Se listen: Her er de bedst anmeldte bøger i Kristeligt Dagblad i første halvår. Side 12
Læs en klassiker. Anmelder Lotte Kirkeby anbefaler otte af slagsen. Side 20
“Douglas Stuart vender stærkt tilbage som den gode fortæller”
TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 13. JUNI 2026
Sommeren er oplagt til at gå i gang med de bøger, man måske ikke tidligere har haft overskud eller tid til at læse. I dette tillæg, der er sammensat af nye og tidligere bragte artikler, får du inspiration til alle slags læsning: Anmelder Lotte Kirkeby giver sit bud på otte klassikere, tre boghandlere anbefaler store læseoplevelser, og endelig kan du gå på opdagelse i listen over årets hidtil bedst anmeldte danske bøger. God læselyst og god sommer!
Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen
indhold
4 Nyhed Læsningen har fået det bedre. Men gode bøger har det sværere, viser en rapport.
4 Nyhed Vi køber seriøse bøger om vinteren, men foretrækker lettere bøger om sommeren.
6 Guide Hvad skal du læse denne sommer? Se, hvilke bøger tre boghandlere anbefaler.
10 Baggrund Den franske børnebogsklassiker
”Den lille prins” fylder 80 i år og er stadig aktuel.
12 Guide Se, hvilke bøger Kristeligt Dagblads anmeldere har givet flest stjerner i det første halvår af 2026.
16 Baggrund Sommeren er rejsetid. En ny bog beskriver rejseliv og den første turist i Europa.
18 Kort nyt Om den første Harry Potter-bog, en kommende udgivelse og brugen af biblioteker.
20 Essay Hvornår er en bog en klassiker? Anmelder Lotte Kirkeby anbefaler otte nye og gamle klassikere.
24 Interview I sin seneste bog skriver forfatter Christina Hesselholdt om frygten for dommedag.
af Kristeligt Dagblad
Sommerlæsning med substans
HHHHH HHHHH
Forord af H.M. Kongen.
”Hun tager livtag med den (Bibelen) i en forvisning om, at denne bog må rumme et budskab, som kan opløfte, opbygge og opmuntre.”
KRISTELIGT DAGBLAD
”Hun har skrevet en lille perle af en bog ... Måske årets bog om tro.”
JYLLANDS-POSTEN
Samtaler med Bibelen
Over et halvt år forsøger Amalie Langballe at leve tættere på Bibelens tekster og undersøger, hvad det gør ved hendes måde at være i verden på.
”Smukt, uforligneligt, originalt.”
KRISTELIGT DAGBLAD HHHHH
”Forrygende genfortælling.”
Ny oversættelse af den oprindelige fortælling om Ansgars liv skrevet i år 875 af Rimbert, Ansgars tro rejsefælle gennem 25 år.
WEEKENDAVISEN HHHHH
BERLINGSKE
Bestseller i to bind
”Fremragende, sansende, dragende.”
JYLLANDS-POSTEN
HHHHH HHHHHH
DANIEL ØRHSTRØM om livstruende sygdom, tro og velsignelser.
KRISTELIGT DAGBLAD ”Medrivende pageturner.”
”Bevægende uden at være sentimental.”
Læsningen har fået det bedre.
Men gode bøger har det sværere
Antallet af nye bogtitler på dansk er faldet, men den fysiske bog har vundet lidt af det tabte terræn tilbage nyhed
Morten Mikkelsen og Elisa Norgaard Mortensen mikkelsen@k.dk, mortensen@k.dk
Om nogle måneder udgiver forlaget Frydenlund Henrik Poulsens bog ”Eksplosioner. Kunst og atomer 1910-1925”. Bogen handler om komponisten Carl Nielsen, atomfysikeren Niels Bohr og andre danske personligheder, som var med til at udvide menneskets virkelighedsopfattelse for over 100 år siden. Forfatteren har fået støtte til udgivelsen fra hele tre fonde, for han ved godt, at den næppe kommer til at toppe bestsellerlisterne.
”Jeg synes jo, det er en vigtig bog. Men jeg ved godt, at jeg ville få flere læsere, hvis jeg var en professionel fodboldspiller, der udgav mine erindringer,” siger Henrik Poulsen, der ud over at skrive bøger om kunst, kultur og litteratur er medlem af formandskabet for de faglitterære forfattere i Dansk Forfatterforening. Han bruger hverken eksemplet for at promovere sin egen bog eller for at tale dårligt om
Vi køber flest bøger om vinteren, men læser mest om sommeren
Der er stor forskel på danskernes læsevaner sommer og vinter: Om sommeren læser vi det lette og underholdende, mens faglitteratur og biografier hører vinterhalvåret til nyhed
Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Danskerne køber 8,7 millioner bøger om året, og to tredjedele af disse bøger bliver købt i november og december i tiden op til jul. Men spørgsmålet er, om vi får læst alle de kloge bøger, vi har fået i julegave, eller om nogle af dem blot havner på hylden og venter på bedre læsetider – som måske aldrig kommer.
I hvert fald ligger der et paradoks i, at danskerne køber flest bøger om vinteren, men læser mest om sommeren, og at der er stor forskel på, hvilke litteraturgenrer vi læser mest af sommer og vinter.
Ifølge tal fra Danmarks Statistik står faglitteratur, herunder kogebøger og biografier, for
sportsfolks selvbiografier. Men det illustrerer, at selvom læsningen – også af trykte bøger –har fået et comeback, så har dele af litteraturen det svært. Særligt udfordret er det, Henrik Poulsen kalder ”den langsomme faglitteratur”. ”Det er bøger, som kræver megen research og derfor tager lang tid at skrive. Men disse bøger kan få et langt efterliv, fordi informationerne har blivende værdi. Det er et problem, ikke kun for forfatterne, men for samfundet, at der udkommer færre af dem,” siger Henrik Poulsen.
Ifølge rapporten ”Bogens og litteraturens vilkår 2025” fra Kulturministeriets Bogpanel, der udkom tidligere på året, er der flere lyspunkter i bogens udvikling, men antallet af nye titler på dansk er faldet til det laveste niveau i 10 år, og inden for faglitteratur er antallet af årlige titler faldet fra omkring 2500 i 2021 til knap 2000 titler i dag.
Rapporten viser også, at færre forlag udgiver bøger i Danmark. Alene fra 2023 til 2024 er antallet af forlag faldet med 17 procent, blandt andet fordi flere mindre forlag bliver indlemmet i større. Gyldendal, Danmarks største forlag, har i de seneste år opkøbt børnebogsforlaget Alvilda, overtaget børne- og ungdomsdelen fra forlaget Gutkind og opkøbt hele nonfiktionsforlaget Strandberg Publishing.
Det er blevet sværere at være et mindre forlag, siger Mads Heinesen. Han er forlægger ved Vild Maskine, som udgiver nichelitteratur, blandt andet digtsamlinger og ny dansk litte-
6 Fakta om bøger og læsning
Mellem 3. kvartal 2022 og 2. kvartal 2024 er bogsalget steget med cirka 8,5 procent, og med 32 millioner udlån er det årlige biblioteksudlån det højeste i 10 år. E-bøger og lydbøgers andel af det samlede bogsalg steg fra 14 procent i 2015 til knap 40 procent i 2022. Siden er denne udvikling gået i stå, og de fysiske bøger tegner sig nu for 63 procent og de digitale udgivelser for 37 procent af bogsalget.
I 2022 var det samlede antal nye titler på bøger, e-bøger og lydbøger tilsammen 16.479. I 2024 var antallet faldet til 12.902.
KILDE: BOGPANELETS ÅRSRAPPORT 2025
ratur, men ”ingen krimier eller bestsellere”. ”De seneste to et halvt år har vi haft det laveste salg nogensinde observeret uden for den brede litteratur. Selv nyudgivne prisvindende forfattere sælger i 40-45 eksemplarer, og bibliotekerne og skolerne er helt i bund på de fleste titler,” siger Mads Heinesen. Tidligere havde biblioteker i højere grad en forpligtelse til at købe det, forlæggeren kalder
hele 37 procent af boghandlernes vintersalg, mens skønlitteratur udgør 27 procent. Om sommeren er fordelingen omvendt. Og mens lettere genrer som krimier, romantik og erotik sælger godt om sommeren, er vintersalget præget af større seriøsitet, selvom krimier også er populære i årets sidste måneder.
”Vintersalget af bøger er meget præget af julegaver, og der er nok en tendens til, at de bøger, vi ønsker os til jul, er bøger, hele familien gerne må se, at vi læser. De bøger, vi køber til at hygge os med i sommerferien, er mere bøger, vi holder for os selv,” siger Johanne Gormsen Schmidt, ph.d. og litteraturforsker ved Københavns Universitet.
Hun understreger, at det naturligvis ikke er muligt præcist at måle, hvor mange af de mellem to og to en halv million bøger, danskerne fik i julegave, der rent faktisk bliver læst i de efterfølgende måneder. Men generelt er ten-
densen, at vi læser mindre, men mere fordybet om vinteren, mens den lette lystlæsning og lytning af lydbøger topper om sommeren.
”At der bliver købt så mange bøger, er ikke det samme som, at de bliver læst. I julesalget af bøger er der et stærkt element af, at man gerne vil signalere, at man læser og er en del af læsekulturen. Men man skal også huske på, at man sagtens kan have stor glæde af at have fået en fagbog til jul, selvom man måske ikke læser den fra ende til anden, men bare bladrer i den,” siger Johanne Gormsen Schmidt.
At læsningen står stærkest om sommeren, viser også tallene for udlån på bibliotekerne.
Bibliotekerne lånte i 2024 cirka 24 millioner fysiske bøger ud, og det største udlån lå i tredje kvartal, altså i juli, august og september. At det forholder sig på denne måde, hænger ifølge Mia Høj Mathiasson, lektor og biblioteksfor-
”de litterære gode ting”, men i dag er tendensen, at bibliotekerne, ligesom boghandlerne, sigter efter det kommercielle. Alligevel begræder Mads Heinesen ikke, at der udgives færre bøger, for ifølge ham har der i mange år været en ”overmætning af markedet”:
”Det er selvfølgelig bekymrende for læsere i Danmark, at de får færre gode værker på dansk, men det er ikke rentabelt at fortsætte på den måde, det har kørt på de seneste mange år. Der er for mange bøger, til at folk kan nå at læse dem.”
Forpersonen for Bogpanelet, professor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet Mads Rosendahl Thomsen, mener heller ikke, der er grund til stor pessimisme på bøgernes vegne. Men han deler vurderingen af, at der er et øget fokus på bestsellere, mens ”den ordentligt gennemredigerede” faglitteratur og den smalle skønlitteratur har fået det sværere.
