Højskoleliv_11042026

Højskoleliv

TILLÆG

TIL KRISTELIGT

DAGBLAD LØRDAG 11. APRIL 2026

Højskolerne er ånd – og hånd. På Skals Højskole dykker kursisterne ned i farvernes samspil i strik

Med årene er min lyst til at dase ved kanten af en swimmingpool i Sydeuropa svundet ind, og nu foretrækker jeg at holde sommerferie i Danmark. I år bliver det med en uge på højskole, hvor jeg skifter Sydens klorholdige poolvand ud med et dagligt menneskebad – Søren Kierkegaards udtryk for sine gåture i København. Hvis du også vil ud at møde andre, kan du finde masser af inspiration i dette tillæg om højskoler, hvor mine kolleger har været på tur i Højskoledanmark. God læselyst! Marchen Jersild, tillægsredaktør og souschef på kulturredaktionen

indhold

4 Nyhed Højskolernes korte kurser sætter rekord, og det er kurser med sang og kulturhistorie, der trækker.

6 Interview Hvilken rolle kan højskolerne spille i en tid med krig, utryghed og uro? Tre forstandere svarer.

10 Nyhed De venskaber, man knytter på højskolen, kan vare resten af livet. Det skyldes flere forhold.

Reportage En gruppe veninder mødte hinanden på højskole i 1965 og har holdt sammen lige siden.

Reportage En lejlighed i København er rammen om et bofællesskab, der huser tidligere højskoleelever.

14 Reportage Flere og flere skriver om deres liv, og det får kursisterne på Liselund Højskole hjælp til.

18 Reportage Japanske unge er ikke vant til at sige deres mening. Det lærer de på en danskinspireret højskole.

22 Reportage De kreative fag er i høj kurs på højskolerne. Vi var på kursus med en gruppe garvede strikkere.

24 Baggrund Det er en tung og langsommelig affære at stifte en højskole. Men flere gør alligevel forsøget.

28 Reportage Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv kan være svær. Et kursus er det første skridt for nogle.

OPLEV HVOR MEGET LIV DER KAN VÆRE I EN UGE PÅ RØDDING HØJSKOLE

MAJ

Majvandringer i Syd- og Sønderjylland 3. – 9. maj

Gå i naturen, oplev kulturen og hør historien.

JUNI

Tro, håb og kærlighed

”Så bliver da tro, håb og kærlighed. Men størst er kærligheden”.

Livtag med livet

En højskoleuge om krop, sundhed, liv og sjæl med bl.a. Peter Qvortrup Geisling og Anette Sams.

Livsglædens nødvendighed

Livsfilosofisk uge om den muntre alvor og det gode liv.

Vadehavet og marsken

Unikke vandringer og naturoplevelser med store fortællinger.

Kreativ sommerhøjskole

Billedvævning

• Skaftevævning

• Frit maskinbroderi

JULI

Det, vi lever for

Litteraturkursus med kunst og historie.

Læs meget mere på www.rhskole.dk

21. – 27. juni

21. – 27. juni

Naturvandringer, filosofi og god mad 26. juli – 1. august

En højskoleuge for livsnydere.

AUGUST

Sønderjyske perler 1. – 7. august

I kunst og kultur, litteratur og natur, musik og sang.

Selvforsyning i praksis 1.– 7. august

På gastronomiske eventyr.

Grænselandskursus 2026

28. juni – 4. juli

28. juni – 4. juli

28. juni – 4. juli

26. juli – 1. august

29. august – 4. september

En verden i brand - nationalstater og mindretal under forandring. I samarbejde med Grænseforeningen.

SEPTEMBER

Nordisk kulturuge 26. september – 2. oktober

Mød nordiske forfattere og kunstnere og smag det nordiske køkken. I samarbejde med Foreningen NORDEN.

NOVEMBER

Det meningsfulde liv 14. – 20. november Filosofisk uge.

Så syng da, Danmark – og syng dig glad 21. – 27. november Mød Højskolesangbogens sange og historier, forfattere og komponister.

DECEMBER

Nytår i Rødding 28. december 2026 – 3. januar 2027 Årsskifte i højskolerammer.

Rødding Højskole har også et langt forårs- og efterårskursus med hovedfag i Politik, Design, Musik, Tekstil, Journalistik, Selvforsyning og Litteratur samt over 30 andre sidefag. Kursusstart: 16/8 og 13/9 2026.

Rødding Højskole · Flors Allé 1 · 6630 Rødding · kontor@rhskole.dk · www.rhskole.dk

1 Danskernes interesse for højskolesang fik ifølge Folkehøjskolernes Forening et kraftigt nøk opad i 2020 og har ligget højt lige siden. Her ses eleverne på Askov Højskole i Vejen til fællessang i 2021.

F OTO: JOHN RANDERIS/RITZAU SCANPIX

Højskolernes korte kurser sætter rekord

Mens elevtallet på højskolernes lange kurser toppede for fire år siden, har der aldrig været så mange på de korte kurser af en til to ugers varighed som i 2025 nyhed

Morten Mikkelsen mikkelsen@k.dk

77-årige Mette Klaus Ladegaard fra Fur har gennem de seneste par årtier været kursist 15 gange på Silkeborg Højskole. Ofte har hun valgt kurser i friluftsliv, men i sommeren 2025 faldt valget på kurset ”Højskolesangbogen –Folkeligt skal alt nu være”. Og det har hun ikke fortrudt.

”Sang har altid været godt. Når man som jeg er gammel spejder, kan man godt savne at synge noget mere, og sangene fra Højskolesangbogen er jo supergode at synge sammen med 60 andre,” siger Mette Klaus Ladegaard, der er pensionist og tidligere har været ”dagplejer i 30 år og spejder i 50 år”, som hun formulerer det. At tage på et kort højskoleophold af én eller to ugers varighed er ikke nyt i Grundtvigs fædreland. Og bestemt heller ikke at vælge et kursus, hvor sangskatten har særligt fokus. Men i disse år oplever højskolerne en rekordstor tilslutning til de korte kurser, og sang og kulturarv vejer tungt, når kursisterne skal vælge kursus.

”Danskernes interesse for højskolesang fik et kraftigt nøk opad i 2020 og har ligget højt lige siden. Det viste sig under corona-nedlukningen. Det har vist sig ved, at den 19. udgave af Højskolesangbogen, som udkom det år, har solgt i 300.000 eksemplarer. Og nu viser det sig også ved, at ekstra mange danskere tager på højskole for at indgå i et fællesskab om sangene,” siger Betina Egede Jensen, generalsekretær i Folkehøjskolernes Forening.

Kulturarv og kreativitet

Ud over de traditionelle kurser om fællessang og kulturhistorie har højskolerne bemærket, at mange kreative fag er i vækst, og det forventes, at håndværksfag som keramik, patchwork og tekstiltryk vil få mange kursister i 2026.

”Vi har kunnet se, hvordan kreative fag er vokset i popularitet de seneste år. Folk vil kaste sig ud i noget nyt eller blive dygtigere til bestemte håndværk, som måske fylder mindre i deres dagligdag. På højskolerne får de mulighed for at fordybe sig i kreative processer sammen med dygtige lærere og andre kursister, som deler deres interesse,” lyder det fra Betina Egede Jensen.

Ifølge Danmarks Statistik nåede højskolerne i 2025 et samlet elevtal på korte kurser på 41.156. Det er det højeste antal nogensinde og skal ses i forhold til, at tallet for 10 år siden kun var 35.000. På de lange kurser er udviklingen ikke helt den samme. Her toppede tallet i 2022 med 11.631, men det er nu faldet til 9580. Folkehøj-

6 Elevtallet på de danske højskoler

Kursister på lange kurser

2015: 10.180

2022: 11.631

2025: 9580

Kursister på korte kurser

2015: 35.038

2022: 38.933

2025: 41.156

KILDE: DANMARKS STATISTIK

skolernes Forening gør dog opmærksom på, at det nuværende tal svarer til det, der var almindeligt i årene før corona-pandemien.

Kursus i at gå på jagt

Ser man frem mod de korte kurser, der er på programmet i 2026, ligger sang og musik stadig højt på listen over emner, der udbydes kurser i. Andre populære emner er naturen, fortællinger, kulturhistorie, lokalhistorie, historie og sundhed. På de lange kurser er der størst søgning mod disse fem fag: keramik,

musik, billedkunst, friluftsliv og outdoor. Ønsket om at komme ud i naturen deles af både ældre kursister på korte kurser og unge på de lange. For eksempel etablerede Kalø Højskole sidste år som den første højskole nogensinde et linjefag i at gå på jagt, som trak en del unge på højskole.

På sommerens korte kursus i Silkeborg om folkeviser, salmer og andre fællessange var gennemsnitsalderen en del højere, bekræfter kursusleder, komponist og musiklærer Marianne Søgaard fra Silkeborg Højskole:

”Vi samlede 60 mennesker til det kursus, og det er et flot tal i forhold til tidspunktet for sommeren. Mange seniorer interesserer sig for fællessangskulturen og for, hvad vi i Danmark forstår ved folkelighed. Men når jeg på vores lange kursus går ind og underviser 100 unge i fællessangenes kulturelle, historiske og filosofiske baggrund, oplever jeg faktisk også, at mange unge bliver optaget af emnet,” siger hun. For 77-årige Mette Klaus Ladegaard er det allermest selve aktiviteten at synge, der er en attraktion. Oplevelsen af at dele nogle ord med mening tilsat en smuk melodi med 60 andre mennesker: ”Vi synger for lidt til hverdag. Og man kommer ellers i så godt humør af det. Uanset om det er nogle af de gamle, eller det er nye sange som dem, Marianne selv har sat musik til,” siger højskoleveteranen, der fremhæver det at synge Dy Plambeck og Marianne Søgaards salme ”Hold håbet op” fra 2020 som en af kursets store sangoplevelser. J

Højskolekurser 2026

April

- Helgoland og Hallig Langeness (få ledige pladser)

Maj

- Cykelture i foråret (udsolgt)

- Portugal – Atlanterhav, vinmarker og storbyliv (udsolgt)

- Slotte og hansestæder

- Norden i fortid og nutid

Juni

- Golf i grænselandet (udsolgt)

- Smukke cykelruter (udsolgt)

- Italiensk opera fra Monteverdi og Rossini til Puccini (udsolgt)

- Grønland syd - Rejsekursus (udsolgt)

- Familiekursus

Juli

- Sommercykelture

- Gendarmstien – fra øst til vest (udsolgt)

September

- Grundtvig – godt og grundigt

- Vandringer i Sydslesvig (få ledige pladser)

- Kanaler og vandveje

- Sort sol og traner ved Rügen

Oktober

- Højskolesangbogen

November

- Strikkekursus med Annette Danielsen (udsolgt)

December

- Nytårskursus på Jaruplund Højskole 2026/2027 (få ledige pladser)

- Cykelture i Sydslesvig (få ledige pladser)

- Have og udeliv

- Sommer i Sydslesvig (få ledige pladser)

- Selskabet for Arbejderhistorie

August

- Kubik og kultur (udsolgt)

- Hamborgs herligheder (udsolgt)

- Østkysten – Slotte, fiskerlejre og byer

- Sensommercykelture

“Oplev kulturhistorie, smuk natur, ture, rejser og højskolefællesskaber i grænselandet”

frygt |I en tid, hvor krig og konflikt præger nyhedsbilledet, kan frygten få tag i os.

Tre højskoleforstandere giver deres bud på højskolernes betydning for deres elever i en turbulent tid

I en usikker verden kan højskolerne hjælpe os

Emilie Gammelgård Jørgensen kultur@k.dk

”Demokratiet kommer ikke af sig selv”

Rikke Holm, forstander på Askov Højskole

5 Hvordan mærker I den voksende usikkerhed i verden?

Det gør vi af og til. Jeg oplevede et skift under corona-pandemien og invasionen af Ukraine, hvor vores elever var meget optagede af det, der foregik i verden. Da Trump blev præsident i USA for anden gang og begyndte at smide sine verbale bomber om Grønland, kom det skift igen.

Vi har også internationale elever, nogle gange fra USA eller Rusland. Her oplever vi konkret, at verden har ændret sig. Så taler vi om, hvordan virkeligheden ser ud forskellige steder i verden, og om det, vi kommer af. Det er en samtale, der foregår i og uden for undervisningen.

Når det er sagt, er vores elever også bare unge, der hygger sig med alt det, man gør, når man er på højskole.

5 Hvad betyder det for jeres elever?

Utrygheden kommer til udtryk på to måder. Den ene er en magtesløshed, der får dem til at vende sig væk fra verden og undgå nyhederne, fordi det simpelthen er for svært at forholde sig til. Omvendt har vi elever, der spørger, hvad de så kan gøre. Som forstander er det den tilgang, jeg vil give dem med videre.

5 Påvirker det jeres måde at indrette hverdagen på?

Højskolen er sit eget lille samfund, men vi prøver altid at tænke samfundsvinklen med. På

5 Hvilken rolle kan højskolerne spille, når uroen i verden vokser?

Højskolerne bygger fællesskaber i det store og det små. Vi skaber de røde tråde, der måske er usynlige, men som får samfundet til at hænge sammen. De unge, der kommer her, bliver bundet ind i et særligt fællesskab, og de ting, de lærer, tager de med sig ud i den virkelige verden.

Demokratiet kommer ikke af sig selv. Civilsamfundets mulighed for at påvirke, hvad vores samfund er, er afgørende for, at demokratiet fungerer. Derfor er vores fineste opgave

at skabe mennesker, der engagerer sig i deres liv og i verden omkring sig som myndige samfundsborgere.

5 Hvornår lykkes det bedst?

I vores hverdag har vi mange forskellige demokratiske strukturer lagt ind, hvor vi ta ler med hinanden og afprøver måder at samar bejde på. Det lykkes bedst, når eleverne selv kommer med et problem, der skal håndteres, og vi sammen finder en vej frem. Så oplever eleverne, at de selv har indflydelse på, hvor dan de håndterer de problemer, der uundgåe ligt opstår, når mennesker er sammen.

5 Er der nogle udfordringer for højskolerne i den sammenhæng?

Mange unge er bange for at være uenige med hinanden, fordi de frygter, at det går ud over venskabet – men man kan godt være venner, selvom man er uenige. Det er altid udfordren de at danne fællesskaber, fordi vi bliver ramt på vores accept af andre og på vores forståelse af vores egen rolle i fællesskabet. Vi er forskel lige mennesker, og derfor tager det tid og hårdt arbejde at bygge et rum, hvor alle kan være. Men det er også det, der gør det givende.

5 Hvordan kan arbejdet på højskolerne udvikle sig de kommende år?

Højskolerne er ikke øde øer. Derfor er vi altid i et dynamisk sammenspil med den verden, vi er en del af. Der er ikke nogen, der kan spå om fremtiden, men jeg tror, det er vigtigt, at vi kan stoppe op, tænke os om og trække på vores historiske gods, når vi skal prøve at forstå det, vi kigger frem mod. J

6 Askov Højskole

Grundlagt i 1865.

Ligger i Askov mellem Kolding og Esbjerg.

