Scene&Kultur 29082026

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 29. AUGUST 2026

Flere teatre flytter forestillingerne ud i naturen. Det giver tilskuerne en mere sanselig oplevelse og en følelse af fællesskab Side 22

Henrik Ibsen skrev sine stykker for 150 år siden, men de spilles stadig verden over Side 18 Læs anmeldernes bud på efterårets mest interessante forestillinger Side 4 FOTO: LARS HORN/BAGHUSET

AF HAN KANG OVERSÆTTELSE JULIANE WAMMEN (GADS FORLAG) DRAMATISERING & ISCENESÆTTELSE REBEKKA BOYDING SCENOGRAFI & KOSTUMEDESIGN IDA GRARUP KOMPOSITIONER OG LYDDESIGN JACOBE SUISSA LYSDESIGN KIM GLUD MEDVIRKENDE METTE KLAKSTEIN, THORBJØRN HEDEGAARD,

FRA 9. SEPT 2026 / STUDIO BILLET 100-190 KR. WWW.AARHUSTEATER.DK

CARLA ELEONORA FEIGENBERG, NICKLAS SØDERBERG LUNDSTRØM

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Med årene er mit forhold til sofaen blevet mere usundt, og det er stadig sværere at vriste sig fri af dens favntag. Måske skyldes det dovenskab og svindende eventyrlyst. Men kuren er enkel: Gør det alligevel. For man bliver jo altid beriget af at komme ud. I dette tillæg kan du finde inspiration til en tur i teatret, så herfra skal opfordringen – til mig selv og andre sofakartofler – lyde: Tag dig sammen, og tag af sted. Tak, fordi du læser med. Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen

indhold 4 GuideTeateranmelder Lene Grønborg Poulsen giver sine bud på interessante forestillinger dette efterår.

28 Interview Martin Lyngbo fortæller om sin karriere som instruktør i en lille serie, Mit teaterliv.

8 Nyhed Teaterforeningerne arrangerer omkring 1200 teateropførelser uden for de store byer hvert år.

30 Reportage I Silkeborg har Jysk Musikteater sat fokus på Hvidstengruppen i en nyskrevet musical.

10 Guide Læs, hvilke balletog operaforestillinger anmelder Alexander Meinertz holder øje med.

32 Interview I miniserien Mit teaterliv ser skuespiller Christopher Læssø tilbage på sine roller.

14 Interview Ina-Miriam Rosenbaum opsætter et teaterstykke fra 1938 om en jødisk flygtning.

34 Baggrund Overtro og uskrevne regler trives på teatrene. Blandt andet må man ikke sige ”Macbeth”.

18 Baggrund Henrik Ibsens stykker har 150 år på bagen, men de taler stadig til et moderne publikum.

36 Interview Efter et liv med succes i musicalens verden har Stig Rossen besluttet at søge nye udfordringer.

22 Baggrund Flere teatre vælger at opføre forestillinger uden for teatersalen. Det giver en anden oplevelse.

38 Interview Musiker og komponist Lasse Schmidt fortæller om sin musik i miniserien Mit teaterliv.

FOTO: LEIF TUXEN

18

FOTO: PER MORTEN ABRAHAMSEN

10 FOTO: LEIF TUXEN

14

26 Interview Marcus Beyer er hiv-smittet og medvirker i forestillingen ”Arven” for at bryde tabuet om hiv.

34 Udgivet af Kristeligt Dagblad

FOTO: COLOURBOX

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Jeppe Duvå | Redaktør: Marchen Jersild og Thomas Conradsen | Layout: Grethe Nielsen | Tryk: Sjællandske Medier A/S

Fagot IGNAS MAŽVILA

Kor ARS NOVA COPENHAGEN

Klaver ANGELA HEWITT

FÅ PARTOUTBILLETTER TILBAGE

MOZART

Tre inspirerende dage i selskab med Danmarks Underholdningsorkester, chefdirigent Adam Fischer & Mozarts udødelige musik

4 .- 6 . S E P T E M B E R 4. – 6.09 Konservatoriets Koncertsal Køb billetter: underholdningsorkester.dk

Unavngivet 1 3

24.08.2026 12.45

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026 2 ”Alt i alt” sætter fokus på Benny Andersens univers i en teaterkoncert på Odense Teater fra den 10. september. FOTO: EMILIA THERESE

Verden brænder, og teatret svarer: Her er sæsonens nye forestillinger Konflikter, kriser og national identitet er nogle af de store emner, som teatret undersøger i den kommende sæson. Men der er også plads til musikalske oplevelser og sanselige vandreforestillinger

guide

0 Teatergruppen Persona non grata præsenterer stykket ”Meet Yourself as a Colonizer” på Blaagaard Teater i København. FOTO: JASKO BOBAR

Lene Grønborg Poulsen kultur@k.dk

Udtryk som åndelig og kulturel oprustning har de seneste år fået en markant plads i den offentlige debat. Åndelig oprustning var i 2025 blandt de nominerede til Årets Ord, som blev kåret af Dansk Sprognævn og DR P1’s ”Klog på Sprog”. Selvom udtrykket tabte til ordet ”jernmarker”, vidner nomineringen alligevel om, hvor stærkt det har sat sig i samtiden. Når verden brænder, svarer teatret igen med indsigtsfuld og undersøgende scenekunst. Dramatiker og instruktør Christian Lollike er kendt for at skabe scenekunst, der sætter vores største samfundsproblemer på spidsen og synliggør dilemmaerne fra nye vinkler. Fra december gør han det i sin nye forestilling ”Far, far, krigsmand” på Det Kongelige Teater. Her præsenteres publikum for et eventyr om et lille land højt mod nord, der skal tage stilling til både militær og kulturel oprustning i en tid, hvor ufred banker på døren. Spørgsmålet er, hvem vi egentlig er, når krigen kommer tæt på, og hvad vi er klar til at ofre. Senest har Christian Lollike behandlet emner som den danske folkeskoles udfordringer i forestillingen ”Skolekomedien” på Aarhus Teater samt ladet Thure Lindhardt i ”Jeppe på Bjerget” være en krigshelt med ptsd, der drikker. Mon ikke vi med denne nye opsætning kan forvente en forestilling, der piller ved vores opfattelse af os selv og vores interesse i andre omkring os? Forestillingen er med scenografi og kostumer af det dygtige makkerpar David Gehrt og Ida Grarup Nielsen, mens rollelisten blandt andet tæller Alvilda

Lyneborg Lassen og Signe Egholm Olsen. På Blaagaard Teater i København handler det om relationen mellem Danmark og Grønland, når performancegruppen Persona non grata præsenterer forestillingen ”Meet Yourself as a Colonizer”. Her får vi historien om Danmarks kolonihistorie og de spor, den fortsat sætter i nutiden. Oplevelsen er et samspil mellem dukketeater og dokumentar, og forestillingen bevæger sig på tværs af tid og sted, så man både hører om Hans Egedes ankomst til Grønland i 1721 og tiden frem til i dag, mens publikum inviteres til at reflektere over kolonialismens arv. Aarhus Teater spiller fra den 9. september forestillingen ”Vegetaren”, baseret på romanen af samme navn af den sydkoreanske forfatter Han Kang, der i 2024 fik Nobelprisen i litteratur. I bogen følger vi den unge kvinde Yeong Hye, der chokerer alle omkring sig, da hun en dag beslutter sig for ikke længere at spise kød. Hendes valg opleves af både familie og samfund som et oprør mod alt det, der holder samfundsstrukturerne sammen. Det bliver spændende at se, hvordan holdet på Aarhus Teater, bestående af blandt andre teatrets nye huskunstner Rebekka Boyding og skuespillere som Mette Klakstein og Thorbjørn Hedegaard, omsætter romanens fragmenterede og psykologiske univers til scenen.

Danmark spejler sig selv

Forestillinger om dansk identitet, historie og de narrativer, vi skaber os selv igennem, får også plads i repertoiret hos de danske teatre.

fortsætter side 6

Kulturkongen.dk

Cphculture.dk

Børn i Byen

Kulturkupeen

Kristeligt Dagblad

Det Händer Sverige

Scenekanten

Cph Post

Juletraditionen der samler generationer

NØDDEKNÆKKEREN Fra 26. november 2026

PETER BO BENDIXEN SCENOGRAFI OG KOSTUMER DRONNING MARGRETHE AKKOMPAGNERET AF TIVOLI COPENHAGEN PHIL KOMPONIST PETER TJAJKOVSKIJ

KOREOGRAFI

BILLETTEN GIVER ADGANG TIL JUL I TIVOLI

6 | Scene&Kultur

FOTO: ANDERS BØGGILD

0 ”Familien Hassan”, Det Kongelige Teater.

0 ”Far, far, krigsmand”, Det Kongelige Teater.

dent hører om, og hvor emner som flygtningetraumer, kriminalitet og vold er en del af hverdagen. Forestillingen iscenesættes af den dygtige instruktør og tidligere leder af Blaagaard Teater Sargun Oshana, og på scenen står blandt andre Arian Kashef og Wahid Sui. Også gennem Benny Andersens poetiske forfatterskab får vi et billede af Danmark, når Odense Teater opsætter forestillingen ”Alt i alt – en Benny Andersen teaterkoncert”. Benny Andersens tekster indrammer det smukke ved livets banalitet og det underfundige ved livets uforståelige mirakel i hverdagens Danmark. Forhåbentlig får vi her et nyt blik på hans kendte forfatterskab, der løfter sig over ren reproduktion. Med den prisvindende instruktør Nicolei Faber ved roret er forestillingen i hvert fald godt på vej til at skabe en rørende oplevelse.

6 6  Hold øje med ...

Teater uden for scenen

”Mellemrum”, Vendsyssel Teater, fra den 4. september.

se. Oplevelsen er kurateret af Kitt Johnson og Rolf Heim, og her deltager både performere og Nordjysk Pigekor, når forestillingen undersøger fortællinger om landskabet, planterne og de kræfter, som har formet det. Sydhavn Teater i København præsenterer fra september ”The Lamenters – dancing into tears”, som er en udendørs oplevelse med fem performere, der undersøger gråd og følelser som noget, vi kan dele. Her kan publikum bevæge sig rundt, og på den måde bliver oplevelsen forskellig for hver enkelt. Der er i sæsonen også mulighed for at komme tættere på forfatter Jeppe Aakjær i en vandreforestilling, når Grummes Teater, der har gjort vandreforestilling til sit speciale, i september præsenterer ”Jenles Stemmer – en historisk vandreforestilling på Jeppe Aakjærs Jenle”. Her skal alle med ud på en gåtur i området ved kunstnerhjemmet nord for Skive. I fortællingen bliver stemmer fra historien præsenteret lige der, hvor det hele engang foregik. Bag Grummes Teater står Sonja Oppenhagen som instruktør og Simone Isabel Nørgaard som dramatiker. God fornøjelse med teateroplevelserne! J

FOTO: AALBORG TEATER

FOTO: LIENGAARDART/RUMLE SKAFTE

FOTO: CAMILLA WINTHER

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

0 ”Den blinde passager”, Aalborg Teater. 0 ”Vegetaren”, Aarhus Teater.

... Verden brænder, og teatret svarer ... fortsat fra side 4 I den kommende sæson kan vi se frem til et dyk ned i nyopdaget dansk historieskrivning. I 2022 blev en række hidtil upublicerede værker af den østrigske forfatter Maria Lazar genopdaget. Hun levede i eksil i Danmark fra 1933 og regnes i dag som en vigtig stemme blandt kvindelige eksilforfattere. Blandt de genfundne tekster var ”Den blinde passager”, som fra september opsættes på Aalborg Teater for første gang for et dansk publikum. I stykkets handling følger man et dansk fragtskib, der lægger til i en tysk havn i 1938, hvor Hitler er ved magten. Det viser sig, at en jødisk læge gemmer sig i bådens lastrum, og dermed opstår et etisk dilemma, hvor skibets besætning skal vælge, hvad de er parate til at risikere. Social arv, danskhed og identitet bliver temaer, når Det Kongelige Teater sætter en af Danmarks største nyere digtere, Yahya Hassans, familiehistorie i scene i forestillingen ”Familien Hassan”. Forestillingen er baseret på bogen af samme navn, hvor digterens familie efter hans død fortæller om Yahya og livet i boligkvarteret Trillegården ved Aarhus. Det er en beretning om en del af Danmark, vi sjæl-

Det er også interessant, at teatrene i denne sæson tilbyder flere oplevelser uden for de traditionelle teatersale. Tag for eksempel Vendsyssel Teater, som i september inviterer publikum til den poetiske vandreforestilling ”Mellemrum” med fokus på landskab og bevægel-

”Jenles Stemmer – en historisk vandreforestilling på Jeppe Aakjærs Jenle”, Grummes Teater, fra den 19. august. ”Meet yourself as a colonizer”, Blaagaard Teater, fra den 9. september. ”Vegetaren”, Aarhus Teater, fra den 9. september.

”Familien Hassan”, Det Kongelige Teater, fra den 18. september. ”Den blinde passager”, Aalborg Teater, fra den 10. september. ”Alt i alt – en Benny Andersen teaterkoncert”, Odense Teater, fra den 10. september.

”The Lamenters – dancing into tears”, Sydhavn Teater, fra den 4. september. ”Far, far, krigsmand”, Det Kongelige Teater, fra den 10. december.

7.-10. oktober i Aarhus Domkirke

LYDLØST BRÆNDER AHORNTRÆET En gribende forestilling om ordets kraft. Skabt til kirkerummet af dramatiker/skuespiller Bodil Alling og komponist Gorm Askjær.

Billet: gruppe38.dk

SMÅ

BLÅ SKO 30. SEPT. - 1. NOV.

TEATER FOR DE MINDSTE på RIDDERSALEN

Allégade 7-9 2000 Frb. riddersalen.dk +45 38 87 18 19

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Teaterforeningerne får forestillinger ud i hele landet – med hjælp fra de frivillige Hvert år sørger danske teaterforeninger for, at der bliver vist over 1000 teaterforestillinger uden for de store byer. I næsten en tredjedel af landets kommuner er den lokale teaterforening den vigtigste aktør for formidling af scenekunst

nyhed Frederik Schiøtt Mortensen f.mortensen@k.dk

I København ligger Det Kongelige Teater, i Danmarks næststørste by ligger Aarhus Teater, og i Odense har de naturligvis Odense Teater. Bor man i en af Danmarks største byer, er det altså ingen udfordring at finde en forestilling på de skrå brædder. Men det er det faktisk heller ikke de fleste steder i resten af landet. Det skyldes i høj grad de frivillige teaterforeninger. Og det har en ”kæmpe social betydning”, påpeger Anne Mette Ovesen, der er formand for Hjørring Teater. ”Mange af dem, der kommer i teatret hos os, er ældre mennesker. De ville aldrig komme ud at se disse forestillinger, hvis de ikke blev opsat i Hjørring. Der er også et stort socialt aspekt i det for dem. I teatret møder de dem, de kender, men som de måske ikke ser privat. Folk snakker og drikker et glas vin,” fortæller Anne Mette Ovesen. I Danmark finder man 63 forskellige teaterforeninger fordelt på 56 af landets 98 kommuner. Teaterforeningerne består af frivillige, der hvert år arrangerer professionelt turnéteater i netop deres kommune. Forestillingerne kan blive opført forskellige steder i kommunen, eksempelvis i kulturhuse og biblioteker. I modsætning til egnsteatre og storbyteatre instruerer og skriver teaterforeningerne ikke deres egne forestillinger. Deres opgave er udelukkende at udvælge forskellige teateropsætninger, der bliver udført af professionelle skuespillere, og sørge for logistikken omkring det. Årligt arrangerer teaterforeningerne omkring 1200 teateropførelser, hvilket bliver til mere end 200.000 teaterbilletter. At teaterforeningerne udgør en vigtig del af dansk scenekunst, sætter en analyse fra Kulturens Analyseinstitut fra juni en tyk streg under. Det fremgår af analysen, at den lokale teaterforening er den vigtigste aktør i forhold til at formidle professionel scenekunst i 29 kommuner. Andre formidlere af scenekunst kan eksempelvis være egnsteater, som er et lokalt forankret teater uden for storbykommunerne med et fast spillested. Disse teatre er primært finansieret af staten og kommunerne. Der findes også de såkaldte paragraf 5-teatre. Det er udvalgte teatre, der tildeles et fast statsligt tilskud for at sikre et mangfoldigt og alsidigt udvalg af scenekunst på tværs af Danmark.

0 Her bliver der pakket sæsonprogrammer i Vejleegnens Teaterforening. PRIVATFOTO Ifølge Hanne Marie Knudsen, der er formand for Danmarks Teaterforeninger, viser analysen, at foreningerne er en af de mest økonomisk effektive måder at formidle scenekunst på. ”Det er en rigtig god økonomisk model, fordi vi arbejder gratis. Det er en fantastisk billig måde at få professionelt teater ud i landet på. Egnsteatrene og de små storbyteatre ansætter jo folk til det hver gang. Men vi er hinandens forudsætninger. De kan ikke undvære os, fordi vi formidler det eksperimenterende teater, og vi kan ikke undvære dem, fordi vi har brug for, at nogen producerer noget, som vi kan sende rundt i landet,” siger Hanne Marie Knudsen.

