Skip to main content

Rejser&Kultur_16052026

Page 1


Rejser&Kultur

Stort rejse- og kulturtillæg med inspiration til destinationer i lande som Spanien, Italien, Tyskland, Island, England, Tjekkiet, Frankrig, Peru, Japan, Albanien og Danmark

Vi vælger ikke dit rejsemål, men bringer dig

verden rundt

Oplev de små detaljer, der gør den store forskel. Vores rejser har spændende og varierede programmer, der sikrer dig lokale, autentiske oplevelser.

Se alle vores rejser på stjernegaard.dk

Dagens tillæg, som rummer nogle af de bedste tidligere bragte rejse- og kulturartikler, giver flere bud på, hvordan kunst og kultur på en gang former de lokale områder og tiltrækker tusindvis af rejsende. Kunsten er ofte det kit, der kan forene forskellige verdener, hvor andet fejler – man behøver ikke forstå et lands sprog eller religiøse ritualer for at nyde de kunstneriske seværdigheder. Det handler bare om at finde dem. Tak, fordi du læser med. Grethe Nielsen, tillægsredaktør, Kristeligt Dagblad

indhold

6 Italien Firenze som renæssancens epicenter

8 Italien Tragedien, der blev en unik seværdighed

10 Tyskland Hamborgs danske perle

12 Island Højdepunkter i Reykjavík

16 Danmark Gå kunsten i møde i Horsens

22 Spanien For mange turister i Barcelona? Så vælg Valencia

26 England Fra verdens uldhovedstad til britisk kulturby

28 Tjekkiet Historien om Villa Tugendhat er også historien om det 20. århundrede

32 Frankrig I Vincent van Goghs fodspor

34 Peru Inkakultur og kristen tro smelter sammen Peru

36 Japan Et stykke Japan, der ikke føles japansk

38 Albanien Tiranas indbyggere har blikket rettet mod vest

af Kristeligt Dagblad

Det flydende Koldkrigsmuseum

Elefanten 2 | DK-1439 Købehavn K | +45 32 57 13 16 www.skibenepaaholmen.dk

OPLEV DEN KOLDE KRIG

I HJERTET AF KØBENHAVN

Tag på en fascinerende tidsrejse til Den Kolde Krigs dramatiske periode og oplev historiens vingesus midt i København! Danmark spillede en nøglerolle i denne globale konflikt, hvor landets placering gjorde det til et strategisk brohoved mellem NATO og Warszawapagten. I dag kan du få et unikt indblik i denne intense periode ved at besøge “Skibene på Holmen” – et flydende museum, hvor du kan komme helt tæt på de danske flådestyrkers rolle under Den Kolde Krig.

Skibene på Holmen: En rejse tilbage i tiden Beliggende på Nyholm, blot et stenkast fra Københavns pulserende byliv, finder du dette imponerende museum. Her kan du gå på opdagelse i nogle af Danmarks mest ikoniske krigsskibe fra perioden: 1966-2002.

Fregatten Peder Skram en magtfuld krigsmaskine, der engang var et af Danmarks vigtigste forsvarsskibe.

Torpedomissilbåden Sehested en hurtig og manøvredygtig patruljebåd, der spillede en central rolle i overvågningen af Østersøen.

Ubåden Sælen et dykkende vidnesbyrd om den danske flådes skjulte operationer under Den Kolde Krig.

En oplevelse for hele familien

Museet byder på sjove og lærerrige aktiviteter for både børn og voksne. Små eventyrere kan prøve at styre en kanon eller udforske de smalle gange ombord, mens de voksne kan fordybe sig i de autentiske operationsrum, radiostationer og våbensystemer, der engang udgjorde Danmarks forsvar.

Åbningstider:

Se de aktuelle tider på museets hjemmeside www.skibenepaaholmen.dk

Tag et skridt tilbage i historien og oplev, hvordan Den Kolde Krig formede Danmark – en uforglemmelig oplevelse venter på dig på Holmen!

#SKIBENEPAAHOLMEN

Firenze som renæssancens epicenter

De kulturelle højdepunkter står i kø i den italienske by Firenze. Det samme gør mange turister, så husk at bestille billetter til de store attraktioner på forhånd

Heiner Lützen Ank rejser@k.dk

På en måde er Firenze ingen undtagelse. Som i Prag, Barcelona, Athen, Amsterdam og andre turistfyldte byer er der mange mennesker. Når man selv er en af turisterne, giver det dog ikke mening at beklage sig. De andre gør blot som én selv: Fylder, fordi de gerne vil opleve byens attraktioner.

To gode råd til at begynde med og et til at slutte af på kan dog bløde en smule op på det. For det første kræver en tur til Firenze ikke kun planlægning af transport og ophold på forhånd. Man bør inden ankomst også booke billetter til flere af de store attraktioner som for eksempel domkirkens kuppel og kunstmuseet Uffizierne.

Det andet gode råd: Stå tidligt op en dag og oplev byen vågne. Naturligvis møder man stadig fotoglade turister, gadesælgere, der pakker boder ud, og asiatiske par, der skal have taget et bryllupsfoto ved Ponte Vecchio eller på Domkirkepladsen. Men man kan alligevel komme tættere på attraktionerne end senere på dagen.

Flere unikke bygningsværker i et Når det er sagt, er Firenze i den grad en undtagelse, eller rettere sagt noget ganske særligt. Få andre steder kan man opleve en historisk epokes storslåede arkitektur og kunst og samtidig fornemme den politiske, økonomiske og

kulturelle magt i så koncentreret form som i Firenze.

Det kan man for eksempel på Domkirkepladsen, hvor man blandt andet kan se og besøge det ottekantede baptisterium fra 1100-tallet. Indvendig er dåbskapellets kuppel udsmykket med en række imponerende mosaikker, og på bygningens yderside kan man se kopierne af tre berømte bronzedøre fra 1300- og 1400-tallet. Vil man se originalerne, herunder Lorenzo Ghibertis (1378-1455) hovedværk ”Paradisdøren”, må man dog besøge Domkirkemuseet. På Domkirkepladsen kan man naturligvis også se Domkirken, eller Santa Maria del Fiore, som den retteligen hedder. At tale om kirken i ental er dog en tilsnigelse, da den i realiteten er en samling af flere betydningsfulde bygningsværker. Opførelsen af selve kirkebygningen blev påbegyndt omkring år 1300 under ledelse af Arnolfo di Cambio (cirka 1240-1310). Kirkens yderside er klædt i et af renæssancens vigtigste materialer, marmor, mens den indvendige udsmykning består af kunstværker af blandt andre Michelangelo Buonarroti (14751564). Ved siden af domkirken står klokketårnet, Campanilen. Opførelsen af tårnet begyndte i 1334 og har Giotto di Bondone (1266-1337) som ophavsmand. Også dette næsten 85 meter høje bygningsværk er klædt i flerfarvet marmor, og fra toppen, efter at have besteget de 414 trappetrin, har man en fantastisk udsigt over kirken, pladsen, byen og omegnen. Kirkens, byens og periodens arkitektoniske perle er dog domkirkens kuppel. Den er tegnet af Filippo Brunelleschi, og opførelsen af kuplen, der strakte sig fra 1420 til 1436, blev påbegyndt, efter at selve kirken stod færdig. Man havde inden da ganske enkelt ikke begreb om, hvordan man skulle bygge den ønskede kuppel. Den opgave regnede Filippo Brunelleschi ud, og hovedingredienserne i opførelsen af den imponerende kuppel er en dobbelt skal, et specielt sildebensmønster samt et

sindrigt hejseanlæg. Filippo Brunelleschis indsats var så enestående, at man først efter hans død regnede ud, hvordan han havde kunnet udtænke planen for kuplen.

Fra kontorer til kunstmuseum

Firenzes særlige kulturelle status er tæt knyttet til handels- og bankfamilien Medici, byens ledende familie fra omkring år 1400 til 1737, hvor slægten uddøde. En lang række af byens bygningsværker knytter sig derfor til denne familie, blandt andet Palazzo degli Uffizi, ”Kontorpaladset”, som Cosimo 1. Medici lod opføre mellem 1560 og 1574 til sit voksende bureaukrati, men også som et kunstgalleri.

I dag er Uffizierne et af verdens vigtigste kunstmuseer, og her kan man se malerkunst fra toppen af den kulturelle superliga. ”Madonna og barn med to engle” af Filippo Lippi (1406-1469), ”Medusa” af Caravaggio (15711610) og ”Primavera” og ”Venus’ fødsel” af Sandro Botticelli (1445-1510) for nu blot at nævne et par stykker.

Hvilken rigdom og politisk magt Medici-familien har haft, bliver tydeligt ved et besøg i Palazzo Pitti, byens største palads. Bygningen med den 200 meter lange facade blev oprindeligt opført af bankmanden Luca Pitti (1398-1472), der for en periode både i rigdom og politisk indflydelse kunne matche Medici-familien. Mod enden af sit liv skrumpede hans indflydelse dog, og i 1549 blev paladset overtaget af Medici-familien og gjort til deres residens. Palazzo Pitti ligger ved Boboli-haven, og tilsammen giver paladset og parken et fantastisk indblik i, hvilken pragt man kan købe for penge.

Den lille, stille perle i centrum Firenze er fuld af mennesker, og selvom de fleste besøger byen om sommeren og det tidlige forår, er man aldrig alene, uanset hvornår man i løbet af året besøger en af de mange kulturperler.

6 Rejseinfo

Den er næsten 1600 kilometer fra grænsen ved Padborg til Firenze. Den tur kan i bil og uden kødannelser gøres på cirka 18 timer, mens den hurtigste rejsetid med tog er godt 20 timer.

SAS flyver direkte fra København til Firenze. Turen tager cirka 2 timer og 10 minutter.

Der er dog en lille, overraskende undtagelse, og dermed er vi fremme ved det tredje gode råd. For midt i menneskemylderet på ruten fra domkirken til Uffizierne ligger Orsanmichele. Bygningen var oprindeligt et kornlager, men blev i 1380 omdannet til en kirke. På bygningens yderside kan man se statuer af skytshelgenerne for de forskellige lav, der har haft så stor betydning for Firenze som en toneangivende handelsby. Den store oplevelse er dog at gå op på øverste etage i bygningen og næsten uforstyrret nyde udsigten over byen. Inden man igen bevæger sig ned i menneskemyldret til alle de andre, der også er på rundtur i renæssancens højborg.

4

Giorgio Vasari: Manden, der fortalte renæssancen frem

Det er en imponerende række af mænd, der på hver deres måde har formet såvel renæssancen som Firenze og dermed den europæiske kulturkreds.

Blandt de kendte navne er for eksempel Leonardo da Vinci (1452-1519), Michelangelo Buonarroti (1475-1564), Sandro Botticelli (14451510), Dante Alighieri (1265-1321) og Lorenzo de’ Medici (1449-1492) – bare for at nævne en håndfuld.

Alle disse mænd er der skrevet mange og betydningsfulde værker om. Der er imidlertid yderligere et navn, der er værd at nævne, og som giver kombinationen renæssance, Firenze og litterært værk en ekstra dimension: Giorgio Vasari (1511-1574).

Giorgio Vasari blev født i Arezzo 75 kilometer sydøst for Firenze. Her gjorde han sig sine første bekendtskaber med maleriet og blev især inspireret af Andrea del Sarto (1486-1530). Fra 1530’erne arbejdede Giorgio Vasari for Medici-familien i Rom og Firenze og stod i Firenze blandt andet for nyindretningen af Palazzo Vecchio. Bygningen var oprindeligt byens rådhus, men blev i 1540 overtaget af hertug Cosimo I Medici, der gjorde Palazzo Vecchio til Medici-familiens foreløbige residens. I forbindelse med nyindretningen skabte Giorgio Vasari nogle af bygningens fresker, der er blandt de relativt få bevarede værker fra hans hånd.

Giorgio Vasari stod også i spidsen for opførelsen af Uffizierne, der var tænkt som administrationsbygning for Medici-familien, men som med tiden udviklede sig til et kunstmuseum af uvurderlig betydning.

0 Giorgio Vasari er som forfatter mest berømt for sin bog ”Le vite de’ più eccellenti pittori, scultori et architettori” (Livet for de mest fremragende malere, billedhuggere og arkitekter), der er en monumental samling af biografier om fremtrædende italienske kunstnere fra det 14. til det 16. århundrede. Vasari, her portrætteret af Jacopo Zucchi, stod også selv bag de 144 kunstnerportrætter, som pryder de fleste af de biografier, der indgår i hans store værk. FOTOS: WIKIPEDIA

Maleren Giorgio Vasari, der inden sin død også nåede at påbegynde udsmykningen af Filippo Brunelleschis imponerende domkirkekuppel, udviklede sig til en betydelig arkitekt. Alligevel er hans betydeligste bidrag til den florentinske renæssance en bog fra 1550, ”Le Vite de’ più eccellenti architetti, pittori e scultori italiani”, som udkom i en revideret udgave i 1568 og på dansk i 1907 under titlen ”Renaissancens ypperste Kunstnere”. Med bogen blev Giorgio Vasari den første italienske kunsthistoriker og forfatter til de

første kunstnerbiografier. Bogen er nemlig en samling af biografier om forskellige kunstnere, herunder malere, skulptører og arkitekter, fra oldtiden til Vasaris egen tid i det 16. århundrede.

Dermed blev bogen en introduktion til nogle af de betydeligste kunstnere, samtidig med at den fungerede som en oversigt over kunstvær-

ker, der senere er gået tabt, blevet spredt eller ødelagt.

Bogen er skrevet med omhu og vid, og selv senere justeringer af åbenlyse fejl og mangler har ikke kunnet rokke ved, at den er et afgørende bidrag til forståelsen af renæssancen og dens betydeligste kunstnere.

Samtidig har bogen cementeret og fremhævet et af renæssancens betydeligste karaktertræk: hyldest af eneren, det store geni. For bogen er også en hyldest til den kunstner, der for mange personificerer renæssancen, nemlig universalkunstneren Michelangelo Buonarroti.

Dermed er ”Le Vite de’ più eccellenti architetti, pittori e scultori italiani” ikke blot en beskrivelse af renæssancen, den er selv med til at skabe den og forme den. J

6 Fem andre seværdigheder i Firenze

Basilica di San Lorenzo. Gravkirke or Medici-familien. Ponte Vecchio. Den eneste bevarede middelalderlige bro over floden Arno. Galleria dell’Accademia di Firenze. Trækplastret her er Michelangelos skulptur ”David”. Piazzale Michelangelo. Plads med panoramaudsigt over Firenze. Fiesole. By med romerske og etruskiske udgravninger, fem kilometer fra Firenze.

Udsigt over Firenze. FOTO: HEINER LÜTZEN ANK

Tragedien, der blev en unik seværdighed

Herculaneum og Pompeji, som blev begravet under vulkanen Vesuvs udbrud for små 2000 år siden, tiltrækker i dag masser af besøgende. Med god grund, for ruinbyerne giver et enestående indblik i den romerske hverdag

Thomas Andreasen andreasen@k.dk

Romerne var ikke bange for at bruge farver på indervæggene i deres huse, herunder nuancer, der sjældent ses i vores tidsalder.

De var heller ikke bange for Vesuv-vulkanen. Og det var en fatal fejl. Men det er også grunden til, at det i nutiden er muligt at stå og nærstudere udsmykkede vægge, som må siges at ligge meget langt fra nordisk indretningsminimalisme, da de er kunstværker i sig selv. Det gælder for eksempel i Casa del Salone Nero (huset med det sorte rum) i ruinbyen Herculaneum, 10 kilometer fra centrum af den syditalienske storby Napoli. Her er væggens grundfarve en slags metallisk sort med stor dybde. I sig selv et modigt valg, men den sorte farve suppleres af motiver i rødlige og blå nuancer, så det samlede indtryk nærmest er tredimensionelt. For i romersk tid hængte man ikke rammer med kunst op på en ensfarvet væg, men malede i stedet motiverne direkte på væggen.

