I
S
O
L
D
E
på forskellige tidspunkter af vores liv, kan på én gang sige os noget, som vi ik ke vidste, og de er billeder på dele af os selv. Tingene fordobler verden og giver Jytte Rex’ billedligt om kvinden og kærligheden den flertydighedens mærke i panden. Dermed rækker tingene ud over deres egen materialitet. Set på én måde for vrænger de proportionerne i det kendte, men samtidig kan tingene som tegn og så bringe os på afstand, få os til at se og forstå på ny. Sådan forstår jeg f.eks. det skakmønster, der bliver ved med at duk ke op i filmens billeder. Dels vandrer Isolde og hendes elskede, krigeren, ofte rundt på skakternede gulve. Men krige ren ejer derudover et lille lommeskak. Og Isolde har både et skakternet stykke stof i sin kommodeskuffe og et lille duk kehus med skakternet gulv og en vin deltrappe - et miniaturebillede på den virkelighed, hun vandrer rundt i, op og ned ad snoede trapper på sit arbejde på Det kongelige Bibliotek. På én gang er dette mønster da et symbol, der peger ud mod os, tilskuerne. Det fortæller om det mystiske mønster, som Isolde, krige ren og eksmanden, politikeren, er spun det ind i, og hvori de kun kan indtage bestemte roller. Men samtidig siger det den egenskab, at det udvider øjets pu noget om personerne; det peger også a f Anne Jerslev piller. Ganske vist står der skrevet på indad i fiktionen selv og vidner om de indledningsbilledet til Belladonna, at res skæbneforbundethed. Isolde færdes unsthistorikeren Christian Elling dens saft forhindrer ofret i at skelne mel-’ de steder og omgiver sig med de ting, (1901-74) skriver i indledningen til lem drøm og virkelighed og i større do der taler til hende om, hvem hun er, og sit smukke og særprægede billedværk ser er den dræbende. Men Rex’ fortælle hvor hun skal hen. Og efter at krigeren om København: ’I det jeg da betragtede forløb, der på én gang er stramt kompo har forskrevet sig til politikeren og lovet min Buket af Billeder gennem de Rester neret som en af de græske søjler, hun la at udføre dennes mord er det på samme af Drømmens Medium, som altid er mig der kameraet køre ned ad, og blødt bil- måde ingen tilfældighed eller blot tung præsent, lærte jeg noget heraf. Var det ledassocierende gennem hyppig brug af symbolik, at han kaster sig rundt på et mon saaledes, at de haandgribelige overblændinger, udvides pupillerne stengulv, hvis mønster former en laby Objekter set gennem mit pludseligt op- netop så meget, så de sjælens strenge rø rint. For vi ved jo allerede at han er hav ladte Blik og Linsens Øje til en vis grad res, som øjnene spejler. Øjnene ser på net i en blindgyde. Igen er billedet et - i begunstigede Øjeblikke - netop re ting og mennesker i Kongens Køben tegn til tilskueren om, at vi både finder præsenterede det Stof, som Drømme er havn, der i nære billeder forlenes med de ting, vi kan tildele den betydning, vi gjort af? Det blev mig helt aabenbart, at en hemmelighedsfuld tyngde, der for har brug for, og at de placerer en betyd den interessante og intenst oplevede By - ener nutid og fortid. Byen fungerer som ning i os. endog Cosmopolis i en Nøddeskal - ramme om filmens kærlighedshistorie ’Til døden Jer skiller’, mumler en af de sandelig rummer mere end hvad Øjet og skaber et plastisk og levende ekko- hviskende kvinder på biblioteket. Det rammer. Den er indspundet i Associati rum om personerne, der på den måde er den skæbne, Jytte Rex’ to elskende gi oner, mættet med Erindringer - fra Nat én gang er af levende kød og blod og an ver sig i vold. Og den har været deres tens Syner og Dagens Gerning. Den er det og mere end sig selv. længe før de mødte hinanden og blev ikke alene befolket af levende, ogsaa af forbundet i runddansen på havnekajen. Tegnene henvejrede Mennesker’. Det viser indledningsmontagen: krige Det er ikke så underligt, at ’En hem Øjnene ser og ser, og filmens billeder ren sluger en øl i det aftenblå og solned melig by’, som værket heder, dukker op tvinger én til at tænke på, at vi også er gangsgyldne rum, han befinder sig i - et i Jytte Rex’ nye film Isolde. For ordene blinde: Vi ser på verden for at forstå sted langt borte. Derefter dræber han en kunne også passe på hendes film, ja på den og forstå os selv i den, og har vi fun mand. Og Isolde skyller samtidig et glas det en tilfredsstillende mening, så se vi piller ned. A f det bæger I netop har den måde hun i det hele taget laver film. På mig fungerer de på samme måde den ofte ikke mere. Men Jytte Rex’ bille tømt, har I drukket kærlighed og død’, som den belladonnaplante, Jytte Rex’ der gør opmærksom på, at verden er lyder det samtidig på lydsiden. Tfyllesidste spillefilm fra 1981 er opkaldt efter. fuld af betydninger. Den viser, at tinge drikken er skæbnen i historien om TriThi giftstoffet i belladonnaplanten har ne er tegn. De ting, vi omgiver os med stan og Isolde. Den var ikke bestemt for
Til døden Jer skiller
K
10