Teknik & Miljø - Januar 2026

ENERGI & FORSYNING: BORGERNE ER BEDRE END DERES RYGTE

FRA FAGLIG EKSPERT TIL RELATIONSLEDER

NATUR & MILJØ: ÉT TRÆ, ÉT SKILT, ÉN DAG

VINTERBADNING BOOMER

Vi GLÆDER os til DIT bidrag

Kontakt redaktør

SINE NORSAHL redaktion@ktc.dk

SKRIV I TEKNIK & MILJØ

DIN VIDEN ER VIGTIG!

TEKNIK & MILJØ-magasinet er til, for at vi kan DELE viden, tænke NYT, tænke BREDT og tænke SAMMEN.

Indhold i spalterne her i magasinet kommer ud at virke i hele landet.

- I Teknik og Miljø i kommunerne.

- I styrelser og interesseorganisationer.

- I hele rådgiverbranchen.

- I dit lokale byråd og på Christiansborg.

STOFOMRÅDER

Vi er interesserede i spændende artikler til ALLE vores målgrupper. Vi formidler viden om f.eks.:

- Byudvikling, planlægning og politik.

- Ledelse, udvikling og organisation.

- Klima, energipolitik og affald.

- Veje, trafik og trafiksikkerhed.

- Miljø- og naturforvaltning.

- Ejendomme og almene boliger.

- Digitalforvaltning og GIS.

Max. 6000 anslag i Word. Brug overskrifter og underoverskrifter. Medsend illustrationer og billeder pr. mail. Brug gerne faktabokse og forklaringer, og husk endelig billedtekster og fotokreditering. Vi skal også bruge data på skribent(er), f.eks. navn, stilling/titel og arbejdssted.

TEKST / HENRIK SEIDING

KTC Bestyrelse

SOCIAL BÆREDYGTIGHED KRÆVER BOLIGPOLITIK MED KANT

Byudvikling handler ikke kun om mursten og lokalplaner – det handler om mennesker, om fællesskaber og om at sikre, at vores byer og lokalsamfund udvikler sig i en retning, hvor der er plads til flere og mere forskellighed. Mange kommuner arbejder i disse år med en boligpolitisk tilgang til byudvikling, hvor social bæredygtighed ikke blot er en velment ambition, men et styrende princip.

Vi ser i mange af de store byer områder, hvor bestemte boligtyper og ejerformer dominerer. Det skaber skævheder og begrænser mobiliteten på boligmarkedet. Når vi udvikler nye byområder, må vi derfor aktivt fremme blandede bydele, hvor ejerboliger, almene boliger og alternative boformer understøtter hinanden og giver grobund for socialt robuste fællesskaber. Mange almene boligområder er i gang med nødvendige transformationer. Ensidige bebyggelser og social udsathed skal imødegås med både fysiske forandringer og boligsociale indsatser. Det handler ikke blot om renovering – men om at tilføre nye ejerformer og skabe variation. Strategisk udlejning og flyttekæder kan åbne boligmarkedet for nye beboergrupper og bidrage til en sundere sammensætning.

Ejerboliger spiller en vigtig rolle – ikke som modsætning til almene boliger, men som en motor for bevægelse. Når nye ejerboliger bygges, skaber det ringe i vandet: En børnefamilie flytter ind, og deres tidligere bolig bliver tilgængelig for en ny husstand. Det er boligpolitik med blik for helheden – og med respekt for borgernes forskellige ønsker og livsfaser.

Ikke blot med måltal, men med reelle redskaber til at styre udviklingen – også dér, hvor det udfordrer vanetænkningen. Den blandede by og det inkluderende lokalsamfund opstår ikke af sig selv. Det kræver mod, prioriteringer og politisk vilje til at fastholde balancer –også når de støder på modstand. En boligpolitik med kant insisterer på, at velfærd ikke kun handler om daginstitutioner og ældrepleje – men i høj grad om adgang til en god bolig i det rigtige lokalmiljø. Hvis vi vil sikre social bæredygtighed, må vi tage styring. For det sker ikke af sig selv.

Udgiver

TechMedia A/S

Naverland 35 2600 Glostrup T. 4324 2628 info@techmedia.dk www.techmedia.dk

I samarbejde med

Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk www.ktc.dk

Hvis vi vil en blandet kommune, må vi turde blande os

Men vi skal også turde udfordre vanetænkningen. Parcelhuse og klassiske ejerboliger er vigtige, men vi må se bredere: villakompaktgrunde, blandede bebyggelser og delegerede bygherremodeller er eksempler på løsninger, der understøtter større mangfoldighed. Vi må tænke i boligformer, der både skaber kvalitet og fremmer blandede beboersammensætninger.

Det forudsætter, at kommuneplanen sætter en tydelig retning.

Ansvarshavende redaktør

Sine Norsahl T. 2087 9630 redaktion@ktc.dk

Annoncer René Bodin T. 4324 2647 je@techmedia.dk

Annoncekoordinator

Trine Plass T. 4324 2612 tp@techmedia.dk

Layout

Trine Plass, TechMedia A/S

Forsidefoto: Visit Faaborg

Tryk

PE Offset A/S Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Godthåbsvej 83 8660 Skanderborg T. 7228 2804 ktc@ktc.dk

Hvis vi vil en blandet kommune, må vi turde blande os.

Det kræver også, at vi i kommunerne planlægger bredt og holistisk – på tværs af bolig, mobilitet, klima og velfærd. Og vi har brug for, at staten tager medansvar og bidrager med de nødvendige rammebetingelser. Uden stærke nationale værktøjer og en fleksibel planlov bliver det svært at sikre social balance i hele landet. Kommunerne står klar til at tage ansvar – men vi kan ikke løfte det alene.

ISSN: 1902-2654 (tryk)

ISSN: 2596-4216 (online)

Abonnementspris Kr. 1.110,- + moms om året for 8 numre

Løssalg Kr. 179,- +moms inklusive forsendelse

Oplag 2.023

Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

Temaindhold

CO2-UDLEDNING NÆSTEN

HALVERET VED

ELEKTRIFICERING

AF KLOAKSTRØMPEFORINGER

I august 2025 testede Frederiksberg Forsyning CO2-besparelsespotentialet ved elektrificering af processer i strømpeforingsarbejdet.

SIDE 42

NY JORDKØBSMODEL

SKAL SKABE STØRRE

SAMMENHÆNGENDE

SKOV- OG NATUROMRÅDER

Det er nærmest en jordkarrusel til grøn arealomlægning, som Klimaskovfonden netop har trykket på startknappen til.

SIDE 10

DENNE UDGAVES TEMAER:

NATUR & MILJØ

ENERGI & FORSYNING

HVERDAGSARKITEKTUR ER VORES FÆLLES ANLIGGENDE

Hvad gør arkitekturen ved os? Og hvordan får vi øje på arkitektonisk kvalitet? Det blev undersøgt med Odense Arkitekturpris 2025.

SIDE 34

FRA FAGLIG EKSPERT TIL RELATIONSLEDER

– hvorfor emotionel intelligens er nøglen til moderne teknisk ledelse

SIDE 44

JORDENS

POTENTIALE GIVER

SVARENE, SOM GRØN

TREPART HAR BRUG FOR

Roskilde Universitets værktøj til helhedsorienteret arealplanlægning kan gennem jordens potentiale vise, hvordan drikkevand, natur, klima og landbrug kan planlægges i sammenhæng.

SIDE 19

SKIVE UDVIKLER HELHEDSPLAN FOR VEJENE

Skive Kommune udvider samarbejdet med ledningsejerne for at planlægge aktiviteter i vejene flere år frem.

En helhedsplan vil medføre færre gener for borgerne

SIDE 40

Konferencer 2026

Sæt kryds i kalenderen allerede nu

10/3 Vejsektorens Sikkerhedsdag

27/5 Vand - Veje og Infrastruktur

7/10 Vejjuradagen

4/11 Vejarbejdsdagen

3 Social bæredygtighed kræver boligpolitik med kant

8 KTC Bestyrelsen er konstitueret

Ny grøn milepæl i Albertslund

Kommune: Klimaselskabs første solceller er nu i drift

TEMA: NATUR & MILJØ

10 Ny jordkøbsmodel skal skabe større sammenhængende skov- og naturområder

12 Økologi kan være nøglen til at komme i mål med den grønne trepart

14 Ét træ, ét skilt, én dag: Danske kommuner inviteres til europæisk kampagne

16 Vinterbadning boomer

PLANLÆGNING

19 Jordens potentiale giver svarene, som Grøn Trepart har brug for

22 Naturgenopretning som løftestang: I Lemvig samtænkes turisme, klima og bosætning

ENERGI

24 Borgerne er bedre end deres rygte

26 Ny grøn milepæl i Albertslund Kommune: Klimaselskabs første solceller er nu i drift

AFFALD & RESSOURCER

27 Nordværk sparer mere end 12 mio. kr. på fælles affaldsudbud

28 Et år med styrket affaldstilsyn

BYGGERI & EJENDOMME

30 Modulær genbrugsstation skyder op i Rødovre

32 Naturværkstedet i Thy er et håndbygget vartegn for Naturlandsbyen

34 Hverdagsarkitektur er vores fælles anliggende

MOBILITET & INFRASTRUKTUR

38 Asfaltbranchens vej til grøn omstilling går gennem kommunerne

TEMA: FORSYNING

40 Skive udvikler helhedsplan for vejene

42 CO2-udledning næsten halveret ved elektrificering af kloakstrømpeforinger

32 Naturværkstedet i Thy er et håndbygget vartegn for Naturlandsbyen

LEDELSE

44 Fra faglig ekspert til relationsleder

38 Asfaltbranchens vej til grøn omstilling går gennem kommunerne

KTC BESTYRELSEN ER KONSTITUERET

KTC Bestyrelsen konstituerede sig den 24. oktober 2025 og består af:

BESTYRELSEN

REFERENCEBESTYRELSESMEDLEM

Du finder altid en opdateret medlemsliste for faggrupperne på www.ktc.dk, følg dette link: www.ktc.dk/ ktc-faggrupper

Christina Egsvang Føns Kommunale Ejendomme & Miljø og Grundvand

Henrik Seiding Digital Forvaltning & Klima, energi og Ressourcer

Kristine Klæbel

Almen Bolig & Byggelov

Peter Søndergaard Veje, Trafik og Trafiksikkerhed

Maj Green Planlægning

Peter Albeck Laursen Ledelse & Natur og Overfladevand

NATUR & MILJØ 2026

Samspil & sammenhæng

Natur & Miljø 2026 stiller skarpt på samspil og sammenhæng – som vi skaber i fællesskab.

Vi skal skabe sammenhæng og sikre helheden i det store arbejde, som ligger foran os, når vi skal fra mødebordet og ud i naturen, på marken eller ved kysten.

Hvordan skaber vi samspil og inspirerer til handling på tværs af vores forskellige fagområder og sektorer? Eller når vi skal ud at sikre lokal opbakning, når forandringerne skal gennemføres? Hvordan kommer vi i mål og skaber sammenhæng for borgerne? Hvordan bliver naturen en partner?

Alt det og meget mere forsøger vi at give dig svar på under Natur & Miljø 2026. Det er ikke sikkert, at der kommer et klart svar på alle spørgsmål, men vi sørger for, at du får viden og fremgangsmåder på tværs af sektorer og kommuner med hjem.

Vi glæder os til at se dig på Natur & Miljø 2026.

KOM MED PÅ

NATUR & MILJØ 2026

ODENSE CONGRESS CENTER

Den 18. – 19. maj 2026 Tilmeldingen åbner den 5. februar 2026 www.naturogmiljoe.dk

EARLY BIRD TILBUD

Spar op til 750,- ved tilmelding senest den 8. marts

EnviNa og KTC arrangerer konferencen Kontakt os på ktc@ktc.dk

Ny jordkøbsmodel skal skabe større sammenhængende skov- og naturområder

Det er nærmest en jordkarrusel til grøn arealomlægning , som Klimaskovfonden netop har trykket på startknappen til. I modellen vil Klimaskovfonden eje arealer midlertidigt, for at omdanne landbrugsarealet til skov og natur

Klimaskovfonden køber, omlægger og sælger igen for mere målrettet at kunne skabe større sammenhængende skov- og naturområder. Fonden vil gerne samarbejde med kommuner om at skabe mest mulig lokal værdi.

TEKST / ASTRID BJØRG MORTENSEN

Chefkonsulent, Klimaskovfonden

Køb af landbrugsarealer, omlægning til skov og natur, videresalg. Og geninvestering af midlerne i nye ejendomme, der skal omlægges. Det er essensen i en ny jordkøbsmodel, som Klimaskovfonden har taget i brug som supplement til tilskudsordningen til skovrejsning. Modellen indebærer, at Klimaskovfonden påtager sig det tab af jordværdien, der potentielt sker, når landbrugsjord tages ud af drift og bliver til naturejendomme. Det kan lade sig gøre i kraft af en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på 200 millioner kroner tidligere på året.

Formålet med modellen er at sætte omdannelsen af landbrugsarealer op i fart, men modellen er i høj grad også et værktøj til at kunne målrette arbejdet med Den Grønne Treparts ambition om at skabe større sammenhængende skov- og naturområder.

-Med jordkøbsmodellen har vi fået endnu et værktøj, vi kan tage i brug i vores arbejde med at sætte fart i skovrejsningen, og det skal især bruges til at købe og omdanne landbrugsarealer, hvor det bidrager til at binde eksisterende natur sammen og skabe større sammenhængende skov- og naturområder, der både har en effekt på klima, men også natur og miljø, siger Poul Erik Lauridsen, direktør i Klimaskovfonden.

Klimaskovfonden har netop købt sin første ejendom efter den nye model, og i følge minister for grøn trepart Jeppe Bruus rammer det lige ind i hjertet af, hvad Den Grønne Trepart kan:

-Den Grønne Trepart bevæger sig nu for alvor fremad og bliver konkret. Det er fedt, at Klimaskovfonden er kommet godt fra start med det første projekt finansieret af midler fra Novo Nordisk Fonden, der rammer lige ind i hjertet af, hvad treparten handler om. Marker bliver til skov, og samarbejde bliver til levende natur. Projektet i Kolding viser, hvad vi kan opnå, når vi arbejder sammen på tværs af stat, kommuner, virksomheder og fonde, der alle trækker i samme retning for at skabe et nyt grønt danmarkskort. Jeg glæder mig til at følge projektet og til en dag at gå en tur igennem de nye skove ved Kolding, siger Jeppe Bruus om købet.

FØRSTE EJENDOM ER KØBT

I starten af november kunne Klimaskovfonden melde det første køb ud: en ejendom på 93 hektar i Kolding Kommune, der vil komme til at indgå i et stort sammenhængende skov- og naturområde, der omfatter Kolding Ådal, Vester Nebel Ådal og Dons-søerne og er prioriteret i Kolding Kommunes biodiversitetsstrategi. Samtidig er der vigtige drikkevandsinteresser på arealet, der ligger op til Trudsbro Vandværk, der leverer vand til to tredjedele af Kolding.

Derfor er forsyningsselskabet EWII Vand (tidligere Trefor) også gået med i projektet.

borgere. En af dem er Jørn Chemnitz, der udover at være nabo til arealerne også er formand for Kolding Kommunes udvalg for Natur, Miljø og Klima og med i Lokal Trepart Lillebælt/Jylland.