Fresko-teknikken går igen i mange andre rum i Herculaneum. I de fle ste er baggrundsfarven dog rød, blå eller hvid, og de forbavsende velbe varede motiver er ofte hentet i græsk og romersk mytologi. Her er dog også talrige gengivelser af dyr, opstillinger med frugt, og et enkelt sted er der på en ydervæg såmænd også en rekla me for de fire forskellige vintyper, som en handlende havde til salg.

3 Håndblæst glasbeholdere fra Pompeji i Vesuvian Life Gallery, Det Nationale Arkæologiske Museum i Napoli.

I mange af husene går man rundt på de originale mosaikgulve, der oftest danner sindrige geometriske mønstre, men for eksempel i de offentlige bade byder på fiskemotiver. Mosaikudsmykningen findes også på væggene flere steder. Mest bemærkelsesværdig er en farvestrålende mosaik, som forestiller guderne Neptun og Amfitrite, og hvor det næsten ikke er til at tro, at mosaikken er 2000 år gammel. Bedre bevaret end Pompeji Herculaneum havde ved Vesuvs udbrud i 79 e.Kr. omtrent 5000 indbyggere, og byen, som lå ud til kysten, var en slags velhaverenklave, der var populær blandt den romerske elite.

Tidligere antog arkæologer, at næsten alle indbyggere i Herculaneum var sluppet fra vulkanudbruddet med livet i behold. Den opfattelse måtte revideres, da skeletrester fra flere end 300 personer i løbet af 1980’erne og 1990’erne blev fundet i den nedre del af byen i en række såkaldte bådhuse ved den gamle kystlinje. Kopier af skeletterne kan stadig ses i Herculaneum, mens kystlinjen blandt andet på grund af de store mængder af vulkansk materiale, som udbruddet førte med sig, er omtrent en halv kilometer væk.

Det er kun cirka 25 procent af Herculaneum, der er blevet udgravet, så det er et ganske overskueligt forehavende selv at gå rundt i ruinbyen, der ligger langt under gadeniveau i nutidens Napoli-forstad Ercolano og på mange punkter er bedre bevaret end sin mere kendte storebror, Pompeji. For eksempel er det muligt ved dørpartier at se forkullede træbjælker og i et enkelt hus resterne af en træseng, hvilket ikke er tilfældet i Pompeji.  Det skyldes, at udbruddet ramte de to byer på forskellig vis. Lidt forsimplet beskrevet blev Herculaneum, der ligger tættere på Vesuv end Pompeji, ramt af en lavine af kogende, vulkansk mudder, der begravede byen under mere end 20 meter vulkansk materiale og fuldstændig forseglede den. Pompeji, 20 kilometer sydøst for Herculaneum, blev ramt af askeregn og ”kun” begravet under 4-6 meter aske.

Fire millioner besøgende Skal man så vælge mellem de to byer, når man er på besøg? Nej, hvorfor ikke tage begge.  Det er ganske forskellige oplevelser, blandt andet fordi besøgstallet i Herculaneum er væsentligt lavere end i Pompeji. Med cirka 300.000 solgte billetter har

Herculaneum et årligt besøgstal, som vil vække misundelse på mange danske museer, men som er det rene ingenting i forhold til de over fire millioner personer, der sidste år besøgte Pompeji. Et besøgstal, der forrige år fik myndighederne til at indføre en grænse på maksimalt 20.000 besøgende pr. dag.

Med andre ord: Vær forberedt på, at der er trængsel på de ujævne brosten i Pompeji. Heldigvis er der et meget større areal at gå rundt på i Pompeji, både fordi byen var væsentlig større end Herculaneum, og fordi en større procentdel af den i nutiden er udgravet. Alligevel har de besøgende i Pompeji en tendens til at klumpe sig sammen ved de vigtigste seværdigheder og på det centrale torv i byen, der på tidspunktet for udbruddet havde 50.000 indbyggere. J

4 Herculaneum havde ved Vesuvs udbrud i år 79 e.Kr. omtrent 5000 indbyggere.

Vesuv viser ingen tegn på aktivitet. Det bekymrer

”I skal ikke være nervøse. Chaufføren har kørt her mange gange før og har helt styr på det,” siger guiden, mens bussen snirkler sig op ad den smalle vej mod toppen af vulkanen Vesuv i det sydlige Italien. Udsagnet gør selvfølgelig dem, der var lidt nervøse i forvejen, endnu mere nervøse.

Da asfaltvejen ender, holder bussen ind på en lille parkeringsplads. Her lyder instruktionen, at man skal finde sine billetter til Parco Nazionale del Vesuvio, Italiens mindste nationalpark, frem. Og at man ellers den næste halvanden time er på egen hånd – eller rettere egne ben.

For det er stadig et godt stykke vej til toppen af vulkanen. Faktisk 300 højdemeter ad en stejlt stigende sti. Det er en god idé at have en flaske vand med på turen, der kan være meget varm, og uanset vejrliget er ganske anstrengende. Og når man så endelig når toppen af vulkanen og kan kigge ned i krateret, er Vesuv umiddelbart lidt en skuffelse.

For her i månelandskabet i 1281 meters højde er der ingen klare tegn på vulkansk aktivitet. Nok er der et par skyer omkring kraterranden, hvor det er svært at afgøre, om der er tale om rigtige skyer eller damp fra vulkanen. Men her er ingen boblende lava. Ingen lille røgsøjle. Og det er der faktisk rigtig god grund til at blive nervøs over.

Sagen er den, at da Vesuv i marts 1944 senest gik i udbrud, forseglede udbruddet vulkanens åbning.

6 Rejseinfo

SAS flyver året rundt direkte til Napoli fra København. Norwegian og Ryanair flyver direkte til Napoli fra København i sommerperioden.

Fra april i år begyndte Norwegian at flyve direkte mellem Billund og Napoli.

Fra Napolis centrale togstation tager det med den linje af Circumvesuviana-jernbanen, som har endestation i Poggiomarino, 20 minutter at komme til Ercolano Scavi-stationen. Derfra er der et kvarters gåtur til Herculaneum. Samme tog kan man benytte til et besøg i Pompeji. Her tager turen til stationen Pompei Santuario 50 minutter efterfulgt af 10 minutters gåtur til Pompeji-ruinerne.

Vil man også gerne til toppen af vulkanen Vesuv, er det nemmeste (og dyreste) at tage på en organiseret dagstur med turistbus.

Derfor forudsiger nærmest alle eksperter, at et fremtidigt udbrud vil blive eksplosivt. Tilmed har Vesuv historisk fulgt et mønster med kraftige udbrud med 2000 års intervaller, så med tanke på, at det seneste voldsomme udbrud var i 79 e.Kr., er det ved at være tæt på. Det er slemt nok, men hvis man kigger væk fra krateret og ud over Napoli-bugten, er den superflotte udsigt i virkeligheden ret skræmmende. For området nedenfor Vesuv er i nutiden et sammenhængende byområde med væsentligt flere indbyggere end i romersk tid. Faktisk bor der over 800.000 mennesker alene i det område, der i beredskabsplanerne er kendt som den røde zone, hvorfra alle indbyggere i tilfælde af et stort udbrud skal evakueres på maksimalt 72 timer. Til forskel fra i romersk tid overvåger vulkanologer kontinuerligt Vesuv, og de italienske myndigheder mener, at det er muligt at kunne forudsige et forestående udbrud 14 dage på forhånd. Det har de forhåbentlig ret i. J

FOT O: THOMAS ANDREASEN

9/112025 – 31/5 2026

Nils Erik Gjerdevik

Sidste chance 31. maj 2026

Oplev Nils Erik Gjerdevik – Mulighedernes rum på CLAY Keramikmuseum.

Udstillingen samler over 50 keramiske værker af den anerkendte kunstner Nils Erik Gjerdevik (1962–2016) og inviterer besøgende i alle aldre ind i et univers fyldt med fantasi, humor og rumlige eksperimenter.

Nils Erik Gjerdevik, Uden titel (Untitled), 2003. Foto: Ole Aakhøj

Hamborgs danske perle

Engang var Altona Danmarks næststørste by. Der er stadig danske spor at finde i nutidens Hamborg-forstad, der var en del af det danske kongerige fra 1600-tallet og frem til efter krigen i 1864

Thomas Oldrup rejser@k.dk

Fiskerflækken Altona uden for Hamborg tilfaldt i 1640 den danske krone. Derefter blev byen overøst med privilegier, købstadsrettigheder og endda religionsfrihed. Det tiltrak nederlændere, tyske katolikker og sefardiske jøder. Og andre, der søgte et sted, som religiøst set havde højt til loftet. Omkring år 1700 var der 10.000 indbyggere. Landsdelen var den mest udviklede i hele kongeriget i 1700- og 1800-tallet. Søfart skabte grundlaget for rigdom, især som mellemhandler op i Jylland. Ved folketællingen i 1803 kunne Altona mønstre 23.085 indbyggere, hvilket gjorde den til landets næststørste by, mens ikke en eneste af det nuværende Danmarks provinsbyer kunne tælle mere end 6000 hoveder.  I 1760’erne var der et radikalt oplysningsmiljø i Altona, som blandt andet påvirkede J.F. Struensee (1737-1772), der var læge i byen, og som siden fik ham til at påvirke danmarkshistorien. I dag har han en lang, men uprætentiøs vej i bydelen opkaldt efter sig, Struenseestrasse.

Arkitekten C.F. Hansen (1756-1845) – det er ham med Domhuset og Vor Frue Kirke i København – var en slags godfather for klassicismen. Han havde et enormt talent og blev allerede som 10-årig optaget på Kunstakademiet. I to årtier – fra 1785 til 1804 – var han såkaldt landbygmester i Holsten, hvor han skulle føre tilsyn. Lønnen var sølle, og der var heller ikke meget at lave, så som sidegesjæft havde han en privat praksis for Altonas og Hamborgs rige handelsfolk.

Mest bemærkelsesværdigt fik han mulighed for at tegne de fleste huse på den smukke og mondæne promenadeboulevard Palmaille. Det særprægede navn kommer fra det italienske ”pallamaglio”, en slags tidlig form for overklassens kroket. En bane blev anlagt netop på denne helt lige og brede gade under de skyggefulde lindetrækroner.

Fra 1795 opførte Hansen hele sydsiden af smukke fritliggende patricierhuse, 11 i alt.

Haver ned til Elben

Det første og mest fornemme af boligerne, konferensråd J.H. Baurs hus, er nummer 49. Det er i dag komplet med søjler, gesimser og endda de originale støvleskrabere på trappen.  Villaerne havde en solrig sydvendt gård med staldbygning og haver, der strakte sig helt ned til floden Elben. I dag er disse private haver sløjfede og erstattet af en hyggelig park med legeplads, hunde uden snor, sirlige stisystemer samt udsigt over Elben og den enorme industrihavn i Hamborg fra den såkaldte Altonaer Balkon. Nogle af træerne i parken er så store, at de kan være fra C.F. Hansens tid.   Husene på Palmaille er varierede, men klart prægede af Hansens radikale syn på klassicismen og antikken, som havde påvirket ham under en dannelsesrejse til Rom lige inden hans ansættelse i Altona.

Der findes en skæg kilde til livet i husene i 1840’ernes og 1850’erne, ”Minder fra mine bedsteforældres hjem i danske Altona” fra 1958, som ligger gratis tilgængelig på slaegtsbibliotek.dk.

Bogen belyser det kulturliv, der under påvirkning af rigmændenes forfinede levevis udfoldede sig i gaden. Den stenrige konferens-

Hamborg

500 km Altona

Berlin

HOLL.

TYSKLAND POLEN

Leipzig

Frankfurt

TJEKKIET

BELG. ØSTRIG

FRANKRIG

München

6 Rejseinfo

Det er nemt og billigt (fra 221 kroner pr. vej) at komme til Hamborg med direkte tog. Deutsche Bahn/Eurocity har flere daglige afgange fra København til Hamborg. En tur på knap fem timer. Udover i København er det muligt at stige på toget i Ringsted, Odense, Kolding og Padborg. Fra Hamburg Hauptbahnhof kan man med tog komme til Bahnhof Altona på 10 minutter.

rådsfamilie Baur levede i ”patriciernes overlegenhed, hovmod og nedladenhed”, men også i weltschmerz, melankoli og hypokondri. Den gamle konferensråd spadserede rundt i sin have, huskede hans barnebarn, med piskeparyk og pibe i munden og i de lange kravestøvler, som alle Baur-sønnerne i familien gik med, og som fik hele huset til at lugte af støvlesværte.

I de øvrige 10 huse boede nogle af Baurs børn og et par andre fornemme familier, såsom overpræsidenten. Baurs barnebarn huskede om C.F. Hansen og konferensråd Baur:

”Hansen har for min Bedstefader bygget 10 store Huse i Palmaillen, foruden det Hus, hvor

2 Byen Altonas første station blev i 1844 bygget lige oven for den stejle skråning ned mod Elben på byens vestside. Det var den første jernbane i kong Frederik VIIs rige.

FOTO: WIKIPEDIA

min Bedstefader selv boede. Man byggede dengang saa grimt, og da min Bedstefaders Skønhedssans ikke kunde taale, at den smukke Palmaille skulde ødelægges, købte han en enorm Grund, en Fjerdedel af Gaden, troer jeg, som begyndte fra hans eget Hus, og lod der opføre de omtalte 10 Huse, alle i samme smukke Stil med græske Portaler over Dør og Vinduer og i kostbart og solidt Materiale. Hvert Hus var kun beregnet til én Familie og havde 3 Etager; Køkken og Økonomi-Lejligheden var i høje, hvælvede Kældere, Spisestue og Herrens Værelser i Stueetagen, Dagligstue og Selskabsværelser paa 1. sal, Sove- og Børneværelserne paa 2. Sal.” På nordsiden opførte Hansen en stribe andre

0 Fra 1795 opførte C.F. Hansen en perlerække af smukke patricierhuse på den mondæne promenadeboulevard Palmaille i Altona. Her er det nummer 49, der oprindeligt tilhørte konferensråd J.H. Baur.

FOTO: THOMAS OLDRUP

6 Fem andre oplevelser i og om Altona

Altonaer Museum. Lidt gammeldags museum, der gør demonstrativt lidt ud af det danske tilhørsforhold.

Zum Schellfischposten. Klassisk sømandsbar, der ofte bruges som kulisse i film og serier. Hund + abe + kanin + rotte. Statue skråt foran togstationen, som hylder forsøgsdyr. Hafenmeisterei. Hyggelig café med bydelens bedste kager i de riges gamle baghave.

”Fangerne i Altona”. Teaterstykke af Jean-Paul Sartre fra 1959, der blev filmatiseret i 1962.

huse, lidt mindre, som en sammenhængende række. Blandt andet Hansens eget i 1803-1804. Danmarks første jernbane

For enden af Palmaille ligger Altonas statelige og travle rådhus. Her lå tidligere byens første jernbanestation. De fleste tror, at Danmarks første toglinje gik fra København til Roskilde i 1847, men det allerførste tog tøffede faktisk herfra tre år tidligere. For det var i 1844, at den første jernbane i den danske konges rige åbnede. Den skabte forbindelse mellem Kiel og Altona, den ene ved Nordsøen, den anden ved Østersøen. Det var to af kongens største og vigtigste byer. J

”Jeg aldrigharprøvet at komme på ferie”

Flere tusind børnefamilier i Danmark kommer ikke på ferie. For børn i udsatte familier, hvor økonomien er stram og ressourcerne begrænsede, kan ferierne føles ensomme, tomme og lange.

Hjælp os med at skabe dage med ubekymrede børneliv. Giv udsatte børn et tiltrængt pusterum fra en presset hverdag på Røde Kors’ ferielejre og dagsudflugter.