”Jeg ser optimistisk på bogens vilkår, fordi der i de seneste år er kommet ekstra samfundsfokus på værdien af læsning. Bøger er opprioriteret i institutioner og skoler, og momsen på bøger bortfalder senere på året. Hvis jeg skal være bekymret for noget, er det, om der fortsat vil være et vækstlag med plads til eksperimenter. Og om vi fortsat kan have en bred litterær offentlighed, hvor et stort udvalg af bogudgivelser bliver anmeldt,” siger han og tilføjer:
”Vi skulle gerne anerkende, at der findes bøger, som er stærk og væsentlig litteratur, også selvom de ikke bliver bestsellere.” J
2 Der er stor forskel på, hvad vi læser sommer og vinter. Her læses der på færgen mellem Esbjerg og Fanø.
FO TO: JENS CHRISTIAN TOP/ RITZAU SCANPIX
sker ved Syddansk Universitet, sammen med, at sommeren er den tid på året, hvor danskerne har mest tid til at læse. ”Min vurdering er, at fordybelsesgraden er større, når vi læser om vinteren, mens vi om sommeren prioriterer lystlæsningen som noget rart og hyggeligt,” siger hun og tilføjer:
”Der er mange, som har bøger eller lydbøger med på sommerferie, og selvom det måske ikke altid er de mest krævende genrer, vi læser i denne situation, er det efter min opfattelse glædeligt, at så mange stadig vælger en fysisk bog frem for en skærm.” J
6 Foretrukne boggenrer sommer og vinter
Mest solgte genrer i juli
Krimier og thrillere
Bøger til de mindste børn
Skønlitteratur for børn og unge
Romantik og erotik
Skønlitteratur generelt
Mest solgte genrer i december
Bøger til de mindste børn
Krimier og thrillere
Biografier og nonfiktion
Mad og drikke
Skønlitteratur for børn og unge
KILDE: DANMARKS STATISTIK
FANTASTISK LÆSNING
TIL BØRN OG DERES VOKSNE
SKREVET OG ILLUSTRERET AF MICHAEL KATZ KREFELD
FØRSTE BIND I SERIEN OM MØFFE — VERDENS MEST DOVNE DETEKTIV
Jagten på det forsvundne vand er krimiforfatter Michael Katz Krefelds første bog til børn. Hunden Møffe vil mange genkende fra den populære krimiserie om Thomas Ravn, hvor de sammen bor på deres husbåd på Christianshavn. Ligeledes vil læsere af Ravn-serien uden tvivl trække på smilebåndet, når de opdager, at flere af karaktererne fra Ravn-serien er blevet omskrevet til forskellige dyrekarakterer i det nye børneunivers.
Men uagtet om man har læst Ravn-serien eller ej, så er dette et vidunderligt univers fyldt med dyr, der står overfor udfordringer, som skal løses i fællesskab.
Ved du ikke, hvad du skal læse til sommer? Her er boghandlernes anbefalinger til dig
Lone Haagerup
Formand for Boghandlerforeningen og boghandler i Boghandlen Nibe
For mig er en god læseoplevelse, når jeg har tiden og kan tillade mig selv at sidde i enten solen eller skyggen og bare forsvinde ind i en fortælling. Det bedste er en tur i sommerhuset, hvor jeg kan sidde helt uforstyrret i flere timer og få slugt en masse sider. Til hverdag har jeg ikke rigtig tid til at få læst så meget, som jeg gerne ville, så derfor sørger jeg altid for at læse rigtig meget, når jeg rejser og befinder mig i offentlig transport – det giver en masse sider.
”Air” af Christian Kracht
Christian Kracht er en schweizisk forfatter, der tidligere har skrevet bogen ”Eurotrash”. Den læste jeg, da den kom ud, og den var fuldstændig fantastisk – og ”Air” er intet mindre end et lille mesterværk. Derfor vil jeg gerne anbefale den som den første.
Historien foregår i flere dimensioner og på flere planer, og som en vanlig Christian Kracht-roman bliver man godt udfordret og godt underholdt, fordi man hele tiden er i en tilstand, hvor man bliver sat på prøve i forhold til, hvor man er henne i historien og i tidslinjen.
Det ene spor af historien foregår i nutiden, hvor en kendt arkitekt, der bor på en lille ø nord for Skotland, har fået til opgave at male den perfekte hvide farve i et datacenter i Stavanger – og så er der en sidehistorie, der foregår i en anden tid, som vi ikke helt kender. Her befinder vi os i en anden politisk verden, og den del af romanen taler rigtig godt ind i både krig, politik og klima, fordi verdens syd er blevet til nord – og omvendt. Jeg vil ikke afsløre for meget, men det er der måske en grund til. Jeg har ikke bestilt andet end at anbefale bogen her til de kunder, der gerne vil læse noget, der er lidt mere smalt. Oversættelsen er af Madame
Nielsen, hvorfor den også er rigtig god på dansk.
Christian Kracht: Air. Oversat af Madame Nielsen. 192 sider. 269,95 kroner. Gads Forlag. Udkom i marts.
”Røde Port” af Nanna Holm Nanna Holms debutroman er en klassisk omgang god, dansk litteratur, der udfolder familie- og venskabsmæssige sammenhænge og relationer. ”Røde Port” følger tre unge personer, Aske, Gry og Mo na, der er vokset op i et fritidskollektiv på Langeland – med alt det, ens fordomme ville fortælle én, var tilfældet sådan et sted.
Nanna Holm skriver rigtig godt, og som læser bliver man kørt rundt hele tiden, fordi vi tidsmæssigt både befinder os i nutiden, hvor de tre hovedpersoner prøver at finde hoved og hale i opvæksten og i fortiden, hvor vi lærer, hvorfor de er blevet, som de er. I nutiden er Aske gået i druk. Han kan slet ikke styre det, og Mona forsøger at hjælpe ham – og som læser finder man langsomt ud af, hvorfor han er blevet alkoholiker. For dem, der kender til de klassiske flipperkollektiver fra 70’erne, vil fortællingen måske være genkendelig.
Jeg er endnu ikke helt igennem bogen, men allerede nu synes jeg, at den er en anbefaling værd – for den tegner rigtig godt.
Nanna Holm: Røde Port. 532 sider. 299,95 kroner. Gutkind. Udkom i april.
”I mænds selskab” af Natasha Illum Berg Romanen er en biografisk historie om Natasha Illum Berg, der på mange måder er den moderne Karen Blixen. Hun er stor-
og har ofte befundet sig i et virkelig mandligt miljø i meget lang tid. I bogen fortæller hun om 10 mænd, hun har mødt igennem livet, som har formet hende – fra hendes far til mentorer og andre jægere, ligesom man som læser vil opleve alt fra social deroute til mordet på en elsker. Natasha Illum Berg er bare supersej. Hun er fra en dansk-svensk familie af eventyrere, og så lever hun sådan et liv, som man kun læser om i litteraturen, men som man ikke tænker finder sted i dag –men det gør det så. Samtidig giver bogen også et meget smukt indblik i naturen og kulturen i Afrika, der betyder helt andre levevilkår end dem, vi kender her i lille Danmark.
Natasha Illum Berg: I mænds selskab. 240 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkom i april.
”Fenris” af Kim Hundevadt
Her har vi at gøre med en roman i genren politisk thriller. Kim Hundevadt er tidligere journalist, og han arbejder på en serie om 2020’ernes Danmark. Inden ”Fenris” har han skrevet bogen ”Porcus”. Den foregik i et miljø omkring svineavl, og i ”Fenris” er det ulve, vi beskæftiger os med. Her bliver en journalist indblandet i en sag om en dreng, der findes dræbt i en skov – tilsyneladende bidt ihjel. Samtidig er der et terrorspor i fortællingen, som sætter hovedpersonerne på en stor opgave. Romanen rammer lige ned i en tid, hvor ulvedebatten
raser, og hvor ponyer bliver slået ihjel –men Kim Hundevadt kan også bare skrive en virkelig god historie, hvor man som læser hele tiden holdes på tæerne for at finde ud af, hvordan mysteriet ender. Man er både godt underholdt og en smule skræmt.
Kim Hundevadt: Fenris. 384 sider. 199,95 kroner. Politikens Forlag. Udkom i januar.
”Et liv langt borte” af M.L. Stedman M.L. Stedmans første roman, ”Lyset i Havet”, solgte mere end fem millioner eksemplarer på verdensplan, og ”Et liv langt borte” er hendes anden. Bogen er spritny, og jeg har endnu ikke læst den – men det er en af dem, jeg forventer meget af. Det er en storslået familiefortælling om hemmeligheder, håb og alt muligt andet. I bogen befinder vi os i Australien i 1950’erne, og den barske, australske natur udgør et imponerende bagtæppe for fortællingen. Jeg har læst Barbara Kingsolvers ”Demon Copperhead”, som var virkelig god, om end skræmmende, og ”Kvinderne” af Kristin Hannah, der er en stærk fortælling – og til dem, der godt kan lide den slags romaner, hvor familiedramaer udfolder sig, og hvor noget ulmer under overfladen, vil jeg anbefale bogen her. Jeg er sikker på, at man som læser bliver overrasket undervejs.
M.L. Stedman: Et liv langt borte. 504 sider. 219,95 kroner. Gyldendal. Udkom i maj. J
fortsætter side 8
Emilie Gammelgård Jørgensen kultur@k.dk
Længslen efter at verden skal
tale til os
Med inspiration fra Hartmut Rosa undersøger Anders Fogh Jensen, hvorfor vi længes efter et liv med større samklang og forbundethed.
324,95 kr.
352 sider
Om tabet af spillerummet til at handle
Læs mere og køb bøgerne på Eksistensen.dk gen
Med sin karakteristiske klarhed peger Rosa på behovet for at genfinde det handlende menneske i en tid, hvor styring og kontrol har overtaget det afmægtige samfund.
269,95 kr.
208 sider
... Ved du ikke, hvad du skal læse ...
Marianne Møller
Boghandler og indehaver af Kristian F. Møllers Boghandel i Aarhus
Det gode ved sommeren er, at man typisk har tid til at læse mere og længere ad gangen. Jeg kaster mig tit over de længere bøger, som jeg ikke når i det daglige.
”Til havs” af Dörte Hansen
Min første anbefaling er en roman om et lille øsamfund nede ved Vadehavet. Der er ikke tale om en bestemt ø, men det kunne meget vel være Fanø eller Rømø. Her følger vi de forskellige medlemmer af en familie, der består af mor, far og tre børn, i et år – og op lever, hvordan de hver især lever på denne ø, der eksisterer i et mo derne samfund. Tidli gere tiders fiskeri og søfart er kun et minde, der dog stadig sidder i familien og påvirker fa miliemedlemmernes må de at agere over for hinan den på.
Øen er blevet en turistattraktion, hvor folk kommer på besøg i jagten på den autentiske og rolige naturoplevelse –hvilket på mange måder står i kontrast til tidligere tiders nøjsomme liv. Derfor kredser romanen om de her moderne problemstillinger i et lille øsamfund, hvor den gamle kultur er ved at forsvinde. Det er spændende, og så er bogen virkelig godt skrevet.
gerne vil læse en god historie. Man bliver virkelig opslugt af den.
Liz Moore: Stemmerne fra skoven. 544 sider. 244,95 kroner. Cicero. Udkom i marts.
”Vi var ulve” af Sandrine Collette En lille, men meget fin og stærk roman. Man følger en lille familie, der bor ude i bjergene, langt væk fra menneskelig bebyggelse. En dag kommer familiens far hjem fra jagt og finder moderen dræbt af en bjørn, mens sønnen ligger og har gemt sig –og det er simpelthen her, romanen begyn-
Familien har haft en meget traditionel opdeling af de huslige pligter, så faderen har ikke rigtig et forhold til sin søn. Han beslutter sig for at pakke et par tasker, og så tager de to af sted på hesteryg for at finde ud af, hvad der nu skal ske. Undervejs kommer de ud for forskellige prøvelser, der lærer denne mand at blive far til sit barn, samtidig med at han befinder sig i sit livs sorg. Hele fortællingen foregår som en indre dialog, så læseren følger hele tiden hans tankestrøm.
