Tsai Ming-liang Mennesker savner nærhed, når de er alene. Men de kan heller ikke finde ud af at være sammen. Tsai Ming-liang beskriver mennesket som eksistentielt fortabt
At se en film af den taiwanesiske instruktør
sparsom, og d er er ingen underlægnings
Tsai M ing-liang (f. 1957) kan være som
musik. Fortællingerne er enkle, næsten
langsom t at få trukket et plaster af øjnene.
spinkle, m en i løbet af en film sker der al
Det er på sam m e tid frigørende og sm erte
ligevel både rørende og chokerende ting.
fuldt: H andlingen sker m ed en fart, så selv snegle kunne overhale den. M en langsom
Incest og madlavning. I The River (He Liu,
heden skal ikke forveksles m ed sløvhed.
1997) har far og teenagesøn til slut sex med
For filmene er skarpe som rageknive. Med
hinanden i en m ørk saunaklub, uden at
en stil, der udgør det stik m odsatte af D og
nogen af dem er klar over, hvem deres sex
mes håndholdte frapperen, lægger Tsai
partner er - før bagefter. Og i instruktørens
M ing-liangs film præcise snit i tingenes
seneste film, The Wayward Cloud ( Tian
overflader og afdækker en tom hed ned en
bian yi duo y u n , 2005), opdager en ung
under, som ikke giver plads til meget håb.
kvinde, at den mand, h u n er ved at forelske
Tsais film er kom poneret af totalbilleder,
sig i, er pornoskuespiller. Hun opdager det,
som i meget lange indstillinger indfanger
da hun finder ham i færd med at optage en
nogle få personers trivielle hverdagshand-
scene. C hokeret stivner hun som et rådyr
linger: Vi ser m ennesker spise, gå på toilet
i billygternes skær. Han får øje på hende
tet, sove, feje gulv, stryge tøj, koge nudler,
og holder hendes blikkontakt, m ens han
bevæge sig run d t i byen. Dialogen er uhyre
fortsætter pornoscenen, indtil han hopper af sin kollega og gør sig færdig i den choke rede kvindes mund. Scener som disse handler ikke bare om
The Wayward Cloud (Tian bian yi duo yun, 2005)
noget grænseoverskridende. For tilskueren er de grænseoverskridende, paradoksalt nok fordi de netop ikke er udført m ed ef fektfulde billeder og dram atisk lydside. I stedet er de ligesom resten af filmene skudt i Tsais konsekvente stil: N øgternt registre rende totalindstillinger uden andet på lyd siden end reallyd. Incest filmes på nøjagtig sam m e m åde som de utallige scener med gulvvask og m adlavning, man har overvæ ret tidligere i filmen. For tilskueren bliver resultatet en oplevelse af, at intet h ar mere betydning end andet, ingen handlinger