”Man må lære at elske verden, før man kan ændre den”

Tobias Bornakke Bramsen, forstander på Grundtvigs Højskole

5 Hvordan mærker I den voksende usikkerhed i verden?

Når man arbejder med unge mennesker, arbej der man med deres verden og der, hvor de er. Derfor oplever vi tydeligt, at verden opleves mere farlig – men også, at de unge er blevet passet mere på og skærmer sig mere fra verden end tidligere. Fordi de ikke har mærket, at ver den godt kan være hård, uden at det behøver at slå dem hjem, er de mere tilbøjelige til at takke nej til ting og blive i deres komfortzone. Det er umiddelbart en god ting, fordi det viser, at det er blevet mere legitimt at mærke efter og sige nej – men det kan også kamme over, hvis man lukker af for verden.

5 Påvirker det jeres måde at indrette hverdagen på?

Det er noget, vi tænker ind i alle dele af under visningen. Vi opmuntrer vores elever til at turde ved at udfordre dem – og så fokuserer vi på, at de kommer ud i verden udenfor.

Vi er begyndt at sende vores elever på blaf-

5 Hvilken rolle kan højskolerne spille, når uroen i verden vokser?

Bertel Haarder skriver i sin seneste bog, at unge mennesker altid har vendt sig indad mod

sig selv med nysgerrighed. Højskolens opgave har altid været at vende dem ud mod verden

Højskolerne kan vise os verden på en ny måde. Det er nemt at forfalde til alt det grusomme og hårde, men når vi fokuserer på alt det smukke og skønne, der er lige omkring os, giver det håb. Ja, verden er blevet mere utryg, men vi har en forpligtelse til at vise nye generationer alt det gode, der stadig findes.

Hvornår lykkes det bedst?

Et gammelt Grundtvig-argument er, at man må lære at elske verden, før man kan ændre den. Jeg tror desværre, at vi har glemt at lære de unge den første del – men der er så utrolig mange spændende og gode ting og mennesker ude i verden. Den er slet ikke så farlig, som man kan komme til at tro. Højskolerne lykkes bedst, når vi ved at sende eleverne ud i verden viser dem netop det.

Er der nogle udfordringer for højskolerne i den sammenhæng?

Højskolerne har et paradoks, fordi vores elever køber et produkt. Det er en konstant balance på den ene side at passe på dem og lytte til deres grænser, mens vi på den anden side skal

skubbe til dem og insistere på, at de godt kan prøve ting, de ikke er helt trygge ved, fordi det er godt for dem.

Den nemme løsning ville være at give dem det, de vil have – men det er ikke det, de har brug for. Det er okay, hvis de går fra opholdet med nogle skrammer, hvis det bidrager til at danne dem. Det kan være svært at tiltrække elever og samtidig insistere på det ubehagelige. Det tror jeg, vi kommer til at bruge mere energi på de kommende år.

5 Hvordan kan arbejdet på højskolerne udvikle sig de kommende år?

Det ville være nærliggende for højskolerne at vende sig indad og skabe en boble, hvor alt er godt, men det er ikke vejen frem. Vi skal blive ved med at udfordre vores elever og åbne verden for dem på godt og ondt. J

6 Grundtvigs Højskole

Grundlagt i 1856. Ligger i Hillerød nord for København.

LYSET SLÅR BLINK OVER LIMFJORDEN

Onsdag 26. august

Kl. 13-14 Indkvartering

Kl. 14.00 Fælles kursusstart med velkomst, personaleintroduktion og kaffe

Kl. 15.00 Kursusintroduktion, introduktion til SeniorHøjskolen og omgivelserne

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Torsdag 27. august

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 13.30 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Fredag 28. august

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 13.30 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Lørdag 29. august

TEMADAG - TRO I ØST & VEST

Kl. 09.30 ”På sporet af verdens religioner” v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 14.00 Samtale-café v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Søndag 30. august

TEMADAG - TRO I ØST & VEST

Kl. 09.30 ”Hvad tror danskerne på?” v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 13.30 Ekskursion - Kristendom ved Vestkysten v/Janni Kjeldager Østergaard

Kl. 19.30 ”Efterkrigstidens sange i Højskolesangbogen” - Syng-med-koncert v/Jesper Vinther & Kristian Kabberbøl

Mandag 31 . august

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 13.30 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Tirsdag 1. september

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 13.30 Valgfag 1

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Onsdag 2. september

TEMADAG - THØGER LARSEN

Kl. 09.30 ”En digter under stjernerne” v/Martin Ravn Jensen

Kl. 14.00 Ekskursion i Thøgers fodspor - Lemvig Museum og Gjellerodde v/Martin Ravn Jensen

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Torsdag 3. september

Kl. 09.30 Valgfag 2

Kl. 13.30 Valgfag 2

Kl. 19.30 Koncert - Saxhits med Kaaberbøl & Vinther

Fredag 4. september

Kl. 09.30 Valgfag 1

Kl. 13.30 Valgfag 2

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Lørdag 5. september

TEMADAG - KUNST FRA IMPERIETS KANT

Kl. 09.30 ”Russisk kunst og kultur fra Peter den Store til Putin ” v/Niels Bjørn Wied

Kl. 14.00 Kunst fra kanten af det russiske imperium - Chagall, Klucis, Rothko v/Niels Bjørn Wied

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Søndag 6. september

Kl. 09.30 Heldagsekskursion

- Kloster Mølle, Mossøe & Knudsø, Ry v/Niels Bjørn Wied

Kl. 19.30 Aftenarrangement

Mandag 7. september

Kl. 09.30 ”Ønskesang fra Højskolesangbogen” v/Jesper Vinther & Martin Ravn Jensen

Kl. 14.00 ”Fortrydelsens alder

- erindring, længsel og humor” v/Flemming Nees

Kl. 18.00 Afslutningsmiddag

Tirsdag 8. september

Kl. 07.45 Morgenmad

Kl. 08.45 Fælles morgensamling og kursusafslutning

Kl. 09.20 Bus til Struer Station

VALGFAG 1

● Jyske fortællinger

● Nu er dagen fuld af sang

● Historiske Highlights

VALGFAG 2

● I Danmark er æ føj, der hår æ jæm’

● Kulturekspeditioner

● Musikken, der formede os

På kurset skal du vælge 2 af valgfagene ovenfor - 1 fra hver gruppe - og på den måde skræddersy dit helt eget højskoleophold.

EKSKURSIONER

Lemvig Museum Gjellerodde

Kristendom ved Vestkysten Kloster Mølle ved Mossøe Knudsø ved Ry

ARRANGEMENTER

Kaaberbøls saxofonhits Vestjysk Big Band

PRAKTISK OM KURSET

Kurset finder sted onsdag 26. aug - tirsdag 8. sept ’26 Kurset koster 8.650 kr. på dobbeltværelse. - Enkeltværelsestillæg 750 kr. Alle værelser er med eget bad og toilet. Prisen inkluderer fuld pension, undervisning, ekskursioner og vandmotion.

Tilmelding og program på tlf. 97 89 10 11 eller www.seniorhoejskolen.dk

Se alle de korte kurser for 2026 på vores hjemmeside og bliv inspireret!

”Højskolerne er ikke et terapirum – men de kan give os et sprog for frygten”

Simon Axø, på Testrup Højskole

5 Hvordan mærker I den voksende usikkerhed i verden?

Man kan godt mærke, at der er usikkerhed bå de inden- og udenrigspolitisk, og også på et højere plan, når det drejer sig om, hvor klo dens tilstand er på vej hen. Klimaet fylder for de unge, og der er store politiske kriser og kri ge, uanset hvor i verden man kigger hen. Det mærker vi både i samtaler med eleverne og i undervisningen, hvor de bearbejder virkelig heden i deres fag.

5 Hvad betyder det for jeres elever? Vores elever har mange forskellige måder at forholde sig til det på. Nogle engagerer sig ak tivt og politisk, mens andre går mere tænken de og undersøgende til værks. Vi har også ele ver, der resignerer og prøver at holde verden ud i strakt arm, fordi den er svær at forholde sig til.

5 Påvirker det jeres måde at indrette hverdagen på?

Nej, og det gør vi os umage for. Vi indretter skolen efter det, højskolerne er forpligtet på: oplysningsarbejdet. Det betyder, at vi skal reflektere over vores samtid og gå ind i den –men vi skal også kunne stille os uden for den. Hvis vi kun forholder os til nu og her, tror vi, at alt, vi oplever, er fuldstændig nyt. Men tidligere i vores historie har vi været vidne til lignende ting, og det skal vi minde eleverne om.

Scan QR-koden

og læs om vores sommerkurser

Højskolen er ikke et terapirum, og det er ikke vores opgave at fjerne de unges frygt eller usikkerhed. Det, vi kan gøre, er at give dem et fælles sprog til at tale om den med. På den måde kan vores individuelle erfaring og angst omdannes til noget, vi kan tale om sammen. Højskolerne har en dannende funktion i samfundet, der bygger på oplysning. De kan være med til at udvide vores horisont og forståelse for andet og mere end det, der handler om, hvordan jeg som individ når mine mål hurtigst muligt.

Hvornår lykkes det bedst?

Det gør det, når man får tændt en ild i elevernes øjne eller vakt en nysgerrighed, der giver mod på mere. Det er ikke så afgørende, om det er partipolitik, kunst eller idræt, der vækker begejstringen. Det vigtige er, at den er der, og at man kan tage den med sig, når man forlader

Er der nogle udfordringer for højskolerne i den sammenhæng?

I dag tænker vi mere individuelt, end vi gjorde for 20 år siden. Det er ikke elevernes skyld. Når man er blevet opdraget til konstant at evaluere sig selv, bliver evnen til at sætte sig selv til side udfordret. Men det er man nødt til, hvis man skal indgå i relationer med andre mennesker og forstå dem og den verden, man

Hvordan kan arbejdet på højskolerne udvikle sig de kommende år?

Højskolerne må ikke blive det sted, folk søger hen for hygge eller underholdning. Vi skal fortsat insistere på at fordybe os og forholde os til verden. Højskolerne bygger på, at mennesker før os har tænkt kloge ting om verden, vi stadig kan bruge i dag. Derfor skal vi huske at konsultere det, vi er rundet af. J

6 Testrup Højskole

Grundlagt i 1866.

Ligger i Mårslet uden for Aarhus.

Højskoleophold i sommerferien?

UGE 26: Løgstrup og kunsten

UGE 29: Hadsten Højskole Classic

Vælg mellem: Vild med dans, maleri, fællessang fra Højskolesangbogen, tegning og yoga meditation

UGE 31: Friluftsuge

Vælg mellem: Vandring, cykling, naturvandring og kreativt naturfoto

UGE 32: Hånd og ånd

Vælg mellem: Kurveflet i pil, keramik, trædrejning og træhåndværk, blomsterværksted og akvarel

TILBRING EN UGE PÅ HØJSKOLE

I HAVENS FORUNDERLIGE VERDEN

Er du havemenneske med stort H eller holder du bare at være omgivet af skønne, velduftende blomster og grønne planter? Måske har du blot få kvadratmeter udendørs som tjener som dit fristed fra hverdagens trummerum, men som du mangler inspiration til at gøre til din oase? På dette seks dages havekursus for seniorer, som er udarbejdet i samarbejde med Haveselskabet, er der masser af inspiration at hente for alle med grønne fingre – uanset om haven er stor, lille eller bare i en krukke.

KURSUSPROGRAM

SØNDAG DEN 16.8.

14.30 Ankomst og modtagelse

16.30 Velkomst og introduktion

19.30 Haver og sang med højskolelærerne

Thomas Bjerre og Casper Dalboe

MANDAG DEN 17.8.

10.00 Bæredygtig planteavl og små haver. Foredrag om indretning af små bæredygtige haver med Bente Mortensen, uddannet hortonom med speciale i planteproduktion og grøn planlægning.

14.00 Vælg imellem naturtræning med Gotvedinstruktør og højskolelærer Tine Laulund og krolf forstander Jesper Bertelsen. 15.30 Blomster og bier i sangskatten

Fællessang med højskolelærer

Klaus da Cunha

TIRSDAG DEN 18.8.

10.00-16.30 Heldagsudflugt. Vi besøger to åbne haver i Eskilstrup og Dahliagartneri i Grænge. Turguide: Casper Dalboe 19.30 SANS med Tine Laulund. I SANS træner vi hjernen med sang og dans.

ONSDAG DEN 19.8.

eller petanque med

med havedesigner

19.30 Design din have. Foredrag med havedesigner Bonnie Hall, bl.a. kendt fra DRprogrammet Søren Vesters Have. Hun fortæller om at skabe en moderne, smuk og praktisk have med særligt fokus på små haver.

højskolekursus

17. til 22. august

10.00 Bergs Fairytale Garden. Foredrag med Janus og Kåre, skaberne af en eksperimentende og nytænkende produktions- og besøgshave. 14.00 Vælg imellem naturtræning med Tine Laulund og krolf eller petanque med Jesper Bertelsen. med treretters menu

18.00 Festmiddag med treretters menu og underholdning

TORSDAG DEN 20.8.

10.00-16.30

10.00-16.30 Heldagsudflugt

Turen går til en japansk have i Bandholm. Dagen slutter hos en biavler.

Turguide: Casper Dalboe 19.30 Krukker og højbede. Foredrag med Karina 6 dages

Tilmeld dig på telefon 5413 6361 eller på hsmarielyst.dk

FREDAG DEN 21.8. 10.00 Dyrk dine egne bonsaitræer. Foredrag med Ole Clæfer fra Bonsaimuseet. Han fortæller om bonsai-træernes verden og giver praktisk instruktion i pasning af egne bonsaiplanter.

15.30 Stiklinger og ompotninger

Foredrag med Anette Rundstrøm fra udsigtshaven i Bandholm

19.30 Ølsmagning og drikkeviser med Klaus da Cunha

LØRDAG DEN 22.8.

8.00 Morgenmad og en sang 9.00 Afrejse

Turen går til en bonsaihave og en japansk have i Idestrup, og udsigtshaven i Bandholm. Dagen slutter hos en biavler.

Turguide: Casper Dalboe 19.30 Krukker og højbede. Foredrag med Karina Demuth, der har skrevet flere bøger om emnet.

Derfor skaber højskolen venskaber for livet: ”Man er på en eksistentiel rejse sammen”

Højskolevenskaber vokser sig ofte stærke efter opholdet. Det skyldes blandingen af en sårbar identitetsfase og de mange ”hverdagsmellemrum”, man deler i fællesskabet, lyder det fra filosof

R ik ke Christiansen christiansen@k.dk

Hvad er det, der gør nogle venskaber uundværlige?

Og hvorfor bliver de bånd, der knyttes på en højskole, ofte stærkere end andre relationer i livet?

Ifølge Jonas Holst er svaret en unik

Fire veninder

kombination af livssituation og et intensivt fællesskab. Han er filosof og idéhistoriker ved San Jorge Universitet i Spanien og har gennem flere år forsket i og skrevet bøger om venskabets natur.

Det er dog ikke alle, der glider direkte ind i de dybe relationer fra dag ét. For flere er den første tid præget af en overvældende usikkerhed.

Det kan føles som et chok pludselig at stå i et helt nyt miljø og skulle findes værdig af en flok fremmede.