Vivi Kjærsgaard
Boghandler i William Dams Boghandel i Rønne i mere end 40 år
Om sommeren prøver jeg ofte at nå til bunds i min voksende bunke af bøger, jeg gerne vil læse. En god læseoplevelse er for mig noget, der sidder i mig, og hvor jeg bagefter er ked af, at jeg ikke længere har til gode at læse bogen.
”Lázár” af Nelio Biedermann Den første roman, jeg gerne vil anbefale, er skrevet af en fremadstormende ungarsk forfatter på blot 22 år – og det er faktisk hans egen adelige families historie, han i romanen følger helt tilbage fra 1900-tallets Ungarn. Nelio Biedermann havde arvet en meget flot grøn signetring, hvis historie han undrede sig over. Han begyndte at grave i sin adelige slægt, og det er der kommet en historie ud af, der når helt op til det tidspunkt, hvor hans egen historie begynder.
Morten Kirckhoff: Da min far var min far –og hvordan demens ændrede alt. 216 sider. 299,95 kroner. Lindhardt og Ringhof. Udkom i maj.
Dörte Hansen: Til havs. På dansk ved Esther Kielberg. 330 sider. 249,95 kroner. Multivers. Udkom i januar.
”Røde Port” af Nanna Holm Jeg vil også gerne anbefale ”Røde Port” af Nanna Holm. Bogen er en kollektivroman om tre voksne børn, der havde en fælles opvækst på et fritidskollektiv på Langeland om sommeren. Vi følger dem i nutiden, hvor vi oplever, at de på trods af meget store forskelligheder er dybt forbundne af deres fælles opvækst – en opvækst, der har defineret deres liv og givet dem nogle ar på sjælen. Samtidig glider vi hele tiden tilbage til barndommens somre og nogle skelsættende begivenheder, der stadig påvirker deres nuværende liv. Hovedpersonerne er vokset op i et stærkt fællesskab med nogle meget idealistiske voksne – men der var også mørke sider, fordi forældrene også havde rigtig travlt med deres egne ting. Børnene har i høj grad måttet klare sig selv, og det sidder stadig i dem. Samtidig er romanen spændende bygget op, og den er et strålende tidsbillede af et stykke danmarkshistorie, der har påvirket en masse mennesker lige siden.
Nanna Holm: Røde Port. 532 sider. 299,95 kroner. Gutkind. Udkom i april.
”Stemmerne fra skoven” af Liz Moore Romanen er skrevet af en amerikansk forfatter og foregår også i USA. Den er en spændingsroman og kredser om en 13-årig piges forsvinden. Hun er datter af en rig familie, der ejer en lejrskole, og det er netop herfra, hun en sommer forsvinder. Familiens søn forsvandt også nogle år tidligere, og da det samme sker med datteren, sætter det både gang i en stor eftersøgning og river op i familiens fortid. Romanen er helt elementært spændende, og så er det også et billede på det amerikanske klassesamfund – derfor er den både til krimilæsere og til dem, der bare
Romanen er en meget enkel og stærk portrættering af både en sorgproces, et forhold mellem far og søn og den vilde natur omkring dem.
Sandrine Collette: Vi var ulve. 208 sider. 249,95 kroner. Gyldendal. Udkom i januar.
”Engles brød” af Patti Smith En fantastisk bog, som jeg vil anbefale alle, der gerne vil have en smuk læseoplevelse.
Patti Smith er en gammel punkrocker, der har skabt musik siden 1960’erne. Hendes musik er vild og rå, men hun skriver meget smukt og virkelig poetisk. Bogen er en selvbiografi, og dem har hun skrevet flere af – men ”Engles brød” er den, hvor man kommer tættest på hendes eget liv, fordi hun fortæller sin egen livshistorie. Hun voksede op i en ret fattig familie og drog til New York for at lave musik. Her hang hun ud med kendte musikere som Bob Dylan, mens hun langsomt fandt sin egen vej – først som musiker og siden som digter.
Bogen er interessant at læse, fordi Patti Smith virkelig har oplevet lidt af hvert – og også fordi hun har et meget smukt syn på verden. Man bliver hurtigt genforelsket i den, når man læser hendes bog.
Patti Smith: Engles brød. 293 sider. 244,95 kroner. Klim. Udkom i november 2025. J
”Lázár” er helt vildt velskrevet. Nelio Biedermann har et sprog uden lige, og det interessante er, at han ikke selv troede, at han kunne skrive. Men en dag kom bogens første sætning til ham – og så vidste han præcis, hvor den skulle hen. Undervejs i arbejdsprocessen har han talt med gamle familiemedlemmer, så selvom han har taget sig kunstneriske friheder i romanen, er den historisk korrekt.
Nelio Biedermann: Lázár. Oversat af Andrea Fehlauer. 300 sider. 299,95 kroner. People’s. Udkom i marts
”Da min far var min far” af Morten Kirckhoff Morten Kirckhoff er en kendt dansk eventyrer, der rejser verden rundt – og nu har han skre vet en helt utrolig ram mende biografi om sin fars demens, og hvor dan det har været at se ham forsvinde gennem en lang periode. Fordi Morten Kirckhoff rejser meget, har han sagt farvel til sin far mange gange uden at vide, om det var sidste gang, han så ham, hvilket han meget fint sætter ord på i bogen. Den er et meget rø rende billede af et menneske i forfald, men den er også fortællingen om et for hold mellem far og søn, der er helt unikt. Bogen er måske en smule tung til sommerlæsning – men det var en meget smuk læseoplevelse, som jeg gerne vil anbefale andre.
”Hjemsøgelse” af Jenny Erpenbeck Jenny Erpenbeck er en gudsbenådet forfatter fra Østberlin. Hun skriver ufattelig smukt og har tidligere vundet den internationale Bookerpris for sin bog, ”Kairos”. ”Hjemsøgelse” er netop blevet genudgivet på dansk, og den begynder i 1930’erne, hvor en familie får bygget et sommerhus nede ved vandet lidt uden for Berlin. Gennem årene følger man sommerhuset og de personer, der bor i det. På den måde får man hver enkelt persons historie gennem alt fra Anden Verdenskrig og DDR og helt op til nutiden. Samtidig får man også husets historie, ligesom man følger nogle af de ansatte, der passer på det og holder haven. Jenny Erpenbeck skriver som vanligt helt vildt flot.
Jenny Erpenbeck: Hjemsøgelse. På dansk ved Maj Westerfeld. 208 sider. 229,95 kroner. Gads Forlag. Udkom i april.
”Tag min hånd” af Dolen Perkins-Valdez
Bogen her er baseret på virkelige hændelser, der fandt sted i Alabama tilbage i
Her blev fattige piger tvangssteriliseret, så de ikke kunne få børn. I romanen følger man en ung, kvindelig sygeplejerske, der er med til at udføre sterilisationerne. Hun ved ikke, hvad det er, hun giver de unge kvinder, men på et tidspunkt stopper hun op og spørger sig selv, hvad det egentlig er, hun laver. Det får hende til at trevle denne her rystende historie op og finde ud af, præcis hvor frygtelig
Bogen er et barskt, men smukt billede af denne periode i 1970’erne, og hvordan man behandlede fattige – og så er den ekstra relevant i en dansk kontekst oven på spi-
Dolen Perkins-Valdez: Tag min hånd. 496 sider. 209,95 kroner. Cicero. Udkom i februar. ”Bryllupsgæsterne” af Alison Espach Her er der tale om en rigtig sommerbog. Vi følger en kvinde, der ikke kan overskue sit hverdagsliv. Derfor beslutter hun sig for at rejse væk fra det hele – med henblik på at tage sit eget liv. Hun ender på et hotel i Rhode Island, hvor der skal holdes et stort bryllup. Her møder hun den unge brud, der synes, det er forfærdeligt synd for hende, at hun har det så dårligt, og derfor inviterer hende med til brylluppet.
Det er en tragikomisk og humoristisk roman, der også er en fin påmindelse om, at man skal huske at passe på sig selv.
Alison Espach: Bryllupsgæsterne. 448 sider. 224,95 kroner. Hr. Ferdinand. Udkom i maj. J
PRIVATFOTO
Sommerensstore læseoplevelser
Zigzag-pigen
En Brighton-krimi. Stemningsfuld ny historisk krimiserie fra efterkrigstidens England fuld af mysterier og spænding, af forfatteren til Ruth Galloway-serien.
Shaolin Mind
Mesterens personlige fortælling om søgen efter den sande frihed. En bog om transformation, visdom og indre klarhed.
KENDT FRA SHAOLIN PÅ TV2
Hjemsøgelse
Et sommerhus uden for Berlin bliver prisme for en smuk og brutal fortælling om et mørkt århundrede i Europa.
”Pragtfuldt! Hun fortjener Nobels litteraturpris.”
BERLINGSKE
”Smerteligt smukt … En stille fryd at læse.”
KRISTELIGT DAGBLAD
Colette Marceaus hemmelige liv
Hjerteskærende og stemningsfuld roman fortalt i to tidsspor, til læsere af Santa Montefiore, Lucinda Riley og Kristin Hannah.
Mytemageren
”Det urgamle og det spritnye går hånd i hånd i Johannes V. Jensens forfatterskab. Ny biografi peger på hans betydning i naturkrisens tid.”
POLITIKEN
”Mesterligt portræt af manden, der blev berømt for især én roman.”
JYLLANDS-POSTEN
Illusionernes fald
“… man lærer noget på hver eneste side i denne suveræne bog, hvor tankekraften er stor og formidlingsevnen høj.”
KRISTELIGT DAGBLAD
“.. et gedigent indblik i, hvad der får verden til at dreje i disse år - og hvor den drejer hen.”
JYLLANDS-POSTEN
“… interessant, begavet og underholdende …”
INFORMATION
Verden venter ikke på os
“En solid gennemgang af Tysklands og tyskernes mange facetter.”
JYLLANDS-POSTEN
”Omfattende og imponerende diagnose af, hvad der er galt med den tyske patient.”
WEEKENDAVISEN
FLENSBORG AVIS
”Den lille prins” har været stor i 80 år
Den franske børneklassiker ”Den lille prins”, der fylder 80 i år, ligger jævnligt på bestsellerlisten herhjemme. Måske fordi voksne synes, børn i en urolig tid har brug for en dyb, humanistisk fortælling
baggrund
Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Da den franske forfatter og pilot Antoine de SaintExupéry i 1944 omkom, efter at hans fly antagelig var blevet skudt ned over Middelhavet, vidste han ikke, at han havde skrevet en af litteraturhistoriens største bestsellere. Og han kunne umuligt vide, at hans lille poetiske historie, ”Den lille prins”, ville være en af de mest solgte børne- og ungdomsbøger i Danmark i dette forår.
