Leander Haufimanns Sonnenallee (1999) er en af mange nyere komedier om livet m ed Berlin-muren - m en en af ganske få, der er produceret i det gamle Østtyskland.
Absolut ikke noget at grine ad ’Genforeningskomedier og andre tysk-tyske kulturmøder efter murens fald A f Louise Voss Bendixen
”D er er absolut ikke noget at grine ad -
individuelt og kollektivt plan.
m an kan bare ikke lade være.” Skudsmålet
O m stillingen til denne radikalt foran
er fra en Politiken-om tale1 af Peter Schøn-
drede virkelighed blev for mange så barsk,
au Fogs Kunsten at græde i kor (2006), men
at det næ rm est forekom absurd. Læg dertil
det kunne lige så godt bruges om en række
m inderne fra en for mange tyskere trau
af de tyske film i den seneste snes år. Berlin-m urens fald i 1989 m edførte
matisk, ja til tider ligefrem hadefuld fortid. D et var bestem t ikke udelukkende broder
voldsomme forandringer i Tyskland, da
lige kram og forsoning, der udgjorde bil
DDR blev opløst, og to slags borgere i et
ledet efter 50 års adskillelse.
forenet land skulle lære at orientere sig efter de nye græ nsedragninger - både på et
Film kunsten blev et af de steder, hvor disse blandede følelser kom til udtryk. Ikke
75