såkaldte geotopmodel integrerer hundredvis af rumlige data af høj kvalitet på tværs af luft, jord og vand. Det er med andre ord en kortlægning af de faktorer, som fra naturens hånd har store potentialer for at understøtte dyrkning af forskellige afgrøder. Det vil kunne nedbringe behovet for hjælpestoffer og dermed bringe dyrkningen i bedre balance med de lokale landskaber og naturressourcer. På grund af det enorme datagrundlag viser modellen tydeligt forskellene i markernes egnethed for de respektive afgrøder og er dermed et kompas for dyrkning i respekt de naturgivne forudsætninger. Desuden har RUC interviewet landmænd om erfaringer med dyrkning af de konkrete afgrøder.

Med geotopmodellen viser vi, at de i forvejen gode dyrkningsjorde på Sydsjælland og Øerne, der i dag primært anvendes til foderafgrøder og sukkerroer til sukkerproduktion, også vil være velegnede til afgrøder, der kan anvendes til biobaserede byggematerialer i en klimaneutral fremtid. For både kæmpe-elefantgræs, finstrået elefantgræs, hamp, græs og halm fra hvede findes der arealer på Sydsjælland og Øerne med særdeles høj egnethed for dyrkning.

SAMARBEJDE

Analysen indgår i et større feasibility-studie af grundlaget for en industriel symbiose for produktion og anvendelse af cirkulære og biogene byggematerialer på Sydsjælland og Øerne. Den nationale bygge- og anlægsklynge We Build Denmark står bag. Feasibility-studiet er finansieret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Realdania.

Dyrkningspotentiale for elefantgræs

Produktionen af afgrøder til biobaserede byggematerialer vil - som i de nationale scenarier for øget produktion af bioressourcer – kunne fremmes og få plads gennem en reduktion af husdyrproduktion.

På den måde frigøres dyrkningsarealer, hvoraf omkring 60 % i dag udnyttes til foderafgrøder på Sydsjælland og Øerne.

Selvom dyrkning af sukkerroer kun er en skygge af sig selv sammenlignet med tidligere tider (engang var der 6 sukkerfabrikker i området – nu er der to tilbage), så fylder roerne fortsat 12 % af dyrkningsarealerne og er en signatur-afgrøde for egnen. Da indtægterne fra sukkerroer ikke spås en god fremtid, så ville en ny anvendelse til bioraffinering (som roer er særdeles egnede til) være en mulighed.

Paludikultur er et udtryk for landbrugsmæssig høst af vådområder. På Sydsjælland og Øerne vil 20 % af de kulstofrige lavbundsarealer, som primært findes kystnært på inddæmmet havbund, i moser og langs vandløb, være velegnede til høst af tagrør uden at gå på kompromis med potentiale for bio -

diversitet. Dyrkning af tagrør anvendes bl.a. til tækning.

DYRKNING AF DEN GODE

MULD I RESPEKT FOR JORDENS RESSOURCER

Sydsjælland og Øerne er kendt for sine gode dyrkningsjorde. Analysen viser, at lige om hjørnet kan vente en ny grøn æra for landbruget, hvor dyrkningen kan indrettes i respekt for jordens ressourcer og med større fokus på de lokale dyrkningspotentialer. Samlet set er der et godt grundlag for en flersidet arealanvendelsesstrategi, hvor såvel højbundsjorde som lavbundsarealer indgår og bidrager til nye anvendelsesmuligheder i en grøn omstilling med bedre bundlinjer for både klima, vandmiljø og biodiversitet n

Referencer

[1] Rasmussen, C., Mortensen, E.Ø., Wenzel, H., Ambye-Jensen, M. & Jørgensen, U. 2022. Scenarier for anvendelse af biomasseressourcer i fremtidens produktionssystemer for fødevarer, energi og materialer inden for rammerne af gældende politik for landbrug, miljø, klima, natur og energi. 54 sider. Rådgivningsnotat fra DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, leveret: 09.12.2022.

[2] World Resource Institute 2023. How to manage the Global Land Squeeze? Produce, Protect, Reduce, Restore.

STUDERENDE HJÆLPER KO MMU NERNES LANDSFORENING – antropologiske indsigter om at implementere grøn trepart lokalt

65 antropologistuderende fra Københavns Universitet brugte foråret 2025 på at undersøge, hvordan grøn trepart kan forankres demokratisk i lokalområderne . Til fri afbenyttelse deler vi nu vores indsigter om, hvordan man kan planlægge, facilitere og forstå det samarbejde med lokale aktører, som gennemgribende landskabsændringer nødvendigvis kræver

TEKST / VICTORIA

SCHUMACHER

Antropologistuderende, praktikant på Institut for Antropologi

På kurset anvendt antropologi blev de studerende introduceret for en samarbejdspartner og en case, som var stillet af Kommunernes Landsforening. Antropologiske arbejdsmetoder, såsom interviews og deltagerobservation, er velegnede til at skabe dybdegående indsigter og viden gennem kortere feltarbejde. Kommunernes Landsforening havde stillet en case med interesse i at finde ud af, hvordan grøn trepart kan forankres demokratisk i lokalområderne. Kursets studerende skulle afprøve i grupper, hvordan viden fra felten kan omdannes til videnskabeligt baserede indsigter til nytte for dem, der til hverdag arbejder og lever med implementering af grøn trepart. Dette arbejde kom der en masse indsigter ud af, som allerede er blevet delt med en række aktører. Her er nogle eksempler på, hvad vi

5 HURTIGE TIL DIG, DER ARBEJDER MED TREPARTEN:

• Tænk helhedsorienteret

• Inkludér dem med den grønne viden

• Grib lodsejerne inden sprogkløften

• Konkretisér grøn omstilling

• Skab naturområder for alle

har lært om at skabe demokratisk forankring af politisk vedtagne forandringer af landskabet.

TÆNK HELHEDSORIENTERET - LEMVIG

En gruppe studerendes møde med borgere i Lemvig gjorde det tyde -

ligt, hvordan landskabsforandringerne, som Grøn trepart medfører, også vil kunne mærkes i sociale dynamikker. En nuanceret og dybdegående forståelse for sociale dynamikker i lokalsamfundet vil gøre det lettere at forstå, hvilke potentialer der findes for samarbejde,

og hvordan det er muligt at undgå social splittelse i kommunen. Gruppen opfangede, at deres samtalepartnere ofte udtrykte bekymring for, hvordan Lemvig kommune kan få folk til at blive boende i kommunen, og om Grøn trepart vil skabe større problematikker med fraflytning. Lemvig er nemlig en af de to midtvestjyske byer med størst fraflytning. Gruppen besøgte også et gymnasium, hvor de faciliterede en workshop omkring grøn omstilling. De oplevede, at gymnasieeleverne er enormt opmærksomme på, at Lemvig er en kommune, der mangler mennesker. Anbefalingen fra denne gruppe lyder på, at der fra kommunens side bør laves en kortlægning af, hvad gruppen benævner som ”det sociale landskab”, der beskriver sociale dynamikker og magtforhold blandt forskellige aktører i lokalsamfundet. En bedre forståelse for det sociale landskab kan opnås ved at have landbrugets strukturudvikling for øje og forstå, hvordan udviklingen skaber muligheder og begrænsninger for nogle landbrugere. Det er vigtigt at tænke det sociale ind i den grønne omstilling for at skabe en landskabsomlægning, der er socialt bæredygtig for alle kommunens borgere.

INKLUDÉR DEM MED DEN

GRØNNE VIDEN – ODSHERRED Viden og erfaring fra frivillige grønne aktører kan være med til at sætte fokus på problematikker, som Grøn trepart for øjeblikket overser, og som kan tages i betragtning lokalpolitisk. En undersøgelse ved Odsherred viser, at der er grønne frivillige foreninger, der besidder en stor viden om Isefjordens tilstand. De frivillige foreninger består af lokale borgere, aktivister og fagpersoner, der bruger meget tid på alt fra vandprøvetagning til demonstrationer. En gruppe studerende fik indsigt i, at de frivillige gerne så, at muslingeskrab var blevet nævnt i forbindelse med Grøn Trepart, eftersom det er deres erfaring, at muslingeskrab også er årsag til Isefjordens tilstand. Renere og bedre vandmiljø er noget af det, den Grønne trepart skal være med til at skabe, hvilket blandt andet skal ske ved at sænke kvælstofudledningen fra landbruget. Men mindre kvælstofudledning er måske kun en del af løsningen, hvis andre aktiviteter, såsom muslingeskrab, skader i lige så høj grad. Anbefalingerne fra dette feltarbejde handler om at opfordre kommuner til at betragte lokale frivillige, der beskæftiger sig med

DATAGRUNDLAG:

• Deltagerobservation i marts og april 2025

• 147 interviews

• Workshops og fokusgrupper

• Landskabsvandringer, uformelle samtaler og møder med: -Beboere i nærområder -Repræsentanter fra lokale treparter -Lodsejere, naturvejledere og landbrugselever -Kommunalt ansatte og politikere

miljøproblematikker, som en form for grøn tænketank med viden om, hvordan man løser miljøproblemer lokalt. Selvom det ikke er i direkte relation til Grøn trepart, kan lokal viden, som den beskrevet ovenfor, hjælpe med at få Grøn treparts mål om sundere vand realiseret.

GRIB LODSEJERNE INDEN

SPROGKLØFTEN - ROSKILDE Frustrationer over ikke at have nok information om treparten skaber en følelse af fremmedgørelse for lodsejerne i Roskilde Kommune. Dette er ikke ny information for jer læsere, der arbejder med en-tilen kontakten til lodsejerne, men

alligevel vil vi fremhæve dette eksempel fra virkeligheden, der viser, hvor vigtig dialogens karakter er for lodsejerne. En gruppe studerende møder til en workshop en lodsejer, som er mødt op med en positiv indstilling til omstillingen, men han havde ingen viden om, hvad omlægningen vil betyde for hans gård og blev ikke klogere på mødet. Han endte med at forlade workshoppen uden at have underskrevet en blanket med indvilligelse til forundersøgelse. Følelser af ukontrollerbarhed og uvished kan have en negativ effekt på samarbejdsvilligheden fra lodsejernes side, og de oplever, at sproget fra kommunens side er præget af ”embedsmandssprog”, hvilket gør kløften dybere. For at komme denne passivitet til livs, anbefaler en gruppe studerende, at kommunerne opretter en ambassadørordning, der indebærer, at én lokal lodsejer i et udpeget område kan påtage sig en ambassadørrolle og formidle information om omlægning til sine naboer. En ambassadørlodsejer ville fungere som talerør for kommunen, og ville kunne være et genkendeligt ansigt med praktisk erhvervserfaring indenfor landbruget, der kan tale Grøn treparts sag overfor andre lodsejere.

KONKRETISÉR GRØN

OMSTILLING – HOLBÆK, SLAGELSE, ODENSE

En anden gruppe studerende fokuserede deres feltarbejde omkring

studerende på landbrugsskoler og oplevede, at den yngre generation af landbrugere er åbne overfor grøn omstilling, hvis det ”giver mening”. Ordet mening dækker ikke over en idealistisk forståelse af termen, men at den grønne omstilling skal give praktisk, økonomisk og tidsmæssig mening for landbrugerne. Samtalen om grøn omstilling foregår, ifølge den yngre generation af landbrugere, i højere grad på et teoretisk niveau end på

et praktisk niveau. De landbrugsstuderende udtrykte frustrationer omkring, at der bruges meget arbejdstid på dokumentation foran computeren, og at tidsfrister for indmelding af høsten ikke følger marken, jorden og vejret. Det er frustrerende for de yngre landbrugere, at de mennesker, der tager politiske beslutninger om, hvordan landbrug skal drives, ikke har nogen praktisk erfaring med, hvordan marken arter sig fra høst til høst. Det er gruppens vurdering, at samarbejdsvilligheden fra landbrugselevernes side ville blive styrket, hvis der lægges vægt på at kommunikere, hvordan og hvorfor omlægningsplaner sættes i værk. For at kunne formidle til landbrugerne, hvad meningen med planen er, skal karakteren af dialogen ændres. Derudover anbefaler gruppen, at informationsmøder gentænkes, så de ikke per definition foregår på et rådhus- eller kommunekontor. Samtalen kan med fordel blive flyttet ud der, hvor det hele udspiller sig, nemlig marken, for at landbrugerne kan vise beslutningstagerne de praktiske omstændigheder, der besværliggør det bureaukratiske system.

SKAB NATUROMRÅDER

FOR ALLE - KØBENHAVN

I større naturområder, hvor der er mange rekreative brugere, der bru -

ger naturen forskelligt, kan der opstå kamp om pladsen i forbindelse med større landskabsforandringer. Dette undersøgte en gruppe i forbindelse med etableringen af en naturnationalpark på Kalvebod Fælled, hvor de talte med forskellige rekreative brugere i området. De erfarede, at nogle rekreative brugere af området havde en oplevelse af, at deres måde at bruge området på ikke blev tilgodeset, og at de havde svært ved at komme i kontakt med mulige beslutningstagere. Dette var typisk grupper af personer eller foreninger, der ikke havde løbende kontakt med kommunen. Følelsen af ikke at blive hørt i debatten, samt sparsom information om omlægningen, skabte ulighed og konflikt blandt de rekreative brugere. Samtidig var det udfordrende for de forskellige rekreative brugere at sætte sig ind i hinandens måde at være i naturen på. Nogle aktiviteter blev omtalt som direkte skadelige for naturen, fordi der var en opfattelse af, at man var nødsaget til at kæmpe for sin egen aktivitet for at beholde den. For at kunne skabe et multifunktionelt område, der både forener benyttelse og beskyttelse af naturen, anbefaler de studerende at sørge for, at alle stemmer bliver hørt, eftersom det ikke er alle rekreative brugere, der er lige synlige. Denne anbefaling kunne for eksempel udføres ved at opsætte pæle med QR-koder i de rekreative områder, som brugerne kan scanne og herigennem kommentere, hvordan de bruger området, og hvordan de gerne ser, at området skal forvaltes for fremtiden n

Tak til medlemmerne af de fem grupper af studerende, som har sagt ja til, at deres spændende indsigter må blive delt med jer læsere: Clara Emilie Karentius Østberg, Ida Lorentzen, Manon Lauze, Stefan Hammer Sørensen, Rikke Roed Kaasgaard Jørgensen, Selma Madsen, Matilde Hannibal, Emilie Steenholt, Milla Helena Siig Poulsen, Emil Pettersson, Rebekka Dilling Rasmussen, Silke Flader Kjær, Fiona Jantunen, Marcus Lund, Agnes Schroll Jensen, Victoria Schumacher.

CO2-neutral drift til fremtidens transport – bæredygtigt og pålideligt. Sammen skaber vi smartere løsninger og grønnere affaldshåndtering.

Faun Nordic – autoriseret Norba-service i Norden.