Af grunde, som Saint-Exupérys danske forlæggere ikke helt kan redegøre for, var historien om piloten, der forulykker med sit fly i ørkenen og her møder en tænksom dreng fra planeten B612, tidligere på året den bog, flest voksne i Danmark købte til deres børn. I hvert fald ifølge dagbladet Politikens bestsellerliste, hvor bogen lå nummer 1 i selskab med klassikere af forfattere som Astrid Lindgren, J.R.R. Tolkien og J.K. Rowling, mens Jakob Martin Strid var den eneste nulevende danske forfatter på listen.
At ”Den lille prins” er populær, bekræftes af bogens to danske forlag, Carlsen, der er en del af Lindhardt og Ringhof, og forlaget Legind, som har noteret sig, at det har været nødvendigt at trykke flere eksemplarer. ”Vi ser mange eksempler på, at klassikere lever et langt og godt liv, oftest fordi forældre gerne vil give deres børn nogle af de bøger, de selv læste som børn. Men det kan også være, at vi i en urolig, polariseret verden søger efter nogle historier, der går dybere ned og tager fat på de grundlæggende værdier,” siger Carlsens direktør, Kaya Hoff. Hun hæfter sig ved, at ”Den lille prins” er en humanistisk historie, som handler om at passe på planeten og bryde ensomheden. Ifølge direktøren har bogen så stor filosofisk dybde, at det kan diskuteres, om det overhovedet er en børnebog.
I Saint-Exupérys hjemland, Frankrig, er ”Den lille prins” kæmpestor. Bogen har med 18 millioner solgte eksemplarer i hjemlandet status som franskmændenes favoritbog foran Victor Hugos ”De elendige”, og den hører med sine over 200 millioner solgte eksemplarer på verdensplan til den håndfuld bøger i verden, der er oversat til flest sprog og har solgt allerbedst.
Figuren har i nyere tid været genstand for flere kunstudstillinger og sceneoptrædener i Frankrig, en spansk musicaludgave og en fransk-amerikansk animationsfilm fra 2015. Der findes også forlystelsesparker, for eksempel ”Le Parc du Petit Prince” i Ungersheim i Alsace, Frankrig. ”Den lille prins” er ikke alene global. Berømmelsen når helt ud i rummet, hvor astronomer har navngivet to asteroider med inspiration fra den franske forfatter og hans historie om drengen, der lever mellem vulkaner og baobabtræer på sin egen lille planet. Én asteroide hedder helt enkelt Saint-Exupéry, mens en andens navn, Bésixdouze, på fransk refererer til planeten i historien, B612.
Den franske fejring af ”Den lille prins” kulminerede i april i år, hvor det markeredes, at det er 80 år siden, bogen udkom første gang i Frankrig fra forlaget Gallimard. På grund af Anden Verdenskrig var det nemlig ikke forfatterens eget hjemland, der var først til at udgive ”Den lille prins”, der udkom i USA allerede i 1943, mens Frankrig endnu var besat af Tyskland.
I USA fik historien kun begrænset bevågenhed i begyndelsen, men efter krigens afslutning og Saint-Exupérys død har bogen, der kom på dansk i 1950, haft et stabilt højt salg. Ikke mindst takket være alle de forældre, bedsteforældre og andre voksne, der gerne vil give en læseoplevelse videre til de næste generationer. J
4 Antoine de Saint-Exupéry illustrerede selv sin lille historie ”Den lille prins”, der udkom i USA i 1943. Året efter omkom forfatteren og nåede derfor ikke at opleve den massive succes, historien skulle få.
FOTO: WIKIMEDIA COMMONS/AFP
Året 2026 har indtil videre budt på en perlerække af læseværdige bøger. Her er alle de danske bøger, Kristeligt Dagblads anmeldere i år har bedømt til topkaraktererne seks eller fem stjerner
For første gang fortæller Frank Arnesen i egne ord om 50 år i europæisk topfodbold.
Maria Helleberg er tilbage med episk storværk om Kleopatra.
En tidløs og universel fortælling om krig og kærlighed og om en enestående kvinde.
KRISTELIGT DAGBLAD
Ny selvbiografi
Første bog i ny gribende trilogi fra Kim Leine.
OLAVS HUS er en rå og rørende slægtsroman om opdrift og overlevelse, om at blive ved og ikke at gå til grunde.
BERLINGSKE
POLITIKEN
KRISTELIGT DAGBLAD
Årets store sommerroman
En storslået og medrivende familiesaga om skyld, hemmeligheder og kærlighedens kraft.
Fyldt med atmosfære og følelsesmæssig dybde. THE GUARDIAN
New York Timesbestseller
Sommerens must-read fra Kristin Hannah. Af bestsellerforfatteren til HIMLEN OVER VILDMARKEN kommer en gribende fortælling om håb, mod og kærlighed i livets sværeste øjeblikke.
Tag på eventyr med Lille Panda! En ny hjertevarm serie fyldt med fantasi, nysgerrighed og alt det, der gør verden magisk. Fra 2 år
En helt ny historie af Ole Lund Kirkegaard, som aldrig tidligere har været udgivet! Tag med Kalle og Kaptajn Skipper på eventyr på de 7 have. En skøn fortælling for hele familien. Fra 5 år
Om bog 3:
Bogen excellerer flot i den allerede etablerede, gode (gamle) Strid-stil.
WEEKENDAVISEN
Læs
Seks skønne historier om at være venner på alle mulige måder. Hver fortælling indledes med en lille tekst om de følelser og konflikter, historien handler om.
Fra 3 år
En vidunderlig tegneserie om venskaber og familie - og om at holde fast i sig selv, når alt føles nyt og ukendt. Læs selv fra 9 år
Scarrys elskede billedbogsklassiker fuld af fantasi, farver og fortælleglæde. Gå på opdagelse i de fantastiske myldrebilleder med søde og sjove dyr, der lever deres bedste liv i Den travle by Fra 3 år
adjektiv – via fransk pittoresque fra italiensk pittoresco ’malerisk’, af latin pictor ’maler’, af pingere ’male’
Den første turist i Europa
Der går en lige linje fra nutidens masseturisme tilbage til 1800-tallet, hvor de første turister rejste rundt i Europa, påviser seniorforsker
Mikkel Venborg Pedersen i bogen ”Med hertugen på rejse”
baggrund
Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
På en glashylde i et hjørne af en montre på Nationalmuseet i København ligger en mørkegrøn notesbog. Enkelte museumsgæster kan have passeret den lille, slidte, næsten 200 år gamle bog uden at bemærke den. Omslaget skal vække erindring om byen Weimar i Tyskland, og på bogens ryg står med guldbogstaver: ”Souvenir”.
Mennesker har rejst til alle tider, men engang var det mest handel, folkevandring, opdagelser eller magtinteresser, der lå bag. På et tidspunkt opstod den særlige rejse, som handler om oplevelser, fornøjelser, forbindelser – og efterfølgende minder. På et tidspunkt blev rejser til turisme.
Ingen ved, hvem der præcist var den første turist i Europa. Men én af de første var en slesvig-holstensk hertug, Christian August II af Augustenborg. Han levede 17981869 og foretog tre store europæiske rejser i 1817-1820, 1843 og 1847.
”Næsten alt, hvad hertugen og hans rejsefæller foretager sig, er nyt for datiden. Men det er nyt på den måde, at det er det, man begynder at gøre. De er forløbere for en måde at rejse på, som vinder mere og mere frem, og som sætter nogle spor, vi 200 år senere kan genkende i masseturismen,” siger Mikkel Venborg Pedersen.
Han er seniorforsker ved Nationalmuseet og forfatter til bogen ”Med hertugen på rejse”, som netop handler om de tre europature. Og han viser gerne rundt på sin arbejdsplads, hvor der i udstillingen er genstande, som vidner om turismens opståen i Europa.
” Det har til alle tider været en del af turistrejsen, at man skal ud at se bestemte egnsdragter, folkedanse eller sådan noget.
MIKKEL VENBORG PEDERSEN, SENIORFORSKER VED NATIONALMUSEET
Herunder den mørkegrønne stambog fra Weimar, som er dateret til et sted mellem 1837 og 1841 og altså tilhører samme periode. ”Stambøger var datidens mest brugte souvenir. Man brugte dem dels til at få interessante mennesker, man mødte på rejsen, til at skrive hilsner. Dels var de fleste i de højere sociale lag uddannet til at kunne tegne og male, så de illustrerede også stambogen med landskabsbilleder i romantisk stil,” fortæller Mikkel Venborg Pedersen.
Fra stambog til fotorulle
Han tilføjer, at der er et bestemt ord, pittoresk, som bruges flittigt i stambøgerne. Datidens rejsende forsøgte at finde de steder, der var så smukke og maleriske, at de var værd at gengive som akvarel. På samme måde som nutidens turister jagter de helt rigtige lokaliteter til at tage feriebilleder til albummet eller den digitale fotorulle:
”Det, man primært tog med hjem, var en følelse af, at man havde været ude at opleve noget eksotisk eller se noget, man opfattede som besjælet natur.”
Ud over drømmen om at besøge de helt rigtige pittoreske landskaber, landsbyer eller klassiske ruiner, ligger der i den turistfilosofi, som udvikles tidligt i 1800-tallet, en drøm om at opleve folklore. Det vil sige de lokales autentiske liv, uspoleret af alt det moderne.
”Det har til alle tider været en del af turistrejsen, at man skal ud at se bestemte egnsdragter, folkedanse eller sådan noget. De første til at kapitalisere på dét var fattige schweiziske bjergbønder, som allerede tidligt i 1800-tallet øjnede chancen for, at deres store runde oste, alpehorn og særlige dragter kunne gøres til en attraktion for engelske turister,” fortæller seniorforskeren.
Fra diligence til turistbus
Når Mikkel Venborg Pedersen har valgt at skildre turismens tidlige kulturhistorie gennem hertug Christian August II, skyldes det ikke kun de rejser, han foretog, men også at hans rejser er veldokumenterede af bevarede dokumenter og genstande. For eksempel kan man læse den kommunikation, som handlede om at bestille friske heste til hertugens diligence gennem det tyske ekstrapost-system.
”Det er et enestående velfungerende system. Jeg fandt kun ét eneste brev fra en postmester i Frankfurt, der på det Thurn und Taxiske Postvæsens vegne beklagede, at hestene ikke var klar til tiden,” beretter seniorforskeren.
Rejsens transportmidler har ændret sig fra 1800-tallet til nu. Men allerede da Christian August II rejste ud, fandtes der et system af postvogne med faste køreplaner. Havde man sin egen diligence som hertugen, kunne man bestille friske heste til den videre færd på næste poststation.
Under sine to senere rejser i 1840’erne kunne hertugen og hans rejsefæller supple-
re hestevognene med ture med jernbane og med floddamper på Rhinen. Turistbus og charterfly hører selvfølgelig en senere tid til, men skinnerne til det europæiske jernbanenet ligger i store træk, hvor de blev lagt for mere end 150 år siden.
Fra adelsrejse til charterturisme
Christian August II var ikke hvem som helst. Han var hertug over Slesvig-Holsten og svoger til kong Christian VIII. Hans far, Frederik Christian II, havde været protektor for Københavns Universitet og siddet i den danske regering. Han tilhørte den allerhøjeste socialklasse, og derfor havde han råd til at være turist på et tidspunkt, det endnu ikke var en mulighed for menigmand.