Ifølge Jonas Holst er den følelse nærmest universel. Det store usikkerhedsmoment – spørgsmålet om, hvorvidt man falder til eller møder de rigtige –fylder meget, når man skal orientere sig blandt måske 100 nye ansigter. Men netop her ligger en vigtig lære, mener Jonas Holst: ”Man bliver ikke venner med alle, og det er heller ikke forventningen. Venskaber handler om at knytte forbindelser til nogle bestemte, uden at det nød-

”Fællesskabet betyder alting”:

har holdt sammen siden ungdomshøjskolen i 1965

De mødte hinanden som helt unge på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Siden har de hjulpet hinanden gennem livets store kriser og nyder nu pensionisttilværelsens ekstra tid sammen

reportage

Astrid Karen Lyngholm Johansen lyngholm@k.dk Ind ad vinduet skinner forårssolen, hvor kolde øl og sodavand pryder spisebordet. Omkring bordet sidder fire 76-årige kvinder, der har været veninder lige siden, de for første gang mødte hinanden på Ungdomshøjskolen ved Ribe. Det er over 60 år siden. I dag mødes de til frokost og gåtur hjemme hos Adeline Bennedsen i Bramming. De mødes for det meste tre gange om året. Veninderne husker tydeligt deres tid på højskole og sætter stor pris på det venskab, der førte med. ”Fællesskabet betyder alting,” siger Lise Clausen fra Arnum, mens Connie Thomsen fra Toftlund uddyber: ”Det giver livskvalitet at have sådanne sociale relationer.” De andre kvinder nikker bekræftende.

” Ja, hun kom dælme med alt det, der var hende. Kan I huske, da hun kom gående i den der kæmpe syntetiske pels?

ELLY PEDERSEN, TIDLIGERE HØJSKOLEELEV, OM VENINDEN LISE CLAUSEN

Ungdomshøjskolen ved Ribe var den første ungdomshøjskole i danmarkshistorien. Og kvinderne var med på det allerførste hold i 1965. De havde før sommerferien afsluttet 8. klasse. Gennem kvindernes 60 år lange venskab har der været op- og nedture i deres liv. Skilsmisse, dødsfald og andre store livskriser har ramt dem hver især.

”Det var en hård tid, da jeg blev skilt, men damerne lyttede til mig tale om det om og om igen, indtil jeg fik det bedre. De syntes ikke, jeg var belastende. Eller jeg mærkede det i hvert fald ikke,” fortæller Lise Clausen.

Connie Thomsen er enig og tilføjer: ”Jeg har også oplevet nogle svære ting i mit liv. Jeg mistede min datter, da hun var

0 De fire veninder var med på det allerførste hold på Ungdomshøjskolen ved Ribe i 1965. De har været venner lige siden og ses tre gange om året. nyhed

21 år. En dag vågnede hun bare ikke op igen. Det var en voldsom hård periode i mit liv, men det hjalp at snakke med damerne om det.”

Hun synes, det er vigtigt, at man i et venskab kender hinandens fortid. Og netop højskolevenskabet er for alle kvinderne et af de ældste venskaber i deres liv.

Side om side

De fire veninder har til dagens aftale hver især medbragt forskellige fotoalbum fra tiden på ungdomshøjskole. Albummene med de sort-hvide billeder breder sig over bordet blandt ølglassene. Snakken går lystigt, og kvinderne peger og beretter om minderne fra spisesalen og gangene med værelser, der stadig står tydeligt i deres erindringer.

Efter at have set de gamle billeder igennem spørger Adeline Bennedsen, om det ikke er tid til at strække benene. De beslutter, at turen skal gå hen til den nærmeste kirke, hvor hun sidder i menighedsrådet. Hun vil gerne vise veninderne de forskellige kunstværker og udstillinger, der er på kirkegården.

Lise Clausen har lidt problemer med hoften, så hun håber snart, at hun kan få en ny. Men indtil da må hun have hjælp af sin rollator, så hun kan komme af sted mod kirken. Connie Thomsen har fået ny hofte to gange, og det var ikke så

slemt, beroliger hun. På vejen beklager Lise Clausen sig lidt over sin rollator: Den ser ikke så smart ud på billeder.

”Hvis dronning Ingrid kunne gå med den, så kan du også!”, siger Elly Pedersen fra Toftlund hen over skulderen, da de traver af sted i samlet flok. Og så er der ikke mere at sige til det.

Fremme på kirkegården går kvinderne langsomt langs rækkerne med gravsteder, mens Adeline Bennedsen fortæller om kunstværkerne. Veninderne får bevæget sig gennem et par rækker, inden de naturligt vender retningen tilbage mod Adeline Bennedsens hus, hvor frokosten venter.

Æg i halve, rejer i skål og hjemmelavet tunsalat går på omgang, mens snakken om højskole og venskab flyder. Over rejemaden taler veninderne om, hvordan de husker deres forskellige roller i venindegruppen, da de gik på højskole.

”Adeline var den ordentlige,” lyder det fra Lise Clausen.

”Ja, hun var en pivskid. Hun turde ikke tage med til popbal,” siger Connie Thomsen med et glimt i øjet.

Veninderne er enige om, at Adeline Bennedsen ikke er den ordentlige mere.

”Vi er jo alle sammen faldet mere til ro,” siger Connie Thomsen, mens Lise Clausen tilføjer, at de jo ”lige skulle finde” sig selv.

Sidst vennegruppen mødtes, var de hjemme ved Elly Pedersen til brunch. Hvem de skal hjem til næste gang, ved de ikke, men det plejer at gå på runde. Engang mødtes kvinderne i en gruppe af fem, men desværre døde Hanne for omkring 10 år siden. Så nu er de kun fire.

Førhen havde de også deres mænd med til nogle af sammenkomsterne, men de kunne nu bedst lide at samles selv. Så den konstellation blev udfaset. Tre af kvinderne er med tiden også skilt. Connie Thomsen er dog blevet gift igen, og Elly Pedersen er stadig sammen med sin mand, Mogens, som hun har været gift med i mange år.

”Han er nu så sød,” lyder det fra kvinderne.

”Ja, det må man sige er godt valgt. Mogens er jo også håndværker, så han kan lidt af hvert,” siger Connie Thomsen med et grin.

Tid til hinanden

Da Lise Clausen fyldte 50 år, holdt hun en stor fest, hvor højskoleveninderne var med. Til festen holdt Adeline Bennedsen en tale med inspiration fra Jens Rosendals ”Du kom med alt det, der var dig”. Sangen mindede hende nemlig om relationen til Lise Clausen.

”Lise kom på højskole med alt det, der var hende,” fortæller Adeline Bennedsen, mens hun kigger over på Lise Clausen.

”Ja, hun kom dælme med alt det, der var hende. Kan I huske, da hun kom gående i den der kæmpe syntetiske pels?”, tilføjer Elly Pedersen kækt. Jo, det kan de andre godt huske.

Da veninderne gik på højskole i 1965, husker de, at der var andre normer for kvinder, end der er i dag. Men på højskolen støttede de hinanden i at sige deres meninger højt og turde skeje lidt ud.

”Min far var ikke altid så glad for, at jeg skulle sige min mening om det ene og det andet. Men med kvindernes støtte lærte jeg at give min mening til kende og fylde,” fortæller Connie Thomsen. Det er ikke kun til runde fødselsdage eller hjemme ved hinanden, at højskoleveninderne samles. Hvert år er de af sted på en forlænget weekend. De har blandt andet været i Berlin og i Nørre Nebel. I 2017 gik turen til Hamborg for blandt andet at opleve teaterforestillingen ”Mary Poppins”. Det var en af de bedste oplevelser, de har haft sammen, mener Lise Clausen.

vendigvis udelukker andre,” siger han. Når roen har lagt sig, opstår det, som gør højskolen unik. De fleste befinder sig i en fase, hvor de er ved at forme deres identitet, og det præger fællesskabet. ”De tager på højskole for at undersøge livet og blive klogere på sig selv – og de gør det sammen med andre. Det gør relationerne til en form for vital udforskning, hvor det betyder utrolig meget at få defineret, hvem man selv er i samspillet med andre,” fortæller Jonas Holst. Han beskriver det som en fælles eksistentiel rejse, hvor man deler alt det, der interesserer én.

”Man er aktive sammen, og det er faktisk selve definitionen på venskab: at man kommer sammen for at lære hinan-

den bedre at kende og udviser en stor gensidig interesse.”

Ud over de store spørgsmål fremhæver filosoffen hverdagsfællesskabet som en afgørende faktor. Det, at man deler ”hverdagens mellemrum” – måltiderne, de sene aftener og de små pauser – skaber et fundament, man ikke finder på andre skoler, hvor man går hver til sit efter timen.

Men de dybe relationer kræver tid for at kunne spire, og derfor er længden på opholdet afgørende.

”Gode venskaber skabes ikke på en weekend; det tager tid at udforske livet sammen med en anden. Derfor er de lange kurser så værdifulde, fordi de giver rum til, at tilliden og respekten kan vokse frem,” fortæller Jonas Holst.

”Venskaber handler om at knytte forbindelser til nogle bestemte, uden at det nødvendigvis udelukker andre.

JONAS HOLST, FILOSOF OG IDÉHISTORIKER

Hvad sker der så, når de fire eller otte måneder er slut, bilen kører væk fra gårdspladsen, og boblen brister? For mange er overgangen til hverdagen svær, og Jonas Holst påpeger, at venskaberne her træder ind i en ny, kritisk fase.

”Når man kommer ud i hverdagen med arbejde og andre forpligtelser, kræver det noget mere at vedligeholde det. Man skal faktisk genopbygge relationen lidt, fordi venskabet ofte er tæt knyttet til de fysiske rammer på skolen,” forklarer han.

Det kræver med andre ord en aktiv indsats at transformere højskolevenskabet til et hverdagsvenskab, der kan rumme, at man forandrer sig. Men fundamentet er lagt, siger Jonas Holst:

”Der ligger noget etisk i det gode venskab – at man viser hinanden tillid og respekt. Det betyder ikke, at man ikke kan blive skuffet over hinanden, men skuffelsen opstår netop, fordi der er en grundlæggende tillid til stede. Det kræver den tid, som højskolelivet tilbyder.” J

”Adeline havde jo lejet en lejlighed i Hamborg oven på et bordel,” tilføjer hun med et skævt smil. Det havde de alle grint lidt over.

Hvor turen går hen i år, er endnu ikke besluttet, men Adeline Bennedsen har bragt Herning på banen. De har et godt kulturtilbud, argumenterer hun.

Efter at kvinderne er gået på pension, har de fået mere tid til at tage på ture.

”Vi ventede jo til sidst bare på, at Con-

0 Veninderne har været på flere ture sammen. I dag spadserer de hen til den lokale kirke, hvor Adeline Bennedsen (billedet yderst til højre), sidder i menighedsrådet. Lise Clausen (tv.) er ligesom de andre pensionist. På billedet til højre studerer Connie Thomsen (th.) gamle fotoalbum sammen med Elly Pedersen. F OTOS: FRANK CILIUS

nie skulle gå på pension. Vi andre var jo allerede på efterløn,” siger Lise Clausen og tilføjer, at man jo har mere tid på hånden, når man ikke arbejder.

Tilbage, hvor det hele begyndte

I anledning af venindegruppens 60års jubilæum var kvinderne i januar på besøg hos Ungdomshøjskolen ved Ribe. Der, hvor det hele begyndte. På besøget var de rundt på hele skolen og

blev vist rundt af den nye forstander.

”Det var sjovt at se højskolen igen,” siger Elly Pedersen. Der var meget, som var lavet om, men spisesalen var den samme, husker Connie Thomsen. Under besøget på højskolen kom alle minderne frem hos kvinderne.

”Den specielle højskole-stemning, hvor fællesskabet er i fokus, ligger stadig i en. Den kom frem, da vi var derude,” siger Lise Clausen.

Selvom kvinderne har holdt sammen i over 60 år, er de ikke bange for, at de vokser fra hinanden. Det har de aldrig været.

”Det holder ved. Det er jeg ikke et sekund i tvivl om,” siger Connie Thomsen: ”Vi holder sammen, til vi ikke længere er her mere.” J

læs mere side 12

Højskolens venskaber ...

fortsat fra side 11

De nægtede at slippe nærheden fra den vestjyske mark. Nu vil de tage højskolen med hjem

Lærke, Mathilde og Sigrid mødte hinanden på Vestjyllands Højskole. I dag bor de sammen i et kollektiv i København –i et forsøg på at forlænge det fællesskab, de oplevede dér. Hvad er det, højskolevenskabet kan?

reportage

Rikke Christiansen christiansen@k.dk Når man træder ind ad hoveddøren til kollektivet på Haraldsgade i København, springer en dybrød trappeopgang i øjnene. Trappens væg til væg-tæppe slanger sig som en rød løber hele vejen op til lejligheden på næste etage, flankeret af en hær af brogede sko i entréen.

For enden af trappen venter Lærke Visti, Sigrid Lindegaard Eikard og Mathilde Ozmec, som alle smiler fra øre til øre, mens de byder indenfor i deres fælles base.

1 Mathilde Ozmec, Lærke Visti og Sigrid Lindegaard Eikard bor nu sammen i et kollektiv i Københavns nordvestkvarter. De søgte alle tre til højskolen for at finde venskaber, som de hver især håbede efterfølgende kunne lede til et kollektivfællesskab.

FOTOS: JOHANNE TEGLGÅRD OLSEN

”Det knirker og brager her,” konstaterer Sigrid Lindegaard Eikard med et grin. ”Lejligheden er gammel, ja, lidt slidt,” siger hun.

Sammen gik de på Vestjyllands Højskole i Ringkøbing i foråret 2024, og som de selv beskriver det, er kollektivet i Haraldsgade på mange måder et forsøg på at forlænge den tilstand, de befandt sig i dér. Mere fællesskab, mere nærhed –ganske enkelt mere af højskolen i hverdagen.

”Det var fedt hele tiden at have folk omkring sig. I begyndelsen i kollektivet var vi meget fokuserede på, hvordan fællesskabet skulle udfolde sig,” fortæller Lærke Visti.

Mathilde Ozmec tilføjer, hvordan de var meget optagede af, hvad fællesskaber kan.

”På højskolen er der mange små fællesskaber i det store fællesskab – køkkenhold, bogrupper og så videre. Man lærer at tage ansvar i et lille fællesskab og bliver en del af hinandens hverdag på en helt anden måde end med almindelige venskaber,” siger hun.

Men hvad er det egentlig, der er så særligt ved de bånd, der knyttes på landets højskoler? Og hvorfor er de ofte stærke nok til at overleve mødet med den virkelige verden?

Hvor højskolen aldrig er langt væk Lærke Visti er 22 år og læser til sygeplejerske, 23-årige Mathilde Ozmec arbejder med vådfiltning på et værksted, mens Sigrid Lindegaard Eikard på 23 år er ved at uddanne sig til urban landskabsingeniør på Skovskolen i Nordsjælland.

Solen forsøger at splitte skyerne ad og skinne ind i det salviegrønne køkkenalrum på Haraldsgade – rummet, der udgør husets hjerte.

På køleskabslågen er to forskellige surdejsopskrifter monteret med magneter fra internationale souvenirbutikker. Der hænger en flyer for Falun Dafa – en spirituel praksis med rødder i buddhistisk tradition – og ved siden af lågen en Hus Forbi-kalender.

’Wow, hun kommer helt alene og er så positiv og nysgerrig med det samme’,” fortæller Lærke Visti.