Vi kan simpelthen smide den gule refleksvest og få en oplevelse i naturen

- Jørn Chemnitz

-Det er en del af EWII Vands strategi at opnå den bedst mulige grundvandsbeskyttelse, så vi også i fremtiden kan levere rent drikkevand. Med dette samarbejde kommer vi et skridt videre i Kolding-området. Ved at omdanne et sårbart område fra landbrugsjord til skov og natur sikrer vi, at der ikke bliver benyttet pesticider, der ellers risikerede at ende i grundvandet. Det er den bedste grundvandsbeskyttelse, vi kan ønske os, siger Johannes Dalegaard Guldbæk, direktør i EWII Vand.

LOKAL BEGEJSTRING

FOR UDSIGT TIL NY NATUR

Samarbejdet om mere natur vækker glæde i Kolding Kommune:

-Vi er utrolig glade for, at Klimaskovfonden har valgt at købe deres første ejendom netop i Kolding. Projektet bliver et stærkt eksempel på, hvordan vi bedst muligt omsætter den grønne trepart til virkelighed ved at sikre flere gevinster på ét areal og på den måde udnytter vores arealer bedst muligt. Når Klimaskovfonden etablerer et stort skov- og naturområde, får vi på én gang beskyttet drikkevandet, styrket biodiversiteten og reduceret udledningen af kvælstof og CO₂, siger borgmester Knud Erik Langhoff.

På de arealer, Klimaskovfonden køber, vil der både blive plantet blandet skov, skabt lysåben natur og områder, hvor skoven kommer gennem naturlig tilgroning. Der er ådale på begge sider af arealet, og omdannelse til skov vil samtidig nedbringe udledningen af kvælstof til Kolding Fjord.

Udsigten til ny natur vækker begejstring hos lokale

-Det her er helt perfekt. Vi får bundet naturområder sammen, og området indgår i vores biodiversitetsstrategi omkring Kolding Ådal og Vester Nebel Ådal. Det er helt afgørende for beskyttelsen af en væsentlig del af Koldings drikkevand, og så kan vi lokalt også komme til at gå andre steder end langs landevejen. Vi kan simpelthen smide den gule refleksvest og få en oplevelse i naturen i stedet. Det her en kæmpe hjælp til at få tingene til at ske, siger Jørn Chemnitz.

De kommende år vil Klimaskovfonden sætte farten på jordkarrusellen op og prioritere at købe ejendomme, hvor hensyn til både klima, drikkevandsbeskyttelse, vandmiljø, naturværdier og lokalsamfund kan integreres på samme areal n

ØKOLOGI KAN VÆRE NØGLEN TIL AT KOMME I MÅL MED DEN GRØNNE TREPART

Med den grønne trepart skal der ændres driftsform på 400.000 hektar landbrugsareal. Innovationscenter for Økologisk Landbrug opfordrer de nye byråd til at tænke økologi ind i indsatsplaner og implementering . For hvorfor ikke bruge nogle af de udpegede arealer til at producere økologiske fødevarer? Derudover opfordrer de kommuner til at tilbyde landmænd muligheden for at omlægge de arealer til økologi

TEKST / SIMON MØBJERG SØRENSEN

Kommunikationskonsulent, projektleder, Økologisk Landsforening

Idet meste af 2025 har 23 lokale treparter arbejdet, vurderet og forhandlet om, hvordan de kan være med til at implementere den grønne trepart, som blev vedtaget i november sidste år. Nu skal indsatsplanerne godkendes i de nyvalgte byråd rundt omkring i landet, inden arbejdet

med implementeringen går i gang, og der kommer Innovationscenter for Økologisk Landbrug nu med en opfordring.

-Kommunerne er vigtige aktører i arbejdet med at sikre den fordobling af det økologiske areal, som man ønsker med den grønne trepart. Tænk økologi ind på kom -

munens egne jorder, på de jorde, der skal have ny driftsform, og på de bedrifter, der ligger udenfor indsatsplanerne. Økologien er en samlet pakke, der tager hensyn til miljø, natur, næringsstoffer, biodiversitet, grundvand og klima på samme tid. På den måde kan økologien hjælpe med at køre den

grønne trepart i mål, siger Jens Peter Hermansen, chefkonsulent hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Pointen er, at kommunerne står med en mulighed for både at aktivere nogle af de 400.000 hektar jord, og den jord der bliver tilbage. Der er nemlig gode muligheder for at dyrke økologiske fødevarer på de jorde, hvor den nuværende driftsform skal ændres. Det kan være på måder, som både kan tilgodese krav om reduceret tilførsel af næringsstoffer, beskyttelse af drikkevandsressourcer eller ønsket om naturpleje med ekstensiv afgræsning og fokus på biodiversitet.

Økologien kan også bidrage til den grønne trepart på de jorde, der ikke er omfattet af indsatsplaner, fordi økologi reducerer landbrugets påvirkning af vandmiljøet. Ifølge indberetninger i gødningsregnskaber 2022/2023 udbringer økologi i gennemsnit cirka 100 kilo kvælstof mindre per hektar i form af

gødning og udleder derfor mindre kvælstof til vores vandmiljø. Altså kan økologi hjælpe med at komme iltsvind til livs og genskabe livet i vores have og fjorde.

Det harmonerer alt sammen med den grønne treparts ide om at udbrede økologien og opfylde fordoblingsmålet og kan hjælpe til at gøre Danmarks og de enkelte kommuners bidrag til den grønne omstilling større. Samtidig kan det være med til at sikre et landbrug, der er i positivt samspil med den natur, aftalen om den grønne trepart lægger op til at skabe. Men det kræver et særligt blik for alle detaljerne i implementeringen af trepartsaftalerne i kommunerne, hvis økologi skal spille den nøglerolle, som den har potentialet til. -Det skal være attraktivt for landmanden at være økolog, så man er nødt til at indrette systemet, så det giver nogle gunstige vilkår for den fremtidige drift. Her er det eksempelvis vigtigt at få

udformet kontrakter og aftaler om den fremtidige drift på en måde, som fortsat gør det muligt for landmændene at søge økologiske arealtilskud, siger Jens Peter Hermansen.

HJÆLP TIL HELHEDSPLANER

OG OMLÆGNINGSTJEK

En ting er ambitionerne om at hjælpe den grønne omstilling på vej med den grønne trepart og med den økologiske fordoblingsmålsætning. En anden er, hvordan man konkret kan gøre det, og der kan de 98 nysammensatte byråd i landets kommuner få assistance til at hjælpe den grønne omstilling på vej til gavn for bl.a. det lokale vandmiljø og drikkevand.

-Har man som kommune et større omlægningsprojekt, og har man brug for en sparringspartner til at udarbejde et bud på en helhedsplan for et lidt større område, vil vi gerne hjælpe, siger Jens Peter Hermansen og understreger, at der også er hjælp at hente for den enkelte landmand.

For et af de greb, der er nemt og hurtigt at gribe efter, er at tilbyde kommunens landmænd mulighed for at lægge om fra konventionel til økologisk drift.

-Vi oplever, at mange landmænd er nysgerrige på økologi, men har brug for et konkret overblik over, hvordan det kan fungere på deres bedrift. Vi har mange års erfaring med at samarbejde med kommuner om at tilbyde omlægningstjek på de landbrug, der ønsker det. Det kan give dem det overblik, der måske mangler for, at de lægger om til økologisk drift.

ØKOLOGI SOM VIRKEMIDDEL

I DEN GRØNNE TREPART MÅLET FOR 2030:

Regeringen og partierne bag landbrugsaftalen har et politisk mål om, at det økologiske landbrugsareal skal være fordoblet i 2030. Fordoblingsmålet er gentaget i den grønne trepart.

Hvad er et omlægningstjek?

Et gratis tilbud fra Innovationscenter for Økologisk Landbrug til konventionelle landmænd, der overvejer at lægge om. En konsulent gennemgår bedriften og leverer en bedriftsspecifik rapport med muligheder og barrierer ved omlægning til økologisk drift.

Ét træ, ét skilt, én dag: Danske kommuner inviteres til europæisk kampagne om bytræers værdi

European TreeTag Campaign 2026 sætter fokus på alt det, træer gør for os

Hvordan synliggør man alt det, bytræer gør for klima, trivsel og byliv – på en måde, som får borgere og politikere til at forstå det?

European TreeTag Campaign 2026 giver et enkelt svar: ét træ, ét skilt, én dag.

TEKST / EMILIE KJÆR

Ejer, Grønt Aftryk

Den 18. september 2026 får hvert deltagende træ sit eget

“TreeTag”, der fortæller om art, størrelse og konkrete økosystemtjenester som CO₂-optag, iltproduktion, vandtilbageholdelse og luftfiltrering. Skiltet gør træets værdi synlig i byrummet og tydeliggør, at

TreeTag Kolding Kommune.

Foto: Henrik

Abildgaard

Nonnegaard

TreeTag-skilt – bliv klar til kampagnedagen den 18. september 2026.

HVAD ER I-TREE?

i-Tree er et internationalt værktøj udviklet af USDA Forest Service, der sætter tal samt kroner og øre på træers økosystemtjenester – fx CO₂optag, fjernelse af luftforurening, besparelser for kloaksystemet og iltproduktion.

bytræer er aktive medspillere i den grønne omstilling.

Konceptet er enkelt: Kommunen vælger ét træ og indsender data om art, højde, bredde og stammeomkreds. Grønt Aftryk beregner træets økosystemtjenester via i-Tree og leverer et færdigt skilt til opsætning på kampagnedagen, så træets ”CV” kan blive synligt for hele byen. Ét træ kan ikke løse klimakrisen alene – men det kan fortælle historien om, hvorfor bynatur er vigtig, synliggøre værdien af grønne investeringer og skabe dialog mellem forvaltning, politikere og borgere. Kampagnen er gratis at deltage i, og målet er klart: Alle landets kommuner skal være med.

ET EUROPÆISK FÆLLESSKAB

European TreeTag Campaign er et samarbejde mellem Grønt Aftryk, som står for kampagnen i Danmark, og partnere i 10 lande. Belgien, Tyskland, Nederlandene, Italien, Polen, Portugal, Schweiz, Sverige, Norge og Spanien står klar, og i Danmark har 24 kommuner allerede tilmeldt sig 2026-kampagnen – herunder Kolding, Holbæk, Ballerup, Herlev, Lejre, Læsø, Sorø og Ikast-Brande – og flere kommer løbende til. Målet er, at alle landets kommuner deltager.

HVORFOR ER

BYTRÆER SÅ VIGTIGE?

Byerne står midt i en markant klimadagsorden. Højere temperaturer, øget belastning på kloaksystemer og behovet for robuste, sunde byrum stiller nye krav til kommunernes grønne forvaltning. Her spiller bytræer en langt større rolle, end de fleste borgere – og beslutningstagere – er klar over.

KLIMA OG MILJØ

Bytræer spiller en nøglerolle i lokal klimatilpasning. De binder CO₂,

filtrerer forurening og reducerer varme-ø-effekten ved at give skygge og køle. En undersøgelse fra Manchester viste, at der på en sommerdag kunne være 32 grader i bymidten, mens der i byens større parker kun var 18 grader.

Træernes rødder og kronedække mindsker afstrømning, aflaster kloaksystemer og reducerer risikoen for oversvømmelser ved at forsinke og opfange regnvand. Det gør dem til en essentiel del af fremtidens klimasikring.

Grønne byrum dokumenteres igen og igen til at forbedre mental sundhed. Ved at gøre træer til en del af vores hverdag mindskes risikoen for kroniske sygdomme, depression og angst; de forlænger levealderen, reducerer stress og forbedrer den kognitive funktion. Flere studier viser desuden, at grønne områder øger ejendomspriser, styrker butiksliv og forbedrer medarbejdertrivsel. Træer er derfor ikke kun et klimaaktiv – men også en økonomisk investering. Det er heller ikke kun mennesker, som nyder godt af bytræerne. De fungerer som levesteder for fugle, insekter og smådyr; ét gammelt egetræ kan fx have tilknyttet over 1.000 forskellige arter.

Når man sætter tal, kroner og øre på træernes bidrag, bliver det lettere for politikere og borgere at forstå værdien af langsigtede investeringer i driftsbudgetter, bevaringsstrategier og grøn planlægning.

HVORFOR ER

KAMPAGNEN VIGTIG?

European TreeTag Campaign er vigtig, fordi den synliggør en værdi, som ellers ofte forbliver skjult i den kommunale hverdag. Bytræer spiller en afgørende rolle i klimatilpasning, biodiversitet og borgernes sundhed, men deres betydning kan være svær at formidle – både internt i kommunen og i det politiske rum.

Med TreeTag bliver træernes konkrete bidrag gjort forståelige for alle. Det styrker beslutningsgrundlaget, skaber opbakning til grønne investeringer og gør det lettere at argumentere for bevaring, pleje og nyplantning.

Træers værdi er enorm – men ofte usynlig. Når tal står på et skilt i byrummet, bliver de pludselig lette at forstå og svære at ignorere. Kampagnen giver borgerne et direkte møde med bynaturen og øger forståelsen for, hvorfor træer er vigtige.

EN FÆLLES STEMME FOR TRÆERNE

European TreeTag Campaign er mere end en kampagne. Det er et signal om, at Europa – og Danmark – tager bynatur alvorligt. Når tallene kommer på et skilt i bybilledet, skaber det samtaler – både internt i kommunen og ude blandt borgerne. Det er netop dén dialog, kampagnen stræber efter at styrke n

SÅDAN DELTAGER DIN KOMMUNE

EUROPEAN TREETAG CAMPAIGN 2026

Kampagnedag: 18. september 2026

Det er gratis for alle danske kommuner at deltage. Kommunen vælger ét træ og indsender følgende oplysninger til info@gront-aftryk.dk:

• Træets art

• Stammeomkreds, højde og bredde

Herefter står Grønt Aftryk for alt det praktiske: udregninger, design og forsendelse af skiltet.

VIGTIGE DATOER:

• 29. maj 2026: Sidste frist for indsendelse af trædata

• 4. august 2026: TreeTags sendes til kommunerne

• 18. september 2026: Kampagnedag – opsætning af skilte

KONTAKT:

Emilie Kjær, Ejer, Grønt Aftryk info@gront-aftryk.dk www.gront-aftryk.dk/eutreetag26

VINTERBADNING BOOMER

Over 88.000 danskere vinterbader, og tendensen er kraftigt stigende. Gode faciliteter og Vinterbadepunkter kan støtte op om det lokale liv i vinterhalvåret , skabe aktiviteter og fællesskab og samtidig understøtte erhvervsudvikling og turisme, lyder det fra Faaborg-Midtfyn Kommune, der har fem Vinterbadepunkter

Vinterbadning trender. -Der er rigtig mange, der har fundet ud af, at et bad i det kolde vand er skønt, siger Jørgen Hedevang. Her tager badende et iskoldt dyp i Havnebadet i Faaborg, som er et af Faaborg-Midtfyn Kommunes fem Vinterbadepunkter.

TEKST / MERLIN CHRISTOPHERSEN

Kommunikationskonsulent, Friluftsrådet

”Det er da fuldstændig vanvittigt at nedsænke sig i koldt vand.”

Sådan tænkte Jørgen Hedevang, indtil en gruppe venner for efterhånden mange år siden tog ham

med ud til en nytårsdukkert. Han blev grebet af oplevelsen og er i dag en passioneret vinterbader og formand for Vinterbadeforeninger i Danmark (VID).

Foto: Visit Faaborg.