Den første rejse foregik i kølvandet på Napoleonskrigene, den varede hele tre år, og Christian August II rejste sammen med sin bror, Frederik af Nør. Brødrene var 19 og 17 år, da de tog af sted, og deres tur kan ses som en kombination af den gammeldags grand tour, en dannelsesrejse, som unge adelsmænd havde foretaget i de foregående århundreder, og noget, som kunne minde om en moderne interrailtur, hvor to unge mænd på rundrejse oplever en god blan ding af kultur, natur og jævnaldrende un ges selskab. Også unge af det modsatte køn. ”De er meget fascinerede af bjergene i Schweiz, men de får også klassisk dannelse i Rom, og ikke mindst er de i Napoli, som dengang var den livlige festby. Hertugen var en meget smuk mand, og i arkivet i Slesvig findes en kuvert med intet mindre end 50 hårlokker, som han har fået af unge piger af god familie i Napoli,” beretter seniorfor skeren.
De to unge mænd besøgte også Paris og London. Det sidste var usædvanligt, for da tidens mest populære rejsemål var Tysk land, Schweiz, Frankrig og Italien. Senere er Spanien og Grækenland blevet populære destinationer. Men Mikkel Venborg Peder sen minder om, at da pastor Ejlif Krogager fra Tjæreborg i 1950’erne indførte chartertu risme for almindelige mennesker i Dan mark, gik de første busture til tre af de klassiske tyske og itali enske rejsedestinationer for adelen i 1800-tallet, Harzen, Rhinen og Gardasøen.
Fra kurhotel til baderesort
Efter ungdommens treårige dannelsesrejse tog Christian August hjem og stiftede familie. På sin næste store tur var han en moden mand i 40’erne med hustru og børn og rejste nu med hele familien, et større tjenerskab, en læge, en huslærer og tre vogne. ”Turen i 1843 er lagt an som en baderejse. Helt prosaisk er det, fordi her tugen led af gigt. Men hans motiv er også at knytte vigtige forbindelser. Det var sundt og
6 Med hertugen på rejse
Mikkel Venborg Pedersen er seniorforsker ved Nationalmuseet, ph.d. i europæisk etnologi og dr.phil. i kulturhistorie. Han har tidligere skrevet bøgerne ”Den perfekte gentleman” (2018) og ”Moden i Danmark gennem 400 år” (2022). ”Med hertugen på rejse. Turismens begyndelse i Europa” udkom i marts fra Gads Forlag.
2 Hertug Christian August II af Augustenborg er her afbildet på et litografi fra 1846, året før sin tredje og sidste store turistrejse i Europa.
F OTO: TH. BECKER/ILLUSTRATION FRA BOGEN
godt at være på et kurbadested, men det var især også et socialt vigtigt sted at mødes,” forklarer Mikkel Venborg Pedersen. Hertugen og hans rejsefæller besøger både Marienbad og Karlsbad i Bøhmen, nutidens Tjekkiet, samt Baden-Baden og Wiesbaden i Tyskland. I 1843 og især i 1847 møder han kronede hoveder og betydningsfulde adelsfolk, og motivet er ikke bare at omgås de fine. Han ønskede at be-
0 Den bayerske kunstner Johann Adam Klein skabte i 1823 dette maleri af en postvogn uden for Nürnberg. Allerede for 200 år siden var der et velorganiseret tysk transportsystem med postvogne, poststationer og faste køreplaner.
FO TO: ILLUSTRATION FRA BOGEN
2 Stambog udstillet på Nationalmuseet, udfærdiget som souvenir fra Weimar i Tyskland, et rejsebæger i sølv fra det tidlige 1800-tal og en rejseflaske i et beskyttende læderetui.
F O TO: ILLUSTRATION FRA BOGEN
vare sin magt i Slesvig-Holsten og endte derfor i 1848 som modstander af det nye danske folkestyres ønske om at indlemme Slesvig i nationen. Kurbadesteder blev i 1800-tallet førende mødesteder for fine og magtfulde europæere. Mikkel Venborg Pedersen påpeger, at man sagde, at i Baden-Baden mødtes Toute l’Europe, hele Europa. Omkring kurstederne opstod et helt område med luksushotel-
ler, koncertsale, dansesteder og modebutikker. For eksempel åbnede Wiens fineste handskemager en filial i Wiesbaden.
”Det moderne hotel opstod på de her badesteder. Der havde været gæstgiverier i byerne, men nu byggede man hoteller på en måde, så de mindede om slotte med en stor vestibule, et helt område til tjenerskabet, restauranter på flere etager, og man begyndte at arrangere ture fra hotellet til Rhindalen,” fortæller Mikkel Venborg Pedersen. Han udpeger Badischer Hof i Baden-Baden og Nassauer Hof i Wiesbaden til den moderne turismes første to hoteller. Og han ser en lige linje gå fra disse bud på et tysk ferieparadis til nutidens luksushoteller og resortområder med all inclusive
På den måde tjente Christian August II’s rejser altid mere end ét formål. Det handlede om dannelse, forbindelser og magtpositioner.
Men disse formål hindrede ikke, at man som hertug også kunne tage på udflugt i pittoreske landskaber og vende hjem med en stambog fuld af minder, en samling af napolitanske pigers hårlokker og en kop forsynet med navnet på et tysk luksushotel. I bedste turiststil. J
kort om litteratur
Københavnerne låner flere biblioteksbøger
4 millioner. Så mange fysiske og digitale bogudlån foretog københavnerne i 2025 ifølge netop offentliggjorte tal fra Danmarks Statistik. Det er 1,1 millioner flere end i 2022.
Det er både udlån af fysiske og digitale bøger, der er steget. Og særligt udlån af digitale bøger hitter så meget, at København står for landets største stigning på det område. Det afspejler kommunens øgede prioritering af litteratur og læsning – både i fysisk og digital form, skriver Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning i en pressemeddelelse.
Samtidig er antallet af aktive lånere steget med 37 procent. Det er altså ikke blot de samme borgere, der låner mere, men også nye lånere, der kommer til.
Det fysiske bogudlån er steget 35 procent i København siden 2022. Stigningen sker, selvom det fysiske biblioteksudlån har været under pres i Danmark i mere end et årti, og debatten om børns faldende læselyst har fyldt i
medierne. Men i København går udviklingen altså den modsatte vej. Siden bibliotekerne for alvor genåbnede efter et par år med coronanedlukning, er det samlede bogudlån i København steget med 39 procent sammenlignet med 15 procent på landsplan.
Røveriet på Louvre er blevet til en bog Sidste år blev Louvre udsat for et røveri. Det bliver nu til en film med instruktøren Romain Gavras i spidsen. Røveriet mod kunstmuseet Louvre i Paris, hvor fire personer slap afsted med kostbare juveler, er blevet emnet for en bog, ”Main basse sur le Louvre”, der udkom i slutningen af maj. Og nu bliver bogen, der siden udgivelsen har fået stor opmærksomhed, så til en film. Det skriver det franske nyhedsbureau AFP. Filmen skal instrueres af den franske instruktør Romain Gavras og henter inspiration fra bogen, der er skrevet af tre journalister om hændelsen. Filmprojektet er ifølge magasinet
Le Film Français være under udvik-
ling. Der er dog hverken offentliggjort titel eller rolleliste endnu. Røveriet mod Louvre fandt sted den 19. oktober, hvor fire tyve stjal juveler til en anslået værdi af 88 millioner euro. Det svarer til knap 658 millioner danske kroner.
Harry Potter-bog købt for 147.000 kroner
En sjælden førsteudgave af en Harry Potter-bog, der lå gemt væk på et loft i 30 år, er blevet
solgt for 147.000 kroner på en nylig auktion. Det skriver The Mirror ifølge Ritzau. Bogen med titlen ”Harry Potter and the Philosopher’s Stone” (”Harry Potter og De Vises Sten”) kostede blot 5 pund, da den ramte butikkerne i 1997. Det var længe før, at den unge troldmand blev et internationalt hit. Boganmelderen Katrina McNichol fik ifølge The Mirror tilsendt eksemplaret, mens hun arbejdede for et magasin i det skotske højland, men hun fandt aldrig tid til at læse den. I stedet gemte
den dengang 24-årige kvinde bogen væk i en kasse, hvor den forblev i årtier. Den dukkede først op for nylig i forbindelse med, at hun ryddede op på loftet i sit hjem i Edinburgh.
Booker Prize-vinder udkommer på dansk
Den taiwanske forfatter Yáng Shuang-zi vandt i maj den prestigefyldte International Booker Prize 2026 for sin roman ”Taiwan Travelogue”.
2 Yáng Shuang-zi er født i 1984 i Taichung. Hendes prisvindende bog ”Taiwan Travelogue” udkom på kinesisk i 2020.
F O TO: ABACA/RITZAU SCANPIX
Prisen, der uddeles årligt, hylder de bedste skønlitterære værker, som er blevet oversat til engelsk, og i 2027 udkommer romanen på dansk på forlaget Klim, skriver forlaget i en pressemeddelelse. ”Taiwan Travelogue” handler om den japanske forfatter Aoyama og hendes taiwanske tolk, Chizuru. De to møder hinanden i 1938, hvor Aoyama er sendt til Taiwan af den japanske regering for at få inspiration til at skrive en bog om den japanske koloni. På togrejsen gennem Taiwans smukke landskab opstår en gnist mellem de to kvinder, mens de lærer hinanden at kende gennem deres delte begejstring for litteratur og mad. Men underliggende magtdynamikker mellem dem og deres lande truer med at ødelægge deres spirende forhold. Romanen, der er skrevet som en oversættelse af en genopdaget, fiktiv rejsedagbog, dykker ned i emner som kolonialisme, magt, klasse og kærlighed og tager læseren med på en kulinarisk rejse gennem det japansk-besatte Taiwan. J
LÆSESTUNDER til SOMMEREN
@DETHARJEGLÆST MEDRIVENDE
»Virkelig velskrevet, letlæst og formidlingsvenlig historisk roman, der giver et overskueligt indblik i inkarigets sidste tid.«
BIBLIOTEKERNES
LEKTØRUDTALELSE
»Bogen giver et levende indblik i mødet mellem Inkaerne og spanierne og de enorme konsekvenser, det fik for Sydamerika. Særligt mødet mellem den spanske munk og Inkaernes verdensforståelse er virkelig spændende og giver fortællingen ekstra dybde.«
ILLUSTRERER BONHOEFFERS
TEOLOGISKE NIVEAU
»Der står så meget godt og nyttigt i teksterne, som illustrerer Bonhoeffers teologiske niveau, vision og integritet. Han mestrer at fremsætte påstande som selvindlysende sandheder, men man mærker tyngden bag telegramstilen.«
KRISTELIGT DAGBLAD
Sommerdage kalder på gode historier
Har du brug for et godt grin i strandstolen?
Så må du læse Jonas Jonasson, der er en af Nordens mest underholdende forfattere.
Kan du ikke få spænding og uhygge nok?
Læs fjerde, selvstændige bog i serien om kriminalefterforsker Leo Asker og arkitekt Martin Hill.
Bogen til den krimilæsende feriegæst.
Følg historien om den 93årige pensionerede retsmediciner Walther Brink og hans voksne oldebarn Channie.
Elsker du en god og troværdig politikrimi, der får dig til at glemme tid og sted?