” På højskolen kan man være mere sig selv, fordi man er fri for hverdagens praktikaliteter. Man kommer ind under huden på hinanden, og det trækker man med ind i hverdagen bagefter

SIGRID LINDEGAARD EIKARD, TIDLIGERE HØJSKOLEELEV

Langs den ene væg strækker en reol sig fra gulv til loft fyldt med veganske kogebøger og højskolesangbøger, hvor deres navne stadig står skrevet i kanten. Snart får de også et klaver, fortæller de, så sangbøgerne for alvor kan komme i brug igen.

På bogreolen er bøger stablet i bunkevis: ”Kvinde kend din krop”, ”Kh Underlivet” og ”Krydderurter i haven” lyder nogle af titlerne, mens en hjemmetegnet plakat med budskabet ”Social økologisk revolution” hænger på væggen.

Men lige her, rundt om køkkenbordet i Haraldsgade, er minderne fra Vestjylland aldrig langt væk.

Sigrid Lindegaard Eikard husker især Lærke Visti som en ”farverig” skikkelse, der ikke var bange for at tage plads:

”Du snakkede meget om menstruation, og du holdt endda et oplæg om naturlig prævention på kvindernes kampdag,” griner hun og tilføjer, at det gjorde et stort indtryk på hende, at man bare kunne gøre den slags.

Lærke Visti husker til gengæld tydeligt det øjeblik, hvor Mathilde Ozmec første gang trådte ind i deres verden.

Hun stod alene i forhallens avishjørne med sine kufferter, en måned efter de andre var begyndt. ”Jeg tænkte bare:

”Jeg kan huske, at jeg hurtigt bed mærke i Sigrid. Du virkede bare ekstremt løsningsorienteret og var god til at samle folk helt fra begyndelsen. Der var en meget god energi omkring dig, og du var med til at arrangere mange fælles ting,” siger Mathilde Ozmec. Sammen påpeger de, hvordan Vestjyllands Højskole er notorisk kendt for at tiltrække mennesker, der vil fællesskabet. Og deres Vestjylland-kollektiv er da heller ikke det eneste af slagsen; kvinderne kender til en håndfuld andre, spredt ud på forskellige årgange. Det ligger i ånden, måske i skolens renommé, siger de, men de oplever også, at højskolefænomenet i sig selv er en finurlig tidslomme, som skaber særlige venskaber. ”Det handler meget om værdier. Selvom folk er forskellige, vælger man ofte en højskole ud fra sine grundværdier. Vestjylland er en progressiv bæredygtighedshøjskole, og det betyder, at vi har et fælles fundament og livssyn, som vi bygger videre på,” fortæller Lærke Visti. Man er væk fra sin vante hverdag og skal ikke forholde sig til meget andet end at være til stede. Og det skaber en særlig åbenhed over for mennesker, man måske ikke normalt ville henvende sig til, forklarer Sigrid Lindegaard Eikard.

Mathilde Ozmec husker, hvordan de oplevede hinanden på en meget ægte måde helt fra den første tid, og venskaberne opstod naturligt, fordi de så hinanden i alle slags situationer:

”Man investerer sig selv meget mere på en højskole. Man lægger al sin energi ét sted, og fordi man rent fysisk er placeret midt ude på en mark, begynder man at tænke højt sammen på en anden måde,” siger Mathilde Ozmec.

Kvindernes refleksioner kredser om, hvordan man på en højskole lever livet sammen frem for at berette om det; man er vidner til hinandens hverdag på godt og ondt.

Det bringer mennesker tæt sammen, og måske er det i virkeligheden dét, de gerne vil bevare efter opholdet.

”Man lærer hinandens rutiner at kende helt ned i detaljen – morgenrutiner, dagsrutiner, og hvad man gør, når man keder sig – mens man også lærer hinandens reaktionsmønstre at kende,” fortæller Lærke Visti.

Et fællesskab for livet?

Adskillige gange er det ordet ”autenticitet”, der går igen, når de tre skal be-

skrive styrken ved højskolevenskabet. ”På højskolen kan man være mere sig selv, fordi man er fri for hverdagens praktikaliteter. Man kommer ind under huden på hinanden, og det trækker man med ind i hverdagen bagefter,” siger Sigrid Lindegaard Eikard, mens Mathilde Ozmec supplerer:

”Man er i en ’boble’, fordi man møder hinanden som fremmede og pludselig deler hverdagen. Man bliver nøgen og ærlig over for hinanden – når man er træt, syg eller bare har brug for hjælp,” forklarer hun.

Stemningen er jovial, latteren ulmer konstant lige under overfladen, og et enkelt spørgsmål eller en indskudt bemærkning er nok til at udløse en synkroniseret kaskade af grin.

Selvom de virker umådeligt tætte, fortæller de, at det var projektet om at finde et sted at bo sammen, der forenede dem. Allerede inden opholdets begyndelse vidste de hver især, at de ville finde nogen at flytte i et kollektiv med. ”Men det var først der, vi fandt hinanden. Vi begyndte at kigge efter en lejlighed omkring marts, og vi fandt den her faktisk kun en uge før, opholdet sluttede,” husker Lærke Visti. Kollektivets dna trækker da også klare tråde til deres tid i Vestjylland; de spiser aftensmad sammen hver mandag og holder husmøde hver tredje uge. Og så har de taget den gode kommunikation med sig videre, som de husker den fra højskolen.

”På højskolen havde vi bogrupper, hvor man for eksempel havde en ’checkin-runde’. Den type dialogbaserede værktøjer tog vi med os,” siger Mathilde Ozmec.

Lærke Visti nikker og tilføjer: ”Ja, vi er ret gode til at snakke om, hvordan man har en dialog. Hvis man ikke synes, den bliver ført på en konstruktiv måde, er vi også gode til at snakke om det, være lyttende og gå dybt ned i det.” Det gør ikke bare hverdagen dynamisk, men også rummelig, påpeger Lærke Visti: ”Vi har en stor forståelse for, hvor vi hver især er følelsesmæssigt. Man kan tappe ind i hinandens energi med det samme. Da jeg for eksempel slog op med min kæreste, kunne jeg bare skrive til Sigrid, om hun ikke ville komme op på mit værelse, så snart hun kom hjem.”

Men hvad med ”forlængelsen”, når livet, som det så ofte har det med at gøre i de formative år, bringer dem ad forskellige veje?

”Vi er meget bevidste om, at det her måske ikke er for evigt ...,” begynder Sigrid Lindegaard Eikard.

”Er det ikke?,” udbryder Lærke Visti med et smil, mens de alle fniser i kor, og fortsætter:

”Vi har talt om, at det kunne være fedt at flytte ud af byen på et tidspunkt. Det kunne være dejligt at bevare det her fællesskab, selv når vi bliver ældre. Måske kunne man flytte ud på en gård sammen og dele livet der, hvis man en dag stifter familie.” J

2 I Haraldsgade er det sociale liv ikke noget, der skal findes i en kalender ugevis i forvejen. For de tre kvinder er værdien af kollektivet de uplanlagte stunder i køkkenet, hvor en tilfældig kaffepause efter arbejde bliver til dybe samtaler. De nyder at leve livet side om side i nuet.

Flere nedfælder deres erindringer: ”Det

skal være hele sandheden”

På Liselund Højskole lærer kursisterne at omdanne barndomsminder og svære oplevelser til litteratur. Kurset afspejler en stigende interesse for at skrive om eget liv, siger ekspert reportage

Frederik Schiøtt Mortensen og Camilla Nielsen f.mortensen@k.dk, cnielsen@k.dk

Det fyger rundt med historier i det lyse, højloftede lokale på Liselund Højskole i Slagelse. Fælleslæsningen til ”Skriv dit liv”kurset er i fuld gang. Kursisten Harriet Johansen – en kvinde med kort gråt hår iført en rød striktrøje – har valgt at skrive et af sine minder om til en sang. Mens en kvinde tager plads ved keyboardet, får alle 15 kursister uddelt sangteksten. Alle rejser sig op, og til melodien af ”Jeg en gård mig bygge vil” begynder de på første vers af Harriets sang:

”I et lille hus vi bor / På et hjørne af vor jord / Vi har alt, hvad vi behøver / Og hvis ej, så det vi ”køver” / Men vi skal blot huske på / Om vi plads kan til det få.”

Da sangen er færdig, og kursusleder Hanne Probst Rasmussen har knyttet et par rosende ord til Harriets tekst, er det tid til næste kursist.

”Skal vi tage noget mere oplæsning?”, spørger kursuslederen ud i lokalet. Den næste oplæser har omsat barndomsminder til haiku-digte – en traditionel japansk digtform med 17 stavelser på tre linjer. De

” Fordi unge mennesker i dag er så udsatte, udfordrede og diagnoseramte, ønsker flere af kursisterne at sætte et spejl op for deres børn og børnebørn og fortælle, hvordan de selv klarede de bump på vejen, der hører til at være menneske.

HANNE PROBST RASMUSSEN, KURSUSLEDER

handler om at sidde i sandkassen som barn og spise regnorme. Mellem strikketøj og notesblokke sidder de andre deltagere og lytter koncentreret til teksten.

En af kursisterne er 83-årige Peter Rolsdorf fra Frederiksberg, der som pensionist har fået tid til at beskæftige sig med sine erindringer.

”Det er spændende at huske på de mange forskellige oplevelser, jeg har haft gennem livet. Det skal være hele sandheden – også de ubehagelige ting. Det handler også om at få ryddet op i sit liv,” fortæller han.

Han begyndte at skrive sine livsoplevelser ned for et par år siden og har indtil nu skrevet omkring 100 sider om de 24 første år af sit liv. Peter Rolsdorf meldte sig til kurset, fordi han gerne ville møde andre, der deler interessen for at skrive om deres liv.

I løbet af seniorkurset ”Skriv dit liv” har de 15 deltagere – hvoraf de fleste er mellem 60 og 80 år – arbejdet med talrige skriveøvelser, der skal vække deres minder og give dem struktur, så de kan skrive deres erindringer ned. I dag er deres sidste hele dag på højskolen, inden de i morgen siger farvel til de idylliske omgivelser i Antvorskov Banke i Slagelse.

En bred, folkelig tendens

Interessen for kurset har været stigende de seneste år, fortæller kursusleder Hanne Probst Rasmussen. Hun har ledet kurset ”Skriv dit liv” i de fire år, hun har undervist på højskolen. For halvandet år siden var der venteliste på kurset for første gang – og det har der været lige siden.

Der er særligt to årsager til den voksende interesse, mener Hanne Probst Rasmussen.

”Uroen i verden har gjort, at mange lukker sig om det nære, og der er noget helende i at erindre, fortælle og fordybe sig i skriveprocessen,” siger kursuslederen:

”Og fordi unge mennesker i dag er så udsatte, udfordrede og diagnoseramte, ønsker flere af kursisterne at sætte et spejl op for deres børn og børnebørn og fortælle, hvordan de selv klarede de bump på vejen, der hører til at være menneske.”

Det er ikke kun på Liselund Højskole, at det er blevet mere udbredt at skrive om sit liv, fortæller ph.d. ved Københavns Universitet Stine Grønbæk Jensen, der har forsket i livshistorier og indsamling af erindringer.

0 Tina Lehmann Laurberg fik stress efter at have arbejdet på et plejehjem i 12 år. Nu skriver hun autofiktion om sine oplevelser på plejehjemmet.

0 Kursuslærer Hanne Probst Rasmussen står i spidsen for ”Skriv dit liv”-kurset på Liselund Højskole.

tendens, hvor ’almindelige’ mennesker kaster sig over tastaturet.”

Stine Grønbæk Jensen genkender billedet af, at den ydre uro driver os mod det nære, og at det for ældre mennesker ofte handler om at give sin fortælling videre til børn og børnebørn.

”En livshistorie indeholder også meget livsholdning og moral. Det kan være en fortælling om, at ’I vores familie giver vi ikke op,’ eller ’her er vi ordentlige mennesker’,” siger Stine Grønbæk Jensen.

Hun peger også på, at sociale medier har gjort det mere naturligt at dele personlige historier, og at skrivning kan hjælpe mennesker med at bearbejde svære oplevelser. Hun ser også, at det kan have et politisk potentiale, når marginaliserede stemmer, eksempelvis tidligere børnehjemsbørn, skriver deres historie.

”Og så har selvbiografiske forfattere som Annie Ernaux, Édouard Louis og Karl Ove Knausgård været med til at vise, hvordan man kan bruge sit eget liv som råstof,” siger hun.

I det lyse lokale på Liselund Højskole ligger der talrige bøger spredt ud på et bord. ”Farskibet” af Glenn Bech og ”Den sønderjyske farm” af Erling Jepsen er to eksempler på bøger, som bruges som inspiration til kursisternes skrivning. På andre borde er der spredt gamle sorthvide portrætter og forskellige nipsting som et rødt stearinlys, et plaster og en femdollarseddel. Genstandene skal bruges til at vække minder og sætte gang i skriveprocessen.

Peter Rolsdorf har ingen børn eller børnebørn, så han skriver primært for sin egen skyld. Han har dog lavet en aftale med Københavns Stadsarkiv, som gerne vil modtage hans tekster. Og selvom de første 100 sider allerede er blevet nedfældet om hans liv, har han ingen planer om at stoppe foreløbig. ”Jeg er jo så gammel nu, at jeg må se, hvor langt jeg når. Jeg fortsætter, så længe jeg kan,” siger han.

Og nu er det blevet hans tur til at dele sine tekster med de andre kursister. Peter Rolsdorf sidder foran sin pc og begynder at læse op. Først kommer han ind på dengang, han oplevede et mislykket vaccinationsforsøg som barn. Efterfølgende fortæller han om, da hans sanglærer i skolen stak ham en lussing, og derefter om sine første kærestebreve.

Da Peter Rolsdorf skal til at fortælle anekdoten, om dengang hans skolekammerater trak hans bukser ned, bryder Hanne Probst Rasmussen ind:

”Det skal være sidste afsnit nu,” siger hun med et smil.

Skrivning som bearbejdelse af stress

En af dem, der sidder og lytter til oplæsningen, er 66-årige Tina Lehmann Laurberg. Hun har arbejdet på et plejehjem i Hillerød i 12 år, og her ligger årsagen til, at hun begyndte at skrive.

SYNG SPIS OG SNAK

16 højskoler over hele landet inviterer til fællessang, spisning og gode samtaler

SYNG, SPIS OG SNAK – NATUREN SOM FOLKESAG

Højskolernes grønne fællessangsindsats: Over hele landet mødes mennesker på tværs af generationer og levede liv for at synge, spise og snakke med naturen som omdrejningspunkt. Kom og vær med!

Bornholms Højskole

Brenderup Højskole

Den Rytmiske Højskole

Den Skandinaviske Højskole

Gerlev Idrætshøjskole

Grundtvigs Højskole

Højskolen Snoghøj

Kalø Højskole

Løgumkloster Højskole

Odder Højskole

Rønde Højskole

Silkeborg Højskole

Struer Højskole

Uldum Højskole

Ungdomshøjskolen ved Ribe

OPDATERET PROGRAM HER hojskolesangbogen.dk/arrangementer

Vestjyllands Højskole

... Flere nedfælder deres erindringer ...

”Det begyndte med, at jeg gik ned med stress og stoppede med at arbejde. Bagefter havde jeg brug for at finde ud af, hvorfor jeg blev stresset. Efterfølgende begyndte stressen at fylde mindre, og det blev vigtigere for mig at fortælle om beboerne. Jeg vil gerne fortælle, hvordan det er at være på et plejehjem. Både de gode og dårlige historier,” fortæller Tina Lehmann Laurberg.

