R
O
M
A
Fellini: Mit første billede af Rom Visuelle indtryk er flygtige og falske - med vores krop befinder vi os langt mere solidt i virkeligheden ...o g kan vi så egentlig ikke ligeså godt være i Roma, som vi kan være i Rom ? afNiels-Aage Nielsen en af Fellinis film er der en kvinde, der siger om solnedgan gen, at den er så smuk, at man skulle tro, det var et maleri. Det er det også. Scenen bærer tydelige spor ef ter Fellinis scenograf. Jeg synes, der er en interessant problemstilling i episoden, som iøvrigt ikke er enestå ende hos Fellini. Det siges så tit, at vores problem med virkeligheden er, at vi snart ikke kan få øje på den, fordi man ser alle de billeder i fjernsynet, på film o.s.v. Billederne antages altså at spærre for vores naturlige percep tion, herunder ikke mindst de umid delbare sanseindtryk fra omverde nen. Men kan vi være sikre på, at der nogensinde har hersket en sådan naturtilstand? Der var engang, man mente, at vores indtryk var med fødte. I hvilken forstand man kan mene noget sådant, er en lang hi storie, i hvert fald er synspunktet på en måde kommet op igen, hvis det er rigtigt, at en smuk solnedgang er et indre billede. Det er ikke noget problem, at bil leder ligner virkeligheden. Derimod er det et problem, hvis virkeligheden ligner billederne. Men jeg tror, vi skal se lidt anderledes på det. Egent lig er de visuelle indtryk noget bil ligt skidt, så problemstillingen er faktisk lidt ligegyldig. Visuelle indtryk er flygtige og fal ske. Med vores krop befinder vi os langt mere solidt i virkeligheden og her er film og fjernsyn ikke nogen trussel. Til gengæld er kroppens kausale eksistens et mørkt kapitel i bevidstheden, men ikke mindre vig tig af den grund. Det er min opfattelse, at Fellinis film udspiller dette drama, idet han punker sanseindtrykkene for at opnå en reference til kroppens og jordens mørke soliditet.
/
16