Læs om William Wisting, der står midt i en sag, hvor gamle og nye spor vikles sammen.
Vil du have god og effektiv dansk krimi med på ferie?
Tag med til den midtjyske by Hedeborg, hvor politiassistent Nelly Birkebæk virkelig får sin sag for.
Er du vild med Italien?
Så er det svært at komme udenom denne skønne puslespilskrimi fra Amalfikysten. Vær forberedt på at blive fristet af mad, vin og mordmysterier.
Du kan læse meget mere om forfatterne og købe bøgerne på modtryk.dk
Vil du have ny inspiration til din læsning, så tilmeld dig vores nyhedsbrev lige her
Otte klassikere til din ferie
Når en bog er så god og så almen, at den kan rejse gennem tid, kan man kalde den en klassiker. Forfatter og anmelder Lotte Kirkeby giver sine bud på otte vidt forskellige klassikere til din sommer
essay
Lotte Kirkeby kultur@k.dk
I min læsekreds læser vi skiftevis klassiske og samtidige værker. Og det er faktisk de første, der kaster de mest spændende diskussioner af sig. Måske fordi vi har læst dem før, og fordi gensynet overrasker os, positivt eller negativt; måske fordi vi troede, at vi kendte forfatteren, selvom vi aldrig har læst så meget som en linje, og er gået forudindtaget til værks, men forbavses. Sådan har jeg det med disse otte klassikere, som jeg enten lige har læst, eller som jeg har planer om at genlæse i sommerferien.
Med nogle bøger er det sådan, at man tydeligt kan huske, hvor man var, da man læste dem. Sådan er det med mig og Martin Andersen Nexøs ”Ditte Menneskebarn I-II” (1917-1921), Gyldendal.
Jeg kan huske, at jeg læste den på en strand i Italien, da jeg var 13 år, jeg havde fået den i konfirmationsgave og gad sikkert alene af den grund ikke. Men jeg gjorde det og forsvandt fuldstændig ind i fortællingen om det uønskede fattigbarn Ditte og identificerede mig, dengang som nu, glødende med skæbner, der står på sidelinjen uden for alvor at passe ind. Derfor vil jeg glæde mig til at læse den igen for at se, om fascinationen holder her mere end 40 år senere. Og det tror jeg, at den gør. For ”Ditte Menneskebarn” skriver sig på mange parametre ind i den evigt aktuelle diskussion om køn og klasse.
Ditte befinder sig som fattig underklas-
sekvinde og ugift allernederst i samfundets hierarki, hvilket der bliver sat en tyk streg under, da både hun selv og hendes børn bliver født uden for ægteskab og dermed placerer sig uden for enhver tænkelig konvention. Således bliver de to romaner ikke mindst en stærk skildring af moderskab og familie som snærende biologiske og sociale bånd, hvor Ditte kommer til at stå som en revolutionær figur, fordi hun netop ikke indordner sig under samfundets krav og indfrier dets forventninger til en kvinde.
”Ditte Menneskebarn” blev i øvrigt filmatiseret i 1946 af instruktøren Bjarne Henning-Jensen med Tove Maës i hovedrollen og kan ses ganske gratis på bibliotekernes filmstriben.dk.
Næsten samtidig med at Martin Andersen Nexø skrev ”Ditte Menneskebarn”, skrev irske James Joyce sine fremragende noveller i ”Dublinere” (1914, 2023) på dansk ved Niels Lyngsø, Turbine. Der er 15 af slagsen, og de foregår alle i den irske middelklasse i og omkring Dublin i begyndelsen af det 20. århundrede. Det er klassisk-naturalistiske noveller, meget langt fra de senere eksperimenterende og modernistiske romaner, som forfatteren skrev, den stærkt udfordrende ”Ulysses” fra 1922 og den tæt på uforståelige ”Finnegans Wake” fra 1939. Novellerne læste jeg første gang som ung på højskole, senere som midaldrende i min læsekreds, og gensynet var lykkeligt. Det er stor novellekunst, som James Joyce har begået med ”Dublinere”, og de bliver forståeligt nok brugt verden over til at undervise i kreativ novelleskrivning på grund af deres glasklare form. Det gælder ikke mindst den afsluttende novelle ”De døde”.
Allerede ved første læsning greb den mig med sin melankolske skildring af Gabriel Conroy, der opdager, at hans kone i sin ungdom havde en forlovet, som døde kun 17 år gammel, og som måske var hendes livs sande kærlighed. Novellen tematiserer de hemmeligheder, som vi bærer med os gennem livet, og som er for smertelige, smukke og særlige til, at vi kan dele dem med andre, heller ikke med vores nærmeste, og at vi, måske, mister os selv,
hvis vi gør det. Den amerikanske instruktør John Huston filmatiserede novellen i 1987, og det er en ganske fremragende film med hans datter Anjelica Huston i hovedrollen.
Lidt mere lystigt, i det mindste i udgangspunktet, går det for sig i en af amerikanske Ernest Hemingways mindre kendte romaner, ”Edens have” (1986, 2018) på dansk ved Finn Holten Hansen, Lindhardt og Ringhof.
Den blev udgivet posthumt, 25 år efter Hemingways død, og man mener, at han arbejdede på den løbende fra Anden Verdenskrig og frem. Det var det første, jeg læste af forfatteren, på universitetet i 90’erne, og jeg forelskede mig i samtlige tre hovedpersoner, og lidt i min underviser, mens jeg læste den sanselige trekantshistorie. Det kan næppe gentages, og derfor er jeg en lille smule nervøs for gensynet.
Men den skal have en chance, og jeg glæder mig til at vende tilbage til 1920’ernes solbeskinnede Sydfrankrig, hvor ”Edens have” udspiller sig. Romanen er gerne blevet læst som en selvbiografisk skildring af Ernest Hemingways første og forholdsvis omtumlede ægteskab, og den fortæller historien om den unge amerikanske forfatter David Bourne og hans kone, Catherine. De er netop blevet gift, de er på bryllupsrejse, og David står klar i startklodserne for at begynde at skrive igen. Catherine skiftevis opmuntrer og saboterer hans kreativitet og kaster til sidst i frustration en fristelse i skikkelse af den både yngre og smukkere Marita ind i deres i forvejen komplekse relation. Og da det viser sig, at hun forelsker sig i såvel den unge nygifte mand som i den unge nygifte kvinde, tager fortællingen for alvor fart ...
På universitetet blev vi som litteraturhistoriestuderende kastet rundt i alle genrer, og selvom jeg forsøgte, landede jeg aldrig for alvor i lyrikken. Bortset fra Henrik Nordbrandts, som jeg skrev opgave om. Derfor vil jeg til sommer have hans ”100 digte” (2014), Gyldendal, med mig rundt, læse tre-fire stykker hver dag, højt for mig selv eller for dem, der måtte gide lytte, og se, om de som jeg bliver ramt af den voldsomme længsel, som er i hans digte. Egentlig ville jeg gerne have hans samlede digte, men den bog findes slet ikke, for som Henrik Nordbrandt selv sagde: ”Få digtere har haft held til at skrive mere end en håndfuld, lad os sige 10-30, rigtig gode digte i deres liv. Jeg hævder heller ikke, at alle de 100 digte, jeg har udvalgt, er rigtig gode. Men jeg håber, at nogle af dem er det. Dem må den enkelte læser selv finde.”
Jeg kunne for eksempel pege på dette med titlen ”Når et menneske dør”: ”Når et menneske dør/bliver dets omgivelser tilbage: Bjergene i det fjerne/kvarterets huse/og vejen som om søndagen/går over en træbro/lige inden den fører ud af byen./ Og forårssolskinnet/som lidt ud på eftermiddagen/når en hylde med bøger/og tidsskrifter, som uden tvivl/engang var nye./Det er ikke spor mærkeligt./Men det har ikke desto mindre/ofte undret mig.”
”Kejseren af Portugalien” af svenske Selma Lagerlöf (1914, 2025) på dansk ved Anne Marie Bjerg, Gyldendal, var en af de første bøger, jeg var redaktør på, da jeg var færdig med at studere og blev ansat på et forlag.
Og jeg græd som pisket på mit lille kontor, da jeg læste om den fattige husmand Jan i Skrolycka og hans blinde og endeløse kærlighed til datteren Klara Fina Gulleborg. Det samme gjorde min datter på 23
og min stedmor på 88 år 30 år senere, og det er det særlige stof, som klassikere er gjort af: en sjælden evne til at samle på tværs af tid.
”Kejseren af Portugalien” er imidlertid ikke bare en roman, der kalder på følelserne i en mere affektiv aftapning af læsning, hvilket jeg opdagede, da vi for nylig læste den i min læsekreds. Her blev der diskuteret pålidelighed i fortællevinkler og andre mere strukturelle spidsfindigheder, hvilket kan være endnu en ting, der er med til at definere en klassiker: at den kan læses på mange forskellige planer med lige stort udbytte. Og det kan fortællingen om en far, der synker hen i sindssyge og flytter ind i en drømmeverden, da hans datter rejser til Stockholm. Her ernærer hun sig som prostitueret, hun holder op med at sende breve hjem, men han flygter ind i fornægtelsen og forestiller sig, at hun er blevet kejserinde af Portugalien og han selv således en stor kejser, mens han sidder på bryggen og venter på, at hun skal komme med et af skibene hjem til ham.
Der er mange bøger, jeg bilder mig ind, at jeg har læst, enten fordi de er referenceværker, som jeg gennem årene løbende er stødt ind i, eller fordi de står på min reol uden at være blevet læst. En af dem er franske Simone de Beauvoirs ”En velopdragen ung piges erindringer” (1958, 2022), på dansk ved Lilian Munk Rösing og Birte Dahlgreen, Gyldendal, som jeg købte på fransk, da jeg som ung boede i Paris.
Jeg fik den ikke læst før dette forår, dog på dansk, og det var en undladelsessynd
Der er mange bøger, jeg bilder mig ind, at jeg har læst, enten fordi de er referenceværker, som jeg gennem årene løbende er stødt ind i, eller fordi de står på min reol uden at være blevet læst.
af de store, at det tog mig så mange år. Den kan både læses som et helt elementært og utrolig vellykket stykke erindringslitteratur om en ung borgerlig parisisk piges opvækst i begyndelsen af det 20. århundrede og som en del af Simone de Beauvoirs store feministiske projekt, hvor ikke mindst ”Det andet køn” fra 1949 i dag står som et værk, der ikke er til at komme uden om.
Og selvom ”En velopdragen ung piges erindringer” er skrevet et årti senere end ”Det andet køn”, er det her, vi møder den helt unge Simone første gang, fra hendes fødsel i 1908 frem til studentertiden på Sorbonne og hendes møde med Jean-Paul Sartre. Vi følger hendes udvikling fra at være en dybt religiøs pige med eksistentielle og intellektuelle ambitioner til at blive en af de mest frihedssøgende kvinder i sin generation.
Og hun insisterede livet igennem på at gøre op med sociale konventioner og på, at en kvinde rent faktisk godt kunne realisere sit potentiale uden for ægteskabets dengang ofte meget snærende rammer.