Vi ønsker GOD FERIE. TIL ALLE.

SEND FERIEHJÆLP TIL UDSATTE FAMILIER I DAG!

Eller benyt bankoverførsel til 5078 1285007

SKØN DAGSUDFLUGT FOR ET UDSAT BARN

SKÆG DAGSUDFLUGT FOR TRE UDSATTE BØRN

FEM DØGN PÅ SJOV FERIELEJR FOR ET UDSAT BARN

Tak for din hjælp til børn i udsatte familier. Du har sendt glæde og lettelse med hver en krone!

Islands hovedstad byder blandt andet på et inspirerende nationalmuseum, god mad og en kirke, der ligner et kolossalt orgel af cement

1Landets største kirke imponerer

Når man spørger folk fra Reykjavík om, hvad en besøgende bør se i byen, nævner de stort set alle sammen Hallgrímskirken som det første. Der er ellers få ting, islændinge er enige om. Kirken troner også smukt, så man kan se den stort set allevegne fra og orientere sig efter den som et sømærke. Flere veje fører op til kirken, men den mest interessante rute går ad Bankastræti og Skólavördustígur, der er fyldt med små butikker og mange turister. Sidstnævnte kaldes også Rainbow Street, fordi den er malet i regnbuens farver.

Foran kirken står en statue af Leifur Eriksson, som han hedder på disse kanter, og ligner prototypen på en viking. Leif den Lykkelige, som Grundtvig navngav ham, og som vi kalder ham på vore breddegrader, er en af de mest kendte af de islandske vikinger, som fylder temmelig meget i byen.

Leif ankom til det amerikanske kontinent omkring år 1000, altså et halvt årtusind før Columbus. Statuen er en gave fra USA i anledning af, at det islandske Alting i 1930 fyldte 1000 år. Leif har en tvilling i Newport, Virginia, der ser lige så ærke-vikingeagtig ud.

Tæt på ligner Islands største kirke et kolossalt orgel af cement, beslægtet med Grundtvigs-kirken i Københavns nordvestkvarter, men den arkitektoniske idé var, at byggeriet skulle minde om bjerge og gletsjere. Kirken er bygget mellem 1945 og 1986. Det er gratis at komme ind (som det bør være i kirker), og et smukt, lyst rum åbner sig, stemningsfuldt og enkelt.

Man kan være heldig, at en organist øver sig på det imponerende orgel, landets største. Det vejer 25 tons, og de længste piber er 10 meter lange. Man kan rent faktisk ”adoptere” en af orgelpiberne. Gør man det, får man et dokument, der tilkendegiver, hvilken pibe det er, man ejer. Selvom orgelet blev indviet i 1992, skulle der angiveligt stadig være et par stykker tilbage at adoptere.

Har man ikke højdeskræk, kan man købe billet til Hallgrímskirkens tårn. Køen er overkommelig, og det er en elevator, der fører en derop. Fra toppen er man 73 meter oppe, og udsigten er over hele Reykjavík foruden de omkringliggende bjerge og Atlanterhavet.

2 Et inspirerende nationalmuseum

Der ligger flere museer på den store og åbne universitetscampus. Det bedste er det islandske nationalmuseum. Lige så gråt og uinspirerende, som det ser ud udefra, lige så moderne, alsidigt og inspirerende er det indendørs.   Det er et museum, der rent faktisk er vidunderligt pakket med udstillede genstande og ikke blot blanke skærme, hvor man skal lege og opleve alt muligt. For eksempel er der arkæologiske fund, fra de allerførste beboere ankom til øen cirka år 870. Vikingerne fylder meget i Reykjavík, også på museet, men her er nuancerne med, og vikingetidens islændinge vises som blandt andet fiskere og bønder. Der er også fokus på tekstiler, kirkekunst fra middelalderen og det, der for en dansker kan virke sørgmodigt: Den islandske ”befrielse” fra Danmark. Republikken Island blev formelt oprettet den 17. juni 1944 og accepteret næsten

Højdepunkter i Reykjavík

enstemmigt ved en folkeafstemning i Island. Nogle ærgrede sig over, at det skete på et tidspunkt, da Danmark var besat af Tyskland og havde fokus andetsteds.

Der er en fin café og en stor butik. Og det siges, at der et sted på museet er en lille lejlighed, hvor den gamle museumsdirektør kunne lægge sig, når han havde arbejdet for længe.

3Mere end fisk på posthuset

Man spiser generelt godt i Reykjavík. Islandsk gastronomi består nemlig ikke kun af skyr, tørfisk og fermenteret haj.

Men fisk fylder meget på menuen i et land, der historisk set har savnet god landbrugsjord. Reykjavík gør i disse år en del ud af at promovere sig selv for madører, og man kan for eksempel købe billet til en Reykjavík Food Walk Tour

Er man flere om at definere, hvad man har lyst til, når sulten melder sig, kan Pósthús Mathöll anbefales. Det er en food hall, der trods få år på bagen flere gange er blevet kåret til byens bedste. Den er indrettet i et fredet, klassicistisk hus på hjørnet af Pósthússtræti og Strøget. Det statelige gamle posthus er fra

1914 og tegnet af den islandske arkitekt Rögnvaldur Ólafsson.

Der er labyrintiske gange og smukke trægulve med siddemuligheder for både små og større selskaber i hyggelige og rene ”stuer” i to etager. Gastronomisk kan man komme det meste af verden rundt, blandt andet er de indiske grillspyd superlækre. Det er dyrt, som alt andet i byen, men ikke en turistfælde. Cirka halvdelen af gæsterne er lokale, cirka halvdelen turister.

Er man til mad fra støvlelandet, ligger Islands ældste italienske restaurant (fra 1979) på Pósthússtrætis næste hjørne. Og på det næste hjørne igen ligger der en pølsevogn, der næsten altid er kø foran. Det siges, at Bill Clinton har spist der, men det kan næppe være hele årsagen.

4Puls og protester på pladsen foran parlamentet

Udelivet i Reykjavík er vejrfølsomt. Ved den mindste solstråle samles man på den rektangulære plads Austurvöllur. På barer drikkes lokalt øl til 100 kroner stykket af tunge afkølede glas. En livlig og sydlandsk stemning opstår, så snart solen – eller gasvarmerne – tillader det.

I 1874 forærede bystyret i København en gave til Reykjavík, nemlig et selvportræt af den dansk-islandske skulptør Bertel Thorvaldsen. Det var byens første offentlige statue, som blev stillet op her. I 1931 var forholdet til Danmark dog kølnet, og Thorvaldsen blev i stedet flyttet til en mere undseelig park. I stedet blev pladsen prydet af en enorm statue af Jón Sigurdsson, lederen af Islands selvstændighedsbevægelse. Han hyldes med højtidelig kransenedlæggelse for hans fødder hvert år den 17. juni, som er nationaldagen – og Jón Sigurdssons fødselsdag.

I det hele taget har pladsen foran parlamentet lagt scene til en del protester. En af de første store demonstrationer fandt sted i 1905, hvor planer om et undersøisk telefonkabel afstedkom store protester. I marts 1949 medførte vreden over, at Island skulle tilslutte sig Nato, store protester her, der ledte til vold og uro. Politiet måtte bruge knipler og tåregas mod mængden. Igen da den islandske økonomi kollapsede i 2008, var Austurvöllur scenen for store protester. Folket samledes på pladsen, lyttede til taler og hamrede på pander og gryder for at udtrykke deres mishag. Det var de største protester i Islands historie. Mere lavmælt og elegant er den statue, der står henne i hjørnet. Den forestiller Ingibjörg H. Bjarnason, som var den første kvinde, der i 1922 blev valgt ind i det islandske parlament.

100 km

Akureyri

ISLAND

Reykjavik

6 Rejseinfo

Der er daglige direkte fly mellem København og Reykjavík, ligesom der (lidt afhængig af årstiden) er et par ugentlige direkte fly mellem Billund og Reykjavík. Turen tager cirka tre timer. Fra lufthavnen i Keflavík er der 50 minutters kørsel med lufthavnsbussen gennem et fascinerende vulkanlandskab til Reykjavík.

5

En utraditionel biologisk samling

Blandt de mere ukonventionelle museer i Reykjavík er det fallologiske museum. Samlingen opstod lidt som en vittighed. Sigurdur Hjartarson var rektor for en skole i den lille bygd Akranes, og nogle kollegaer gav ham en tørret tyrepenis, som han kunne bruge som spanskrør. Derefter blev det en intern joke at give rektor en fallos af en art efter sommerferien, og i den sammenhæng var det praktisk, at nogle af lærerne på skolen i sommerferien arbejdede på en hvalfangerstation.

Samlingen af fallosser på lærerværelset voksede, og med tiden udviklede det sig til en ambition om at have eksemplarer fra samtlige islandske pattedyr. Sigurdur Hjartarson gik på pension i 2011 og overdrog det, der hen over årene var blevet en imponerende samling, til sin søn, Hjörtur Hjartarson. I mellemtiden er samlingen blevet udvidet og moderniseret, er flyttet til Reykjavík og er blevet til et decideret museum, The Icelandic Phallological Museum, nu på Hafnartorg, centralt i hovedstaden. I dag er det en af byens mest besøgte attraktioner. Det hele er informativt, uhøjtideligt og faktisk ret smagfuldt. J

Oplev Europa. Sammen

Hos Smilrejser har vi i 35 år skabt grupperejser fyldt med spændende oplevelser, godt selskab og opdagerglæde. Kom med, når vi dykker ned i kulturen og historien i nogle af Europas mest fascinerende rejsemål sammen med vores dygtige og dansktalende rejseledere.

4,8 - Fremragende

Gæsterne giver

Porto og Dourodalen

Med fire nætter i Dourodalen og tre i Porto tager vi dig på en spændende rejse, hvor vi skal sejle en tur på Dourofloden, besøge Lamego, Chaves og slotshaven ved Casa de Mateus, smage portvin og Vinho Verde samt udforske Portos UNESCO-fredede bymidte. 8 dage fra 12.995 kr.

Afgange i august, september & oktober

Gæsterne giver

Vandreferie på Madeira

Udforsk blomsterøens fantastiske natur på vandreture langs levadaer, gennem frodige urskove og banan-plantager, op til smukke udsigtspunkter og meget mere med base på et dejligt hotel med All Inclusive nær havet. 8 dage fra 11.995 kr.

Gæsterne giver

Kystbyen Cascais

Nyd et dejligt ophold i Portugal helt ud til stranden i charmerende Cascais kombineret med udflugter til Lissabon, Sintra og Europas vestligste punkt ved Cabo da Roca. Tilkøb evt. en smuk vandretur og en hyggelig aften med portugisisk tapas i Cascais.

8 dage fra 7.695 kr.

Afgange i august, oktober & november

Gæsterne giver

Mageløse Madeira

Få det bedste med hjem fra blomsterøen, når vi med base på et dejligt hotel ud til havet ved Funchal tager på ture i de fantastiske landskaber til kystbyer, flotte udsigtspunkter, en bananplantage, lavapools, en vingård og meget mere. 8 dage fra 10.995 kr.

5 spændende

rejser til Portugal

Douro-flodkrydstogt

Kom med på en mindeværdig sejlads på Portugals gyldne Douroflod, der fører os gennem hjertet af det smukke vinland med udsigt til små landsbyer og frodige vinranker, der står i snorlige rækker på skrænterne ned mod floden.

Vi bor på det skønne skib MS Infante Don Henrique, men inden vi sejler på eventyr i vinlandet, har vi en hel dag til at udforske Portos farverige arkitektur, nyde stemningen i Ribeira-kvarteret og smage den berømte portvin.

Dernæst sejler vi ud i Douros UNESCOfredede vinlandskaber, hvor vi besøger bjergbyen Castelo Rodrigo og barokbyen Lamego, smager mere lækker vin og oplever vinidyllen fra nærmeste hold på en vandretur i vinmarkerne. Med god tid undervejs til at slappe af og nyde sejladsen på den smukke flod.

8 dage fra 18.995 kr.

Afgang i august

Afgange fra juli 2026 til maj 2027
Afgange fra juli til oktober 2026 & fra marts til maj 2027
Gæsterne giver

2 Skulpturen ”Double Blind” er opstillet i Søndergade af Horsens Folkeblads Fond. Det var på den lokale avis, at kunstneren bag værket, Michael Kvium, i sin tid begyndte sin kunstneriske karriere som karikaturtegner.

FOTOS: LAURA KJESTRUP NIELSEN

Gå kunsten i møde i Horsens

Der venter mange kunstoplevelser under åben himmel på en gåtur i Horsens, for byen er bannerfører for kunst i det offentlige rum. Hvis vejret driller, kan man søge ly på byens museer

Laura Kjestrup Nielsen rejser@k.dk

Horsens er en af de kommuner i Danmark, der bruger flest penge på kunst i det offentlige rum. Det mærker man, når man begiver sig rundt i byen, hvor store gavlmalerier og skulpturer fanger øjet.  På en gåtur gennem byen kan man blandt andet opleve værker af kendte kunstnere som Michael Kvium, Christian Lemmerz og Bjørn Nørgaard og nyde synet af omkring 50 farvestrålende gavlmalerier.

Antallet af skulpturer og gavlmalerier vokser år for år, så der er nyt at se på, hvis man ikke har besøgt Horsens for nylig. Og i det hele taget er Horsens en god by at besøge som kunstog kulturinteresseret, for byen har også en række fine museer, der er værd at udforske.

Hvis man vil opleve de mange skulpturer i Horsens, kan man for eksempel starte ud ved togstationen. Her begynder skulpturalléen, der fører gennem midtbyen til marinaen ved Horsens Fjord. Skulpturalléen er ikke en allé i bogstavelig forstand, men de omkring 20 skulpturer på ruten er dog nærmest placeret på en lige linje gennem bybilledet.

En ekstra pølse

På pladsen foran togstationen er den første skulptur, man møder, den græske gud Triton. Herfra er der kun få skridt til hjørnet ved Vitus Bering Parken, hvor syv buttede babyer og otte røde pølser poserer på en rund platform. I første omgang trækker man måske på smilebåndet, men der er alligevel et eller andet foruroligende over de små babyfigurer.  Kunstneren bag, Michael Kvium, har da også ladet sig inspirere af de syv dødssynder, da han skabte værket ”Seven” i 2011. Skulpturen fik dog først sin placering på hjørnet ved parken i 2022, hvor kunstneren havde en overraskelse –eller nærmere en ekstra pølse – i ærmet.

For Horsens Kommune havde nemlig købt værket ”Seven” bestående af syv babyfigurer og syv røde pølser, men til indvielsen i 2022 kunne Michael Kvium overraske de fremmødte med, at han havde tilføjet værket en ekstra pølse.

Hvis de røde pølser støbt i bronze, der indgår

i Kvium-værket, giver trang til at sætte tænderne i en hotdog med det hele, er der ikke langt til nærmeste pølsevogn.

Lige på den anden side af den lille park – på Vitus Berings Plads – står der nemlig en pølsevogn. Både park og plads er opkaldt efter den berømte opdagelsesrejsende, der blev født i Horsens i 1681.

Et andet kendt bysbarn er førnævnte Michael Kvium, der blev født i Horsens i 1955 og voksede op i byen. Det er derfor ingen tilfældighed, at Michael Kviums værker fylder en del både i bybilledet og på væggene på Horsens Kunstmuseum.

På skulpturalléen kan man for eksempel se nærmere på værket ”Double Blind”, hvor Kvium skildrer en ung dreng, der sidder og kigger på et kranium med tomme øjenhuler.

Skulpturen er placeret i Søndergade, der er byens brede hovedgågade med masser af liv, butikker og spisesteder.