Jørgen Hedevang er ikke ene om at være blevet begejstret for vinterbadning. Siden VID begyndte at opgøre sine medlemstal i 2009, er antallet af vinterbadere i Danmark mere end ottedoblet fra små 11.000 til over 88.000. Samtidig er antallet af vinterbadeforeninger steget fra 17 til 206 i dag.

-Det er næsten som at sparke åbne døre ind. Kurven har længe været stejl, og den fortsætter op ad. Og tallene her dækker jo udelukkende over vores medlemsforeninger og deres medlemmer. Vi har ikke tal på det, men vores fornemmelse er, at der også udenfor foreningerne er rigtig mange, der har fundet ud af, at et bad i det kolde vand er skønt. Så det samlede antal vinterbadere er nok en del større, siger Jørgen Hedevang.

VINTERBADNING ER COOL

Selv er Jørgen Hedevang medlem af Vikingeklubben Isbjørnen i Aalborg. Her oplever han, hvad det er, der trækker folk til.

-I mange aldersgrupper er vinterbadning simpelthen blevet cool. Alle, men nok især de lidt ældre medlemmer, bliver tiltrukket af socialt samvær, hygge og aktiviteter sammen. Min oplevelse er, at vinterbadning kan noget i alle livsfaser. Og så er vinterbadning også beslægtet med en større wellnesstrend. Det er nærende for krop og velvære. Vinterbadning er et udtryk for det gode liv, siger han. VID oplever, at det er de klubber, der har saunaer, der har den største medlemsfremgang.

-Vi i Aalborg og også andre klubber bygger flere saunaer og omklædningsfaciliteter for at efterkomme efterspørgslen, og faciliteterne skaber så igen mere efterspørgsel. Det er ligesom en dynamo, der er sat i gang, som bare drejer hurtigere og hurtigere, siger Jørgen Hedevang.

VINTERBADEPUNKTER

SIKRER GODE FORHOLD

I Hedensted Kommune er den gamle færgemole i Juelsminde et andet sted, hvor man virkelig har kunnet mærke efterspørgslen efter vinterbadning. Da Juelsminde Vinterbadere i 2019 søgte midler til nye saunaanlæg og omklædningsfaciliteter, kunne foreningen notere sig 45 medlemmer. I dag har foreningen med 700 medlemmer måttet lukke for yderligere optag og har 93 på venteliste. Udviklingen er sket på baggrund af, at Juelsminde Vinterbadere fik støtte til det planlagte saunaanlæg og omklædningsfaciliteterne, der

VINTERBADEPUNKT

Vinterbadepunkt er et kvalitetsstempel til særligt gode vinterbadesteder, der garanterer sikkerhed, god badevandskvalitet og basal infrastruktur. Ordningen startede som pilotprojekt i 2021 med tre badesteder. I dag findes der 22 Vinterbadepunkter i 11 kommuner. En mærkning koster 5.500 kr. pr. sæson og 3.500 kr., hvis badestedet er mærket som Badepunkt eller Blå Flag i sommersæsonen. Ansøgningsfristen er 1. maj. Læs mere på vinterbadepunkt.dk

blev etableret i 2022, og at kommunen i 2023 mærkede færgemolen som Vinterbadepunkt.

-Tidligere var vores forening en eksklusiv klub, der ikke havde meget andet end en bænk, man kunne drikke kaffe på. I dag trækker vores faciliteter medlemmer hele vejen fra Herning og Aarhus. Og så bryster vi os af, at vi er et Vinterbadepunkt, hvor der er rent vand og gode forhold, siger formand Helene Würtz Knudsen, Juelsminde Vinterbadere.

Vinterbadepunkt er en del af Badepunkt-ordningen, som garanterer rent badevand, høj badesikkerhed i form af blandt andet livredningsudstyr, god adgang til vandet samt basal infrastruktur. Vinterbadepunkter udvider således badepunktsæsonen til også at omfatte vinterhalvåret.

UNDERSTØTTER

DET LOKALE LIV

I Faaborg Midtfyn Kommune mærker teamleder for driftsplan -

Særligt vinterbadeforeninger med saunaer oplever en stor medlemsfremgang. Fremover vil regeringen gøre det nemmere at opføre saunaer og andre vinterbadefaciliteter.

MEDLEMMER

KLUBBER

Vinterbaderne i Juelsminde har fået et nyt saunaanlæg på den gamle færgemole, der er blevet mærket som Vinterbadepunkt. Projektet er bl.a. støttet af Hedensted Kommune, Nordea Fonden og Friluftsrådet med Udlodningsmidler til Friluftsliv.

lægning Majken Asserbo også en kraftigt stigende efterspørgsel efter vinterbadning blandt

NEMMERE AT OPFØRE VINTERBADEFACILITETER

Regeringen er kommet med et lovforslag, hvor krav om lokalplan fjernes, og det derved gøres nemmere at bygge vinterbadefaciliteter inden for strandbeskyttelseslinjen og klitfredningslinjen. Det kræver dog fortsat en dispensation og en konkret vurdering af det ansøgte projekt.

borgere og gæster. For godt et år siden tog kommunen konsekvensen og fik fem strande mærket som Vinterbadepunkter. Dermed er Faaborg-Midtfyn den kommune i Danmark med flest Vinterbadepunkter.

-Et Vinterbadepunkt er for mig først og fremmest en understøttelse af det lokale liv. Det giver gode aktiviteter og fællesskab. Det daglige liv herude på landet kan jo godt være lidt stille om vinteren. Men vi har mange vinterbadeklubber, der oplever stor medlemsfremgang, og mange borgere

byder ind med frivilligt arbejde og udvikler faciliteter og aktiviteter, siger Majken Asserbo, der selv bor i Faldsled, hvor strandparken er en af kommunens Vinterbadepunkter. -Vinterbadepunkterne er en anerkendelse af dette engagement og af, at de badende også om vinteren ønsker god badevandskvalitet og sikkerhed, tilføjer hun.

ERHVERV- OG TURISMEUDVIKLING

Samtidig, pointerer Majken Asserbo, bidrager både Badepunkter og Vinterbadepunkter til udviklingen af erhvervsaktiviteter og brander de gode bademuligheder over for besøgende, turister og potentielle tilflyttere.

-Vi oplever en stigende interesse for aktiviteter, der relaterer sig til vinterbadning. Det kan f.eks. være private erhvervsdrivende, der tilbyder saunagus i mobile saunaer, eller Faaborg Vinterdage, hvor forskellige aktører tilbyder vinterrelaterede aktiviteter på kultur- og friluftsområdet, bl.a. issvømning, siger Majken Asserbo.

Ud over de fem Vinterbadepunkter har Faaborg-Midtfyn Kommune også fire Badepunkter.

-Vi oplever, at også udenlandske turister fra bl.a. Tyskland og Holland er ved at lære vores Vinterbadepunkter og Badepunkter at kende og navigere efter dem, når de vil finde en god strand. Vi er i det hele taget ret begejstrede for Badepunkter og Vinterbadepunkter, siger Majken Asserbo og tilføjer: -Vi kan lige så godt skilte med det, når nu vi har de gode badestrande.

LIGE TIL AT HOPPE UD I

Helt lavpraktisk foregår skiltningen med Vinterbadepunkt-flag eller -skilte. Og selvfølgelig skilter kommunen også med mærkningen på deres hjemmeside, forklarer Majken Asserbo.

-Der skal ikke så meget til. Da vi besluttede os for at bruge Badepunkt- og Vinterbadepunkt-ordningen, skaffede vi os et overblik over, hvor vi har de gode strande –det kan også være badesøer – hvor sikkerheden er i orden, og hvor vi i forvejen havde understøttende faciliteter. Så dybest set var det bare at sætte et skilt op, siger Majken Asserbo og slutter:

-Badepunkter og Vinterbadepunkter er lige til at hoppe ud i n

JORDENS POTENTIALE GIVER SVARENE, SOM GRØN TREPART HAR BRUG FOR

Når planerne i den grønne trepart skal konkretiseres, er der hjælp at hente. Roskilde Universitets værktøj til helhedsorienteret arealplanlægning kan gennem jordens potentiale vise, hvordan drikkevand, natur, klima og landbrug kan planlægges i sammenhæng.

TEKST / CHRISTIAN FLYVBJERG

Kommunikationskonsulent, Danske Vandværker

Grøn Trepart står over for en historisk opgave. 15 procent af Danmarks landbrugsjord skal udtages, 140.000 hektar lavbundsjorde skal tilbage til naturen, og 250.000 hektar skal dækkes af ny skov.

Men hvordan finder vi de rigtige arealer? Og hvordan sikrer vi, at indsatsen både gavner klima, natur, drikkevand og landbrug?

-Indsatsen må ikke blive for snæver.

Drikkevand, klima, natur og landbrug hænger uløseligt sammen. Hvis vi planlægger helhedsorienteret, kan vi sikre, at hver hektar jord bruges til det, den er bedst egnet til. Og hvis Danmark skal have mest muligt ud af de mange milliarder, der investeres i grøn omstilling, skal planlægningen tage udgangspunkt i jordens potentiale. Her kan værktøjet fra vores udviklingsprojekt gøre en stor forskel, siger Lise Lotte Toft, direktør hos Danske Vandværker.

Kortet fra Kimmerslev viser, hvordan det samme areal kan give flere gevinster, når planlægningen tager udgangspunkt i jordens potentiale. De mørkeblå områder rummer flest synergier – her hænger rent drikkevand sammen med klimatiltag, bedre vandmiljø, rigere natur og nye rekreative muligheder. Lysere områder giver færre, men stadig vigtige, gevinster. Drikkevandsbeskyttelse bliver dermed ikke en begrænsning, men et afsæt til at skabe mere værdi. Kimmerslev viser, at vi kan beskytte grundvandet og samtidig få bedre natur, mindre CO₂, stærkere landbrug og flere friluftsoplevelser.

JORDENS POTENTIALE

SOM KOMPAS

Hos Roskilde Universitet har forskere udviklet et digitalt værktøj, der giver et realistisk billede af, hvad jorden faktisk kan bruges til. Værktøjet bygger på geodata og opdeler landskabet i ensartede områder med samme naturgivne forudsætninger – såkaldte geotoper – der viser, hvor det giver mening at plante skov, udtage lavbund, beskytte drikkevand eller fortsat dyrke landbrugsafgrøder.

-Dermed er det jordressourcen, der er afgørende for, hvad vi bruger jorden til, og vi undgår en overfladisk arealplanlægning, hvor synergierne mellem drikkevand, klima, natur og landbrug ikke udnyttes til fulde, siger Andreas Aagaard Christensen, lektor på Roskilde Universitet, Institut for Mennesker og Teknologi.

KIMMERSLEV VISER VEJEN

Et konkret eksempel findes i Kimmerslev i Køge Kommune, hvor Danmarks Økologiske Jordbrugsfond gennem datterselskabet Dansk Økojord har opkøbt et areal på 50 hektar. På arealet er der tinglyst deklarationer om drikkevandsbeskyttelse, og netop dette har givet anledning til en analyse af det omgivende landskab.

Analysen er foretaget af planlægningsfirmaet URLAND, der har brugt den klassiske arealplanlægning i samspil med Roskilde Universitets arealværktøj. Målet er at opnå en dybere forståelse for de 50 hektars beliggenhed, funktion og potentialer i samspil med omgivelserne – og samtidig skabe scenarier, der samtænker drikkevandsbeskyttelse, natur, klima og landbrugsinteresser i et samlet område på godt 1.000 hektarer.

-Når pladsen er knap, bliver det nødvendigt at bruge jorden

OM PROJEKTET

Med geotopkortet er man uden tvivl et skridt foran den grønne trepart, hvor man kigger på langt færre parametre. Jeg tror også på, at flere lodsejere vil være åbne for at samtænke interesser, som grundvandsbeskyttelse, vedvarende energi og rekreative aktiviteter, når vi nu har en metodisk tilgang til at lægge det puslespil

- Kim Qvist, direktør for Dansk Økojord.

effektivt og intelligent, så både kulstoflagring, klimatilpasning, biodiversitet, rent drikkevand og bæredygtig landbrugsproduktion kan sikres på samme tid, siger Helga Grønnegaard, der er projektchef hos URLAND og fortsætter:

-Resultatet af vores analyse er soleklart: Helhedsplanlægning er ikke bare mulig, men nødvendig. Det skaber klare gevinster for både miljø og landbrug – og giver samtidig en langsigtet tryghed i investeringer. Samtidig er det en mulighed for at indtænke rekreation og friluftsliv i det nye landskab. Bedre adgang til naturen er en mærkbar gevinst af den grønne trepart.

Hos Dansk Økojord, der står bag opkøbet af arealet i Kimmerslev, ser man et stort perspektiv i at bruge jordens potentiale som kompas for fremtidens arealplanlægning.

-Med geotopkortet er man uden tvivl et skridt foran den grønne trepart, hvor man kigger på langt færre parametre. Jeg tror også på, at flere lodsejere vil være åbne for at samtænke interesser, som grundvandsbeskyttelse, vedvarende energi og rekreative aktiviteter, når vi nu har en metodisk tilgang til at lægge det puslespil. Det vil øge rentabiliteten, og det

Udviklingsprojektet hører under Partnerskab for Bæredygtig Vandforsyning, der er et samarbejde mellem Region Sjælland og Danske Vandværker, hvor der også er repræsentanter fra følgende organisationer, foreninger og kommuner: Dansk Økojord A/S, SEGES, Danmarks Naturfredningsforening, FORS, DANVA, URLAND, VKST, GEUS, Miljøstyrelsen, Lejre Kommune og Køge Kommune. Roskilde Universitet leder det videnskabelige arbejde i projektet, der omfatter kortlægning, analyser, metodeudvikling og udgivelse af resultater.

er interessant for enhver lodsejer, siger Kim Qvist, direktør for Dansk Økojord.

DET EKSTRA SPADESTIK

GRØN TREPART MANGLER

Den grønne trepart fokuserer især på kulstof og kvælstof. Men de afgørende synergier mellem drikkevand, klima, natur og landbrug risikerer at blive overset.

Når de 23 lokale treparter hver især skal levere signaturprojekter på mindst 1.000 hektar, er det ikke nok at tegne cirkler på et digitalt Danmarkskort. Det kræver værktøjer, der kan håndtere kompleksiteten – og som samtidig giver landbruget et bedre beslutningsgrundlag for den del af jorden, der fortsat skal dyrkes.

-Det handler ikke kun om grundvandsbeskyttelse og biodiversitet, men også om at optimere de 2 millioner hektar jord, vi fortsat skal dyrke i Danmark. Værktøjet viser, hvordan vi får mest ud af jorden, så hvis vi bruger det i den grønne trepart, kan det blive vejen til både bedre miljø og et mere konkurrencedygtigt landbrug. Helhedsorienteret arealplanlægning er ganske enkelt en gevinst for alle parter, siger Helga Grønnegaard n

NG Nordic:

En stærk partner til cirkulære løsninger og miljøservices i Norden

www.ngnordic.com/dk

Naturgenopretning som løftestang: I Lemvig samtænkes turisme, klima og bosætning

Projektchef, Dansk Kyst- og Naturturisme &

LOTTE ASTRID JUUL

Arkitekt MAA, Plan og Projekt, Lemvig kommune

I Vejlby-Vrist skal bæredygtig turisme og øget biodiversitet gå hånd i hånd i et nyt naturområde, der skal være et aktiv for både bosætning og turisme . Et godt eksempel på, hvordan stor-skala udviklingsplaner kan realiseres i konkrete planer for lokal udvikling

Kortillustration af strukturplanen for Vejlby-Vrist.