På Liselund Højskole har Tina Lehmann Laurberg lært, hvordan hun skal flette de mange forskellige historier sammen til en sammenhængende historie. Kursusleder Hanne Probst Rasmussen har givet god feedback, og skriveøvelserne har været gavnlige.

En af Tinas historier har fået titlen ”Frida med rollatoren”. Teksten er delvis sand og delvis fiktion og handler om plejehjemsbeboeren Frida, der ser sig selv som en lederskikkelse på plejehjemmet. Tina læser op fra sin tekst:

”Hun nærmest smider rollatoren foran sig. Og følger efter på små, selvsikre troldeben. Hun er frisk – også i sit eget selvbillede. Og allerede fra starten har hun været afdelingens talskvinde. Det er klart, at hun indimellem får konkurrence, når der flytter en ny ind, der også har været vant til at være den, der tog ordet op. Men enhver, der vover at tage kampen op med Frida, får både kam til sit hår og kamp til stregen.”

”Du har gang i et rasende interessant projekt, og du har en meget stor fantasi,” siger Hanne Probst Rasmussen til Tina Lehmann Laurberg, da hun har læst teksten op. Selvom produktet ikke er færdigt endnu, har skriveopholdet alligevel givet Tina Lehmann Laurberg blod på tanden.

”Historierne har ligget stille et par år, og nu har jeg fået det los, jeg havde brug for, for at komme videre. Det fede slutmål ville være,

0 Skrivekurset på Liselund Højskole varer en uge, og kursisterne bliver både kastet ud i skriveøvelser, der blandt andet kan være at skrive på baggrund af fysiske genstande, og fælles oplæsning, hvor de giver hinanden feedback. FOTO: CLAUS BECH

hvis det blev til en bog. Hvis det ikke gør det, skriver jeg bare, fordi jeg synes, det er sjovt,” siger hun.

Ligesom at se en film om sit eget liv Spejder man lidt rundt i det lyse lokale, hvor oplæsningen er i gang, får man hurtigt øje på manden med det gråsprængte hår og de postkasserøde seler. Han hedder Jan Bernischka Syversen, bor i Gentofte og er 69 år. Han har haft et liv, der er anderledes end de flestes.

Hans far var sømand og kaptajn i det daværende shippingfirma ØK (Østasiatisk Kompagni) og var ofte væk fire måneder ad gangen. Allerede som 15-årig fik Jan Bernischka Syversen lov til at tage med på togter i Europa og Østen.

I begyndelsen blot som passager. ”Men der gik ikke en uge, før jeg blev spurgt, om jeg ville være koksmat, som er kokkens højre hånd. Der var jeg så i fem måneder på et skib, der sejlede til Indien, Pakistan, Bangladesh og så videre. Jeg havde kun en eneste fridag på den tur. Mandskabet skulle jo have noget at spise hele tiden,” fortæller han.

Jan Bernischka Syversen har siden folkeskoletiden syntes, at han var elendig til at skrive. Han havde heller ikke lyst til at læse sin første tekst op for de andre kursister, da han fandt den ”pinligt dårlig”.

”Derfor begyndte jeg verbalt at fortælle højt. Ikke det, jeg havde skrevet, men det, jeg ville skrive om. Jeg fandt ud af, at de andre syntes, det var rigtig godt. Så jeg har lært at

begynde med det verbale, og så optager jeg det bagefter,” fortæller han.

Den tidligere koksmat med de røde seler har ikke nogen forventninger til, hvem der skal læse hans tekster. Han har heller ikke noget erklæret mål om, hvor meget han skal nå at skrive, mens han er på Liselund Højskole. Det handler udelukkende om at få nye redskaber og inspiration til skriveprocessen.

For Jan Bernischka Syversen er det vigtigt at skrive sine mange erindringer ned for at få et overblik over sit liv. Han fortæller, hvordan han nu er nået til et sted i sit liv, hvor han er begyndt at kigge mere tilbage.

”Jeg har en forfærdelig masse historier fra min barndom og ungdom, som jeg gerne vil have ned på skrift,” siger han. ”I bund og grund er det ligesom at se en film om sit eget liv.” J

6 Sådan skriver du om dit liv

Skriv fra hjertet. Glem i begyndelsen alt om kronologi og skriv i mindre afsnit/fragmenter. Skriv ved hjælp af billeder, minder og skriveøvelser.

Skriv sammen med andre og afprøv dine tekster i et skrivefællesskab, det giver energi. Vær tålmodig. At skrive er et håndværk –du bliver bedre, for hver dag der går. Glem alt om, at det fra begyndelsen skal være korrekt – du kan altid redigere senere. Når du er klar – skab struktur med tidsrammer, mindmaps, kapitler og giv teksten sammenhæng.

K ILDE: HANNE PROBST RASMUSSEN

Højskoleophold med rejse til Japan

Rønshoved Højskole står for klassisk dannelse, hvor du sammensætter dit eget skema uden at være bundet til en linje. Her kan du på samme dag blive klogere på filosofi, verdenshistorie og keramik og spille volleyball om aftenen.

Højskolen ligger i de smukkeste omgivelser hvor der er højt til himlen og plads til ro, samtaler og fordybelse.

På efterårsholdet rejser vi til Japan. En studietur, der åbner døren til en kultur og historie, som er vidt forskellig fra vores egen. Undervejs møder vi unge japanere, der – ligesom os – står midt i livet med håb, spørgsmål og drømme for fremtiden.

Denne rejse er inkluderet i den almindelige pris på dit højskoleophold.

Du kan starte d. 17. august eller d. 7. september (3-10 mdr)

Velkommen til Danmarks smukkest belliggende højskole, hvor du møder andre aktive og positive seniorer, der ønsker flere vinkler på livet, på sig selv og på hinanden. Det sker i en munter, venlig og musikalsk atmosfære, og der er kurser for enhver smag. Du er naturligvis hjertelig velkommen alene, men overvej at dele oplevelsen med en god ven, kæreste, ægtefælle eller et familiemedlem. Hvis I bor sammen på dobbeltværelse, får I også rabat. Vi glæder os til at se jer.

Højskole ved vandkanten

6 dage - kr. 5.950,En uge, hvor vi dykker ned i alt det, havet repræsenterer, for at forstå os selv og vores historie. Velkommen ombord!

Mød bl.a. skipper på Togtet på DR, Karin Steen Steffensen, chefbiolog i Tænketanken Hav, Mads Christoffersen samt professor, ph.d. i biologi og tidl. medlem af Klimarådet, Katherine Richardson.

katalog 2026-27

Kurser 1. halvår 2027 - bestil nu!

over kurser 1. halvår 2027. Læs mere om kurserne og bestil plads nu på

i Japans

eleverne sig

Inspireret af Danmark har Yoko Okuda åbnet en højskole i Japan, hvor eleverne får tid til at reflektere over fremtiden og øve sig på at formulere deres egne holdninger

Lauritz Korfix Schultz kultur@k.dk

I det japanske buddhisttempel står en trækiste uden låg foret med tyndt silkestof. En enkelt dansk og fem japanske højskoleelever sidder på store rektangulære puder i en rundkreds omkring den. En

munk klædt i bronzebrune gevandter synger messende på japansk, mens han repetitivt slår på en klokke, så hans messen lyder som en summende drone. Vi befinder os i templet Hou-on ji i Haibara, Nara-provinsen sydvest for Tokyo, i Japan, næsten 9000 kilometer væk fra Danmark.

En ung japansk kvindelig elev er den første, der skal forestille sig sin egen død. Hun bevæger sig langsomt ned i kisten. To af de andre elever lægger sirligt låget på, da hun har fun-

det sig til rette, hvorefter de to små luger over hovedet lukkes. En tredje elev vender et timeglas, så de fem minutter, eleven i kisten skal tilbringe i mørket, kan begynde. ”Når man forestiller sig sin egen død, skaber det samtidig tanker om, hvordan man gerne vil leve sit liv,” hvisker Yoko Okuda til mig, mens vi betragter seancen.

Højskoledrømme til sommer?

Ugekursus for nysgerrige mennesker med globalt udsyn

6. -12. juli 2026 Den Internationale Højskole Helsingør ipc@ipc.dk . 49213361

Ned i kroppen - ud i verden

Vi skal stampe, danse, synge, spille og bevæge os ned i kroppen og ud i verden!

Mærk hvad der sker med kroppen og sindet, når du giver dig hen til verdensmusik, dans, improvisation og bevægelse.

Den danske sangskat

Med Højskolesangbogen som omdrejningspunkt skal vi udforske den skønne danske sangskat.

Kurset ledes af tidligere forstander og medlem af højskolesangbogsudvalget, Søren Launbjerg.

Tid til te

Historier om handelskrige, kulturmøder og stolte traditioner.

Teen formede kolonitidens verdenskort og blev en global økonomisk drivkraft.

For dig der elsker en god kop te og har lyst til at smage på verdens nuancer.

...

På en højskole i Japans bjerge ...

fortsat fra side 18

Hun har selv været højskoleelev i Danmark og er stifter af og forstander på Tenkawa Village Højskole, der i dag er på ekskursion til templet. Selvom vi er langt væk fra Danmark og omgivelserne unægteligt er meget japanske i form af bjerge og templer, er denne undervisning alligevel inspireret af de timer, Yoko Okuda selv deltog i, da hun gik på højskole i Danmark. ”Efter øvelsen skal eleverne fortælle hinanden om, hvordan det føltes at ligge i kisten,” tilføjer hun og påpeger, at det er for at træne dem i at formulere deres egen mening, hvilket er en sjældenhed i det japanske uddannelsessystem.

”På højskoler i Danmark blev jeg betaget af den stemning, hvor alle frit kan udtrykke deres mening og tænke over deres fremtid. Det er svært for mange her i Japan, så i undervisningen forsøger jeg hele tiden at skabe et rum, hvor mine japanske elever kan sige, hvad de mener og reflektere over, hvilket liv de gerne vil have,” siger den japanske højskoleforstander, der nu har været i Danmark syv gange for at samle inspiration til sit japanske højskoleprojekt.

Dialog og ingen lærebøger

Tenkawa Village Højskole er en af den lille håndfuld skoler, der på det seneste er skudt op i Japan inspireret af danske højskoler. Med Yoko Okuda som hovedunderviser og en række gæstelærere fra lokalområdet i Nara ikke så langt fra Osaka og Kyoto kan man gå på danskinspireret højskole på kurser af en uges varighed, hvor undervisningen står i stor kontrast til traditionel japansk skolegang, der er præget af udenadslære og læreren som ubetinget autoritet: ”I stedet for at læreren står og forelæser, er undervisningen interaktiv og eksamensfri. Eleverne lærer gennem dialog i stedet for lærebøger og med fokus på emner, der interesserer én. Lærere og elever lærer sammen på lige fod som på en dansk højskole,” siger Yoko Okuda.

21-årige Cecillia Grankvist, der er den eneste danske elev på ugekurset, mener også, at Tenkawa Village Højskole er meget dansk, selvom den ligger i Asien: ”Yoko har taget den danske højskoleånd med sig tilbage til Japan. I går lavede vi bål og sang sange, og i dag øver vi os på at dø. Der bliver sat tid af til at tænke seriøst over livet. Det føles meget dansk og højskoleagtigt, selvom rammerne er så japanske,” siger

4 I templet Hou-on ji i Nara-provinsen omkring 400 km sydvest for Tokyo (billedet yderst tv.) skal eleverne ligge fem minutter i en silkeforet kiste (tv.) for at forholde sig til deres egen død.

Yoko Okuda (siddende nummer fire fra venstre på billedet herunder) er stifter af og forstander for Tenkawa Village Højskole og har været i Danmark syv gange for at samle inspiration til sit højskoleprojekt.

Efter opholdet i kisten skal de japanske højskoleelever skriftligt reflektere over oplevelsen (billedet nederst) og siden dele deres tanker med de andre.

hun denne efterårsdag i slutnijngen af 2025, hvor Kristeligt Dagblad er på besøg.

Højskolen som samfundsmodel

For eleverne på Tenkawa Village Højskole handler aktiviteter som bålhygge og dødsøvelser ikke kun om personlig udvikling. Yoko Okudas mål er også, at seancerne bliver en del af en større samfundsforandring. Og netop at afsætte tid til at reflektere er afgørende for Japans fremtid, mener den japanske højskoleforstander. Det østasiatiske land er nået til et punkt, hvor der må ske markante forandringer i bestræbelserne på at styrke demokratiet og folks velbefindende, forklarer hun. Samtidig trænger japanere til bedre balance mellem arbejdsog privatlivet, selvom landets premierminister, Sanae Takaichi, der tiltrådte i efteråret, har været ude med meldinger om, at befolkningens arbejdsmoral er blevet for slap.

Højskoler i Japan inspireret af Danmark kan få afgørende betydning i forhold til at skabe et rum, hvor der er plads til refleksion og pause, forklarer Yoko Okuda: ”Da jeg kom tilbage til Japan efter mit første højskoleophold, vidste jeg, hvor vigtig en rolle højskoler kunne spille i

”

I Japan står vi ved en lige så afgørende skillevej, som Danmark gjorde, da I gik fra enevælde til demokrati.

YOKO OKUDA, STIFTER AF OG FORSTANDER PÅ TENKAWA VILLAGE HØJSKOLE

det japanske samfund. Jeg ser det som mit ansvar at give videre til mine landsmænd,” siger hun og fortsætter:

”I Japan står vi ved en lige så afgørende skillevej, som Danmark gjorde, da I gik fra enevælde til demokrati, omtrent samtidig med at den første højskole så dagens lys.”

Ligesom det danske samfund var under voldsom forandring, da den første højskole åbnede i Rødding i 1844, mener Okuda, at mange unge japanere ønsker et andet samfund fri af stress og med plads til at ytre sin mening. Den inspiration til et nyt samfund henter de unge japanere ikke kun i Japan, men i særdeleshed også på danske højskoler, forklarer Okuda og henviser til, at interessen for dansk højskoletradition kun er voksende. Ifølge DR udgjorde japanere 167 ud af 872 udenlandske højskoleelever i foråret 2024 og er dermed den største udenlandske elevgruppe.

Japansk demokrati

Japanernes voksende interesse for danske højskoler bekræfter Cecillia Grankvist, der selv er kæreste med en japansk mand, hun mødte på en højskole i Danmark.

”Mange japanere vil gerne deltage i demokratiske processer, men har ringe muligheder for at udfolde sig,” siger hun med henvisning til, at unge ikke kan blive opstillingsberettiget som politikere, før de er fyldt 25 år for at blive valgt til underhuset, mens det er 30 år for overhuset.

”For de japanere, der ikke tager til Danmark, giver Tenkawa Village Højskole mulighed for at reflektere både over sig selv, men også over, hvordan de vil deltage i det japanske demokrati, hvilket ikke er mit indtryk, at skolen normalt efterlader meget plads til,” siger hun og vender blikket mod kisten.