Vi udfører service, bruger originale dele og kan udfører alle softwareopdateringer. Kontakt os for professionel hjælp og support. support@faunnordic.com

BÆREDYGTIG AREALANVENDELSE I BYUDVIKLING

Som et lys, der er ved at brænde ud, ses manglen på liv og aktivitet i mange byer og landsbyer som et gennemgående træk. Dette er resultatet af den markante byudvikling, hvor flere og flere bygninger bliver opført, samtidigt med at mange bygninger står tomme , idet deres funktioner bliver flyttet ind i de nye bebyggelser. Genanvendelse omfatter både et kulturbevarende aspekt og et kulturskabende aspekt

TEKST / FATIMA

ABDELHASSAN

Cand.hort.arch., Landskabsarkitekt med specialisering i Urban Design, Teknik & Miljø, Vordingborg Kommune.

Eksempler på funktionstømningen af bygninger er de adskillige skoler og daginstitutioner, som ligger øde hen efter centraliseringer gennem årenes løb. Ydermere er detailhandlen i mange byer udfordret grundet den konkurrencedygtige internethandel samt større omkringliggende byer med mere varierede udbud, hvilket har resulteret i tomme butiks- og erhvervslokaler på landsplan.

Byudvikling er en nødvendighed for at følge med tidens bevægelse og videregive fortællingen til fremtidige generationer. Denne fortælling kommer til udtryk gennem byggeprojekter, design af områder, de anvendte materialer og funktionalitet. Dog skal

Artiklen er blevet til på baggrund af Fatima Abdelhassans bachelorafhandling “Bæredygtig Arealanvendelse i Byudvikling”, som blev afleveret og forsvaret ved Københavns Universitet i juni 2022.

det understreges, at denne udvikling medfører nogle konsekvenser, herunder de materielle- og økonomiske ressourcer, der bliver benyttet til opførelse af nye bygninger kontra genanvendelse af tomme bygninger.

TRANSFORMATION AF FUNKTIONSTØMTE BYGNINGER

Et grundlæggende aspekt af arkitektur er, at den bygger videre på historien. Dette gælder både inden for nybyggeri og genanvendelse af materialer. Nybyggeri kan ikke finde sted uden indsigt i den fortid, der ligger til grund for det og for byggefeltet. Dermed er det ikke kun pragmatiske overvejelser, der ligger til grund for beslutninger om; hvad der skal tages væk, hvad der skal bibeholdes, hvad der skal ændres, og hvad der skal tilbagebringes.

På trods af, at bygninger mister deres oprindelige formål, har de ofte stadig en lang levetid. Fænomenet transformation af bygninger er dog ved at blive mere udbredt, i takt med at der kommer en større bevidsthed om ressourcespild af bebyggelser. Be -

skæftiger man sig med transformation, forsøger man at forbinde den eksisterende bygnings særpræg med de nye anvendelser. Dermed skal der opnås et harmonisk samspil mellem de nye interventioner og de eksisterende værdier og kendetegn, således at brugerens behov imødekommes. Genanvendelse omfatter både et kulturbevarende aspekt og et kulturskabende aspekt. Dermed handler det om at videreudvikle det eksisterende med respekt for det foregående. Tanken bag restaurering omfatter bevaring eller tilvejebringelse af bebyggelsens oprindelige integritet. Der er imidlertid mange måder, hvorpå det originale kan værdsættes samtidig med, at bygningens autentiske værdi sammenkobles med muligheder for nye anvendelser. Transformation omfatter sjældent bebyggelser og områder uden en historie. Dermed findes der på forhånd idéer, arkitekturhistorie eller fysiske strukturer, som vi kan lære af, videreudvikle og transformere på ny. Her er der både tale om fysiske- og kulturelle aspekter med henblik på at sikre landets identitet. En bygning skal ses i relation til de historiske-, tektoniske-, bymæssige-, landskabelige- eller materialemæssige perspektiver, frem for at se på en bygning som enkeltelement. Dermed kan man opnå

FAKTA:

Byudviklingen i Danmark har, med sin markante fremgang i byggeriet, medført en del funktionstømte bebyggelser. Bæredygtig genanvendelse af funktionstømte bygninger er med til at bevare områdets arkitektoniske kulturarv og dermed øge turisme, erhverv og bosætning i det givne område.

resultater, der harmonerer med stedets ånd - genius loci. Målet med at designe byer og bebyggelser er at skabe interventioner, der frigør de potentialer, et sted eller bebyggelse har, samtidig med at tilføre nye værdier til disse og aktivere byens sociale rum.

BYGNINGER FORTÆLLER

OMRÅDETS HISTORIE

Tillades funktionstømte bebyggelser at stå tomme i længere tid, er der risiko for, at de forfalder. I kraft af bebyggelsernes funktion som en del af landets arkitektoniske kulturarv, bør der tages vare på dem. Byudvikling, der ikke tilgodeser genanvendelse af funktionstømte bebyggelser, destruerer vores fælles kulturarv

Transformation af bygninger skal ses i relation til stedet og kulturhistorien. Det handler om at opnå resultater, der harmonerer med stedets ånd - genius loci. Målet med at designe byer og bebyggelser er at skabe interventioner, der frigør de potentialer, et sted eller bebyggelse har, samtidig med at tilføre nye værdier til disse og aktivere byens sociale rum.

- vores fælles historie. Den arkitektoniske kulturarv er med til at fortælle om områdets historiske udvikling gennem tiden. Kulturarv udgør en væsentlig ressource, når der er tale om udviklingen af lokalsamfund. Turisme, erhvervsliv og bosætning er blandt de områder, der kan styrkes ved et øget fokus på kulturarven. Kulturarven kan bidrage til at udfolde kommunernes sociale-, kulturelle- og økonomiske udvikling, så vidt potentialet udløses, idet den bl.a. medvirker til at skabe identitetsdannelse og tilhørsforhold hos borgere.

Endvidere er bæredygtig genanvendelse med til at skabe nyt liv i både bygninger og byrum. Dette kræver kreativ tænkning og strategisk planlægning i byudvikling samt indsigt i, at tydeliggørelse og formidling af kulturarven kan medvirke til at skabe oplevelsesrum for borgere og turister og øge erhvervsudviklingen i et givent område n

FAKTA:

Bæredygtighed har været på dagsordenen siden Brundtlandrapporten i 1987. Bæredygtige byggerier opnås dels ved langsigtet tænkning, hvor bebyggelsens komplette livscyklus tages i betragtning, og dels gennem en bred tankegang, hvor bebyggelsen anses som en del af helheden og den store kontekst, hvori bygningen indgår.

PLAN22+ SENESTE NYT OM LCA-VÆRKTØJER I PLANLÆGNING OG BYUDVIKLING

LCA (livscyklusvurdering) er et nødvendigt planlægningsværktøj, som kan hjælpe os med at nedbringe byudviklingens CO 2-belastning. Det er en vanskelig prioriteringsøvelse at få alle hensyn til at gå op . Men i forhold til at nedbringe CO 2-aftrykket, er transformation af eksisterende byggeri – frem for nybyg – den mest effektive vej fremad i byudviklingen.

TEKST / SEKRETARIATET

Plan22+

Plan22+ har støttet pilotprojekter i en række kommuner omkring udvikling af LCA-værktøjer. Værktøjerne bidrager til at finde vej i kompleksiteten, så både planlæggere, politikere og udviklere kan arbejde med afsæt i viden om byudviklingsprojekternes CO 2-belastning i planprocesserne. Det er vigtigt, at klimabelastning indgår som et ligeværdigt element i planarbejdet sammen med arkitektonisk kvalitet og byggeøkonomi.

Selvom LCA-værktøjer ikke i sig selv leverer svarene på ’Hvor meget kan vi bygge?’, ’Hvor højt?’ eller ’Hvor tæt?’, sikrer de, at klimapåvirkningen kommer helt frem, når der bliver prioriteret. Som en af de deltagende planmedarbejdere har formuleret det, er det stadig planlægningens håndværk (og politikernes mod), der skal omsætte viden til valg.

I artiklen giver vi indblik i nogle af de nyeste erfaringer fra arbejdet med LCA-værktøjer i planarbejdet n

PLANCO2 – KLIMAPÅVIRKNING FRA EN LOKALPLAN

Middelfart og Københavns Kommune har samarbejdet om at udvikle værktøjet med afsæt i Urban Decarb planlægningsværktøjet fra Henning Larsen Architects. PlanCO 2 er målrettet kommunale planlæggeres arbejde med tidligt at estimere de klimamæssige konsekvenser af foreslåede lokalplaner. I princippet kan det bruges på alle planprojekter. Brugerfladen er enkel og lettilgængelig; også for planlæggere,

der ikke har den store viden om GIS (geografiske informationssystemer) og LCA-analyser. Fordi værktøjet visualiserer lokalplanens klimaaftryk, er det muligt at formidle overskuelige scenarier for lokalplanlægningen.

PROJEKTET

BYGGES I GIS-KORT Værktøjet er open source og opererer i QGIS, der er et gratis software. Princippet for bru -

Diagram over samlet CO2-påvirkning som kg CO2/m2/år i forhold til gældende benchmarks. Illustration: Henning Larsen Architects

gen er, at planlæggeren ’bygger’ projektets enkelte dele og karakteristika direkte i et GIS-kort for projektområdet.

Belægninger, bygningsstørrelser, bygningshøjder, materialer, anvendelser osv. bliver tastet ind. I kombination med en angivet udskiftningsfaktor (nybyg, renovering, transformation mv.) for de enkelte dele, beregner værktøjet CO 2-aftrykket.

VISUALISERINGER

GIVER OVERBLIK

Resultaterne kan blive visualiseret med risikokort (se illustration). Her er de forskellige dele af projektet farvemarkeret efter deres CO 2-påvirkning i forhold til Bygningsreglementets grænseværdi på 12 kg CO 2/m2/år. Fra mørk grøn (=0) til rød (>12).

Resultaterne kan også vises i diagrammer, fx projektets samlede CO 2-aftryk i forhold til gældende benchmarks (se illustration). Og som oversigter over hvilke dele af projektet, der umiddelbart kan reguleres direkte og indirekte, fx klimaskærm, vinduer, bærende system, interiør osv. Resultaterne angiver også, hvilke dele af projektets CO 2-påvirkning, der kan og ikke kan reguleres med lokalplanen.

TIDLIG

CO 2 -SCREENING VIGTIG

Værktøjet er udviklet med henblik på at gøre det muligt at arbejde med estimater for projektets CO 2-påvirkning i de tidligere faser af lokalplanlægningen. Fokus er på

PLANCO2 UNDERSTØTTER:

I Københavns Kommune er det ambitionen, at PlanCO2 skal bruges for alle større lokalplaner. På sigt gør det klima og CO2 til lige så hjemmevante emner at drøfte i planlægningen som facadearkitektur, bevaringsværdier, hensyn til natur, dyreliv med mere.

- Lea Christensen, byplanlægger i Københavns Kommune

• Data-understøttet beslutningstagning for planlæggere, politikere og bygherrer.

• Visualisering af klimapåvirkning letter kommunikationen af planlægningsvalg.

• Scenarieplanlægning til sammenligning og valg af mindst CO2-udledende løsninger.

• Understøttelse af klimamål ved at integrere CO2-beregninger i lokalplanlægningen.

overblik og estimater frem for høj detaljeringsgrad. Gevinsten er, at værktøjet kan hjælpe med at pege på de få valg, som typisk flytter hovedparten af klimabelastningen: omfang i m2, højde/tæthed, konstruktionslogik og især nedrivning versus genbrug.

VÆRKTØJET VIRKER OG

BLIVER VIDEREUDVIKLET

Det at få data om det forventede CO 2-forbrug i et konkret lokalplanprojekt giver et fælles udgangspunkt, når bygherre, rådgivere og planmyndighed skal drøfte et pro -

jekt, begrænse CO 2-udledninger og sikre, at projektet vil kunne leve op til bygningsreglementets forventede LCA-krav.

Evalueringen af pilotprojektet peger på, at PlanCO 2 har de tekniske og datamæssige forudsætninger for at estimere på størstedelen af lokalplankatalogets bygningsregulerende bestemmelser. Værktøjet bliver nu videreudviklet med afsæt i udviklingsønsker fra kommuner og interessenter. Værktøjet bliver opdateret til Bygningsreglementets gældende LCA-krav fra 2025.

Værktøjet har givet nogle overraskende konkrete indsigter. Mest tydeligt i planprojekter med nedrivning og nybyg, hvor værktøjet meget klart illustrerer CO2-gevinsten ved at transformere og bygge videre på det, der allerede står. Det er relevant at løfte ind i byrådets beslutningsgrundlag.

- Otto Thomsen, byplanlægger i Middelfart Kommune

URBAN LCA – KLIMA OG BIODIVERSITETSPÅVIRKNINGEN

FRA BYUDVIKLINGSPROJEKTER

Udviklingen af Frederiksberg Hospitalsgrund til det nye bykvarter Hospitalshaven er et stort byudviklingsprojekt i Frederiksberg Kommune, der skal give plads til ca. 2000 nye beboere. Urban LCA er blevet udviklet, i samarbejde med EFFEKT arkitekter og Artelia, som et værktøj, der skal hjælpe med at kortlægge og kommunikere de overordnede klimabelastninger ved transformationen og udviklingen af den nye bydel.

ISÆR TIL STØRRE

UDVIKLINGSPROJEKTER

Urban LCA er tiltænkt større byudviklingsprojekter, dvs. projekter der inkluderer en kombination af bygninger og grønne områder, og hvor der er én eller få ejere. Her er der mulighed for at arbejde med højere kompleksitet og detaljerede data på nybyggeri, omdannelse, ubebyggede arealer, ledningsanlæg, infrastruktur mv.

ALLE BYENS

PARAMETRE INDGÅR

Vi kan beregne LCA for bygninger. Men hvad med alt det andet? Urban LCA indarbejder CO 2- og biodiversitetspåvirkning, som er de kritiske parametre for de planetære grænser, der er mest påvirket af byudviklingen. Og værktøjet har særlig fokus på også at håndtere den større kompleksitet, der følger med udviklingen af større byområder.

Værktøjet kategoriserer og beregner på fem kategorier i et byområde: bygninger, hårde overflader, bløde overflader, forsyning og mobilitet. Med de første tre som egentlige designværktøjer, hvor man kan tilpasse sit design og se variationer i belastning.

TRANSFORMATION

VERSUS NYBYG

Arbejdet med Hospitalshaven viser, hvordan forholdet mellem transformation, nybyg og boligareal pr. indbygger er de faktorer, der har størst betydning for klimapåvirkningen i store byudviklingsprojekter.

Det største klimafokus skal fortsat være på de bygninger, der omdannes og opføres. For det, vi anlægger mellem husene og under jorden, udgør under en tiendedel af CO2udledningen og bio-diversitetspåvirkningen fra de opvarmede bygninger over jorden.