Det projekt kunne også meget vel siges at være Agnes Henningsens, hvis erindringer står centralt i hendes forfatterskab. Værket består af ikke mindre end otte titler: ”Let Gang paa Jorden” (1941), ”Letsindighedens Gave” (1943), ”Byen erobret” (1945), ”Kærlighedssynder” (1947), ”Dødsfjende-Hjertenskær” (1949), ”Jeg er levemand” (1951), ”Den rige Fugl” (1953) samt ”Skygger over vejen” (1955), alle udgivet på Gyldendal. Jeg er i fuld gang og håber, at sommeren bringer tid til at læse dem alle. Det er den lille historie i den store, som Agnes Henningsen leverer: det er danmarks- og kvindehistorie flettet sammen med hendes egen, der ikke mindst bød på en livslang kamp for drømmen om fri kærlighed som vejen til lykke, hvilket på hendes tid – og måske stadig – er langt sværere at realisere for en kvinde end for en mand. Men hun gjorde et solidt forsøg, som enlig mor – dog med en lang række elskere – til fire børn, hvor den yngste, lille Poul, senere blev kendt som kulturdebattør og designer PH. Agnes Henningsen skrev erindringsværkerne, da hun var mellem 73 og 87 år, og de er på alle måder munter læsning. De emmer af en uforfærdet livs- og virkelyst og tegner samtidig portrætter af mange af det moderne gen-
nembruds forfattere, som var hendes venner og bekendte, heriblandt Herman Bang, Holger Drachmann, Georg Brandes, Johannes V. Jensen og Jeppe Aakjær. En af de klassikere, som vi i min læsekreds senest har været enige om at elske, ubetinget, er norske Tarjei Vesaas’ ”Fuglene” (1957, 2017), på dansk ved Jannie Jensen og Arild Batzer, Batzer & Co. Romanen fortæller historien om tossen Mattis, der bor sammen med sin søster Hege i en lille bygd i Norge. Og Mattis er ikke som alle andre. Han oplever verden intuitivt, som et barn, og stiller alle de store spørgsmål, som ingen kan eller vil svare på. Og så er han ensom. Han står uden for fællesskabet, spærret inde i sig selv med sin besættelse af de sneppetræk, der passerer over hans hoved, og han er ude af stand til at passe et arbejde.
Men så får Hege den idé, at Mattis kan være færgemand og ro folk over søen, og en dag tager han skovhuggeren Jørgen med sig hjem ... ”Fuglene” er som et lille kammerspil med få karakterer og en på det ydre plan beskeden handling, men den er skrevet med en så stram intensitet, at man nærmest læser den som en spændingsroman, fordi den på forunderlig vis formår at drive sin læser frem og frem og frem, selvom der ikke umiddelbart sker alverden i den lille bygd. Men på det indre plan er der smæk for skillingen, og det er en på alle måder betagende roman.
Den blev sat op i to omgange på Revolver i København sidste år med en formidabel Ena Spottag i hovedrollen som Mattis, og til efteråret sætter søsterscenen Republique endnu en Tarjei Vesaas-klassiker op, nemlig ”Isslottet”, som også sagtens kunne have fundet sin plads på listen over de klassikere, som man med fordel kan kaste sig over i sommerens hængekøje. J
1. Ernest Hemingway (1899-1961).
F OTO: AKG-IMAGES/RITZAU SCANPIX
2. James Joyce (1882-1941).
F OTO: THE GRANGER COLLECTION/ RITZAU SCANPIX
3. Selma Lagerlöf (1858-1940).
F OTO: UKENDT/NORDFOTO/RITZAU SCANPIX
4. Martin Andersen Nexø (1869-1954).
F OTO: ULLSTEIN BILD/RITZAU SCANPIX
5. Tarjei Vesaas (1897-1970).
F OTO: AAGE STORLØKKEN/NTB/ RITZAU SCANPIX
6. Agnes Henningsen (1868-1962).
FOTO: FREDERIK RIISE
7. Henrik Nordbrandt (1945-2023).
F O TO : IBEN GAD
8. Simone de Beauvoir (1908-1986).
F OTO: BRIDGEMAN ART LIBRARY/ RITZAU SCANPIX
Oplev Syditalien. Sammen
På Amalfikysten klamrer nogle af Europas mest fotograferede byer sig til stejle skråninger og spejler deres pastelfarver i det blå Middelhav. På Cilentokysten går vandbøfler rundt på gårdene og lytter til klassisk musik, mens de producerer mælken til regionens berømte mozzarella. Og for foden af Vesuv tages vi på en tidsrejse til år 79, da Pompeji blev begravet under en sky af glødende aske. Kan vi friste med en bid af Syditalien? Så tag med os på spændende grupperejser med dansktalende rejseledere.
4,8 - Fremragende
Gæsterne giver
Vidunderlige Amalfi
Nyd den smukke Amalfikyst med base i den charmerende kystby Maiori og skønne inkluderede oplevelser såsom en sejltur langs kysten, en smuk vandretur på Citronstien samt besøg i Ravello, Amalfi og den mytiske ruinby Pompeji.
8 dage fra 11.190 kr.
Afgange i august, september & oktober
Gæsterne giver Cilento - det hemmelige syditalienske paradis
Rejs med til Cilentokysten, hvor vi omgivet af blåt Middelhav og grønne bakker oplever hyggelige kystbyer, det enorme Padulakloster, græske tempelruiner, en kystvandring med picnic og en bøffelmozzarella-smagning.
8 dage fra 12.995 kr.
Afgange i september
I skyggen af Vesuv
Kom med, når vi med vores dygtige arkæolog besøger Napolis arkæologiske museum, udforsker ruinbyerne Pompeji og Herculaneum samt ser ældgamle amfiteatre, templer, kejservillaer og meget mere omkring vulkanen Vesuv.
8 dage fra 11.995 kr.
Afgange i september & oktober
Gæsterne giver Vandreferie på Amalfi
Gudernes Sti, Mølledalen og Citronstien. Det er bare nogle af de berømte ruter, vi skal tilbagelægge til fods på den UNESCO-fredede Amalfikyst, hvor natur, kultur og gastronomi smelter sammen som få andre steder i Italien.
8 dage fra 11.995 kr.
Afgange i september
5 rejser til dig, der elsker Syditalien
giver
Amalfi à la carte
Her er rejsen til dig, der drømmer om at gå ombord i Amalfikystens bugnende oplevelses-tag-selv-bord i dit helt eget tempo. Med i prisen får du fly, transport, hotelophold med morgenmad hver dag og en byvandring i vores charmerende værtsby Maiori, der ligger helt ud til vandet. Og derudover bestemmer du selv, hvilke og hvor mange af turens seks udflugter, du vil krydre din ferie med.
Du kan nemlig komme med på en smuk vandretur på den historiske og velduftende Citronsti, tage på en sejltur til den glamourøse ø Capri samt køre en tur op på den ikoniske Vesuvvulkan. Du har også mulighed for at komme med på udflugter til klippebyen Ravello, havnebyen Salerno og fortidsbyen Pompeji, ligesom du kan vælge mellem at bo på to dejlige hoteller, der begge ligger skønt i Maiori.
8 dage fra 8.995 kr.
Afgang i august, september & oktober
Dansktalende rejseledere med stor erfaring fra Syditalien
Gæsterne giver
Gæsterne
Christina Hesselholdt: Jeg var bange for Gud, indtil jeg var over 20 år
Som femårig hørte
Christina Hesselholdt sin indremissionske mormor fortælle håbefuldt om dommedag. 57 år senere er den frygt, det vakte hos hende, en del af brændstoffet i hendes nye roman interview
Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk
Christina Hesselholdt går ofte tur med sin hund, Åfine, på Garnisons Kirkegård i København. Mest fordi hun bor tæt på i Willemoesgade på Østerbro og derfor med fordel kan skyde genvej. Men når hun nu alligevel kommer på kirkegården, har hun af og til passeret et lille gravkammer, som har fundet vej til handlingen i hendes nye roman, ”Passion i voks”, der udkom i maj.
Bogens hovedperson, Mikael, søger en nat ly for kulden i gravkammeret. Han har fået job på den kirkegård, hvor hans forældre er begravet, og en aften bliver han lukket inde ved lukketid. Hans bevægelse mod forældrene og kirkegården skyldes, at han er under indflydelse af sin religiøse mormors meget bogstavelige og passionerede forhold til den bibelske dommedag.
”Men det er kun gravkammeret, jeg bruger fra virkeligheden. Ikke kirkegården. Jeg har henlagt kirkegården i min bog til landlige omgivelser,” forklarer den 63-årige forfatter.
Hun har nu udgivet 19 bøger. Næsten alle om fiktive personer. Undtagelsen er erindringsbogen ”Hovedstolen” fra 1998, hvis titel refererer til en kendt advarsel fra digteren Per Højholt imod, at man som forfatter trækker på hovedstolen ved at skrive på sit eget liv. Det var, før autofiktion kom på mode blandt forfattere, så det at skrive fiktion tæt på sit eget liv i dag næsten er mere reglen end undtagelsen.
”Min kærlighed til at skabe fiktive karakterer er meget stor, og jeg synes, jeg har nået en alder, hvor jeg i ret høj grad er sluppet af med de problematikker, jeg har haft, da jeg var yngre, og som bare har været på et normalt niveau. Nu finder jeg bare på,” siger hun.
Men alligevel indrømmer hun blankt, at der er to vigtige elementer i hendes nye bog, der ikke kun er fundet på, men er taget direkte fra hendes eget liv. Det ene er, at hele handlingen bliver sat i gang ved synet af en ørentvist i et glas med økologisk ananaschutney. Det andet er, at Christina Hesselholdt ligesom sin hovedperson i en stor del af sit liv har været påvirket af sin indremissionske mormors håbefulde forventninger om dommedag.
”Jeg var meget hos min mormor og morfar på Bogø i min barndoms ferier, og det var jeg glad for. Men jeg har også en erindring, fra da jeg var omtrent fem år, om, at hun prædikede om dommedag som noget, vi alle sammen går og glæder os til, hvis vi er på den rigtige side. Det fik hun ikke mig til at glæde mig til. Tanken om dommedag, tanken om, at der skulle sidde en engel på mit sengegærde og våge over mig hver nat, og tanken om, at jeg måske kunne være særligt udvalgt af Gud, fyldte mig med rædsel,” fortæller forfatteren.
Kulturkristen er den betegnelse, Christina
Hesselholdt sætter på sin egen og sine forældres tro. Bortset fra når hun var på Bogø, havde hun en religiøst set ret gennemsnitlig dansk opvækst med moderat kirkegang. Hun har som voksen undervist kommende præster i prædikenskrivning og oplevede dem som begavede mennesker med et berigende, intellektuelt forhold til det at være religiøs.
At holde dommedag over sig selv I dag har hun lagt sin frygt bag sig, men det var først, da hun var oppe i 20’erne, at barndommens rædsel ved tanken om Vorherres dom over levende og døde fortog sig. ”Noget, der var forfærdeligt for mig ved
min mormor og morfars ellers dejlige, kærlige hjem, var, når rullegardinerne blev trukket ned om aftenen. Jeg tror, at jeg har lidt af klaustrofobi og har følt, at der var en forbindelse mellem indelukkethed og kristendom,” siger Christina Hesselholdt, som allerede i ”Hovedstolen” tog livtag med dette tema i fortællingen ”Rullegardinerne”. Hun besluttede at vende tilbage dertil i ”Passion i voks”. Derfor har hun hentet inspiration i de kryptiske dommedagsvisioner i Bibelens afsluttende tekst, Johannes’ Åbenbaring. Og derfor skal Mikael ikke alene ”holde dommedag over sig selv”, som han allerede går i gang med på bogens allerførste side med et litterært lån fra Henrik Ibsen.