Ivisionen for fremtidens feriehusområde ved Vejlby-Vrist smelter landskabet sammen med rekreation og bæredygtig ferie. Genopretningen af naturen og et nyt, sammenhængende naturområde er omdrejningspunktet for at etablere en attraktiv destination med et nyt feriehusområde og let adgang til store naturoplevelser. For udover at øge biodiversiteten og forbedre vandmiljøet skal den nye natur forbedre både de lokale beboeres og gæsternes muligheder for friluftsliv og rekreativ udfoldelse.

Visionen for fremtidens feriehusområde er ambitiøs. For det kan lade sig gøre med god planlægning og en multifunktionel tilgang at balancere både naturhensyn og naturbeskyttelse – og samtidig give adgang til store naturoplevelser.

Det potentiale har Lemvig Kommune, sammen med Dansk Kyst og Naturturisme, forsøgt at indfri i en omfattende struktur- og detailplan for fremtidens feriehusområde i Vejlby-Vrist – eller ”Veserne”, som er arbejdstitlen efter navnet på en række søer i området.

Strukturplanen er en del af realiseringen af en strategisk-fysisk udviklingsplan for Thyborøn og Thorsminde og området imellem de to byer, som igen er udarbejdet i forlængelse af Udviklingsplan for Vestkysten. Så inden drømmene for ”Veserne” begyndte at tage form, blev visionerne etableret i langt større skala.

EN PLANLÆGNINGSMÆSSIG TRETRINSRAKET

I 2018 blev Udviklingsplan for Vestkysten lanceret i et samarbejde mellem 11 kommuner langs kysten, Realdania og Dansk Kystog Naturturisme. Planen satte en fælles retning for turismen på Vestkysten og lagde grundstenene for et stærkere samarbejde, mere helhedstænkning og et øget politisk fokus på turisme. I planen blev 20 særlige feriesteder udpeget –herunder Thyborøn.

Lemvig og Holstebro Kommuner gik sammen med Realdania og Dansk Kyst- og Naturturisme om at udarbejde en strategisk-fysisk udviklingsplan for Thyborøn og Thorsminde. Planen skulle fremme en positiv udvikling af turismen i pagt med den natur og de lokalsamfund, som gør, at området skiller sig ud fra resten af feriestederne på Vestkysten. Den pegede bl.a. på et behov for at styrke feriehusområderne omkring Vejlby-Vrist med fokus på nye bæredygtige feriehuskoncepter.

I 2024 bevilliger Erhvervsministeriet 9 mio. kr. til at realisere Udviklingsplan for Vestkysten, som udmøntes af Dansk Kyst- og Naturturisme. Midlerne går bl.a. til strukturplanen for fremtidens feriehusområde ved Vejlby-Vrist. Da aftalen om Grøn Trepart samtidig lander, bliver det oplagt for Lemvig Kommune at tænke nyt og integrere naturgenopretning med turismeudvikling – en tankegang, der kulminerer i visionen om ”Veserne”.

NATUREN

SOM LØFTESTANG

Strukturplanen skitserer ét sam -

menhængende naturgreb, der forbinder eksisterende naturområder ud mod Limfjorden og omkring ”Veserne”, og tilsammen skal udgøre et nyt naturområde.

Formålet er at skabe en stor, varieret og robust natur, der både styrker biodiversiteten og tilbyder nye rammer for naturoplevelser, rekreation og formidling af områdets kulturhistorie. Det skal gøre området bag den eksisterende bebyggelse attraktivt for nye feriehuse, som støder op til de nye naturarealer. På den måde bliver de tidligere landbrugsarealer også interessante investeringscases, fordi områderne får øget natur-, turisme- og herlighedsværdi, selvom de ligger længere fra kysten.

Planen lægger vægt på at placere de nye feriehusområder i tilknytning til eksisterende bebyggelse og togstationer – og samtidig udnytte potentialet i landskabets gårde og strukturer til nye, alternative ferieformer. Det bidrager til fortætning og understøtter en bæredygtig mobilitet.

Derudover har det været afgørende at indtænke klimatilpasning, for vandet truer uundgåeligt fra alle sider i området. Det betyder, at risikoområder skal friholdes for nyt byggeri, og at vandet skal ledes strategisk rundt og bruges som en rekreativ og biodiversitets ressource i form af våde naturtyper som sump, våde enge og små søer.

FRA VISION

TIL VIRKELIGHED

Fortællingen om ”Veserne” som en bæredygtig destination, hvor naturoplevelserne er i centrum, skal bidrage til, at området skiller sig ud og får sin egen særlige identitet.

Med tiden skulle den gerne blive så stærk, at iværksættere og driftige folk kan se muligheder for at etablere nye stedbundne erhverv, der understøtter områdets identitet og bidrager til bosætning og attraktivitet i Harboøre.

Strukturplanen hænger tæt sammen med Lemvig Kommunes planer om en områdefornyelse af Harboøre by. Planerne skal understøtte hinanden ift. infrastruktur og stiforbindelser. Områdefornyelsen er kommunen i gang med, og på den måde kan de gå forrest og investere i fysisk infrastruktur og rekreative faciliteter, der kan understøtte naturområdet. Det skal være med til at skabe ringe i vandet, så det kan blive interessant for investorer, som kan se potentialet i visionerne omkring et bæredygtigt feriehusområde.

Men ingen stærk fortælling uden lokal forankring og den lokale opbakning. Derfor har kommunen også på et tidligt stadie inviteret til lodsejer- og borgermøder for at afstemme visionen og sikre den lokale opbakning. Her møder de en positiv tilgang og stor interesse for at udvikle området.

”Veserne” i Lemvig Kommune står som et stærkt eksempel på, hvordan en ambitiøs og integreret planlægning kan udvikle landdistrikterne i en positiv retning. Ved at samtænke naturgenopretning, klimatilpasning og bæredygtig turisme skabes ikke blot øget biodiversitet og rekreative værdier, men også et solidt grundlag for lokal erhvervsudvikling og bosætning n

BORGERNE ER BEDRE END DERES RYGTE

I er i fuld gang med at byde velkommen til jeres nye kommunalpolitikere. En af de opgaver, som mange af jer vil møde, er behovet for mere grøn energi på land . Skrækeksemplerne lever i bedste velgående. I en ny bog tegner vi rammerne for, hvordan I kan have en god inddragelse af borgerne, så I undgår at spilde hinandens tid og energi

Efter nogen slinger i valsen er målet på nationalt plan igen en firedobling af elproduktionen på land. For kommunerne er det derfor en bunden opgave at sikre en planlægning, der muliggør opsætning af energioplæg på land.

TEKST / LAILA

KILDESGAARD

Steder Skaber Folk

TEKST / ASTRID HAUG

Astrid Haug ApS

Den grønne omstilling har haft det svært i valgkampen. Valgresultaterne i blandt andet Lolland og Ringkøbing-Skjern kommuner, som hidtil har været blandt de mest ambitiøse i at planlægge for energianlæg, taler for sig selv: Protesterne satte sig i valgresultatet, og de hidtidige borgmesterpartier måtte vige pladsen for nye kræfter. Hvor kommunalvalget i 2021 gav plads til kandidater med ambitioner om grøn omstilling, var det omvendt i 2025; de som var imod, fik vind i sejlene.

Efter nogen slinger i valsen er målet på nationalt plan igen en firedobling af elproduktionen på land. For kommunerne er det derfor en bunden opgave at sikre en planlægning, der muliggør opsætning af energioplæg på land.

NU SKAL EMBEDSVÆRK

OG POLITIKERE I

ARBEJDSTØJET IGEN

Der er heldigvis kommet lempeligere regler for, at kommuner og regioner kan sætte solceller op på tagene. Aftalen har også fjernet de første sten på vejen, så det bliver lettere at etablere lokale energifællesskaber. Det kan give en bedre balance mellem land og by, så også byerne kan bidrage til, at den grønne elproduktion stiger. Det ændrer dog ikke ved, at der fortsat er brug for at sætte flere anlæg op i det åbne land.

BORGERNE VIL

BEHANDLES ORDENTLIGT

Hvis der skal være opbakning blandt borgerne til nye anlæg, kræver det, at de kan se, hvordan energianlæggene kan skabe værdi i deres lokalområde. Der er forskel i logikken på kommunekontoret og

samtalen i landsbyerne. Den nære fortælling mellem naboer handler ikke om at firedoble elproduktionen på land. Det handler om noget helt andet, nemlig lokal udvikling. Borgerne er bedre end deres rygte. De bakker op om den grønne omstilling, men de vil behandles ordentligt. Det handler hverken om NIMBY eller muligheden for at score den store personlige gevinst. Hvis kommunen er nysgerrig på, hvordan den kan behandle borgerne ordentligt, er det oplagt at lade sig inspirere af begrebet klimaretfærdighed i den tidlige planlægning og borgerinddragelse i de store projekter.

TILLID ER FUNDAMENTALT

Før det første skal der være tillid til stede mellem parterne. Tilliden skal være skabt i fredstid. Det er svært at skabe visioner for et lokalsamfund, hvis der først er indsendt en ansøgning om opsætning af et energianlæg. Det baner vejen for nye projekter, hvis der i forvejen er en dialog mellem borgerforening og forvaltning om, hvad lokalområdet ønsker sig for fremtiden. Det er projektet, der skal passe ind i visionen, ikke omvendt. Hvis tilliden ovenikøbet er brudt i forbindelse med tidligere kuldsejlede energiprojekter, må kommunen sætte planlægningen på pause, så den kan genopbygge tilliden.

ANERKENDELSE AF DE MANGE ROLLER

Naboer er ikke bare naboer, og borgere er ikke bare borgere. Der er forskel på, hvilke interesser lodsejere, de nære naboer, de fjerne naboer og lokalsamfundene har. Det samme gælder naboer med og uden bopælsadresse. Alle har de hver især deres legitime interesser i forbindelse med planlægning for energianlæg. Det kan være en fordel at

kortlægge interesserne og drøfte dem som det første skridt i en tidlig inddragelse. Det kan være økonomiske interesser, æstetiske hensyn samt et ønske om fred og ro. Hvis det kan undgås, at naboerne ser skævt til hinanden, skal det undgås. Det er kommunens eller opstillerens ansvar. Sådan en kortlægning er god at have, hvis der senere skal forhandles for at findes løsninger. Kortlægningen er også god at have, hvis projektet bliver godkendt, og man skal lave aftaler om, hvordan gevinsterne skal fordeles.

SØRG FOR BRED REPRÆSENTATIVITET

Det er vanskeligt for både borgere, kommune og opstiller at klare sig uden en eller anden form for dialoggruppe i processen. Fra forslaget indsendes, til energianlægget sættes op og elproduktionen går i gang, kan der gå op til syv år. Bagefter kommer driftsfasen, som også kræver dialog med naboerne. Demografien i landdistrikterne peger på, at der vil være mange erfarne folk at trække på til en dialoggruppe. Konfliktniveaet kan være højt, hvilke også kalder på erfarne folk. Bestyrelser i borgerforeningen bør være repræsenteret, naboer der er direkte berørte og naboer, der er mindre berørte, bør være med i dialogen. Der skal være en afklaring af, om de lodsejere, der har udsigt til at sælge eller udleje jord, skal være repræsenteret. Det er en fordel, hvis

et af medlemmerne i en dialoggruppe selv har arbejdet i en kommune og kender sagsgangene. Det er godt at have en åben samtale om, at repræsentanterne kan køre trætte, og der derfor er brug for løbende udskiftning.

BORGERMØDER ER UDSKÆLDTE, MEN NØDVENDIGE

Borgermøder kan have et dårligt omdømme. Vi har bare ikke mødt inddragelsesformater, der kan erstatte dem. Til gengæld er der masser af inspiration at hente på tværs af kommunerne, når det gælder afviklingen af borgermøderne. Det kan være en langsom opstart med udstillinger af projektet eller mulighed for tale direkte med politikere og opstillere, inden den fælles del går i gang. Det kan også være hybride møder (dvs. både fysisk og digitalt), eller en invitation til at sende spørgsmål ind før mødet. Der er mange forskellige formater, og de bedste er dem, hvor der er mulighed for at få svar på spørgsmål og luft for frustrationer i både en stor forsamling og lille gruppe. Til gengæld er der to ting, der ikke må gå galt. For det første skal det være klart, hvordan spørgsmål, der bliver besvaret på scenen, er udvalgt, og der skal være adgang til bruttolisten af spørgsmål bagefter. Alt andet skaber mistillid. For det andet skal man ikke spare på teknikken til borgermødet.

DET TAVSE

FLERTAL FINDES IKKE

Det sidste gode råd fra os til de nye lokalpolitikere i denne omgang skal være at undlade at påberåbe sig opbakning fra det tavse flertal. Vi har undersøgt begrebet, som blandt andet præsident Nixon brugte i sin tid til at overbevise amerikanerne om, at der var opbakning i befolkningen til Vietnamkrigen. Vi har også læst på tværs af de analyser, der ligger om, hvorvidt danskerne bakker op om den grønne omstilling. Vores konklusion er, at det gør de, hvis de bliver behandlet ordentligt, men vi kan alle sammen blive ramt af et ønske om, at store energiprojekter meget tæt på os selv forsvinder derhen, hvor peberet gror. Vi ved ikke, hvad folk mener, medmindre vi spørger dem. Så lad være med at antage noget om borgernes holdninger baseret på mavefornemmelser. Borgerne er nemlig bedre end deres rygte, når det gælder grøn energi n

VIL DU VIDE MERE?

Artiklens pointer er fra bogen ”Guld i Muld – borgerinddragelse i energiprojekter”, som forfatterne netop har udgivet på Djøfs Forlag.

Figur med forslag til sammensætning af dialoggruppe.

Ny grøn milepæl

i Albertslund Kommune: Klimaselskabs første solceller er nu i drift

TEKST / JANUS

ENEMARK

NISSEN

Kommunikationsansvarlig, Albertslund Kommune

Fredag den 3. oktober 2025

blev det første solcelleanlæg på Albertslund Kommunes tage indviet. Det er muligt på grund af det selskab, Albertslund Kommunes Klimaselskab ApS, som kommunalbestyrelsen i Albertslund besluttede at stifte tilbage i 2024. I de kommende to til tre år forventer selskabet at etablere fem til seks flere anlæg. I Albertslund er der ikke plads til store solcellemarker eller vindmølleparker, men der er en masse bygninger med tage, hvor altså nu det første bidrager med et solcelleanlæg.

Borgmester

Steen Christiansen og forkvinde for Miljø- og Byudvalget, Marianne Burchall, foran solcelleanlægget, som fylder 235 m² og kan producere i alt ca. 50.000 kWh/år.

-Det her er lige, hvad vi har ønsket med etableringen af klimaselskabet, nemlig at vi får udnyttet tagene på vores kommunale bygninger til at indgå i vores grønne energiforsyning. Albertslund har altid været i den grønne førertrøje, og det her er endnu et eksempel på, at vi ønsker at finde grønne løsninger og sætte skub i den grønne

omstilling, siger borgmester Steen Christiansen.

Ved indvielsen den 3. oktober holdt han tale, og det samme gjorde forkvinde for Miljø- og Byudvalget, Marianne Burchall, der bl.a. sagde:

-Anlægget er ikke kæmpestort. Men det er vigtigt. For det viser, at vi kan. At vi er i gang. At vi handler.

11 PARCELHUSES

STRØMFORBRUG

Solcelleanlægget fylder 235 m² og kan producere i alt ca. 50.000 kWh/ år svarende til omkring 11 parcelhuses strømforbrug pr. år.