6 6  Teaterforeninger i Danmark Der findes 63 lokale teaterforeninger i Danmark. I 1987 toppede antallet med 85 aktive foreninger. I gennemsnit præsenterer en lokal teaterforening omkring 20-25 forestillinger om året. Cirka 15 procent af de omkring 200.000 årlige gæster er børn og unge.

Formidlingstilskuddet har over de seneste år varieret mellem 11.000 kroner til 18.000 kroner per opførelse.

Teaterforeningernes gennemsnitlige indtægter per forestilling: Billetsalg til publikum: 207 kroner, Statsligt tilskud: 144 kroner, Kommunalt tilskud: 63 kroner. Et bestyrelsesmedlem i en teaterforening bruger typisk 200-400 arbejdstimer årligt. KILDER: GYLDENDALS TEATERLEKSIKON, ALTINGET OG DANMARKS TEATERFORENINGER (KULTURENS ANALYSEINSTITUT)

Svært at få de unge med

I Hjørring Teater er der 10-12 frivillige, der hvert år hjælper med at få arrangeret 12-14 forestillinger på spillestedet Vendelbohus. Når teaterforeningerne skal udvælge, hvilke forestillinger der skal spilles det kommende år, foregår det på et årligt teaterseminar, hvor der kommer over 70 producenter og præsenterer omkring 150 turnéproduktioner. Til seminariet plejer der at være over 500 deltagere. For formand for Hjørring Teater Anne Mette Ovesen er det vigtigt, at forestillingernes temaer appellerer til en bred smag. Derfor kan man finde forestillinger, der handler om det moderne moderskab, men også opera og børneteater. Alligevel oplever formanden, at det primært er dem, der har fået lov at til fejre deres 50-års fødselsdag, der indløser billetter til forestillingerne. ”Det er svært at få de unge i teatret oppe hos os. Og det er ofte bedsteforældrene, der kommer med deres børnebørn til børneteateret,” siger Anne Mette Ovesen. I Vejleegnens Teaterforening er det også en prioritet at gøre scenekun-

0 Frivilligt arbejde er vigtigt for at få teatret ud i hele landet, siger Hanne Marie Knudsen, formand for Danmarks Teaterforeninger. PRIVATFOTO

sten relevant for den unge generation. Derfor har de for otte år siden oprettet UngtTeaterVejle: en gruppe unge teaterentusiaster i gymnasiealderen, der får lov til at udvælge forestillinger, som appellerer til deres målgruppe. ”De er med til at synliggøre den del af repertoiret, som især er rettet

mod de unge, og så formidler de det på gymnasierne og ungdomsuddannelserne. De har deres egen måde at organisere det på, som er mindre struktureret end en traditionel bestyrelse. Der sker en masse fede ting, og de er vilde med det,” siger Hans Lottrup, der er formand for Vejleegnens Teaterforening.

Hvorfor er det vigtigt at få de unge med? ”Fordi det er dem, der skal gå i teatret om 10, 20 og 30 år. Der vil blive produceret masser af scenekunst, som er superinteressant for de unge, og som dykker lige ned i de udfordringer, en hel masse unge mennesker slås med,” siger Hans Lottrup.

Den nye scenekunstreform

Selvom det ifølge formanden for Danmarks Teaterforeninger, Hanne Marie Knudsen, går godt for de danske teaterforeninger, udgør statslige og kommunale tilskud stadig en vigtig del af foreningernes budget. Især det såkaldte formidlingstilskud er vigtigt. Det er et statsligt tilskud, som foreningerne kan søge til deres forestillinger. Både Hans Lottrup og Anne Mette Ovesen vurderer, at billetsalget udgør 80 procent af deres indtægter, mens offentlige og kommunale tilskud udgør omkring 20 procent. Derfor er alle tre foreningsformænd spændte på arbejdet med den kommende scenekunstreform, som den nye regering har lovet at færdiggøre. Her vil det blive fastlagt, hvor mange penge der fremover vil blive afsat til dansk scenekunst. Og her deler de tre teaterentusiaster det samme ønske: flere penge. ”De nuværende støtteordninger bliver spist op indefra af prisstigninger,” siger Hanne Marie Knudsen. Hans Lottrup håber derfor også, at teaterforeningernes økonomiske vilkår forbedres med den kommende reform: ”Vi er meget optaget af, at formidlingstilskuddet ikke forringes. Det er hovedårsagen til, at det kan lade sig gøre at drive de lokale teaterforeninger. Vi så gerne, at beløbet blev forhøjet. Scenekunstreformen skal gavne både producenter og formidlere,” siger han. J

Ler, pensel og glasur 21.6. – 30.12.2026

10 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026 1 ”Innocence” blev den finske komponist Kaija Saariahos’ sidste opera. FOTO: JEAN-LOUIS FERNANDEZ

Fra Wagner som familieforestilling til ”Jane Eyre” som ballet: Efterårssæsonens musikteater er episk, litterært og terapeutisk Verdenslitteraturen synger og danser i efterårets opera- og balletsæson, og der er musikteater for enhver, uanset alder, over hele landet, fra Sønderborg til Rønne

guide Alexander Meinertz kultur@k.dk

Wagner for børn, Brontë som ballet uden ord og en opera om et skoleskyderi: Efterårets musikteater spænder vidt, men der er tre træk, der går igen. Sæsonen er episk i sine formater, litterær i sit stof og på tværs af genrerne optaget af, hvad kunsten stiller op med det, der er gået i stykker i vores fælles verden og inden i det enkelte menneske. I operaens verden findes der ikke noget større end Richard Wagners værkcyklus ”Nibelungens Ring”, som han skrev mellem 1848 og 1874. De fire helaftensoperaer, der skildrer en civilisations historie fra

skabelse til undergang, har et format, der kan virke overvældende, men i sidste sæson skrev dramaturgen Camilla Hübbe en anmelderrost kammerversion for 7- til 12-årige og deres familier med afsæt i Henrik Nebelongs oversættelse af Wagners værker samt uddrag af Suzanne Brøggers gendigtning af ”Vølvens spådom”. ”Ringen”, der vandt en Reumert som Årets børne- og ungdomsforestilling og kun varer én time, spiller igen på Det Lille Teater i København fra august og frem til den 13. september, før den i januar turnerer til Musikhuset Aarhus og videre via Horsens, Viborg og Vejle til Rønne og Rønde. Den Kongelige Opera, der sidste sæson fejrede en kæmpesucces med en koncertopførelse af Giuseppe Verdis ”Macbeth” med stjernesopranen Lise Davidsen i den kvindelige hovedrolle, genoptager til sæsonåbningen Benedict Andrews’ iscenesættelse af operaen fra 2013. Her fejrer Den Kongelige Operas populære baryton Jens Søndergaard sit 25-årsjubilæum med sin rolledebut i titelpartiet over for den kosovoalbanske sopran Marigona Qerkezi som Lady Mac-

beth. To mennesker, der ægger hinanden til mord og går til grunde. Endnu en superstjerne, nemlig den tyske tenor Jonas Kaufmann, synger i Danmark i efteråret. Kaufmann giver tirsdag den 15. september en enkelt solistkoncert i Musikhuset Aarhus med sin mangeårige samarbejdspartner, pianisten Helmut Deutsch. Sæsonens litterære spor kan blandt andet følges i den engelske koreograf Cathy Marstons læsning af Charlotte Brontës gotiske roman ”Jane Eyre” som ballet på Det Kongelige Teater fra oktober. I helaftensballetten med musik af blandt andre søskendeparret Fanny Mendelssohn Hensel og Felix Mendelssohn-Bartholdy tegner Marston et gribende, psykologisk portræt af den fattige, forældreløse, men rebelske guvernante, der i mødet med den gådefulde ejer af Thornfield Hall, Edward Rochester, insisterer på sin egen værdighed og selvstændighed. I Den Jyske Operas opsætning af Georges Bizets ”Carmen” efter Prosper Mérimées roman om kvinden, der hellere vil dø end miste sin frihed, hører instruk-

Grænsen mellem det, man ser, og det, man tror, man ser, flytter sig

tøren Johanne Holten operaen fra 1875 i en uhyggelig samtidskontekst: Hvert femte mord i Danmark begås af en nuværende eller tidligere partner, og set i det lys handler ”Carmen” ikke om sydlandsk lidenskab, men om det, vi i dag kalder partnerdrab, og ikke om jalousi, men om en mands frygt for afvisning og latterliggørelse. ”Carmen” synges på dansk og opføres fra oktober til november på ti scener fra Sønderborg til Aarhus med et enkelt stop på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København.

Skyld, sorg og traume

Lidenskaben og de spanske nationalklichéer spænder koreografen Marcos Morau til gengæld til bristepunktet i Ballet Nacional de Españas surrealistiske, filmiske forestilling ”Afanador”, som København Danser præsenterer på Det Kongelige Teaters Gamle Scene fra den 26. til den 28. september. Det er dans og teater med afsæt i den colombianske fotograf Ruvén Afanadors billedbøger om flamencoens verden set i sort-hvid. Et portræt af andalusisk begær, folklore og identitet.

fortsætter side 12

- på Gl. Torv i Aalborg . Billetkontor 9812 1313 . Bestil billetter på folkekirkenshus.dk

KONCERTER MED MENU: 29. SEPTEMBER, 26. NOVEMBER OG 2. DECEMBER

�enu KONCERT

FRA SKIVUM KRAT

16. august kl. 14:30 7. september kl. 10:00 7. september kl. 17:00 8. september kl. 9:30 8. september kl. 9:30 14. september kl. 17:00 15. september kl. 14:00 21. september kl. 19:30 22. september kl. 9:30 22. september kl. 19:30 22. september kl. 19:00 i Frederikshavn 23. september kl. 19:00 i Hjørring 23. september kl. 19:30 24. september kl. 19:30 25. - 26. september 28. september kl. 19:30 29. september kl. 19:30 30. september kl. 19:30 5. oktober kl. 10:00 5. oktober kl. 19:30 6. oktober kl. 9:30 6. oktober kl. 19:30 8. oktober kl. 19:30 19. oktober kl. 18:30 20. oktober kl. 9:30 20. oktober kl. 19:30 21. oktober kl. 17:00 22. oktober kl. 19:30 24. oktober kl. 19:30 26. oktober kl. 19:30 27. oktober kl. 19:30 28. oktober kl. 19:30 29. oktober kl. 17:00 2. november kl. 10:00 2. november kl. 17:00 3. november kl. 9:30 3. november kl. 19:30 4. november kl. 17:00 5. november kl. 19:30 9. november kl. 14:00 9. november kl. 19:30 11. november kl. 19:30 12. november kl. 19:30 15. november kl. 12:00 16. november kl. 14:00 16. november kl. 19:30 i Klosterkirken 17. november kl. 9:30 17. november kl. 19:30 18. november kl. 17:00 19. november kl. 19:30 23. november kl. 19:30 25. november kl. 19:30 26. november kl. 19:30 28. – 29. november 1. december kl. 9:30 2. december kl. 19:30 3. december kl. 19:30 7. december kl. 10:00 8. december kl. 14:00 9. december kl. 19:30 10. december kl. 19:30 11. december kl. 17:00 15. december kl. 9:30 15. december kl. 19:30

Finn Odderskov and Friends Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Grundtvigs samfundssyn - et kompaktseminar Morgensang ved Palle Fogh Syng fødselsdagssang for den gamle – Maratonsang Skriften og livet ved studerende fra Kirkemusikskolen Pyndts Passiar ved Jørgen Pyndt Krigen Indeni ved Matilde Kimer Morgensang ved Palle Fogh Pierre Dørge og new Jungle Orchestra Den store Gatsby - fortællekoncert Den store Gatsby - fortællekoncert Roll over Beatles ved SOMETHING Nanna Larsen og Ivan Pedersen - koncert Videns-festivalen ÅND - se program Klavermusik Classic ved Karolina Bogus TØRFISK – 45 års jubilæumskoncert med menu Neuropædagogik ved Kjeld Fredens Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Babettes Gæstebud ved Stine Michel Morgensang ved Palle Fogh Så syng da Nordjylland ved Tolbøll-Granum Duo Brian fra Amager - foredrag ved Brian Holm Tæt på kræft som pårørende - foredrag ved John Mortensen Morgensang ved Palle Fogh Klavermusik Classic ved Karolina Bogus Tolkien og hans verden - foredrag ved Jakob Levinsen Samtalekoncert ved Andreas Bo DR’s Bigband og Mathias Heise på mundharpe Mød Generation Z ved Johannes Andersen Ithaka - talk med Mich Vraa Hust og Kaspersen - Jazzkoncert Krig og Fred ved Bramsen, Haubek og Ubbesen Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Digte om livet ved studerende fra Kirkemusikskolen Morgensang ved Palle Fogh Sange fra min dagbog ved Thomas Meilstrup Beowulf og vores rejse gennem tiden ved Sophus Helle Alberte Winding og Andreas Fuglebæk - koncert Bibelen Leth fortalt ved Kristian Leth Klavermusik Classic ved Karolina Bogus Meningen med det hele ved Svend Brinkmann Buttenschøn og Rasmussen - intimkoncert De søvnløse oplæst af Kim Leine Thit 150 år ved Susanne Sangil og Peter Hørup Michael Strunge i musik og lyrik Morgensang ved Palle Fogh Jeg tog en anden vej - foredrag ved Allan Olsen Tolkien og det mytiske Jylland ved Casper Clemmensen Amy Winehouse Tribute - koncert Så syng da Nordjylland ved RØST Kvintet Moderne eliter ved Johannes Andersen Pia Raug - koncert med menu LIONS Julemarked - se program Morgensang ved Palle Fogh The Muleskinners - koncert med menu Jule Jazz Jamsession med Anne-Marie Hassing Babysang og voksensnak ved Anna Vestergaard Pyndts Passiar ved Jørgen Pyndt Love Actually – fortællekoncert SINNES JUL koncert ved Sinne Eeg Julekoncert ved Budolfi Spire- og Juniorkor Morgensang ved Palle Fogh Julekoncert ved Ann-Mette Elten

12 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026 1 ”Macbeth”. Katrin Kapplusch og Henning von Schulmann i sæsonen 2015-2016.

FOTO: MIKLOS SZABO

... Fra Wagner som familieforestilling til ”Jane Eyre” som ballet ... fortsat fra side 10 Den finske komponist Kaija Saariahos sidste opera, ”Innocence”, er skrevet til en libretto af Sofi Oksanen, modtager af Nordisk Råds Litteraturpris. Fortællingen er blevet beskrevet som en psykologisk thriller, hvor fortællernes historier, der synges på ni forskellige sprog, undersøger spørgsmål om skyld, sorg og traume ti år efter en massakre på en skole. Instruktøren Simon Stone har selv beskrevet ”Innocence”, der opføres på Operaen i København i oktober, som et terapeutisk værk om nødvendigheden af ærlighed i sorgarbejdet: Sårene skal åbnes, så de fuldt ud kan hele. Også koreografen Paul Lightfoots ”Suffer Little Children”, som Kammerballetten danser i Aalborg og Aarhus, er et sorgarbejde med udgangspunkt i et skoleskyderi, men i en abstrakt form, hvor de sortklædte dansere ofte er helt fremme på gulvet. Så nær, at man næsten kan røre dem og mærke det, når de lader fingerspidserne hvile på en andens arm eller kludrer sig ind i hinanden som yin- og yang-figurer. Forestillingen danses til musik af Bach, Vivaldi og Ólafur Arnalds. Sværmer du mere for det romantiske musikteater, har Det Kongelige Teater to hovedværker på programmet i efteråret. Helt ny er en koproduktion med Opernhaus Zürich af Jules Massenets lyriske opera ”Werther” efter Johann Wolfgang

10. SEPT. Ølgod Kulturhus

Optaktskoncert

11. SEPT. Outrup Kirke

Kl. 15:00

Optaktskoncert

Herborg Kirke

Kl. 19:30

Optaktskoncert

14. SEPT. Oksbøl, FLUGT Museum

Kl. 16:30

Fredskoncert i en krigstid

15. SEPT. Hvide Sande, Helligåndskirken

Kl. 19:30

Åbningskoncert

Hvide Sande, Ruth & Co.

Kl. 21:30

Cocktails & Classical

16. SEPT. Hvide Sande, Ruth & Co.

Kl. 12:30

Tapaskoncert

Kl. 15:00

Jubilæums Masterclass

Jonas Kaufmann, Musikhuset Aarhus, den 15. september.

”Afanador”, Ballet Nacional de España, Gamle Scene, Det Kongelige Teater, fra den 26. til den 28. september.

Kammerballetten, Musikkens Hus, Aalborg, den 27. september og Musikhuset Aarhus den 8. november. ”Innocence”, Operaen, Det Kongelige Teater, København, fra den 11. oktober.

”Carmen”, Den Jyske Opera, turné fra den 23. oktober til den 30. november med forestillinger i Alsion i Sønderborg, Musikhuset Esbjerg, Vejle Musikteater, Gamle Scene på Det Kongelige Teater i København, MusikTeatret Albertslund, Odense Koncerthus, Musikkens Hus i Aalborg, MCH Herning Kongrescenter, Værket i Randers og Musikhuset Aarhus.

Kl. 15:00

Musikalske mesterværker

Hvide Sande, Helligåndskirken

Kl. 19:30

Kvindekoncert

Hvide Sande, Ruth & Co.

Kl. 21:30

Cocktails & Classical

18. SEPT. Hvide Sande, Helligåndskirken

Kl. 16:00

Finalekoncert

20. SEPT. Ringkøbing, Spillestedet Generator Kl. 15:30

”Jane Eyre”, Gamle Scene, Det Kongelige Teater, København, fra den 30. oktober.