Den fiktive person, Mikael, skal også ind i det virkelige gravkammer på en fiktiv dansk kirkegård.
Et gravkammer for de endnu levende Det er den tredje roman, Christina Hesselholdt har valgt at befolke med det umage søskendepar Mikael og Gustava. Fortællingen, som forfatteren håber, at læserne vil afkode som en vedvarende vekslen mellem tankevækkende tragedie og fabulerende farce, begyndte i ”Til lyden af sin egen tromme” i 2023 og fortsatte året efter i ”Gennem et filter af rødt”.
fortsætter side 26
” Jeg vil helst ikke sige, at mine bøger har et budskab. Jeg vil hellere sige om mig selv, at min kærlighed til natur og interaktion med andre mennesker er meget stor, og at jeg ikke kunne forestille mig noget værre end at blive afskåret fra det.
CHRISTINA HESSELHOLDT
Højskolekurser 2026
- MED LEDIGE PLADSER
Sommercykelture (få ledige pladser)
06.07-12.07.2026
Oplev grænselandets smukkeste natur med fem nøje udvalgte cykelruter ad ”Tour de France” ruten i Sønderjylland, gennem Flensborg, langs vadehavet og Slien samt Østersøen. En aktiv højskoleuge fyldt med natur, historie og højskoleånd.
Fiskerlejer, byer og slotte langs Østersøen
24.08-30.08.2026
En fascinerende kultur rejse langs den sydslesvigske østkyst. Vi besøger historiske slotte, hyggelige gamle fiskerlejer og runder ugen af i Hansastaden Lübeck. Oplev områdets rige historie suppleret med spændende foredrag og højskolesang.
Sensommercykelture (få ledige pladser)
31.08-06.09.2026
Her byder sensommeren på cykelture gennem lyngklædte klitter på Rømø og Sild, gennem smuk natur langs Oksevejen til Dannevirke, langs digerne ved vadehavet og Flensborg Fjord samt Slien.
Grundtvig – godt og grundigt
07.09-10.09.2026
Er du nysgerrig på Grundtvig og hvorfor han fortsat fylder meget i vores kultur og skoleliv, så kommer vi her omkring Grundtvig som digter, politikker, historiker, filosof, kritikker og samfundsdebattør. Tre spændende og indholdsrige dage udarbejdet I samarbejde med Center for Grundtvigforskning.
Kanaler og vandveje
21.09-27.09.2026
Kombiner maritime udflugter med det unikke og hyggelige højskolefællesskab på Jaruplund Højskole. Vi tager på smukke sejladser og krydrer dagene med foredrag, god mad og den danske sangskat. En dejlig indholdsrig højskoleuge for dig, der elsker vandet, historien og gode fortællinger.
Sort sol (få ledige pladser)
28.09-04.10.2026
Vil du opleve sort sol i marsken og de majestætiske traner på Rügen? Jaruplund Højskole har få ledige pladser på dette unikke natur- og kulturkursus, hvor vi rejser i historiens og fugletrækkenes fodspor. Book din plads i dag, før kurset er helt udsolgt!
Højskolesangbogen med Jesper Moesbøl med flere
26.10-01.11.2026
Elsker du at synge, og vil du kende historien bag de sange, der samler os? Dette kursus byder på masser af sang, glæde, spændende foredrag og musikalske fortællinger på Jaruplund Højskole. Glæd dig til en uge fyldt med livsoplysning, poesi og højskoleånd, hvor højskolesangbogen er omdrejningspunkt.
“Oplev
kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”
DEN HIRSCHSPRUNGSKE SAMLING
HANNA HIRSCH PAULI KUNSTEN
... Christina Hesselholdt ...
Mikael er et menneske, der livet igennem har haft en tilbøjelighed til at gemme sig for verden. Han er blevet i sit indelukke på jomfruelig afstand af al verdens passion og er stækket i sin menneskelighed af den medicin kaldet Raizon, som han har taget i årevis. En overdosis af ræson, fornuft. Nu smider han medicinen ud.
”Man kan vælge at se alt det, der så sker, som en hallucination. Men nu kommer to dommedagsdøtre fra apokalypsen til ham, og de er interessante, fordi de er sat på Jorden for at skade de mennesker, der ikke har Guds mærke i panden. Og de kommer også til at skade Mikael ud fra præmissen, at forandring gør ondt,” forklarer hun og tilføjer:
”De kommer med smerte, begær, vrede og latter. De vil sætte ham fri i verden og have ham til at føle noget. For det har han ikke gjort i alle de her år, fordi han har taget Raizon.”
Sideløbende med at Mikael akavet forsøger at komme ud af sin jomfruelighed ved at lægge an på to kvindelige kolleger på den kirkegård, hvor han får job, og sideløbende med at han på samme kirkegård helt bogstaveligt graver sine døde forældre op for at finde en afklaring med dem, er Mikaels storesøster Gustava og hendes kæreste, Bruno, rejst til Nordnorge.
Her er de krøbet i skjul 60 meter under jorden i et stort beskyttelsesrum, hvor frygtsomme middelklassemennesker kan hytte deres eget skind på flugt fra den verdslige dommedag, som ikke er en religiøs fremtidsvision, men opleves som skinbarlig nutid i form af krige, klimakatastrofer og finansielle sammenbrud.
Endnu et gravkammer. Frivilligt valgt af menneskene selv til brug allerede inden deres død.
Livet i halvverdenen
Christina Hesselholdt kan fuldt ud leve sig ind i det savn, Gustava føler. Hun er af kærlighed til Bruno taget med ham i beskyttelsesrum. Men hun føler, hun er blevet taget ned i en halvverden. Og hun begynder at fantasere om engang, da hun rejste sydpå, hvor der var ”liv og blomster og frugter og en god gartner”, som forfatteren formulerer det.
”Det er for mig en forfærdelig tanke, at der findes meget velhavende mennesker, som har indrettet sådan nogle underjordiske bunkere, hvor de kan leve videre efter en katastrofe. Personligt kan jeg slet ikke forstå, at man overhovedet ønsker at være i live sådan et sted,” siger Christina Hesselholdt.
I sin roman fantaserer hun om, at en slags turistklasse-beskyttelsesrum er kommet på mode, hvor almindelige mennesker kan leve under jorden, dyrke motion og blive underholdt via deres skærme.
”Nede i bunkeren viger motionsløberne i de smalle gange ikke en tomme for andre, men har snuden i deres eget spor. Det har jeg hentet inspiration til fra motionsløberne ved Søerne i København. Og jeg er påvirket af alle de mennesker, der ønsker at leve
igennem deres skærme,” forklarer Christina Hesselholdt og tilføjer:
”Man kan være bekymret for, at hvis folk kun lever sådan, så bliver de ikke interesserede nok i verden til virkelig at forsøge at slå et slag for den og sørge for, at den ikke går til.”
En verdensbesyngelse
Christina Hesselholdt kan ikke med sikkerhed sige, om der kunne komme en fjerde bog om de på én gang genkendelige og aparte figurer Mikael, Gustava og Bruno. ”Jeg har levet med dem i fem år, og jeg er meget glad for dem, men jeg tror, jeg er færdig med dem. Nu skal de i hvert fald sættes på pause,” erklærer forfatteren. Hun sammenfatter sit ærinde med bøgerne i ordet ”verdensbesyngelse”. De er en hyldest til livet uden for indelukketheden. Det liv med smerte, begær, vrede og latter, som hun selv holder af. Et liv, hvor man ikke behøver at forskanse sig i et gravkammer af frygt, men kan gå forbi ude i luften på kirkegården på en tur med sin hund. ”Jeg vil helst ikke sige, at mine bøger har et budskab. Jeg vil hellere sige om mig selv, at min kærlighed til natur og interaktion med andre mennesker er meget stor, og at jeg ikke kunne forestille mig noget værre end at blive afskåret fra det,” siger Christina Hesselholdt og tilføjer: ”Den eneste form for moralisme, jeg har til mine læsere, er, at jeg synes, man skal mærke verden og se dens skønhed.” J
6 Christina Hesselholdt
Født i 1962.
Uddannet fra Forfatterskolen samt cand.phil. i litteraturvidenskab fra Københavns Universitet. Bor i København. Har en datter fra et tidligere forhold.
Debuterede som forfatter i 1991 med ”Køkkenet, gravkammeret & landskabet” og har siden blandt andet udgivet ”Det skjulte” (1993), ”Hovedstolen” (1998), ”Du, mit du” (2003), ”Selskabet” (2015), ”Feje blade sammen op mod vinden” (2021), ”Til lyden af sin egen tromme” (2023) og ”Gennem et filter af rødt” (2024). Har modtaget adskillige priser for sit forfatterskab, herunder Jytte Borberg Prisen 2007, Kritikerprisen 2010, DR Romanprisen 2017 og Det Danske Akademis Store Pris 2018. Modtager af Statens Kunstfonds hædersydelse.
”Passion i voks” udkom den 1. maj fra Vinter Forlag.
fortsat fra side 24
Hvilken sommerbog skal du læse?
Tag testen – og vind din foretrukne sommerbog
Test dig selv på k.dk/butik/sommerbog og find ud af, hvilken sommerbog du skal læse – og vær med i konkurrencen om at vinde din favoritbog.
„(…) velskrevet, levende og direkte i tonen.“
„Topmødet i Beijing har med et trylleslag gjort urovækkende krigsscenarie hyperaktuelt“
TIMES LITERARY SUPPLEMENT
A A A A ALTINGET „Rørende læsning“
KRISTELIGT DAGBLAD
SOMMERENS VIGTIGSTE BESLUTNING:
HVILKE BØGER SKAL JEG LÆSE?
Udvalget af bøger er enormt og kan være lidt af en jungle af finde rundt i. Med denne anbefalingsguide har vi forsøgt at gøre valget nemmere for dig.
Når livet er ved at slutte og man vil bevare magten over eget liv.
Anbefales hvis du kan lide Kerstin Ekman og Frederik Backman
Ny dansk krimi. Anbefales hvis du kan lide
Søren Sveistrup og Jussi Adler-Olsen
Den magtfulde kreative klasse på et spyd. Anbefales hvis du kan lide
Carl Frode Tiller og Thomas Korsgaard
Dansk romanserie om Egeskov Slot i slutningen af 1800-tallet.
Hvis du kan lide
Maria Helleberg og
Martha Hall Kelly
Første bind i ny romanserie inspireret af menneskene bag mediehuset Aller. Anbefales hvis du kan lide Egeskov-romanerne og Benjamin Koppel
Tæt på magtkampene i Venstre. Anbefales hvis du vil blive klogere på de personlige og dramatiske opgør, der nær havde udslettet partiet
Om at miste grebet om det vigtigste. Anbefales hvis du kan lide Iben Mondrup og Leonora Christina Skov
Slægtsfortælling i 1900-tallet.
Anbefales hvis du kan lide Lucinda Riley og Kristin Hannah