Klimaselskabet og Albertslund Kommune betragter solcelleanlægget på hallen ved Herstedvester Skole som et testanlæg, der skal være med til at kvalificere et senere udbud af de næste solcelleanlæg. Albertslund Kommunes Klimaselskab ApS blev stiftet på opfordring af kommunalbestyrelsen,

efter at Aarhus Kommune havde stiftet et lignende selskab. Målsætningen er, at klimaselskabet skal medvirke til flere solceller på de kommunale tage i Albertslund Kommune.

Solcelleanlæggenes økonomi er afhængig af, at det meste af strømmen fra solcellerne bruges i kommunens bygninger. Det betyder, at det altså ikke er ud fra en forventning om store overskud, at kommunalbestyrelsen har besluttet at stifte selskabet. Selskabet skal løbe rundt og bidrage til den grønne omstilling ved at producere vedvarende energi, hvor energien bruges. Derved kan presset på elnettet reduceres – og behovet for solcellemarker og vindmøller reduceres en smule n

YDERLIG INFORMATION

For yderligere informationer om solcelleanlægget og Albertslund Kommunes Klimaselskab ApS, er det muligt at henvende sig til Niels Hansen på tlf. 51290920 eller niels. hansen.2@albertslund.dk

Nordværk sparer mere end 12 mio. kr. på fælles affaldsudbud

Affaldsselskabet Nordværk har de seneste måneder gennemført en række strategiske udbud af affaldsfraktione r, der har ført til årlige besparelser på mere end 12 mio. kroner. Ifølge Nordværks bestyrelsesleder, Lisbeth Lauritsen, er det et resultat af et stærkt samarbejde mellem de nordjyske kommuner på affaldsområdet

TEKST / ANDERS BO ANDERSEN

Kommunikationsmedarbejder, Nordværk

Iaffaldsbranchen giver stor volumen klare fordele. Netop derfor valgte en række nordjyske kommuner i 2023 at lægge deres affaldsopgaver over til affaldsselskabet Nordværk. En af de opgaver er udbud af genanvendeligt affald – og det har nu vist sig at give pote.

For siden 2024 har Nordværk gennemført udbud af en række fraktioner – herunder jern og metal, pap og papir, gips og flere andre. Ved at samle større mængder affald fra alle sine syv nordjyske ejerkommuner samt effektivisere indsamling og håndtering har Nordværk gennem de udbudte fraktioner opnået samlede besparelser på 12,9 mio. kr., viser en opgørelse, selskabet har foretaget.

- Jo større mængder affald vi kan udbyde, desto mere attraktivt er det for køberen. Derfor er der store fordele i at have den størrelse, vi har i Nordværk, fortæller affaldsselskabets direktør, Thomas Lyngholm, og fortsætter:

- Herudover stiller vores størrelse os i en position, hvor vi kan stille modkrav til aftageren, fx om øget bæredygtighed. Det har vi bl.a. gjort til transporten af affaldsfraktioner, hvor vi har stillet krav til transportens CO 2-udledning.

NORDVÆRKS EJERKREDS

REALISERER POLITISK AMBITION

Baggrunden for etableringen af Nordværk var den nationale klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi fra 2020. Den lagde op til selskabsgørelse af affaldssektoren og konsolidering af affaldsopgaverne i større regionale enheder med vægt på netop fælles udbud, bedre udnyttelse af ressourcer og styrkede kommunale kompetencer.

Ifølge bestyrelsesleder i Nordværk, Lisbeth Lauritsen, lever Nordværk dermed op til mange af de målsætninger, der er formuleret i klimaplanen:

- Vi tjekker rigtig mange af de bokse, Klimaplanen stiller op. Det gælder både effektiv drift, bedre udnyttelse af ressourcer, grøn omstilling og en ny, moderne organisering af affaldssektoren, siger Lisbeth Lauritsen og fortsætter:

- Det var en stor beslutning for kommunerne at overdrage deres affaldsopgaver i det omfang, som man gjorde med dannelsen af Nordværk. Men alting tyder på, at det har været en god beslutning – både økonomisk, fagligt og miljømæssigt. Og så er det i øvrigt et godt eksempel på, at der er fokus på og vilje til samarbejde mellem de nordjyske kommuner.

Nordværk varetager i dag indsamling og drift af genbrugspladser i fem af sine syv ejerkommuner. Selskabet har desuden mulighed for at benytte private aktører til indsamling, hvilket allerede sker gennem forskellige samarbejder. Myndighedsansvaret og fastsættelsen af serviceniveauet ligger dog fortsat hos de enkelte kommuner, mens Nordværk har det operative ansvar n

OM NORDVÆRK I/S

Nordværk er Danmarks 3. største affaldsselskab og beskæftiger ca. 550 medarbejdere. Selskabet er ejet af syv nordjyske kommuner: Aalborg, Hjørring, Brønderslev, Jammerbugt, Rebild, Mariagerfjord og Læsø.

ET ÅR MED STYRKET AFFALDSTILSYN

2025 har været det styrkede affaldstilsyns første leveår. I denne artikel giver vi en status på tilsynet, som udsprang af klimaplanerne og strategien for cirkulær økonomi og skal sikre, at virksomheder sorterer deres affald til genanvendelse – i stedet for at sende det til forbrænding

I begyndelsen af 2025 stod vi bag en kampagne målrettet restaurationer, kontorer og bygge- og anlægsbranchen. Udover at informere om affaldstilsyn gav vi gode råd til virksomhederne om selve sorteringen. Materiale fra kampagnen ligger frit tilgængeligt på mst.dk/tilsynstjek

TEKST / SINE MARIE MOHR & NIELS MARTINY

Kontorchefer, Affald & Data, Miljøstyrelsen

Det styrkede affaldstilsyn har stillet krav til mange andre end os i Miljøstyrelsen. Velvidende at vi ikke har kunnet give alle svar fra begyndelsen, har vi prioriteret kommunikation med vores interessenter højt. Vi har bl.a. etableret følgegrupper, inviteret til webinarer og holdt oplæg rundt om i landet – og de mange input udefra har været guld værd for at få tilsynet godt fra land.

ADMINISTRATIVE OG

FYSISKE AFFALDSTILSYN

I Miljøstyrelsen er vi myndighed for de administrative affaldstilsyn, som er baseret på en risikomodel. Det betyder, at affaldstilsyn

målrettes virksomheder, hvor der er størst risiko for, at reglerne ikke bliver overholdt, og hvor miljørisikoen ved regelbrud er størst.

Målet er, at hver 15. virksomhed – svarende til ca. 24.000 – får et administrativt affaldstilsyn årligt, mens ca. 4.800 skal have et fysisk. Sidstnævnte svarer til hver 75. virksomhed af alle 360.000 danske, affaldsproducerende virksomheder, der ikke er underlagt miljøtilsyn.

Både kommuner og Miljøstyrelsen kan føre fysiske tilsyn, alt efter hvilken type virksomhed der er tale om. I 2025 har vi udpeget virksomheder i udvalgte brancher til fysiske tilsyn, som kommunerne har gennemført, mens virksom -

heder fremadrettet bliver udpeget til fysiske affaldstilsyn på baggrund af primært administrative affaldstilsyn.

BEDRE DATA OG NY BEKENDTGØRELSE Affaldsdata af god kvalitet er en forudsætning for det styrkede affaldstilsyn, da risikomodellen bl.a. er baseret på dem. Samtidig er affaldstilsynet en løftestang til bedre data, fordi indberetninger fra modtagekontrol og tilbagemeldinger fra fysiske tilsyn er med til at berige dem.

I de seneste tre år har vi arbejdet på at modernisere Affaldsdatasystemet (ADS) med en ny platform, som gik i luften 1. januar

2025. Det er bl.a. blevet lettere at indberette korrekt i systemet pga. mere forhåndsvalidering, og vi har øget fokus på indberetningsfrister. På den brugervenlige front er det nu muligt for virksomheder – og kommunale medarbejdere på vej på tilsyn hos dem – at få et grafisk overblik over affaldsmængder- og typer i ”Mit affaldsoverblik”.

Fristen for indberetninger i ADS er fra 2026 ændret fra 1. marts til 1. februar, så der er bedre tid til at kvalitetssikre data frem mod august, hvor et nyt tilsynsår begynder. Indberetningsfristen er også ændret, så virksomheder og kommuner får hhv. en og to måneder til at validere de data, som de affaldsprofessionelle har indberettet om dem. De ændrede frister er en del af den nye bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet, der trådte i kraft den 1. januar 2026.

KONTROL MED HVERT TYVENDE AFFALDSLÆS

2025 har også været det første år med modtagekontrol, hvor affaldsforbrændingsanlæg skal egenkontrollere fem procent af det affald, de modtager. Er der en større mængde genanvendeligt affald i læsset, skal det afvises og indberettes til Miljøstyrelsen. Vi har udarbejdet en guide, der kan hjælpe i vurderingen, og som løbende bliver udbygget med billeddokumentation.

Siden oktober 2025 har vi også haft et online indberetningsmodul, som gør processen mere ensartet og smidig for alle parter.

ENSARTET PRAKSIS FOR KLASSIFICERING

2025 blev også året, hvor Miljøstyrelsen overtog kompetencen til at træffe afgørelser om klassificering af affald og end-of-wa -

”Mit Affaldsoverblik”, som virksomheder og kommunale medarbejdere kan finde i ADS.

ste. Bag beslutningen ligger et ønske om en ensartet praksis for klassificering på tværs af landet, så praksis fra én sag kan danne præcedens for lignende sager. Vi udvikler også guides om udvalgte fraktioner med kriterier for klassificeringen, som kan tjene til inspiration – sammen med de afgørelser, vi offentliggør på vores hjemmeside.

Status på sager er, at vi pr. medio december har modtaget ca. 560 ansøgninger om klassificering af affald og truffet afgørelser i omtrent 370 sager. Især jord, eksport af affald og end-of-waste udgør en væsentlig del af ansøgningerne. Vi er klar over, at sagsbehandlingstiden er lang. Vi har brugt tid på at opbygge sagsgange, viden om og erfaring med sagerne, og næste skridt for os er at arbejde målrettet for at korte sagsbehandlingstiden ned. Det er vores klare forventning, at det vil lykkes allerede i år.

AFFALD, DER

KRYDSER GRÆNSER

Miljøstyrelsen fører også tilsyn med affald, der krydser landegrænser. Fra 1. januar 2025 har vi allokeret et særskilt team til internationale affaldstransporter, hvilket har betydet flere ressourcer og bedre mulighed for at fokusere på både tilsyn og håndhævelse. Øget fokus på området og en massiv vejledningsindsats i 2024 har medført en generelt bedre regelefterlevelse blandt de ansvarlige. Samtidig arbejder vi endnu tættere sammen med politi, toldvæsen og hvidvasksekretariatet for at forhindre miljøkriminalitet, der ifølge EUROPOL nu er den fjerdestørste kriminalitetstype i Europa. I 2026 ser vi bl.a. også ind i et nyt europæisk samarbejde kaldet ”Digital Waste System (DIWASS): En fælles europæisk it-platform, hvor aktører fremover skal anmelde deres affald, så vi på tværs af landegrænser kan se, hvordan affald bevæger sig n

MODULÆR GENBRUGSSTATION SKYDER OP I RØDOVRE

På Sandbækvej i Rødovre er opførelsen af en af Danmarks mest ambitiøse genbrugsstationer i fuld gang. Det er Rødovre Kommunes vision om en moderne, brugervenlig og bæredygtig løsning til fremtidens affaldshåndtering.

TEKST / BIRGITTE FUGLSANG KLEMP

Kommunikation, Modulo Systems ApS

Den nye genbrugsstation bygger på et modulært platformkoncept, som sikrer stor fleksibilitet, effektiv drift og fremtidssikret kapacitet. Platformen opføres i to niveauer og vil spænde over cirka 2.000 m² med niveaufri adgang til langt de fleste affaldstyper – en løsning der skaber både bedre arbejdsmiljø og nemmere affaldsaflevering for borgerne.

PROJEKTETS DELE

Samarbejdet på pladsen er afgørende. Her drøfter montører og projektledere næste skridt i processen.

Projektet omfatter en hævet platform opbygget af 120 betonmoduler, hvilket skaber et overdækket areal på ca. 1.750 m². Under platformen etableres blandt andet teknikrum, lager til farligt affald, undervisningslokaler, en genbrugsbutik og personalefaciliteter til op

mod 50 medarbejdere. Hertil opføres en pavillonbygning på ca. 650 m² med kontorer, møderum og kantine samt en garage med værksted

og ladestandere til el-renovationsbiler. Hele anlægget omkranses af et støjhegn på minimum fire meter for at mindske gener for naboerne. Platformen sammensættes af præfabrikerede betonelementer, som muliggør både hurtig installation og stor designfrihed. Under de 120 moduler skabes et samlet, overdækket område, der udnyttes til en række funktioner – herunder lager til elektronik- og farligt affald med adgang via sakselift. Genbrugsstationen er designet til at håndtere 22 affaldsfraktioner – fra plast og træ til tungere materialer som jord og beton – og der er lagt vægt på at gøre affaldsafleveringen så logisk og let tilgængelig som muligt.

Men den nye genbrugsplads i Rødovre er mere end bare containere og affaldshåndtering. Under platformen opføres moderne personalefaciliteter med omklædningsrum, badeforhold og vaskerum til op mod 50 renovationsmedarbejdere. Dertil kommer undervisningslokaler målrettet skoleklasser og miljøformidling,

Etageopbygningen tager form. Modulernes dæk løftes på plads og udgør fundamentet for den niveaufri adgang på genbrugsstationen.

samt en genbrugsbutik, der bidrager til kommunens strategi for cirkulær økonomi.

Trafikafviklingen på pladsen er nøje planlagt og bliver ensrettet, så borgerne ledes op på platformen via en opkørselsrampe og videre ned igen via en separat nedkørsel. Denne løsning sikrer en flydende køreoplevelse – også på spidsbelastningsdage, hvor op mod 600 biler forventes at passere. Affaldsfraktionerne er strategisk placeret: lettere affald som papir, plast og småt brændbart på platformen, mens tungere fraktioner som have- og byggeaffald placeres i aflæsningsbåse på terræn langs platformens side. Tydelig skiltning, opmærkning og midlertidige parkeringsbaner sikrer, at pladsen bliver intuitiv og brugervenlig – også

for ældre og personer med nedsat mobilitet.

BÆREDYGTIGT OG

FREMTIDSSIKRET

En af de store fordele ved løsningen er, at den modulære platform muliggør en markant hurtigere og mere effektiv installation sammenlignet med traditionelle betonløsninger. Modulerne produceres på forhånd i klimaforbedret beton og samles på pladsen med høj præcision, hvilket reducerer den samlede byggetid og mindsker forstyrrelser under opførelsen. Den modulopbyggede konstruktion giver samtidig stor fleksibilitet: Flere moduler kan tilføjes, funktioner kan tilpasses, og hele eller dele af anlægget kan flyttes, hvis behovet opstår. Det gør løsningen økonomisk ro -

Udsigt over det færdige dæk, hvor borgerne fremover kan køre direkte op og aflevere affald på øverste niveau.

bust og fremtidssikret – også i takt med at nye affaldsfraktioner eller brugerbehov opstår.