”Ringen”, Det Lille Teater i København til den 13. september. Turné fra den 12. til den 30. januar 2027 til Musikhuset Aarhus, Horsens Ny Teater, Viborg Teater, Vejle Musikteater, Rønne Theater og Kulturhotellet Rønde.

10.-20. SEPTEMBER 2026

GRATIS GRATIS

m. Andrej Bielow 17. SEPT. Hvide Sande, Piano Hall

”Werther”, Gamle Scene, Det Kongelige Teater, København, fra den 11. september.

Romantikken dyrkede også dæmonien i naturen, og intet værk bringer vel periodens febervilde længsel mod idealet stærkere til live end August Bournonvilles ballet ”Sylfiden”, der netop i år fylder 190 år. Fra den 29. august genopsætter Den Kongelige Ballet hovedværket i balletaftenen ”Til glæden”. Det er i i Nikolaj Hübbes iscenesættelse med scenografi og kostumer af Mia Stensgaard og Anja Vang Krag, der har klædt dramaet og drømmesynet i changerende toner af jordbund og trætop, falmede blade og lyserosa blomster. Grænsen mellem det, man ser, og det, man tror, man ser, flytter sig, og sylfiderne materialiserer sig spøgelsesagtigt som en åbenbaring af det sublime, uendeligheden og selve kærlighedens væsen. J

Kl. 19:30

Hvide Sande, Helligåndskirken

”Macbeth”, Operaen, Det Kongelige Teater, København, fra den 5. september.

Febervild længsel

Optaktskoncert

Ringkøbing Rådhus

”Til glæden”, Gamle Scene, Det Kongelige Teater, København, fra den 29. august.

Goethes skelsættende brevroman ”Den unge Werthers lidelser”. Den unge digter Werther forelsker sig håbløst i Charlotte, som efter sin afdøde mors ønske gifter sig med en anden mand, Albert. I fortvivlelse vil Werther tage sit eget liv. Da Charlotte finder ham dødeligt såret, tilstår hun ham sin kærlighed, og de kysser hinanden, mens han dør. Den tyske instruktør Tatjana Gürbaca lader det klaustrofobiske scenerum spejle Werthers martrede sind i forestillingen, der musikalsk ledes af Det Kongelige Teaters franske chefdirigent, Marie Jacquot.

Kl. 15:00

6 6  Hold øje med ...

FRI ADGANG TIL ALLE PRØVER

BILLET PR. PERS.

100,-

FRA KR.

BØRN OG UNGE UNDER 20 ÅR

GRATIS*

*Gælder ikke koncerter m. spisning og koncerten på Generator.

GRATIS

Hymns from Nineveh crossover-koncert

WWW.HVIDESANDE-MASTERCLASS.DK

Årets sponsorer: Ringkøbing-Skjern Kommune · Knud Højgaards Fond · Aage og Johanne Louis-Hansens Fond · Augustinus Fonden · Statens Kunstfond · Færch Fonden · Toyota Fonden · Sonning Fonden · Hoffmann og Husmans Fond · Varde Kommune · Hvidesande.by Menighedsrådet ved Helligåndskirken · SEASIGHT GROUP A/S · Larsen Strings · Koda Kultur · Juhl Sørensen · William Demant · Klittens Borgerforening · Hvide Sande Bike · Ruth & Co. · Holmsland Klit Turistforening · Feriepartner · FLUGT · Atelier Ayoe · Erasmus+

Festival of Wonder

Foto af ChristopheRaynauddeLage fra Plexus Polaire: Moby Dick

4 — 8. november 2026 festivalofwonder.dk

DANMARKS INTERNATIONALE FESTIVAL FOR DUKKE– OBJEKT– OG VISUELT TEATER. – SILKEBORG 4—8. NOVEMBER 2026 100 forestillinger på 5 dage —festivalofwonder.dk Forman Brother, Tjekkiet: Obludarium—La Pendue, Frankrig: La Manekine—De Røde Heste, DK: Farvel hr. Muffin—Det lille Turneteater, DK: Peter Plys— Teater Svanen, DK: David og Goliath—Drak Theatre, Tjekkiet: George Meliers last Trick—Teater Meridiano, DK: Jeg ser dig—Theatre Plexus Polaire, Frankrig: Moby Dick—Sofie Krog, DK: LOOP—Gruppe 38, DK: Det hemmelige bibliotek 2—Theatre Yael Rasooly, Israel/Norge: Edith and Me—Theatre Magali Chouinard, Canada: Soul Mates—Forman Brothers Theatre, Tjekkiet, Aladdin—Theatre Antamapantahou, Grækenland: Puppet on Strings—Olsens Teater, DK: Sikken sæk—Naive Theatre, Tjekkiet: Den røde ballon—Teater Blik, DK: SE—Limfjordsteatret, DK: Mathilde Effekten—A Tarumba, Portugal: Miniatures Short Dramas—Theatre Minor, Tjekkiet: Long Broad and Sharpsighted—Teater MY / Refleksion, DK: Himmelsange—Olsens Teater, DK: Bytte bytte Købmand—Paolo Nani Teater, DK: Fridas store rejse—La pendue, Frankrig: Tria Fata—Theatre Hugo & Ines, Peru: Short Stories—Sofie Krog: The House—Teater Svanen, DK: Kejserens nye klæder—La Pendue, Frankrig: Poli Degaine—Hymn to Love,:Koncert med Yael Rasooly, Edith Piaf og Marlene Dietrich—Alex Mihailovski, DK: Mr. Barti— De røde Heste:, DK: Paradis—FILM: Neville Tranter, Holland: Schickelgruber—FILM: Forman Brother: Barok Operaen—Udstsilling Peter Birk, DK: Moments of Wonder—Teater Akkord: Lille frk. Larsens store kærlighed + Dukkeværksted, Back Stage Talks— WWW.FESTIVALOFWONDER.DK

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Ville du sætte alt på spil for en fremmed? I 1938 skrev den østrigske eksilforfatter Maria Lazar dramaet ”Den blinde passager”, der satte den danske neutralitets- og fremmedpolitik under lup. Nu sætter skuespiller og instruktør Ina-Miriam Rosenbaum det genfundne manuskript på scenen for første gang i Danmark

interview Mads Hanberg hanberg@k.dk

Året er 1938. En ung, jødisk læge løber gennem gaderne i en tysk havneby. Bag ham lyder hån og tilråb, foran ham ligger havnebassinet. Han hopper i det iskolde vand for at undslippe sine nazistiske forfølgere og gøre en ende på det hele. Men da han ser et dansk flag vaje fra hækken af en paketbåd, tændes et håb i ham. Han klamrer sig til skibssiden, og idet han trækkes ombord, står den danske familie, der udgør skibets besætning, over for et skæbnesvangert valg: Skal de følge loven og passe deres egen butik – eller lytte til samvittigheden og risikere alt for en fremmed? Det er afsættet for dramaet ”Den blinde passager”, som den østrigske forfatter Maria Lazar skrev i eksil i Danmark i 1938. Men det er først nu – 88 år senere – at stykket får danmarkspremiere på Aalborg Teater den 10. september. Kristeligt Dagblad har sat instruktør Ina-Miriam Rosenbaum stævne og talt med hende om stykket og arbejdet op til premieren.

0 Ina-Miriam Rosenbaum instruerer ”Den blinde passager”, der hovedsagelig udspiller sig om bord på en dansk families paketbåd – et mindre ruteskib, der fragter gods – på vej fra Tyskland til Danmark. FOTO: LEIF TUXEN

”

Det er seks fantastiske roller. Der er så meget menneskeligt stof, og skuespillerne har i den grad haft appetit på at dykke ned i de historiske perspektiver og gå i kødet på karaktererne.

INA-MIRIAM ROSENBAUM, INSTRUKTØR OG SKUESPILLER

Den 67-årige skuespiller og instruktør har en omfattende karriere bag sig. I de senere år har Ina-Miriam Rosenbaum i stigende grad vendt blikket mod politiske og samfundskritiske projekter. Eksempelvis ”Projekt Glemmebogen”, teaterforestillinger om møgsager fra Christiansborg og de prisvindende portrætter af historiske skikkelser som Hitlers propagandaminister, Joseph Goebbels, (”Hitler on the Roof”) og den tysk-jødiske filosof Hannah Arendt i ”Arendt – at se i mørke”. Sidstnævnte indbragte hende Teaterpokalen, der uddeles af Foreningen Danske Teaterjournalister. Det var Aalborg Teaters dramaturgiat, der udvalgte ”Den blinde passager” og hvervede den 67-årige skuespiller og instruktør til at stå for den danske forestilling. Manuskriptet blev genfundet i 2022 og har været opført i Østrig og Tyskland. ”Det er en fantastisk historie,” siger Ina-Miriam Rosenbaum om Maria Lazar og opdagelsen af det glemte manuskript. Hun fremhæver, at stykket har en særlig valør herhjemme, fordi det netop handler om Danmark. ”Herhjemme har vi en lang og fornem tradition for at revse os selv, fra Ludvig

Holberg til Poul Henningsen. Men her har der siddet en udenlandsk forfatter med den udefrakommendes briller. Med nærmest journalistisk præcision har hun udstillet, hvordan man herhjemme i 1930’erne lukkede øjnene for det, der skete i resten af Europa.”

Den danske forbindelse

Maria Lazar (1895-1948) voksede op i en borgerlig jødisk familie i Wien. Hun blev uddannet på Eugenie Schwarzwalds progressive pigeskole – en af Østrig-Ungarns mest innovative uddannelsesinstitutioner for kvinder, hvor flere af Wiens førende kunstnere og tænkere underviste. I 1920 udkom Maria Lazars selvbiografiske debutroman, ”Forgiftet”, og i de følgende år skrev hun også som både journalist og dramatiker. Efter at være blevet skilt fra sin mand, Friedrich Strindberg, flyttede hun med deres datter, Judith, til Berlin i 1927. Herfra måtte de efter nazisternes magtovertagelse flygte til Danmark i 1933.

fortsætter side 16

16 |

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

... Ville du sætte alt på spil ... Hendes vej til Danmark gik gennem forfatteren Karin Michaëlis, veninde af skolebestyrerinden ”Genia” Schwarzwald. Michaëlis åbnede dengang sit hjem på Thurø for kunstnere og politiske flygtninge i eksil – heriblandt også den tyske dramatiker Bertolt Brecht. Opholdet i Danmark faldt sammen med en stærkt omdiskuteret periode i nyere dansk historie. I en balanceakt, der handlede om ikke at provokere Tyskland, førte den danske regering en neutralitetspolitik, og gennem 1930’erne strammede man datidens fremmedlov. Det var i det politiske klima, at Lazar betragtede sit nye værtsland. I 1935 flyttede Maria Lazar fra det sydfynske øhav videre til København. I en lejlighed i Vanløse skrev hun i 1938 ”Den blinde passager”, der blev en skarp kritik af det danske sindelag og de politiske bestræbelser på at tækkes den store nabo mod syd. Men der skulle altså gå mere end otte årtier, før dramaet nåede de skrå brædder. I sit hjem i Nottingham, hengemt i to metalkasser, fandt Maria Lazars barnebarn, Kathleen Dunmore, sin bedstemors værker. Mellem uudgivne romaner, digte og dramaer lå også manuskriptet til ”Den blinde passager”. ”Hun forærer samlingen til det østrigske eksilbibliotek i Wien. Siden har de udgivet og genudgivet Lazars værker og simpelthen vakt hende til live igen,” fortæller Ina-Miriam Rosenbaum, der med stor interesse har fortæret store dele af Maria Lazars forfatterskab og gravet efter kilder, der kunne gøre hende klogere på den glemte forfatters historie.

Ingen rene helte

Maria Lazar regnes i dag som en væsentlig stemme i den generation af kvindelige eksilforfattere, der blev glemt efter krigen. I dag er Ina-Miriam Rodet blevet senbaum karaktestuerent at dømme riserer den østrigske forfatter som og hænge folk ud noget særligt for sin tid. I læsninpå grund af deres gen af både Lazaetnicitet. For hvem rs værker og livshistorie opdagede de er, i stedet for instruktøren en hvad de gør. kæmpe kunstnerisk integritet. INA-MIRIAM ROSENBAUM ”Hun ville ikke gå på kompromis med noget som helst. Hun var et menneske med en enormt stærk vilje – men også nysgerrighed,” siger Ina-Miriam Rosenbaum. Netop nysgerrigheden fremhæver InaMiriam Rosenbaum som en ledestjerne for sit eget kunstneriske virke. Rundet af sine mange år i revyteater har det samfundskritiske altid været nærværende for hende, men hun har efter eget udsagn med tiden søgt mere perspektiv og en skarpere tone på scenen og været drevet af nysgerrigheden, der rejser åbne spørgsmål frem for at levere et bestemt svar. Det var den mangefacetterede tilgang, hun også fandt i Maria Lazars manuskript. ”Lazar skriver flerdimensionelt. Når man læser stykket første gang, virker det måske simpelt, men ingen af karaktererne mangler nuancer eller sårbarhed. Det er ikke et stort politisk statement, men i stykkets replikker og handlinger ligger der et spørgsmål til hver enkelt i publikum,” forklarer hun. Skibets besætning er hverken rene helte eller entydige skurke. Når presset vokser, kolliderer den personlige angst for at risikere sit eget liv eller levebrød med det heroiske og medmenneskelige. Selv den flygtende læge indrømmer sin egen fejlbarlighed og egoisme, når han bliver trængt op i et hjørne. ”Det er seks fantastiske roller. Der er så

”

FOTO: TRUDE FLEISCHMANN/RITZAU SCANPIX

fortsat fra side 14

0 Maria Lazar fik i 1930’erne for en kort stund succes under det nordisk klingende pseudonym Esther Grenen, men havde problemer med at få sine værker udgivet, mens hun var i eksil. meget menneskeligt stof, og skuespillerne har i den grad haft appetit på at dykke ned i de historiske perspektiver og gå i kødet på karaktererne,” siger Ina-Miriam Rosenbaum om ensemblet på Aalborg Teater.

Når fortiden spejler nutiden

Under prøverne har holdet diskuteret, hvad der sker med skibets besætning, efter tæppefald. For instruktøren trækkes der en linje til Lazars senere roman fra 1946, ”Det kom af sig selv”, som skildrer, hvordan almindelige danskere langsomt vågnede til dåd under Besættelsen. ”Måske bliver den skeptiske kaptajn en af dem, der stiller sin båd til rådighed et par år senere, når jøderne skal fragtes til Sverige,” siger Ina-Miriam Rosenbaum. Ifølge Ina-Miriam Rosenbaum rammer temaerne i det 88 år gamle drama direkte ned i vor tid, hvor flere er på flugt på verdensplan end nogensinde før, og debatter om etnonationalisme får plads, og en stadig hårdere retorik hersker herhjemme. ”I dag er det blevet stuerent at dømme og hænge folk ud på grund af deres etnicitet. For hvem de er, i stedet for hvad de gør,” siger hun. Maria Lazar skrev i det første udkast til ”Den blinde passager” en særlig slutning: Et stort spejl skulle sænkes ned over scenen, så publikum kunne se sig selv. Grebet blev dog senere skrevet ud. Selvom Ina-Miriam Rosenbaum har taget notits af den oprindelige idé, har instruktøren og hendes scenograf Signe Krogh også valgt at se bort fra virkemidlet. ”Det er ikke nødvendigt. Spejlet ligger allerede i hver enkelt karakter. Jeg har stor tiltro til, at publikum kan se parallellerne, uden at vi bøjer budskabet i neon,” siger Ina-Miriam Rosenbaum. J

6 6  Ina-Miriam Rosenbaum Født den 11. juni 1959 i København.

Skuespiller, instruktør og producent. Har medvirket i og instrueret en lang række teaterforestillinger og selv produceret flere af dem, blandt andet ”Arendt – at se i mørke” og ”Job – et enkelt menneske”. Fik Teaterpokalen for sin præstation i ”Arendt” og en Reumert for bedste kvindelige hovedrolle i ”Job”. Uddannet fra Statens Teaterskole i 1982.

Datter af entertaineren Simon Rosenbaum, søster til skuespilleren Pia Rosenbaum. Gift med bassist og kropsterapeut Michael Andersen.

Har en søn fra et tidligere ægteskab.