Adam til debat  Søndergade byder også på flere værker af Christian Lemmerz, der for år tilbage skabte røre og debat ved at udstille rådnende grisekroppe på Esbjerg Kunstmuseum.

fortsætter side 18

0 Christian Lemmerz står bag flere af skulpturerne i gågaden i Horsens. Heriblandt den opsigtsvækkende ”Hyæne med barn”.

... Gå kunsten i møde i Horsens

fortsat fra side 17

Han er en kunstner, der ikke er bange for at provokere, og hans værker i det offentlige rum i Horsens har også skabt debat. Det gælder for eksempel skulpturen ”Adam”, der portrætterer en såret mand fra folkedrabet i Rwanda i 1994.

Da skulpturen blev opstillet på Søndergade i 2020, genantændte den en debat om, hvorvidt kunsten i det offentlige rum i Horsens er blevet for dyster. Det er selvfølgelig en smagssag, men sikkert er det i hvert fald, at Horsens tør satse på kunstoplevelser, der vil mere end bare at behage beskueren.

Der er dog også gode muligheder for at opleve mere farverig og glad kunst i bybilledet.

Mange af de street art-værker, man finder på husgavle over hele midtbyen, er både farverige og finurlige. De mange gavlmalerier er et meget synligt resultat af bylivsprojektet ”MÆRK Byen”, der siden 2013 har inviteret internationale, nationale og lokale kunstnere til at udsmykke byrummet.

100 km

Esbjerg Aarhus Vejle Horsens

Odense

6 Rejseinfo

Horsens ligger i bunden af Horsens Fjord på den jyske østkyst og er med sine omkring 64.000 indbyggere landets syvendestørste by.

Det er let at tage toget til Horsens, som ligger på hovedjernbanelinjen mellem Aarhus, Odense og København.

Overnatningsmulighederne i Horsens tæller blandt andet det historiske Jørgensens Hotel i centrum, Comwell Bygholm Park i det grønne bag togstationen samt det unikke vandrerhjem SleepIn, hvor man sover bag tremmer i det gamle statsfængsel.

2 På havnen er pladsen med Maria Rubinkes havfrueskulptur ”Wanna Be Mermaid” et populært sted for lystfiskere at kaste snøren ud.

FOTO: LAURA KJESTRUP NIELSEN

Man finder for eksempel flere gavlmalerier på Åboulevarden, som ligger på vejen mod havnen, hvor man også kan opleve nogle af byens nyeste skulpturer.

Horsens har således sin egen lille havfrue i form af værket ”Wanna Be Mermaid”, der selvfølgelig befinder sig helt tæt på vandet. Det samme gør en stor isbjørneskulptur i marmor, der ligesom havfruefortolkningen er udført af den danske billedkunstner Maria Rubinke.  Fra isbjørneskulpturen kan man følge den nye promenade langs vandet til lystbådehavnen, hvor byens nyeste værk fra Michael Kviums hånd venter. Skulpturen forestiller en mand, der balancerer på ét ben, fordi han er ved at tage en strømpe på. En helt hverdagsagtig handling, som dog virker lidt faretruende her på bassinkanten.

Kunst, industri og tremmer Området omkring lystbådehavnen byder på grønne arealer og udsigt over Horsens Fjord. Her er også en sjov blanding af nybyggeri og skæve sort- og rødmalede fiskerskure.  Hvis man vender om her og begiver sig tilbage mod midtbyen, kan man med fordel gå en tur forbi Lunden på tilbagevejen. Her i det grønne anlæg ligger Horsens Kunstmuseum, hvor man kan fordybe sig i Michael Kviums værker.  Museet har landets største samling af Kvium-malerier, men man kan selvfølgelig også opleve andre kunstnere her. Selve parken byder desuden på flere skulpturer; heriblandt ”Menneskemuren” udført af Bjørn Nørgaard.   Fra Lunden er der desuden kun en ganske kort gåtur til Industrimuseet, der sætter fokus på en helt anden del af byens dna: nemlig Horsens som historisk arbejder- og industriby.   Sidst, men ikke mindst, er der selvfølgelig Fængslet. Bygningen, der gjorde Horsens både berømt og berygtet, men som i dag er et kulturcentrum med fængselsmuseum, spisested og mange årlige kulturbegivenheder. Her er sågar også mulighed for overnatning bag tremmer. J

Følg Planetstien til slotsparken

Der er flere gode muligheder for udflugter langs fjorden og i skoven tæt på Horsens. Et af de populære udflugtsmål er Boller Slotspark, der ligger tæt på Horsens Fjord få kilometer fra centrum.

Hvis man vil gå turen til slotsparken, kan man følge Planetstien, der går fra Høegh Guldbergs Gade i Horsens til Fiskerhuset nær Boller Slot. På ruten er planeterne beskrevet på natursten, og de er placeret, så det passer med målestoksforholdet 1:1498 millioner.

Især det sidste stykke af stien er meget naturskønt, hvor skov møder fjord. Man kan eventuelt gå ud på den lange mole og nyde udsigten, inden man tager det sidste stykke gennem skoven til slotsparken.

Boller Slotspark er åben for besøgende hver dag i sommerhalvåret og byder på et skønt miks af åbne plæner, gamle træer og blomstrende haver med blandt andet roser, fuchsiaer og krydderurter. Her er også en lille japansk have og en sø med skildpadder.

Det nuværende Boller Slot, som der også er kig til, er opført i 1500-tallet, og den historiske bygning rummer i dag private lejligheder. J

6 Fem andre oplevelser i Horsens

Bygholm Park. Stor park lige bag togstationen.  Klosterkirken. Historisk kirke midt i byen. Grønnegade. Hyggelig gade med mange spisesteder.

Bygholm Sø. Gode stier fører rundt om søen.  Nimbusmuseet. Oplev de historiske danske motorcykler (billedet).

Fuglsang × Lea Porsager

0 Hvis man vil gå en lille tur i det grønne, er Boller Slotspark et oplagt udflugtsmål tæt på Horsens. Slotsparkens helt store stjerne er den imponerende hule eg – Jyllands ældste træ med omkring 1.000 år på bagen.

FOTO: LAURA KJESTRUP NIELSEN

FOTO: SØREN SIELEMANN/RITZAU SCANPIX

Oplev

og de fascinerende vulkaner

Rejsen giver del tagerne: Praktisk info

Unikt indblik i Islands geologi og vulkaner

Smukke naturoplevelser

Besøg ved nogle af Islands mest kendte seværdigheder

En eksklusiv rejse med en mindre gruppe og eksper t

Læs mere på vilhold t.dk

Dato: 7 - 14 september 2026

Pris: 24.900,- pr. person på dobbeltværelse

Inkluderet: Fly, indkvartering, halvpension, seværdigheder

De islandske vulkaner har alle dage skræmt og fascineret

Island f remstår som et sted, hvor sprog, geologi og forestillingsevne glider sammen På islandsk er vulkaner grammatisk feminine, en sproglig detalje, der åbner for for tolkning og måske også for en mere sanselig forståelse af landskabet Den mest ikoniske af disse er Hekla, som allerede optræder på et kor t f ra 1585, hvor også gletsjerne Mýrdalsjökull, Sólheimajökull og Eyjaf jallajökull er indtegnet Disse navne er ikke blot geograf iske markører, men vidnesbyrd om en vedvarende dialog mellem ild og is Siden 2021 har det sydvestlige Island været scene for en serie på ni vulkanudbrud De har været beskedne i omfang, og bortset f ra lokale påvirkninger, som i byen Grindavík, har de ikke forårsaget omfattende skader Dette skaber en sjælden mulighed: at betragte nydannet, stadig r ygende lava på nær t hold Her bliver geologien ikke blot en abstrakt videnskab, men en umiddelbar, kropslig erfaring Island kan med rette beskrives som et naturligt laboratorium for vulkansk aktivitet Øen er opstået for blot 16–17 millioner år siden langs grænsen mellem den nordamerikanske og den eurasiske kontinentalplade I geologisk tid er det en kor t periode, særligt når man sammenligner med de ældste dele af Grønland, bare 300 km bor te, der går næsten 4 milliarder år tilbage Centralt i Islands geologiske dynamik er et såkaldt hotspot, hvor opstigende materiale f ra Jordens kappe skaber intens magmaproduktion, som til sidst bryder igennem overfladen

Men hvordan lever man et liv i et landskab, der med få års mellemrum kan ændre sig dramatisk? Udbruddet på Vestmannaøerne i 1973 ødelagde over 400 huse, mens askeskyen f ra Eyjaf jallajökull i 2010 lammede international lufttraf ik Samtidig sker mange udbrud uden større konsekvenser og forbliver næsten ubemærkede uden for landets grænser Med et areal på omkring to en halv gange Danmarks og en befolkning på under 400 000 er der bogstaveligt talt plads til, at naturens kræfter kan udfolde sig Rejsen gennem dette landskab er derfor også en rejse gennem kontraster: mellem destruktion og skabelse, mellem videnskabelig forklaring og æstetisk oplevelse Den omfatter besøg i de områder, hvor de nyeste udbrud har fundet sted, omkring Hekla og de nævnte gletsjere, samt en tur til Vestmannaøerne Samtidig åbner den for mødet med Islands kulturelle og sociale virkelighed; herunder ophold på en aktiv bondegård, hvor lokale perspektiver på hverdagsliv og politik træder f rem I en kommune, hvor over halvdelen af befolkningen har udenlandsk baggrund, bliver spørgsmålet om selvstyre for en lille kommune og dens udfordringer aktualiseret

Rejsen ledes af to markante formidlere: Rikke Pedersen, vulkanolog og mangeårig leder af Nordisk Vulkanologisk Institut i Reykjavik, samt K Torben Rasmussen, forfatter og tidligere direktør for Nordens hus i Reykjavik Sammen forbinder de naturvidenskab, kultur og for tælling i en helhedsoplevelse, hvor Island ikke blot betragtes, men forstås - og sanses

Kort f ra 1585
Abraham Ortelius / Wikimedia Commons

For mange turister i Barcelona? Så vælg Valencia

Spaniens tredjestørste by er veloplagt, opfindsom og charmerende. Her er både god mad, en rig historie og arkitektur i alle stilarter

Jens

Henrik Nybo rejser@k.dk

Øjnene misser, når blikket rettes mod de buede, kridhvide flader på toppen af Palacio de las Artes Reina Sofía, som eftermiddagssolen kaster sine stråler ned over.

Dette ejendommelige bygningsværk, hvis tag fra siden minder om en racercykelhjelm, er blot ét af seks supermoderne og kæmpestore værker skabt af den valencianske arkitekt Santiago Calatrava i perioden fra 1998 til 2009. Hele det 350.000 kvadratmeter store område er kendt som kunst- og videnskabsbyen, Ciudad de las Artes y las Ciencias, og ligger i den udtørrede Turia-flodseng i Valencias sydlige udkant.

Det futuristiske område, som er blevet byens nyeste vartegn, er en oplevelse af de store, såvel udefra som indefra i de seks bygninger. Udover Palacio de las Artes Reina Sofía, der er helliget opera og koncerter, er der tale om bygninger, der rummer henholdsvis en biograf og et planetarium, en have under en stålarkade, Europas største akvarium, et kulturcenter og et videnskabsmuseum.

4 Foto herover og til venstre: Kunstog videnskabsbyen, Ciudad de las Artes y las Ciencias, er et af Valencias store trækplastre. Det var også her, at flere tusinde mennesker stod i kø for at blive registreret som frivillige hjælpere efter de katastrofale oversvømmelser i Valencia-regionen i oktober 2024.

FO TO: ALBERTO SAIZ/AP/ RITZAU SCANPIX

Hver af de seks bygninger er vidt forskellige i udseende, men indgår i en samlet enhed, som især ved tusmørke fremstår allersmukkest, når de oplyses af farvede belysninger under en himmel med nuancer af orange og lilla. Det var også her i kunst- og videnskabsbyen og under langt mindre idylliske omstændigheder, at flere tusinde mennesker stod i kø for at blive registreret som frivillige hjælpere efter de katastrofale oversvømmelser i Valenciaregionen i oktober 2024, som krævede 232 dødsofre og medførte materielle skader for milliarder.

Oprydnings- og genopbygningsarbejdet er fra flere sider blevet kritiseret for at gå for langsomt, men ikke desto mindre var byens turistmyndigheder hurtigt ude og opfordre turister til at besøge byen og på den måde støtte den lokale økonomi.

”Hver besøgende, hvert måltid og hver en oplevelse bidrager til at genskabe arbejdspladser, og det er en mulighed for at støtte lokale familier og forskellige virksomheder, som restauranter, hoteller og håndværkere, der alle er afhængige af turismen,” sagde Miguel Angel Perez Alba, vicedirektør for Visit Valencia, i en pressemeddelelse.

”Vi byder alle besøgende varmt velkommen og ser frem til igen at dele vores kultur, gastronomi og gæstfrihed med verden,” lød det videre fra vicedirektøren. Romerne og maurerne var her Kunst- og videnskabsbyens science-fictionagtige omgivelser står i skærende kontrast til den stemning, man oplever, når man slentrer rundt inde i Valencias middelalderlige bydel med labyrinter af krumme stræder.

Især i El Carmen-bydelen er der særligt trangt, og tit får man et par dråber på hovedet fra tøj, der er hængt til tørre ud fra boligerne. Facaderne er i varme kulører, og duftene fra nogle af blomsterkurvene på altanerne blander sig med den salte luft fra havet tæt på.

Valencia blev grundlagt i år 138 f.Kr. af romerne og blev senere erobret af visigoterne indtil 711, hvor maurerne fra Nordafrika slog folkehelten El Cid og indtog byen – og gradvist broderparten af den iberiske halvø. Allerede i 1238 blev araberne dog fordrevet fra byen af den aragonske konge Jakob I.

Ikke desto mindre nåede araberne at sætte tydelige aftryk

0 Plaza de la Reina med Valencias katedral og dens klokketårn i baggrunden. Den store plads er et populært sted at betragte folkelivet fra.

FOTO: JENS HENRIK NYBO

på Valencia, især med den solide bymur, der gjorde byen til en af de bedst befæstede i landet. Der er dog ikke meget tilbage af bymuren; blot to af de dengang mange byporte er tilbage, hvor Torres de Serranos med sine to tvillingetårne er den mest imponerende.

Valencia var i middelalderen en velhavende by, og det var byens købmandsstand, som i høj grad finansierede dronning Isabellas ambitiøse plan om at finde søvejen til Indien, som Christoffer Columbus forestod i 1492, da han trådte i land i det, som dog skulle vise sig at være Amerika.

Smuk banegård

I slutningen af 1800- og begyndelsen af 1900-tallet blev byen udvidet markant med blandt andet bydelene Gran Via og Pla del Remei, som i dag er eksklusive adresser. Det var også i den periode, at et væld af formfuldendte art nouveauog modernist-byggerier samt enkelte i art deco-stil skød op, som gør Valencia til en unik europæisk perle inden for disse stilarter.

... For mange turister i ...

fortsat fra side 23

En af de absolut anbefalelsesværdige bygninger at se er Estación Del Norte, der er en af Europas smukkeste banegårde.

Udefra imponerer dens stramme symmetriske front i en bleggul farve, og går man nærmere på, ses smukke keramik-friser på søjlerne. Indenfor er stationen fra 1917 om muligt endnu mere imponerende. Loft, vægge og gulv står uændrede siden opførelsen og er en fryd for øjet med sine fantastiske detaljer. Ved siden af banegården findes i øvrigt byens tyrefægterarena – den tredjestørste i Spanien.

Hele to markedsbygninger findes i centrum.

Mercado Central fra 1928 er enorm og spækket med et overflødighedshorn af boder med friske frugter, grøntsager, sortfodsskinker, fisk og skaldyr. Enkelte spisesteder er der også, ikke mindst Central Bar, som frekventeres ivrigt til en omgang frokosttapas.