Platformene bygges i beton med lavt CO₂-aftryk og lang levetid. Der bruges genanvendt armeringsstål og klimaforbedret cement, der udleder markant mindre CO₂ end traditionel cement – uden at gå på kompromis med styrke og holdbarhed. Affaldsprodukter som flyveaske og slagger undgås og der fokuseres på løsninger, der både er bæredygtige og kan bruges i stor skala. Resultatet er robuste platforme med minimal vedligeholdelse og lav miljøpåvirkning.

Design og funktion går hånd i hånd i projektet. Der er lagt vægt på grønne og arkitektoniske elementer, der både bidrager til områdets æstetik og fremmer biodiversitet. Anlægget indgår på den måde som en naturlig del af lokalområdet og understøtter kommunens ambitioner om at kombinere affaldshåndtering med grøn udvikling og borgerinvolvering.

Byggeriet af genbrugsstationen er en vigtig milepæl i Rødovre Kommunes arbejde med grøn omstilling og moderne affaldsløsninger. Med projektet sættes en ny standard for, hvordan fremtidens genbrugspladser kan se ud – til gavn for både miljø, borgere og medarbejdere. Byggeriet blev igangsat i sommeren 2025 og forventes færdigt i foråret 2026 n

Naturværkstedet i Thy er et håndbygget vartegn for Naturlandsbyen

Som et nyt vartegn for Naturlandsbyen i Doverodde i Thy rejser Naturværkstedet sig – en håndbygget trækonstruktion, hvor æstetik, ingeniørkunst og klassisk håndværk går op i en højere enhed. Men kampen mod det opstigende grundvand og Limfjorden har været en stor udfordring

TEKST / KATHRINE SCHMEICHEL Freelancejournalist (DJ)

FOTOS/ CHARLOTTE DAHL

Midt i Naturlandsbyen i Doverodde står en 9 meter høj træbygning med stejle tagflader beklædt med egespån og indskudte glasgavle. Den markante bygning, Naturværkstedet, er både samlingspunkt og symbol for det

Naturværkstedet set udefra.

Naturværkstedet set indefra.

ambitiøse friluftsprojekt, der skal skabe liv, fællesskab og formidling i det naturskønne Thy. -Naturværkstedet er allerede blevet en signaturbygning for området, fortæller tværfaglig projektleder i EKJ Rådgivende Ingeniører Brian Ugelsø Bak, der gennem tre år har været dybt involveret i udviklingen af Naturlandsbyen

sammen med Reiulf Ramstad Arkitekter og Thyholm Murer. Naturlandsbyen indgår i et helhedsprojekt, der også omfatter en renovering af en historisk købmandsgård og genopførelse af et pakhus som højsikret kunstmuseum.

Desuden er den lille lystbådehavn tæt på blevet renoveret

bl.a. med nye moler og en dybere sejlrende. Dertil kommer klimasikring af hele området med et hævet dige, jordvolde, betonplinter og Wadi-render – vejgrøfter – der alt sammen skal hindre oversvømmelser fra både styrtregn og fjorden.

SYV NYE BYGNINGER

Naturværkstedet er én af syv nye træbygninger i Naturlandsbyen, der også tæller grejhal, kajakhus og bålhytter. Alle er ifølge Brian Ugelsø Bak opført med respekt for landskabet og med fokus på naturmaterialer og lokalt håndværk.

Indenfor i Naturværkstedet mødes man af et næsten skulpturelt rum – et fletværk af buede trækonstruktioner og beklædninger af træ med ovenlys fra store arkitekttegnede lamper.

INGEN PRÆFABRIKATION

Alt træarbejde – som Politikens arkitekturanmelder kalder ”fremragende tømrerarbejde” – er udført direkte på pladsen. Det er ifølge Brian Ugelsø Bak primært et æstetisk valg.

Især ’signaturbygningen’ har været særlig at arbejde med. -Naturværkstedet har en konstruktion af savskåret tømmer, der både funger som tag og facade, er samlet med bolte og bygget af høje, håndlavede træspær. Det er usædvanligt, da den slags spær normalt er præfabrikeret. Vi skulle da også have hjælp af en høj kran

til at samle spærrerne, der efterfølgende er beklædt med tagpap og egespån – som i øvrigt er overskudsmateriale fra Dinesen Gulve, siger Brian Ugelsø Bak.

KAMPEN MOD VANDET

Mens æstetikken og håndværket står i centrum, har projektet også budt på tekniske udfordringer af den mere jordnære slags. Den nærliggende Limfjord og et højt grundvandsniveau stillede store krav til konstruktionerne.

-De lette træbygninger havde brug for tunge fundamenter, ellers ville grundvandet simpelthen presse dem op, forklarer Brian Ugelsø Bak.

-Vi måtte derfor arbejde med armerede betonfundamenter med ekstra ballast – omtrent dobbelt så meget beton som normalt. Det er ikke ideelt set ud fra et bæredygtighedsperspektiv, men det var den eneste sikre løsning.

For at kunne støbe fundamenterne blev der anvendt et sugespidsanlæg for at holde grundvandet væk. Og omkring bygningerne er der etableret drænsystemer og pumper, der leder vandet sikkert ud i fjorden – selv når fjordens vandstand overstiger kloakudløbene.

Terrænet for hele Naturlandsbyen er samtidig hævet 1,8 meter for at hindre oversvømmelse. Desuden er der flere steder støbt betonplinter på 1 meters højde for især at beskytte pakhuset og dets kunst -

værker mod risikoen for vand, der slår ind fra fjorden.

Etableringen af Naturlandsbyen er støttet af Nordea Fonden med 55,5 mio. kr. Hele projektet – Naturlandsbyen, det genopførte pakhus og kunstmuseum for SMK samt renovering af købmandsgården og havnen har koster ca. 130 mio. kr n

Udsnit af Naturlandbyen med bl.a. foreningshus og bålhytter af træ.

Udsigt mod fjorden og et vikingeskib.

TEKST / SUSANNE GRUNKIN

Stadsarkitekt, &

MARIANNE R. F.

TONIM NIELSEN

Arkitekt &

TRINE KAMMER

Arkitekt

Odense Kommune

HVERDAGSARKITEKTUR ER VORES FÆLLES ANLIGGENDE

Hvad gør arkitekturen ved os? Og hvordan får vi øje på arkitektonisk kvalitet?

Det undersøgte vi med Odense Arkitekturpris 2025. Samtidig ønskede vi at gøre arkitektursamtalen bredere og mere demokratisk , så flere kan bidrage til at gøre byen bedre

Ien verden, hvor mange oplever, at demokratiet er under pres, har vi brug for fælles fortællinger – og her spiller arkitekturen en ofte undervurderet rolle. Den præger vores hverdag langt mere, end når vi besøger ikoniske prestigeprojekter. Derfor var det oplagt i år med fejringen af Odense Arkitekturpris at rette blikket mod den borgernære hverdagsarkitektur. Vi benyttede fejringen til at bringe det faglige ’arkitektursprog’ tættere på ’hverdagssproget’, så flere kan deltage i samtalen om arkitektur. Fagdommerpanelet var udvidet med en antropolog, der sammen med to arkitekter satte os i stand til at forfølge spørgsmålene: Hvad gør arkitekturen ved os? Og hvordan får vi øje på arkitektonisk kvalitet?

Hverdagsarkitekturen skal fungere godt, være robust, sund og behagelig at opholde sig i. Vi møder den i mindre grad som spektakulær og i højere grad formet til at bibringe livskvalitet, fællesskab og en god oplevelse af byen eller lokalområdet.

Steno OUH. Atriets fine ovenlys og det imponerende kunstprojekt, både på væggen i vindfanget og som motiver i gulvet, gør det store rum menneskeligt og afslappet.

Den arkitektoniske kvalitet ligger ofte i detaljen og har samtidig med gode materialer, velproportionerede rum, grønne elementer og en menneskelig skala at gøre. God hverdagsarkitektur er med til at skabe tilhørsforhold, fordi vi knytter vores hverdagsliv og oplevelse af forbundethed til de steder, vi færdes i til daglig – det, der i sidste ende gør forskellen på omgivelser, der blot er funktionel -

Mærsk McKinney-Møller Instituttet SDU. Trods indkig til alle grupperummene, virker de ikke eksponerede, men snarere som en tekstur af liv op gennem bygningen.

le, og omgivelser, der understøtter et godt liv.

De fem nominerede projekter viser, hvad vi opnår ved god hverdagsarkitektur, og to projekter modtog årets pris som unikke eksempler på, hvordan hverdagsarkitektur løfter en kommune, et lokalområde og menneskers hverdag.

STENO OUH

Iterative processer og brugere som medskabere er nogle af de greb, der har skabt et interessant Steno Diabetes Center. Bygningen er blandt de første færdige i det nye Odense Universitets Hospital. Det naturlige dagslys er en af bygningens tydeligste kvaliteter. Atriets ovenlys og skråtstillede bjælker

reflekterer lyset ned gennem etagerne og skaber et lyst rum. Allerede i vindfanget møder man et integreret kunstprojekt, hvor motiver i belægningen leder videre - imødekommende og nærmest beroligende.

MÆRSK MCKINNEY-MØLLER INSTITUTTET SDU

Ved Syddansk Universitet (SDU) har Mærsk McKinney-Møller Instituttet opført en ny bygning til forskning og undervisning. Her møder man på samme måde et atrium som et stort fælles rum, hvor livet samles og spredes. Gulvet med eksperimenter omkring robotteknologi, gangbroerne og de mange karnapper giver rummet liv. I karnapperne kan man sidde alene eller i mindre grupper og stadig være en del af fællesskabet. Selvom der er indkig, føler man sig ikke udstillet.

BYGNINGSSTYRELSEN WOODHUB

Bygningsstyrelsen har opført et seks etager højt kontorhus i træ ved Odense Havn. Woodhub er en af landets største bygninger i træ og rummer de statslige institutioner i Odense. Husets hjerte er koncentreret omkring den store indvendige trætrappe. Facaden på den store bygningskrop er opbrudt i mindre dele via vindues -

Bygningsstyrelsen Woodhub. Trappen er et stærkt arkitektonisk element, der gør det let at orientere sig i bygningen. Herfra er der adgang til flere tagterrasser.

sektioner i varierede formater og farver, der relaterer sig til farverne i byens tegl. Huset dufter af træ! Med de mange synlige konstruktioner kommer træet helt tæt på kroppen. Det er smukt og stærkt at opleve den karakter, som træet giver til husets indre.

TIETGENSKOLEN

På Nørrebro ligger den nye Tietgenskole. Bygningens træbeklædte organiske form rækker ud mod byen, og set indefra organiserer den skolens fire undervisningsfløje omkring et stort fælles rum. Indenfor mødes man af varme materialer, buede former og et markant, hængende kunstværk, så blikke drages opad. Arkitekturen understøtter bevægelse, og den brede, snoede trappe gør orienteringen intuitiv og inviterer til at tage trappen frem for elevatoren. Tietgen Skolen er et eksempel på uprætentiøs og inviterende hverdagsarkitektur gennem en kompleks og samtidig overraskende naturlig bygning, som man mærker, at eleverne har taget til sig og holder af.

DET FÆLLES MØDESTED

I Tarup-Davinde er en udtjent landejendom omdannet til ’Det fælles Mødested’ - et offentligt samlingspunkt i et 400 hektar stort tidligere grusgravsområde

med faciliteter for fællesskab, formidling og friluftsliv, og det er åbent for alle, året og døgnet rundt. Som en selvfølgelig, smukt placeret og synlig tilføjelse til landskabet fremstår ejendommen som en traditionel gård, for såvel de oprindelige som de nye materialer er robuste og i elegant samspil og forbinder fortid med nutid. Det nye understreger på nænsom vis det oprindelige.

Stedet er inviterende og tager hensyn til menneskers forskellige behov, funktionsevner og interesser. Projektet er blevet til i samskabelse mellem områdets mange foreninger og brugere og projektets arkitekt. Det fælles mødested er et mesterværk i indsigtsfuld transformation af eksisterende arkitektur så smukt indpasset i det imponerende landskab.

ET SPROG FOR HVERDAGENS ARKITEKTUR

Fagdommerne deltog i et debat -

Tietgenskolen. Udefra såvel som indvendigt fornemmer man den varme, som træbeklædningen tilfører bygningen.

Tietgenskolen. Straks man kommer ind, føler man sig varmt modtaget. Man er med det samme en del af fællesarealet, og blikket trækkes op af de buede former, den varme materialeholdning og det hængende kunstværk.

panel sammen med rådmanden for By- og Kulturforvaltningen, hvor også de mange borgere og aktører, der var mødt frem til prisuddelingen, aktivt tog del i dialogen. På den måde mødte alle hinanden i et fælles sprog for hverdagsarkitekturen.

Så hverdagsarkitektur er ikke bare noget, vi ser på: Det er rammer for vores hverdagsliv. Når vi oversætter arkitekturens begreber til hverdagssprog, giver vi flere borgere reel mulighed for at forstå, vurdere og påvirke arkitekturen, der former deres hverdag.

Bliver vi flere, der taler med om, hvordan vi genkender kvalitet, hvad vi skal kigge efter – og hvad god arkitektur gør ved os, bliver det et demokratisk anliggende –ikke bare et formidlingsprojekt.

Arkitektur handler i sidste ende om vores livskvalitet, tilhørsforhold og muligheder, og netop derfor bør samtalen om den være et fælles anliggende n

FAKTA OM ARKITEKTURPRIS ODENSE 2025:

Bedømmelseskriterier:

Projekterne er vurderet på deres arkitektoniske kvalitet udefra og indefra, tilpasning til konteksten, som de ligger i, indretning af udearealerne, materialevalg, stoflighed og håndværksmæssig kvalitet, klimahensyn, samfundsmæssigt perspektiv, brugeroplevelse og social bæredygtighed. Hertil er bygningsintegreret kunst indgået i bedømmelsen.

Fagdommerpanel:

Arkitekter Johnny Svendborg og Christian Tilma, antropolog Rikke Ulk, stadsarkitekt Susanne Grunkin, afdelingschef Birgitte Nielsen og rådmand Søren Windell.

Vindere:

Jep Arkitektur for Det Fælles Mødested i Tarup-Davinde samt Kjær og Richter og Jesper Thyge Brøgger for Tietgenskolen eud & eux.

Læs mere på Odense Kommunes hjemmeside:

ASFALTBRANCHENS VEJ

TIL GRØN OMSTILLING GÅR GENNEM KOMMUNERNE

Asfaltindustrien har lanceret et udspil , ”Vejen til grøn omstilling i asfaltbranchen”. I samarbejde kan vi komme endnu længere

TEKST / NIVI

SATGUNALINGAM

Miljøkonsulent

TEKST / JAKOB SVANE

Direktør, Asfaltindustrien

Asfaltbranchen har siden 1990 halveret CO₂-udledningen fra energiforbruget ved produktionen af et ton asfalt.

Virksomhederne investerer bl.a. i ny teknologi, biogas, genbrugsproduktion og overdækning af materialer, som reducerer energiforbruget markant. Eksempelvis er mere end 30 % af den asfalt, der udlægges i Danmark, nu genbrug af gammel asfalt.

Men når asfaltvirksomhederne vil tage endnu et skridt mod lavere udledning, løber de ofte panden mod en mur, og den mur er desværre ofte kommunal og administrativ.

Derfor har Asfaltindustrien lanceret et udspil, ”Vejen til grøn omstilling i asfaltbranchen”.

Udspillet rummer en række anbefalinger til, hvordan vi får fjernet barriererne for investeringerne i den grønne omstilling. For grøn omstilling er omstilling. Og omstilling kræver investeringer.