NY SÆSON 26/27

VI BYGGER ET DIGE

KLODSHANS

JULIUS CÆSAR

ALT I ALT - EN BENNY ANDERSEN TEATERKONCERT

HOBBITTEN

EN VERDEN AF MUSICAL

FRU MARIE GRUBBE

NÅR VI DØDE VÅGNER

5. MAJ - 12. JUN. 2027

10. SEP. - 10. OKT. 2026

30. OKT. - 12. DEC. 2026

12.-28. FEB. 2027

21. NOV. 2026 - 24. JAN. 2027

31. OKT. - 21. NOV. 2026

Se alle forestillinger på odenseteater.dk / tlf. 66 12 00 52

6. FEB. - 13. MAR. 2027

29. APR. - 4. MAJ 2027

KVINDE KEND DIN HISTORIE

10. APR. - 22. MAJ 2027

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Ibsen spidder fortsat de fortiede konflikter hos middelklassen Henrik Ibsens samtidsdramaer opsættes stadig på de store danske scener, i denne sæson i København, Odense og Aarhus. ”Man taber kæben over, at en mand har skrevet det her for 150 år siden,” siger instruktør Liv Helm

baggrund Emilie Hvid Rasmussen erasmussen@k.dk

De fleste danskere kender Henrik Ibsens (1828-1906) klassiker fra 1879: teaterstykket ”Et Dukkehjem”, der havde urpremiere på Det Kongelige Teater og affødte forargelse i sin skildring af Nora, der forlader sit borgerlige liv med mand og børn for at blive en fri kvinde. Men selvom stykket er blandt de kendteste af den norske dramatikers værker, er det langtfra det eneste, der har overlevet tidernes skiften. I disse år bliver flere af Henrik Ibsens skuespil nyfortolket og spillet for fyldte sale rundt omkring i landet. Dette efterår kan teatergængere opleve instruktøren Liv Helms bearbejdelse af ”Når vi døde vågner” (1899) på Husets Teater i København og Odense Teater og til november ”Lille Eyolf” (1894) på Aarhus Teater, instrueret af Maria Kjærgaard-Sunesen. Sidste år opsatte Det Kongelige Teater det ældre værk ”Peer Gynt” (1867), og i 2024 var det Henrik Ibsens drama ”Vildanden” (1884), der blev iscenesat på ny på Aalborg Teater. Liv Helms kommende opsætning er fuldendelsen af en Ibsen-trilogi, hvor forgængeren ”Fruen fra havet”, der kunne opleves sidste år, for nylig modtog en Reumert for Årets Teaterforestilling. ”Det har været interessant at mærke, hvor vilde publikum har været

3 Instruktør og kunstnerisk chef for Husets Teater Liv Helm føler et særligt kunstnerisk slægtskab med Henrik Ibsen, der i hendes optik var modigere end mange nutidige kunstnere. FOTO: LEIF TUXEN

med det. Forestillingerne har været udsolgt både her og i Odense. Det er kommet lidt bag på os,” siger instruktøren, da Kristeligt Dagblad møder hende på Husets Teater en dag i juni. Inden hun gik i gang med at udvikle forestillingerne, var der ellers flere af hendes kolleger i teaterverdenen, der såede tvivl om, hvor meget Henrik Ibsen man kunne spille. ”Folk kender ikke rigtig titlerne længere. De kender måske ’Et Dukkehjem’ og ’Hedda Gabler’, men der er et tab af viden i de generationer, der lever nu. Så det at sætte nogle af hans mindre kendte stykker på scenen virkede lidt risikabelt,” siger Liv Helm. Både ”Gengangere” og ”Fruen fra havet” er dog blevet modtaget med stor begejstring fra kritikere såvel som publikum. ”Det, jeg kan forstå, er, at publikum har samme oplevelse som mig. Man taber kæben over, at en mand har skrevet det her for 150 år siden. Det er bare så sindssygt godt skrevet, og der bliver sagt nogle ting om vores forhold til andre mennesker, der er lige i øjet,” siger hun og nævner en scene i ”Når vi døde vågner”, hvor ægteparret har en nådesløs samtale om, hvordan de keder sig med hinanden. Men hvad er det, der gør Henrik Ibsens teaterstykker så spiddende og

relevante i dag, mere end 100 år efter de er skrevet?

Mennesket i moderniteten

Ifølge instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen hører Henrik Ibsen til verdensdramatikken, fordi han skriver om universelle menneskelige dilemmaer. I ”Lille Eyolf”, som instruktøren har oversat og moderniseret, er menneskets konflikt mellem frihed og ansvar for eksempel et centralt tema. ”I dag er det lidt en kliché, men det var det ikke, dengang han skrev det. Stykket handler om, at vi står alene med ansvaret for vores eget liv, og at vi skaber os selv ved at vælge til og fra,” siger Maria Kjærgaard-Sunesen om stykket, som hun skal opsætte på Aarhus Teater med premiere den 19. november. Konflikten mellem frihed og ansvar er mindst lige så relevant i dag som dengang, Henrik Ibsen skrev stykket, siger instruktøren. ”Jeg synes, vi er utroligt bevidste om, at vi selv er ansvarlige for vores liv. I dag er der ikke kun én sandhed, men mange, og det fylder meget i vores hverdagssprog og i nyhedsstrømmen. Det er et stort ansvar at stå med at vælge til og fra med de muligheder, man er givet,” siger hun. Med bevidstheden om, at man står alene med sine valg og selv er ansvarlig for at skabe et godt liv, følger i dag også en tomhed og en menings-

6 6  Opsætninger af Henrik Ibsens klassikere Kommende forestillinger:

”Et dukkehjem”, Mungo Park. Havde premiere den 19. august, spiller til den 12. september i private hjem. ”Når vi døde vågner”, den 12. september til den 14. oktober på Husets Teater i København samt den 31. oktober til den 21. november på Odense Teater.

”Lille Eyolf”, den 19. november til den 19. december på Aarhus Teater. Tidligere forestillinger:

”Peer Gynt”, Det Kongelige Teater, 2025. ”Fruen fra havet”, Husets Teater og Odense Teater, 2025. ”Vildanden”, Aalborg Teater, 2024.

”Gengangere”, Husets Teater og Odense Teater, 2024.

løshed, påpeger instruktøren. En dimension, der også bliver berørt i ”Lille Eyolf”, hvor et ægtepar mister deres søn i en drukneulykke. ”Selvom forældrene ikke tror på Gud, drømmer de om, at der er noget større i verden. Nogle ekstra dimensioner eller noget andet, der mildner deres tab. Om det så er spøgelser eller stjernerne og universet,” siger Maria Kjærgaard-Sunesen.

Opvækst i borgerskabet

At Henrik Ibsen var i stand til at skildre menneskelige dilemmaer, der vækker genklang i dag, skyldes blandt andet, at han voksede op i borgerskabet, som dengang var samfundets overklasse. ”Det borgerskab, han beskriver, kan sammenlignes med forholdene for mange skandinaviske familier i dag. Men hans projekt var også at spidde nogle af de her spidsborgere og tage nogle ting op, som vi har brug for at snakke om. Og det har vi stadigvæk,” siger Maria KjærgaardSunesen. I slutningen af 1800-tallet skete der desuden sociale forandringer, som sidenhen er kommet til at definere det moderne liv. Henrik Ibsen havde blik for disse udviklinger, og det er en del af forklaringen på, at vi fortsat drages af hans dramatik, mener Liv Helm: ”Han befinder sig et andet sted end os, men han beskriver, hvad det vil sige at leve i en moderne verden. Moderne forstået på den måde, at livet er forbedret markant materielt og økonomisk for mange mennesker. Man orienterer sig i samfundet – ikke med Gud øverst, men med demokrati øverst. Han står i det tidlige moderne, og vi står langt senere, men det er mange af de samme vilkår, der gør sig gældende i dag.”

Skeletter i skabene

Den norske dramatiker bliver ofte kategoriseret med forfatterne i det moderne gennembrud fra begyndelsen af 1870’erne og frem til ca. 1900, som satte emner som køn, klasse og religion til debat. Men selvom Henrik Ibsen havde et stærkt samfundsengagement, var det ikke nødvendigvis en bås, han ønskede at blive sat i. ”Han siger på et tidspunkt, at han ikke vil skrive om problemer, han vil skrive om mennesker. Han interesserer sig for eksistens og for de dybe psykologiske mekanismer, der får mennesker til at gøre det, de gør,” siger Liv Helm. Samtidig var Henrik Ibsen mere modig i sin kunst, end man ser i dag, mener instruktøren. Det sås blandt andet i behandlingen af emner som

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

6 Henrik Ibsen Født i 1828 i Skien i Norge, død i 1906 i Kristiania (nu Oslo).

Ingen formel teateruddannelse, lærte sit håndværk som husdramatiker og instruktør ved Det Norske Theater i Bergen og senere i Kristiania. Skrev blandt andet ”Peer Gynt” (1867), ”Et dukkehjem” (1879), ”Gengangere” (1881), ”Vildanden” (1884), ”Hedda Gabler” (1890).

Omtales ofte som den mest opførte dramatiker efter Shakespeare på verdensplan. get fra faderen som forsørger til ægtemanden som forsørger. Når hun skulle giftes, var hun derfor nødt til at tænke på at vælge en mand, der havde penge, og her opstod den konflikt, som Henrik Ibsen var optaget af at skildre, uddyber Jørgen Haugan. ”Nora i ’Et Dukkehjem’ er den første kvinde, der radikalt smækker med døren og forlader manden. I alle de efterfølgende dramaer er der også dårlige forhold i ægteskabet, men kvinden bliver altid i ægteskabet, fordi hun ikke har nogen muligheder uden for,” siger Jørgen Haugan og tilføjer, at det efterlader kvinden med et uløst problem. ”Hvordan skal kvinden finde svaret på sine følelsesmæssige og erotiske længsler, når samfundet er indrettet sådan, at manden og økonomien styrer det hele?” spørger han.

De nære relationer

FOTOGRAFIK: WIKIPEDIA, GRETHE NIELSEN

svigt, overgreb og psykisk sygdom. ”Det er, som om han går nogle spadestik dybere, end jeg synes, vi gør i vores egen tid, når vi prøver at beskrive et almindeligt middelklasseliv. Han har med det samme øje for, hvad det er menneskene skjuler for hinanden, og hvad det er for nogle skeletter, der er i skabene,” siger Liv Helm. Med denne tilgang kom Henrik Ibsens værker til at skabe debat, selvom det for kunstneren ikke nødvendigvis var et mål i sig selv. ”Kunsten kan blotlægge nogle tabuer, som gør, at mennesker begynder at tale om nogle ting, som de ikke har talt om før. Og det kan

”

Det er, som om han går nogle spadestik dybere, end jeg synes, vi gør i vores egen tid, når vi prøver at beskrive et almindeligt middelklasseliv.

LIV HELM, TEATERINSTRUKTØR

føre til nogle ting, også i det store samfund,” siger Liv Helm. En anden, der har beskæftiget sig indgående med den norske nationaldramatiker, er Jørgen Haugan, der er dr. phil. i nordisk litteratur og forhenværende lektor ved Københavns Universitet og Trondheim Universitet i Norge. Ifølge ham er der et særligt aspekt af det moderne liv, som Henrik Ibsen brillerede i sin skildring af. ”Det, der gør, at han stadig fænger, er hans analyse af kønsrollerne. Der er han suveræn,” siger Jørgen Haugan. I første halvdel af Henrik Ibsens forfatterskab var hovedrollerne i hans stykker mænd, der blev frem-

stillet som ”maskuline helte”. Men da Ibsen begyndte at skrive samfundsdramaer, gik det op for ham, at han havde overset et vigtigt element i forholdet mellem kønnene, siger Haugan. ”Da han trådte ind i det sociale univers, opdagede han, at forholdet mellem mand og kvinde var socialt bestemt af lovgivning, jura og økonomiske forhold. Der blev det klart for ham, at kvinden ikke var økonomisk selvstændig,” siger Jørgen Haugan og tilføjer, at der skete et klart brud med Nora i ”Et Dukkehjem”, hvor kvinden blev den centrale skikkelse i Ibsens værker. I 1800-tallet blev kvinden overdra-

Selvom der er sket meget med ligestillingen i Skandinavien siden 1800-tallet, er forholdet mellem mænd og kvinder fortsat påvirket af denne ulighed, mener Jørgen Haugan. Og derfor fænger Henrik Ibsens skildringer af kønnene og særligt kvindens ageren i parforholdet stadig. ”Der sker mange mærkelige handlinger, hvor kvinderne går skjulte veje og bagveje og er intrigante. Det er det, der er spændende at følge i Ibsens sidste dramaer,” siger han. Spørger man Liv Helm, er det dog ikke kun Henrik Ibsens skarpe blik på parforholdet, men familien som helhed, der er interessant. Henrik Ibsen beskrev, hvordan det moderne menneske lever i familien, og særligt hans skildring af familien som den første kampplads tiltalte instruktøren, da hun besluttede sig for at iscenesætte tre af hans værker i en trilogi. ”Jeg søgte et materiale, hvor jeg kunne fortælle nogle historier, som lå mig personligt på sinde: de magtforhold, der indstiftes i en familie, de tabuer, der indstiftes, de overgreb, der begås, og de svigt, man udsætter hinanden for,” siger Liv Helm. Som instruktør føler hun sig stærkt forbundet til Henrik Ibsen. Så stærkt, at hun med et glimt i øjet kalder sig selv for en ”reinkarnation” af den norske dramatiker, og anser ham som sin ”største kunstneriske arbejdsfælle” hidtil. ”Som kunstner tror jeg, at man møder noget materiale en gang imellem, som man virkelig går i forbindelse med. Det er vidunderligt ved teater, at det kan ske på tværs af århundreder eller årtusinder, at man møder noget, som man forstår på et dybt, dybt plan.” J

STORE OPLEVELSER I OG OMKRING SØNDERBORG GRATIS

5. SEP

Sønderborg Havnefront

Kultur- og Idrætsnatten 2026

16.-17. SEP

Biblioteket Sønderborg

Ord fra Nord: Jon Kalmar Stefansson

Kirker i hele kommunen

Orgel festival

Biblioteket Gråsten

Foredrag: Matilde Kimer

12.-27. SEP

22. SEP

Koncertsalen Alsion

Symfoniorkestrets sæsonåbning

Sønderborghus

DR BigBand med Miko Hazama

10. SEP

1. OKT

Biblioteket Gråsten

Rufus Gifford: Over Atlanten

Sergenten, Sønderborg

Koncert: Tim Christensen

14. SEP

9. OKT

PREMIERE

Koncertsalen Alsion

Den Jyske Opera: Carmen

Koncertsalen Alsion

Musikduellen med Hammer og Cilius

Mejeriet, Sønderborg

ABSURD Debutturne

Koncertsalen Alsion

TV2 Alletiders Juleshow (tv-optagelse)

23. OKT

6. NOV

13. NOV

24. NOV

Riddersalen, Sønderborg Slot

Akela: Strygekvartet og danske sange

Sønderborghus

When Saints Go Machine

Sergenten, Sønderborg

Jacob Dinesen

Sønderborg Teater

Mens vi strikker

24. OKT

6. NOV

13. NOV

9. DEC

Koncertsalen Alsion

DR PigeKoret i mørke

Koncertsalen Alsion

Koncert: Pil

Sønderborghus

Rikke Thomsen

Sønderborg Teater

Klassiker: Musefælden

Se hele kalenderen på www.sonderborg.dk. Se det ske!

24. OKT

7. NOV

20.-21. NOV

12. DEC

Sønderborg Teater

Tåkrummende: Trines mor

31. OKT

Augustiana, Augustenborg

indtil

Julie Nymann: Følg den grønne vej

8. NOV

Sønderborg Teater

24.-26. NOV

The Julekalender

Sct. Marie Kirke

Julekoncert med Per Nielsen

20. DEC

JULIE NYMANN

FØLG DEN GRØNNE VEJ 08.08.2026 - 08.11.2026

Augustiana Kunstpark + Kunsthal, Augustenborg Gratis adgang. Se mere på augustiana.dk

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Scenekunsten 0 Antoinette Helbing undersøger med sin scenekunst, hvordan bevægelse og sansning kan udtrykke følelser. FOTO: LEIF TUXEN

Gennem de seneste 15 år har scenekunsten bevæget sig væk fra scenen til fordel for naturens uforudsigelighed. Det giver en sanselig forbindelse mellem mennesker, mener flere af kunstnerne bag dette års udendørs forestillinger

baggrund Sofie Stendell Milde milde@k.dk

Der er nogle, der græder højt inde i buskene. Det får to mænd med en barnevogn til at stoppe op på grusstien, der løber langs det grønne byrum Karens Minde Aksen i Københavns Sydhavn. ”Hvad sker der,” spørger den ene. Han kan ikke se, hvem lyden kommer fra. Men inde mellem buskadsets græsstrå står tre dansere og bevæger sig. De græder ikke, sådan som mændene umiddelbart tror. I stedet danser de til hver sin grådsang og øver sig på de sekvenser, som skal udgøre Sydhavn

Teaters forestilling ”The Lamenters”, der har premiere den 4. september. Dette er blot et af mange eksempler på, hvordan scenekunsten i dag bryder de traditionelle teaterrammer. For her, i Karens Minde Aksens skybrudspark, er der hverken sæder, scene eller spotlys. I stedet er der græs, bakker og åben himmel. Når danserne skal fremføre forestillingen, der undersøger gråden og følelserne som noget, mennesket skal kunne rumme i samspil med andre, bliver det derfor på ujævnt grundlag frem for skrå brædder. Og det er langtfra tilfældigt, at det betop er her, danseforestillingen skal opføres, forklarer Antoinette Helbing, der oprindeligt fik idéen til ”The Lamenters”. Der har tidligere været risiko for oversvømmelse af området, men i dag fungerer det som skybrudssikring og er designet til at tilbageholde det overskydende regnvand. Nøjagtig som dansernes sekvenser skal udtrykke. ”Forestillingen havde været malplaceret i et teaterrum, for dér er vi så vant til at kigge på gråd. Men den skal vise, at vi skal turde at slippe gråden fri, og det symboliserer stedet også,” siger Antoinette Helbing. Det er ikke første gang, at hun fremfører sin scenekunst i det fri. Naturen giver en

særlig ro og kraft til såvel scenekunsten som hende selv, mener hun. ”Når den fjerde væg [den usynlige barriere mellem publikum og performere] er væk, føles sårbarheden tættere på. Den kropslige resonans er langt mere tilgængelig, når vi befinder os i naturen,” forklarer hun.