Colon-torvehallen fra 1916 er mindre, men afgjort et besøg værd, når kaffetørsten og den søde tand frister.

Den hellige gral

Plaza de la Reina er det historiske Valencias største plads, og pladsen er spækket med caféer og spisesteder på begge langsider og prydet med et væld af palmetræer.

For enden troner katedralen, som især er kendt for et bæger, som mange troende identificerer som den hellige gral, som Jesus drak af under den sidste nadver. Gralen, der er lavet af agat, står i et lille, nærmest uanseligt kapel til højre i katedralen.

Selve kirkebygningen blev påbegyndt i 1200-tallet og har elementer af romansk og gotik i fundamentet, mens interiøret er barok og renæssance. Interessant er også den rigt udsmykkede altertavle, og i kapellet Francisco de Borja hænger to malerier af Goya. Katedralens ottekantede tårn, Miguelete, er åbent og giver fra toppen uforlignelige syn ned over byen, men man skal nok ikke vælge at bestige det efter en solid omgang paella til frokost, for der er 207 trin derop.

San Nicolás-kirken kaldes også Valencias eget sixtinske kapel med henvisning til de utallige, overdådige freskoer fra baroktiden, som dækker hvælvinger og apsis.

Valencias gamle silkebørs, den gotiske bygning Lonja de la Seda fra 1498, er på Unescos verdensarvsliste og er en lise at opleve indefra med sine otte bærende, snoede søjler, det smukke marmorgulv og et rigt udsmykket loft.

Også silkebørsens tårn er åbent, og med kun 144 trin op får man en mindre strabadserende chance for et godt panoramakig ud over Valencia. J

Kristeligt Dagblad var inviteret af Visit Valencia, der har betalt dele af turen.

6 Fem andre steder at opleve i og omkring Valencia

Bystranden. Med fint sand og talrige fiske-restauranter. 20 minutter med bus fra centrum.

Bioparc. Zoologisk have med liv fra savannen, regnskoven og Madagaskar. Albarracín. Landsby med massive stenbygninger.

Peñíscola. By med bastant tempelridderborg nær havet.

Requena. Centrum for et vigtigt vinområde, hvor man kan smage på de lokale dråber.

1 Valencias eget sixtinske kapel kaldes kirken San

på grund af dens velbevarede freskoer. FOTO: ALBUM/RITZAU SCANPIX

Albufera. Rigt fugleliv

og risdyrkning

MIDDELHAVET

6 Rejseinfo

Norwegian flyver i sommerhalvåret direkte mellem København og Valencia. Alternativt kan man flyve til Madrid, hvorfra der er daglige afgange med højhastighedstog med en rejsetid på cirka to timer. En anden mulighed er at flyve til Barcelona, hvorfra hurtigtog gør turen på cirka tre timer. Valencia har et mildt middelhavsklima, som gør byen egnet til besøg hele året. Juli og august kan dog blive meget varme.

Det er billigt at besøge Valencia. Især mad og drikke er markant billigere end i Danmark, men også overnatning er billig.

Byen har et fint udbygget netværk af offentlig transport.

Blot 10 kilometer fra Valencias centrum ligger en af Spaniens største søer, Albufera, i naturparken af samme navn. Modsat centrum af Valencia blev Albufera-området kraftigt påvirket af oversvømmelserne i regionen 2024, og flere miljøorganisationer frygter fremover for vådområdets skrøbelige økobalance. Naturparken var lukket en periode, men nu er det igen muligt at komme på en sejltur på søen eller besøge en af de talrige restauranter i området, hvor den spanske nationalret, paella, stammer fra.

0 Aftenlys over en af Spaniens største søer, Albufera. FOTO: ALBUM/RITZAU SCANPIX

Parken er en skøn afveksling fra storbyens larm og trængsel, og med et Valencia Card kan man køre gratis med bus 24 og 25 fra centrum på en halv time. En god idé er at stå af ved stoppestedet Gola Puchol og gå fem minutter ad en plankesti til et besøgscenter, hvor man kan lære om søens rige fugleliv. Området er tilholdssted for et utal af trækfugle på vej til og fra Afrika. En trappe fører op til en udsigtsplatform, hvorfra der er frit udsyn til nogle af de mange trækfuglekolonier og i det hele taget ud over den 27 kvadratkilometer store sø, som har en gennemsnitsdybde på blot halvanden meter. Ris er hovedingrediensen i paella, og ris behøver man ikke gå langt efter. I sumpområderne langs søen ligger rismarker, som leverer kvalitetsris. I den sydlige ende af søen ligger den mindre fiskerby El Palmar. Byen har restauranter side om side langs kanalerne, og enkelte steder ses de karakteristiske A-formede barraca-huse med stråtag, som traditionelt byggedes her. J

Nicolás

Fra verdens uldhovedstad til britisk kulturby

Bradford var sidste år

Storbritanniens kulturby.

Det har ført et væld af projekter og aktiviteter med sig i den engelske by, der ellers er mest kendt for sin industri og indvandring

Hanne Würtz rejser@k.dk

Kaskader af vand vælter op fra huller i fliserne i City Park i Bradford. Det prisvindende springvand, Mirror Pool, som sender vandstråler helt op i 30 meters højde, er et af de største i Storbritannien, og laserfunktioner giver skiftende farvebelysning, når mørket er faldet på.

En bred, træbelagt sti omkring springvandet indbyder til en spadseretur eller en stille stund på en bænk, hvor man kan nyde lyden af plaskende vand og småbørns frydefulde hvinen, når de er for tæt på. Området er et populært mødested for unge og ældre, og vandstrålerne kan også ses fra omkringliggende små spisesteder og barer med udendørs servering.

Vandinstallationen, der jævnligt lukkes til fordel for teaterforestillinger, koncerter og andre kulturbegivenheder, udgør en del af den nyrenoverede City Park der blev gennemført i anledning af byens status som Storbritanniens kulturby.

Det er den britiske regering, der hvert fjerde år udpeger en kulturby. Den første var Derry/ Londonderry i 2013, derpå fulgte Hull i 2017,

Coventry i 2021, og nu altså Bradford, der blev valgt ud af 20 ansøgere.

I alt har omkring 1000 forskellige tiltag stået på kulturårets liste i Bradford. En del arrangementer sluttede med årets udgang, mens andre fortsætter og bliver permanente, deriblandt City Park, som tidligere var en travl handelsgade med mange små butikker. Planerne om en total renovering af området begyndte så småt at tage form i 2003 og har nu resulteret i den smukke park, der dækker et område på 24.000 kvadratmeter.

Norfolk Gardens med omkring 7000 nyplantede stauder, buske og træer med vægt på lokal biodiversitet var det sidste punkt i færdiggørelsen af en stor fodgængerzone omkring det tidligere rådhus, en smuk bygning i venetianskgotisk stil fra 1873 med et stort tårn. En mindre del af bygningen huser et politimuseum, men ellers rummer den fortsat en række officielle kontorer og har kun åbent for besøgende på guidede ture.

På den anden side af den store vej, der adskiller City Park fra den øvrige by, ligger en række kulturinstitutioner.

Det gælder for eksempel Bradford Live, der åbnede først på året i 2025 i en forhenværende biograf og primært har livemusik på programmet.

Lige ved siden af ligger Alhambra Theatre fra 1914. Her er det ren nostalgi at træde indenfor, hvor publikum trænges ved baren inden forestillingen. Man må nemlig gerne tage drikkevarer med ind i salen. Teatrets repertoire spænder vidt med ballet, opera, teater, musicals, koncerter, komedier og shows.

Fra Alhambra Theatre er der kun få meter til det nationale Science and Media Museum, der efter to års restaurering genåbnede tidligere i

4 Bradford fik besøg af Storbritanniens kong Charles III og dronning Camilla sidste år. Det historiske Art Deco-underholdningssted Bradford Odeon genåbnede i kulturåret som ”Bradford Live”. Bygningen, som tidligere har huset stjerner som The Beatles og Tom Jones (billeder herunder), blev købt af Bradford kommune for blot et pund i 2013. Siden har lokale aktivister kæmpet for at få stedet bragt tilbage til sin storhedstid.

år. Her kan man nemt tilbringe en hel dag i nye gallerier med den teknologiske udvikling inden for fotografi, film, tv, animation og videospil. Bradford var i øvrigt i 2009 den første by til at komme på en særlig liste fra FN-organisationen Unesco over filmbyer.

En både gammel og ung by Bradford er første gang nævnt på skrift i 1086 som ”Bradeford”. Byen voksede langsomt og havde i det 18. århundrede kun cirka 4000 indbyggere, men pludselig kom der fart på. I 1851 var indbyggertallet 103.000 takket være industrialisering og indvandring fra Tyskland og Irland.

Nu er Bradford med over en halv million indbyggere en af de større byer i Storbritannien og er næsten vokset sammen med Leeds. Bradford er samtidig en af de yngste forstået på den måde, at 22 procent af indbyggerne er under 20 år. 27 procent af indbyggerne har en anden etnisk herkomst end britisk, heraf mange pakistansk. Bradford har derfor fået tilnavne som Little Pakistan eller Bradistan, men er også kendt som ”verdens uldhovedstad”, fordi byen tidligere sad på to tredjedele af verdens uldhandel, hvilket den smukke Wool Exchange Building, uldbørsen, fra det 19. århundrede er et vidne om.

Uldbørsen rummer i dag blandt andet Waterstones boghandel – et mekka for bogelskere. Der er frit udsyn til loftet med indlagte dekorerede glaspartier. Reolerne står tæt både i under- og overetagen. Cafeen på overetagen byder på et pænt udvalg til rimelige priser og er et populært sted for ikke mindst studerende med blikket stift rettet mod deres computere. Fra vin-duespladserne kan man følge med i gadelivet.

Det gamle centrum for uldhandlen er i øvrigt kun en af mange bygninger, som rige købmænd i byens industrielle fortid opførte. Det skete primært i bydelen Little Germany, hvor tyske købmænd slog sig ned i 1850’erne på grund af Bradfords indbringende uldindustri. 55 af bygningerne er i nutiden fredede.

Nyt marked med masser af mad En nyskabelse i kulturåret er Darley Street Market, hvor mange handlende af forskellige nationaliteter er flyttet ind. En del af dem holdt tidligere til, hvor City Park nu ligger. Darley Street Market har overtaget en bygning, hvor stormagasinet Marks & Spencer tidligere havde butik. Det er i tre etager med blandt andet servicefunktioner i underetagen. På anden etage er der et enormt udvalg af friske fødevarer: kød, fisk, ost, frugt og grønt, konserves og fremmedartede krydderier. På den øverste etage kan man få stillet sult og tørst fra små restauranter og boder med græske, tyrkiske, mexicanske, pakistanske, japanske og kinesiske retter, der kan nydes på stedet – der er rigeligt med borde og bænke – eller som take-away.

Det er her, at Shanaz Gulzar, der er ansvarlig for kulturåret, fortæller, at markedet allerede på åbningsdagen i juli havde 10.000 besøgende.

Hun er således ikke i tvivl om, at kulturåret vil spille en positiv rolle på længere sigt for Bradford. Ikke alene på den kulturelle scene, men også i forhold til investeringer og etablering af nye virksomheder. J

Kristeligt Dagblad var inviteret af VisitBritain og Bradford Kulturby 2025, der har betalt turen.

Uldspinderi blev til industrimuseum

Bradford var for år tilbage en af Storbritanniens rigeste byer, fordi byen var et verdenscentrum for uldhandel. I 1800 var der blot et enkelt uldspinderi, men antallet voksede dramatisk til 129 i 1850. I begyn delsen af 1900-tallet var tekstilindustrien på sit højeste med hund redvis af fabrikker, men midt i 1950’erne gik det voldsomt ned ad bakke med uldhandlen. Det skyldtes dels oversøisk konkurrence, dels stigende interesse for syntetiske stoffer.

Moorside Mills, det sidste spinderi, der var tilbage, blev sat til salg i 1970. Byrådet købte det og åbnede det som industrimuseum i 1974 for at bevare historien om uld-eventyret for eftertiden. Her kan man følge tekstilindustriens udvikling, stadig indsnuse duften af lanolin og se spinderiernes maskineri demonstreret af frivillige.

Museet, som det i lighed med mange andre museer i Storbritanni en er gratis at besøge, har også permanente udstillinger med gamle biler, motorcykler, motorer, gamle huse, en smedje og meget mere.

6 Rejseinfo

Der er ingen direkte rutefly fra Danmark. Man kan flyve med KLM fra enten Aalborg, Billund eller København med en mellemlanding i Amsterdam.

Alternativt flyver både SAS, Norwegian og Ryanair direkte mellem København og Manchester. Fra lufthavnen i Manchester tager det med offentlig transport cirka to timer at komme til Bradford.

6 Fem andre seværdigheder i Bradford

Saltaire. Velbevaret industriby bygget op omkring en tekstilmølle lidt uden for Bradford.

Bradford Katedral. Kirke med usædvanligt mange glasmalerier.

Sunbridge Wells. Butikker og caféer i et tunnelområde, der tidligere har tjent som beskyttelsesrum.

Ivegate. En af Bradfords ældste gader. Nu et populært mødested med mange

The Beacon i Lister Park. Kulturpavillon, hvor blandt andet unge kunstnere kan udfolde sig.

IRLAND
FOTO: HANNE WÜRTZ

Historien om Villa Tugendhat er også historien om det 20. århundrede

Villa Tugendhat, som ligger i den tjekkiske by Brno, skulle have været rammen om et lykkeligt familieliv, men det satte først nazismen og siden kommunismen en stopper for. I dag er det modernistiske mesterværk et museum

Thomas Andreasen andreasen@k.dk

Set fra gaden ligner den hvide villa en af de firkantede kasser med fladt tag, som i disse år er en af de mest populære typer af nybyggeri i Danmark. En runding med matteret glas, der bryder de strenge linjer, gør dog på en eller anden måde et lidt bedaget indtryk. Og ”bedaget” kan man da godt kalde villaen et par kilometer fra centrum af den tjekkiske by Brno. Man kan også kalde den ”visionær”. Og ”verdensarv” er den helt sikkert.

Villa Tugendhat er nemlig en næsten 100 år gammel privatbolig, der er blevet optaget på Unescos verdensarvsliste som ”et banebrydende værk inden for moderne boligarkitektur”, som det hedder i begrundelsen fra FNorganisationen. Det i sig selv retfærdiggør et besøg i det nuværende museumshus, men på rundturen gør det faktisk mest indtryk, at villaens historie på det nærmeste er et koncentrat af det 20. århundredes ofte tragiske og tumultariske begivenheder.

Arkitekturen først. Det var den tyske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe, der designede villaen, som blev opført i årene 1929-1930 til det unge ægtepar Grete og Fritz Tugendhat. Van der Rohe, der i øvrigt var den sidste rektor for den tyske kunst- og designskole Bauhaus, inden nazisterne lukkede den i 1933, fik frie hænder –og ubegrænset budget – til at skabe et moderne hjem til parret. Og den frihed tog han meget alvorligt, fortæller Petr Dvořák, kommunikationsansvarlig for villamuseet, på en rundvisning i huset. For Fritz Tugendhat tillod sig undervejs at foreslå at gøre husets døre mindre, da han betvivlede klogskaben i, at dørene gik hele vejen op til loftet. Svaret fra arkitekten?

Det var under forhandlinger i Villa Tugendhat, at den tjekkiske premierminister, Václav Klaus, og den slovakiske premierminister, Vladimír Mečiar, i august 1992 enedes om at dele Tjekkoslovakiet i to selvstændige lande, Tjekkiet og Slovakiet.

1 Villa Tugendhat ser ganske moderne ud, men er næsten 100 år gammel og opført af den tyske arkitekt Ludwig Mies van der Rohe som privatbolig til ægteparret Grete og Fritz Tugendhat.