Efter fem intense minutter rinder sandet i timeglasset ud. Munkens messen har længe fyldt rummet, men nu aftager hans slag på klokken, ligesom hans stemme bliver lavere og lavere. Yoko Okuda og en elev fjerner låget fra kisten, og den unge japanske kvinde rejser sig langsomt og kravler ud af kisten. Hendes øjne blinker og er let røde af gråd, som om verden ser anderledes ud end for fem minutter siden. Nu skal hun først skriftligt reflektere over minutterne i kisten og siden dele sine tanker med Cecillia Grankvist, Yoko Okuda og de andre elever. Det er måske det første skridt mod et Japan, hvor unge kan sige deres mening, forme deres egen fremtid og dermed styrke det japanske demokrati. J

Kunst Håndværk Design

Højskole for alle

Bliv en del af

Bliv en del af

Gram Højskoles nærvær og fællesskab, hvor vi sammen skaber minderne og glæden.

Gram Højskoles nærvær og fællesskab, hvor vi sammen skaber minderne og glæden.

Højskolen tilbyder kreative værksteder og almene højskolefag - uanset om du vælger et langt eller kort kursus. Vælg f.eks. tekstil, keramik eller gastronomi, for ikke at nævne strik, fotografi, krop & bevægelse eller grafisk tryk m.m.

Højskolen tilbyder noget for alle - om du er interesseret i et langt ophold, med fokus på Gastronomi, Tekstil eller Keramik eller et ugekursus indenfor blandt andet Hækling, Aktive seniorer, Strik, Cykelkursus m.m..

Tilmeld dig og læs mere på www.Gramhojskole.dk

www.gramhojskole.dk

” Her har håndarbejdet ens fulde opmærksomhed i en uge.

”Når man kommer her, får det at strikke en helt ny dimension”

På fire år er antallet af ugekurser på højskolerne inden for kreative fag som syning, keramik og billedkunst vokset med 60 procent. På Skals Højskole tilbydes kursisterne et afbræk fra hverdagen og en kilde til ny inspiration reportage

Emilie Hvid Rasmussen erasmussen@k.dk

I et lokale på Skals Højskole er et hold kursister i gang med at strikke farveprøver og udfylde logbøger med blade og mos, garn og notater. Bagerst i lokalet står et bord fyldt med garnnøgler i alle regnbuens farver, hvor kursisterne på skift går op og leder efter et i den helt rette nuance.

På ugekurset, der hedder ”Colorstudy for hand knitters” (Farvestudie for håndstrikkere) og ledes af den hollandske gæsteunderviser Loret Karman, handler det ikke om at lære at slå masker op eller strikke efter bestemte teknikker, men om interaktionen mellem farver i strik. ”Når man kommer her, får det at strikke en helt ny dimension. Det bliver til et håndværk, som man kan arbejde med og forstå på nye måder. Det her med farverne er også et helt nyt lag, der åbner sig. Det er virkelig inspirerende,” siger 58-årige Hanne Ebbesen fra Rudkøbing, der er kommet på højskolen igennem 10 år.

Hun og de øvrige kursister har blandt andet fået uddelt billeder, som de skulle inddele i 32 felter, for derefter at finde 32 garnnøgler i forskellige farver, der passede til. Det samme har de gjort med blade og mos indsamlet i højskolens have. Det handler om at øve øjet i at se nuancerne i farver og eksperimentere med forskellige farvesammensætninger.

”Hele min tankegang omkring farver har ændret sig. Det er utroligt, hvor mange forskellige farver og kombinationer der er,” siger 56-årige Kristin Helga Olafsdottir, der er rejst til Skals fra Island for at deltage i det engelsksprogede kursus.

Hun har strikket så længe, hun kan huske, men i modsætning til Hanne Ebbesen er det første gang, hun deltager i et kursus på Skals Højskole. Hun tilmeldte sig, fordi hun gerne ville fordybe sig i et håndarbejde i nogle rammer, hvor man er fritaget fra hverdagens pligter som madlavning og tøjvask.

”Her har håndarbejdet ens fulde opmærksomhed i en uge,” siger Kristin Helga Olafsdottir.

Eksplosion i kurser

Udbuddet af ugekurser inden for kreative fag som syning, keramik og skulptur er i øjeblikket rekordhøjt. Mens der i 2022 blev udbudt 121 korte kurser inden for kunsthåndværk på højskolerne, er antallet steget til 196 i 2026, og fagene har i 2026 sneget sig med i top ti over de mest populære fagtyper på højskolernes korte kurser.

På Skals Højskole lidt uden for Viborg i Midtjylland er de kreative fag dog ikke nogen ny opfindelse. Højskolen blev oprettet i 1868 og fungerede indtil 1959 som højskole og håndværkerskole. Fra 1959 blev skolen drevet som en privat håndarbejdsskole, og i dag er skolen igen en folkehøjskole med et stort udbud af fag inden for design og håndarbejde.

Fra det håndvævede gulvtæppe på lærerværelset med farveinspiration fra områdets røn og kornmarker til puderne i opholdsrummet, der er vævet, strikket, hæklet og håndtrykt af skolens gæsteundervisere, er det tydeligt, at højskolen er et sted, der værner om håndarbejdets teknikker og tradition.

2 Billedet modsatte side: På kurset ”Æsker og broderi” lærer kursisterne at bygge æsker efter bogbindermetoden. Blandt dagens projekter er en æske til et barnebarn, et smykkeskrin og et ringbind til noder.

2 Den hollandske gæsteunderviser Loret Karman har sit eget strikkeakademi i Amsterdam og underviser på Skals Højskole minimum en uge om året. På hendes kursus i år skal kursisterne blandt andet lære at overføre mønstre og motiver fra virkeligheden til strik.

1 Kursisterne på kurset ”Colorstudy for hand knitters” udfylder logbøger med blade og mos, de har indsamlet omkring højskolen, garn og notater. Kurset handler om at træne øjets blik for farver og farvesammensætninger.

6 De mest søgte fag blandt folkehøjskolernes korte kurser i 2026

1. Naturen – 325 fag

2. Sang – 283 fag

3. Fortællinger – 282 fag

4. Kulturhistorie – 271 fag

5. Musik – 257 fag

6. Lokalhistorie – 223 fag

7. Historie – 213 fag

8. Sundhed – 210 fag

9. Kunst – 200 fag

10. Kunsthåndværk – 196 fag

KILDE: FOLKEHØJSKOLERNES FORENING

”Huset skal inspirere,” siger Helle Mogensen, der har været forstander på højskolen siden 2004.

Spørger man hende, er der ingen tvivl om, at der i disse år er en fornyet interesse for håndarbejde i mange forskellige afskygninger.

”Da jeg var ung studerende i 80’erne, strik-

kede folk i undervisningen. I 90’erne forsvandt det fuldstændig, og dengang spærrede jeg øjnene op, hvis der for eksempel var én, der sad og strikkede i toget. Men nu er det igen alle vegne,” siger hun og tilføjer:

”Det går lidt i bølger. Når vi kommer lidt for langt væk fra det, opstår der en voldsom interesse for at lære det igen, og det er nok der, vi er nu.”

Højskolen har altid haft stor succes med sine korte kurser, siger forstanderen, men inden for de seneste år har højskolen alligevel skruet op for antallet af kurser, og man oplever så stor efterspørgsel, at der er ventelister på mange af kurserne. Der er tilmed kommet flere yngre kursister, selvom der fortsat er flertal af midaldrende og ældre på ugekurserne.

”De ældre vil også gerne forfine deres teknikker. Måske kan de allerede strikke, men så vil de gerne have nogle fif, så det, de laver, bliver ekstra lækkert. Eller lære at sy, så det passer til deres krop. De vil gerne lære noget mere og bygge oven på det, de allerede kan,” siger Helle Mogensen.

Fordybelse og fællesskab

Mens der bliver sludret og fulgt med over skulderen i strikkelokalet, er stemningen koncentreret og intens i det lokale, hvor kursisterne på ugekurset ”Æsker og broderi” er i gang med at skære karton og at lime og brodere. Efter frokost skal de på udflugt, og derfor er der rift om at få hjælp fra underviseren Mette

Danielsen den sidste halve time inden frokost. Med brillerne nede på næsen og arbejdslampen trukket helt ned til sit arbejde er 69-årige Lilly Mathiassen fra Viborg i gang med at brodere barnebarnet Ingrids navn omgivet af Mariehønen Evigglad og Søren Snegl. Broderiet skal beklæde en æske, som hun vil forære barnebarnet.

”Æsken var svær. Man skal regne og være enormt nøjagtig. Hvis du måler to millimeter forkert, går det i vasken,” fortæller Lilly Mathiassen, der blev lokket med på kurset af sin veninde og er blevet overrasket over, hvor godt alle kvinderne på kurset klinger sammen.

”Det behøver bestemt ikke at være sidste gang, og jeg vil i hvert fald fortsætte med at lave æsker derhjemme. Jeg har et barnebarn mere, som jeg også gerne vil lave en æske til,” siger hun.

På den anden side af bordet sidder 44-årige Helle Vilhelmsen fra Sorø, der har lavet æsker, siden hun var 12 år gammel. I dag er hun i gang med en æske til sit værktøj, og derudover arbejder hun både på et smykkeskrin med guldbroderi til sin datter og et ringbind til sine noder.

”Jeg kan godt lide, at jeg kan skabe mit eget udtryk. Jeg kan designe mit eget personlige ringbind til mine noder i de farver, jeg gerne vil have, og jeg kan lave en æske til mit værktøj i lige de mål, jeg gerne vil have,” siger hun. Selvom hun har styr på de grundlæggende teknikker og sagtens kunne lave æsker derhjemme, tilføjer højskolens rammer en masse ekstra til oplevelsen. Ud over at man lærer en masse nye teknikker, er der det gode selskab, fællessangen – og velbehaget ved at få serveret tre måltider mad om dagen.

”Jeg kan fordybe mig i den kreative proces på en måde, som jeg ikke har tid til derhjemme, hvor jeg har travlt med alt muligt andet,” siger Helle Vilhelmsen, imens de øvrige kursister er sivet ud af lokalet, og æsker og broderimotiver er blevet efterladt, fordi frokosten står klar.

I telefonernes fravær

Tilbage i strikkelokalet gelejder underviseren Loret Karman kursisterne videre i dagens program. Efter at de på kursets første dage har nørdet farvesammensætninger, skal der nu bygges et nyt lag på.

”Nu ved I alle, hvordan det er at kigge på farverne i et billede. Fra i morgen skal vi også kigge på mønstre,” siger Loret Karman. Kvinderne sysler videre med garn og notesbøger, imens Loret Karman viser en række billeder frem af mønstre fra den virkelige verden, der er blevet overført til strik. Trumfkortet er et halstørklæde med to strikkede fortolkninger af maleren Vincent van Goghs selvportræt fra 1887. Kursisterne finder begejstret deres ellers hengemte mobiltelefoner frem for at fotografere underviseren med halstørklædet om halsen. At telefonerne nærmest glimrer ved deres fravær på skolen, ser forstander Helle Mogensen som en mulig del af forklaringen på håndarbejdets og højskolens popularitet.

”Telefoner fylder ikke særlig meget her hos os, for hvis man sidder med noget mellem hænderne, kan man ikke samtidig sidde med sin telefon,” siger hun.

På højskolen er der altid flere forskellige hold i gang samtidig, og forstanderen håber, at kursisterne i løbet af deres ophold får inspiration til at give sig i kast med nye håndarbejdsformer. Desuden bliver kursisterne på ugekurset blandet med eleverne på de lange, halvårlige kurser til morgensamling, foredrag og spisning, hvilket giver anledning til at udveksle erfaringer og lade sig inspirere af hinanden på tværs af generationer. Højskolen er altså mere end et aftenskolekursus.

”Her er man sammen på en anden måde og kommer til at interessere sig for andre mennesker,” siger Helle Mogensen. ”Og man er sammen på tværs af generationer. Det er en gave mere til håndarbejdet.” J

Fra Svendborg til Thy: Nye højskoler vokser frem over hele landet

Det kræver driftige mennesker at stifte en højskole, for processen er en langvarig affære. Men i en polariseret tid vinder højskoleværdierne frem, og ifølge Folkehøjskolernes Forening er omkring syv højskoler på vej baggrund

Sofie Stendell Milde og Emilie Hvid Rasmussen milde@k.dk, erasmussen@k.dk

For tre år siden drog 49-årige Malene Agerholm på et ugekursus på højskole med sin 97-årige farmor. Det var en anledning til at være sammen på tværs af generationer og samles om deres fælles forkærlighed for litteratur. Ved kursets ende havde ugen sat så stort et præg, at hun spurgte kursuslederen, hvad det kræver at ”lave” højskole, altså med henblik på det at være underviser. Kursuslederen misforstod og svarede i stedet på, hvordan man helt praktisk bygger en højskole op fra bunden. Men svaret viste sig alligevel at være det helt rigtige. Kort tid efter tog Malene Agerholm, der er tidligere fri- og efterskolelærer, men i dag arbejder som konsulent og projektleder i Folkekirkens Skoletjeneste på Syd- og Midtfyn, første skridt mod at stifte Svendborgsund Højskole.

Idéen i Svendborg er én blandt flere, for over hele landet er der en stigende interesse for at grundlægge nye højskoler. Det fortæller chefkonsulent i Folkehøjskolernes Forening Jakob Mejlhede Nielsen. Han har kendskab til omkring syv højskoler under etablering, og ifølge foreningen er det i den høje ende af, hvad man normalt ser.

”Mange danskere mener, at den politiske polarisering, sammenhængskraften og måden, vi taler sammen på, er udfordret. Både i Danmark og i resten af verden. At mødes og tale sammen på tværs af forskelligheder er en del af højskolens værdigrundlag, og jeg tror, det er en af grundene til, at vi oplever en stor interesse i at oprette nye højskoler,” siger Jakob Mejlhede Nielsen.

Han nævner også, at der i de seneste år har været en stigende andel af befolkningen, der tager på højskolekurser. Og derfor melder flere højskoler udsolgt på både lange og korte kurser. Malene Agerholm og Annette Vilhelmsen, som nogle måske vil huske som forhenværende formand for SF og minister, er to ud af otte medlemmer, der udgør bestyrelsen bag Svendborgsund Højskole. Da Kristeligt Dagblad møder dem i Svendborg, er initiativet vokset til en skolekreds på knap 200 medlemmer og en klar vision for skolens værdigrundlag. De mangler bare bygningen. Noget, der ikke er helt lige til at skaffe.

3 Svendborgsund Højskole har været undervejs i tre år. Annette Vilhelmsen (tv.) og Malene Agerholm er nogle af drivkræfterne bag højskolen.

FO TO: TIM KILDEBORG JENSEN

Det er en længerevarende proces at stifte en højskole. Eller en folkehøjskole, som er den juridisk korrekte betegnelse, når først skolen er en selvejende institution, der er godkendt til at modtage statstilskud. Titlen ”højskole” er i princippet ikke beskyttet og kan bruges uden statslig godkendelse.

Ifølge Folkehøjskolernes Forening kan det meget vel tage fem år at få alle tilladelser på plads. Derfor er tålmodighed ikke bare en dyd, men et vilkår i processen.

På Svendborgsund Højskole har de for eksempel fundet, hvad de beskriver som deres drømmebygning. Men først skal projektbeskrivelsen oprettes og dernæst godkendes af Kulturministeriet. Det skaber et kapløb med tiden, for i mellemtiden risikerer de, at bygningen tildeles nogle andre. Af samme årsag holder bestyrelsen kortene tæt ind til kroppen og vil helst ikke ud med, hvilken bygning de har i kikkerten.