Fra antikken til klimakrisen

Blandt andet derfor flyttes mere og mere scenekunst ud i det fri. Mange vil formentlig kende til Det Kongelige Teaters opførelse af sommerforestillingen i Ulvedalene i Dyrehaven nord for København, og pladsen foran museet Moesgaard syd for Aarhus. Eller til de mange lydvandringer, der gennem fortællinger om blandt andet stormfloder og bondesamfund fører tilskuerne gennem den danske natur. Men faktisk eksisterede udendørs teater

”

Teaterstykkerne i naturen har ofte et politisk motiv i den ene eller anden grad.

SOLVEIG GADE, LEKTOR I TEATEROG PERFORMANCE STUDIER VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

længe før både orkestergraven og tæppefaldet. I sine tidlige dage udfoldede scenekunsten sig på de store amfiteatre i antikkens Grækenland. Publikum var placeret på en trappeformet stigning, der omkransede tre fjerdedele af selve scenen, udgjort af en hulning i jorden. Men fra slutningen af 1500-tallet rykkede teatret i den vestlige verden gradvist indenfor. Det forklarer Solveig Gade, der er lektor i teater- og performancestudier ved Københavns Universitet. Op igennem det 20. århundrede så man igen flere eksempler på udendørs teater, heriblandt friluftsspil i Ulvedalene eller avantgardetruppernes aktioner i det offentlige rum. Og særligt i 1960’erne og 1970’erne opstod der med gruppeteatrenes gadeteater en modbølge. ”Flere teatergrupper begyndte at rykke ud fra det traditionelle borgerlige teaterrum. I stedet brugte de gader og stræder eller stormagasiner og fabrikker som scene,” siger Solveig Gade. Det er også det, vi kalder environmental theatre, forklarer hun. Begrebet stammer fra 1967 og var en del af en teaterbevægelse, der eksperimenterede med at ophæve den fjerde væg. Hun fremhæver den politiske teater- og aktionsgruppe Solvognen og ”dens spektakulære og altid humoristisk overrumplende aktioner” som et

Scene&Kultur | 23

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

0 Flere end 100 frivillige medvirkede i forestillingen ”Flok” i Nationalpark Thy i juni.

higer efter det autentiske, og det findes i det fri eksempel og fortæller, hvordan gruppen i 1976 afbrød den dansk-amerikanske fejring af USA’s 200-års uafhængighedsdag i Rebild Bakker for at minde de tilstedeværende om USA’s historiske behandling af landets oprindelige befolkning. Den form for scenekunst var af og til præget af aktivisme, som tilfældet var med Solvognen. Forestillingerne eksperimenterede gerne med større og mere varierede spillerum, lige som de eksperimenterede med at ophæve skellet mellem scene og sal. Publikum blev skubbet ind i en rolle som den aktive medspiller frem for den tilbagetrukne observatør. Inden for de seneste 10-15 år har mange scenekunstnere igen vendt sig mod teatret i det fri, forklarer Solveig Gade. Og gerne med et fokus på klima- og biodiversitetskrisen. ”Teaterstykkerne i naturen har ofte et politisk motiv i den ene eller anden grad, for der er en optagethed af, hvordan naturen har det, og hvordan man kan sanse den,” forklarer Solveig Gade. Hun har selv været tilskuer til flere udendørs forestillinger, der ønskede at bryde med et romantisk natursyn. Forestillingerne er foregået på lokationer, der har været påvirket af menneskelige processer, for at skabe en kontrast mellem byudvikling i vækst og naturens egne processer.

6 6  Udendørs forestillinger ”Taxi Drivers Aalborg”, Teater Nordkraft. Fra den 26. september til den 14. november. ”The Lamenters”, Sydhavn Teater. Fra den 4. september til den 6. september. ”Mellemrum”, Vendsyssel Teater. Fra den 4. september til den 13. september.

”Jenles Stemmer”, Grummes Teater. Fra den 19. august til den 4. september. ”Rewilding Roots”, Egnsteatret, den 29. og 30. august i Vordingborg og Metropolis, den 2. til den 6. september i Valbyparken i København.

”Et Dukkehjem”, Mungo Park. Fra den 19. august til den 12. september. ”The Abandoned House”, Egnsteatret i Vordingborg. Fra den 1. oktober til den 7. oktober. ”Gennem Sanserne”, Aaben Dans i Roskilde. Fra den 13. september til den 17. september.

”Der er en stigende ønske om at forholde sig til, at naturen ikke bare er en ressource, der skal udnyttes. Der er en bevidsthed i både samfundet og i scenekunsten om, at noget i naturen er ude af sync,” siger Solveig Gade.

Høfeber og brændenælder

Tilbage på græssletten i skybrudsparken i Sydhavn står Antoinette Helbing på toppen af en bakke. Ud over at være koreograf er hun også en af forestillingens dansere. Hun ser afventende ned ad skråningen. ”Jeg håber ikke, der er vokset brændenælder frem, siden sidst vi var her,” siger hun en anelse skeptisk, inden hun lægger sig i græsset. Og så ruller hun. Rundt og rundt, badet i sol, omgivet af grønt. Teater i det fri er ikke altid uden komplikationer. Selvom de tekniske udfordringer kan være ryddet af vejen, er de blot erstattet af naturens uforudsigeligheder. Som vejret, for regnen tager ikke højde for kunsten. Eller som da en af danserne gnider sig i øjnene og må tage en pause, fordi græs og høfeber ikke går hånd i hånd. Hun snøfter og snøfter, men griner også lidt ad det, for ironien er ikke usynlig for hende. Hun befinder sig trods alt i lidt af et høfeber-mareridt i allergiens værste måned. Andre gange kommer det kunsten til fordel.

FOTOS: LARS HORN / BAGHUSET

”Når fuglene blander sig, når vinden blander sig – og måske også regnen – så inviterer man alle faktorerne ind i scenekunsten. Og det gør indlevelsen meget mere livlig,” siger Antoinette Helbing. Når man er udsat for tilfældet, skaber det en rå autenticitet, som ikke kan opnås på en traditionel scene. Derfor er der også en stor interesse blandt teatergængere for at opleve scenekunst i det fri. ”Det kan nærmest virke helt meditativt, når man lytter til vinden, lukker øjnene og fornemmer det sted, man er. Og det er der virkelig en interesse for i dag,” påpeger lektor Solveig Gade og bemærker, at naturen får os til at tænke over, hvor verden står – og hvor vi selv står i den. Men det har også en appel, siger hun, at naturen kan blive et redskab i kraft af sig selv, når bakketoppen eksempelvis udgør en kulisse, eller når solnedgangen spiller ind i dramaturgien.

Hemmeligheden findes bag et træ

I den anden ende af landet, langt fra Karens Minde Aksen i Sydhavn, står tre personer omme bag et træ. To af dem ved ikke, hvad de laver dér. Men den sidste person bærer på en hemmelighed, som snart vil blive fortalt i det intime rum, som træet danner.

fortsætter side 24

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

... Scenekunsten higer efter ... fortsat fra side 23 Scenen er en del af den stedspecifikke vandreforestilling ”Flok”. Her er scenekunsten ikke blot rykket væk fra scenen, men også væk fra byen og ud i en af naturens højborge, Nationalpark Thy. Forestillingen blev opført i juni. På hver af de ni spilledage samlede 100 tilskuere sig ved badesøen Per Madsens Kær. Ved deres ankomst blev de delt op i fire grupper af 25 i hver. Og herfra blev de ført rundt til 12 forskellige scener, spredt ud over en rute på tre kilometer. Scenerne var inspireret af oplevelser fra de lokale medvirkendes liv, og hver især undersøgte de, hvad det vil sige at være en del af – eller stå uden for – en flok. Bag træet var det derfor også dét, som hemmeligheden handlede om. Samtidig stod resten af tilskuerne bag andre træer og fik andre hemmeligheder at vide af de øvrige medvirkende. Det er et eksempel på, forklarer instruktør Steen Nedergaard Haugesen, hvordan naturen kan udgøre den perfekte scene. ”For fem år siden fik jeg en idé om, at jeg gerne ville lave et scenekunstnerisk værk i Nationalpark Thy. Naturen er så vanvittig, så anderledes her, og man kan bruge æstetikken på så mange måder,” siger han. Når tilskuere hives med bag et træ, og når flere hundrede skridt bliver taget, er det samtidig et opgør med de passive tilskuere. I stedet bliver de inddraget og aktiveret. Det er elementer, der ikke havde været muligt i det lukkede teaterrum, understreger Steen Nedergaard Haugesen. ”Friheden ved de åbne vidder giver noget helt andet end den konventionelle siddeplads på teaterrækkerne. Herude kan du gå tre meter, og så er tingene anderledes, og vi har mulighed for at placere publikum på steder, de ikke har

oplevet før,” siger han og eksemplificerer: Pludselig kan en sandskrænt være et udtryk for lykke, og en dal kan være fuld af guld. Samtidig kan scenekunst i naturen tiltrække mennesker, der ellers ikke orienterer sig mod det traditionelle teater. ”Det skyldes, at det er en mere uformel form for teater,” siger Lene Grønborg Poulsen. Hun er teateranmelder for Kristeligt Dagblad, har siden 2016 været medlem af Reumert-juryen og var derudover en af dem, der drog til Nationalpark Thy for at opleve ”Flok”. ”Det er en social begivenhed i sig selv, hvor man kan holde picnic, og ofte kan man tage hele familien med,” siger hun. Rammerne bidrager til, at der opstår et udvidet fællesskab blandt publikum. ”Når mennesker samles under åben himmel, er man virkelig i det sammen,” siger Lene Grønborg Poulsen og uddyber: ”Det er noget, man skal turde at læne sig ind i, for det er en genre, der forventer mere af dig. Men hvis du tør leve dig ind i oplevelsen, får du rigtig meget igen.”

På bagsædet af en taxa

Stik øst fra Thy skal fire tilskuere i september opleve netop det, når de skal møde op på en ukendt adresse i Aalborg. De er hinandens medpublikum, men de er også hinandens medpassagerer. Her, på den ukendte adresse, vil de blive hentet af en chauffør i en taxa. Han vil tage dem med sig på en køretur gennem Aalborgs gader og vise dem ”sprækkerne i velfærdsstaten”, som Teater Nordkraft skriver på sin hjemmeside om forestillingen ”Taxi Drivers Aalborg”. Forestillingen er endnu et eksempel på, hvordan teatret bevæger sig væk fra scenen. Og denne gang ind i en bil. Her bliver det lille publikum sat i en tilstand, hvor de er nødt til at give slip. For

0 ”Naturen findes jo virkelig her i Thy,” siger instruktør Steen Nedergaard Haugsen om nationalparken, der desuden er Danmarks første. FOTOS: LARS HORN/ BAGHUSET

0 Teater Nordkraft opfører ”Taxi Drivers Aalborg”, hvor publikum føres rundt til forskellige scenarier i en taxa. FOTO: MARTIN HØYER POULSEN teaterinstruktør Tue Biering handler det især om at skærpe vores nysgerrighed for omverdenen. ”Hvis jeg i en forestilling kan flytte mennesker et sted hen, hvor de fysisk er langt væk fra den velkendte teatersal, kan de også bevæge sig et andet sted hen i forhold til deres forventninger til, hvad teater er. Og det synes jeg er ret fedt,” siger Tue Biering. Tue Biering står også bag opsætningen af Henrik Ibsens ”Et Dukkehjem”, der bliver opført i private hjem i Storkøbenhavn til den 12. september. Derudover har han lavet teater på en båd, i supermarkeder og i baglokaler på værtshuse. ”Men jeg har ikke lavet teater på et fly. Endnu,” siger han. Tue Biering begyndte at lave scenekunst uden for teatrene, da han opdagede, at scenen ikke passede til hans forestillinger. Det var, som om publikum opfattede dem som

”underlige og anderledes”, forklarer han. Men så snart rammerne blev mindre konventionelle, forsvandt forventningerne. ”Når teatret placeres i en fabrikshal eller i en lejlighed, afmonterer jeg forventningerne, og så er publikum langt mere åbne for det, de skal til at opleve,” siger Tue Biering: ”Vi er langt mere tilbøjelige til at være nysgerrige efter anderledes teatre og oplevelser, der sætter os i andre situationer, end vi har været tidligere. Der er en større lyst til at prøve noget nyt.” ”Taxi Drivers”, der spiller fra den 26. september, er en gensætning. Første gang var en stor succes, og igen i år er der udsolgt. Noget, der ifølge Tue Biering kan forklares med, at der er noget særligt og eksklusivt ved at dele en teateroplevelse fra bagsædet af en taxa. Imens er der ingen af de forbipasserende, der ved, at scenekunsten befinder sig lige dér, på vejbanen. J

C A F E L I VA

NÅ - et Livs-stykke

PRÆSENTERER

Et CV

over Danmark

- en C.V.Jørgensen-cabaret

LANDSDÆKKENDE TURNE fra 1. Sept - 7. Nov Med JESPER ASHOLT, JACOB MORILD, LASSE SCHMIDT & MORTEN WEDENDAHL Se turneliste på www.cafeliva.dk/turneer

★★★★★

iScene ”Modigt, veludført, supermusikalsk og vedkommende!”

Med PERNILLE SCHRØDER - Akk. JACOB LINDBIRK Spilleperiode 11. Sept - 10. Okt

ENDNU ET VINTERMARERIDT Å r e t s

J u l e c a b a r e t

★★★★★

Kulturkupéen ”Unikt, vellykket og anbefalelsesværdig!”

★★★★★

CPHCulture “Herlig, musikalsk verbalt guf!”

SÅ SLAP DOG AF vers. 2.0 Af & Med JACOB MORILD Spilleperiode 6.-30. Januar Samt LANDSDÆKKENDE TURNE - se turnéliste på www.cafeliva.dk/turneer

★★★★★

Af & Med KARSTEN JANSFORT, THOMAS PAKULA, MORTEN WEDENDAHL & JACOB MORILD Spilleperiode 16. Nov - 19. Dec

Morten Buckhøj "Har Jacob Morild nogensinde været bedre?! - Halvanden times satirisk tour de force!"

Flemming Jensen "Sådan set er Jacob (Morild) i dag blandt vore allerbedste stand-up'ere - men han er det PLUS så meget andet mere!"

Billetbestilling: cafeliva@mail.dk, Billetten.dk & Teaterbilletter.dk www.cafeliva.dk – Det var LIVA der manglede!

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Marcus Beyer er statist og ”et levende mirakel” For tredje gang står Marcus Beyer på scenen sammen med andre hiv-smittede statister i Det Kongelige Teaters opsætning af stykket ”Arven”, der handler om tiden efter aidsepidemien. Det er vigtigt for ham at oplyse om diagnosen

interview Camilla Nielsen cnielsen@k.dk

Blå, røde, gule, grå og sorte biler suser forbi på den store vej i Valby. Det er den 27. januar 2021, og 22-årige Marcus Beyer ser på dem fra altanen. Den hører til lejligheden, hvor den mand, han er ved at blive glad for, bor. Det er her, han netop har modtaget en besked, der i dette øjeblik føles livsomvæltende. Synet og lyden af de mange biler blander sig med et virvar af tanker og et hjerte, der slår hårdt og hurtigt. De tusind tanker samler sig pludselig til ét altoverskyggende ønske: ”Jeg skal væk herfra.” Marcus skynder sig ind i lejligheden, forklarer sig kort til manden og siger farvel. Han haster ned ad opgangens trapper, finder sin bil, sætter sig bag rattet, drejer nøglen og kører hyperventilerende derfra. I en sms til en ven skriver han: ”Nu har jeg fået svaret.” Det var svaret på en hiv-test, som Marcus modtog. Testen var positiv. Han havde hiv. På daværende tidspunkt kunne Marcus ikke overskue, hvilke konsekvenser hiv-diagnosen ville få for hans liv. Men det skulle vise sig, at diagnosen ikke kun bragte dårligdomme med sig. Den har også givet ham en nyvunden frihed og lyst til at nedbryde tabuer. Noget, der for alvor tog fart, da Marcus fik en uventet opringning. Aids-Fondet søgte unge, hiv-positive mænd til et helt særligt teaterprojekt – nemlig som statister i forestillingen ”Arven” på Det Kongelige Teater. Forestillingen tager afsæt i aids-krisen og den arv, den efterlod i det homoseksuelle miljø. På teatrets hjemmeside beskrives handlingen således: ”Vi befinder os i New York i 2016, hvor Toby febrilsk går og venter på, at hans nyskrevne teaterstykke får premiere. Hans kæreste Eric fordriver ventetiden hos underboen Walter, der er i midten af halvtredserne og kan fortælle skræmmende om 80’ernes USA, hvor aids-epidemien rystede verden og satte dybe spor i det homoseksuelle samfund.” Stykket, der er skrevet af den amerikanske dramatiker Matthew López, spillede i 2023 og 2024. Nu sættes det op for tredje gang på grund af den store efterspørgsel. Det varer 8 timer og 30 minutter inklusive pauser. Man kan enten se det på én dag eller dele det op i to. Hvordan det har været for Marcus at medvirke i ”Arven”, vender vi tilbage til, men først dykker vi ned i tiden, efter at han blev testet positiv for hiv.