FO TOS: THOMAS ANDREASEN

”Dann baue ich nicht” [så bygger jeg ikke]. Så stoppede diskussionen ligesom der. Og alt blev, som van der Rohe havde tænkt det i en slags helhedsløsning, der også drejede sig om design. For eksempel skabte han specifikt til villaen og i samarbejde med designeren Lilly Reich to stole, Brno-stolen og Tugendhat-stolen, der i dag begge regnes som møbelklassikere. Masser af marmor I det hele taget blev der ikke sparet på noget. Det gjaldt i omfang, for villaen, der fra vejen ser ud til at være i et plan, er bygget på en skrånende grund og består af tre etager med et samlet areal på over 900 kvadratmeter, heraf en stue på 237 kvadratmeter, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Brno mod byens katedral og Spilberk-slottet. Det gjaldt valget af materialer, hvor der ingen ende er på mængden af førsteklasses marmor og eksotiske træsorter. Og det gjaldt rent teknisk, hvor villaen blev forsynet med et for tiden særdeles avanceret opvarmningssystem, ligesom de seks gange tre meter store vinduer i stuen kan sænkes ned i gulvet, så der er direkte adgang til haven, som Ludwig Mies van der Rohe naturligvis også selv designede.

6 Rejseinfo

Der er ingen direkte fly mellem danske lufthavne og Brno i det sydøstlige Tjekkiet, men fra København er der direkte fly til både Østrigs hovedstad, Wien, og Tjekkiets hovedstad, Prag. Fra lufthavnen i Wien er der cirka to timers transporttid til Brno, mens turen fra lufthavnen i Prag tager godt tre timer.

Fra den 1. maj 2026 har det været muligt at køre i tog uden skift fra København til Prag. En tur på cirka 11 timer, hvor der undervejs i Danmark er stop i Ringsted, Odense, Kolding og Padborg. Den videre togtur til Brno tager cirka tre timer.  I bil er der fra grænsen ved Padborg næsten 1000 kilometer til Brno. Fra Puttgarden i Tyskland er afstanden marginalt mindre.

Det er en fordel at have bil, når man skal rundt i vinområderne omkring Brno. fortsætter side 30

Fem andre seværdigheder i det sydøstlige Tjekkiet

1 Vinmarker i pilsnerens hjemland

Landet, der opfandt pilsneren, forbindes af langt de fleste med øl, og Tjekkiet ligger da også år efter år i top, når det gælder konsumeringen af øl pr. indbygger. I den sydøstlige del af landet er det dog vin, der er den store ting. Regionen, hvor Brno er hovedby, står for over 90 procent af Tjekkiets vinproduktion, primært hvidvin lavet på druetyper, der også er kendt lige syd for grænsen i Østrig som for eksempel Grüner Veltliner.

Der er adskillige vingårde i området, der har åbent for besøg. Blandt mulighederne er Lahofer, som ofte arrangerer koncerter, Kolby, der har modtaget adskillige priser, og Thaya, hvor det også er muligt at overnatte.

En hæsblæsende fortælling om kontrol, kærlighed og (trold)kvinder

... Fem andre seværdigheder...

2Pittoreske byer i vinlandet

Andre overnatningsmuligheder er at finde i de to byer Znojmo og Mikulov.  Znojmo, der har 34.000 indbyggere og ligger smukt ved Thaya­floden 70 kilometer sydøst for Brno, er især kendt for byens katakomber. Det er muligt at besøge dele af det 27 kilometer lange netværk af underjordiske gange på guidede ture, der varierer i sværhedsgrad fra familievenlige til fysisk krævende adrenalinture gennem mere uudforskede dele af katakomberne.  I Mikulov, der har 7000 indbyggere og ligger ved grænsen til Østrig, findes der talrige vincaféer og ­butikker, og i slottet, der troner over byen, kan man se en vintønde fra 1643, der kan rumme 101.000 liter vin.

3 En park, der er større end Liechtenstein

Lednice­Valtice­området tæt på Mikulov er optaget på FN­organisationen Unescos verdensarvsliste som et af verdens største kulturlandskaber. Med et areal på 283 kvadratkilometer kunne man også kalde det en ustyrlig stor park, som de tidligere ejere, Liechtenstein­familien, har anlagt mellem slottene Lednice og Valtice. Det er adgang til begge slotte samt parkområdet, hvor der også står en række interessante bygninger.

Og jo, Liechtenstein­familien er den familie, som i nutiden har deres eget fyrstedømme i Alperne. Landet Liechtenstein er med et areal på 160 kvadratkilometer væsentligt mindre end Lednice­Valtice­området, hvilket måske forklarer, hvorfor fyrstefamilien flere gange har forsøgt at få deres tidligere besiddelse, der i dag er ejet af den tjekkiske stat, tilbage.

fortsat fra side 28

4 Knoglehus i centrum af Brno

Brno er med 400.000 indbyggere Tjekkiets næststørste by, og byens kompakte centrum med mange flotte pladser er hyggelig at vandre rundt i. Mindre hyggelig, men sært fascinerende er det ossuarium, der befinder sig under St. Jakobs­kirken. Knoglehuset, som myndighederne beskriver som Europas næststørste efter katakomberne i Paris, rummer knoglerester fra flere end 50.000 mennesker arrangeret i nærmest kunstneriske opstillinger.

1 Tre tidligere vandcisterner er blandt seværdighederne i Brno.

... Historien om Villa Tugendhat ...

fortsat fra side 28

Grete og Fritz Tugendhat flyttede ind i deres nye hus i december 1930, og alt tyder på, at de i de følgende år levede lykkeligt i huset sammen med sønnerne Ernst og Herbert og Grete Tugendhats datter, Hanna Weiss, fra et tidligere ægteskab. Men alt var langtfra idyl omkring dem.

At de var tysktalende i Tjekkoslovakiet var ifølge Petr Dvořák ikke det store problem. Det var over en fjerdedel af indbyggerne i Brno, der før 1918 var en del af Østrig­Ungarn og for de tysktalende var kendt som Brünn. Nej, problemet var, at familien var jødisk. Og set i lyset af Nazitysklands indlemmelse af Østrig i marts 1938 og den rumlende krise omkring Sudeten­

land, de tysktalende områder i Tjekkiet, valgte Tugendhat­familien i maj 1938 at forlade deres drømmebolig og emigrere. Først til Schweiz og siden til Venezuela. Året efter overtog Gestapo, det nazistiske Tysklands politiske politi, villaen, som i løbet af Anden Verdenskrig så flere ombygninger, før et regiment fra den sovjetiske røde hær i 1945 installerede sig i huset med det resultat, at stort set alt indbo forsvandt.

Men om ikke andet stod huset dog stadig modsat for eksempel Villa Wolf, som Ludwig Mies van der Rohe havde bygget i 1925­1926 i Gubin i nutidens Polen.

Danseskole og børnehospital

Efter nødtørftige reparationer fungerede villa­

5

Vandkatedral

og forskermunk

Forfatteren Milan Kundera blev født i Brno i 1929 og studerede og arbejdede i Prag, inden han efter en række publiceringsforbud udstedt af det tjekkoslovakiske kommunistregime i 1975 emigrerede til Frankrig. Romaner som ”En spøg”, ”Om latter og glemsel” og ”Tilværelsens ulidelige lethed” tager alle udgangspunkt i livet under kommunismen. Kundera døde i 2023.

En anden seværdighed i Brno, der befinder sig under jordoverfladen, er tre tidligere vandcisterner, som åbnede for offentligheden tidligere i år. Vandkatedralen, som turistmyndighederne markedsfører cisternerne som, er særdeles fotogen og kan minde om Cisternerne ved Søndermarken på Frederiksberg; bare i en større udgave. Tæt på cisternerne, som ligger tre kilometer fra centrum af Brno, findes et museum for munken og planteforskeren Gregor Mendel (1822­1884), der i dag regnes som genetikkens grundlægger. Museet er indrettet i det augustinerkloster, hvor Mendel var abbed. J

en, der nu lå bag Jerntæppet, blandt andet som danseskole og som del af et børnehospital. Den lokale arkitekt František Kalivoda var dog fuldt ud klar over, at villaen var et arkitektonisk unikum, og han var den drivende kraft bag, at den i 1963 kom med på en liste over arkitektoniske monumenter. Det var også ham, der i 1967 inviterede Grete Tugendhat, der på det tidspunkt boede i Schweiz, på besøg med henblik på at bringe huset tilbage til sit oprindelige udseende.

Den plan blev først fuldt ud realiseret så sent som i 2010 ­2012. Inden da var villaen i 2001 kommet på Unescos verdensarvsliste – og små 10 år tidligere havde det modernistiske mesterværk lige en sidste aftale med det 20. århundredes historie.

Det var under forhandlinger i Villa Tugendhat, at den tjekkiske premierminister, Václav Klaus, og den slovakiske premierminister, Vladimír Mečiar, i august 1992 enedes om at dele Tjekkoslovakiet i to selvstændige lande, Tjekkiet og Slovakiet.

Ønsker man i nutiden at komme indenfor i Villa Tugendhat, kan det kun ske på guidede rundvisninger, som man skal købe billet til i god tid, da de engelsksprogede ture typisk er udsolgt to måneder i forvejen. Der er dog gratis adgang til haven og en udstilling på villaens tekniske etage. J

Kristeligt Dagblad var inviteret af det tjekkiske turistråd, Czech Tourism, der har betalt turen.

FO TOS: THOMAS ANDREASEN
FO TO: THOMAS ANDREASEN
FOTO: GALLIMARD/AFP/ RITZAU SCANPIX

ANNE MARIE CARLNIELSEN

At forme liv

Sculpting Lives

I Vincent van Goghs fodspor

Vincent van Gogh tilbragte godt et år i Saint-Rémy-de-

Provence i det sydlige Frankrig. Malerens historie og kunst formidles gennem en vandring, som ender i det tidligere kloster, hvor han i 1889 lod sig indlægge

Else Marie Nygaard nygaard@k.dk

Det første tegn er under et stort platantræ.

”Vincent” står der på et rundt bronzeskilt på en fortovsflise midt i Saint-Rémy-de-Provence.  Det gyldne skilt er det første af en række, som viser vej til det, der har gjort den sydfranske by kendt: Det psykiatriske asyl, hvor den hollandske maler Vincent van Gogh lod sig indlægge i maj 1889. I dag er stedet museum. Van Gogh ankom til Saint-Rémy-de-Provence med tog. Det kan man ikke længere. Vil man rejse med offentlig transport, er det mest oplagte at tage toget til Avignon, hvorfra en bus gør turen de sidste 20 kilometer til Saint-Rémy. Nutidens Saint-Rémy, der har omkring 10.000 indbyggere, består af en gammel og velholdt bymidte med alt, hvad en fransk by skal rumme: Et stort marked, hvor man kan købe alt fra lokale oste til hårpynt. Her er også skyggefulde pladser, lokale spisesteder og et skønt fravær af kæderestauranter og kædebutikker. Da van Gogh ankom, kunne man se bønder arbejde på markerne, som omgiver byen.

I dag er byens udkant domineret af en række imponerende villaer forskanset bag hegn og låger. De lokale taler gerne om tiden, hvor prinsesse Caroline af Monaco slog sig ned i byen efter i 1990 at have mistet ægtefællen, Stefano Casiraghi. I den internationale presse kunne man læse om prinsessens nye liv, som blandt andet betød, at hendes børn gik på den lokale skole i byen. Prinsessens valg af den lille by ved foden af Alpilles-bjergkæden fik andre pengestærke tilflyttere til at følge efter. Men det er først som sidst Vincent van Gogh, der er det store trækplaster i byen, forlyder det på det lokale turistkontor. Her kan man parkere sin bil, og så skal man gå mod Estrine Museet, som er indrettet i et tidligere rådhus. Hvis

Bordeaux

SPANIEN

500 km

BELGIEN TYSKLAND

Paris

FRANKRIG

Strasbourg

Saint-Rémy

Montpellier

2 Vincent van Gogh malede 150 billeder, mens han var indlagt i SaintRémy. Flere af motiverne er siden blev kendte og indgår nu i den stedlige Vincent van Goghvandring.

ITALIEN

Marseille

SCHWEIZ AND.

6 Rejseinfo

De to internationale lufthavne, der ligger tættest på Saint-Rémy og Avignon, er Montpellier og Marseille i det sydlige Frankrig. Det meste af året flyver Norwegian direkte mellem København og Montpellier, mens Volotea i sommerhalvåret flyver direkte mellem København og Marseille. Der er talrige andre muligheder med én mellemlanding fra andre danske lufthavne.

I bil er der næsten 1600 kilometer til Saint-Rémy fra grænsen ved Padborg, mens det med offentlig transport er muligt med talrige skift – og ofte en blanding af tog og bus – at komme fra Danmark til Avignon på mellem 17 og 20 timer.

Der er 20 kilometer mellem Avignon og Saint-Rémy. Strækningen betjenes af busser.

Prisniveauet er lidt under det danske.

FOTO: UMIT BEKTAS/REUTERS

man vil gå den fulde Vincent-vandring, finder man det første af de 19 stop ved museet. Hvert stop er forsynet med et skilt med en gengivelse af et af van Goghs malerier og tekst – typisk skrevet af van Gogh selv. Teksterne er gengivet på både engelsk og fransk. Der er også en app, som knytter sig til vandringen, men den er desværre ikke tilgængelig, hvis man har en dansk iTunes-konto.

Så telefonen kan man lade blive i tasken og i stedet læse teksterne på skiltene, der blandt andet rummer uddrag fra nogle af de breve, som van Gogh skrev i sin tid i Saint-Rémy.

Fra kloster til psykiatrisk asyl Når man ankommer til Saint-Paul-de-Mausole, er der ingen tvivl om, at man besøger et kloster, skønt det er længe siden, at stedet har fungeret som sådant. I 1100-tallet blev det opført som benediktinsk kloster. I 1605 blev det overtaget af franciskanerordenen, men ved den franske revolution blev klostret nationaliseret og solgt til lokale lægmænd, som i 1807 solgte stedet videre til lægen Louis Mercurin, som grundlagde et psykiatrisk asyl, der fik et godt ry. Da han døde i 1847, blev det nonner, som drev stedet videre. Sådan var det stadig den dag i 1889, hvor Vincent van Gogh kom til klostret.

Van Gogh var hele livet nært knyttet til sin bror Theo, som også hjalp ham, da han som

2 Et af højdepunkterne ved et besøg på det forhenværende kloster og psykiatriske asyl Saint-Paulde-Mausole er besøget i Vincent van Goghs tidligere værelse.

33-årig flyttede til Paris for at arbejde. Mens Vincent van Gogh opholdt sig i Saint-Rémy, skrev han flere breve til sin bror. I juni 1889 skrev han blandt andet:

”Jeg kan forsikre dig, at jeg har det meget godt her, og jeg kan ikke se nogen grund til, at jeg skal flytte til Paris eller omegn. Jeg har et lille rum med et lyst grøn-gråt tapet ... Og her er mere end 30 tomme værelser, så jeg har masser af plads, hvor jeg kan arbejde.” Han skrev også breve til sine forældre og venner under sit ophold, hvor han udtrykte sin begejstring for områdets skønhed. Og så malede han udsigten fra sit værelse. Fra hans soveværelse kunne man se en mark, som han malede hele 14 gange under opholdet. Han var indlagt med en maniodepressiv psykose, men havde mange gode og produktive perioder.  Da han lod sig udskrive i maj 1890, havde han i løbet af opholdet malet 150 værker. Han rejste mod nord til byen Auvers-sur-Oise, hvor der boede flere kunstnere. Her døde han den 29. juli 1890. Han var et par dage før gået ud på en hvedemark for at male, men vendte i stedet hjem til sit hus med et skudsår i maven.  Der har i mange år været bred enighed om, at den hollandske maler skød sig selv, men ifølge blandt andre forfatterne Steven Naifeh og Gregory White Smith, som har skrevet en stor biografi om van Gogh, var der i stedet tale om en vådeskudsulykke. J

FO TOS: NICOLAS TUCAT/AFP/RITZAU SCANPIX

Krydstogter på Donau

Hører du til typen, der synes, at et krydstogtskib med 4.000 passagerer kan blive lidt for meget af det gode?