- Ragnhild Ladegaard Nielsen, byplanarkitekt, Frederiksberg Kommune

CO2udledning beregnet via Urban LCA for den nuværende plan og to tænkte scenarier for udvikling af Hospitalshaven.

Netop arbejdet med scenarier, hvor der er forskellige sammensætninger af bygninger (nybyg og transformation), infrastruktur og udformning af bynatur, har været en øjenåbner. Ved at sammenligne den foreløbige plan med et fiktivt scenarie 2, hvor alt eksisterende rives ned og erstattes af nybyg (som det ofte sker), får man den absolut højeste udledning af alle scenarier. Ved et andet fiktivt scenarie 3, hvor alle eksisterende bygninger er bevaret eller transformeret – og der ikke bygges nyt – opnår man derimod en markant lavere udledning. Både fordi mængden af tunge materialer bliver stærkt formind -

URBANLCA VISER

• At belægninger, beplantning og forsyning fylder forholdsvis lidt i større byudviklingsprojekter, men stadig skal prioriteres i forhold til lav udledning/ materialeforbrug.

• At transformation ift. klimapåvirkning ved nybyggeri reducerer CO2-udledningen (ca. 4 gange bedre) og materialeforbruget betydeligt.

• At transformation af en eksisterende bygning er bedre end blot at bevare den. Energibesparelserne mere end opvejer CO2-aftrykket ved ombygning.

• At centraliserede større parkeringskældre skaber lavere udledning og materialeforbrug end mindre decentrale parkeringskældre.

• At mobilitetsinitiativer (fx incitamenter til cykling, brug af offentlig transport, lav parkeringsnorm) kan være effektive redskaber til at nedbringe CO2-udledninger.

• At tidligt valg af ambitiøs bæredygtighedsklasse for byggeri er en væsentlig faktor ift. den samlede klimapåvirkning af et byudviklingsprojekt.

• At mindre boliger (m2/person) er en effektiv strategi til at begrænse udledningen.

LCA-værktøjerne og det fortsatte arbejde med LCby gør os klogere på byudviklingens samlede bidrag til klimaændringerne. Vi skal kunne prioritere de bedste planscenarier for fremtidens byer. Derfor er jeg også glad for, at der er forskere med i arbejdet.

- Mikkel Henriques, projektchef, Realdania

sket. Men også fordi der samlet bliver færre etagemeter. Derfor bliver den gennemsnitlige boligstørrelse reduceret fra 47 til 23 m2 pr. person, for at få plads til det samme antal beboere.

Scenarierne er fiktive. Til gengæld viser de, hvordan værktøjet – hus for hus – gør det muligt at se, hvor meget CO 2-udledningen bliver minimeret ved at bevare og omdanne eksisterende bebyggelse.

Formålet med pilotprojektet Urban LCA på Frederiksberg Hospital var at udvikle et værktøj, der kan kortlægge og kommunikere de overordnede klimabelastninger ved områdets udvikling og transformation. Projektet viser, at planlæggerne, allerede i de tidligere designfaser, bliver i stand til at sammenligne CO 2 og biodiversitetspåvirkning af deres designforslag, på trods af manglen på detaljer i de tidlige stadier. På den måde kan værktøjet blive en integreret del af beslutningsprocessen.

LCBY – EN FÆLLES BRANCHESTANDARD

Ambitionen er at udvikle en branchestandard inden for vurdering af byområders klimapåvirkning. LCby arbejder med metodeindsamling, fremskaffelse af kommunespecifikke nøgletal, værktøjsudvikling og en videnshub, der kan understøtte benchmarking og scenarieplanlægning for byudviklingsprojekter. Arbejdet handler om at bidrage til metodestringens på tværs samt udvikling af en metode og værktøj særligt målrettet byplanniveauerne fra bydelsprojekter til kommuneplaner.

Min holdning er, at vi skal bruge de LCAværktøjer, der allerede er udviklet og tilpasset til de enkelte projekttyper, mest muligt. Dem har vi en flot vifte af i Danmark til forskellige projekttyper som infrastruktur, landskab, byggeri samt ændring af arealanvendelser eller byområder.

- Anders Qvist Secher, projektleder, LCby

Projektet understøtter også løbende videndeling på tværs af værktøjsudviklere og samler systematisk viden ind. Herunder at samle forskellige LCA-værktøjer og gøre dem tilgængelige i open source. Samtidig med, at de bliver evalueret og videreudviklet i takt med, at ændringer og nye data kommer til.

Det er forventningen, at LCby kan udgive en fælles anbefaling til metode for klimaberegninger i byudvikling i slutningen af 2026.

FAKTA

Plan22+ er en femårig indsats fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen og Realdania, som understøtter kommunernes klimaarbejde gennem planlægning.

Pilotprojektet PlanCO2 er udført af Middelfart og Københavns Kommuner i samarbejde med Henning Larsen R&D.

Pilotprojektet Urban LCA er udført af Frederiksberg Kommune i samarbejde med EFFEKT arkitekter og det rådgivende ingeniørfirma Artelia.

LCby gennemføres af Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD) på Aalborg Universitet. Rambøll, Center for Regional og Turismeforskning, Concito, Plan22+ og Rådet for Bæredygtigt Byggeri er videnspartnere. Projektet er støttet af Realdania.

Læs mere på: https://plan22.dk eller https://lcby.dk

Hillerød Kommunes ”Slidt med Vilje” -strategi optimerer bygningsvedligeholdelse

I Hillerød Kommune arbejder ejendomsafdelingen med at vedligeholde og drive bygninger. Målet er at balancere økonomi, funktion og brugernes behov . Medarbejdere arbejder sammen på tværs for at sikre, at ressourcerne bruges bedst muligt

Løsningen har været Nøgletalssamarbejdets model for vedligeholdelse, der er baseret på en skala fra 1-5. Her vurderes tilstanden på områder som klimaskærm og tekniske installationer. Med modellen får hver bygning en samlet karakter, som gør det lettere at sammenligne og prioritere.

Modellen bruges på flere niveau -

er. Ketty er vedligeholdelsesplanlægger og anvender modellen til bygningssyn. Er der fejl, mangler eller ønsker til bygningens indretning mv., inddrages brugerne i en dialog om bygningens funktion. Prioritering af opgaver foretages ved ejendomme, hvor klimaskærmen har første prioritet. Heidi, der er projektleder inden for strategi og udvikling, bruger modellen som

grundlag for politiske forslag og langsigtede planer for kommunens ejendomsportefølje. Kenneth, der er bygningssystem- og dataansvarlig, analyserer og organiserer data fra modellen for at støtte vigtige beslutninger.

FRA PLAN TIL HANDLING

For at bruge ressourcerne bedst muligt, er det nødvendigt med en strategi, fortæller Heidi. -Vi har ikke råd til at vedligeholde alle bygninger. Derfor må vi træffe svære valg om, hvor vi skal investere, og hvilke bygninger vi må af med. Kommunen arbejder ud fra princippet ”Slidt med Vilje”, hvor mindre kosmetiske fejl bliver accepteret, så længe bygningerne stadig er funktionelle. -Vi fokuserer på det, der har størst betydning for bygningernes levetid og bedst understøtter kommunens kerneopgaver, uddyber Heidi.

SAMARBEJD MED BRUGERNE

Ifølge Ketty har en stor udfordring været at skabe overblik og ensartethed, når tilstanden skal vurderes. -Før registrerede vi bygningssyn enkeltvis uden et samlet system. Det gjorde det svært at prioritere de mest presserende problemer.

Nøgletalssamarbejdets model hjælper dermed kommunen med at planlægge frem for at reparere akut. Tidligere tog kommunen sig kun af problemer, når de opstod, hvilket skabte udfordringer. En utæt tagkonstruktion kunne pludselig kræve akut reparation, hvilket var dyrt og forstyrrede andre planlagte opgaver.

Ketty fremhæver også, at det er vigtigt at inddrage brugerne. Hun

mødes eksempelvis med skoleledere eller institutionsledere under sine gennemgange. -Når vi udfører bygningssyn med dem, der bruger bygningerne, fanger vi ofte problemer, som ellers ville gå under radaren. Samtidig skaber det en god dialog og fælles forståelse.

BRUG DATA

Data er afgørende for kommunens ejendomsstrategi, forklarer Kenneth: -Vi bruger systemer som Dalux til at analysere bygningernes tilstand. Det viser os, hvor vi skal sætte ind. Med programmet kan vi systematisere viden om bygningers og installationers tilstande. Det gør det nemmere at prioritere. Data hjælper både internt og i dialogen med politikere. Konkrete tal gør beslutninger nemmere, og politikerne forstår konsekvenserne af deres valg bedre. Et eksempel er klimaskærmen. -Hvis taget ikke er tæt, kan det skade bygningens indre. Derfor prioriterer vi klimaskærmen over mindre vigtige ting som maling, forklarer Kenneth. Data gør det derfor muligt at forstå de økonomiske konsekvenser over tid n

3 ANBEFALINGER TIL ANDRE KOMMUNER

1. Tænk langsigtet

Heidi opfordrer til at tænke fremad og prioritere nøje i arbejdet med kommunale bygninger. For at skabe en økonomisk og bæredygtig portefølje skal man turde tage svære beslutninger om, hvilke bygninger der vedligeholdes, og hvilke der udfases.

2. Involvér brugerne

Ketty fremhæver, hvor vigtigt det er at inddrage brugerne i bygningssyn og planlægning. Når man samarbejder med fx skole- eller institutionsledere, opdages problemer tidligere, og prioriteringen bliver mere præcis. Det skaber en fælles forståelse for bygningernes behov og giver brugerne større medansvar.

3. Brug data

Kenneth understreger, at data er afgørende for moderne vedligeholdelse. Med systemer som Dalux kan kommuner få overblik over bygningernes tilstand og bruge ressourcerne klogt. Data gør det også nemmere at forklare valg og konsekvenser for både økonomien og bygningernes brug, samtidig med at det giver klarhed i dialogen med politikere.

FREMTIDENS VARMESTYRING – NÅR DATA OG SAMARBEJDE GIVER BEDRE DRIFT

Kommunerne står i disse år over for en dobbelt udfordring: På den ene side skal energiforbruget ned for at leve op til både EED, klimamål og økonomiske rammer. På den anden side skal kommunale bygninger fortsat tilbyde et stabilt og behageligt indeklima for medarbejdere og borgere. Netop i dette krydsfelt mellem drift, økonomi og klima opstår behovet for nye måder at tænke varmestyring på.

TEKST / JESPER BUCHHARDT

Energileder, Silkeborg Kommune

Med OS2 AI Heat Control indgår kommunerne i et fælleskommunalt samarbejde om at udvikle en datadrevet tilgang til varmestyring i kommunale bygninger. Målet er ikke udvikling af ny teknologi, men at anvende kendt teknologi til at styre bygningernes energiforbrug på en ny og smartere måde, som reducerer energiforbruget – uden at gå på kompromis med komforten.

DOKUMENTEREDE GEVINSTER UDEN STORE INVESTERINGER

Gennem et pilotforløb med afsæt

VIL DIN KOMMUNE VÆRE MED?

Kommuner, der ønsker at deltage i udviklingen, kan læse mere om projektet på: os2.eu/ os2aiheatcontrol

Her findes også optagelsen af det afholdte webinar, hvor projektet og løsningen præsenteres.

i OS2 AI Heat Control i Silkeborg Kommune har vi identificeret et potentiale for energibesparelser på op til 10 % af bygningernes energiforbrug. Omkring 80 % af potentialet lå uden for bygningernes normale åbningstid, hvor der ikke er brugere i bygningerne. Besparelserne opnås uden større investeringer eller indgreb i bygningerne,

og uden at medarbejdere eller borgere mærker en forringelse af komforten.

En vigtig gevinst ligger også i bedre overblik og færre driftsmæssige brandslukninger. Når varmestyringen i højere grad fungerer automatisk og forudseende, frigives tid hos driftspersonalet, som i stedet kan bruges på andre opgaver.

HVAD ER OS2

AI HEAT CONTROL?

• OS2 AI Heat Control er varmestyring, der baserer sig på selvlærende regulering via maskinlæring, vejrprognoser og sensordata (IoT eller eksisterende CTS-sensorer)

• AI-regulering kombineres med eksisterende CTS-anlæg og OS2iot

• Når systemet er udviklet, forventes det at kunne udrulles for ca. 2.000 kr. pr. bygning

FÆLLES KOMMUNAL UDVIKLING

– FÆLLES EJERSKAB

OS2 AI Heat Control er i opstartsog udviklingsfase og bygger på erfaringer fra pilotprojektet i Silkeborg Kommune samt kommercielle softwareløsninger. Løsningen udvikles i 2026 under OS2-fællesskabet, som udvikler og ejer digitale løsninger for medlemskommunerne. Det betyder, at løsningen ikke

er bundet til én leverandør, og at erfaringer og forbedringer kan deles på tværs af kommuner i et non-profit setup.

Løsningen forventes at koste omkring 10 % af prisen på tilsvarende løsninger på markedet og bliver kun billigere, jo flere kommuner der deltager.

KOMMUNERNE SKAL GÅ FORREST I UDBREDELSEN AF AI-LØSNINGER

Silkeborg Kommunes ejendomschef Allan G. Madsen peger på, at kommunen bevidst arbejder med at anvende data og digitale løsninger til at forbedre arbejdsgange i ejendomsdriften.

– Vi kigger hele tiden på nye måder at forbedre arbejdsgange, fx inden for space management, behovsstyret rengøring og betalingsrobotter. Energiforbrug er en af de store klimasyndere i kommunal drift, som vi målrettet arbejder på at reducere. Da vi både har de nødvendige systemer og data, er det oplagt at implementere AI-baserede løsninger på netop dette område, siger Allan G. Madsen. Han fremhæver samtidig værdien af det tværkommunale samarbejde:

– Jeg synes, det er stærkt, at vi på tværs af kommuner kan udvikle løsninger sammen. I stedet for at hver kommune investerer i sin egen løsning, deler vi både udviklingsomkostninger og viden. Det holder udgifterne nede, reducerer risikoen og giver samtidig bedre kvalitet. OS2 AI Heat Control er et godt eksempel på, hvad kommunerne kan opnå, når vi står sammen – og jeg håber, at flere kommuner vil bakke op om løsningen.

TEKNOLOGIEN BAG

Ifølge energileder Jesper Buchhardt, Silkeborg Kommune og projektleder på OS2 AI Heat Control, udveksles der allerede i dag data mellem CTS-anlæg, energiovervågning og vejrprognoser: – Det næste skridt er at bruge data aktivt til at styre opvarmningen. På den måde kan vi undgå, at bygningerne bliver overophedede, når solen står ind om morgenen, så brugerne åbner vinduerne og lukker varmen ud. Med OS2 AI Heat Control understøtter AI varmestyringen, så varmen løbende tilpasses bygningens behov og det forventede vejr, siger han.

HVORDAN VIRKER

OS2 AI HEAT CONTROL I PRAKSIS?

