D
Og
E
B
hvad så næste år?
C open h agen Film festival '94 h av de slå e t et stort brød op, og hvis m an h a r tæ n k t a t gøre det sam m e til næ ste å r ; bør kræ fter fr a de øvrige festiv aler engageres og u den lan dske interesseorganisationer m otiveres... a f C a r l N ørre sted
end katastrofal svigten på forevis vordan kommer Copenhagen Filmfestival 1995 til at se ud. I ningssiden: Biffen ved Rådhusplad H år fik Copenhagen Filmfestival i sep sen kunne kun vise stumfilmene
A
T
rende i. Den burde udelukkende være kørt af Carsten Brandt og itali enerne og FI som en anonym admi nistrator. De portugisiske film blev ladt fuldstændig i stikken både af ophavsland og FI. Introduktionsma terialet skal være i orden, så er der også interesse. FI skal kun være ad ministrativ ramme og holde snuden fra introduktioner. Her kan institut tet ligeledes lære, at det herefterdags helt bør holde sig fra introduktioner til filmuger og overlade det til kom petente engagerede forskere/skribenter, eller overlade introduktionen til specialister fra værtslandet og ude lukkende bruge egen pressetjeneste til det udmærkede tidsskrift, Dansk Film. Vil FI markere sig kulturpolitisk og det var der åbenlyse tendenser til ved denne festival, må det presse på de store biografer, for at vise min dre' film til festivalen. Det kan kun ske med økonomi. Der må nødven digvis skabes større skævhed i udbuddet på centrumsteatrene. Det kan ikke nytte noget, at de ameri kanske film får snigpremierer på luk susbiograferne, at de distributions løse latinske kommer på Posthustea tret, Vester Vov Vov - skønt Post husteatret nok er den hyggeligste ramme omkring dem, at eksperi menter og splatterfilm er overladt til Husets Biograf og så de næsten hjemløse nordiske film havner kaste løst i Biffen. Hvis brødet skal slås så stort op til næste år (og det så jeg faktisk gerne) bør kræfter fra de øvrige festi valer engageres og udenlandske in teresseorganisationer motiveres. Kryptikeraspektet ved Natfilmfe stivalen er langt bedre tjent ved event-lancering under Kosmorama Nights. Særrækkerne er bedre tjent med Copenhagen Filmfestival, men de må afvejes bedre og opnå en fast norm. Det kommer til at kræve takt og finfølelse i Fis administration, der skal kombinere de stærke udlejere og centrumbiografer med de udmar vede art cinemas. Men skridtet er jo i og for sig taget her i 1994. Nu skal der gåes og det buldrende tomme
tember sin egen markante profil. Det var ikke længere blot forkørsler af sæsonens film, men blev så bredt formuleret, at den var nærmest altopslugende. Forbilledet var utvivl somt foregående Natfilmfestival - og kører man linien helt ud fra Filmin stituttets side, overflødiggøres fak tisk både Natfilmfestivalen og i min dre grad Det danske Filmværksteds festival hvert andet år; det var næppe meningen. Copenhagen - har basis i Filminstitut - plus bryggeri penge, Natfilmfestivalen i bryggeri penge og Filmværkstedets er baseret på Filminstituttets nåde. Det kraf tige potentiale af beslutningstagende interesseorganisationer er nu samlet, men ingenlunde koordineret om kring Copenhagen Filmfestival. Copenhagen har hidtil levet højt på, at nogen kunne sige, at de havde set high rated amerikansk film, før en anden fik nusset sig sammen til at se den til de almindelige forestil linger. Ingen tvivl om, at de store udlejningsselskaber og biografer kan tjene penge på, at nogle er in og med på noderne - og det var så det, indtil sidste år. 1994s festivals spekter var virke lig stort: Gay og Lesbian-festivalen var sluset ind og dets smarteste film og festskrud tager sig nu bedre ud i Imperial end i Husets Biograf Men der var ikke afgivet plads for nok film lige netop dér og flere af G.L.s titler havde bestemt tålt de rammer. Der var indlem m et en åbenlys op gave for Filmmuseet - en retrospek
(Pan, Hårda viljor) i widescreen, 24 billeder pr. sekund og uden musik ledsagelse. Institutiontroduktionen var så lemfældig i Festivalavisen, at de færreste bemærkede den og da slet ikke den halvhjertede appel til pædagoger, der traditionelt skal have en lang linie. Det rette forum havde været et velfortjent samarbejde med litteratur, tysk og filmvidenskab på universitetet. Sidste og vigtigste gruppe var særrækker af franske, ita lienske, portugisiske, nordiske samt Manga film (udlejningsselskabet for de japanske splattertegnefilm, som huede mange ved Natfilmfestivalen). De fleste fra denne gruppe vil aldrig blive vist ved normale forestillinger. De eneste særrækker, der overle vede, var dem, der blev ordentligt orienteret om, bortset fra Manga, der havde et basispublikum af splat terfans. Det var ikke via introduktio nerne i festivalavisen, der var over vældende og OK, men de pæne glit tede småhefter, som Filminstituttet producerede (til Hamsun - der af andre grunde glippede - og Italien) samt via opmærksom orientering i dagspressen, at særpublikummet dukkede op. Indholdet i de glittede småbøger var heldigvis skrevet af en gagerede skribenter og udgik netop ikke fra Filminstituttets egen presse tjeneste. Den tradition skulle Film instituttet tage ad notam. Det betød faktisk, at de italienske film blev vir kelig godt besøgt i Posthusteatret, ekspertgruppe M a d e in Italy, der
ledning. FI skal til at være tenden
tiv K nut Ham sun-serie — værs'go' glittet bogprogram fra norske filmhi
også stod for en glimrende presse konference, som Film instituttets re
tiøst kulturpolitisk motiveret. H o vedfjenden er amerikansk filmindu
storikere hyret af FI, men så en mere
præsentant kun virkede desoriente
stri.
fordi de var udvalgt af en italiensk
kulturår skal være en glimrende an
5