Er Marcus radioaktiv?

Det var ikke, fordi han frygtede, at han var syg, at han blev testet. Han blev testet på grund af

manden med altanen. Tilbage i 2021 datede de, og fordi relationen begyndte at blive ”meget seriøs”, som Marcus beskriver det, tog de begge en ”rutinetest” hos lægen. De ønskede nemlig at begynde at have sex uden kondom. Efter en uge havde manden fået sit svar. Det var negativt. Marcus havde stadig ikke fået sit, men havde blot modtaget en besked fra lægen om, at svaret var på vej. Han undrede sig kort over det, men glemte hurtigt sine bekymringer igen. En januaraften gik Marcus og manden en tur ved Hvidovre Havn. ”Jeg havde min telefon på flytilstand den dag, fordi vi skulle på en romantisk gåtur og rigtig hygge os. Bagefter tog vi hjem til hans lejlighed i Valby for at lave aftensmad. Jeg slog flytilstand fra, og der var flere ubesvarede opkald fra et nummer, jeg ikke kendte. Og jeg tænkte: ’Det er nok lægen. Der er nok noget galt’,” fortæller han. Det er her, han går ud på den førnævnte altan for at ringe tilbage til lægens akutnummer. ”Jeg ringede op og fik en kvinde i røret, der sagde: ’Hej. Du har ikke klamydia eller gonorré, men du har hiv’,” siger Marcus og fortæller, at han blev overvældet af både praktiske og paniske tanker: ”Mit hjerte begyndte at hamre, og jeg tænkte: ’Er jeg syg? Hvad med min krop? Mit arbejde? Hvad med kærligheden?’ Og samtidig tænkte jeg: ’Nå, men det må vi så tage os af.’ Så jeg sagde til kvinden: ’Okay, hvad skal jeg så gøre ved det?’” Marcus får at vide, at han skal møde på hospitalet dagen efter. Her taler han med en læge, der blandt andet vil høre, hvad der kan ligge til grund for hiv-smitten. ”Året forinden havde jeg ubeskyttet sex med en mand, som senere fik besked om, at han havde hiv. Jeg blev kæmpeskræmt og troede, at nu havde jeg også hiv. Men jeg tog en test, og prøven viste negativt,” siger Marcus. Efter denne forskrækkelse har Marcus kun haft beskyttet sex. Derfor tror han, at testen dengang må have været falsk negativ. Det var lægen enig i. Lægen fortæller Marcus om behandlingen og sender ham videre til en sygeplejerske, som skal udlevere hans medicin. ”Hun lagde hovedet på skrå og som den første i hele sundhedssystemet spurgte hun mig, hvordan jeg havde det. Jeg kan huske, at jeg sagde, at jeg havde det forfærdeligt. Det kunne hun godt forstå,” siger Marcus, der erindrer, at hun anbefalede ham at vente med at fortælle sin omgangskreds om diagnosen. Det råd fulgte han ikke. ”Det var meget vigtigt for mig, at det ikke blev skjult i starten, fordi jeg allerede dér kunne mærke, at der stadig er meget stigma forbundet med hiv, og at der stadig er masser af uvidenhed omkring det,” siger han. Med det samme fortalte Marcus sine venner og sin familie om diagnosen. Han fortalte det også til sine tidligere sexpartnere – også dem, han kun havde haft beskyttet sex med – så de kunne blive testet. Reaktionerne var mange. Hans far forholdt sig til de praktiske og juridiske spørgsmål. Hans mor reagerede med bekymring for sygdommens konsekvenser for sin søn og med en masse kram. ”Ham, jeg sås med, var meget støttende. Han havde kontaktet AIDS-Fondet for at høre, hvordan vi kunne have sex. Jeg havde allerede

”

Hvis ikke de mennesker havde kæmpet dengang, var vi ikke der, hvor vi er i dag. Deres historier skal fortælles.

MARCUS BEYER

tænkt: ’Jeg kan jo ikke have sex med nogen.’ Men han havde fundet ud af, at hvis jeg bare brugte kondom, så var der ikke noget galt ved det. Og jeg tænkte: ’Det er godt nok vildt, at du tør det’,” fortæller Marcus Beyer. Dog kom manden i samtalen til at bruge et ord om Marcus’ sygdom, der sårede ham. Nemlig ordet ”radioaktiv”. ”Det med at blive kaldt ’radioaktiv’ var ikke særligt rart, fordi det allerede var den følelse, jeg havde i kroppen. Jeg følte mig beskidt og ulækker, fordi jeg havde den der ’farlige bøssesygdom’, som alle havde hørt så meget om,” siger han og fortæller, at frygten for hiv havde fulgt ham længe. ”Når man som homoseksuel begynder at være seksuelt aktiv, bliver man mødt med frygten for hiv, når man skal testes. Frygten er der hver eneste gang, også selvom man kun har haft beskyttet sex.” Han husker tydeligt, at frygten var til stede

Scene&Kultur | 27

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026 2 Marcus Beyer har udelukkende fået positiv respons på sin medvirken i ”Arven”. FOTO: JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN

første gang, han blev testet hos AIDS-Fondets testtilbud Checkpoint. ”Jeg sagde til hende, der testede mig, at jeg aldrig skulle have sex uden kondom, fordi jeg var bange for hiv. Så lagde hun en hånd på mit lår og sagde: ’Det kan ske, at du kommer til at have sex uden kondom. Og hvis det ender med en hiv-diagnose, så er vi her også.’ Det glemmer jeg aldrig.” Før han selv fik diagnosen, vidste han nemlig ikke særlig meget om hiv. Hans første møde med en person, der levede med hiv, var en tidligere kollega. ”Han fortalte det på et kursus, og jeg kan huske, at jeg tænkte: ’Nå, han ser jo helt almindelig ud. Han er ikke syg på den måde, jeg havde forestillet mig’.”

1980’ernes aidskrise

Efter chokket på altanen og de første søvnløse nætter begyndte Marcus at sætte sig ind i, hvad det egentlig betød at leve med hiv. Han læste artikler, så dokumentarer og kastede sig over film og tv-serier om sygdommen. Og som årene er gået, har han også oplevet sygdommen – eller nærmere fraværet af symptomer – på egen krop. ”Der er ikke så meget, der har ændret sig, ud over at jeg skal tage én pille om dagen og gå til nogle kontroller på hospitalet,” siger han. For mange er hiv stadig tæt forbundet med billeder fra 1980’ernes aidskrise og en sygdom, der var ensbetydende med en dødsdom. Men i dag ser virkeligheden anderledes ud. For når Marcus tager sin medicin, bliver virusmængden i blodet så lav, at den ikke kan måles. ”Hvis virus ikke kan måles i blodet, kan man heller ikke give hiv videre. Det gælder også, hvis man har sex uden kondom,” forklarer han. Men hiv påvirker stadig hans liv. For sygdommen fylder fortsat i hans møde med andre mennesker – særligt når det gælder dating. Forholdet til manden med altanen blev ikke til et kæresteforhold. I mellemtiden har Marcus haft en kæreste, men i dag er han single. ”Hver gang jeg møder en ny person, skal jeg overveje: Hvornår fortæller jeg det? Hvordan reagerer personen?” Han har oplevet, at potentielle partnere er blevet vrede eller har trukket sig, når de har fået det at vide. ”Det handler jo i bund og grund om uvidenhed. Hvis det eneste, man ved om hiv, er historierne fra 1980’erne, så kan jeg godt forstå, at man bliver bange,” siger han.

Fortællingen om hiv skal ændres

Uvidenheden om diagnosen er også en af grundene til, at Marcus ønsker at stille sig frem og dele sin historie, fordi han gerne vil være med til at ændre fortællingen om hiv. For Marcus har hans åbenhed om sygdommen også ændret ham på et personligt plan. Han har fået mere selvtillid af at tale så åbent om et tabubelagt emne. Han beskriver sig selv som mere udadvendt og tro mod den, han er. ”Det lyder måske mærkeligt, men det har også givet mig en følelse af frihed, at jeg tør snakke om noget, der er så sårbart,” uddyber han. Og da Marcus blev tilbudt at være statist i ”Arven”, var han ikke i tvivl. Med det samme sagde han ja til at stille sig frem på Det Kongelige Teaters scene. Noget, han nu gør for tredje gang – stykket havde repremiere den 22. august og spiller til den 15. september. Til castingen var han en ud af to, der dukkede op. Han trak på sit netværk, og Det Kongeli-

ge Teater fik castet seks hiv-smittede mænd til den afsluttende scene i stykkets første del. De ville gerne have haft flere statister, men fordi det stadig er tabubelagt at være hiv-smittet, var det udfordrende at finde, fortæller Marcus: ”Det er meget sårbart at skulle stille sig op, og det kan være retraumatiserende. Første gang vi stod på scenen, var der flere, der reagerede på overraskende måder. Kroppen sagde fra, nogle begyndte at græde, og flere spurgte sig selv: ’Hvad er det lige, jeg har kastet mig ud i’?” Men på trods af det blev mændene ved med at være statister i forestillingen, som instrueres af Thomas Bendixen. ”Vi er seks unge mænd, der lever med hiv, som står på scenen sammen. Det er helt vildt. Thomas Bendixen sagde, at vi var de levende mirakler på scenen. Vi stod der på vegne af de, der døde af aids,” siger Marcus og fortsætter: ”Vi skal tale om, hvad det vil sige at have hiv nu, og vi skal også snakke om, hvordan det var dengang. Om dem, der kæmpede, og dem, der var der for os, når andre var så bange for os. Hvis ikke de mennesker havde kæmpet dengang, var vi ikke der, hvor vi er i dag. Deres historier skal fortælles. De er her ikke længere selv til at fortælle dem.” Marcus tænker blandt andet på de homoseksuelle mænd, der organiserede sig, delte kondomer ud og krævede handling. Og på de lesbiske kvinder, der sad ved sygesengene, når familier og samfund vendte ryggen til de syge. Marcus fortæller, at der er en scene fra ”Arven”, han aldrig vil glemme. En scene, hvor mændene i stykket danser vildt på en natklub. ”Det er mærkeligt nok den følelse, jeg har fået i mig selv af at få hiv og være åben omkring det. Det er så sårbart og privat, men alligevel føler jeg mig så fri nu,” siger han. Så når Marcus stiller sig frem på scenen i ”Arven”, er det for dem, der ikke længere er her. Og så handler det i den grad også om at være det forbillede, som han selv havde brug for, efter han fik beskeden på altanen tilbage i 2021: ”Jeg havde brug for nogle, jeg kunne spejle mig i. Nogle, der kunne vise, at det nok skal blive godt igen, og at det ikke behøver at være forfærdeligt at leve med hiv i Danmark i 2026.” J

6 6  Marcus Beyer Født den 28. august 1998.

Fra Hvidovre og bor i dag i Vanløse. Arbejder som tandklinikassistent.

Fandt ud af, at han var hiv-positiv den 27. januar 2021. Statist i ”Arven” for tredje gang.

6 6  Arven Skuespil af den amerikanske dramatiker Matthew Lopez. Handler om tiden efter aids-epidemien med udgangspunkt i en gruppe homoseksuelle mænd i New York i 2016. Opsat for tredje gang på Det Kongelige Teater. Spiller til den 18. oktober 2026.

Stykket er iscenesat af Thomas Bendixen.

Vandt en Reumert for Årets Forestilling i 2023.

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Mit teaterliv. En instruktør, en skuespiller og en musiker fortæller om deres karrieres vigtigste forestilling. Og hvilken forestilling de drømmer om.

”I prøvelokalet er det helt okay, at instruktøren sidder og tuder” Martin Lyngbo er instruktør på ”TINA – The Tina Turner Musical”, som havde premiere for to dage siden i Falconersalen og er på danmarksturné til midt i november Frederik Schiøtt Mortensen f.mortensen@k.dk

5 5Hvad var den første forestilling, du opsatte? Jeg debuterede professionelt, efter at jeg blev færdig på Statens Teaterskole i 2003. Jeg debuterede på CaféTeatret med en forestilling, der hed ”Bomber over byen”. Det var en komedie, som jeg selv havde skrevet, og som handlede om en lille dansk provinsby og nogle mennesker, der blev udsat for heftige forandringer som følge af globaliseringen. Det gik godt med forestillingen, som var på turné i hele Danmark og også vandt en pris. Inden da lavede jeg en masse undergrundsteater. Jeg brugte lang tid på at nærme mig teatret et skridt ad gangen. 5 5Hvilken opsætning har betydet mest for dig?

En forestilling, der hed ”Vores klasse”, som vi opførte på Odense Teater i 2014. Den handlede om jødeudryddelsen i en lille by i Polen. Det er en meget voldsom forestilling, og den faldt sammen med nogle dramatiske begivenheder, som skete i mit eget liv. Min kone og jeg mistede et barn, mens jeg instruerede forestillingen. Fødslen gik i gang for tidligt, og barnet døde. Det var meget voldsomt. Samtidig arbejdede jeg på den her meget voldsomme forestilling. Alle ville selvfølgelig have accepteret, hvis jeg havde stoppet, men det havde jeg slet ikke lyst til. Jeg havde bare lyst til at komme ned i prøvelokalet, fordi jeg oplevede, at det var et enormt frirum. I prøvelokalet er det helt okay, at instruktøren sidder og tuder, fordi alle har store følelser i prøvelokalet. 5 5Fortæl om en opsætning, du ville gribe anderledes an i dag? Jeg lavede en forestilling på Mungo Park i 2005, som også hed ”Mungo Park”. Forestillingen handlede om den opdagelsesrejsende, som teatret er opkaldt efter – han rejste meget i Afrika. Det er en forestilling, som jeg var og er meget stolt af. Men blikket har virkelig forandret sig på, hvad det vil sige at være afrikaner, europæer, mand og kvinde. Hele samtalen om, hvem der har privilegierne, interesserede mig dengang og gør det sta-

0 Instruktør Martin Lyngbo vil gerne fortsætte arbejdet med store forestillinger med meget musik i, gerne i udlandet. FOTO: LEIF TUXEN

6 6  Martin Lyngbo Født i Hjørring i 1973.

Uddannet dramatiker og sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i 2003.

Har fra 2005-2017 været direktør på Mungo Park. Er aktuelt instruktør på ”TINA – The Tina Turner Musical”, som spiller i København til slutningen af september og derefter i Aarhus, Vejle, Odense, Aalborg, Esbjerg, Sønderborg, Randers og Holstebro.

dig, men verden og jeg selv har flyttet os meget siden dengang, så derfor ville jeg lave den helt anderledes i dag. Det blev i alt for høj grad europæerens blik på Afrika. 5 5Hvad drømmer du om at instruere i fremtiden? Jeg er simpelthen så heldig, at jeg har nøjagtig det job, jeg gerne vil have. Jeg vil gerne fortsætte med at arbejde med de her store forestillinger med meget musik i. Jeg vil også gerne arbejde mere i udlandet. Når man laver teater, er det altid et møde mellem dygtige mennesker, der kan forskellige ting, og i de forestillinger, jeg laver nu, er der virkelig mange dygtige mennesker, og det er en meget kompleks øvelse at få alle de kompetencer til at mødes i en højere enhed. Det er virkelig fedt. Teatret flytter sig også vildt meget i øjeblikket, og der sker så meget spændende og nyt. Der er for eksempel nogle af de gamle sondringer mellem avantgardisme og populærkultur, som er i kæmpe opløsning. J

Sensommer på museerne Historie Håndværk Sejlads

Vikingerne er ikke kun noget, man læser om

Rørbye & Bindesbøll Rejsen til Konstantinopel Udstilling 5. februar 6. september 2026

Invitér børn og unge ind i vikingernes verden og vores fælles maritime kulturarv. Se alle undervis ningstilbud

Gratis entré Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K davidmus.dk

Museer i København & Omegn

kbhmuseer.dk

Ny sæson med DR Symfoniorkestret og chefdirigent Fabio Luisi Gå ikke glip af Inkinen & Wagner Luisi & Brahms Honeck & Beethovens 3. Tjeknavorian & Symphonie Fantastique Luisi & Anne-Sophie Mutter Læs mere om sæsonen på drkoncerthuset.dk

30 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Fællesskabet rummer sin egen belønning Når ”Hvidstengruppen” til oktober har premiere på Jysk Musikteater i Silkeborg, vil der både på og bag scenen være fyldt med frivillige kræfter. Sammen har de arbejdet med den særlige periode i danmarkshistorien med ærefrygt

reportage Astrid Karen Lyngholm Johansen lyngholm@k.dk

Under scenen på Jysk Musikteater i Silkeborg finder man hatte, kjoler og anden påklædning fra en tid, få stadig husker. Det er her, Lene Vad på 71 år og Lotte Klemmesen på 61 år i et lille kælderlokale med målebånd om halsen og en skål fyldt til randen med knappenåle skaber kostumerne til teatrets kommende store musicalforestilling, ”Hvidstengruppen”. Kvinderne, der begge har været en del af Jysk Musikteater i over 10 år, har som teatrets syersker skabt kostumer til et væld af forestillinger af både stor og lille kaliber. Vel at mærke som frivillige. Og det er de bestemt ikke alene om. ”Hvidstengruppen”, der har premiere den 17. oktober, er Jysk Musikteaters tredje nyskrevne forestilling, hvor kun omtrent 10 procent af de i alt omkring 150 medvirkende får løn. Sammen skal de skabe en musical om den danske modstandsgruppe, der ledet af kroejer Marius Fiil var aktiv fra 1943 til 1944 under den tyske besættelse af Danmark. Kristeligt Dagblad har mødt en lille del af det frivillige hold en dag tidligere på sommeren.