• Sensorer måler rumtemperaturer

• Vejrprognoser fra DMI integreres i beregningerne

• Systemet beregner optimal fremløbstemperatur for hver bygning

• OS2 AI Heat Control justerer varmen automatisk efter behov døgnet rundt

• Betjening og overblik sker samlet via OS2-platformen

• AI lærer løbende bygningernes behov og optimerer styringen over tid

– AI gør det muligt at udnytte eksisterende data og systemer bedre og dermed reducere energiforbrug og CO₂-udledning – uden store investeringer i ny infrastruktur.

KLAR TIL NÆSTE SKRIDT

For at realisere OS2 AI Heat Control er der behov for en samlet finansiering på cirka tre millioner kroner. Aarhus, Kolding og Silkeborg Kommune har allerede givet tilsagn, men projektet er åbent for flere kommuner. Jo flere der deltager, desto lavere bliver omkostningen pr. kommune. Projektet er et eksempel på, hvordan data og digitalisering kan bruges strategisk til at understøtte både klimamål, økonomistyring og en mere robust ejendomsdrift – ikke gennem store tekniske satsninger, men gennem fælles udvikling og bedre udnyttelse af det, kommunerne allerede har n

HVAD ER VISIONEN FOR OS2 AI HEAT CONTROL?

• At skabe en open source-løsning under OS2 fællesoffentligt ejerskab, hvor data forbliver kommunale og systemet lærer og forbedrer sig over tid

• At tilbyde et system, der giver mulighed for analyse og sammenligning på tværs af bygninger Han understreger, at kommunerne allerede har de nødvendige systemer og data:

• At udvikle en moderne, datadrevet og skalérbar plug-and-play-varmestyring, som er rentabel for både store og små kommuner

LEDER – TAG STYRING AF

DIN DIGITALE FREMTID

Dataadgang og brug af AI kommer til at revolutionere de administrative processer og opgaver . Det er den industrielle revolutions pendant, som i de kommende år rykker ind hos dig. Er du klar?

TEKST / FAGGRUPPEN FOR DIGITAL FORVALTNING (DFO), KTC –

Kommunalteknisk Forening

Danmark er et rigt land. Danmarks BNP er vokset ca. 2 % gennem mange år, og økonomer fremhæver, at denne værdiskabelse overvejende er sket gennem teknologiske forbedringer – den industrielle revolution.

Den private sektor er stadig drevet af en konkurrence, som fokuserer på at gøre tingende bedre – billigere – hurtigere.

Kigger du som forbruger, kan du fx bemærke, at et par bukser i store træk koster det samme som for 20 år siden. Levestandarden er samtidig vokset, og årsagen er ikke kun, at produktionen er flyttet til lavlønslande. Den teknologiske udvikling har billiggjort delprocesser - fx er fragt af varer i verden blevet udviklet og billigere gennem tiden – hurtigere og bedre. Det er gået fra hestevogn og sejldrevne både til motoriseret fragt til lands, vands og i luften. Skibe, lastbiler, tog mv. blev sikrere, hvorfor flere varer når ubeskadigede frem. Standardcontaineren kom til, hvorfor skibene i dag fragter store mængder billigt og hurtigt.

Lidt tættere på din hverdag kan du erkende, at det at tale i telefon er blevet bedre og mere tilgængeligt. Og det er tilmed blevet superbilligt. Telefonen er lige ved hånden, og du skal ikke tænke i billig og dyr takst.

Kast dig ud i en google søgning eller Chat GPT og tænk tilbage på, da du fik installeret et 56K modem!

Eksemplerne er mange, og du

kan selv komme i tanke om mange flere.

Dataadgang og brug af AI kommer til at revolutionere de administrative processer og opgaver. Det er den industrielle revolutions pendant, som i de kommende år rykker ind hos dig.

Administrative processer vil på samme måde blive gjort billigere, bedre og hurtigere.

SKAL DU VÆRE NINJA I AI FOR AT IKKE AT SAKKE BAGUD?

Nej – men du skal arbejde med at være fremtidsklar. Det skal både du og organisationen. Du skal være nysgerrig, opsøgende og netværksorienteret.

Gennem nysgerrighed skal du blive klogere.

Enten på egne observationer, artikler, løsninger, ideer eller på kollegaer og medarbejderes lyst til at fordybe sig i AI.

At blive fremtidsklar er både en individuel rejse og en holdsport.

Individuelt fordi du taber terræn, hvis du gemmer dig bag forestillinger om, at AI ikke er noget for dig, eller fordi du tænker, at dine opgaver er så unikke, at AI ikke kan træde til her. I sidste ende kan det handle om, at din forestillingsevne simpelthen begrænser dig for meget.

Holdsport fordi udviklingen er alle steder og sker superhurtigt. Det betyder, at du er utilstrækkelig til at fange eller rumme alverdens viden og ideer. Sammen er I stærkere.

Du skal være opsøgende, fordi den ovennævnte forestillingsevne ofte er din og min begrænsning. Digital forandring er fuld af risikofyldte processer og fejl. Det er nemt at pege fingre ad, men AI udvikler sig så hurtigt, at du taber terræn i det øjeblik, du tænker: ”Det er prøvet, og det virkede ikke”. Ugen efter virker teknologien, og derfor skal du konstant holde en appetit på at være opsøgende på nye muligheder.

Netværk er altafgørende. Både internt og eksternt, fordi det øger din chance for at lære eller kopiere fra andres løsninger.

Kognitivt er vi fulde af bias og har en tendens til at mene, at løsninger lavet af andre ikke er så gode som løsninger, vi selv laver. Se forbi dette og brug din nysgerrighed konstruktivt til at se, om ikke andres løsning faktisk er plug-and-play.

KOM

I GANG…

• Ved at starte med små AI assistenter i eget hus

• Ved at række ud til andre

• Tage på seminarer – sende medarbejdere på uddannelse

• Vær med, hvor chancen byder sig

• Få erfaringer gennem lavthængende frugter

LEDELSE AF DIGITAL TRANSFORMATION

Læseren vil hurtigt nævne databeskyttelse, sikkerhed, etik, jura og sprogmodeller. Den slags egenskaber behøver du ikke træne – som offentlige ledere er vi veltrænede i opmærksomhed på dette. Ikke for at negligere – slet ikke. Det er

supervigtigt og helt fundamentalt at have styr på. Men - du har sandsynligvis mere behov for at træne:

• Mod

• Innovationsevne

• At finde risikovillig tid og kapital Som offentlig leder skal du have øje for at skabe legitimitet til innovationen – sikre mod og nysgerrighed. Vide, at når nogen får en digital ide, så vil en stor procentdel fejle og ikke have det potentiale som håbet. Men du skal tilskynde at blive ved med at forsøge med nye ideer og holde appetitten stor. Efter de første 10 ideer, kommer måske den 11., som virkelig kommer til at gøre en stor forskel.

TÆNK HVIS …

Din kommune går ikke ”out of business”, fordi du ikke finder digitale løsninger. Men du og dit virke er i konkurrence med tilfredsheden i omverdenen, og den bliver du i stigende grad bedømt på. Du er også i skarp konkurrence om kvalificeret arbejdskraft.

Med disse to ”drivere” er der rigelige grunde til at interessere sig for at finde digitale løsninger:

• Tænk hvis borgere og politikere ikke længere kunne anklage dig for lange responstider?

• Tænk hvis dine medarbejdere ikke længere føler, at arbejdsmængden vipper dem af stolen?

• Tænk hvis du ikke længere selv skulle halse efter kalenderens møder for at nå de andre opgaver?

Mulighederne er store, og løsninger er der allerede, men det kræver strategisk vilje og ledelse at omsætte dem til en konkret virkelighed hos dig. Du skal tage styring af den digitale udvikling n

FAGGRUPPEN FOR DIGITAL FORVALTNING (DFO)

Faggruppen for digital forvaltning (DFO) har fokus på AI og digital transformation og spiller således ind i forhold til regeringens storskala AI projekter. Gruppen arbejder tæt sammen med søsterfaggrupper for at understøtte AI udvikling på deres faggruppeområder og har tæt dialog med KL. Vi fanger ikke det hele, og sidder du med noget, som du gerne vil have faggruppen ind over, så ræk ud – vi er en del af dit netværk.

FACILITERENDE LEDELSE: HVORDAN ER MAN EN GOD LEDER I 2026?

Ledelse i dag er under forandring. Mange steder spreder ideer om medledelse sig: Medarbejderne skal til fadet, og beslutninger skal træffes tæt på, hvor den faglige ekspertise og hverdagserfaringerne findes. Hvad bliver lederens opgave, når medarbejderne får mere indflydelse? Lederen skal facilitere. Læs i denne artikel, hvad det vil sige.

TEKST / NANNA MUNK, Ledelses- og organisationskonsulent, partner, Konsulenthuset FLOK

Mange ledere bøvler med balancen mellem ”hvadsynes-I-selv-ledelse” og ”her-bestemmer-jeg-ledelse”. Den ene dag spørger man medarbejderne, hvad de tænker. Den næste dag går det op for én, at de vil 117 forskellige ting, og så skærer man igennem og bestemmer noget. Man forsøger ikke at være diktatorisk, men må også sande, at inddragelse tager tid og er svær at få retning på. Det ender med, at man pendulerer mellem de to yderpunkter og har svært ved at finde en god mellemposition.

Den tænkning – at inddragelse og styring er modsætninger, som man skal balancere – vil faciliterende ledelse gøre op med. Det er ikke enten styre eller inddrage – men både styre og inddrage. På samme tid! Lad os se lidt på, hvordan det kan lade sig gøre.

STYRING AF INDDRAGELSEN

Faciliterende ledelse handler om at styre rummet på en måde, hvor man sætter system i samtalen, så den bliver på sporet, og så alle ved, hvordan de bedst bidrager i situationen. Det nytter fx ikke noget bare at sætte en runde i gang ved at sige: ”Ok – vi tager en runde, Bo vil du starte?”. Ingen ved, hvad runden egentlig handler om, hvad formålet med den er og hvor lang tid, man har. Lederen inddrager, men uden at styre, og samtalen bliver med stor sandsynlighed ufokuseret og langstrakt – uden egentlig at føre til noget.

Lederen kan i stedet facilitere og sige: ”Vi skal have en runde om emne A, med fokus på delmål B. Formålet er, at Betina får nye ideer

til, hvordan hun kommer videre. Først tænker alle sig om to minutter og skriver på deres notesblok, hvilke to ideer, de vil give Betina. I har hver tre minutter til at fortælle om de to ideer – jeg tager tid.”

Nu kom der styring på inddragelsen! Alle kender formålet og har tydeligt fået forklaret, hvad de skal. Facilitering betyder ”let at gøre” (af latin: facil) – og her er det netop blevet let at gøre det rigtige,

fordi alle ved, hvad der forventes af dem.

SMÅ GREB MED STOR EFFEKT

I eksemplet ovenover bruger lederen flere små greb, der gør en stor forskel for den samtale, gruppen kommer til at have:

For det første er det klart fra start, at det er delmål B, der skal tales om. Det gør det lettere for le -

”Den faciliterende leder” er udgivet på Hans Reitzel i 2025. Her beskriver de fire forfattere, hvordan den moderne leder konkret kan løfte ledelsesopgaven med at sikre retning og fokus i en inddragende organisation. Bogen er fuld af konkrete metoder og greb fra faciliteringsværktøjskassen og beskriver derudover det menneskesyn, inspireret af selvbestemmelsesteorien, der ligger til grund for faciliterende ledelse.

deren senere at hjælpe folk tilbage på sporet, hvis de kommer ud ad en tangent. ”Undskyld Bo, du taler om delmål C nu – det var B, vi skulle drøfte. Hvad har du dertil?”.

For det andet får folk to minutter for dem selv til at tænke sig om. Det giver mere gennemtænkte svar, og kvaliteten i den efterfølgende runde bliver højere. Alle kan derudover bedre lytte til de andre, fordi de ikke samtidigt skal tænke på, hvad de skal sige, når det bliver deres tur. Det har de jo allerede skrevet på blokken. Og endelig vil svarene også have større diversitet, fordi folk ikke blev påvirket af hinanden, da de fandt på ideerne.

For det tredje ved alle, at de har tre minutter, og at lederen vil hjælpe dem ved at tage tid. Man kan nå at sige meget på tre minutter, hvis man på forhånd ved, at det er det, man har til rådighed. Lederen får sagt mellem linjerne, at der ikke er tid til de lange anekdoter, og folk vil i vidt omfang holde sig til sagen helt af sig selv.

For det fjerde bliver Betina bedt om at notere ideerne ned uden at kommentere dem. Hun bliver fritaget for at skulle tage stilling på stedet, og hele gruppen sparer en masse tid ved, at hver ide ikke skal

vurderes og diskuteres. Der er ingen grund til at bruge tid på de ideer, Betina ikke er glad for. Hvis Betina bliver glad for en eller to af ideerne, kan hun senere tage dem op med gruppen, så man sammen kan se nærmere på dem.

LEDERENS

ROLLE I 2026

Det er en ledelsestendens i tiden, at beslutningskraften i højere grad deles ud til medarbejderne i form af fx medledelse eller selvledende teams. Det er der rigtig meget godt at sige om. Flere ved mere, og det er en god idé, at de, der faktisk arbejder med sagerne, også er dem, der træffer beslutningerne. Det giver både mere trivsel (fordi medarbejderne har mere selvbestemmelse) og højere kvalitet (fordi beslutninger bliver truffet der, hvor der er viden om praksis). Men det, at mange skal beslutte noget sammen, er også en avanceret måde at lede en arbejdsplads på. Det er simpelthen svært! Det kræver gode drøftelser og gennemsigtige beslutningsprocesser, som alle oplever som retfærdige. Det kræver styring på den faciliterende måde – ikke på den dominerende måde –og det er oplagt lederes opgave at gøre det.

Lederen må læne sig ind i rummet som facilitator, så gruppens samtale bliver konstruktiv, fokuseret og effektiv: ”Vi skal tale om dette – ikke dette. Vi har så og så lang tid. Dette er allerede besluttet, så det behøver vi ikke tale om. Dette er til gengæld op til jer at beslutte, så lad os sammen liste fordele og ulemper op.” Sådan nogle ramme -

sættende og guidende sætninger, som ikke dominerer ved at udstikke, hvad beslutningen bliver, men sætter retning og hjælper gruppen med at få en god samtale om den beslutning, de i sidste ende selv skal træffe.

HVOR KAN LEDEREN FACILITERE?

