En dag i september F ilm e n , m e d ie r n e o g k a ta s tr o f e n
A f Peter Schepelern
“Efter Auschwitz er det barbarisk at skrive
var det en næsten anstødelig tanke, at u n
digte ” Sådan lyder det berøm te Adorno-
derholdningsm askinen uanfægtet skulle
citat fra 1949 (1). Og selv om digterne
køre videre med skrig og brag og eksplosi
ufortrødent har digtet videre, h ar de sene
oner. Efter alle de store ord, fulde af sorg
ste verdenshistoriske begivenheder givet
og vrede og patos, var det um uligt at fore
ordene ny aktualitet. Da tvillingetårnene i
stille sig, at det store kommercielle m edie
New York brasede sam m en den 11. sep
apparat bare kunne fortsætte sin spekta
tember 2001, oplevet på tv af hele verden
kulære business as usual. Eller var det?
som en vision, vi allerede kendte fra så mange effektstruttende underholdnings
Déjà vu. Da vi sad ved tv’et den septem
film, spurgte man sig selv, hvordan
berdag, der siden har fået status som et
Hollywood nogensinde igen kunne lave
skæringspunkt i den nyere historie, og så
fiktioner o m katastrofer og rædsler.
de ubegribelige billeder, var der en global
Efter dette forfærdende stykke reality-tv
oplevelse af déjà vu. Man hæftede sig