Det handler om rigtige mennesker

Dagens fremmødte står på den ellers ryddede scene. Nogle har hverdagstøj på, andre er iklædt kostumer. De taler om deres forventninger til forestillingen og om det særlige ved at fremføre historien om netop Hvidstengruppen. ”Der er noget på spil. For det er en forestilling om ægte mennesker. Det er en følelse af glæde, men også ærefrygt at

3 På billedet er Lene Vad (længst til venstre), Casper Fryd Rækjær (ved siden af ), Dorte Høj Thomsen (længst til højre), Lotte Klemmesen (øverst), Henrik Svenning (midten til venstre) og Stine Skovby (midten til højre). De er alle sammen frivillige på nær Henrik Svenning, der er chef for produktionen. FOTOS: TOR BIRK TRADS

arbejde med netop dette stykke. Man vil så nødig skuffe,” fortæller 32-årige Bente Stougaard Lund, der som frivillig spiller rollen som Kirstine Fiil også kaldet Tulle. For Bente Stougaard Lund er skuespil en passion, og selvom det ikke endte med at blive en levevej, da hun i dag arbejder som pædagog, så fylder skuespillet stadig meget for hende. Med sin passion vil hun gerne være med til at formidle historien om Hvidstengruppen på respektfuld vis. ”Jeg går til rollen som Tulle med særlig eftertænksomhed. Det skal man altid, men det er noget særligt at spille en, der for ikke længe siden stadig var iblandt os. Og som var en del af så velkendt en historie som Hvidstengruppen,” siger hun om Kirsten Fiil, der døde i 1983. Samtalen har bevæget sig væk fra scenen og ned til de blå tilskuerpladser, hvor frivillig i ensemblet Dorte Høj Thomsen efter lidt betænkningstid siger: ”Man kan mærke, at alle på teatret virkelig værner om opgaven og kommer her med en stor respekt. De har sat sig grundigt ind i historien.” Selvom mange er bekendt med historien om Hvidstengruppen, bliver de frivillige hurtigt enige om, at det kræver et stort arbejde helt at forstå karaktererne og være tro mod deres historie. Det har Casper Fryd Rækjær, som blandt andet spiller vognmand Anders, gjort sig en del tanker om.

Da han fandt ud af, at han skulle være en del af stykket om Hvidstengruppen, mærkede han ærefrygten. Og det fik ham til at gå ned på biblioteket, hvor han lånte den ene bog efter den anden om gruppen og om den tid, den var en del af. ”At være en del af den her musical er en anledning til at blive klogere på et stykke vigtig danmarkshistorie. Og så er jeg generelt bare rigtig interesseret i historie,” fortæller han, mens han trækker lidt på smilebåndet. For at være mest mulig tro mod den rigtige historie har teatret udviklet manuskriptet i samarbejde med familien Fiil og Simon Ryvang fra Museum Østjylland i Randers. Og til premieren er det da også meningen, at familien Fiil vil være til stede, lyder det fra Henrik Svenning, der er chef for teatrets egenproduktioner og kapelmester. ”Vi har haft et meget værdifuldt samarbejde med familien. Hvis ikke de havde sagt god for opførelsen, havde vi ikke sat stykket op,” fortæller han.

De frivillige gør det muligt

”Hvidstengruppen” er teatrets tredje nyskrevne forestilling, som truppen selv producerer, komponerer og skriver helt fra bunden. Ifølge Henrik Svenning er målet at vække følelser i publikum. Røre noget i dem. ”Det er en stærk historie, som den dag

Scene&Kultur| 31

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

2 De eneste lønnede skuespillere er hovedrolleindehaverne Jon Lange, der spiller Marius Fiil, og Annalouise Gomard, der spiller Gudrun Fiil. De to ses på billedet taget på Hvidsten Kro. I midten sidder Bente Stougaard Lund, som spiller Kirstine Fiil. FOTO: THOMAS JUUL

”

Jeg går til rollen som Tulle med særlig eftertænksomhed. Det skal man altid, men det er noget særligt at spille en, der for ikke længe siden stadig var iblandt os.

BENTE STOUGAARD LUND, FRIVILLIG

6 6  Jysk Musikteater Blev indviet i 2004 med deltagelse af dronning Margrethe. Holder til på Papirfabrikken i Silkeborg.

Har opført semiprofessionelle forestillinger siden 2007. 0 Bente Stougaard Lund arbejder til daglig som pædagog. Hendes arbejde med ”Hvidstengruppen” er hendes sjette produktion for Jysk Musikteater.

Er et kulturelt hus med blandt andet skuespil, koncerter, shows, stand-up comedy, foredrag og kunstudstillinger.

i dag stadig er værd at huske og mindes. Det handler om viljen til at sætte alt ind på at bevare vores frihed og demokrati. Værdier, vi stadig skal kæmpe for i dag. Vi er enormt stolte over, som et relativt lille teater, at kunne stable vores helt egen version af et så særligt stykke danmarkshistorie på benene,” fortæller Henrik Svenning. ”Og det er de frivillige, der gør det muligt.” En af de yngste frivillige på holdet er 19-årige Frida Bisgaard Lindballe, der spiller Gerda Fiil. Det er første gang, hun er med i en forestilling på Jysk Musikteater. Men det er ikke helt tilfældigt, at hun nu er blevet en del af holdet. Hun fangede teatrets opmærksomhed, da hun som en del af dramaholdet på Silkeborg Gymnasium medvirkede som skuespiller i en forestilling. Her imponerede hendes skuespil de tilstedeværende fra Jysk Musikteater. Og det endte med, at hun fik rollen som Gerda. ”Det er en vild følelse at blive valgt til sådan en rolle og endda med så lidt erfaring. Jeg glæder mig meget, selvom det også er nervepirrende. Jeg håber at leve op til mine egne og publikums forventninger til Gerdas rolle,” fortæller hun.

Fællesskabet er lønnen

Blandt de frivillige går særligt ét samtaleemne igen. ”Man glemmer næsten, at man er frivillig,” lyder det gentagne gange fra de bløde, blå sæder.

”Jeg mærker et ligeværd her. Om man er lønnet eller ulønnet, så stilles der krav til en – på den fede måde,” fortæller Bente Stougaard Lund, mens holdet omkring hende nikker. Selvom teatret ofte er fleksibelt med at få kalenderen til at fungere for de frivillige, er der stadig krav og forventninger. Præcis som der er til de betalte skuespillere og ansatte. ”Man var her ikke, hvis ikke man var dygtig og villig til at dedikere meget tid til det,” fortæller Henrik Svenning. Men hvorfor investere så megen tid, kræfter og tanke på noget, man ikke får penge for? For Casper Fryd Rækjær er der ingen tvivl: ”Fællesskabet er lønnen.” De andre stemmer i. ”Det er følelsen af sammenhold, der gør det her så unikt. Den følelse vil man gerne give alle, der er en del af holdet,” fortæller Bente Stougaard Lund. Også Lotte Klemmesen og Lene Vad nikker anerkendende. De har begge været en del af Jysk Musikteater i mange år. Og hver gang en ny forestilling ruller, bruger de meget tid på teatret. ”Der ligger uden tvivl et stort forarbejde i det, men det er bestemt det hele værd. Og det skyldes navnlig hold-følelsen. Vi er jo så mange, der kommer igen år efter år,” siger Lotte Klemmensen. Et par timer på teatret er nu gået. Og det er blevet tid til at komme hjem, inden arbejdet igen kalder. Lønnet eller ej. J

32 |

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Mit teaterliv. En instruktør, en skuespiller og en musiker fortæller om deres karrieres vigtigste optræden. Og hvilken forestilling de drømmer om.

0 Christopher Læssø har blandt andet spillet med i TV 2’s krimiserie ”Hvide Sande”. FOTO: LISELOTTE SABROE/RITZAU SCANPIX

”Det er altid sjovest at spille noget, hvor man lærer noget om sig selv” Skuespiller Christopher Læssø medvirker i forestillingen ”Jægerne”, der er baseret på kultromanen ”Jægerne på Karinhall”. Forestillingen har premiere på Mungo Park i Allerød den 8. oktober

POUL ANKER BECH

PÅ VEJ

7.6. - 20.9.2026

Frederik Schiøtt Mortensen f.mortensen@k.dk

5 5Hvad var den første forestilling, du var med i? Den første forestilling, jeg var med i, hed ”Festen” og blev spillet på Folketeatret og var også på turné. Jeg spillede selvfølgelig Bartokaj [Gbatokai, karakteren Helenes afrikanske kæreste]. Det var i 2014, og jeg var lige blevet færdig på Teaterskolen. Jeg fik rollen, efter at jeg havde været arbejdsløs i en periode. Det gik meget godt, men det var også en lidt speciel oplevelse. Det var vildt at være på turné og komme rundt i landet. Der er et sted i stykket, hvor der bliver sunget ”Jeg har set en rigtig negermand”, og der var på et tidspunkt nogle blandt publikum, som begyndte at synge med. Det var lidt svært at abstrahere fra, fordi jeg skulle spille, at jeg ikke forstod dansk. Det var lidt syret. Man skal jo holde kadencen, uanset hvordan modtagelsen er. Selvom man privat bliver ramt af noget, skal man stadig kunne spille og ikke lade det gå ind. 5 5Hvilken af dine roller har betydet mest for dig? Jeg synes, jeg har fået lov til at spille mange fede roller. Jeg spillede i et stykke, der hed ”Lægen”. Det fremgik langsomt af replikkerne, at jeg spillede en hvid, jødisk mand. Og det blev ikke nævnt i andet end bisætninger. Alle spillede det modsatte af det, de var privat. Ikke fordi det skulle være politisk korrekt, men sådan er stykket skrevet. Det var ret sjovt at bevæge sig rundt i, fordi vi skuespillere blev farvet af, at når vi sagde replikken, havde vi en forudindtaget holdning om, hvem vi sagde det til, og så viser det sig, at den, man talte til, var noget helt andet. Det er altid sjovest

at spille noget, hvor man undervejs i processen lærer noget om sig selv. 5 5Fortæl om en rolle, du ville gribe anderledes an i dag? Der er nok ikke én rolle, hvor jeg tænker: ”Det ville jeg have gjort anderledes i dag.” Faktisk ville jeg gribe alle roller anderledes an i dag. Når man har spillet en rolle, og den har ligget og dvælet lidt, kommer der pludselig nogle andre nuancer frem, fordi man jo også lever et liv ved siden af som skuespiller. Jeg spillede Robin Hood i tre år, fordi forestillingen blev sat på hold under corona, og så skulle vi genopsætte den bagefter. Der kom en ny nuance eller betragtning på hver gang. Nogle gange var det helt ned til tonaliteten i replikken. Det fede ved at være skuespiller er, at man kan gøre det på mange forskellige måder. Da jeg skulle spille Robin Hood for anden gang, havde landet lige været lukket ned. Jeg tog en større fandenivoldskhed og oprør mod det etablerede med ind i rollen. Det var nødvendigt at skrælle alt det barnagtige fra og være mere tro mod karakterens drift. 5 5Hvilken rolle drømmer du om at spille i fremtiden? Der er mange. På Mungo Park opererer vi primært med nyskrevet dramatik, så der holder jeg mig bare åben for, hvad der kommer. Men jeg gad godt spille ”Kældermennesket” af Dostojevskij, fordi det er så mørkt. På teaterskolen havde vi et forløb med en fuldstændig vanvittig russisk dramalærer, hvor vi skulle spille ”Forbrydelse og Straf”. Det var så minutiøst og samtidig så ekstremt sårbart, fordi vi stadig gik i skole. Jeg vil gerne prøve at genbesøge Dostojevskij-universet, fordi det er så psykisk detaljeret. Det ville jeg kunne få mere ud af i dag, end jeg kunne på teaterskolen. J

6 6  Christopher Læssø Født i 1985 i Taastrup.

Uddannet på Statens Scenekunstskole i 2013.

Fik spillefilmsdebut i filmen ”Bagland”.

Har været vært på ”Danmark har talent”. KILDE: DANSKEFILM.DK

EN Æ R LIG, VIT T IG O G LI VS KLOG SA MTALE OM LIVET EFTER DE 80 ÅR

Hvad bet yder alder egentlig , når man stadig er nysger rig på livet? Lot te Tegner Freddie og Bente Scavenius nægter at lade sig definere af et tal. M ed humor, skarphed og selvironi taler de om alt fra kærlighed, arbejde og økonomi til r ynker, fordomme og samfundets syn på alder. Ingen alder er en inspirerende og underholdende bog om at leve med energi og nysgerrighed, uanset hvor mange år man har på bagen . En samtale fuld af livser faring , modstand mod janteloven og en insisteren på, at man aldrig bliver færdig med livet .

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Teaterverdenen er kendt for sin overtro. Det skaber tryghed, fortæller teaterhistoriker

baggrund Astrid Karen Lyngholm Johansen lyngholm@k.dk

Man skal helst holde sig fra at sige ”held og lykke”, bære overtøj på scenen og kalde William Shakespeares ”Macbeth” for netop ”Macbeth”. For det skulle efter sigende alt sammen bringe uheld. Overtro på danske teatre har en lang historie bag sig og er blevet bygget op gennem århundreder. Nogle ritualer er velkendte, mens andre er mere individuelle for teatrene eller skuespillerne selv. Men hvad kendetegner overtroen, hvad kommer den af, og findes de overtroiske tanker og ritualer stadig på teatrene landet over? Først og fremmest kan de overtroiske ritualer fungere som et holdepunkt og anker, fortæller Alette Scavenius, der er teaterhistoriker og forfatter. ”Som skuespiller sætter man sig selv i spil foran folk, der danner en mening om én. Det er et sårbart rum. Derfor kan man have brug for at læne sig op ad nogle overtroiske ritualer, der skaber tryghed. Selvom det er irrationelt,” siger hun. Alette Scavenius har tidligere arbejdet på blandt andet Det Kongelige Teater og har gennem sine mange år i teaterverdenen stiftet bekendtskab med mange facetter af overtroen. Det passer ifølge hende ganske godt til teaterverdenen, at der findes overtro og særlige ritualer. ”Teaterfolk har tradition for ofte at forholde sig en anelse mere til det begrebsagtige frem for det faktuelle. De er følende mennesker. Og selvom man måske siger til sig selv, at ’nu skal jeg holde op med den overtro’, så kan rationalet ikke altid vinde. Og det er okay,” fortæller hun.

Det forbudte

Den nok bedst kendte og mest benyttede regel inden for teaterovertro er ikke at sige ”held og lykke” inden en forestilling, fortæller Alette Scavenius. I stedet hedder det ’pøj pøj’, ’knæk og bræk’ eller noget andet i den dur. Og så må man efter sigende heller ikke sige ”Macbeth” uden for stykkets replikker. Der er nemlig sket flere ulykker i forbindelse med diverse opsætninger af stykket, fortæller Alette Scavenius. Ifølge en anekdote døde en skusepiller i for-

bindelse med en opførelse af stykket i Amsterdam i 1672, fordi der blev brugt en ægte kniv i stykket i stedet for en teaterkniv. ”Mange undlader derfor at kalde stykket dets egentlige navn. I stedet bliver det blandt andet kaldt for ’det skotske stykke’,” siger Alette Scavenius. Det er dog ikke tilfældet på Aalborg Teater, der til næste år har premiere på netop ”Macbeth”. ”Der er umiddelbart ikke noget med at kalde det noget andet,” siger Malou Jensen, der er forhusansvarlig på teatret. Det gælder særligt i salgsafdelingen, hvor publikum jo kender stykket som ”Macbeth”, uddyber hun. Hun fortæller, at selvom flere af teatrets skuespillere meget vel kan have deres egne overtroiske ritualer, er der generelt ikke mange fælles ritualer på Aalborg Teater. Men spøgeri kan teatret ikke sige sig helt fri for, fortæller Malou Jensen. Ifølge hende er der sket en del uforklarlige ting på teatret, som siges at skyldes spøgelser. ”Jeg hørte på et tidspunkt musik fra stereoanlægget her på teatret. Men pludselig blev der skruet op og ned for styrken. Det var meget mystisk,” siger hun. Der findes også en historie om en tidligere skuespiller på Aalborg Teater, der efter sigende skulle være gået i stå under en forestilling, fortæller Malou Jensen og fortsætter: ”Men så havde hun kigget ud over publikum, hvor hun havde set tre gamle vikingekonger, der stod der og heppede på hende. Så der er tilsyneladende nogen, der passer lidt på stedet her.” Spøgelsesfortællinger går igen på flere af landets teatre, fortæller Alette Scavenius. ”Det siges jo, at det spøger på mange teatre rundt i landet. På Folketeatret skulle Sofus efter sigende spøge. Han var engang scenetekniker på teatret, men hængte sig selv og døde i teatret på grund af ulykkelig kærlighed,” fortæller hun om det københavnske teater og tilføjer: ”Og på Betty Nansen Teatret siges det, at Betty Nansens spøgelse befinder sig. Hun skifter mellem sit gamle hjem i Skagen og teatret i København.”