Facilitering er en essentiel ledelseskompetence, fordi den kan bruges næsten overalt i ledelse. Man kan facilitere hverdagens møder, og når

Det er en ledelsestendens i tiden, at beslutningskraften i højere grad deles ud til medarbejderne i form af fx medledelse eller selvledende teams

en medarbejder banker på døren og spørger: ”Har du lige to minutter?”. Man kan facilitere samtaler, hvor medarbejderne reflekterer sammen over deres faglighed, så man får et nuanceret og righoldigt sprog om, hvad der giver faglig kvalitet – og løbende udvikler sig sammen. Og man kan facilitere effektive beslutningsprocesser, ideskabelse og prioritering, for at nævne et par eksempler mere. I en tid med mere indflydelse til medarbejderne er der stadig brug for ledere – men i en rolle, hvor de hjælper gruppen via god facilitering n

Læs mere om bogen her:

Fra forskning til forandring: Sådan spiller Thy-modellen borgeren på banen i VE-projekter

Thy-modellen har vendt processen med sol- og vindprojekter på hovedet i Thisted Kommune. Nu bliver borgerne inddraget tidligt, får mulighed for at lave lokale aftryk og sikre udvikling . Samtidig skal borgerne stemme om projekterne, før de lander på politikernes bord. Forskning var med til at skabe grundlaget for de forandringer.

Rundt omkring i Thy er der mange lokale borgermøder om potentielle sol- og vindprojekter. Borgermøderne er en del af en længerevarende dialog med lokalsamfundet, før projektforslagene kommer til afstemning lokalt.

TEKST / SARA EDSKE

MØLLER

Konsulent, Thisted Kommune

Det siger egentlig sig selv.

Der er stor socio- og lokaløkonomisk forskel på, om et energiprojekt er rejst af lokale udviklere og håndværkere og efterfølgende ejet af borgerne eller ej. Da Karl Sperling og Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet satte konkrete tal og beregninger på fordelene i Billund Kommune, fik det år tilbage tankerne i gang i Thy.

KTC FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner.

På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

For i Thy - og resten af landet, mærkede man borgernes modstand mod VE-projekter. Uligheden i, hvem der lægger areal til, og hvem der får noget ud af projekterne, skabte stor utilfredshed. Men hvordan får man ejerskabet og tilliden tilbage?

Kristian Borch er en del af Aalborg Universitets forskningsgruppe for Bæredygtig Energiplanlægning i København. I 15 år har han forsøgt at forstå borgernes modstand mod energiprojekter. Hans opskrift på bedre energiprojekter kan lyde simpel:

-Anerkend de lokale behov, skab

en klar procedure som kommune og sæt nogle kriterier op, der giver borgerne mandat til at stå stærkt i forhandlinger med udvikler.

Sammen med kollegaer har han peget på en række anbefalinger (se faktaboks), som Thisted Kommune, sammenlagt med de lokaløkonomiske aspekter, har været kraftigt inspireret af.

-Den nye model i Thy blev baseret på en strategi og ambition om, at grøn omstilling skal skabe vækst og udvikling, fx ved at støtte lokalsamfundets udviklingspotentialer eller skabe nye arbejdspladser. Samtidig ville vi være i front med

borgerinddragelse i Thy, fortæller

Kim Daniel Larsen, Plan- og Miljøchef i Thisted Kommune om den spæde opstart.

I dag – år senere - står Thymodellen på tre centrale ben.

TREDELING AF KOMMUNEN

I Thy har man inddelt kommunen i tre områder:

• Negativområder: Her kan der ikke rejses energianlæg. (ca. 2/3 af kommunen)

• Neutralområder: Her kan der stilles sol og/eller vind op, hvis en afstemning viser, at der er opbakning til projektet i lokalsamfundet. (Ca. 1/3 af kommunen)

• Energizoner: Her skal biogas-, pyrolyse, PtX-anlæg ligge evt. sammen med sol og vind. Zonerne er placeret strategisk i forhold til by- og erhvervsområder samt vej-, el-, gas- og fjernvarmenettet. (Ca. 1,5 % af kommunens areal)

TEMAER FOR NYE ENERGIANLÆG

Den grønne omstilling skal gavne borgerne. De skal kunne præge udviklingen lokalt og mærke gevinsterne selv. På baggrund af 4000 borgeres besvarelser på et spørgeskema, har man opsat følgende fem temaer for nye VE-anlæg. Der er ikke tale om krav – temaerne skal ses som et udspil til en dagsorden for dialog.

• Ambition om at 50 % af VE-anlæggenes ejerskab skal tilbydes til lokalsamfundet og skal forblive lokalt.

til afstemning i en ny ansøgningsrunde. Dialogen er allerede vel i gang i lokalsamfundene.

-Vi oplever en mærkbar forandring. Der er stadig modstand og kritiske røster. Det er helt på sin plads. Men vi møder også borgere, der kan se potentialer og udviklingsmuligheder. Og de tør italesætte det. Det giver en mere nuanceret dialog, og det gavner debatten, fortæller Kim Daniel Larsen.

• Naboerne til vedvarende energianlæg skal kompenseres retfærdigt.

• VE-anlæg skal samtænkes med natur, skov, biodiversitet og rekreative formål.

• VE-anlæg skal indpasses i landskabet, og værdifulde landskaber skal bevares.

• VE-anlæg skal gennem en lokal afstemning og dokumentere opbakning, inden politikerne tager stilling til opstart af myndighedsarbejdet.

ENERGIFORENINGER

SÆTTER FÆLLESSKABETS

STEMME I SPIL

Thisted Kommune hjælper lokalsamfundene til at organisere sig i energiforeninger. Foreningerne er en demokratisk stemme - fællesskabets talerør. De kan forhandle om lokale interesser og tilpasninger, og de kender lokalsamfundet bedst. Målet er stærke organiseringer, der kan styrke egnens udvikling. I Thisted Kommune skal 80% af Grøn Pulje-midler gå til lokalsamfundet. Her er Energiforeningerne fx med til at beslutte, hvad pengene skal bruges til.

EN MODEL DER VIRKER

Thisted Kommune gennemførte 1. ansøgningsrunde i neutralområderne i 2025. Otte projekter var til afstemning i lokalsamfundene. I fire tilfælde sagde et lokalt flertal ja. De fire har kommunalbestyrelsen efterfølgende valgt at starte myndighedsarbejdet op for. I foråret 2026 kommer to nye projekter

Med modellen fornemmer Thisted kommune en større demokratisk følelse hos borgere og lokalsamfund. Der er også mulighed for et større medejerskab – ikke alene økonomisk, men også i forhold til at deltage i processen og udvikle sit lokalsamfund. Det skaber bedre projekter, der forholder sig aktivt til, og tilpasser sig, den lokale kontekst.

-Vi er lykkedes med at sætte borgerne og fællesskabet i spil, og med Thy-modellen står vi et væsentligt bedre sted nu, end år tilbage, konstaterer Plan og Miljøchefen n

CENTRALE POINTER FRA AALBORG UNIVERSITETS FORSKNINGSGRUPPE FOR BÆREDYGTIG ENERGIPLANLÆGNING

• Baser arealer til VE på strategisk areal- og energiplanlægning.

• Arealer bør udvikles med lokale borgere. Gerne gennem en forening, der repræsenterer lokalsamfundets interesser.

• Projekteringsfasen bør først begynde, når en lokal udviklingsaftale er forhandlet på plads.

• VE-loven bør sætte rammer for, hvor stor en ejerandel, der minimum skal være lokalt. Tidligere skulle mindst 20% af ejerskabet udbydes lokalt. Det skabte hensigtsmæssige lokale gevinster.

• Kan ejerandele knyttes direkte til ejendomme i nærområdet for at øge deres værdi fra de løbende indtægter. Ejerandele bør overtages af nye ejere ved fraflytning.

• Den grønne ordning, (nu Grøn Pulje) skal kanaliseres tilbage til det berørte område. Det kunne være i form af en lokal almennyttig udviklingsfond.

Kilde: Danmark skal have en ny plan for energien, Jyllands-Posten d. 25. august 2023

Unikt samarbejde i Haderslev baner vejen for ren fjord og dam

Landets fjorde mangler ilt, det er velkendt, og Haderslev Fjord er ingen undtagelse. Den 15 kilometer lange, bugtede fjord, der skærer sig ind i landet ved Aarø i Lillebælt, døjer med iltsvind om sommeren, og det presser selvsagt livet på bunden af fjorden . Løsningerne skal findes gennem viden og i et unikt samarbejde i Haderslev Kommune.

TEKST / KARINA KISUM JENSEN

Direktør, Teknik og Klima, Haderslev Kommune

Haderslev Fjord ligger i den østligste del af Haderslev Tunneldal, der blev formet af den sidste istid, og strækker sig fra Lillebælt og vest på til Vojens. Det betyder,

Vandoplandet til Haderslev Fjord strækker sig fra Vojens til Haderslev, og en af udfordringerne er de store søer, Stevning Dam, Hindemade og Haderslev Dam, der på nuværende tidspunkt forstærker de udfordringer, der er med tilstanden i fjorden.

KTC FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner. På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

Næstformand i Spiras, Søren Laustsen (tv.), direktør for Provas, Esge Homilius, næstformand i Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Haderslev, Jørgen Clausen, og direktør for Teknik og Klima, Karina Kisum Jensen, mødes i forbindelse med optagelser til formidling af projektet i juli 2024.

at fjorden har et vandopland med større søer som Stevning Dam, Hindemade og Haderslev Yderdam og Inderdam. Søerne såvel som fjorden er påvirket af betydelig tilførsel af næringsstoffer fra fosfor og kvælstof, som har en negativ indvirkning på den økologiske tilstand.

KENDT PROBLEM

– NYT SAMARBEJDE

Problemerne i Haderslev Fjord har været kendt i mange år, men løsningerne har der været uenighed om. Derfor gik Haderslev Kommune, forsyningsselskabet Provas,

landbruget, sportsfiskerne og Danmarks Naturfredningsforening i 2022 ind i et unikt samarbejde. Før nogen havde hørt tale om en grøn trepart, gav man i Haderslev Kommune hinanden håndslag på, at man ville løse problemerne sammen og arbejde sammen om god økologisk tilstand i Haderslev Fjord og dam og konkurrencedygtigt landbrug.

VIDENSKABEN SKAL PÅ BANEN

Formålet med samarbejdet har hele tiden været at få mere viden, og med den basis nå målet om god

tilstand. Det har været vigtigt at få lavet grundige undersøgelser og analyser, der kan kortlægge de underliggende problemer og pege på konkrete løsninger.

Derfor blev der i 2024 igangsat en omfattende vidensindsamling, som SDU og Aarhus Universitet stod i spidsen for.

-Med viden og data i ét samlet system, bliver det muligt at lave grundige analyser af, hvordan forskellige påvirkninger – som fx landbrug, spildevand og klima –påvirker vandmiljøet. Det giver os også bedre muligheder for at vurdere, hvilke løsninger der virker bedst, og hvor vi, helt lokalt, skal sætte ind, siger Karina Kisum Jensen, der er direktør for Teknik og klima i Haderslev Kommune.

Prøvetagningerne og analyserne er nøje tilrettelagt af SEGES Innovation, der har været med i projektet hele vejen.

-Siden vi startede med det første undersøgelsesprojekt i 2024, er der tilføjet yderligere tre projekter, og den samlede portefølje af projekter når op på næsten 20 millioner kroner. Det er et meget omfattende og unikt undersøgelsesprogram med omfattende målinger i både oplandet, søerne og fjorden, som kombineres med avancerede modeller, der skal hjælpe med solidt beslutningsgrundlag. Dette er forankret i et virkelig godt lokalt samarbejde – alt i alt meget imponerende, siger Flemming

Gertz, der er geolog og chefkonsulent ved SEGES.

HVAD ER SÅ PROBLEMET?

Haderslev Fjord har en særlig geografi med et smalt forløb, som medfører lagdeling mellem salt og ferskvand. Denne lagdeling begrænser både iltning og opblanding, hvilket forværrer de økologiske forhold. Fjordens tilstand er desuden tæt knyttet til det omkringliggende søsystem, hvor Ha -

I midten ses Flemming Gertz fra SEGES i forbindelse med en tur på Haderslev Fjord i august 2024, hvor projektmedarbejdere fra Haderslev Kommune, den lokale presse og parterne i samarbejdet deltog.

derslev Dam spiller en afgørende rolle. Dammen modtager omkring halvdelen af oplandets vand, og gamle fosforlagre i bunden frigives langsomt, hvilket fastholder både dammen og fjorden i en dårlig tilstand. Derfor er det nødvendigt at forbedre dammens tilstand for at opnå varige forbedringer i fjorden.

Dét, der har været vigtigt at undersøge, er, hvad årsagen til den dårlige tilstand er. I for mange år har forskellige aktører peget på hinanden. Derfor var det vigtigt at have alle med i samarbejdet.

-Det er velkendt, at en del af årsagen til problemet er næringsstoffer fra det omkringliggende landbrug. Men der er også andre forhold, der spiller ind, når det kommer til Haderslev Fjord. Og vi er i samarbejdet enige om, at der er ingen indsatser, der kan stå alene. Vi kigger på landbrugsarealer, men vi kigger også på spildevandsudledning og på, hvordan hele damsystemet påvirker fjorden. Alle skal levere ind i samarbejdet, siger Søren Laustsen, der er næstformand i Spiras og repræsenterer landbruget i samarbejdet.

Det, at man har haft forskerne så tæt på projektet, har været afgørende for, at parterne kunne møde hinanden.

-Vi startede projektet med en fælles tur på fjorden, hvor vi var med til prøvetagning – kommune, forsyning, landbrug, naturorgani-

Bredden langs Haderslevs 15 kilometer lange fjord er stort set ubebygget bortset fra lidt spredt bebyggelse i det åbne land og bebyggelse tættest på Haderslev. Her ses Starup Kirke, som ligger helt ned til fjorden.

sationer var afsted sammen med forskerne, der kunne fortælle, hvad der skulle undersøges, og hvordan man kunne gøre det. Det har været helt afgørende, at projektet er funderet i forskning. Vi har en forståelse for hinandens vinkler og behov. Og så har vi forskningen med til at skabe det store billede og bringe ny viden om løsninger ind i arbejdet, siger Karina Kisum Jensen. Det synspunkt bakker sportsfiskerne op.

-Samarbejdet omkring Haderslev Fjord og Dam er et varigt og konstruktivt projekt, hvor det er vigtigt, at man fokuserer på fagligt begrundede indsatser, som kan bringe fjorden og tilknyttede søer og åer i en god, økologisk tilstand. Det har været af stor betydning for os, at samarbejdet lige fra start ikke har været bagudstræbende, men i stedet for fremadrettet med en positiv tilgang fra alle

Samarbejdet omkring Haderslev Fjord og

Dam er et varigt og konstruktivt projekt, hvor det er vigtigt, at man fokuserer på fagligt begrundede indsatser, som kan bringe fjorden og tilknyttede søer og åer i en god, økologisk tilstand.

- Aage Hertzum, medlem af bestyrelsen for Sønderjysk Sportsfiskerforening.

parter for at finde ud af, hvorfor fjorden og dammen er i så dårlig forfatning, og at man i fællesskab arbejder på at finde løsninger, som alle kan se sig selv som en del af, siger Aage Hertzum, medlem af bestyrelsen for Sønderjysk Sportsfiskerforening.

