Når film en nødigt fortæller
Et karakteristisk katastrofescenarie i Roland Emmerichs The Day After Tomorrow (2004)
Når filmen nødigt fortæller N arratio n og attraktion i den m o d ern e blockbuster a f Christopher Juhl Seidelin
Siden m idten af 1970 erne har Hollywood forfinet en slags film, der ikke i samme
1998: 39), m ens filmhistorikeren Thomas
grad som de klassiske Hollywood film
Schatz argum enterer for, at blockbusteren
fortæller en god historie. D enne type film
er stedet, hvor stjerner, genrer og innovati-
er blockbusteren, som jeg i denne sam
ve teknikker typisk opstår. Han konklude
m enhæ ng vil definere som værende den
rer derfor, at ”disse blockbuster-hits er - på
ekstrem t højt budgetterede film (en nedre
godt og o ndt - hvad N ew Hollywood går
grænse kunne f.eks. være $100 m illioner i
ud på, og de er derfor d e t nødvendige ud
produktionsom kostninger), og den er i de
gangspunkt for enhver analyse af m oderne
sidste 30 år blevet den dom inerende film
am erikansk film” (Schatz 1993: 10).
type i Hollywood. Alligevel produceres der hvert år langt
34
der driver distributionssystemet” (Maltby
D er synes under alle omstændigheder at være enighed om, at der siden m idt-
flere film, der ikke er blockbusters, end
70 erne, m ed Spielbergs faws (1975, Dødens
film, der er. Hvorfor så tilskrive blockbu
gab) og Lucas’ Star Wars (1977, Stjernekri
steren så stor betydning? Film teoretikeren
gen), er sket en afgørende drejning væk fra
Richard Maltby giver dette bud: ”D er bliver
de indholds- og fortællemæssigt dristige
selvfølgelig anvendt andre produktions
film, der prægede perioden 1965-1975,
form er i vor tids Hollywoood, men den
hvor Hollywood var i økonomiske proble
ultrahøjt budgetterede film er m otoren,
mer. D enne satsning p å det kalkulerede