Den personlige overtro

I dag er der også en del teaterskuespillere, der i stedet for at følge de gamle og mere bredt kendte ritualer har deres egne. Det kan være, at man skal røre en bestemt genstand inden forestillingens begyndelse eller gøre en bestemt bevægelse, fortæller Alette Scavenius. Men det er ikke noget, man skilter med. Og det er heller ikke altid, at overtro er en del af skuespillernes ritualer, fortæller Jørgen W. Larsen, der har været skuespiller på Aalborg Teater i mange år. Det er i stedet vaner og faste ritualer som træning, yoga eller høj musik, skuespillerne ofte benytter sig af inden en forestilling, siger han. Han fornemmer generelt, at teaterovertro ikke på samme måde fylder som tidligere.

6 Hvad er overtro? Beskrives som trosforestillinger og handlinger, der anses som irrationelle i forhold til det alment accepterede verdensbillede. Vedrører ofte varsel om ulykke og død. Tidligere havde man i Vesten tendens til at stemple forestillinger som overtro, hvis de ikke var omfattet af den officielle religion. Engelsk teater er særligt grebet af overtro. KILDE: LEX.DK

FOTO: DET KGL. BIBLIOTEK

Spøgelsesfortællinger, ritualer og forbudte ord. Overtroen har fundet vej til teatre og skuespillere i århundreder. I dag er overtro ikke lige så udbredt, lyder det fra teatre, men ifølge en historiker bruges ritualerne til at skabe tryghed

4 Det siges, at Betty Nansen spøger på sit gamle teater, som hun overtog i 1917 og var direktør for frem til 1943.

”For 20-30 år siden fandtes der i højere grad overtro på teatrene. I dag er skuespillerne lidt mere strømlinede. Der er ikke så mange ’mærkeligheder’. Og jeg har heller ikke selv nogle overtroiske ritualer,” siger han. Det billede genkender teaterdirektør på Folketeatret Mette Wolf. Hun oplever, at der i dag er en mere flydende overgang mellem almindelige ritualer og overtroiske ritualer. ”Mange skuespillere har deres egne små ritualer, inden de skal på scenen. Det kan være, man skal sige et eller andet bestemt eller have en særlig halskæde på. Det er ikke nødvendigvis overtro,” fortæller hun. Mette Wolf har også tidligere været teaterdirektør på Nørrebro Teater og været ansat hos Betty Nansen Teatret. Gennem tiden har hun erfaret, at det i særdeleshed er den ældre generation, der kender og efterlever de overtroiske ritualer, som har været en del af teaterverdenen i mange år. Men hun fastslår dog, at der stadig den dag i dag er noget mystisk og unikt over teaterverdenen, der ikke altid kan forklares: ”Der er noget særligt over at være på et teater. Der er bare flere mytiske regler, gamle fortællinger og særlige ritualer end andre steder i skuespillerbranchen.” J

”

Den nok bedst kendte og mest benyttede regel inden for teaterovertro er ikke at sige ”held og lykke” inden en forestilling.

ALETTE SCAVENIUS, TEATERHISTORIKER OG FORFATTER

Berlingske Kulturinformation Kulturkupeen Kristeligt Dagblad Politiken

RICHARD WINTHER 100 ÅR SIDSTE CHANCE 13.9.

Richard Winther, Mona Lisa Adler Fredensborg, 1975. Udlånt af Tobias Winther. Foto: © Richard Winther

36 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026 FOTO: LEIF TUXEN

”

Jeg håber, at jeg har været med til at ændre den holdning, der har været til musicals, fordi det har været teaterverdenens stedbarn. STIG ROSSEN

1 Holdet bag ”Askepot”musicalen ses her. Fra venstre: Pelle Emil Hebsgaard, Stig Rossen, Johanne Milland og Caroline Henderson. FOTO: ÓLAFUR STEINAR RYE GESTSSON/RITZAU SCANPIX

Stig Rossen siger farvel til sit livsværk. Igen Efter en lang karriere som en af Danmarks største musicalstjerner har Stig Rossen besluttet sig for at lægge mikrofonen på hylden. Men det er bestemt ikke for at gå på pension

interview Elisa Norgaard Mortensen mortensen@k.dk

Stig Rossen er ved at være klar til at sige farvel til sin identitet som en af Danmarks største musicalstjerner. Men det har vist sig at være svært at give slip på det fag, han har dedikeret sit liv og sin karriere til. For tiden indtager han rollen som kongen i musicalen ”Askepot”, der på grund af stor popularitet i 2024 genopsættes i Operaen i København og sendes på turné flere steder i Danmark. 64-årige Stig Rossen havde ellers længe gået med overvejelser om at stoppe sin musicalkarriere, men han måtte lige have ”Askepot” med. ”Jeg har spillet musical i 35 år, og jeg har prøvet det hele. Jeg sagde faktisk også nej til ’Askepot’, men da Rasmus Seebach ringede og fortalte mig om ambitionen med den og holdet bag, kunne jeg bare mærke, at det var den rigtige måde at lukke ned for denne fantastiske rejse – en eventyrlig rejse. Det virkede rigtigt at slutte med et eventyr,” siger han. ”Nu betragter jeg det som en æresrunde, og så er det slut,” siger han. Det lover han. Det er dog ikke, fordi Stig Rossen vil pensionere sig eller sige farvel til rampelyset, når han er færdig med ”Askepot”, der spiller sidste gang den 20. september i Aarhus. ”Jeg kunne godt fortsætte med at lave musi-

cals de næste 20-25 år. Der er sikkert også roller til gamle vise mænd, men jeg kan bare mærke, at jeg er uddannet skuespiller, og jeg mangler at arbejde med den rene historie med replikker og karakterer uden at have det ekstra lag i form af musikken. Derfor har jeg besluttet mig for, at jeg vil prøve at fokusere lidt mere på film og tv. Så må vi se, om det går.” Stig Rossen har efterhånden prøvet meget igennem sin karriere, og noget af det, der har betydet mest for ham, er hans mange gospelkoncerter. ”Det var virkelig en øjenåbner for mig, fordi pludselig kunne jeg få lov til at synge noget musik, som jeg brændte for på en anden måde. Jeg har altid elsket alle former for musik og sagt, at genren er ligegyldig, bare det kommer fra hjertet. Og det gjorde gospel. Det kom virkelig fra hjertet. Min tro på Gud har gjort, at jeg altid bliver ramt af gospelmusikken og teksterne,” siger han. Men nu lægger Stig Rossen mikrofonen på hylden, og det bliver nok en udfordring, indrømmer han. Han skal til at overbevise en hel branche og sit publikum om, at han er mere end bare sanger. ”Mange i publikum tænker, at hvis de ser Stig Rossen, så skal han da synge. Det er næsten dumt, han ikke synger, for han synger jo så pænt,” siger han. Men Stig Rossen er godt i gang med at opsøge castere og folk, der kan hjælpe ham ind i nye roller – blandt andet har han fået en lille rolle i den kommende julekalender på TV 2. Hans ønske om et karriereskift handler også om, at han har følt sig undervurderet som skuespiller, fortæller han. ”I musicalsammenhæng ser man næsten altid kun sangen. Det er meget sjældent, man bliver anmeldt for sit skuespil. Det er altid den kraftige stemme, og så taler de lidt om scenenærhed eller karisma, men man bliver aldrig

6 6  Stig Rossen Født i 1962 i Glostrup.

Deltog i Dansk Melodi Grand Prix i 1988 med sangen ”Vi danser rock og rul”.

Uddannet skuespiller fra Guildhall School of Music and Drama i London. I samme by fik han sit gennembrud som musicalskuespiller med rollen som Jean Valjean i ”Les Misérables”.

Har siden været med i utallige musicals i Danmark og udlandet. Har også lagt stemme til flere film og udgivet en lang række album. Gift og har fire børn, hvoraf et er fra et tidligere ægteskab.

6 6  Askepot – The musical ”Askepot” beskrives som en ”popmusical” og blev første gang opført i 2024. Denne sommer spiller en genopførsel i København, Randers, Aalborg, Holstebro og Aarhus. Sidste forestilling er den 20. september. I forestillingen medvirker blandt andet Johanne Milland som Askepot, Stig Rossen som Kongen, Julie Steincke som Den Onde Stedmor og Silas Holst som Den Gode Fe.

Musikken er komponeret af sanger Rasmus Seebach i samarbejde med Ankerstjerne og Andreas Sommer, og manuskriptet er skrevet af Line Knutzon.

anmeldt for sit skuespil, som Mads Mikkelsen gør.” Musicalgenren har da ellers været gennem en forvandling, fra at være lidt ilde set til at blive ultrapopulær – i hvert fald blandt publikum – i Danmark. ”Jeg håber, at jeg har været med til at ændre den holdning, der har været til musicals, fordi det har været teaterverdenens stedbarn, hvor man ikke rigtig vidste, hvor den hørte til,” siger Stig Rossen. Når du vælger at forlade branchen til fordel for skuespil, er det så ikke på en måde at forråde den musicalbranche, du har kæmpet så meget for skulle anerkendes? ”Nej, det handler kun om min fascination af at begynde forfra med mindst 35 års erfaring i rygsækken, også for at komme tilbage til det, jeg er uddannet til. Jeg tror, at folk tror, jeg har gået på musicalskole i London, fordi den hed Guildhall School of Music and Drama, men det er faktisk en ren skuespilleruddannelse. Daniel Craig gik året under mig. Det er en ren skuespilleruddannelse, og der er rigtig mange dygtige skuespillere, der har gået på den, og jeg kunne godt tænke mig at bruge den del af min metier,” svarer han. Hvorfor har du så ventet så længe med at foretage dette skift? ”Det er et godt spørgsmål. Fordi behovet ikke har været der. Jeg har altid elsket at spille musicals og elsker det også stadigvæk. Men så snart jeg annoncerede, at jeg ville trække mig, kom der pludselig et væld af tilbud. Og ”Askepot” kunne jeg simpelthen ikke sige nej til.” Men man skal ikke regne med, at du kommer tilbage til musicalen? ”Nej, det tror jeg ikke. Det kan jeg ikke forestille mig. Det bliver for mærkeligt nu efter at have stoppet to gange.” J

KÆRLIGHED. DØD. MAGT. FRIHED.

NOGLE HISTORIER BLIVER ALDRIG FOR GAMLE. BRITTENS WAR REQUIEM MARIBO DOMKIRKE 11. SEPTEMBER KONSERVATORIETS KONCERTSAL 12. SEPTEMBER Hør den internationalt anerkendte tenor, Ian Bostridge

TTER

LLE FÅ BI

BERLIOZ’ SYMPHONIE FANTASTIQUE KONSERVATORIETS KONCERTSAL 18. SEPTEMBER Dyk ned i Berlioz’ feberdrøm af kærlighed og vanvid LGT

UDSO

MAHLERS 9. SYMFONI

KONSERVATORIETS KONCERTSAL 25. SEPTEMBER Lad dig opsluge af Mahlers symfoni om livets skrøbelighed

DVORÁKS 7. SYMFONI KONSERVATORIETS KONCERTSAL 3O. OKTOBER Oplev Dvorák fra sin mørkeste og mest dramatiske side

TJAJKOVSKIJS 6. SYMFONI KONSERVATORIETS KONCERTSAL 6. OG 7. NOVEMBER Nyd symfonien, der måske var Tjajkovskijs afskedshilsen

SE FLERE KONCERTER OG KØB BILLET PÅ COPENHAGENPHIL.DK

38 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2026

Mit teaterliv. En instruktør, en skuespiller og musiker instruktør fortæller om deres karrieres vigtigste optræden. Og hvilken forestilling de drømmer om.

2 Lasse Schmidt var ”helt ødelagt” op til premieren på sit første stykke, ”Hr. Nedersen”, som han selv havde skrevet sammen med Nis Pedersen.

”Op til premieren var jeg hele følelsesregistret igennem” Lasse Schmidt er guitarist og arrangør på ”Et CV over Danmark”, en C.V. Jørgensenkabaret produceret af Café Liva. Er på danmarksturné fra den 1. september til den 7. november Mads Hanberg hanberg@k.dk

5 5Hvilken forestilling, spillede du først musik til? Det var en teaterkoncert, der hed ”Hr. Nedersen”. Jeg skrev den i 2001-2002 sammen med Nis Pedersen, der blandt andet var med i den første Gasolin’-teaterkoncert. Vi sendte nogle numre til Lars Kaalund, der var teaterdirektør på Østre Gasværk Teater. Han antog det simpelthen, og det endte med at have premiere i 2003. Vi havde selv skrevet tekst og musik, så det var stort, men også en stor mundfuld. Ugen op til premieren var jeg helt ødelagt og var hele følelsesregistret igennem. Det var alt sammen nyt for mig, og jeg var slet ikke tilfreds med mig selv og tænkte, at jeg ikke duede til noget som helst. Men jeg kom igennem

FOTO: BRITA FOGSGAARD

stolt af, og når jeg hører de gamle demoer i dag, kan jeg slet ikke forstå, at det er mig, der har arrangeret det.

prøverne, og da vi endelig nåede til premieren, var jeg overrasket over, hvor fint det gik. Vi blev også nomineret til en Reumert. Da jeg året forinden havde været på Østre Gasværk og se ”Jesus Christ Superstar”, turde jeg slet ikke håbe på at få lov til at spille på den scene. Så det var nærmest surrealistisk, da Nis og jeg fik at vide, at de gerne ville lave det. Vi fik det også sat op i 2005 på Odense Teater, hvor den kom til at hedde ”Sange Indefra”. Det åbnede også nogle døre arbejdsmæssigt og førte til, at jeg blev hyret af Odense Teater og arbejdede en del hos dem de følgende år. 5 5Hvilken musik fra et stykke, du har spillet til, har betydet mest for dig? ”Hr. Nedersen” har en helt særlig plads i mit hjerte, fordi vi selv skrev musikken, og fordi makkerskabet med Nis Pedersen var så enestående, som det var. Vi havde lige halvandet år, hvor jeg følte, at der bare var hul igennem. Samtidig udgav vi numrene på cd som makkerparret SchmidtPedersen, og det var selvfølgelig også fantastisk. Man kan for øvrigt stadig finde både den og teaterkoncerten frit tilgængeligt derude! Men jeg vil også nævne ”Next to Normal”, som jeg arrangerede og var kapelmester på i 2012 på Nørrebro Teater. Det har været den største opgave for mig, det var nærmest uover-

5 5Hvilket stykke drømmer du om at spille musik til i fremtiden? Jeg lavede ”Ronja Røverdatter” på Folketeatret for to år siden, og en god kollega nævnte, at det kunne være sjovt at skrive sange og lave musik til ”Brødrene Løvehjerte” – en anden Astrid Lindgren-klassiker. Det kunne jeg virkelig godt tænke mig, for det er en fantastisk historie. Og så nyder jeg virkelig at arbejde sammen med det begavede Liva-hold, jeg skal på turné med. J kommeligt. Der var så enormt meget forberedelse bag, og det betød enormt meget for mig. Min udgave var mere rocket og – som kritikere nok ville sige – mere P3-venlig end den originale amerikanske version. Jeg brugte et halvt år på at arrangere musikken og arbejdede i døgndrift. Det var virkelig intenst. ”Next to Normal” er gennemkomponeret med alverdens mærkelige temposkift og taktarter, og jeg ved ikke hvad. Det var virkelig svært, men også en stor oplevelse at kunne forløse det. Det endte med at være noget, jeg var rigtig

K Kristeligt Dagblad Butik

Eksklusivt udvalgt til abonnenter

Signeret kunsttryk

af Jesper Christiansen Kunsttrykket ”Kierkegaards kopper” af Jesper Christiansen er særligt udvalgt til Kristeligt Dagblads læsere. Alle kunsttryk er signeret og nummereret. Kunsttrykket måler 70 x 50 (bredde x højde).

Pris: 750,-

Kunsttrykket kan købes på k.dk/butik/kunst

6 6  Lasse Schmidt Født i København i 1968.

Oversætter ved og medejer af Dansk Video Tekst. Autodidakt musiker.

Kapelmester og arrangør på en lang række forestillinger siden 2003, blandt andet også ”Skatteøen” på Odense Teater.

Er aktuel som guitarist og arrangør af ”Et CV over Danmark”, der er på danmarksturné fra den 1. september til den 7. november.

6 6  L Født

Overs Video

Kape række bland Oden

Er ak ”Et CV mark den 7

MUSEFÆLDEN Krimi-teater af legendariske Agatha Christie

PREMIERE 10. SEPTEMBER

STUDIO FRA 9. SEPT 2026

STUDIO FRA 4. FEB 2027

STUDIO I SÆSON 26 — 27 I denne sæson på STUDIO går Aarhus Teater tæt på det, vi kalder ’transformationslængsel’ og spør­ ger: Hvad findes der på den anden side af de systemer og livsformer, vi oplever, er brudt sammen? Vi er klar med tre helt nye fore­ stillinger, ført ud i livet med transcendent opfindsomhed af Aarhus Teaters to nye huskunst­ nere: dramatiker og instruktør Rebekka Boyding og lyddesigner, komponist og performer Jacobe Suissa.

STUDIO FRA 13. MAJ 2027

Du kan glæde dig til en drama­ tisering af nobelprisvinderen Han Kangs vilde roman Vegetaren. Til det nyskrevne musikdrama­ tiske værk Christlike af Cecilie Lind. Og til dramatiker Johannes Lilleøres rejse ind i radikaliteten med knivmorderen Leslie. Læs mere og køb billet på aarhusteater.dk