GRØN TREPART

SATTE SKUB I ARBEJDET

Efter projektet var startet op, satte den grønne trepart ekstra skub i arbejdet. Samarbejdet blev formaliseret i et Kystvandråd, der består af Haderslev Kommune, Spiras, Provas, Sportsfiskerne, Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev Erhvervsråd og Friluftsrådet.

Det betyder, at der nu også er statslige midler i projektet. Det har et samlet budget på 19 millioner kroner, hvor Haderslev Kommune bidrager med 3 millioner, og resten finansieres af statslige puljer, herunder 4,7 millioner kroner til Kystvandrådet n

STUDIER, DER ER SAT I GANG I PROJEKTET:

Hotspotundersøgelse

(Ansvarlig: Syddansk Universitet)

Analysen har til formål at identificere de områder i fjordens opland, hvor der sker den største belastning af vandmiljøet fra næringsstoffer som kvælstof og fosfor, så man kan målrette indsatserne dér, hvor de gør mest gavn. Resultaterne bruges til at planlægge konkrete miljøtiltag og forbedre modeller for fjordens udvikling.

Sedimentkerneanalyse af Haderslev Fjord

(Ansvarlig: Syddansk Universitet)

Undersøgelse af næringsstoffer i fjordsedimentet med formålet at forbedre datagrundlaget til modeller, som kan bruges til at forudsige resultatet af ændringer i miljøet omkring fjorden.

Sedimentkerneanalyse af Stevning Dam og Hindemade

(Ansvarlig: Syddansk Universitet)

Afklaring af fosforbelastning fra opstrøms søer for at forstå, hvor meget fosfor bidrager til den dårlige økologiske tilstand af fjorden.

Langtidsforsøg med fosforflux

(Ansvarlig: Syddansk Universitet)

Vurdering af, hvor lang tid det tager for, at fosfor udvaskes fra sedimentet. Dette giver vigtig viden om, hvorvidt man skal igangsætte mekanisk eller kemisk oprensning af søerne.

Fosforkortlægning og virkemiddelberegning

(Ansvarlig: Aarhus Universitet)

Analyse af fosfortab og vurdering af effekten af forskellige virkemidler.

Sømodel for fremtidig tilstand

(Ansvarlig: Long Line Environmental)

Udvikling af modeller for Haderslev Dam og opstrøms søer med scenarier for forbedringer.

Vegetationskortlægning

(Ansvarlig: Dansk Hydrologisk Institut, Long Line Environmental, SEGES)

Analyse af undervandsvegetationens betydning for omsætning af næringsstoffer.

Monitering

(Ansvarlig: SEGES)

Udvikling og demonstration af metoder til bedre overvågning af fjord og opland, samt udvidelse af eksisterende overvågning.

Oplandsmodel

(Ansvarlig: SEGES)

Digital model til beregning af vandets og næringsstoffernes bevægelse fra landbrugsjord, natur og byområder til vandløb, søer og fjorde.

Økonomisk beregningsmodel

(Ansvarlig: SEGES)

Helhedsorienteret vurdering af indsatsernes økonomiske konsekvenser med henblik på at bevare et konkurrencedygtigt landbrug og samtidig forbedre den økologiske tilstand i kystvande. Modellen skal videreudvikles og tilpasses nye reguleringer, som for eksempel et resultat af Grøn Trepart, så den kan hjælpe landmænd med at træffe økonomisk optimale valg.

NATUR & MILJØ 2026

Samspil & sammenhæng

Vi skal skabe sammenhæng og sikre helheden i det store arbejde, som ligger foran os, når vi skal fra mødebordet og ud i naturen, på marken eller ved kysten. Hvordan skaber vi samspil og inspirerer til handling på tværs af vores forskellige fagområder og sektorer?

Eller når vi skal ud og sikre lokal opbakning, når forandringerne skal gennemføres?

På Natur & Miljø deler vi viden og fremgangsmåder på tværs af sektorer og kommuner, så vores beslutninger fortsat kan baseres på faglig viden.

Vi glæder os til at se jer på Natur & Miljø 2026.

EARLY BIRD TILBUD

Spar op til kr. 750,ved tilmelding senest den 8. marts

ODENSE CONGRESS CENTER

Den 18. – 19. maj 2026 TILMELDINGEN ER ÅBEN

www.naturogmiljoe.dk

EnviNa og KTC arrangerer konferencen Kontakt os på ktc@ktc.dk

Gudenåplanen som Living Lab

Når lokal praksis og forskning mødes om landskabstransformation

TEKST / SABINA ROHDE

Projektleder på Gudenåplanen, Gudenåkomitéens sekretariat.

Gudenåkomitéen har siden midten af 1970’erne arbejdet tværkommunalt med benyttelse og beskyttelse af Gudenåsystemet og Randers Fjord. I 2024 tog samarbejdet et nyt skridt, da komitéen og de otte medlemskommuner besluttede at igangsætte arbejdet med Gudenåplanen – en helhedsorienteret naturplan for Gudenådalen og Randers Fjord.

Planen samler indsatsen på tværs af fire områder: mere og bedre natur, klimatilpasning, friluftsliv og vandmiljø. Ambitionen

KTC FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner. På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

er at arbejde helhedsorienteret i en afgrænset geografi, hvor naturgenopretning tænkes sammen med andre nationale som kommunale dagsordener.

Beslutningen blev truffet kort tid før lanceringen af Aftalen om et Grønt Danmark, og arbejdet med Gudenåplanen har siden vist sig at have overlap og synergier med indsatserne i omlægningsplanen for Randers Fjord.

GUDENÅPLANEN

OG GRØN TREPART

Gudenåplanen og lokal trepart for Randers Fjord deler et fælles fokus på landskabets omlægning med henblik på forbedring af natur- og miljøtilstanden. Samtidig opererer de på forskellige skalaer og med forskellige virkemidler.

Gudenåplanen arbejder i en afgrænset geografi – Gudenådalen og Randers Fjord – med det primæ -

re mål at genoprette naturen lokalt. Udtagning og omlægning af jord er et centralt redskab, men planens styrke er den brede indsatsvifte, hvor natur, vandmiljø, klimatilpasning og rekreative hensyn tænkes sammen.

Treparten har derimod et bredere geografisk sigte og et mere afgrænset sæt af generelle virkemidler, med særligt fokus på at opnå god økologisk tilstand i Randers Fjord. Helt firkantet kan man sige, at Gudenåplanen arbejder smallere geografisk, men bredere fagligt, mens treparten arbejder bredere geografisk med mere standardiserede indsatser.

TRANSFORM OG ETABLERINGEN AF ET LIVING LAB I 2025 tog forskningsprojektet TRANSFORM kontakt til Gudenåkomitéen på baggrund af arbejdet

Et fælles fremtidsbillede skabt sammen med Gudenåkomitéen som led i arbejdet med at gentænke ådalens rolle i fremtidens landskab. Visualiseringen er konceptuel i sin form.

med Gudenåplanen. TRANSFORM har som formål at følge og understøtte omstillingen af det danske

GUDENÅKOMITÉEN

Gudenåkomitéen er et politisk tværkommunalt samarbejde mellem kommuner i oplandet til Gudenåen og Randers Fjord. Komitéen består af et politisk medlem fra hver medlemskommune og har eksisteret i sin grundform siden midten af 1970’erne.

Læs mere på www. gudenaakomiteen.dk

landskab i tråd med den grønne trepart. Projektet så et oplagt potentiale i at følge og understøtte det tværkommunale samarbejde om Gudenåen.

Resultatet er etableringen af et såkaldt Living Lab i regi af Gudenåplanen. Et Living Lab er et udviklingsrum, hvor forskning, praksis og lokal viden mødes, og hvor løsninger afprøves i den virkelige verden. I TRANSFORM er der et udtalt fokus på, at omstillingen skal ske lokalt og i tæt dialog med de aktører og lokalsamfund, der berøres af indsatserne.

FRA SAMARBEJDE TIL

FÆLLES VIDENSOPBYGNING

Gudenåkomitéens arbejde hviler i høj grad på kapacitetsopbygning –både organisatorisk og fagligt. Derfor blev Living Lab-samarbejdet set som en mulighed for både at stille en konkret ramme til rådighed og samtidig få adgang til ny viden. Samarbejdet bygger på samskabelse som grundprincip. Forskere og praktikere bidrager med forskellige, men ligeværdige vidensformer: forskningens teoretiske, analytiske og metodiske greb møder kommunernes erfaringsbaserede viden, lokale kontekstforståelse og hverdagens konkrete udfordringer. I mødet opstår ny viden, som ingen af parterne kunne have udviklet alene, og på den baggrund kan der opstå ny praksis.

Living Lab-formatet sikrer samtidig, at forskningen forankres i reelle problemstillinger, og at læringen går begge veje. Kommunerne får adgang til nye perspektiver og analysemetoder, mens forskningen opnår indsigt i kompleksiteten i kommunale arbejdsgange, beslutningsprocesser og lokale hensyn.

GUDENÅPLANEN

Gudenåkomitéen og de otte medlemskommuner har besluttet at udarbejde en samlet naturplan for Gudenådalen og Randers Fjord. Planen skal bidrage til naturgenopretning i synergi med indsatser inden for friluftsliv og klimatilpasning.

Læs mere på www.gudenåplanen.dk

Endelig giver Living Lab´et et trygt rum for at arbejde eksperimenterende. Nye ideer og metoder kan afprøves, justeres og udvikles over tid, med plads til både læring og fejl. Det understøtter en langsigtet vidensopbygning og styrker relationerne mellem forskning og praksis.

PERSPEKTIVER FREMAD

Samarbejdet mellem TRANSFORM og Gudenåplanen blev officielt skudt i gang med kick-off i oktober 2025. I løbet af 2026 vil arbejdet i Living Lab Gudenåplanen udfolde sig yderligere, og de mere konkrete forløb og indsatser vil tage form.

Ambitionen er, at erfaringerne ikke alene skal styrke arbejdet i Gudenåplanens geografi, men også bidrage med viden og metoder, som kan anvendes bredere i den kommunale indsats for landskabsomstillingen og den grønne trepart n

TRANSFORM

TRANSFORM er et tværfagligt forskningsprojekt, der har til formål at støtte omstillingen af det danske landskab i tråd med den grønne trepart. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden og 15. Juni Fonden.

Læs mere på www.transform-dk.org

Sammen om klima – fra forskning til konkret handling

For at lykkes med den grønne omstilling samarbejder Lyngby-Taarbæk Kommune tæt med borgere, virksomheder, grønne organisationer samt videns- og forskningsinstitutioner . Særligt spiller forskningsinstitutioner som Danmarks Tekniske Universitet (DTU) en central rolle i arbejdet.

TEKST / JAKOB JESPERSEN, Klimakoordinator & SUSANNE

STEENBØL, Specialkonsulent i Bæredygtighed, Lyngby-Taarbæk Kommune

Ligesom andre kommuner står Lyngby-Taarbæk Kommune over for betydelige klimaudfordringer, herunder øget nedbør, risiko for oversvømmelser og behovet for markante CO₂-reduktioner. Kommunen har samtidig forpligtet sig til at opdatere sin klimahandlingsplan, så den lever op til internationale mål om at blive CO 2-neutral i 2050. Deltagelse i EU-finansierede projekter og samarbejde med forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan bidrage til opfyldelsen af kommunens klimamål. EU-projekterne giver kommunen mulighed for at udvikle, teste og modne nye løsninger i nationale og internationale partnerskaber med kommuner, virksomheder og vidensinstitutioner. Samtidig styrker projekterne samarbejdet med DTU som en lokal og strategisk videnspartner.

FRA FORSKNINGSPROJEKT

TIL STRATEGISK

KLIMAUDVIKLING

I 2018 satte kommunen et mål om styrke klimasamarbejdet med DTU. Det ledte til deltagel -

KTC FOKUS: KOMMUNER & FORSKNING

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner. På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

sen i det fireårige internationale forskningsprojekt i energiplanlægning, FlexSUS. Den viden og det netværk, kommunen opnåede gennem EU-projektet, kombineret med DTU’s omfattende erfaring og professionelle ledelse af EU-finansierede forskningsog innovationsprojekter, har banet vejen for en mere strategisk og systematisk anvendelse af EU-projekter, som bidrager til lokal klimahandling.

FORSKNING OG FORANDRING I DEN VIRKELIGE VERDEN Samarbejdet mellem forskere fra Raadvad, Lyngby-Taarbæk Kommune

Deltagelse i EU-finansierede projekter og samarbejde med forskere fra blandt andet Danmarks Tekniske Universitet (DTU) kan bidrage til opfyldelsen af kommunens klimamål.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Lyngby-Taarbæk Kommune udgør en stærk og gensidigt forstærkende symbiose. For forskerne fungerer kommunen som et testlaboratorium, hvor teoretiske modeller, data og metoder kan afprøves og kvalificeres i den virkelige verden. For kommunen betyder samarbejdet adgang til den nyeste viden, avancerede analyser og internationale forskningsmidler, som ellers ville være vanskelige at mobilisere inden for kommunale rammer.

Det er netop i krydsfeltet mellem EU-midler og samarbejdet med DTU, at kommunen har kunnet omsætte forskningsbaseret viden til konkrete klimaindsatser. Dette er realiseret i tre EU-finansierede projekter:

FLEXSUS 2018-2023

Gennem FlexSUS har Lyngby-Taarbæk Kommune fået defineret nye energidistrikter, som var afgørende for kommunens Varmeplan for 2022–2030.

SCA+ 2020-2022

SCA+ dannede rammen for udviklingen af en fossilfri varmeforsyning til landsbyen Raadvad, som ligger uden for fjernvarmeområderne.

OPTIX 2025-2027

Gennem OPTIX screenes alle kommunens bygningers tage for mulig solcelleopsætning, ligesom en række almene boligafdelinger har fået tilskud til solcelle-screeninger. Hertil regnes på, hvordan lokal elproduktion og -forbrug kan gavne det nationale elnet bedst muligt.

MOD PÅ FLERE

EU-SAMARBEJDER

Erfaringerne med EU-finansierede projekter har givet Lyngby-Taarbæk Kommune både mod og faglige kompetencer til at engagere sig i nye EU-projekter. Hvor kommunen oprindeligt indgik i partnerskaber inden for energiområdet, er kommunen i dag også engageret i EU-projekter inden for grøn mobilitet, vandhåndtering og bæredygtigt forbrug. Deltagelsen i europæiske partnerskaber gør det muligt at arbejde langsigtet, lære af andre byer på tværs af Europa og omsætte veldokumenterede klimaindsatser til lokale løsninger. EU-projekterne fungerer dermed ikke blot som medfinansiering, men som en strategisk ramme, der understøtter kommunens ambition om CO₂-neutralitet i 2050.