Men det er ikke kun mursten, der driller. Jakob Mejlhede Nielsen forklarer, at der i processen er to gennemgående benspænd, som ofte

” Folk i Svendborg omtaler det som ”vores højskole”. Folk har allerede udvist interesse for at være både frivillige og kursister, og der er også nogle, der har tilbudt at være pedel, yogalærer og en, der kan sætte gamle vinduer i stand eller undervise i akvarel.

ANNETTE VILHELMSEN, MEDLEM AF BESTYRELSEN FOR SVENDBORGSUND HØJSKOLE

får nye højskoler til at dreje nøglen om. Første bump er at få stablet en selvejende institution på benene med en stabil økonomi. Andet bump er kursisterne og eleverne.

”Det kan godt være, at man har en god idé, og at bygningerne funge rer. Men det kan være svært for en nyetableret højskole at skaffe elever ne, der jo får det hele til at løbe rundt,” siger Jakob Mejlhede Nielsen.

Landsby i landsbyen Udfordringer er sjældent ens. Mens bestyrelsen i Svendborg håber på at få rammerne på plads, er knu derne imidlertid nogle andre for et højskoleprojekt i det nordvestlige Jylland.

For også i Thy, knap 300 kilometer fra Svendborg, spirer drømmen om en ny høj skole. Idéen begyndte at tage form sidste år i august, da nogle forhenværende eftersko lelokaler i Nordthy blev sat til salg. Kort tid efter mødtes Alexander Meng med en grup pe lokale for at diskutere, hvordan lokaler ne kunne bruges. Den 36-årige formidler på Jammerbugt Bibliotek havde i mange år haft en drøm om at grundlægge en højskole, og på mø det blev de derfor eni ge om, at tiden måske netop var moden til et sådant projekt.

fortsætter side 26

N O R D I S K L I T T E R A T U R

O G K U N S T

PÅ R Ø N D E H Ø J S KO L E

Underviser:

Anne Valbjørn Odgaard

Læs mere og se detaljeret program her

En uge med fordybelse, inspiration og gode samtaler - og en oplagt mulighed for at blive klogere på nordisk kultur

Pris fra 3.245 kr.

Nordisk litteratur og kunst

Uge 31

27. juli - 31. juli 2026

Tag med på en inspirerende rejse ind i nordisk litteratur og kunst på Rønde Højskole.

På kurset møder du stærke fortællinger fra blandt andre islandske og finske forfattere og får indblik i kunsten, kulturen og de historier, der er formet af Nordens natur, myter og historie.

Samtidig oplever du højskolelivet med fællessang, foredrag, udflugter til kunstmuseer og hyggeligt samvær i smukke omgivelser.

Med gæsteforedrag af Kim Blæsbjerg og Nina Smith.

Skolevej 2, 8410 Rønde, Tlf. nr.: 86371955

E-mail: post@rhe.dk

4 Højskolen i Thy skal placeres i de naturskønne omgivelser i det nordvestlige Jylland, hvor blandt andet Bulbjerg, Danmarks eneste fuglefjeld, findes.

FOTO: MARIA MENG SMEDEMARK

... Fra Svendborg til Thy ...

fortsat fra side 24

”Vi vil være en landsby i landsbyen. Både værdimæssigt og praktisk, for højskolen skal skabe et sammenhold, hvor vi kan samle folk og få masser af voksne mennesker tilbage til Thy. Det vil være et kæmpe bidrag til området, fordi her mangler mennesker i min alder,” siger Alexan-

Siden de første møder i august er der blevet oprettet en støtteforening med en bestyrelse, hvor Alexander Meng er formand. Derudover har omkring 60 lokale tilsluttet sig foreningen som medlemmer. Processen har ligesom i Svendborg indtil videre handlet om at opbygge et økonomisk fundament og søge penge gennem fonde og sponsorater, hvilket er en prioritet for foreningen, inden de vil søge statstilskud. Men der er også blevet lagt kræfter i at skabe opmærksomhed om projektet gennem noget så lavpraktisk som ”at tale med en masse mennesker”, siger Alexander Meng. Derudover har foreningen arbejdet på at finde en fælles vision for højskolen. Hvilket ikke har været helt uden udfordringer.

”Når man er flere mennesker, der alle vil noget og skal samarbejde, er det jo altid en udfordring at finde ud af, hvor man gerne vil hen,” siger Alexander Meng. I dag har foreningen dog lagt sig fast på tre kerneværdier: natur, kreativitet og sundhed. Ifølge Alexander Meng håber de på, at støtteforeningen på længere sigt vil kunne blive til en højskole med egenkapital, hvis tilslutnin-

Nye svar på gamle værdier

Der findes 70 godkendte folkehøjskoler i Danmark. De er alt fra fagspecialiserede højskoler til seniorhøjskoler, og institutionerne bygger på mange af de samme højskoleværdier, som højskolen i Svendborg skal dannes omkring. Idéen bag Svendborgsund Højskole er derudover, at den skal kredse om seniorerne, mens indholdet og rammerne er inkluderende for alle aldersgrupper. Hvis alt går efter planen, kan kursister tilmelde sig ugekurser, der er indrettet efter Svendborgsund Højskoles tre ben: bæredygtighed og natur, krop og ånd og nordisk samhørighed. Særligt sidstnævnte bliver højskolens eget flag på Månen, fortæller Annette Vilhelmsen, der er næstformand for Foreningen Norden.

” Der er en kløft i, hvem der tager på højskole. Vi vil gerne forsøge at skabe nogle rammer, der kan tiltrække de 30-50-årige.

ALEXANDER MENG, FORPERSON FOR STØTTEFORENINGEN HØJSKOLEN THY

”I en verden i opbrud har vi i Norden en fælles forståelse og en demokratisk tilgang til verden. Det er alt det, vi ligner hinanden på, men også det, vi kan lære af hinanden.”

Hvis alt går som planlagt, vil den nordiske samhørighed skinne tydeligt igennem i højskolens kurser.

”Det kan være at lære om samerne eller at tage på tur til Finnmarken. Det er nordisk musik, litteratur, kunst og natur,” tilføjer Annette Vilhelmsen.

Også i Thy ser Alexander Meng, at højskolen kan bidrage til noget nyt i det danske højskolelandskab. Mens de unge fylder de lange kurser og de ældre på seniorhøjskolerne, glimrer den midaldrende generation ved sit fravær.

”Der er en kløft i, hvem der tager på højskole. Vi vil gerne forsøge at skabe nogle rammer, der kan tiltrække de 30-50-årige,” siger Alexander Meng. Udfordringen er ofte familielivet, og derfor tænker gruppen i Thy også i familiekurser med henblik på at tilbyde pasningstilbud ved siden af skolen.

Fællesskabets hjem

Jakob Mejlhede Nielsen fra Folkehøjskolernes Forening tøver et øjeblik og griner så, da han

skal svare på, hvilken slags menneske der kaster sig over den store opgave, som det er at skabe en højskole fra bunden.

”Det er et sjovt spørgsmål. Jeg vil tro, at det må være nogle driftige mennesker, der gerne vil noget, der er større end dem selv,” siger han. Beskrivelsen passer godt på både Alexander Meng i Thy og på bestyrelsen bag Svendborgsund Højskole. Begge højskoler er blevet til et fælles projekt, en slags kollektiv drøm, der har vakt en begejstret energi i lokalsamfundene. ”Folk i Svendborg omtaler det som ”vores højskole”. Folk har allerede udvist interesse for at være både frivillige og kursister, og der er også nogle, der har tilbudt at være pedel, yogalærer og en, der kan sætte gamle vinduer i stand eller undervise i akvarel,” siger Annette Vilhelmsen.

I Thy er de lokale også begejstrede for planerne om en højskole, fortæller Alexander Meng.

”De har reageret fantastisk positivt. I sådan et lille lokalsamfund skal folk lige se en an, når man fremlægger planer som den her. Men når de finder ud af, at vi er lokale, er der ikke andet end opbakning.”

Allerede til sommer skal planerne om højskolen i Thy stå deres første test. Foreningen vil afholde en række tredageskurser i de lejede lokaler for at finde ud af, om der er opbakning til kurserne.

”Det kommer til at kræve masser af knofedt og arbejde i løbet af foråret og sommeren. Men vi er en del til at løfte opgaven, og vi tror på, at det kan lade sig gøre,” siger Alexander Meng og tilføjer, at foreningen har en god dialog med ejerne bag den gamle efterskoles lokaler. Forhåbentligt vil det med tiden blive muligt at købe dem.

Også hos Svendborgsund Højskoles bestyrelse er optimismen stor, mens de håber på at overtage drømmebygningen i nærmeste fremtid. Og med opbakningen fra skolekredsen og en bestyrelse med højt til loftet håber Malene Agerholm at kunne indfri et helt særligt løfte: ”Vi har lovet min farmor, at vi bliver ved, indtil det lykkes. Det er også det første, hun spørger til, når vi snakker sammen: ’Hvordan går det med højskolen?’,” siger Malene Agerholm.

Der er ikke en deadline for, hvornår højskolen skal være køreklar. Men de håber, at den kan være på benene i 2028, og indtil da planlægger bestyrelsen at arrangere nogle højskoledage, for hvem der end måtte have lyst til at deltage. Simpelthen fordi de – ligesom i Thy –bare ikke kan vente. J

Uge 25

Vandringer i Vestjyl land

Keramik

Strik & strik

Tegning og maleri

Uge 26

Højskolesangbogen

Skriv dit liv Broderi

Tegning og maleri

SOMMER PÅ VESTJYLLANDS HØJSKOLE

Uge 27 og 28

F amilieuger

Uge 29

Salsa – cubansk dans, musik og sang

Uge 30

Keramik

Windsurfing

Dans, så du sveder

Korsang

Uge 31

A rgentinsk t ango

Uge 32

Regenerative

eksperimenter og permakultur

Vestjysk camino

Yoga

Det ærlige portrætfotografi

Plantefarvning

Uge 33

Sy din egen g arderobe

Selvforsyning

Tiny house-byggeri

Uge 34

100 % Højskole

Værdifuldt affald – skab smykker og tasker

På cykel i Vestjylland

Pileflet og flettekultur

TILMELD DIG PÅ VESTJYLLANDSHOJSKOLE.DK

På vores sommerku rser får du tid og plads til at fordybe dig og bliver en del af et levende fællesskab.

Vi arbejder med hænder og krop, tanker, sanser og stemmer – og giver plads til både skaberkraft, livskraft og nye perspektiver.

”Hvad gør man bedst med al sin tid, når man går på pension?”

Højskolekurser om overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv er populære. På Brandbjerg Højskole mødtes et hold mennesker med det formål at blive klogere på livet og den tredje alder

reportage

Astrid Karen Lyngholm Johansen lyngholm@k.dk

Små notesbøger og papirer ligger rundt på bordene blandt halvfyldte kaffekopper. Bagerst i rummet står tavler med stikord som ”livshjul”, ”natur” og ”arbejde”. På Brandbjerg Højskole mellem Jelling og Vejle danner den gamle herregårdsbygning denne uge i marts ramme om kurset ”Skab resten af dit liv”, hvor omkring 30 kursister deltager. Den tredje alder er på programmet hos en del højskoler landet over, og kurserne trækker mange seniorer til sig. Blandt andet havde Gram Højskole samme uge i marts et lignende kursus under navnet ”Livet efter arbejdslivet”. Og Højskolen Marielyst havde i februar kurset ”Fra arbejdsliv til seniorliv”. På Brandbjerg Højskole er ugekurserne ”Skab resten af dit liv” stort set altid udsolgte, fortæller kursusleder Kristian-Alberto Lykke Cobos. Det gælder således allerede nu for to af de tre kurser, der er planlagt det kommende efterår. På kurset kan deltagerne blive klogere på deres liv og på deres drømme for fremtiden. Det

3 66-årige Klaus Nørgaard Andersen og de øvrige kursister øver sig i at gætte og med hånden at markere, hvor følelserne sidder hos deres makker.

FOTO: MICHAEL DROST-HANSEN

sker med særligt øje på arbejdsliv og på det pensionistliv, der enten venter, eller som man måske allerede står i. Kristeligt Dagblad besøger højskolen om tirsdagen, som er kursets anden dag.

Efter morgensamling fordeler deltagerne sig ud på to hold. Det ene hold tager til workshop om livet, mens det andet hold skal blive klogere på kroppen. Efter middagstid bytter de.

I herregårdsbygningen er det livet, der er i fokus. 64-årige Flemming Madsen underviser i, hvordan man bedst indretter sit liv, og hvordan man får prioriteret de ting, som er vigtige for en.

Det er tid til dagens første øvelse, livshjulet. En øvelse, som skal give deltagerne overblik over deres liv og gøre dem bevidste om, hvilke ting der fylder. I arbejdet med livshjulet skal de svare på spørgsmål om blandt andet arbejdsliv, netværk, familie og fritid.

”Kig på spørgsmålene og prøv at give hvert

tandhjul i dit liv en karakter fra 1 til 10, hvor 10 er det højst opnåelige. Se på, hvad der fylder i dit liv lige nu,” siger Flemming Madsen, mens han deler papirerne ud.

Han bevæger sig rundt mellem bordene, mens han spørger deltagerne:

”Hvad kan egentlig være svært ved arbejdslivet, eller hvad bekymrer jer i overgangen til pensionisttilværelsen?”.

”Jeg er tryghedssøgende. Jeg ved, hvad jeg har, men ikke hvad jeg får,” svarer en deltager hurtigt.

”Mine kolleger snakker jo meget om Arnepensionen, men jeg aner ikke noget om det. Jeg vil gerne blive klogere på det og finde ud af, om jeg også kan komme på den og hvordan,” lyder det fra Allan Jørgensen på 64 år.

En anden deltager, 67-årige Marianne Helms Thorsøe, byder også ind:

”Jeg synes ikke, vores samfund giver os lov til at stå af, når vi har brug for det.”

2 Marianne Helms Thorsøe på 67 år gør sig mange tanker om sin pensionisttilværelse, der så småt venter rundt om hjørnet.

F OTO: MICHAEL DROST-HANSEN

Flemming Madsen nikker anerkendende. Han har undervist på Brandbjerg Højskoles ugekurser i 15 år. Han fortæller, at deltagerne på ”Skab resten af dit liv” for det meste er mellem sidst i 50’erne og 70 år, og så er de optaget af seniorlivet og dets muligheder, men også udfordringer.

”Mange oplever usikkerhed over for pensionslivet. De er i tvivl om, hvad det rigtige er at gøre. Målet med kurset er at få deltagerne til at reflektere over deres tilværelse. Om der er nogle ting, der skal ændres. Skal familien prioriteres højere? Hvad er frustrerende på arbejdet? Og hvor lang tid vil jeg fortsætte med at arbejde?”, uddyber han.

Samtaler om livshjul I herregårdsbygningen har deltagerne placeret sig i små grupper. Ved hjælp af personlige samtaler får deltagerne udfyldt livshjulet, som de tegner på en planche. På den måde bliver det tydeligt, hvilke områder i deres liv der fylder mest, og hvilke der måske ikke gør. I en af grupperne sidder Marianne Helms Thorsøe, der i mange år har arbejdet som daginstitutionsleder og nu som pædagog i samme daginstitution for børn med multihandicap. Hun har meldt sig på kurset, fordi hun gerne vil blive klogere på pensionstilværelsen.