Flodkrydstogter er en anden rejseform end havkrydstogter. Først og fremmest fordi skibene er mindre, hvilket betyder, at du får mulighed for at komme meget tættere på naturen og turens mange seværdigheder. Men det betyder også, at du vil opleve en mere rolig og intim rejseform end den, du måske kender fra de store ocean-krydstogtskibe med flere tusinde passagerer.

Altid danske REJSELEDERE

Hos Best Travel, er vores rejseledere hjertet i hver eneste rejseoplevelse. De er passionerede formidlere og vidende eksperter, der sikrer, at din rejse bliver både tryg, inspirerende og uforglemmelig.

6 DAGE • Et smukt sommerkrydstogt på den øvre del af Donau, hvor vi starter i Wien og først sejler mod sydøst til smukke Budapest. Dernæst sejler vi retur ad Donau og lægger til i Bratislava. Vi fortsætter forbi Wien og kommer ind igennem den naturskønne Wachau-dal, hvor vi besøger det historiske Melk-kloster. Herefter returnerer vi til Wien, hvor togtet slutter.

Vi sejler med skibet MS Gloria. På dette flydende luksushotel skal vi kun pakke ud en gang, selvom vi oplever mange forskellige byer og lande. Her kan vi slappe af mellem de spændende oplevelser i land, og lade os forkæle med lækre måltider. Alle drikkevarer og drikkepenge er inkluderet i prisen. Flyv fra København eller Aalborg.

Flodkrydstogt på Donau med 4 skib og all inclusive. Wien-Budapest-Bratislava-Melk priser fra 14.995,1.

Se alt det inkluderede i prisen - scan koden eller besøg www.besttravel.dk/donau-6

Tlf. 70 20 98 99 www.besttravel.dk

Ved bestilling, oplys venligst annoncekode: KD Priser pr. person i delt dobbeltværelse/kahyt. Forbehold for udsolgte datoer, trykfejl og prisændringer.

KAMPAGNE

Intet enetillæg på dette togt. SPAR 4.500,-

INKLUDERET I PRISEN

• Fly KBH/AAL-Wien t/r

• Transfer med bus til skibet

• 5 nætter ombord på 4 skib MS Gloria i valgt kahytskategori

• Helpension på skibet

• Drikkevarer all inclusive

• Drikkepenge til besætningen

• Udflugter ifølge program

• Erfaren dansk rejseleder

11 DAGE, 7 LANDE OG 5 HOVEDSTÆDER • Oplev det skiftende landskab langs Donau, fra vinmarker og skove til bjerge, sletter og storbyer. Togtet går mellem Wien og Bukarest og undervejs besøger vi også hovedstæderne Bratislava, Budapest og Beograd. Vi sejler gennem spektakulære kløfter og imponerende sluser. Ombord på skibet MS Gloria bliver vi forkælet med all inclusive med premium måltider og alle drikkevarer inkluderet. Fly fra København, Billund og Aalborg.

Se alt det inkluderede i prisen - scan koden eller besøg www.besttravel.dk/donau-11

Inkakultur og kristen tro smelter sammen i Peru

Cusco højt i Andesbjergene i Peru var tidligere hovedsædet for inkariget. Traditionerne, fra før spanierne kom til området, lever fortsat

Camilla Klarskov rejser@k.dk

Dér sidder han, Jesus, omgivet af sine 12 disciple. På langbordet er der dækket op, og Jesus har netop meddelt forsamlingen, at én af dem snart vil forråde ham.

Motivet er velkendt over hele verden. Men her i Cuscos katedral højt i Andesbjergene i Peru rummer maleriet af den sidste nadver et par usædvanlige detaljer:

Lige for næsen af Jesus ligger et fad med et marsvin – eller cuy, som den peruanske delikatesse hedder. Og kigger man en ekstra gang, opdager man, at disciplene ikke drikker vin, men derimod majsøllen chicha

Motivet i katedralen afslører ikke blot, at maleriet i sin tid blev skabt i en ganske anden kontekst end europæiske Leonardo da Vincis mere kendte fortolkning af samme bibelfortælling. Også i overført forstand er maleriet et billede på, hvordan kristendom og gammel inkakultur gennem århundreder har vævet sig ind og ud af hinanden her i Cusco.

”Mange af os går til messe i kirken, lige så vel som vi besøger vores forfædres hellige inkatempler,” forklarer en af Cuscos mange lokale guider, Miguel.

Ligesom mange andre her i byen med cirka en halv million indbyggere opfatter han sig selv som både katolik og såkaldt andiner. I denne del af Andesbjergene indbefatter sidstnævnte, at man praktiserer gamle inkaskikke og eksempelvis tilbeder en række guddomme såsom solguden Inti og bjergånderne apu.  Det var måske ikke lige sådan, de spanske kolonister havde forestillet sig, det skulle ende, da de i 1500-tallet invaderede Peru. I inkaernes hovedsæde, Cusco, blev inkaernes templer revet ned, og befolkningen påtvunget en ny religion: kristendommen. Men selvom spanierne lykkedes med at udbrede og gøre katolicismen til den i dag foretrukne religion i Peru, lykkedes det dem ikke at udrydde de indfødtes spirituelle skikke og traditioner. For de fleste lokale er det derfor en fast del af hverdagen både at bede til Jesus og hælde et par dråber af sin drik på jorden som et offer til jordgudinden Pachamama, inden man selv sætter læberne til glasset.

Ruiner og kloster i ny union

Mødet mellem de to religioner viser sig måske tydeligst i Cuscos historiske centrum, hvor man finder Qorikancha – eller nærmere bestemt resterne af det. Som inkaernes mest hellige tempel var Qorikancha ikke blot centrum for Cusco, men også for inkafolkets trospraksis. Ved hver solhverv søgte de til templet –der var dækket med guld, og hvis navn betyder noget i stil med ”den gyldne indhegning” – for at tilbede solen. Men ved conquistadorernes ankomst blev guldet sendt til Spanien,

6 Rejseinfo

Der er ingen direkte fly mellem Danmark og Peru, men med en mellemlanding i for eksempel Madrid, Barcelona, Paris eller Amsterdam er det muligt at komme til hovedstaden, Lima, på 15 timer.

Fra Lima kan man flyve videre til lufthavnen i Cusco, hvorfra der også er forbindelser til en række andre sydamerikanske byer.

Alternativt er det nemt at komme til Cusco med de mange dags- og natbusser, som kører mellem de peruanske byer.

1 I Cusco i Peru fejrer dansere inkahøjtiden qhapac raymi (sommersolhverv) på byens store plads med domkirken i baggrunden.

FOTO: MARTIN BERNETTI/AFP/RITZAU SCANPIX

mens størstedelen af Qorikancha blev jævnet med jorden. I stedet blev der på ruinerne opført et nyt centrum for gudstilbedelse, klosterkirken Santo Domingo. Nogle lokale hævder, at det, som cirka 400 år senere hændte kirken, var en slags åndelig karma: Et voldsomt jordskælv ramte i 1950 Cusco og fik kirken til at styrte sammen i en sådan grad, at de gamle inkaruiner for første gang i århundreder så dagens lys. For i modsætning til spaniernes bygning holdt de tilbageværende inkamure med perfekt tilhuggede stenblokke stand. I dag er den genopførte Santo Domingokirke således rejst omkring resterne af det gamle inkatempel, som ligeledes er bragt tilbage til sin oprindelige stand. Sammen står de to ikke blot til skue som et vidnesbyrd om områdets historiske fortid eller inkaernes imponerende sans for arkitektur – de er også blevet et symbol på sammensmeltningen af den spansk-katolske og den andinske inkakultur.

Fest, farver og helgener i gaden

Bevæger man sig ud i Cuscos små, brostensbelagte gader, vil man heller ikke undgå at bemærke, hvordan fusionen af kristendom og andinsk folketro har medført en særegen kultur.

Det gælder for eksempel i juni, hvor 15 helgenfigurer fra områdets kirker ved store processioner med musik og dans bæres gennem Cusco og til katedralen, hvor de i otte dage opbevares under messer og ritualer. Corpus Christi hedder traditionen, som blev introduceret af de første spaniere i et forsøg på at konvertere de indfødte til kristendom. Det har dog ikke forhindret

Cuscos indbyggere i at se helgenerne som en slags manifestation af inkatroens naturånder, ligesom musikken og udsmykningen under højtiden har rødder i gamle inkaritualer.

Var man allerede forvirret over, hvorvidt

festlighederne har kristne eller andinske rødder, hjælper det ikke, at Corpus Christi også ofte falder sammen med inkaernes måske vigtigste fejring, vintersolhverv. Hvert år fejres inti raymi, som solfesten hedder, med en blanding af katolske velsignelser og inkaritualer ved Sacsayhua-mán-ruinerne, hvor en otte meter høj Kristus-figur, Cristo Blanco, våger over byen med udslåede arme. Men måske behøver man heller ikke forstå, hvad der er kristendom, og hvad der er gammel inkakultur i Cusco. For i denne del af verden er de to på sin vis smeltet sammen –og det er netop det helt specielle. J

6 Fem andre seværdigheder i området

Machu Picchu. Som Perus vel nok mest kendte attraktion tiltrækker Machu Picchu – kåret i 2007 som et af verdens syv vidundere – hvert år millioner af rejsende. Og med god grund. Omgivet af grønne bjergtinder, græssende lamaer og eventyrlige tåger ligger ruinbyen som et fortidslevn fra inkaernes imperium. Den Hellige Dal. En tur gennem den frodige, grønne dal nær Cusco byder på alt fra imponerende ruiner, inkafolkets gamle landbrugsterrasser og kolonikirker til markeder og bjerg-sider med tusindvis af saltminer. Sacsayhuamán. Med udsigt over Cusco ligger et af inkaernes største bygningsværker, Sacsayhuamán. Fæstningsområdet består af kæmpestore og perfekt slebne sten, der demonstrerer inkaernes overlegne evner indenfor byggekunst.

Regnbuebjerg. Har man mod på vandring i højderne to timers kørsel fra Cusco, er Vinicunca – eller ”Regnbuebjerget”, som det ofte betegnes – blandt Perus mest populære turistattraktioner. Mineralaflejringer i bjerget har skabt det spektakulære udseende, hvor røde, gule, grønne og lilla striber slænger sig over bjergsiderne.

Hotspot for new age-spiritualitet. Det er ikke kun katolicisme og gammel inkatro, der gør Cusco og omegn til et spirituelt hotspot. Overalt i byen er der tilbud om spirituelle retreats og oplevelser – lige fra ayahuasca-ceremonier, ofringsritualer og masterclasses i andinsk kosmologi til kokabladslæsninger og heksesaloner.

0 Et udsnit af ”Den Sidste Nadver”, som den ser ud i maleren Marcos Zapatas udgave i katedralen i Cusco.
FOTO: WIKIMEDIA COMMONS

VANDRE REJSER

VANDREREJSE til Norge

6. - 12. september

Fjeldvandringer i Telemarken, Norge for aktive seniorer. Hver dag vandring i 2 grupper med danske erfarne vandreledere. 5 vandredage med få kulturbesøg og aftenfortællinger. Udflugt til Rjukan, besøg på Vemork og Hardangervidda Nationalparkmuseum. Bustur, helpension, 7 dage.

VANDREREJSE til Harzen

31. juli - 4. augugust

5 vandredage i den skønne natur i Harzen. Her er mange store lysninger med imponerende panoramaudsigter og varieret løvskov i opvækst. CO2 venlig busrejse som udgår fra Fredericia. 4* hotel og 3/4 pension.

VANDREREJSE i Weserbergland

4. - 9. september

Den smukke natur i Weserbergland indbyder til mange skønne vandringer. Regionen består af et ganske kuperet landskab, formet af floder Weser, med frodige skove, dybe dale og bølgende bakker. Vandringer på Den Tyske Eventyrvej.

VERDENSKUNST i Holland

21. - 25. oktober

Tlf. 7587 1212 info@molsrejser.dk

Holland har en perlerække af kunstmuseer fra store verdensberømte museer til små, private museer, hvor der vises kunst lige fra Hollands guldalder i 1600-tallet til nutidige kunstnere. Vi skal på denne tur besøge både de store museer med værker af Rembrandt, Vermeer og Van Gogh og et mindre privatmuseum med en meget fin samling af nyere kunst og en lille skulpturhave.

4 Mens der er masser af turister i Kyoto og Tokyo, har man mange steder på Ishigaki det hele for sig selv. ALLE FOTOS: LAURITZ KORFIX SCHULTZ

Et stykke Japan, der ikke føles japansk

På den subtropiske japanske ø Ishigaki har de lokale en langsom og livsnydende indstilling, der står i kontrast til det øvrige Japan

Lauritz Korfix Schultz rejser@k.dk

På den sydlige japanske ø Ishigaki lever man et anderledes langsommeligt liv end i det øvrige Japan, økonomien er mere tilbagestående, og de fleste penge tjenes på frugtavl og turisme på grund af det attraktive klima med lune vintre.

Den subtropiske ø, der arealmæssigt er lidt mindre end sønderjyske Als og har omtrent 50.000 indbyggere, føles imidlertid ikke synderligt turistet.

Der er snart sagt ingen vesterlændinge, men primært ferierende japanere fra byer som Tokyo, Fukuoka, Osaka og Nagoya, der alle trænger til varme i vintermånederne og nyder godt af de indbydende strande, det koralholdige hav, den løsslupne feststemning, den vidunderlige mad og den venlige lokalbefolkning.

Turisterne er her imidlertid kun ganske få dage, før pligten igen kalder tilbage på arbejdspladsen. Japanere flyver i reglen gerne langt for få dages ferie – klimabekymringer fylder ikke som i Danmark.

En bekymring, der dog fylder en del lokalt på øen, er netop, at Ishigaki ligger langt væk fra det øvrige Japan. Således er der kun omtrent 250 kilometer til Taiwan, og en potentiel kinesisk invasion af Taiwan, som Kina i stigende grad truer med, vil få store sikkerhedsmæssige konsekvenser for Japan og navnlig Ishigaki.

lere fastslår, at etableringen af baserne udelukkende sker for at afskrække Kina fra at gøre alvor af sine trusler.

Der har været flere demonstrationer mod basen på Ishigaki, ofte på initiativ af overlevende fra Anden Verdenskrig.

For selvom det er 80 år siden, at verdenskrigen sluttede, står de japanske myndigheders ageren under krigen fortsat klart i erindringen på Ishigaki. Her blev de desperat sultende øboere på grund af frygten for en amerikansk invasion i krigens sidste fase beordret til at flygte langt ind i junglen af det japanske militær, hvor sult og malaria tog livet af adskillige tusinde. En af flere handlinger, der hos mange i lokalbefolkningen har plantet en dyb skepsis mod Tokyos beslutninger. Også i dag.

Men nok om geopolitik og militærbaser og tilbage til Ishigakis tiltrækningskraft.

Charmen ved øen er netop, at den adskiller sig væsentligt fra det øvrige Japan, der bliver stadig mere urbaniseret: Her er langt mellem døgnkiosker og ingen togdrift. Busruterne, der snegler sig langs kysten med palmelunde og mango- og ananasplantager, tager kun imod kontanter og godtager ikke de vanlige japanske togkort.

Der er snart sagt ingen vesterlændinge, men primært ferierende japanere fra byer som Tokyo, Fukuoka, Osaka og Nagoya.