I skrivende stund opstartes 3 nye EU-finansierede projekter, med kommunens deltagelse:

- ALTHEA, der skal fremme brugen af cykler og offentlig transport, ledet af Region Lombardia, ITA –med partnere på tværs af Europa.

- WattReserve, et dansk-svensk projekt, der skal teste batteriløsninger på kommunale bygninger, ledet af Høje-Taastrup Kommune.

- SMART-PEDs, der skal lave scenarier for CO 2-neutrale bydele i Europa, ledet af Linköping Universitet n

MÅL FOR ENERGI OG

TRANSPORT I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNES DK2020-KLIMAPLAN

Inden for energi- og transportområdet har Lyngby-Taarbæk Kommune i sin DK2020klimaplan forpligtet sig til en række ambitiøse målsætninger. Kommunen arbejder for at reducere CO₂-udledningen med 90 % i 2030 sammenlignet med 1990 og at opnå klimaneutralitet senest i 2050. Samtidig er målet, at energiforsyningen i kommunen – herunder el og varme – skal være fossilfri senest i 2035. Derudover har kommunen sat konkrete mål for energieffektivisering med en reduktion af energiforbruget på 7 % i 2030 og 10 % i 2050 sammenlignet med 2018. På transportområdet er ambitionen at omstille transportsektoren til fossilfri drift senest i 2050

BELÆGNING, BELÆGNING,

BELÆGNING: NØGLEN TIL FLERE CYKLISTER

I HELE LANDET

Ifølge en undersøgelse fra Asfaltindustrien siger 87 procent, at de forbinder gode veje og cykelstier med sikker færdsel i hverdagen, og mere end halvdelen føler sig direkte utrygge, når de går eller cykler på ujævne belægninger.

I forsøget på at få flere til at vælge cyklen som dagligt transportmiddel, bliver der ofte peget på mange forskellige løsninger – fra kampagner og skattefordele til bedre cykelparkering og udbygning af cykelstinettet . I debatten overses dog ofte ét af de mest basale og effektive værktøjer: Ordentlig asfalt på cykelstien og løbende vedligeholdelse

TEKST / MIKKEL DE VRIES

BÆKGAARD

Projektleder, Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen

Når man spørger brugerne på supercykelstierne i hovedstadsregionen, er det nemlig ikke ny infrastruktur eller andre tiltag, der står øverst på ønskelisten. En brugerundersøgelse fra 2024 med over tusind besvarelser viser tydeligt, at det, som efterspørges allermest, er noget så simpelt som jævn, ordentlig asfalt og en cykelsti, der holdes fri for huller, sne og grus. Det giver god mening, da en gennemsnitlig tur på supercykelstinettet er 12 km hver vej. Som cyklist er man dermed ekstra følsom overfor dårligt underlag. Ujævn belægning kan ødelægge komfor-

ten, påvirke flowet og i værste fald føre til farlige situationer. Omvendt kan god asfalt og ordentlig vedligeholdelse øge både tryghed, komfort og fremkommelighed for cyklisterne. Det sender samtidig et signal om, at cyklister bliver taget alvorligt som trafikanter – at de har lige så stor værdi i trafikken som andre trafikanter. Og den slags oplevelser gør en forskel. Det er nemlig sådan, vi får potentielle cyklister til at vælge cyklen og nuværende cyklister til at blive på den.

IKKE

KUN ET PROBLEM I

HOVEDSTADSREGIONEN

At der er brug for et større kommunalt og politisk fokus på belægning, understreges ikke kun af brugerne af supercykelstien. Det bekræftes også i de årlige cykelstiinspektioner på supercykelstierne, hvor alle fejl og mangler bliver registreret systematisk. Her er det tydeligt, at netop belægningen er der, hvor der registreres flest problemer.

Manglende drift af cykelstinettet er dog ikke kun en udfordring i hovedstadsregionen. I den Nationale

Ifølge Asfaltindustrien oplever 42 procent, at tilstanden på veje og cykelstier er blevet værre de seneste 5-10 år.

Cyklistundersøgelse fra 2024, der undersøger tilfredsheden med en lang række forhold på cykelområdet, går problemet med manglende drift igen. Undersøgelsen indeholder besvarelser fra cyklister i 49 kommuner på tværs af landet, og de to forhold, som cyklister er mest utilfredse med, er vedligeholdelsen af belægningen på cykelstien samt snerydning. Og udviklingen går desværre den forkerte vej. Tilbage i 2020 var det hver fjerde cyklist, der var enten utilfreds eller meget utilfreds med belægningen på cykelstien. I 2024 er dette tal steget til hver tredje cyklist. Undersøgelsen viser ligeledes, at tilfredsheden med belægningen er lavest i provins- og landkommuner, hvilket dermed tyder på, at dårlig belægning ikke kun er et problem i hovedstadsregionen.

Det understøttes yderligere af undersøgelsen Borgernes holdninger og oplevelser af veje og cykelstier 2025 fra Asfaltindustrien, der har til formål at kortlægge nationale og lokale tendenser på tilstanden af blandt andet cykelstier. I den omfattende undersøgelse med mere end 5.000 besvarelser siger 87 procent, at de forbinder gode veje og cykelstier med sikker færdsel i hverdagen, og mere end halvdelen føler sig direkte utrygge, når de går eller cykler på ujævne belægninger. Samtidig viser undersøgelsen, at det heller ikke her går den rigtige vej med kvaliteten af belægningen. 42 procent oplever, at tilstanden på veje og cykelstier er blevet værre

Foto: Supercykelstisamarbejdet i hovedstadsregionen.

ASFALT SOM NØGLEN

TIL FLERE CYKLISTER

de seneste 5-10 år. Dermed peger flere undersøgelser på, at der er plads til forbedringerne, når det kommer til asfalten på cykelstierne og driften af belægningen.

DET BETALER SIG AT INVESTERE I GOD ASFALT

Når cykelstier får ny og bedre asfalt, medfører det, at cyklisterne cykler hurtigere, mere effektivt og ikke mindst med større fornøjelse. Det betyder samlet set kortere rejsetider og dermed en samfundsøkonomisk gevinst, som i de fleste tilfælde langt overstiger udgiften til selve asfaltarbejdet.

Ifølge et studie fra DTU fra 2024 med titlen “Riding Smooth: A cost-benefit assessment of surface quality on Copenhagen’s bicycle network”, kan samfundet få to til fire kroner tilbage for hver investeret krone i forbedret cykelstibelægning. På visse strækninger er afkastet endnu højere – helt op til 30 kroner pr. krone. Det er en exceptionel høj forrentning også sammenlignet med andre investeringer i infrastruktur. Cykelstier er nemlig billige at opgradere, og effekten er stor.

Men fordelene stopper ikke ved tids- og økonomigevinster. Artiklen fremhæver også, at bedre asfalt forbedrer trafiksikkerheden. Der er færre huller, færre pludselige opbremsninger og færre uforudsigelige manøvrer fra cyklisterne og dermed færre ulykker. Den øgede komfort betyder samtidig, at cyklisterne får en bedre oplevelse på turen, hvilket i sig selv er en vigtig motivationsfaktor.

Alt tyder altså på, at en markant forbedring af cykelstiernes belægning og drift ikke blot vil forbedre hverdagen for eksisterende cyklister, men også få flere op på cyklen. Når cykelstierne er jævne og velholdte, oplever cyklisterne, at deres transportform bliver taget alvorligt – og den følelse har stor betydning. Det er en lavpraktisk, men yderst effektiv måde at fremme cyklismen på. Derfor bør kommuner og staten i endnu højere grad anerkende belægningens og vedligeholdelsens rolle i den grønne omstilling. Investeringerne er relativt beskedne, men potentialet er enormt – både økonomisk, sundhedsmæssigt og klimamæssigt. God asfalt lyder måske ikke som det mest spændende i trafikplanlægningens verden. Men det kan i virkeligheden være en af de mest direkte og effektive veje til at få flere til at cykle. Og dermed også være en nøgle til at skabe grønnere og sundere byer samt en mere bæredygtig transportsektor i fremtiden n

OM SUPERCYKELSTIERNE

• Supercykelsamarbejdet i hovedstadsregionen har eksisteret i 16 år og er et samarbejde mellem 27 kommuner og Region Hovedstaden om at realisere et sammenhængende net af regionale cykelruter for at gøre det nemmere at vælge cyklen som transportmiddel.

• Det eksisterende netværk består af 244 km etableret supercykelsti fordelt på 16 ruter. Visionen er over 850 km supercykelsti på flere end 60 ruter i 2045.

• Supercykelstierne er ét af Danmarks mest rentable infrastrukturprojekter. Et fuldt udbygget supercykelstinet har en estimeret intern rente på 23 %. 77 % af de samfundsøkonomiske gevinster tilfalder staten.

• I gennemsnit er cykeltrafikken på de 16 supercykelstier steget med 54 %, fra før ruterne blev etableret til et år efter ruternes åbning.

• Fra de 16 ruters respektive før-målinger til cykeltællingerne i 2024 er der målt en gennemsnitlig stigning i cykeltrafikken på 87 %.

• 14 % af de nye cyklister tog før bilen.

• Den gennemsnitlige turlængde på supercykelstierne er 12 km pr. tur.

Fremtidens klima i Syddanmark og Nordtyskland (mod år 2100):

FROSTDAGE OG TEMPERATURSTIGNINGER

TEKST / SEBASTIAN MERNILD

Ph.D. og Dr. Scient., professor i klimaforandringer, leder af SDU Climate Cluster, Forfatter ved FN’s Klimapanel (IPCC) AR5 & AR6, leder af det nationale LIFE ACT-projekt i samarbejde med Aarhus Kommune

Klimaet i Nordeuropa inklusivt regionen Syddanmark og Nordtyskland, i området omkring den vestlige del af Østersøen, er under forandring. Allerede i dag observeres ændringer i lufttemperaturer, frostdage, nedbør og i det stigende havniveau De fremtidige scenarier for Syddanmark og Nordtyskland viser, at udviklingen dels vil fortsætte og dels forstærkes gennem kommende årtier – også med konsekvenser for mennesker, samfund og økonomi. Udfordringen er global opvarmning med lokale og regionale konsekvenser.

De stigende temperaturer, der er observeret over de seneste adskillige årtier, vil fortsætte ud i tid. Klimascenarier peger på, at middeltemperaturen vil stige betydeligt i regionen frem mod midten af århundredet (år 2041–2060). Indenfor de næste 15–35 år, forventes en stigning på omkring 1,5°C i den daglige middeltemperatur i forhold

til referenceperioden i år 1995–2014. Mod slutningen af århundredet (år 2081–2100) kan stigningen i daglig middeltemperatur forventeligt stige til at være 3,0°C (Figur 1), afhængigt af, hvor høje de globale udledninger af drivhusgasser bliver. Dette er angivet ud fra emissionsscenariet SSP3-7.0, hvilket i dag vurderes at være det mest sandsynlige scenarie. Sådanne

Modelleret daglig middeltemperaturændring for region Syddanmark og Nordtyskland i forhold til emissionsscenariet SSP3-7.0. Temperaturændringerne er i forhold til referenceperioden 1995–2014 (lys grå). Den lodrette streg viser 2025. Temperaturudviklingen tager udgangspunkt i modelberegninger fra i alt 22 forskellige modeller (kilde: Copernicus Interactive Climate Atlas).

ændringer vil medføre, at temperaturforholdene i Syddanmark og Nordtyskland både for sommer og vinter vil ændre sig og bevæge sig i retning af et varmere og forventeligt et mere ekstremt klima.

FÆRRE FROSTDAGE

OG HYPPIGERE VARME

En ting er middeltemperaturændringen, noget andet er antallet af frostdage og ekstreme temperaturforhold. For regionen vil antallet af frostdage ligeledes ændre sig over tid – mod et mindre årligt antal frostdage på grund af den gradvist varmere vintersæson. Modelberegninger fra Copernicus viser, at antallet af frostdage ud fra emissionsscenariet SSP3-7.0 vil aftage mod perioden år 2081–2100 i forhold til referenceperioden år 1995–2014 (Figur 2). I alt vil antallet af frostdage forventeligt aftage med i gennemsnit 13 dage mod år 2021–2040, 20 dage mod år 2041–2060 og 30 dage mod år 2081–2100.

Frostdage er defineret som døgn, hvor minimumstemperaturen er under frysepunktet – så hvor vintrene tidligere bød på længerevarende og sammenhængende perioder med frost, vil frosten fremover i højere grad være spredte og kortvarige hændelser. Det kan fx få konsekvenser for lavtliggende områder tæt på kysten, hvor det ikke er utænkeligt, at antallet af frostdøgn mod slutningen af århundredet nærmer sig nul i milde vintre. Sådanne forandringer i antallet af frostdøgn kan få konsekvenser, da fx skadedyr og sygdomme i landbruget kan overleve vinterperioden i højere grad (blot for at nævne ét eksempel).

Andre forhold der i gennemsnit kommer til at gøre sig gældende i et varmere klima år for år er ligeledes de højere temperaturekstremer – her defineret som ’maksimum af daglige maksimumtemperaturer’. Også her ses i modelberegningerne, at maksimumtemperaturen vil blive varmere over tid i forhold til referenceperioden år 1995–2014. Sammenlignet med referenceperioden vil maksimum-temperaturen stige i gennemsnit med 0,9°C mod år 2021–2040, 2,0°C mod år 2041–2060 og 4,1°C mod år 2081–2100. Udviklingen her peger mod bekymrende ekstreme vejrsituationer. Dette vil udgøre fx en stigende sundhedsrisiko for regionen, især for ældre, svage og udsatte borgere. Samtidig lægger varmebølger pres på energiforsyningen, når kølebehovet stiger. Som et eksempel kan det nævnes, at der i Danmark i sommeren i 2022, som følge af ekstreme temperaturer, forekom 252 varmerelaterede dødsfald, og at der i Tyskland både i sommeren 2023 og 2024 var cirka 3.000 varmerelaterede dødsfald.