MILJØREGLER, DER

MODARBEJDER KLIMAET

Det danske miljøsystem er bygget op omkring kontrol og detaljerede procedurer. De har tjent os godt, men i dag har de i flere tilfælde den modsatte effekt. De forsinker investeringer, som kan reducere energiforbrug og CO₂-udledning. Derfor skal styringen gentænkes, og vi skal have mindre papir, mere tillid og hurtigere beslutninger, når virksomheder vil forbedre deres klimaaftryk.

Når en asfaltvirksomhed vil foretage investeringer i et asfaltværk, der eksempelvis gør det muligt at omstille til mere bæredygtige energiformer eller at bygge en overdækning for at reducere energiforbruget, udløser det ofte krav om nye miljøgodkendelser, landzonetilladelser og i nogle tilfælde ny lokalplan.

Selv mindre fysiske ændringer, der reducerer energiforbrug og emissioner, kan udløse en fuld sagsbehandling, fordi systemet ikke skelner mellem forurening og forbedring.

Det betyder, at projekter, der re -

ducerer energi- eller ressourceforbrug, kan tage år at få godkendt, og endnu længere, hvis sagen påklages. Når sagsbehandling og klager tager så lang tid, kan teknologien nå at blive forældet, før virksomheden får lov til at implementere den. Og så investerer man ikke. Resultatet er paradoksalt: Det system, der skal beskytte miljøet og borgerne, ender i praksis med at forsinke den grønne omstilling. Asfaltindustrien foreslår tre konkrete ændringer, der kan gøre miljøsystemet mere effektivt, uden at gå på kompromis med miljøbeskyttelsen:

1. Mindre ændringer, som reducerer energiforbrug eller emissioner på fabriksanlæg, skal ikke udløse ny miljøgodkendelse.

2. Fabriksanlæg i landzone skal kunne opgraderes uden krav om ny lokalplan.

3. Klagenævnene skal kun behandle det, der faktisk er klaget over – ikke genåbne hele sagen. Disse anbefalinger handler ikke om at lempe miljøkravene eller at fjerne beskyttelse eller retssikkerhed. De handler om at modernisere systemet, så det i højere grad understøtter, i stedet for at bremse de grønne investeringer.

KOMMUNERNES

INDKØB OG UDBUD

Kommunerne er både miljømyndigheder, byplanlæggere og storindkøbere af asfalt. Det giver dem en nøglerolle i den grønne omstilling, men også et ansvar.

På den ene side stiller kommunerne ambitiøse klimamål i klimaplaner og strategier. På den anden side fastholder de procedurer og særkrav, der gør det vanskeligt at realisere ambitionerne.

Et eksempel er de kommuner, der selv opstiller særkrav til genbrugsandel, maskintyper eller brændstoffer i asfaltudbud. Det sker ofte i et forsøg på at fremme den grønne omstilling, men effekten bliver desværre det modsatte. Særkravene begrænser nemlig entreprenørernes metodefrihed, fordyrer udbuddene og hæmmer innovation.

I stedet burde kommunerne fokusere på dokumenteret CO₂-effekt, f.eks. via miljøvaredeklarationer (EPD’er), og lade entreprenørerne finde de tekniske løsninger.

Asfaltindustrien foreslår derfor, at kommunerne indfører klimakrav i udbud, baseret på EPD’er, og laver et frivilligt klimakodeks for kommunale asfaltudbud i samarbejde med KL og KTC. Kodekset skal skabe fælles retningslinjer og gøre det lettere at stille klimakrav uden

at bremse udviklingen med unødigt papirarbejde.

KLIMAET HAR

BEHOV FOR HANDLING

De ovenstående anbefalinger er blot nogle af dem, som er indeholdt i Asfaltindustriens klimaudspil. Her har vi beskrevet de mest relevante for kommunerne.

Asfaltbranchen vil være CO 2-neutral senest i 2045, men rammerne skal være bedre, så den grønne omstilling ikke bremses.

Kommunerne kan gøre en reel forskel ved at:

• Stille udbudskrav om CO₂-udledning via EPD’er

• Undlade særkrav såsom maksimal genbrugsandel i asfaltudbud

• Støtte teststrækninger og pilotprojekter, hvor nye teknologier kan afprøves

• Koordinere miljøsagsbehandling på tværs af forvaltninger

• Ikke stille unødige krav, der forsinker investeringer i grøn omstilling

Asfaltindustrien er klar til at samarbejde om at forenkle processerne og udvikle løsninger.

Hvis Danmark skal nå sine reduktionsmål, skal regler og processer indrettes, så de understøtter hurtigere implementering af dokumenterede løsninger. For grøn omstilling er omstilling. Og omstilling kræver investeringer n

Asfaltindustriens klimaudspil kan findes på Asfaltindustrien.dk

Skive udvikler helhedsplan for vejene

Skive Kommune udvider samarbejdet med ledningsejerne for at planlægge aktiviteter i vejene flere år frem . En helhedsplan vil medføre færre gener for borgerne, og målet er på sigt at gøre byen mere attraktiv for bosætning

TEKST / TORBEN SIGH

Journalist, Sigh journalistik & PR

ISkive arbejder kommunen på at udvikle bedre budgetværktøjer, for bedre at kunne koordinere en samlet indsats i vejene. Det sker i et udvidet samarbejde med ledningsejerne, som gerne skal munde ud i, at projekterne planlægges bedre og længere frem tidsmæssigt.

-Vi samarbejder selvfølgelig allerede nu med ledningsejerne, herunder bl.a. Skive Vand, hvor vi afholder kvartalsmøder. Men vi vil gerne kunne planlægge endnu længere frem. For eksempel er vores budgetplanlægning for 2027 i gang allerede nu, men det er mere attraktivt med en længere tidshorisont, som rækker nogle år frem, fortæller Christian Axelsen, driftsog anlægschef i Skive Kommune.

Det handler ifølge Christian Axelsen om flere ting, nemlig at investeringerne i vejene skal være mere rentable, og projekterne skal minimere generne for borgerne.

-Vi vil gerne udarbejde en helhedsplan, som rækker frem i tid. Den er så koordineret med ledningsejerne. Helhedsplanen vil rumme bl.a. definitioner af hovedfærdselsveje, fordelingsveje, stille boligveje med fartdæmpende tiltag, og så vil vi også gerne have noget grønt ind på nogle af vejene.

Peter Linde, projektleder og Jimmi Vestergaard-Pedersen, driftsafdelingen sammenkører praktisk erfaring med datadrevet information.

Det kræver planlægning i god tid, for at det kan lykkes, og at alle aktører er involverede, fortæller han og understreger, at der selvfølgelig allerede nu er et samarbejde, men at det blot skal række længere ud i fremtiden.

Med hensyn til udbud på arbejder på og i vejene, arbejder man også på et tættere samarbejde, således, at man anvender en fordelingsnøgle, når et projekt skal udbydes og gennemføres.

-Det gør det mere effektivt, mere

SKIVE VAND

rentabelt, giver færre gener for borgerne, og det giver mulighed for en fremtidsorienteret budgetplanlægning i kommunen, siger Christian Axelsen.

GENNEMGRIBENDE INVESTERING

For et par år siden investerede man i Skive Vand i et nyt, danskudviklet system til indhentning og bearbejdning af data fra kommunens ledningsnet. Kilderne til de relevante data er mange, herunder

Skive Vand A/S varetager vandforsyning og spildevandsrensning i Skive Kommune. Skive Vand står for cirka 75 procent af vandforsyningen i Skive Kommune, samt for transport og rensning af spildevandet i hele kommunen.

Skive Vand driver og vedligeholder 9 vandværker, 5 renseanlæg, omkring 720 kilometer ledningsnet til vand og omkring 1000 kilometer ledningsnet til spildevand.

Skive Vand A/S har 38 medarbejdere, hvoraf 18 arbejder på hovedkontoret og 20 på selskabets renseanlæg, vandværker og ledningsnet.

Skive Vand A/S er ejet af Skive Kommune.

sensorer, solcelledrevne målere, data fra tegninger, samt registreringer fra mange forskellige kilder. Systemet er dybest set et meget avanceret program, udviklet til netop denne type overvågning. Udover at systemet kan indsamle, håndtere og bearbejde rå mængder data fra hele kommunen, kan det også anskueliggøre svagheder i systemet, og fortælle hvor og hvornår det er tid at gøre noget ved for eksempel en spildevandsledning. Det kan også give en prognose for, hvor mange år en given ledning forventes at holde endnu, og dermed også bidrage til et billede af, hvad omkostningerne til fremtidigt vedligehold må forventes at ligge på.

DIGITAL TRANSFORMATION

Peter Linde, projektleder i Skive Vand, har været med til at drive den digitale transformering i Skive Vand gennem de sidste par år:

-Vi er blevet en moderne forsyning, og vi har fået skabt dialog mellem både vores afdelinger, vores drift, vores planlægning og vores anlæg, og det er datadrevet. Det er en fantastisk måde at arbejde på, og giver et helt andet og meget mere præcist grundlag for gode beslutninger. Måden vi bruger vores sensordata, vores SRO, (Styring, regulering og overvågning, red) vores analyseværktøjer til uvedkommende vand, osv., her synes jeg, vi er kommet utroligt langt, siger Peter Linde.

Jimmi Vestergaard-Pedersen fra driftsafdelingen supplerer:

-Vi har nogle meget erfarne folk i driftsafdelingen, som kender ledningsnettet rigtigt godt, og når vi får data ind, kan vi verificere dem, så vi er sikre på, at det er det rigtige grundlag for en beslutning, siger han.

SOLIDT GRUNDLAG FOR BESLUTNINGER

Den overordnede og digitaliserede måde at arbejde på giver også et langt mere solidt grundlag for at tage beslutninger om nye projekter.

-Vi kan tage beslutninger på baggrund af en hel masse faktorer, som hvad er tilstanden, hvad er konsekvensen ved større driftsnedbrud, hvordan er det med uvedkommende vand derude, hvor meget overløb har vi de forskellige steder i systemet, hvad er den hydrauliske belastning. Vi er ved

at bygge en masse komponenter ind i en vægtningsmatrice, som så giver os nogle af de bedste og mest effektive projekter at arbejde med. Hvis vi hver gang laver et projekt der, hvor det giver mest værdi, så er vi nået rigtigt langt, siger Peter Linde.

-Så det, vi gør, er, at vi tager beslutninger ud fra konkrete bearbejdede data, og det er også hævet op til at være en organisationsbeslutning. Vi bruger stadig vores kompetencer ude i felten, så vi tjekker op på systemet.

HELHEDSPLAN

OG KOORDINERING

Der er mange fordele ved, at de forskellige aktører koordinerer indsatsen og planlægger projekter i god tid.

-Når vi ligesom Skive Kommune planlægger aktiviteter, er dialogen vigtig. Når vejens forløb er på plads forud for projekteringen af kloak-

ken, undgår vi situationer, hvor tingene bliver langsomme, forsinkede og dermed til unødig gene for borgerne. Så vi hilser en helhedsplan velkommen, for det bliver det kun mere effektivt og billigere af, siger Niels V. Bjerregaard, afdelingsleder, Plan & Projekt, Skive Vand n

KONTAKT:

Yderligere oplysninger:

Christian Axelsen, drifts- og anlægschef, Skive Kommune. Tel. 9915 3670, mail: chax@skivekommune.dk

Niels V. Bjerregaard, afdelingsleder, Plan & Projekt, Skive Vand, Tel. 8213 2032, mail: nivb@skivevand.dk

Peter Linde, projektleder, Plan & Projekt, Skive Vand, Tel: 82132010, mail: peli@skivevand.dk

Amerikansk interesse for vandhåndtering i Skive

Skive Vand ligger i toppen af landets forsyningsselskaber, i forhold til anvendelse af IT-værktøjer til overvågning af, hvad der foregår i undergrunden. Derfor har en handelsattaché fra Udenrigsministeriet, baseret i Chicago, for nyligt været på besøg

Et nyt system er nu så langt fremme i integrationen i forsyningsselskabet

Skive Vand, at det har vakt interesse udenfor landets grænser. I Chicago, Illinois i USA sidder danske Dennis Møller. Han er ansat i Udenrigsministeriet til at varetage danske virksomheders eksportinteresser i den del af USA, og han møder interesse for den danske måde at gøre tingene på indenfor håndtering af vand, herunder spildevand. Besøget i Skive skyldes, at man her er meget langt fremme med at integrere systemet, og

derfor kan være med til at skabe interesse for denne måde at arbejde på i det amerikanske.

-Jeg har fået et rigtigt godt indtryk af, hvordan Skive Vand bruger den danskudviklede såkaldte APX10 software, og jeg må sige, at Skive Vand er langt fremme i brugen af det, siger Dennis Møller. Han fortæller, at amerikanerne selvfølgelig har andre forhold, når det gælder håndtering af vand, men at der alligevel er mange elementer, de kan lade sig inspirere af.

CO2-UDLEDNING NÆSTEN HALVERET VED ELEKTRIFICERING AF KLOAKSTRØMPEFORINGER

I august 2025 testede Frederiksberg Forsyning CO 2-besparelsespotentialet ved elektrificering af processer i strømpeforingsarbejdet på Ane Katrines Vej på Frederiksberg. Det skete i tæt samarbejde med Per Aarsleff, vores entreprenør på strømpeforinger

TEKST / PIA RASMUSSEN

Kommunikationskonsulent, Frederiksberg Forsyning

Det startede med opstilling af tre scenarier – Business as usual, Optimeret og Faktisk. Vi ønskede at elektrificere så mange processer i arbejdet som muligt og beregne CO 2-besparelsen med det formål at finde frem til den proces, der er mest hensigtsmæssig ift. miljøet, økonomien og det sociale aspekt. Vi fik skitseret arbejdets forskellige processer sammen med Aarsleff, og WSP foretog LCA (beregning af miljøpåvirkningen) på de tre scenarier. Business as usual er scenariet, hvor vi fortsætter med anlægsarbejdet, som vi plejer (Figur 1. 330 kg CO 2æ). Optimeret scenarie er, hvor vi får omstillet alt til el (Figur 2. 50 kgCO 2æ), og det Faktiske scenarie er, hvad der

skete på Ane Katrines Vej (Figur 3. 198 kg CO 2æ).

Det lykkedes os at elektrificere følgende:

• Vi fik entreret med en el-spulevogn til spuling af kloak - udviklet i Tyskland og kørt op til arbejdet. Og vi reducerede antallet af spul fra 4 til 2.

• Vi lejede et stort batteri (575 kWh.), der kunne omstille dieselgeneratoren, som driver selve strømpeforingen. Transport af batteri til byggepladsen foregik på diesel. Vi kunne have nøjedes med et ca. 200 kWh batteri, men det var ikke til rådighed på markedet.

• Vi fik elbaseret tv-inspektion af kloak vha. batteri i bilen. Selve kørslen var fortsat på diesel.

ET FLOT RESULTAT MED PLADS TIL FORBEDRING

Vi fik reduceret væsentlige mængder CO2 på spul, på trods af et ekstra kraftigt spul udført med en dieseldrevet spuler. Vi fik også reduceret rigtig meget på installation af strømpe, mens vi har udledt lidt mere på transport, da spulebilen blev transporteret fra Sønderjylland til Frederiksberg på diesel. Resultatet er uændret på produktion af strømpen, som det ikke lykkedes os at få ændret.

Tager vi produktion af strømpen ud af ligningen, lykkedes det os at spare 40% CO2, hvilket er rigtig fornuftigt. Der er mange lavthængende frugter, der kan høstes fremadrettet – først og fremmest på transportdelen, men også et mindre batteri og ingen ekstra spul vil re-

ducere. Endelig har vi selvfølgelig et ønske om på den lange bane også at kunne reducere CO2-udledningen i produktionen af strømperne.

BEGEJSTRING OG

FREMTIDSPERSPEKTIVER

FRA AARSLEFF

Martin Møller fra Aarsleff udtaler: -I dette projekt afprøvede vi alt det eldrevne, vi kunne opspore. Vi har fx været i Tyskland for at hente en el-spuler ind til projektet – måske den eneste i Europa! 40% mindre CO 2-udledning på byggepladsen ved installation af strømper er virkelig en flot reduktion, og det motiverer os til at investere. Så på budgettet har vi allerede nu en ny ”hatte”-bil til stik-renoveringer, som bliver elektrisk.

Tom Jensen fra Aarsleff fortsætter: -Det kunne også være interessant at undersøge, om man kan udvikle bilen til strømpeforing med batteri, og så skal vi se på muligheden for elpumper til overpumpning, der er nødven -

FAKTA

Strømpeforing er en metode til fornyelse af kloakledninger, hvor en blød polyesterfiberstrømpe skydes ind i den eksisterende kloakledning og derefter hærdes, fx med damp eller lys. Processen involverer diverse biler og maskiner, der traditionelt kører på diesel.

Billede af det store batteri, der ankommer til byggepladsen.

digt ved foring af store kloakker og endelig muligheden for at omstille fra damp til blue light i hærdningsprocessen.

FREMTIDENS CO 2 -AFTRYK OP TIL 11 TON LETTERE

Christoffer Jacobsen, der er Frederiksberg Forsynings projektleder på arbejdet, forudser at Frederiksberg Forsyning potentielt kan reducere sit CO 2-aftryk på strømpeforinger med 2,5 - 5,5 ton CO 2æ årligt ved at elektrificere alle strømpeforinger som på Ane Katrines Vej. Og hvis vi lykkes med at elektrificere op til ”Optimeret” niveau, så kan vi reducere med op til 11 ton CO 2æ årligt, svarende ca. til en persons årlige CO 2-aftryk.

SUCCES PÅ ALLE TRE BUNDLINJER

Berit Godskesen, der er fagleder for bæredygtighed i Frederiksberg Forsyning, forklarer, hvordan projektet har leveret positivt på alle tre bundlinjer. -Vi opnår en markant CO 2-reduktion, særligt hvis vi gør alvor af at elektrificere fremtidige strømpeforinger på Frederiksberg.

-På byggepladsen bemærkede både medarbejdere samt nysgerrige tilskuere og naboer, hvor støjog lugtfrit arbejdet var, og det var en bonus, der tapper ind i vores mål om også at forbedre på den sociale bundlinje.

-Vi forventer, at selvom det pt. er dyrere at indkøbe og leje eldrevne lastbiler og batteripakker end de konventionelle fossildrevne, så bliver drift og serviceomkostninger lavere. Forhåbentlig vil elektrificeringen i sidste ende blive billigere – men det vil tiden vise, når vi måske om et års tid har konkrete priser på drift og service.

Vores arbejde med at omstille til el stopper helt sikkert ikke her. Erfaringerne fra Ane Katrines Vej kommer vi til at bruge i alle vores aktiviteter, hvor vi ønsker at omstille fra fossile til emissionsfri maskiner. Potentialet er virkelig stort, især når vi samarbejder på tværs med leverandører og ser på alle dele af processen n

Fra faglig ekspert til relationsleder – hvorfor emotionel intelligens er nøglen til moderne teknisk ledelse

Mange tekniske chefer er udnævnt, fordi de er fagligt stærke og driftssikre. Men når ledelsesopgaven flytter sig fra systemer til mennesker – fra teknik til kultur – kræver det en anden form for intelligens. Emotionel intelligens er ikke blødsøden ledelse, men evnen til at skabe ro, motivation og retning i en kompleks virkelighed, hvor relationer og samarbejde er den egentlige infrastruktur

TEKST / MORTEN NOVRUP

HENRIKSEN

Erhvervspsykolog, Novruphus

Erhvervspsykologi

Mange chefer i den tekniske sektor er blevet ledere, fordi de var dygtige til deres fag. De forstod anlæggene, driften, tallene og teknologien. Men når man bliver leder, ændres opgaven grundlæggende. Man skal ikke længere være den bedste fagperson – man skal lykkes gennem mennesker.

Her opstår det, man ofte kalder for Peters princip: at man bliver forfremmet på baggrund af sin faglige styrke, men pludselig står i en rolle, hvor det er nogle helt andre kompetencer, der er afgørende. Ikke fordi man gør noget forkert, men fordi ledelse kræver et andet sæt af færdigheder end dem, man blev anerkendt for i sin tidligere rolle.

Det handler ikke længere kun om at optimere systemer, men om at lede relationer, kultur, konflikter, motivation og følelser. Og for mange chefer i tekniske miljøer kan netop dette felt føles som et område, man ikke er blevet uddannet til – og som nogle gange ligger uden for komfortzonen.

LEDELSE SOM

EMOTIONELT HÅNDVÆRK

Når man leder ingeniører, driftsfolk og teknikere, møder man sjældent modstand mod forandringer på grund af manglende logik – men på grund af følelser: usikkerhed, frustration, stolthed eller tab af kontrol. Ligesom jeg of -

tere har set tekniske chefer blive fyret pga. manglende håndtering af samarbejde og følelser, end af manglende teknisk viden.

Ledelse bliver på mange måder i højere grad et emotionelt håndværk.

Man skal kunne mærke, forstå og regulere følelser – både egne og andres – og bruge denne bevidsthed aktivt i sin ledelsespraksis. Det er evnen til at bevare roen, skabe tillid og træffe beslutninger med både hjerne og hjerte i behold.

EMOTIONEL INTELLIGENS

Begrebet emotionel intelligens blev for alvor kendt, da den amerikanske psykolog Daniel Goleman i 1995 udgav bogen Emotional Intelligence: Why It Can Matter More Than IQ. Han

samlede resultater fra hjerneforskning og organisationspsykologi, der viste, at succes i ledelse langt oftere hænger sammen med sociale og følelsesmæssige kompetencer end med ren IQ eller faglig ekspertise.

Siden da er teorien blevet understøttet af omfattende forskning. Studier viser, at op mod 70 % af klimaet i en organisation kan spores tilbage til lederens emotionelle udtryk og adfærd. Nyere modeller som EQ-i 2.0 har gjort begrebet mere målbart og praksisnært og peger på fem domæner, der tilsammen udgør den emotionelle intelligens:

• Selvindsigt – at forstå sine egne reaktioner og værdier.

• Selvudtryk – at kunne kommunikere ærligt og respektfuldt.

• Mellemmenneskelige færdigheder – at skabe tillid og samarbejde.

• Beslutningstagning – at bevare klarhed under pres.

• Stresshåndtering – at stå fast i forandring og uforudsigelighed. Emotionel intelligens er med andre ord ikke en modedille, men en dokumenteret kompetence, der kan udvikles og trænes – ligesom enhver anden form for ledelsesmæssig kunnen.

HVORFOR EI ER KRITISK

I TEKNISKE

MILJØER

Den tekniske sektor er præget af høj kompleksitet, mange interessenter og en konstant balance mellem økonomi, miljø, politik og borgerforventninger. Det betyder, at ledere dagligt skal håndtere spændinger, forhandlinger og følelser – også selv om ingen kalder det det.

Uden emotionel intelligens risikerer man, at netop disse menneskelige dynamikker bliver den største driftsrisiko. Medarbejdere lukker sig, konflikter trækker ud, og kulturen bliver reaktiv i stedet for samarbejdende.

En leder med høj emotionel intelligens skaber derimod resonans: en stemning af ro og retning, hvor mennesker tør tage ansvar og bidrage ærligt. Det er ikke blødt – det er effektivt.

FRA STYRING TIL RESONANS

I mange tekniske organisationer har man styr på systemerne, men ikke altid på stemningen. De fleste problemer i samarbejde handler ikke om mangel på struktur, men om mangel på tillid. Og tillid opstår, når ledere kan regulere sig selv og møde andre med nærvær og empati.

Når lederen tør bruge sig selv som in -

strument – mærke, justere og kommunikere bevidst – bliver ledelse en form for resonansarbejde. Man leder ikke kun processer, men mennesker i proces.

TRÆNING I EMOTIONEL INTELLIGENS

Når vi træner emotionel intelligens, er vi optaget af at arbejde hen imod en realtids selvbevidsthed – det er i nuet, man har brug for at kunne regulere sig selv. Men denne evne udvikles gennem refleksion og praksis. Og ofte kræver dette, at man tør kigge ned i sin rygsæk og ”eje” denne, fremfor at den ubevidst styrer rundt med én. Det kan være en langstrakt proces.

Tre spørgsmål kan dog være en start til at få øje på betydningen i praksis:

• Hvad mærker jeg, når presset stiger –og hvordan håndterer jeg det?

• Hvordan påvirker mine følelser de beslutninger, jeg træffer?

• Hvad har mine medarbejdere brug for at kunne mærke fra mig, når noget er svært?

Når ledere træner denne bevidsthed, ændrer kulturen sig omkring dem. Relationerne bliver klarere, samarbejdet lettere, og konflikter løses tidligere.

ET NYT LEDELSESIDEAL

Tekniske chefer er vant til at tage ansvar for anlæg, systemer og sikkerhed. Men den moderne leder tager også ansvar for den emotionelle infrastruktur – den usynlige struktur, der afgør, hvordan mennesker samarbejder, kommunikerer og trives.

Emotionel intelligens handler i bund og grund om menneskelig modenhed: om at kunne være rolig i uro, nysgerrig i uenighed og nærværende midt i kompleksitet.

Når denne evne bliver en del af ledelsesfaget, vokser både trivsel, kvalitet og effektivitet. For i sidste ende handler ledelse ikke om at have alle svarene –men om at skabe rum, hvor de bedste svar kan opstå n

OM FORFATTEREN

Morten Novrup Henriksen: Erhvervspsykolog, stifter af Novruphus Erhvervspsykologi, specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Arbejder med leder- og chefteams i kommuner over hele landet og underviser i emotionel intelligens, psykologisk tryghed og mod i ledelse.

Det nye Del Hus-værktøj til kommunerne er klar og kan downloades gratis

De danske parcelhuse, som vi kender dem, rummer et kæmpe potentiale for at skabe fremtidens fællesskabsorienterede boliger i de allerede eksisterende bygninger - for at skabe delehuse. Huse, hvor tætte naboer, venner og familiemedlemmer bor side om side, hver for sig og sammen

I forhold til nybyggeri kan boliger i delehuse skabes med minimal klima- og miljøpåvirkning. Samtidig tilbyder konverteringen til delehuse en løftestang for nødvendig renovering og revitalisering af lokalområderne.

I 2024 udgav Vigør og EFFEKT ‘Del Hus Vidensprojekt – Muligheder og barrierer for opdeling af enfamiliehuse til flerfamiliehuse’. Gennem arbejdet med vidensprojektet blev det tydeligt for forfatterne, at kommunerne kan spille en central rolle i udbredelsen af delehuse.

- Men hvordan?

“Del Hus i Kommunen” blev skabt i sam -

arbejde med Lejre Kommune ud fra idéen om at skabe et praktisk procesværktøj, som sætter spot på kommunale muligheder og barrierer. Landsbyen Ejby i Lejre Kommune er praktisk case for test og udrulning af delehus-initiativet.

Værktøjet foreslår 10 konkrete handlinger. Med handlingerne foreslås en tilgang, hvor man starter med at analysere behov og lokale muligheder, gå i dialog, teste, evaluere. Dette skaber et ordentligt vidensgrundlag, inden en endelig redigering af det administrative grundlag, kommuneplaner og lokalplaner kan sætte gang i en bredere skalering af indsatsen.

Som supplement til denne guide findes materiale, plakat og skabeloner, som kan downloades og bruges som afsæt til det lokale projekt- og planlægningsarbejde.

Værktøjet består af en guide, en plakat, projekt- og tidsplansskabeloner og arbejdskort til redigering af det administrative grundlag.

Værktøjets dele kan downloades her: www.delhus.dk.

Kilde: V!GØR Aps

Her møder du KTC

LINKEDIN

På vores LinkedIn profil holder vi dig opdateret omkring, hvad der sker i KTC’s verden og udbreder viden om aktuelle emner inden for klima, teknik og miljø i kommunerne.

Find os ved at søge på: Kommunalteknisk Chefforening

HJEMMESIDE

På www.ktc.dk får du et overblik over arrangementer og nyheder fra KTC. Her finder du selvfølgelig også værdifuld viden, hvis du er interesseret i at høre mere om KTC; Vores historie, grundfortælling, kredse, bestyrelse, faggrupper, netværk osv.

TEKNIK & MILJØ

KTC’s magasin, som du sidder med i hånden. På nuværende tidspunkt udkommer det otte gange om året. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har en god historie inden for klima-, teknik- og miljøområdet

KTC-ARRANGEMENTER

Ud over møderne i KTC’s kredse, faggrupper og netværksgrupper, har vi tre årlige arrangementer:

FAGGRUPPEKONFERENCEN

Ligger som regel i januar og er for alle vores faggrupper. Konferencen ligger over to dage og giver mulighed for at mødes med egen faggruppe samt udveksle viden og finde samarbejde på kryds og tværs af andre fagområder

NATUR & MILJØ

Vi arrangerer konferencen Natur & Miljø i samarbejde med EnviNa. Typisk har vi omkring 500 deltagere. Natur & Miljø ligger som regel i maj måned og løber over to dage. I 2026 er det den 18. - 19. Maj

YOUTUBE

Vi har vores egen kanal – se vores stemningsvideo fra KTC ÅRSMØDE 2025 her og gå videre til vores kanal og se resten

VINTERBADNING BOOMER

KTC ÅRSMØDE

Vores årsmøde ligger altid torsdag-fredag i uge 43. Det vil sige, at i 2026, mødes vi den 22. - 23. oktober. Programmet består af fælles oplæg og en række spor under

et overordnet tema. Hvert år har vi en ny værtskommune, som står for at arrangere ture ud af huset under årsmødet, så deltagerne kan komme ud og blive inspireret. I 2026 ses vi i Helsingør Kommune.

Afsender: TechMedia A/S, Naverland 35, DK-2600 Glostrup, tlf. 43 24 26 28 | Abonnementshenvendelser: KTC@KTC.dk

REDAKTIONEL TEMAPLAN 2026

TALERØR FOR DEN KOMMUNALTEKNISKE SEKTOR

Nr. Udgivelsesdato

1 26. januar 10. december 26. november Energi & forsyning Natur & miljø

2 2. marts 30. januar 19. januar Planlægning Digitalisering Planlovsdage

3 13. april 4. marts 16. februar Mobilitet & infrastruktur Affald & ressourcer KL’s Klima & Miljø Topmøde, 16.-17. april

4 11. maj 8. april 23. marts Natur & miljø Vand Natur & Miljø-konference, 18.-19. maj

5 10. august 17. juni 1. juni Kyst, havne & beredskab Klimatilpasning

6 14. september 17. august 3. august Byggeri & ejendomme Almen bolig

7 19. oktober 21. september 7. september Årsmøde, oplæg Årsmøde, værtsby KTC Årsmøde, 22.-23. oktober Byggelovsdage

8 7. december 9. november 26. oktober Ledelse Mobilitet & infrastruktur