”Jeg arbejder stadig, men gør mig samtidig tanker om overgangen til pensionistlivet. Jeg er endnu ikke helt afklaret med, hvornår det skal være,” fortæller hun.

Livshjulet har fået hende til at indse, at arbejde lige nu fylder mere end tid med familien. Det skal der laves om på.

”Jeg er overrasket over, hvor tæt det kommer på. Vi har virkelig åbnet for vores personlige liv og om de overvejelser, vi gør os om balancen mellem blandt andet familieliv og arbejdsliv. Jeg har i hvert fald fundet ud af, at jeg gerne vil bruge mere tid sammen med mine tre børn og børnebørn,” siger hun.

fortsætter side 30

Dyk ned i fællesskabet og mærk højskoleånden

Vores ugekurser samler mennesker i alle aldre om sang, samtale og nye perspektiver – alt sammen komprimeret ned til en uge.

UGE

Cirkulær beklædning

UGE

og kulturvandringer

Keramikgiv leret liv

Søhøjlandet på mountainbike

Er lyset for de lærde blot

Tilmeld dig og læs mere om sommerkurserne på vores hjemmeside

Keramiklær at dreje

Smykkekursus

PÅSKETILBUD

Tilmelddigiuge14,15eller16og få500kr.irabatpåditkursus. Skriv“KD2026”underbemærkninger

... ”Hvad gør man bedst med al sin tid ...

fortsat fra side 28

Marianne Helms Thorsøe kan godt bekymre sig en smule over udsigterne til at gå på pension:

”Jeg er bekymret for at stoppe med at arbejde og lidt bange for at få sat for mange skibe i søen. For hvad gør man bedst med al sin tid, når man går på pension?”.

Hun ved, at hun gerne vil bruge en masse tid i naturen og på at uddanne sig som vandreinstruktør. Kulturlivet i København, som hun bor tæt på, er også noget, som hun håber at få udnyttet.

Tanken om at vinke farvel til et langt og godt arbejdsliv påvirker Marianne Helms Thorsøe. Hun bor alene og er meget socialt forbundet med sine kolleger.

”Mine kolleger er en gave. Og så har jeg altid defineret mig selv gennem mit arbejde, så det er angstprovokerende at skulle stoppe med det,” siger hun.

Kroppen i centrum

På den anden side af spisesalen er det andet hold i fuld sving med at slå hjernen fra og bevæge sig ned i kroppen. Her er gulvet dækket af lilla yogamåtter, der former sig i en cirkel rundt om underviser Daniel Rosendahl. Hans undervisning har til formål at få kursisterne til at slippe tankerne og sætte kroppen i fokus, så de lærer at mærke kroppens signaler.

I yogamåtternes fodender ligger blanke papirer og en kuglepen, der endnu ikke er taget i brug.

”Det kan nok godt virke lidt abstrakt for nogle af jer, men I skal nu nedskrive en følelse, som I har et bestemt sted på kroppen,” siger han. Et par fnisende stemmer bekræfter det abstrakte.

66-årige Klaus Nørgaard Andersen gør sig klar til øvelsen. Han finder brillerne frem, mens han med en tænksom mine kigger på papiret.

Deltagerne noterer med deres kuglepen på papirerne, inden det er tid til anden del af øvelsen.

”Start med at finde sammen to og to. Bagefter skal I skiftevis placere en håndflade på hinanden der, hvor I tror, den anden person har en særlig følelse,” forklarer Daniel Rosendahl.

De fleste håndflader placerer sig hurtigt rundt på kroppene i lokalet. Andre skal lige overveje en gang eller to, inden de lader deres håndflade lande på alt fra albue til hjerte.

”Det er lidt specielt,” siger Klaus Nørgaard Andersen lavmælt til sin makker.

Han har taget turen fra Frederiksberg i København til højskolen ved Jelling. Frem mod kurset har han set særligt hen til at tale med andre i samme aldersgruppe om netop pen-

sionslivet. Han arbejder til daglig som facilitykoordinator.

”Jeg glæder mig til at høre de andre deltageres overvejelser og refleksioner om pensionisttilværelsen,” siger han.

Tankerne om det, der kommer efter arbejdslivet, fylder for ham:

”Jeg gør mig flere forskellige overvejelser om pensionslivet: Skal man finde sig en hobby? Skal man tage ud og rejse? Og hvordan med økonomien? Jeg overvejer ikke at gå på pension lige nu, men jeg kunne godt overveje en langsom nedtrapning til den tid, som nok først er om et par år eller tre.”

Han ser særligt frem til torsdag, hvor der er fokus på økonomien i forbindelse med pension. Undervisningen kaldes Pension og Øko-

Bornholms højskole

Højskolen ligger smukt lige ved Ekkodalens skove og marker. Aldrig langt fra øens idylliske havnebyer og vilde kystlinjer. Vores lærere er professionelle udøvere af deres fag, vores køkken er grønt og alsidigt, vores profil er kunsthåndværk og masser af natur. Bornholms Højskolen er lille nok til nært fællesskab og stor nok til at vi altid kan lære noget nyt om hinanden.

Lange kurser

2026: Efterår, 17 uger: 24. aug. - 20. dec. 2027: Forår, 4. jan. - 21. juni

2 På tavlen til venstre kan man se underviseren Flemming Madsens eget livshjul, som han har udfyldt som eksempel. F OTO: MICHAEL DROST-HANSEN

nomi og handler om, hvordan man bedst kan få sammensat sin økonomi efter arbejdslivet. Resten af ugen skal holdet arbejde videre med livshjulet, høre oplæg om, hvordan man fører sine planer ud i livet og få inspiration til at tage afsked med noget velkendt og at træde ind i noget nyt. Og så var der også mere sociale indslag som vandring, ølsmagning og festmiddag, inden eleverne tog afsked med hinanden om fredagen.

Højskolen gav mere afklaring Et par uger efter kurset ser Marianne Helms Thorsøe tilbage på opholdet:

”Jeg synes, det var meget givende at tale med de andre deltagere. Man fik rigtig meget ud af at høre deres fortællinger og overvejelser.”

Siden hun kom hjem fra højskole, har hun tænkt en del over, hvordan hendes livshjul så ud. Hun spekulerede lidt videre over, om hun nu havde givet de forskellige tandhjul den rigtige karakter.

”Jeg tror egentlig, at jeg var lidt for nærig med karakteren til mit familieliv. Jeg bruger nemlig en del tid med mine brødre, så måske skulle jeg i virkeligheden have givet familie en højere karakter,” siger hun eftertænksomt. Det ændrer dog ikke ved, at hun fortsat gerne vil bruge mere tid med børn og børnebørn. Noget, som der måske snart bliver mere tid til, fortæller Marianne Helms Thorsøe. Hun har også siden hjemkomsten reflekteret over, hvornår det er tid til at forlade arbejdsmarkedet: ”Jeg overvejer at stoppe med at arbejde inden for et års tid. Så der er måske en spændende tid i vente.” J

kOrTe kurser Om sommeren åbner vi dørene for korte kurser, hvor du kan dykke ned i kunsthåndværk, natur og fællesskab. Vi har en lang tradition for ugekurser, der giver et indblik i bornholmsk kultur og natur – med faglighed og fællesskab i familiære omgivelser.

SOMMER OG EFTERÅR

Ugerne 26 - 33, hver sommer!

Efteråret 2026, ugerne 39, 42 og 48.

se mere på bornholmshojskole.dk

www.bornholmshojskole.dk

Følg med på IG: bornholms_hojskole

Mail: kontor@bornholmshojskole.dk Tlf. 5697 4077

Sommerkursus på Løgumkloster Højskole

En uge med filosofi, foredrag og fællesskab i smukke omgivelser

De store filosoffer: Myter og Fortællinger

Myter og fortællinger giver livet mening og former vores opfattelser af alt fra mad, arbejde og familie til samfund, krig, tro, håb og kærlighed – ofte uden at vi ved det.

Med afsæt i tænkere som Nietzsche, Marx og Freud afdækker vi de skjulte ideologier bag hverdagens selvfølgeligheder. Lever vi mere på myter end på fakta? Og hvad betyder fortællinger for vores identitet, etik og tro?

Kurset afholdes i samarbejde med Filosofisk Forum og byder på inspirerende foredrag, samtalesaloner og fællesskab i højskolens særlige atmosfære. Et sommerkursus for dig, der elsker filosofi og vil forstå de fortællinger, du lever i.

RABAT!

Kristeligt Dagblads

læsere får 500 kr. i rabat*

Uddrag af ugens program – Læs det fulde program under Korte kurser på www.logumklosterhojskole.dk

Mandag den 3. august

Fortælling uden ende

Mennesket er et semantisk væsen, der søger mening, og fortællingen er en måde at give mening form. Det er slutningen på fortællingen, der både peger fremad mod det der kommer og tilbage på det, der har været. Det er slutningen, der forsyner fortællingen med drivkraft. Menneskets egen livsfortælling er dog uden ende, den må fortælles af omverdenen efter fortællerens død. Livsfortællingen må spaltes op i mindre fortællinger, der hver for sig skal give mening.

v/Benedicta Pécseli, cand.mag. og forfatter

Fortællinger, fiktioner og myter

I foredraget etableres først klare skel mellem fortælling, fiktion, løgn, sandhed, fake news og myter. Vi ser på, hvordan de kan bruges som kommunikative strategier med hver deres mål og midler, og der gives eksempler på, hvordan de er blevet brugt i politik, reklamer, kampagner – og i kunst. Efterfølgende diskuterer vi om og hvornår fortællinger, fiktioner og myter kan lyve eller misrepræsentere.

v/Henrik Zetterberg-Nielsen, ph.d., professor Tirsdag den 4. august

Thomas Jefferson, Donald Trump og Uafhængighedserklæringen Hovedforfatteren bag Uafhængighedserklæringen af 4. juli 1776 var Thomas Jefferson, der var stærkt inspireret af Oplysningstidens filosoffer, ikke mindst John Locke. Hvad var det for et dokument, Jefferson og hans kolleger udfærdigede? Hvordan kan man forlige Uafhængighedserklæringens krav om ”frihed, lighed og retten til at stræbe efter lykke” med den omstændighed, at Jefferson selv var slaveejer? Hvilken betydning fik Uafhængighedserklæringen for hele det amerikanske politiske projekt? Og for resten af verden? Disse spørgsmål og mange flere vil Jørn Brøndal diskutere og belyse. Han er professor og leder af Center for Amerikanske Studier og blandt andet forfatter til bogen Det sorte USA, hvori Uafhængighedserklæringen spiller en central rolle. v/Jørn Brøndal, ph.d. og professor på SDU, leder af Center for American Studies

Sergio Leone, mesteren af spaghettiwestern Italienske Sergio Leone (1929-1989) var en meget visuel instruktør, og han sagde om sine westerns: ’De er faktisk stumfilm, hvor dialogen blot tilfører lidt tyngde til scenerne’. Den berømte Dollar-trilogi, der gjorde Clint Eastwood til stjerne, begynder med En nævefuld dollars (1964), dernæst følger Hævn for dollars (1965), og til sidst kommer Den gode, den onde og den grusomme (1966). Leone lavede ikke mange film, men nåede før sin død at realisere en drøm, nemlig at instruere en amerikansk gangsterfilm Der var engang i Amerika (1984), der ligesom hans westerns hylder et mytologisk og på én gang smukt og grumt Amerika, vi kender fra film.

v/Christian Monggaard, filmredaktør og forfatter Onsdag den 5. august

Politikkens myte – ‘When the legend becomes fact, print the legend’

Disse legendariske ord stammer fra filmen The man Who Shot Liberty Valance. De siges i slutningen af filmen af en avisredaktør til filmens hovedperson, senator Ransom Stoddard (James Stewart), og de falder efter, at denne har fortalt redaktøren og hans journalister den sande historie om Hvem der skød Liberty Valance. Når legender bliver til kendsgerninger så print legenden! Politik bygger på myter. At politik bygger på myter, fortrænges som hovedregel fra den offentlige, rationelle politiske samtale. Men selv den vestlige politiske selvforståelse bygger på myte. I foredraget undersøges de myter og fortællinger, som der i dag gøres brug af i vores offentlige politiske samtale. Og der vil blive argumenteret for at kun anerkendelse af den Andens mytiske virkelighed, anerkendes den anden som en værdig politisk deltager. v/Niels Mattson Johansen, cand.mag.

Myter, historier og eventyrlighed

Peder Frederik Jensen er forfatter og bådebygger. Han vil fortælle om sine romaner Rans Vilje og Pigen og Verden, om Lolland, stormfloden 1872 og om den før-moderne sømand Roar og det mytologiske, og skumfødte barn, Hæminglæva, der kan se, hvad de voksne ikke ser, og som forstår sig på at rejse i tid og rum. Peder er som bådebygger stærkt optaget af havets myter, historier og eventyrlighed. De sagn, der knytter sig til

menneskets overlevelse og forståelse af naturen og af de håndværk, der i praksis har gjort det muligt at leve og overleve som pelsløse dyr i en kold verden. v/Peder Frederik Jensen, bådebygger og forfatter

Torsdag den 6. august

Myten om sikkerhed

Det er en klassisk filosofisk-politisk forestilling, at staten er begrundet på sikkerhed – borgerne lover den lydighed, mod at den leverer sikkerhed. Sikkert er det i hvert fald, at der er en meget lang tradition for, at staten bruger sikkerhed til at legitimere sin magt – fra romerske mønter med gudinden Securitas, over Hobbes’ Levithan til Mette Frederiksen, der taler om tryghed. Det romerske begreb og gudindenavn kommer oprindeligt af sine cura – uden sorger, uden bekymringer, men måske også uden omsorg? – og kunne oprindeligt bruges om den sjælefred, som stoicismen lovede sine elever. Den kejsermagt, der legitimerer sig med Securitas, lover således sjælefred, men ikke gennem åndelige øvelser som stoicismen, men gennem magt. Og måske også gennem myten (drømmen?) om en menneskelig eksistens uden Sorge og afhængighed af andre mennesker. v/Adam Diderichsen, ph.d.

Fredag den 7. august

Fortællingens filosofi

Hvad er en god fortælling? Hvordan er vi helte og skurke i vores egne fortællinger? Hvordan forklarer myter og historier menneskets oprindelse i tid og rum? Det er nogle af de spørgsmål, som den franske filosof Paul Ricoeur (1913-2005) arbejder med i sin tænkning om mennesket som et sønderslået jeg, der forsøger at forstå sig selv. Dette sker ved at gå fortolkningens omvej over indlevelse i kunsten og kulturens poetiske og historiske fortællinger. Foredraget udvikler en fortællingens filosofi for at forstå menneskets eksistens. Udgangspunktet er en analyse af Ricoeurs fortolknings- og sprogfilosofi, som er baseret på læsninger af historie, digtning, myter og fortællinger. Derudover diskuteres de etiske og politiske aspekter af den narrative filosofi, og der sluttes af med en behandling af forholdet mellem filosofi og religion. v/Jacob Dahl Rendtorff, dr.phil., professor

Nogle uger husker man bedre

SKAL DU PÅ HØJSKOLE I ÅR?

Søg kurser, og bestil kataloget på www.hojskolerne.dk/2026 eller tlf. 33 36 40 40

75 højskoler 1200 kurser Fællesskab Fornyelse Fordybelse 1-7 uger