KONSEKVENSER FOR SAMFUNDET

Syddanmark og Nordtyskland står over for betydelige klimaforandringer i de kommende årtier. Temperaturerne vil stige, vintrene bliver vådere og mildere, somrene

FAKTABOKS

Tabel 1a viser de forventede daglige temperaturændringer, også specifikt for sommer- (juni, juli og august) og vinterperioden (december, januar og februar) ud mod slutningen af dette århundrede. Kendetegnet er, at både middel sommertemperaturen og

Modelleret antal af frostdage for region Syddanmark og Nordtyskland i forhold til emissionsscenariet SSP3-7.0. Ændringerne er i forhold til referenceperioden 1995–2014. Udviklingen tager udgangspunkt i modelberegninger fra i alt 18 forskellige modeller (kilde: Copernicus Interactive Climate Atlas).

tørrere og ekstreme vejrhændelser vil forekomme hyppigere. Antallet af frostdage reduceres markant, hvilket ændrer fx både naturens og landbrugets vilkår. Det er nødvendigt at tilpasse samfundet til disse forandringer. Det gælder for eksempel byernes infrastruktur, landbrugets strategier, sundhedsberedskabet og forhold i relation til natur og økosystemer. Den fremtidige udvikling afhænger i høj grad af de globale udledninger af drivhusgasser. Jo hurtigere og jo mere konsekvent, reduktionerne sker, desto mindre bliver de langsigtede ændringer både lokalt og regionalt. Men uanset hvor langt ud i tid vi vurderer klimaforandringerne, er

det sikkert, at Syddanmark og Nordtyskland allerede nu befinder sig i en ny klimavirkelighed, der kræver handling både i forhold til afbødning og ikke mindst tilpasning. Udfordringen er global opvarmning med lokale og regionale konsekvenser. Projektet ClimatePol er sat i verden for at styrke Interreg-regionens modstandsdygtighed over for disse klimaforandringer. Interreg-regionen Deutschland-Danmark er Syddanmark og Nordtyskland. Projektet har tre centrale mål: at dokumentere klimaets udvikling, identificere institutionelle barrierer og muligheder for klimatilpasning samt udvikle strategier og konkrete tiltag, der kan imødegå udfordringerne n

-vintertemperaturen vil stige mere end 3 grader i forhold til år 1995–2014 (Tabel 1a). Tabel 1b viser de statistiske percentiler for udviklingen i daglig middeltemperaturændring: En percentil er en opdeling af datasættet i 100 lige store dele, hvor en bestemt percentil angiver en værdi, som en given procentdel af dataene ligger under eller lig med. Ud mod perioden år 2081–2100 er der en lav (5 procent) sandsynlighed for, at den daglige middeltemperaturudvikling bevæger sig under og over temperaturforhold på henholdsvis 2,3 og 4,9 °C (Tabel 1b).

Tabel 1a: Daglig middeltemperatur-, sommer- og vintertemperaturændring for region Syddanmark og Nordtyskland ift emissionsscenariet SSP3-7.0. Temperaturændringerne er i forhold til referenceperioden 1995–2014 (kilde: Copernicus Interactive Climate Atlas)

Tabel 1b: Percentiler for daglig middeltemperaturændring for region Syddanmark og Nordtyskland ift emissionsscenariet SSP37.0. Temperaturændringerne er i forhold til referenceperioden 1995–2014 (kilde: Copernicus Interactive Climate Atlas).

DET VIGTIGSTE ER, AT VI HJÆLPER HINANDEN!

Ny miniundersøgelse afslører, at fællesskab og sammenhold spiller en stor rolle for, hvordan vi håndterer det, når oversvømmelser eller andre kriser rammer i lokalsamfundet.

TEKST / LENE BONDE

Specialkonsulent, Kystdirektoratet

Som led i det EU-finansierede projekt RESIST har projektleder Anna Bredahl Elkjær fra Kystdirektoratet besøgt og interviewet en række mennesker i Region Midtjylland, der bor i kystområder, hvor faren for oversvømmelse og stormflod er et livsvilkår.

Danmark har ca. 8000 km kystlinje, og kun de færreste danskere bor mere end 50 kilometer fra kysten, så de fleste danskere har

et forhold til havet. Men de mennesker, der bor helt tæt ved kysten, har måske alligevel et anderledes og helt særligt forhold til havet.

Anna Bredahl Elkjær er projektleder på Kystdirektoratets aktiviteter i EU-Horizon projektet RESIST. Som navnet antyder, skal RESIST-projektet belyse, hvordan mennesker og lokalsamfund i kystområderne ruster sig til en klimaudvikling med stigende havvandstand og hyppigere oversvømmelser.

Hun fortæller: -Vi ville ikke lave en ”skrivebordsundersøgelse”. Det var vigtigt for os at finde ud af, hvordan det er at bo helt tæt på

havet. De mennesker, vi besøgte, nyder til hverdag alt det bedste, som naturen kan byde på, i form af formidable udsigter, luft og lys, men de er også udsatte og kan blive afskåret, når stormen rammer og havet viser tænder.

FÆLLESSKABET

HOLDER MODET OPPE

De historier, som blev resultatet af den lille undersøgelse, er forskellige. De er fortalt af forskellige mennesker med forskellige roller i lokalsamfundet, og som er forskellige steder i livet. Flere har prøvet at få deres hjem oversvømmet af havet, mens det for andre har

Stormfloden i oktober 2023 afskar for en tid mange øsamfund syd for bælterne fra omverdenen.

været nærved. Uanset hvad, er der dog ét udsagn, der går igen i stort set alle beretningerne: ”Vi hjælper hinanden”!

Viljen til at hjælpe og sammenholdet i lokalsamfundet beskrives af alle som helt afgørende for, at de som beboere i udsatte kystområder føler sig rustet til at tackle oversvømmelser.

Et par af interview-personerne beskriver fællesskabet som det, der styrker modet og holder optimismen ved lige, selv når vandet truer med at vende op og ned på hverdagen. Den stærke gensidige tillid og sammenhængskraft i lokalsamfundet gjorde indtryk, fortæller Anna Bredahl Elkjær: -Vi mødte alle steder en kompleks blanding af stædighed, kærlighed til naturen og ikke mindst en urokkelig tro på fællesskabet, som tilsammen udgjorde en værdifuld robusthed i krisesituationer, siger hun.

HISTORIER FRA

VANDKANTEN

Indsigterne og perspektiverne fra undersøgelsen er samlet i et lille hæfte, ”Historier fra Vandkanten”, som kan hentes på www.kyst.dk/

samarbejde-og-udvikling/resist

Her er almindelige danskeres indsigter om fællesskab og handlekraft i krisesituationer sat sammen med en række eksperters bud på, hvordan vi kan indrette vores byer og boliger i en tid, hvor vandet mange steder rykker endnu tættere på vores hverdag.

Hæftet er tænkt som en slags inspirationskatalog, som måske kan give en bredere forståelse for, hvad der rører sig i kystområderne. Samtidig mener Anna Bredahl Elkjær, at indsigterne fra RESIST-projektet kan være relevante også i forbindelse med andre typer af kriser, som fx forsyningsnedbrud.

-Selvfølgelig er det ikke nogen stor eller udtømmende undersøgelse. Men til gengæld påpeger alle de mennesker, vi har talt med, at der ligger en kæmpe værdi i, at man ikke står alene. Vores lille undersøgelse viser, at handlekraftige fællesskaber både kan opbygge robusthed til at forberede sig på krisesituationer og klare sig igennem dem, og det er vel i grunden en vigtig indsigt i en tid, hvor ”prepping” er blevet noget, vi skal forholde os til, siger Kystdirektoratets projektleder n

OM RESIST-PROJEKTET

• RESIST vil gennem innovation, videnskab og teknologi fremme resiliensen i flere af de europæiske regioner, som er sårbare over for klimaforandringer. Projektet har en praktisk ramme. RESIST handler om at finde reelle løsninger på virkelige problemer.

• Det ligger i projektets DNA, at løsningerne skal findes i samarbejde med de lokale i regionerne. Projektet vil bygge løsninger ud fra eksisterende viden, hvilket kommer til udtryk gennem klimatilpasningsdemonstrationer i fire EU-regioner.

• I Region Midt arbejdes der i projektperioden med fem spor, som inkluderer IoT grundvandslogning, XR-teknologi, demohuse, BEST Klimatilpasning og governance. De forskellige spor udmøntes af partnerne, VIA University College, Niras, Aarhus Universitet og Kystdirektoratet i samarbejde med partnerkommunerne Horsens, Lemvig, Hedensted og Randers.

• Kystdirektoratets rolle i projektet er primært at afholde interviews og workshops, der skal indsamle borgeres erfaringer med at leve med vandet tæt på.

Projektet er et EU-Horizon projekt, som løber fra januar 2023 til december 2027.

NYT KATALOG GIVER

INSPIRATION TIL HAVNEUDVIKLING

Danmarks over 300 havne har potentiale til at styrke maritimt friluftsliv, blive naturlige samlingssteder i byer og binde lokalsamfund sammen. I disse år gennemgår mange havne en forandring: De skal klimasikres eller bruges ikke længere til deres oprindelige formål, da fiskeri og

erhverv er blevet afviklet. Når havne nytænkes, er det oplagt at åbne dem op til gavn for borgere og lokalsamfund. I et nyt katalog præsenterer Friluftsrådet fem eksempler på små og store havneudviklingsprojekter i samarbejde mellem kommuner, foreninger og ildsjæle, hvor borgernes behov og det rekreative er tænkt ind fra starten. I Esbjerg udvikler kommunen en kunstig ø som et mekka for friluftsliv. Og i Røsnæs har driftige borgere åbnet den gamle fiskerihavn for nye brugere og fællesskaber som del af et stortanlagt udviklingsprojekt, der åbner halvøens landskaber for lokale borgere og turister.

Kataloget omfatter desuden projekter fra Bagenkop, Kerteminde og Knebelbro og giver konkrete råd til projektudvikling. Det henvender sig til kommuner, foreninger og alle, der drømmer om at udvikle deres lokale havn.

Læs det her: friluftsraadet.dk/ rekreative-havne

Merlin Christophersen Kommunikationskonsulent, Friluftsrådet

NYE DATA DELES: BANEDANMARKS NYE SENSORER HOLDER ØJE MED KENDT BÆVER OG

Banedanmark er i fuld gang med at installere 1200 sensorer i naturen, som de forventer er oppe ultimo 2026. Men de nuværende 2-300 sensorer har allerede afværget problemer, bl.a. fra en landskendt bæver. Samtidig er kommuner og forskningsinstitutioner ivrige for at få fingrene i målernes data, der deles frit på Danmarks Miljøportal.

En bæver er blevet landskendt for at bygge dæmning ved et gennemløb under jernbanen mellem Herning og Struer, og dermed forårsage togforsinkelser. Kraftig regn får vandstanden til at stige, vandets vej ændres, og hvis bæverens dæmning bliver for høj, vokser risikoen for underminering af jernbanen.

I dag kan Banedanmark følge udviklingen i realtid. Nye sensorer måler vandstanden både før og efter gennemløbet,

og når niveauerne bliver kritiske, kan beredskabet reagere i tide

Bæveren er kun ét eksempel på, hvorfor Banedanmark i disse år udruller et landsdækkende system af sensorer langs jernbanen. Sensorerne fungerer som tidlige advarsler og overvåger vandstand ved gennemløb, dræn og broer.

En central del af Banedanmarks tilgang er, at data fra sensorerne deles åbent. Data samles ind via VandaHydro, og stilles frit til rådighed via den fællesoffentlige platform Kemidata, som drives af Danmarks Miljøportal.

Banedanmarks vandmålinger indgår frit tilgængelige for alle sammen med andre vandmålinger på kemidata.miljoeportal.dk

NY NETVÆRKSGRUPPE I KTC

En ny netværksgruppe er netop opstået i KTC med fokus på byggeri og anlæg i Forsvaret.

Byggeri og anlæg fylder mere end nogensinde i Forsvaret, og det skaber både muligheder og udfordringer i de berørte kommuner. Forsvaret har udpeget 15

kommuner, hvor der forventes omfattende byggearbejder, og disse kommuner inviteres til en møderække om de kommende udfordringer.

Første møde i gruppen var fredag den 6. februar, hvor også Forsvaret deltog. Du kan sagtens nå at komme med i netværket, hvis det er relevant for dig. Du er velkommen til at tage fat i KTC sekretariatet for mere information: ktc@ktc.dk

KAN DU SE ET BEHOV FOR ET NETVÆRK?

Medarbejdere i kommunerne på klima-, teknik- og miljøområdet har alle adgang til at lave digitale netværk på KTC.dk. Herinde hjælper systemet med at holde styr på mailadresserne og sørge for, at materialet bliver distribueret mellem medlemmerne. Netværket kan både være lukket og dermed afgrænset, men det kan også være åbent, hvis man for eksempel gerne vil stille materialet til rådighed for alle.

KTC’s sekretariat hjælper gerne i opstarten med erfaring fra etablering af andre netværk.

Vi sender også gerne et godt tip afsted til dig straks, hvis du tænker på at oprette en netværksgruppe. Mange netværk får ofte et meget kort liv, hvis man ikke laver en klar aftale om, hvem mødelederen og dermed den ansvarlige for dagsordenen er. Det kan være, at man i gruppen beslutter, at der skal være en ny mødeleder fra gang til gang, men sørg for at have en ny udpeget, inden I går ud fra et møde.

Skriv gerne til KTC sekretariatet for at høre mere om mulighederne for netværk i KTC-regi: ktc@ktc.dk

DOBBELT SÅ MANGE OM AT DELE PÅ 3 ÅR

LinkedIn er en vigtig kanal til at fortælle om KTC’s arbejde. Siden 2023 har vi gjort det mere målrettet, og det betyder, at vi i dag har næsten dobbelt så mange følgere, som vi havde den 3. januar 2023.

I skrivende stund har vi 1509 følgere, hvor vi i januar 2023 skrev 779 følgere. Vi har især haft fokus på følgende:

• Synlighed: Antallet af opslag (inklusive genopslag) ligger på cirka to om ugen

• Formidlingsform: Vi bruger video for at skabe mere liv – for eksempel stemningsvideoer i forbindelse med vores konferencer

• Indhold: Typer af indhold – vi har især haft fokus på navnenyheder

HVAD FÅR FLEST REAKTIONER?

Det kan være en udfordring at få følgere og andre til at reagere på en virksomhedsside på LinkedIn – og det kender vi nok fra os selv. Man er mere tilbøjelig til

at reagere på et opslag, hvor man kender personen bag. Navnenyheder er derfor ikke overraskende det, som KTC’s følgere og eksterne reagerer mest på. Vi formoder, at det er nemmere for folk at forholde sig til en person end en virksomhed. Vi skriver blandt andet et kort portræt, når der

kommer en ny forperson i KTC’s bestyrelse, i en faggruppe eller i en kreds. KTC sidder i flere udvalg, og når der bliver udråbt en ny repræsentant fra KTC til en af de poster, siger vi det også gerne højt og laver et kort portræt af vedkommende.

Følg KTC på LinkedIn ved at søge på Kommunalteknisk Chefforening

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2026

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Nr. Udgivelsesdato

1 26. januar 10. december 26. november Energi & forsyning Natur & miljø

2 2. marts 30. januar 19. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage

3 13. april 4. marts 16. februar Mobilitet & infrastruktur Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, 16.-17. april

4 11. maj 8. april 23. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 18.-19. maj

5 10. august 17. juni 1. juni Kyst, havne & beredskab Klimatilpasning

6 14. september 17. august 3. august Byggeri & ejendomme Almen bolig

7 19. oktober 21. september 7. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 22.-23. oktober Byggelovsdage

8 7. december 9. november 26. oktober Ledelse Mobilitet & infrastruktur