Den brede folkelighed 1930— 35
a f Theodor Christensen
D e t lå tu n g t for dansk film i b egyn delsen af trediverne. G anske vist v a r tonefilm en tildels en dansk opfindelse, m en den artistiske u d nyttelse af tonesiden h avd e vi ikke rig tig opd aget, endsige o pfundet. P erioden beg y nd te m ed tu ng e og se riøse danske film, som m an selv i d a g kan se p å m ed glæde og interesse. „ H o tel P aradis", 1931, „Præ sten i V e jlb y ", 1931 og „K irke og O rg el", 1932, v a r langsom me, noget teatralske og lid t u b eh jæ lp so m me film. M e n der v ar stof i dem, m a n gik til litteræ re kilder m ed dram atisk saft for a t lave disse alvorlige danske film. M a n u sk ripterne v a r ikke særligt filmiske; d ia log og spil krævede lange statiske indstil linger, m en instrukGeorge Schneevoigt Løren George Schneevoigt o m satte m a nuskrip terne til film m ed ubestridelig ku nnen. Først og frem m est m ed b rag te h a n -—- fra sin fortid som foto g raf — en sans for billedvirkningen, som p å dette tidsp un k t h avd e svært ved a t sæ tte sig igennem i tonefilm en. Schneevoigts in d stillinger k an m an huske, han s lys over skuespillere og m iliøer viste et sikkert blik for d ra m a e t — han h av d e ikke glem t, at film k u nn e væ re fo rtæ lling i billeder. D e t v a r Nordisk Film , som straks i periodens begyndelse slog in d p å denne lødige kurs. M en billetin d tæ g terne over beviste selskabet om, a t d e r m å tte a n d re m eto der til. Schneevoigts følgende film v a r alle farceagtige lystspil. D e skab te et m ønster, som desvæ rre blev re t ningsgivende for m an ge danske film de næste tyve år. M ed undtagelse a f „ T a n g o " , 1933, som m an h u sker m ed glæde p å g ru n d af Else Skouboe, ud g ør de følgende års lyse og m u n tre film et m ø rkt kapitel. „Skal vi væ dde en M illio n " gav os ganske vist
et gensyn m ed Frederik Jensen, d e n bød også p å M arguerite V ib y , m en som film å bnede den sluserne for en idiot-genre d e r genn em m an g e å r skulle gælde for a t væ re u n d erho ld n ing . Schneevoigt gik selv videre m ed „13 å r" og „N y h av n 17", d e r især huskes, fordi filmenes fortekster v a r så lange, a t en N ørrebrorevy i m el lem akten ku n ne vise en hel dansk film, d e r ku n bestod af fortekster. D e n hed forresten 13 år i N y h a v n . P å P a llad iu m gik stum film ens store danske in stru k tø r A . W. Sandberg også i lag m ed lystspilformen. I 1933 kom „F em raske Piger", harm løs og a lt a n d et end væ rdifuld. Skulle der laves lystspil, v a r d e r andre, som k u n n e bedre. Først og frem m est F y rta arn e ts og Bivognens cerem onim e ster, in struk tø ren L a u L a u ritzen sen. d e r i 1934 p å n y b aned e sig vej til fol kets h je rte m ed „B arken M a rg reth e ". N æ ste gen eratio n v a r ikke sen til a t vise, h v a d den d u e d e til: L a u L a u ritzen ju n . og A lice O ’Fredericks deb u te red e m ed „ U d i d en kolde S n e" i 1934. Å ret efter forfulgte de d e t fingerfærdige held m ed „ K id n a p p e d " , d e r gav os Osa Massen og lille Connie. I b Schønbergs epoke i dansk film e r begyndt. I et m ellem spil p å N ordisk Film o p tr å d te d e n ungarske instru k tø r P aul F e jos, d e r v a r flyttet fra H ollyw ood til Valby. H e lt vellykket blev gæstespillet ikke, m en „ D e t gyldne Sm il", efter m a n uskript af K a j M u n k , hav de i a lt fald den fortjeneste, a t d en a n v en d te Bodil Ipsen. 1935 blev et afgørende å r i dansk film. John Olsen gjorde sin en tré m ed S o l over D anm ark. H a n viste straks, at h a n v a r fast b esluttet p å at give p u b li k u m det, h a n ville have, de skulle k u n ne lide. I 1935 v a r d e r også prem iere p å en a n d en film o m D a n m ark , ou tsideren Poul H enningsens „ D an m ark sfilm ", d e r blev m o d ta g e t m ed h a rm e af an m eldere og D anske i u d lan d e t. F ilm en viste h v e rd a gen i stedet fo r d e t ubekym rede solskin, og den lag d e g ru n d lag e t for d en doku m entariske filmstil i D a n m ark . D e fleste danske in struk tø rer i denne genre står i gæ ld til Poul H enningsen, e n gæld de v ed k en d e r sig m ed taknem m elighed. 7