Zhang Yimou Efter i årtier at have været på kollisionskurs med myndighederne synes Kinas m est omdiskuterede instruktør med sine seneste martial arts-film at have fundet en ufarlig succes-opskrift
Kinesisk film blev kendt over hele verden
m ed de sociale problem er i Kina, men
i m idten af 1980 erne, hvor den såkaldte
mere generelt m ed individets forhold til
femte generation af instruktører, heriblandt
staten.
C hen Kaige, Tian Zhuangzhuang og Zhang
Alligevel blev både Ju Dou og Under den
Y im ou (f. 1951), m arkerede sig på de inter
røde lygte bandlyst og nægtet distribution
nationale filmfestivaler. Instruktørerne fik
i Kina. M edvirkende til bandlysningen
fællesbetegnelsen femte generation, da der
var uden tvivl, at filmene brød kulturelle
overvejende var tale om filmfolk, der var
tabuer ved at skildre kvindeligt begær. Det
udgået fra Filmakademiet i Beijing i 1982
gjaldt for så vidt allerede De røde marker,
som filmskolens femte årgang. Da Zhang
m en bade- og forførelsesscenerne i Ju Dou
Yimou forlod skolen, blev han sendt til det
og forspillet om kring fodmassage og lygte
lille Guangxi Film Studio, hvor han bl.a.
tæ nding i Under den røde lygte var alligevel
var fotograf på C hen Kaiges gennem bruds
for erotiske for de kinesiske censorer.
film Den gule jord (H uang tu di, 1986). Zhang Yimous første film som instruk
En fællesnævner for Zhang Yimous tidlige film er stærke kvindefigurer, hvis
tør, De røde marker (Honggao Hang, 1987)
individuelle ønsker, længsler og kamp for
- m ed Gong Li i hovedrollen - var også
retfærdighed udfordrer de patriarkalske
den første femtegenerations-film, som
strukturer, som undertrykker dem. Disse
fik succes såvel på hjem m em arkedet som
kvinderoller blev spillet af den smukke
p å den internationale filmscene. I Ju Dou
Gong Li, som kun var 21 år og stadig
(1990) og Under den røde lygte (Da hong
studerende, da Zhang Yimou opdagede
denglonggao gao, 1991) vendte Zhang
hende og gav hende hovedrollen i De røde
Yimou tilbage til det centrale tem a fra De
marker.
røde marker - salg af kvinder til ægteskab.
N utidsskildringen Historien om Qiuju (Qiu Ju da guan si, 1992) vandt juryens
Stærke kvinder i h istoriske m elodram aer.
store pris ved filmfestivalen i Venedig, og
I disse historiske m elodram aer satte Zhang
G ong Li m odtog prisen for bedste kvin
kritisk fokus på kinesisk kultur og histo
delige hovedrolle. Filmen er optaget i en
rie. Hans film betegnede et radikalt brud
gennem ført ciném a vérité-stil - med brug
m ed den film tradition, som efter sovjetisk
af skjult kam era og amatørskuespillere.
m odel skildrer folkets helte, der ofrer sig
Den handler om en højgravid bondekone
for fællesskabet. Zhang Yimous film var
og hendes kam p for retfærdighed, da
kendetegnet ved symbolsk brug af farver,
hendes m and bliver kvæstet af byens borg
landskaber og bygninger. A f hensyn til
m ester på grund af en strid om rettigheder
censuren beskæftigede de sig ikke direkte
til landbrugsland. Filmen blev rost af de
211