Ishigakis langsommelighed har sågar fået mange travle og udmattede japanere til at sige deres kontorjob op og flytte til øen og søge deltidsarbejde på caféer og restauranter i den hyggelige lille Ishigaki By.

Og det er ikke så underligt, da der før og efter arbejdstid er utallige muligheder og masser af tid til at surfe, dykke, vandre eller bare holde fri, hvad der faktisk er en sjældenhed i Japan, hvor arbejdsdagen for mange tæller 10-12 timer. Her er timelønnen og leveomkostningerne lavere og friheden større.

Den geopolitiske udsathed har fået regeringen i Tokyo, der de senere år har brugt historisk store summer på forsvaret, til i 2023 at anlægge en militærbase på Ishigaki, hvilket dog ikke ubetinget er faldet i god jord hos de lokale. Pacifister mener, at de nyanlagte militærbaser på de mange små sydligt beliggende øer virker optrappende på konflikten, mens forta-

Hvad øen mangler i komfort, vinder den på et helt andet tempo og tidsfornemmelse end det øvrige urbane Japan.

Hvor japanere normalt er yderst punktlige og anser det for voldsomt uhøfligt at komme for sent, er stemningen anderledes løssluppen og nærmest sydeuropæisk her – en aftale klokken 18 betyder i realiteten snarere 19.30 eller 20, og ingen rynker på næsen ad det. J

Shanghai DET ØSTKINESISKE HAV

6 Rejseinfo

Man kan flyve til Ishigaki fra de japanske storbyer Tokyo, Nagoya, Fukuoka og Osaka. Også fra Hongkong, Seoul i Sydkorea og Taipei i Taiwan er der direkte flyruter til Ishigaki. Prisen er omkring 500 danske kroner for en enkeltbillet fra de japanske lufthavne, ofte billigere.

SAS flyver direkte mellem København og den japanske hovedstad, Tokyo. Turen tager mellem 13 og 15 timer. Japan har ry for at være et af verdens dyreste lande at rejse i. Det er forkert. Det er billigere at rejse i Japan end i de fleste vesteuropæiske lande.

Det sydlige Japans særlige musik

Ishigaki byder ikke på sightseeing i gængs forstand med horder af turister, der kæmper om den bedste plads i jagten på den ypperligste selfie. Snarere er øens tiltrækningskraft ud over naturen den store glæde for live folkemusik, der både fejrer livet og hjælper med at holde modet oppe i svære tider.

I Ishigaki By, der blev grundlagt i 1908, ligger spisesteder med livemusik og karaokebarer således side om side i den klejne bymidte, der er let at overskue til fods og består af en blanding af nye interimistiske betonbyggerier og tyfonmodstandsdygtige traditionelle huse. Her nyder lokale og japanske tilrejsende i klipklapper og øvrig uhøjtidelig påklædning lette aftensmåltider bestående af fisk, tofu, gris og den blodsukkerdæmpende grøntsag goya, mens festen langsomt begynder.

På den familieejede Utamore står døren på klem, så forbigående bliver fristet af tonerne til at gå ind. En let forhøjet scene udgør stedets naturlige centrum. Her møder traditionerne med glæde nutiden, idet det spinkelt udseende, men holdbare strengeinstrument sanshin krydser klinger med moderne keyboards.

Sanshin betyder tre strenge, er tropiskæstetisk med sin slangeskindsbetrukne krop og lyder lidt som en indisk sitar eller banjo. Efter sigende er instrumentet inspireret af kinesiske strengeinstrumenter og har siden udviklet sig til det lignende shamisen, der er udbredt over hele Japan. Det yderst rutinerede orkester byder japanske turister og lokale op til dans med deres melodisk charmerende folkemusik og lyder, som om de aldrig har lavet andet.

Alt imens står mor i baren med mundbindet om hagen og anretter delikate småretter, mens hendes sønner udgør grundstammen i husorkesteret, der spiller, så sveden driver, og hver aften var den sidste. I pauserne tager de opvasken og hjælper til i køkkenet.

Utamore er en bekymringsfri hellezone og eskapisme fra virkeligheden, når musikerne ifører sig forskellige masker og danser rundt blandt det hujende publikum.

Ikke kun geografisk, men også stemningsmæssigt er det så langt fra det øvrige Japan, man overhovedet kan komme – og for en stund holder musikken bekymringerne på afstand. Det er sådanne genuine scener, turister normalvis betaler penge for at overvære i Japan – på Ishigaki er det normal hverdag. J

SAMLINGEN

250 ÅRS DANSK KUNST

Politiken

ZZZZ

Kristeligt Dagblad

ROSA SEJL

SVENSK MODERNISME

FRA MODERNA MUSEET

HUSKMITNAVN SANSEUDSTILLING

DEN FANTASTISKE BUS

OPLEV

JAKOB MARTIN STRID

Tiranas indbyggere har blikket rettet mod vest

Flere europæere har fået øjnene op for Albanien, og landets hovedstad, Tirana, er godt i gang med at bygge sig ud af den kommunistiske fortid

Mette Skov Hansen rejser@k.dk

Da den albanske kommunistleder Enver Hoxha døde i 1985, blev der bygget et museum til hans minde centralt i hovedstaden, Tirana. Bygningen fik navnet ”Pyramiden” og var, da den blev indviet i 1988, den dyreste bygning, der nogensinde var bygget i landet.

KOSOVO

ADRIATERHAVET

ALBANIEN

2 Albaniens nationalhelt, Gjergj Skanderbeg, var i det 15. århundrede leder af kampen mod det osmanniske overherredømme, og blandt andet er den centrale plads i hovedstaden, Tirana, opkaldt efter ham. Ikke nok med det. Lige ved siden af pladsen er denne 85 meter høje bygning med Skanderbegs kontrafej ved at blive opført.

FOTO:

GRÆKENLAND MONTENEGRO

200 km Korfu Skopje Tirana

NORDMAKEDONIEN

Få år senere var det imidlertid slut med kommunismen i Albanien, der indtil da havde været kendt som Europas mest lukkede land. Pyramiden blev efterfølgende brugt som konferencecenter, natklub og kontor for en tv-station, før den til sidst blev efterladt til at forfalde. Murene blev dækket til i graffiti, mens diskussionen gik om, hvorvidt bygningen skulle rives ned eller ej. Det blev til et ”ej”, for i 2023 åbnede Pyramiden på ny som et kulturcenter og et kreativt mødested for byens indbyggere. Indendørs er der moderne mødelokaler og en smart café, og på ydersiden er de stejle vægge blevet dækket til med lyse trapper, som ifølge det hollandske firma bag skal gøre det muligt for alle både at gå og sidde på bygningen. Pyramidens forvandling er sigende for den transformation, Tirana gennemgår i disse år. Byens minder fra kommunisttiden og tiden under Osmannerriget og Italiens indflydelse har fået selskab af iøjnefaldende højhuse, hvis eksperimenterende former er tegnet af europæiske arkitektfirmaer, herunder danske Bjarke Ingels Group. På samme måde har lokale albanske restauranter og basarer fået selskab af gode burgerbarer og butikker med dyre mærkevarer, der står i kontrast til de ellers lave priser i landet.

6 Rejseinfo

Der afgår direkte fly fra Københavns Lufthavn til Tirana. Flyturen tager knap tre timer. Foretrækker man transport på landjorden, tager det cirka 27 timer i bil at komme fra Danmark til Albanien.

Det er også muligt at komme frem med offentlig transport, men man skal skifte tog og bus i flere lande undervejs. Rejsen vil tage lidt under halvandet døgn.

med åbne arme, ligesom priser oplyses i euro frem for albanske lek.

samt byens opera, nationalhistoriske museum og den historiske Et’hem Bey-moské, som er bygget omkring år 1800 og kendt for sin dekorerede kuppel og vægge. Ved siden af moskéen finder man et 35 meter højt klokketårn, som blev bygget omkring 1822. Her kan turister gå de 90 trin op til toppen og få udsigt over hele Skanderbeg-pladsen.

Hvis 35 meter ikke er højt nok, kan man i den nordlige del af Tirana tage en kabelbane op til toppen af bjerget Dajti. Banen fører en op til omkring 1600 meter over havniveau, og herfra er der både udsigt over byen og de mange bjerge rundt om.

Hvad gør man, når man som diktator er bange for angreb mod en selv og ens befolkning? Man bygger steder, hvor alle kan gemme sig.

Det gjorde Albaniens tidligere kommunistiske leder Enver Hoxha i hvert fald. Fra slutningen af 1960’erne og cirka 20 år frem vurderes det, at han fik bygget op mod 700.000 bunkere i landet, hvilket var næsten seks bunkere for hver kvadratkilometer og svarede til en bunker for hver fjerde indbygger.

Det betyder, at det i nutiden er stort set umuligt at rejse rundt i landet uden at støde på mindst én bunker. I dag findes de både i de større albanske byer, midt på marker og bjergsider og på kirkegårde og hotelområder.

Mange var præfabrikerede og ligner derfor hinanden meget, men størrelserne kan variere. Nogle skulle man kun bruge til at skyde fra, mens

Både Tirana og resten af Albanien har med andre ord blikket rettet mod vest, og det fokus har virket, hvis man ser på antallet af turister. I 2024 var der omkring 12 millioner udenlandske besøgende i Albanien – hvis befolkning selv tæller cirka 2,5 millioner – og det var ifølge rejsesiden AlbaniaVisit 80 procent flere end i 2019. Tirana bliver ligeledes set som en af de hurtigst voksende storbydestinationer i Europa, og som turist bliver man budt velkommen

andre var til at samles i under angreb. Enver Hoxha var efter sigende paranoid og frygtede konstant angreb, hvilket også kom til udtryk i hans politik. Han forberedte sig på alt fra atombomber og giftangreb til kup og attentatforsøg. Politiske modstandere blev ryddet af vejen, og andre kritikere blev sendt i arbejdslejre, mens omverdenen blev holdt ude.

I 1971 vedtog centralkomitéen, som Hoxha styrede, et såkaldt bunkeringsprogram, som strakte sig fra 1975 til 1983. I de år blev der bygget over 170.000 bunkere landet over. Målet med de mange bunkere var at forsvare sig, men de blev aldrig taget i brug under kommunisttiden i Albanien, som varede frem til 1990. Til gengæld døde flere hundrede soldater og civile ifølge Albaniens Bunkermuseum Bunk’Aart på grund af arbejdsulykker. Derudover var byg-

Tiden som det mest lukkede land i Europa er med andre ord slut, og mens Hoxha mere eller mindre er kommet i historiens glemmebog, så hylder befolkningen gerne den tidligere fyrstesøn Gjergj Skanderbeg (1405-1468), som blev leder af den albanske kamp mod osmannerne. I Tiranas centrum finder man en plads opkaldt efter Skanderbeg, hvorfra man kan se en rytterstatue af nationalhelten selv

Også på Dajti-bjerget har albanerne tænkt i underholdning til de besøgende. Når man er færdig med at nyde udsigten, kan man således prøve kræfter med minigolf, klatre eller skyde til måls efter glasflasker.

Det sidste sker ifølge skiltene ved forlystelsen med AK47-rifler – et våben, som efter Anden Verdenskrig blev udbredt hos militæret i kommunistiske lande, men som nu må siges også at have fået en anden funktion i det transformerede Albanien. J

0 Fra slutningen af 1960’erne og cirka 20 år frem vurderes det, at Albaniens tidligere kommunistiske leder Enver Hoxha fik bygget op mod 700.000 bunkere i landet. Bunkerne kom aldrig i brug og har siden fundet alternativ brug som her, hvor badegæster i byen Qerret bruger dem som en slags alternativt liggeunderlag.

gerierne omkostningsfulde for det i forvejen meget fattige land.

I hovedstaden, Tirana, finder man i dag to Bunk’Art-museer, som er indrettet i gamle betonbunkere. Den største af dem ligger et stykke uden for byens centrum og blev bygget til at kunne beskytte landets ledere mod atomangreb under den kolde krig. Den 3000 kvadratmeter store bunker stod færdig i 1978 efter seks års arbejde og har 106 rum, heriblandt et kontor og soveværelse til diktatoren og hans hustru. Den anden bunker, som ligger i byens centrum, er omkring 1000 kvadratmeter stor og skulle bruges af højtstående politikere. Her kan man i dag se en udstilling med fokus på kontrol og på det hemmelige politi, Sigurimi, som overvågede befolkningen. Andre bunkere er ligesom i Tirana blevet til seværdigheder. J

FOTO: GENT SHKULLAKU/AFP/RITZAU SCANPIX

Sommer i Sydeuropa

DaLmaTieN

Flot rejse i det herlige Kroatien og regionen Hercegovina med smukke, gamle byer, masser af seværdigheder og tid til afslapning ved Adriaterhavet. Busrejse, hotel med pool, halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 24/5, 7/6, 16/8, 6/9, 27/9. 12 dage. Fra kr. 9.495,-

ToScaNa

Skøn rejse til det smukke, lune Toscana med olivenlunde, pinjer, laurbærtræer, cypresser og vinmarker. Busrejse, hyggeligt hotel med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs fx 6/6, 13/6, 20/6, 4/7, 11/7, 18/7, 25/7, 1/8, 8/8, 15/8, 22/8, 29/8, 5/9, 1/9 (fly). 9 dage. Fra kr. 7.595,-

Sommerens rundrejser

Sverige

Flot rejse rundt i Sverige. Oplev bl.a. Arvidsjaur i Lapland, den Unesco-beskyttede Höga kusten, den legendariske Inlandsbanen samt Stockholm og skærgården. Busrejse, hotel, delvis halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 13/6 el. 11/7. 9 dage. Fra kr. 10.695,-

irLaND

Fantastisk rundrejse blandt Irlands imponerende naturscenerier, hyggelige, små landsbyer og imødekommende befolkning. Busrejse, dansk rejseleder, gode hoteller med delvis halvpension og spændende udflugter er inkluderet. Rejs 5/7, 9/8, 6/9 el. 27/9.

12 dage. Fra kr. 13.195,-

Sommer i e uropa med bus og dansk rejseleder

ØSTrig

Bestil på 70 11 47 11 el. riisrejser.dk

Sommer i bjergene

poLeN

Populær sommerrejse til hyggelige Kirchberg i Tyrol. Her er ægte alpeidyl og god tid til afslapning og spændende udflugter. Busrejse, hotel med halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 20/6, 4/7, 11/7, 18/7, 25/7, 1/8, 8/8, 15/8, 29/8, 12/9, 26/9 8 dage. Fra kr. 6.195,-

Dejlig rundrejse til Polens smukke bjergkæder Sudeterne og Tatra. Vi bor i de populære byer Szklarska Poreba og Zakopane. Busrejse, dansk rejseleder, gode hoteller med halvpension og mange spændende udflugter er inkluderet. Rejs 6/6, 25/7, 22/8 19/9 el. 3/10. 9 dage. Fra kr. 7.195,-

Sommerens byer prag

Skøn storbyferie til Prag med oplevelser for dig, som kan lide at gå på opdagelse i fortiden og nyde nutidens storbymiljø. Busrejse, hotel, delvis halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs fx 7/6, 14/6, 21/6, 28/6, 5/7, 19/7, 26/7, 2/8, 9/8, 16/8, 23/8, 30/8, 6/9. 7 dage. Fra kr. 5.895,-

KraKow

Flot rejse til smukke og spændende Krakow, der er på UNESCO’s verdens kulturarvliste og byder på et kæmpe udbud af seværdigheder. Busrejse, hotel, delvis halvpension, udflugter og dansk rejseleder er inkluderet. Rejs 31/5, 7/6, 21/6, 28/6, 5/7, 12/7, 19/7, 26/7, 2/8, 9/8, 16/8. 7 dage. Fra kr. 5.895,-

Forbehold for trykfejl og udsolgte afgange. Energitillæg kan blive tillagt priserne

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook